Kendelse af 09-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

SKAT har afslået legatets anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 med hensyn til fradrag for hensættelser og således ikke imødekommet anmodningen om, at der foretages fradrag for hensættelser på 657.890 kr. og at legatet kan fortsætte med at opgøre beskatning efter realisationsprincippet.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen, jf. nedenfor.

Faktiske oplysninger

Legatets revisor har på legatets (herefter benævnt klageren) vegne anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016, idet der ikke er taget fradrag for uddelinger.

Der er selvangivet en skattepligtig indkomst efter fradrag af tidligere års underskud og uddelinger på 613.406 kr.

Ifølge den indsendte anmodning skal der være fradrag for uddelinger på 657.890 kr. Det fremgår ligeledes af den indsendte anmodning, at underskud fra tidligere år ikke skal anvendes.

Fradrag for uddelinger fremgår udelukkende af felt 007. Det fremgår således ikke, om der i den samlede uddeling er modregnet bundfradrag.

SKAT har taget kontakt til revisor angående fradrag for uddelinger, anvendelse af underskud og beregning af den skattepligtige indkomst.

Revisor er enig i, at underskud fra tidligere år skal anvendes før der kan gives fradrag for hensættelser/uddelinger.

Ifølge modtaget specifikation er beløbet, der er selvangivet i felt 007, hensættelse til fremtidige uddelinger.

Fradrag for hensættelser:

SKAT har indkaldt dokumentation for hensættelser, idet der efter SKATs opfattelse ikke kan gives fradrag for hensættelser efter selvangivelsesfristens udløb, som er den 1. august 2017.

Der er indsendt diverse dokumentation, hvoraf det fremgår, at fonden anvender realisationsprincippet. Der er for indkomståret 2016 en gevinst til beskatning på 657.890 kr.

Ifølge det indsendte materiale har legatet den 23. august 2017 givet banken besked om, at gevinsten skal overføres fra bundne midler til frie midler.

Ifølge referat fra den 19. september 2017 fremgår det, at legatet har modtaget besked fra banken som oplyser følgende:

Det følger af FBL § 3, stk. 3, at det er muligt at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier. Det er dog en betingelse, at der foretages udlodninger fra legatet af den skattepligtige indkomst før fradrag efter FBL §§ 4 og 5 (uddelinger og konsolidering). Såfremt der ikke uddeles i det aktuelle indkomstår, kan der foretages henlæggelser af beløbet, der dog skal anvendes inden 5 år.

På skattespecifikationen (side 4) opgør du den skattepligtige indkomst til 24.480 kr., hvilket er mindre end bundfradrag, hvilket medfører at legatet ikke har en skattepligtig indkomst. Men nedenunder opgør du den realiserede gevinst på de solgte aktier efter realisationsprincippet fratrukket fremført tab fra årene 2004-2016, hvilket samlet set summerer til en skattepligtig gevinst på 657.890 kr. Heraf beregner du 22 % skat til 144.730 kr. som du hensætter under passiver på balancen.

Såfremt legatet fortsat ønsker at anvende realisationsbeskatningen vil vores råd være at du i regnskabet hensætter de 657.890 kr. til senere uddelinger. Herved skal legatet ikke betale skat af den realiserede gevinst.

Det fremgår af referatet, at beslutningen er, at legatet ønsker med bankens hjælp at overgå til de nye regler, og så kan der overføres 657.800 kr. fra bundne til frie midler til legatuddeling inden for en 5 år periode.

SKATs afgørelse

Anmodningen om fradrag for hensættelse til senere uddeling kan ikke imødekommes i henhold til nedenstående.

Da fonden anvender realisationsprincippet, skal et beløb svarende til kursgevinsten uddeles eller hensættes til senere uddelinger.

Fonden har ikke uddelt beløbet og har ikke ved indberetning af selvangivelsen tilkendegivet, at de ønsker at hensætte beløbet.

Det fremgår af det indsendte materiale, at beslutning om at hensætte beløbet først er taget den 19. september 2017. Altså efter fristen for indberetning af selvangivelsen, som er den 1. august 2017.

Da hensættelsen ikke er foretaget inden for selvangivelsesfristen, kan der ikke godkendes fradrag i henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3.

Anmodningen kan således ikke imødekommes. Den indberettede selvangivelse er korrekt.

Da Fonden ikke har uddelt eller hensat et beløb svarende til kursgevinsten, opfylder den ikke betingelserne for at anvende realisationsprincippet og skal derfor overgå til at anvende lagerprincippet.

Lagerprincippet skal anvendes fra og med det indkomstår, hvor fonden ikke opfylder betingelserne for at anvende realisationsprincippet, det vil sige fra og med indkomståret 2016.

Da fonden har forskudt regnskabsår, er det ikke muligt at lave en opgørelse efter lagerprincippet.

Fonden skal lave en opgørelse over kursgevinst/tab efter lagerprincippet og efterfølgende få ændret selvangivelsen i henhold til denne opgørelse.

SKAT har modtaget indsigelse fra klageren, hvoraf det bl.a. fremgår:

Det fremgår af den indsendte indsigelse, at [finans1] havde oplyst, at legatet inden for 6 måneder skulle vedtage det beløb de ønskede at overføre. Der er henvist til fondslovens § 9, stk. 2.

Det fremgår endvidere af indsigelsen, at [person1]s personlige holdning er, at de der foreslår lagerprincippet, aldrig selv har siddet med besværet og den uoverskuelighed, det giver.

Så han håber man vil følge det, der er mest hensigtsmæssigt for legatet at administrere. I sidste ende bliver skatten jo den samme.

Legatet anmoder derfor om to ting

[person1] anmoder om, at man i alle tilfælde bruger anskaffelsesværdierne pr. 31. marts 2017 i forbindelse med den fortsatte regnskabsføring.

SKATs endelige afgørelse

SKAT kan ikke imødekomme anmodningen om, at legatet får fradrag for hensættelsen og at realisationsprincippet fortsat kan anvendes.

Henvisningen til fondsloven er ikke relevant i forhold til det skattemæssige fradrag.

Her skal hensættelsen være bestemt inden udløbet af selvangivelsesfristen, som her er den 1. august 2017.

Da Legatet ikke har uddelt et beløb svarende til kursgevinsten og da man ikke rettidig har hensat beløb til senere uddeling, kan realisationsprincippet ikke anvendes.

SKAT skal følge loven og kan ikke give tilladelse til, at legatet selv vælger opgørelsesmetode efter hvad der er mest hensigtsmæssigt at administrere.

Legatet skal overgå til at anvende lagerprincippet fra og med indkomståret 2016.

Der skal derfor opgøres kurstab/-gevinst for legatets beholdning af aktier for indkomståret 2016.

Såfremt aktierne er anskaffet før 1. januar 2010, anvendes kursværdien pr. 1. januar 2010 som anskaffelsessum, hvis aktierne er anskaffet efter 1. januar 2010, anvendes den faktiske anskaffelsessum.

Fra og med indkomståret 2017 beregnes kurstab/-gevinst ud fra værdien af aktier primo/ultimo regnskabsåret.

SKAT fastholder, at anmodningen om fradrag for hensættelse ikke kan imødekommes, og at legatet skal opgøre gevinst/tab efter lagerprincippet fra og med indkomståret 2016.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således, at skatteansættelsen for indkomståret 2016 genoptages, at legatet kan fradrage henlæggelse, 657.890 kr., og at legatet kan fortsætte med at opgøre beskatning efter realisationsprincippet.

Klageren har anført, at det ønskes, at der ikke laves beskatning med tilbagevirkende kraft.

Til støtte herfor er der anført følgende:

Legatet har fulgt lovgivningen, der åbnede op for, at man kunne fortsættemed realisationsprincippet, men hvis legatet valgte at gå over til lagerprincippet, så kunne man ikke gå tilbage. Det har legatet ikke ønsket!

Klageren har oplyst, at legatet er startet for mange år siden med et indskud på godt 30.000 kr. Der er betalt den skat, man skulle undervejs, og der er betalt flere hundrede tusinder kroner i legater gennem årene. Hvis den ændring SKAT nu vil pålægge legatet havde været gældende fra legatets start, havde legatet ikke eksisteret i dag.

En bil kan ikke styres uden et rat, og et legat kan ikke overleve, uden at legatbestyrelsen selv kan planlægge en strategi, herunder skatteplanlægning og likviditet, så tingene hænger sammen og ikke bestemmes af tilfældigheder i økonomi og kursudvikling.

Strategien har været, at legatet har søgt at købe aktier, når kurserne var lave, og solgt når de var høje, og det kræver en personlig indsats, som klageren bl.a. har ydet, og ikke en tilfældig konjunktureffekt. Når en aktie er solgt, så kan man planlægge likviditet til at betale bl.a. skat og legater med, samt timing for investering i nye attraktive aktier.

Lagerbeskatning for et lille legat som dette vil være en ren dødsfælde. Klageren har anført, at han har oplevet utallige kriser, hvoraf finanskrisen i 2007-2008 var den værste, og hvor nogle aktiekurser faldt til under det halve. Kurserne ultimo 2007 var høje, men faldt så kraftigt i 2008.

Med lagerprincippet beskattes en høj kurs, som ikke er en endelig konstateret værdi. (Man sælger skindet, før bjørnen er skudt). Når kursen så falder, som den gjorde i 2008, og nogle aktier til mere end det halve, så skal man ud og sælge aktier til en meget lav kurs, for at betale skat af en ”tilfældig datos” kursgevinst og ligeledes udbetale legater af denne ”tilfældige kurs værdi”.

Lagerprincippet er totalt ødelæggende for at kunne styre et legat ansvarligt, og legatet havde nok ikke overlevet ret længe under disse betingelser.

Legatet mener ikke, det er rimeligt at skulle omgøre selvangivelsen for 2016-2017, da man lovligt har benyttet realisationsprincippet og der er ikke fundet nogen fejl i opgørelsen af aktieindkomst efter realisationsprincippet.

Avancebeskatningsloven § 22 omhandler ”porteføljeaktier”, altså aktier som bankerne puljer. Legatet har ikke porteføljeaktier og kører særskilt køb/salg regnskab for hver selskabsaktie.

Hvis lagerprincippet gennemtrumfes foreslår klageren, for ikke at beskatte med tilbagevirkende kraft, at regnskabsværdierne pr. 31. marts 2017 bruges.

Og så er der lige spørgsmålet, om legatmodtagere så er skattefrie? - for ellers sker der en dobbelt beskatning.

Men klageren vil nu stadig anmode om, at legatet må bruge realisationsprincippet, fordi det er det mest reelle og den bedste måde at styre legatets aktiviteter og likviditet på. Det er det, der har skabt legatet som det er i dag, så hvorfor vil man tvinge det til noget, der i klagerens øjne er hjernedødt, når lovgivningen tillader realisationsprincippet.

Klageren tror at SKAT fejlagtigt betragter alle aktier som porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 20A og § 22.

Legatet har i 2017 udbetalt legater på 72.150 kr., og er således godt i gang med udbetaling af det af legatet hensatte beløb.

Klageren har henvist til fondsbeskatningslovens § 3 og § 4, til reglerne om den forkortede ligningsfrist og den almindelige ligningsfrist.

Klageren mener, at legatet opfylder reglerne for genoptagelse af selvangivelsen, da der er tale om forskudt regnskabsår 31/3, idet der vel tillægges 3 måneder til fristen, således at man har samme frister som for regnskaber, der følger kalenderåret.

Klageren konkluderer, at legatetoverholder betingelserne i disse lovregler og mener sig derfor berettiget til at få skattefradrag for hensættelsen på 657.890 kr.

Klageren har henvist til brev af 24. april 2018 til [Skattecentret].

Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af kontorindstillingen

SKAT har givet afslag på legatets anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for 2016, hvorved legatet ønskede at ændre selvangivne oplysninger om fradragsberettigede hensættelser.

Afslaget er begrundet med, at der ikke er hjemmel i fondsbeskatningsloven til at ændre hensættelser efter selvangivelsesfristens udløb.

Det manglende fradrag for hensættelser medfører, at legatet ved samme afgørelse er pålagt at overgå fra beskatning efter realisationsprincippet til beskatning efter lagerprincippet, da dette følger af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3.

Skattestyrelsen kan tiltræde forslaget om stadfæstelse af afgørelsen.

Klagerens bemærkninger til kontorindstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har modtaget kontorindstillingen i sagen, hvor legatet ikke gives fradrag for et hensat beløb til legater til udbetaling over de næste 5 år, og hvor man vil påtvinge legatet at bruge lagerprincippet og ikke realisationsprincippet til opgørelse af aktiegevinster på grund af krydsende regler om fonde/legater over for legatets vedtægt og påbud fra Civilstyrelsen.

Klageren har henvist til, at det af legatets vedtægter fremgår, at kursgevinst med udtrækning af obligationer og lignende tillægges kapitalen, jf. vedtægternes § 2. Det fremgår endvidere af vedtægternes § 4, at ikke uddelte renter enten skal lægges til kapitalen eller overføres til uddeling det følgende år. Det betyder ifølge klageren, at der kan ske en udligning mellem årene, mellem for meget eller for lidt udbetalt. Klageren henviser endvidere til vedtægternes § 4, hvoraf det fremgår, at der af legatets årlige renteindtægter henlægges en fjerdedel til kapitalen. Resten af overskuddet uddeles én gang årligt i legatportioner. Legatets opsparede kapital fremkommet ved henlæggelse af en fjerdedel af renteindtægten til kapitalen eller ved forøgelse på anden måde, kan ydes til uddannelse og etablering til personer.

Civilretsdirektoratet har i brev af 12. oktober 2004 om fondslovens § 9, stk. 2 anført, at aktieavancer kan ikke uddeles efter lovens § 9, stk. 2. Denne bestemmelse blev indsat i fondsloven i 1992, jf. lov nr. 187 af 23. marts 1992. Af bemærkningerne til forslaget fremgår bl.a., at kursgevinster på andet end fordringer og gæld – f.eks. aktier – ikke er omfattet af ændringen.

Klageren henviser til fondsbeskatningslovens §§ 3-6, idet det anføres, at loven, når man læser hele loven, giver et andet billede end den komprimerede lovtekst, der er anført i kontorindstillingen. I relation til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, har klageren anført, at legatet indberetter alle uddelinger til SKAT, nu Skattestyrelsen. Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, at uddelinger efter stk. 1, der strækker sig over flere indkomstår, kan fonden eller foreningen dog fratrække på det tidspunkt, hvor fonden eller foreningen er retligt forpligtet til at foretage uddelingen. Klageren har anført, at det er det, legatet har valgt.

Klageren har endvidere henvist til bekendtgørelse af lov om fonde og visse foreninger, hvoraf det af stk. 2 fremgår, at bestyrelsens beslutning om at anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6 måneder efter det foregående regnskabsårs afslutning. Klageren har anført, at legatet opfylder dette krav, og at legatet derfor må være berettiget til at omgøre sin selvangivelse, idet det bemærkes, at det vil være urimeligt med kun 4 måneder, da juli måned er en feriemåned. For god ordens skyld bedes der dispenseret for dette.

Klageren har endvidere henvist til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 9, hvoraf det fremgår, at fonde og foreninger, der for et indkomstår har foretaget hensættelser efter stk. 4 eller 8, efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse har adgang til inden for lovens rammer at ændre disse hensættelser for helt eller delvis at udligne den skattemæssige virkning af en ændring af den selvangivne eller ansatte indkomst, jf. dog 4. pkt. Dette må ifølge klageren forstås således, at legatet har ret til at få skattefradrag for hensættelsen.

Legatet ønsker fortsat beskatning ved realisationsprincippet.

Klageren har henvist til skatteforvaltningslovens § 30 om selvangivelsesomvalg og søger dispensation fra fristen i skatteforvaltningslovens § 30, stk. 2, hvis dette er påkrævet. Det anføres i den forbindelse, at med nye regler og krav om revisor, tog det længere tid end forventet. Endvidere skulle Justitsministeriet/Civilstyrelsen give en tilladelse, før revisor kunne omgøre regnskabet og søge om skattefradrag.

Legatet har hele tiden brugt realisationsprincippet og opfylder kravene i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt. Der henvises til fremlagte bilag 1 og 2.

Bilag 1 viser udbetaling af legater over en syvårig periode baseret alene på renteindtægter for 22.452 kr. Der er udbetalt legater for 85.000 kr. De sidste to år udgør renteindtægter 4.390 kr., og der er udbetalt legater for 6.000 kr.

Bilag 2 viser udbetaling af legater over en syvårig periode, der er baseret på:

Så man kan ikke sige, at legatet har udbetalt for lidt i legater i perioden.

Der er i legatets vedtægter ikke noget krav om årlige legatuddelinger af renter, men at der henlægges til kapitalen. Civilretsdirektoratet har derimod været meget striks med, at der henlægges til kapitalen, men har ikke noget krav til legatudbetalinger.

Legatet skal tage hensyn til såvel Civilretsdirektoratets krav om henlæggelse til kapital, fondsbeskatningsloven og til den faktiske økonomiske udvikling og legatets likviditet.

Med bestemmelserne i den nye fondsbeskatningslov har legatet i årene 2017 og 2018 i alt udbetalt legater for 415.150 kr., svarende til det årligt budgetterede, for at kunne udbetale inden for 5 års fristen.

Såfremt der ikke indrømmes fradrag, vil der ske en dobbeltbeskatning af året, der slutter 31. marts 2017.

Den betalte skat, 144.730 kr., ønskes tilbagebetalt, da den alene blev betalt for ikke at påføre legatet renteudgifter, såfremt noget var overset.

De ældste aktier i behold i 2016 er anskaffet i 2010. De er solgt i 2016, og revisor har set dokumentation for anskaffelsesværdier, og opgjort skatteopgørelse.

Legatet mener, at det har forvaltet korrekt på trods af modsatrettede lovtekster, og mener derfor, at det stadig er lovmæssigt berettiget til at bruge realisationsprincippet for aktier.

Klageren har endelig henvist til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 9, og har anført, at det må forstås således, at legatet har ret til at få skattefradrag for hensættelsen, og således så omgjort selvangivelsen og få fradrag for hensættelsen på 657.890 kr.

Legatet har lige før regnskabsafslutning solgt alle aktier undtagen et papir for at lave rent bord, således at alt er kommet til beskatning. Et papir er dog i behold, da det er faldet til under anskaffelsesværdi.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af sagen, at legatet for indkomståret 2016 har oppebåret avance ved salg af aktier, og at legatet har opgjort aktieavancen til beskatning efter realisationsprincippet. Det lægges til grund, at der er tale om noterede porteføljeaktier. Legatet har selvangivet en skattepligtig indkomst efter fradrag af tidligere års underskud og uddelinger på 613.406 kr.

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, at

”Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. (...) Adgangen efter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er betinget af, at der sker uddelinger for et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradrag efter §§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 3, 7 og 8, og hensættelser til konsolidering af fondskapitalen, der ikke overstiger 25 pct. af de i indkomståret foretagne uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål, jf. § 4, stk. 1, sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelser benyttes, medregnes dog ikke. (...) Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et indkomstår udløses beskatning efter § 4, stk. 5 eller 7, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på sådanne aktier. Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt. finder anvendelse ved skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet.”

SKAT har fundet, at legatet ikke opfylder betingelsen i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 6. pkt., for at anvende realisationsprincippet, hvorfor SKAT har pålagt legatet at anvende lagerprincippet fra og med indkomståret 2016, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt.

Legatet har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for 2016 genoptages således, at der kan ske fradrag for hensættelser til uddelinger med 657.890 kr., at underskud fra tidligere år ikke skal anvendes, ligesom beskatning efter realisationsprincippet ønskes opretholdt.

To retsmedlemmer bemærker:

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår det, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Formuleringen af bestemmelsen i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, er ikke til hinder for, at klageren kan anmode om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens bestemmelser i §§ 26 og 27. Der er herved henset til, at fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, ikke er formuleret tilstrækkeligt klart til at man kan fravige bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Ved anmodning om ændring af skatteansættelsen for 2016 på baggrund af henlæggelser må klageren anses for at have fremlagt nye oplysninger, der vil kunne føre til en genoptagelse af legatets skatteansættelse for 2016. Betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er herefter opfyldt.

Efter foretagelse af den ønskede henlæggelse findes uddelingskravet i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3 opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge klageren at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt.

Et retsmedlem, retsformanden, bemærker:

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, at hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet om uddeling eller hensættelse, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår.

I henhold til bekendtgørelse nr. 900 af 22. september 2005, § 1, gælder det, at hensættelser skal fremgå af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, at

”Juridiske personer skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Udløber indkomståret i perioden den 1. februar til den 31. marts, skal der selvangives senest den 1. august samme år.”

Legatets indkomstår udløber den 31. marts, hvorfor selvangivelsesfristen for indkomståret 2016 er den 1. august 2017.

Legatet har ikke inden selvangivelsesfristens udløb foretaget hensættelser til uddelinger, hvorfor det er med rette, at legatet i henhold til fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, er pålagt fra og med 2016 at anvende lagerprincippet.

Det bemærkes, at de generelle regler om ansættelsesfrister i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 ikke finder anvendelse, når der ved en særlov er fastsat særlige frister, da disse ifølge lex specialis-princippet går forud for de generelle regler. I denne sag fremgår det af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, at kravet om uddelinger eller hensættelser skal opfyldes for det pågældende indkomstår, hvilket vil sige inden selvangivelsesfristens udløb. Der kan derfor ikke ske genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Det fremgår af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, sidste punktum, at aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt. finder anvendelse ved skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., at

”Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning. ”

Der er således ikke hjemmel til at anvende regnskabsværdierne pr. 31. marts 2017, som ønsket af klageren.

Det bemærkes, at anmodning om selvangivelsesomvalg skal indgives til Skattestyrelsen, der træffer afgørelse herom i første instans. Landsskatteretten kan derfor ikke tage stilling hertil.

Dette retsmedlem, retsformanden, finder derfor, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor SKATs afgørelse ændres således, at legatets skatteansættelse for indkomståret 2016 genoptages i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, til hensættelse af beløb til uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, hvorefter der ikke er grundlag for at pålægge legatet at anvende lagerprincippet, jf. fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 11. pkt.

Landsskatteretten træffer afgørelse efter § 12, stk. 4, i forretningsorden for Landsskatteretten, jf. bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013, således, at den beløbsmæssige opgørelse af legatets skatteansættelse for 2016, herunder anvendelse af underskud fra tidligere indkomstår, overlades til Skattestyrelsen.