Kendelse af 06-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-10-2020

SKAT har opgjort udenlandsk lønindkomst med exemptionslempelse til 86.965 kr. for indkomståret 2014, jf. artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har omregnet lønindkomsten fra britiske pund til danske kroner ved hjælp af gennemsnitskursen for 2014.

Landsskatteretten ændrer SKATs opgørelse, således at der skal benyttes gældende dagskurser på retserhvervelsestidspunktet.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

SKAT har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 givet klageren fradrag for udgifter til befordring svarende til 19.432 kr. jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der er anført under ”Landsskatterettens afgørelse” vedrørende fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Faktiske oplysninger

Lempelse

Klageren har siden den 18. september 2011 været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren er ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1], hvor han flyver langdistanceflyvninger mellem England og tredjelande.

Klageren har skattemæssig status som non-resident i England.

[virksomhed1] har i forbindelse med lønudbetaling tilbageholdt kildeskat af klagerens samlede lønindkomst for arbejde udført for selskabet.

De engelske skattemyndigheder tilbagebetalte efter udløbet af de engelske skatteår 2013/14 og 2014/15 den del af den samlede betalte skat, som vedrørte løn for arbejde udført uden for britisk territorium.

I de engelske skatteår 2013/14 og 2014/15 har klageren selvangivet sin lønindkomst i England med henholdsvis 79.776 og 82.176 GBP, heraf henholdsvis 70.203 GBP og 70.671 GBP som ”Foreign earnings not taxable in the UK”.

Klageren har i indkomståret 2014 selvangivet en udenlandsk personlig indkomst på 125.395 kr. med exemptionslempelse.

Af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT i en tilsvarende sag fremgår bl.a. følgende:

"A non-resident airline pilot who works for a UK based airline is required to declare their full pay and tax details on the employment pages of their UK Self Assessment Income Tax Return (SAITR), they then enter the proportion of that income that has been earned for duties performed outside of the UK into the "Foreign Earnings Not Taxable in the UK" box on that same SAITR effectively resulting in tax only being charged on income earned within the UK. In instances where tax has already been stopped at source on this income, any such claim within an individual SAITR will result in an overpayment of tax which would then be refunded to the individual.

2. As explained above. A non-resident airline pilot employed by a UK based airline who earns income for duties performed both inside and outside of the UK is only liable to tax in the UK on the proportion of that income that is earned for the duties performed within the UK.

3. Please see above.

4. Amounts declared by a non-resident airline pilot at box 12 “Foreign earnings not taxable in the UK” are treated as income earned for duties performed outside of the UK.

(...)"

SKAT har opgjort klagerens flyve- og lufthavnstid på baggrund af klagerens arbejdssedler og logbog.

SKAT har efterfølgende anvendt den procentvise fordeling af faktisk arbejde udført henholdsvis indenfor og udenfor britisk territorie til fordeling af lønindkomst, der er skattepligtig til henholdsvis Danmark og England.

SKAT har opgjort lønindkomsten til 813.683 kr. Klageren har opgjort indtjeningen til 813.398 kr. som følge af dagskurs ved udbetalingerne af indtjeningen, hvor SKAT har anvendt gennemsnitskursen for 2014.

SKAT har opgjort den del af lønnen, som er optjent i Storbritannien, til 10,69 %, svarende til 86.965 kr., og den del af lønnen, der er optjent udenfor Storbritannien, til 89,31 %, svarende til 726.717 kr.

Klageren har som følge af aktindsigt hos SKAT bl.a. modtaget to udtalelser fra de engelske skattemyndigheder vedrørende piloter og deres opgørelse af arbejdstid samt en beskrivelse af, hvordan udtrykket ”skattepligtig” skal forstås i henhold til interne britiske regler.

Følgende fremgår bl.a. af udtalelse vedrørende opgørelsen af piloters arbejdstid fra Inland Revenue af 11. august 2004:

“Provided that your client expects to be non-resident in the UK for 04/05 he may

approach his employer and ask him to make an application under Section 690(2)

ITEPA 2003 (previously Sec 203D(2) ICTA 1988). lf your clients employer decides

to make an application on his behalf he will first have to satisfy himself that he is

non-resident the UK. He may ask him for some information to support this. Your

clients employer will then estimate the proportion of his earnings, which relate to UK

and overseas duties. The employer must send the application to [person1], at

the above address. lf the application is approved your clients employer will be

authorised to deduct tax from only the part af his earnings which is estimated to be

for UK duties. The estimated salary for overseas duties is not taxed.”

Følgende fremgår bl.a. af e-mail fra HMRC:

“Article 15(4) then goes on to say that remuneration derived in respect of employment exercised aboard an aircraft operated in international traffic will only be taxable in the country of the enterprise operating the aircraft (UK) provided that such remuneration is subject to tax in the UK.

HMRC considers that the phrase ‘subject to tax’ means the relevant income has to be actually

taxable and the customer cannot be exempt from that tax. It does not signify that the person

receiving the income must actually pay tax on the income in their country of residence. A

person is regarded as “subject to tax” if, for example, he or she does not pay tax because

their income is covered by personal allowances, or there are deductions allowed against the

income that are sufficient to cover the liability. For more detail on what is meant by “subject

to tax” in the context of a tax treaty see INTM332200 and INTM162090”

Befordring

Klageren har siden den 18. september 2011 haft adresse i Danmark på [adresse1], [by1].

Klageren har fremlagt en erklæring fra arbejdsgiver, hvoraf det fremgår, at klageren selv er ansvarlig for at afholde alle udgifter til befordring mellem bopælen i Danmark og [lufthavn1] i England.

Klageren har fremlagt 28 flybilletter for indkomståret 2014. SKAT har godkendt samtlige flybilletter.

For det påklagede indkomstår har klageren endvidere fremlagt arbejdsplaner og kontoudtog. For dele af indkomståret 2014 har klageren desuden fremlagt en logbog.

Det fremgår af de fremlagte kontoudtog, at der er sket betaling til [virksomhed1] henholdsvis 43 gange, og at der i alt er betalt 3.991,81 GBP til [virksomhed1].

I indkomståret 2014 er der 14 betalinger til [virksomhed1], som SKAT ikke har godkendt med henvisning til, at der mangler dokumentation i form af flybilletter.

SKAT har opgjort afstanden mellem klagerens bopæl og lufthavnen i [by2] til 37 km.

SKATs afgørelse

”Afgørelse: Vi har ændret din skat

SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2014.

Resultatet er, at vi ændrer følgende:

Din indkomst forhøjes med36.192 kr.

Dine fradrag nedsættes med32.275 kr.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs ændringer

Selvangivet udenlandsk indkomst 125.395 kr.

Udenlandsk indkomst ændres til86.965 kr.

Indkomst nedsættes med -38.430 kr. -38.430 kr.

Selvangivet dansk indkomst 652.095 kr.

Opgøres af SKAT til726.717 kr.

Indkomst forhøjes med 74.622 kr. 74.622 kr.

Selvangivet øvrige fradrag (social sikring) -44.563 kr.

fradrag ændres til 39.826 kr.

Fradraget nedsættes med 4.737 kr. 4.737 kr.

Selvangivet befordringsfradrag vedrørende indkomst med skattepligt

til Danmark -77.243 kr.

Befordringsfradrag ændres til -17.378 kr.

Fradraget nedsættes med 59.856 kr. 59.856 kr.

Selvangivet rejsefradrag vedrørende indkomst med skattepligt i

Danmark 0 kr.

Fradraget sættes til -22.854 kr. -22.854 kr.

Selvangivet fradrag for fagligt kontingent vedrørende indkomst

med skattepligt til Danmark 3.000 kr.

Fradrag sættes til 2.679 kr.

Fradrag nedsættes med 321 kr. 321 kr.

Selvangivne ligningsmæssige fradrag vedrørende indkomst

med skattepligt til Storbritannien 0 kr.

befordringsfradrag sættes til -2.053 kr.

Rejsefradrag sættes til -2.645 kr.

Fradrag for fagligt kontingent sættes til -320 kr.

Ligningsmæssige fradrag sættes til i alt -5.018 kr. -5.018 kr.

Selvangivet fradrag for udenlandske obligatoriske sociale bidrag

i indkomst til beskatning i Storbritannien 0 kr.

Fradrag sættes til -4.766 kr. -4.766 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Skattepligt

1.1. De faktiske forhold

Ifølge folkeregistret har du været bosiddende på din nuværende adresse i Danmark siden 18. september 2011.

Du har ved henvendelse til os den 11. juni 2015 vedrørende årsopgørelse 2014 tilkendegivet, at du

" ... har arbejdet som pilot på maskiner, der anvendes i international flytrafik, for et flyselskab som

er hjemmehørende i England."

(...)

2.1. De faktiske forhold

I din henvendelse til os den 11. juni 2015 vedrørende årsopgørelse 2014 anfører du, at du mener, at

du er berettiget til exemptionlempelse.

Det fremgår af årsopgørelse nr. 3 af 18. januar 2016, at du har selvangivet 125.395 kr. i feltet: "Anden udenlandsk personlig indkomst" og 652.095 kr. i feltet" Priv. dagpleje, hushjælp".

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet) er al indkomst, om den hidrører her

fra landet eller ej, skattepligtig her til landet. Derfor skal hele din udenlandske indkomst medregnes

i indkomstopgørelsen.

Vi har den 13. februar 2018 sendt dig en materialeindkaldelse med henblik på, at vi kan opgøre din

indkomst korrekt.

Den 26. februar har din rådgiver anmodet om udsættelse med fristen, og dette blev accepteret, således at fristen for indlevering af materialet blev sat til den 15. marts 2018.

Da vi den 15. marts 2018 endnu ikke havde modtaget materialet, sendte vi dig et forslag til ændring

af din skat på baggrund af de oplysninger, som vi havde til rådighed på det tidspunkt.

Efterfølgende har du indsendt oplysninger om din indkomst, arbejdssedler/logbog, A1 -erklæring,

kopi af flybilletter, kontoudtog, kontrakt, National Insurance record, erklæring fra Udbetaling Danmark, dine britiske årsopgørelser og en erklæring fra din arbejdsgiver om, at du ikke får betalt eller

refunderet dine omkostninger i forbindelse med rejse mellem hjem og arbejdsplads.

Du har desuden fremsendt en faktura fra [virksomhed2] A/S. Dette dokument er ikke relevant

i forbindelse med udarbejdelsen af dette forslag, da kun forhold vedrørende dit arbejde som

pilot i [virksomhed1] behandles her.

Det fremgår af dine lønsedler, at du i 2014 har tjent 813.683 kr.

Efter vores opgørelse, på baggrund af dine arbejdssedler og logbog, fordeler din indtægt sig således:

(Se BILAG 1 for specifikation)

Optjent i Storbritannien10,69 % svarende til 86.965 kr.

Optjent uden for Storbritannien89,31 % svarende til 726.717 kr.

3. Lempelse

3.1. De faktiske forhold

Du har ved din henvendelse af 11. juni 2015 tilkendegivet over for SKAT at du arbejder som pilot i

en virksomhed, som er hjemmehørende i England, og at du mener, at du er berettiget til exemptionlempelse.

På selvangivelsen for 2014 har du selvangivet 125.395 kr. som udenlandsk indkomst med exemtionlempelse.

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Den andel af din indkomst, som er skattepligtig i Storbritannien, skal medregnes i den danske indkomstopgørelse, men der skal efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 22, stk. 2, litra f indrømmes et fradrag i den danske indkomstskat svarende til den del af indkomstskatten der vedrører andelen af din indkomst, som beskattes i Storbritannien (exemptionlempelse).

"Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien

artikel 15, stk. 4, kan løn optjent i forbindelse med arbejde ombord på fly i international trafik

kun beskattes i det land, hvor flyselskabet er hjemmehørende, under forudsætning af, at der i dette

land er skattepligt for arbejdet.

Løn optjent i Storbritannien uden skattepligt i Storbritannien er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien artikel 15, stk.1, og er dermed skattepligtig til Danmark."

Dette har Landsskatteretten taget stilling til i din sag af 24. november 2017 sagsnr.: [...]

hvor Landsskatteretten udtaler:

"Det må på baggrund af de engelske skattemyndigheders svar af 5. august 2015 til SKAT lægges til

grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører

arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af

den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britiske territorium, og at den del af

lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført udenfor britisk territorium, ikke er skattepligtig til

England.

Der er herefter Landsskatterettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde

uden for britisk territorium, ikke er skattepligtigt til England, i henhold til interne britiske skatteregler

og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, men artikel 15, stk. 1 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien."

Vi har derfor opgjort din indkomst med exemptionlempelse til 86.965 kr.

4. Fradrag

4.1. De faktiske forhold

Du har for 2014 selvangivet 77.243 kr. i feltet for befordringsfradrag.

I feltet "øvrige fradrag i den personlige indkomst" har du angivet 44.563 kr.

(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Fradrag for social sikring

Efter ligningslovens § 8 M kan du få fradrag for betalte sociale bidrag i udlandet.

Af det fremsendte materiale (National Insurance record og erklæring fra Udbetaling Danmark) at du

ikke er socialt sikret i Danmark, men i Storbritannien.

Det fremgår af dine lønsedler, at du for 2014 i alt har betalt 44.593 kr. isociale bidrag i Storbritannien.

Fradraget skal fordeles på samme måde som fordelingen mellem indkomsten til beskatning i

Storbritannien og indkomsten til beskatning i Danmark.

Vi har opgjort fradrag for betalte social sikring efter ligningslovens § 8 M således:

Fradrag i indkomst til beskatning i Danmark 89,31 % svarende til 39.826 kr.

Fradrag i indkomst til beskatning i Storbritannien 10,69 % svarende til 4.766 kr.

Fradrag for befordring

Ifølge ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 har lønmodtagere ret til fradrag for befordring mellem sædvanlig

bopæl og arbejdsplads. Fradraget er et standardfradrag, som beregnes på baggrund af afstanden

mellem bopæl og arbejdsplads og kilometersatsen for det pågældende indkomstår.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012 om visse ligningslovsregler § 3 og § 4,

at såfremt den daglige transport mellem bopæl og arbejdsplads kræver anvendelse af færgetransport, flytransport eller lignende, kan disse udgifter fradrages, hvis de kan dokumenteres.

Højesteret har udtalt, at " ... fradrag kun kan opnås for en befordring, der rent faktisk har fundet

sted, og at bevisbyrden herfor som udgangspunkt påhviler skatteyderen. "

Og at: " ... beviskravet typisk vil blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der

kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider."Se SKM2004.162HR.

Afstanden mellem din bopæl [adresse1][by1] og din arbejdsplads på en adresse i

England, anser vi for at være ekstraordinær lang. Der er derfor skærpede krav til din bevisbyrde for

det selvangivne fradrag. I SKM2018.11.LSR blev fradrag for faktisk afholdte udgifter til flytransport godkendt efter fremlæggelse af:

" ... dokumentation i form af arbejdsplaner, boarding passes fra G 1, erklæringer fraarbejdsgiver og kontoudskrifter vedrørende flybilletter. "

I materialeindkaldelse af 13. februar 2018 anmodede vi dig om, at fremsende bl.a.:

• Dokumentation for befordringsfradrag i forbindelse med dit arbejde udført i Storbritannien (selvangivet til 77.243 kr.) herunder dokumentation for dine faktisk afholdte udgifter til flybilletter vedrørende samtlige flyveture til og fra dit arbejdssted i Storbritannien.

o Flybilletter

o Kontoudtog, som viser at du har betalt for flybilletter

• Arbejdsplaner for 2014.

• Erklæring fra arbejdsgiver om at du ikke får refunderet udgifter til transport.

Da vi ikke havde modtaget dokumentation vedrørende din befordring inden for fristen satte vi derfor til dit fradrag til 0 kr. i vort forslag af den 23. marts 2018.

Efterfølgende har vi modtaget materiale fra dig, som dokumenterer afholdte udgifter til 28 flybilletter til og fra din arbejdsplads og erklæring fra din arbejdsgiver om, at du ikke får refunderet dine udgifter til transport til og fra dit arbejde.

I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 24. november 2017 i din sag vedrørende 2011 - 2013 sagsnr.: [...] har vi beregnet dit befordringsfradrag for "dokumenterede udgifter til flybilletter og for befordring mellem den sædvanlige bopæl og lufthavnen i [by2] på dokumenterede rejsedage jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3"

Vi har dokumentation for 28 returrejser, hvorfor vi har beregnet dit fradrag for kørsel mellem din bopæl og lufthavnen i [by2] for 28 ture. Du har 74 km tur-retur fra din bopæl til Lufthavnen i [by2].

Dit kørselsfradrag er på baggrund af ovenstående forudsætninger beregnet til2.940 kr.

Den samlede udgift til de 28 fremlagte flybilletter er 16.492 kr.

Det totale befordringsfradrag sættes derfor til 19.432 kr.

Fradraget skal ifølge ligningslovens § 33 F, hvis det er muligt, fordeles for hver tur (ud/hjem) efter

samme forhold, som forholdet mellem indkomsten til beskatning i Storbritannien og indkomsten til

beskatning i Danmark i den periode, som udgiften til rejsen dækker. Er det ikke muligt at afgøre

hvilken indkomst, det enkelte fradrag vedrører, skal det ifølge ligningslovens § 33 F fordeles efter

forholdet mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst.

Vi har opgjort fradraget på baggrund af ovenstående forudsætninger således:

Fradrag for befordring i indkomsten til beskatning i Danmark17.378 kr.

Fradrag for befordring i indkomsten til beskatning i Storbritannien 2.053 kr.

(Se BILAG 2 for specificering)

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den af SKAT opgjorte lempelse er for lavt ansat, at lønindkomsten er beregnet med en forkert kurs, samt at klageren er berettiget til yderligere befordringsfradrag. Følgende begrundelse fremgår af klagen:

”Efter SKAT’s gennemgang af min selvangivelse for 2014, står det klart at SKAT’s afgørelse (Bilag 1) er fortaget på baggrund af manglende indsigt i Engelske skatteregler og procedure, med en skatteberegning der klart er i strid med dobbeltbeskatningsaftalen mellem DK og UK.

De faktiske forhold:

Jeg er Pilot og arbejder for [virksomhed1] i [UK]. Jeg flyver i international trafik. Jeg er bosiddende i [by1] i DK. Jeg er derfor underlagt Dobbeltbeskatningsaftalen mellem DK og UK artikel 15 stk. 4 og stk. 1.

Min løn udbetales i UK og beskattes som udgangspunkt fuldt i UK (Bilag 5). Den består af 2 dele – div flyvetillæg, samt min personlige indkomst. Flyvetillæggene anses ikke som personlig indkomst og er skattepligtige i UK uanset min status som Non resident og fremgår af samme grund ikke af min engelske Tax-return. Betalt skat af denne del af min indkomst kan derfor ikke tilbagebetales. Da jeg beskattes efter det engelske PAYE system modtager HMRC oplysninger fra [virksomhed1] om min samlede indkomst også mine tillæg. Der kan derfor ikke herske tvivl om rigtigheden af, at disse tillæg er fuldt beskattet og ikke skal fremgå af min UK tax-return i henhold til UK lovgivning.

Da store dele af mit arbejde er uden for UK luftrum og da jeg ikke opholder mig nok i UK til at være resident, skal jeg ved årets slutning beregne hvor stor en del af mit arbejde er forgået i og uden for UK. Den beregnede procentsats skal herefter påføres min personlige indkomst som fremgår af min P60 (Bilag 2) samt min UK Tax-return (Bilag 3+4). Beløbet for den del af mit arbejde der er udført uden for UK, henføres til BOX12 ”Foreign earnings not liable to tax in the UK” (page Ai 2 Bilag 3) Typisk ligger min sats mellem 85-87 %. Herefter tilbagebetales den indbetalte skat for den del af min personlige indkomst som er optjent uden for UK.

Det står altså klart at mit flyvetillæg samt den beregnet procentsats for arbejde i UK er beskattet i UK og derfor falder ind under artikel 15 Stk. 4. Resten, som altså klart fremgår af BOX 12, hvilket er godkendt af HMRC, kan herefter beskattes i DK efter artikel 15 stk. 1,

Der burde på den baggrund ikke være tvivl fra SKATs side om hvad der kan beskattes i DK da det klart fremgår af Min UK tax return, hvilken del der ikke er beskattet i UK nemlig BOX 12. ”Foreign Earnings not liable to tax in the UK”

Skatteåret i UK går fra April til og med Marts det følgende år. Jeg bruger derfor 3/12 fra det ene års Tax-return og 9/12 fra det andet til at beregne min SKAT ud fra. Se beregning Bilag 6.

Når den danske selvangivelse skal beregnes, er jeg enig i at både mit flyvetillæg samt min personlige indkomst skal medregnes til min globale indkomst.

Indkomst:

Under SKATs gennemgang af min selvangivelse for 2014, har SKATs brugt deres egen sats for valuta omregning, hvor jeg har brugt den aktuelle kurs jeg har fået ved bankoverførelserne.

Der er derfor en lille forskel i års indtægten.

SKAT har beregnet den til 813.683

Jeg mener den skal ændres til 813.398 da dette er den korrekte if. de kurser jeg har opnået gennem min Bank. Alternativt bør jeg tilkendes fradrag for det kurstab der er.

SKAT har lavet deres egen beregning over hvor stor en del af min arbejdstid der er forgået i UK. Den fremgår af SKATs afgørelse som Bilag 1. Jeg mener ikke den er korrekt. SKAT har tilsyneladende gættet sig frem til hvordan den skal beregnes.

I [virksomhed1] har vi 90 min forberedelse derefter 15 min i UK-luftrum. Ved returnering har vi igen 15 i UK-luftrum samt 30 min til de-briefing. SKAT har konsekvent udeladt de 30min de-briefing. Der er heller ikke medregnet Simulator træning (bl.a. S2 S3 Nov.) som klart fremgår af de fremsendte arbejdsplaner, de har heller ikke medregnet stand-by duties i UK (HSB OKT og NOV) på Bilag 13 +14. Der kan altså ikke være tvivl om SKATs beregning er mangelfuld. Jeg mener derfor ikke den kan bruges og fastholder den sats der ligger til grund for min UK tax-return. Denne er i øvrigt godkendt af HMRC da HMRC godkendte min Tax-return for de pågældende år og jeg har derfor svært ved at forstå hvorfor SKAT betvivler satsen.

SKAT har efterfølgende påført satsen på min Globale indkomst fremfor min personlige indkomst som de burde if. UK-lovgivning. Som beskrevet ovenfor betyder det at der medtages dele af mit flyvetillæg som allerede er beskattet og derved opstår en dobbeltbeskatning i strid med artikel 15 stk.4 i

DBO’en mellem DK og UK.

Der er altså ikke tvivl om at SKAT har forsøgt at ændre på en anden stats godkendte Tax-returns uden det fornødne kendskab til de engelske regler og derved skabt en dobbeltbeskatning i strid med DBO’en, og til ugunst for borgeren. SKAT har i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for at deres beregningsmetode er korrekt i henhold til UK-skattelovgivning. Jeg gør i den forbindelse opmærksom på at SKAT er underlagt officialprincippet hvilket blandt andet indebærer at en sag skal oplyses og undersøges så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en materielt lovlig og rigtig afgørelse. Det mener jeg ikke SKAT har gjort i denne sag.

På baggrund af den fejlbehæftede beregning og metode har SKAT opgjort den del af min Uk indkomst der skal til beskatning i DK til 726.717Kr. Jeg mener dette skal rettes tilbage til det oprindeligt selvangivne beløb på 652.095Kr hvilket er i tråd med det opgivne beløb i BOX 12, fra min Uk tax-return. Ligeledes skal Udenlandsk indkomst ændres fra 86.965kr. til 161.303Kr

Befordring:

Jeg har på min selvangivelse udbedt mig fradrag for flybilletter for et beløb svarende til 35.663.- der dækker 42 returbilletter. Desuden 42 gang kørsel mellem bopæl og [by2] lufthavn samt 6 gange kørsel for Heathrow-Gatwick retur da jeg af og til har flyvninger fra Londons Gatwick lufthavn, i alt 5.468,-

SKAT har ændret dette til 17.378,- da SKAT ikke mener det er tilstrækkeligt dokumenteret jeg har befordret mig mellem mit hjem og min arbejdsplads i Heathrow lufthavn. SKAT henviser til SKM2004.162HR samt SKM2018.11.LSR. Bilag 7

Der hersker ingen tvivl om at der er skærpet krav til dokumentation vedrørende fradrag for befordring i mit tilfælde. Jeg mener dog ikke SKAT kan opstille specifikke krav til denne dokumentation da hele vejledningen på området er bygget på et sandsynlighedsprincip, hvilket præciseres i LSR2004.162.hr hvor der står:

”det måtte påhvile skatteyderen at dokumentere, eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted.”

Når noget skal sandsynliggøres, betyder det der ikke nødvendigvis kun er en bestemt mængde dokumentation der gør sig gældende men at hver sag skal vurderes individuelt, hvilket understreges I SKM2004.2.LSR hvor en skatteyder får medhold på baggrund af tandlægebesøg samt hævninger i pengeautomater, der som sådan intet har med selve befordringen at gøre.

Der er indsendt 28 flybilletter samt Kontoudtog (Bilag 9) med 42 betalinger til [virksomhed1] som stemmer overens med indsendte mødeplaner samt uddrag af logbog. Mødeplaner og Logbog er en del af det lovpligtige system til registrering af flyvetid som er krævet i henhold til lov om luftfart BL 6-4 Bilag 8. Der kan altså ikke herske tvivl om jeg har opholdt mig i Heathrow som føre af et luftfartøj på et givent tidspunkt. Bilag 10 er uddrag fra min logbog for den periode SKAT har nægtet fradrag.

Kontoudtogene er godkendt af LSR som eneste bevis for hvor stor betalingen har været, både i SKM2018.11.LSR samt i min egen sag fra LSR-sags nr. [...] (Bilag 11). Der kan derfor ikke være tvivl om at der er forgået en betaling for befordringen. SKAT har selv brugt dem til at beregne mit fradrag i de 28 tilfælde der er givet fradrag for. Hvorfor SKAT ikke mener de er gyldige i de resterende tilfælde forstår jeg ikke.

Der foreligger ligeledes en erklæring om at min arbejdsgiver ikke betaler for befordringen.

I SKM2018.11LSR forelå der ingen billetter men boardingkort som kun indeholder en dato men ingen ugedag eller årstal. Se bilag 12. Jeg mener derfor ikke disse kan have afgørende betydning for om det er sandsynligt der er forgået en befordring eller ej da disse derfor kan genbruges år efter år.

SKAT skriver i deres afgørelse:

Hvad LSR rent faktisk skriver er:

På baggrund af de fremlagte arbejdsplaner og boarding passes kan det konstateres, at klageren i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 foretog befordring til Heathrow Airport henholdsvis 33, 30 og 31 gange.

I forbindelse hermed er der fremlagt kontoudskrifter, hvor det kan konstateres, at klageren har afholdt udgifter til flybilletter til de ovennævnte befordringer. Af erklæringen fra arbejdsgiveren fremgår dertil, at arbejdsgiveren ikke afholder udgifterne eller kompenserer klageren i forbindelse med

befordringen til arbejdsstedet.

Som det fremgår fortolker SKAT altså LSR’s note om at ”det kan konstateres” til at LSR har opsat kriterier for hvilket materiale der skal forelægge for at få fradrag. Dette vil være i strid med sandsynlighedsprincippet og betyde at der fremover skal fremlægges den samme dokumentation i alle sager.

Der hersker ikke tvivl om jeg er skattepligtig i DK for perioden 2014 og jeg har ikke bedt om andet.

De befordringer SKAT ikke har godkendt, er alle i perioden 7 jan – 31 Maj 2014. Da jeg som udgangspunkt er skattepligtig i UK Jvf artikel 15 stk. 4 i DBO’en mellem DK og UK. ville dette medføre jeg skulle have været skattepligtig i UK, da jeg så ville have opholdt mig mere end tilladt i England if. UK-lovgivning. Desuden, hvis der ikke skulle have været foregået befordring mellem DK og UK i nævnte periode burde SKAT have beskattet mig efter § 33 da det er uomtvisteligt jeg har udført arbejde ombord på luftfartøjer i Heathrow i henhold til lovpligtige arbejdsplaner samt logbog. Jeg kan derfor ikke kan have opholdt mig i DK i minimum 42 dage over 6 måneder hvis ikke jeg har befordret mig.

Jeg mener arbejdsplaner/logbogs udskrifter, bankudskrifter (som SKAT acceptere for dele af året), erklæring fra arbejdsgiver at jeg selv betaler befordringen, samt det faktum at skattepligten til DK ville bortfalde hvis ikke befordringen fandt sted, burde sandsynliggøre jeg er berettiget til fradraget.

Jeg gør opmærksom på at SKAT har det selverklæret mål at sørge for at skatteborgerne betaler den korrekte skat hverken mere eller mindre. Det ser de dog ikke ud til at følge i denne situation da det ikke er muligt at være skattepligtig i dk uden at give det nævnte befordrings fradrag.

Jeg forventer derfor at få fuldt medhold fra skatteankestyrelsen vedrørende mit krav på en samlet befordring på 41.131,- eller alternativt blive tilkendt beskatning efter § 33A for perioden 1 jan 2014 til 30 juni 2014. Skulle ankestyrelsen mod forventning give SKAT medhold forventer jeg en klar tilkendegivelse af hvordan jeg i perioden 1 jan 2014 til 30 Jun 2014, har kunnet udføre beviseligt

arbejde i UK if. lovpligtige dokumenter, og samtidigt kunne være skattepligtig i DK uden der er sket en befordring, med udgangspunkt i lovgivningen herunder §33A.”

Skattestyrelsens høringssvar

”Skattestyrelsens bemærkninger

Det er Skattestyrelsen ubekendt, at der skulle være en sådan forskel på tillæg og personlig indkomst. Klager er ikke kommet med lovhenvisninger eller anden form for dokumentation for, at det forholder sig, som han oplyser.

Det kan ikke ses af lønsedlerne, at tillæg har en særlig skattepligt til Storbritannien, og det fremgår ikke af hverken P60 eller Tax Return, at der skulle være en forskel.

Tallene som fremgår af Tax Return er indberettet af lønmodtager, og kan derfor ikke i sig selv tjene som dokumentation for korrekt beskatning.

Det fremgår heller ikke, hvordan klager er kommet frem til den procentvise fordeling af flyvninger henholdsvis inden for og uden for Storbritannien.

Skattestyrelsen fastholder grundet ovenstående, at tillæggene kan beskattes på samme måde som den øvrige løn.

Med hensyn til befordringsfradrag, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kræves dokumentation for afholdte udgifter til bro, færge fly og lignende, for at kunne opnå fradrag.

Det er også et krav, at rejserne mellem hjem og arbejde rent faktisk er foretaget for at opnå fradragsret for dem.

Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke imødekommes fradrag for de rejser, som klager anmoder om fradragsret for, men hvor der ikke foreligger dokumentation for, hvorfra og hvortil rejserne er foretaget.

Skattestyrelsen fastholder grundet ovenstående sin afgørelse vedrørende befordringsfradrag, dog således, at der kan gives fradrag for befordring for de yderligere tre rejsedage, som er dokumenteret ved fremlæggelse af boarding pass, (den 7. maj 2014, den 15. juni 2014 og den 30. juni 2014) for den afholdte udgift til flybilletterne samt 3 ture af 74 km ud/hjem af 105 kr. pr. dag.

Skattestyrelsen fastholder alle øvrige forhold i vores afgørelse af den 15. maj 2018.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar

”Kommentar til Skattestyrelsens bemærkninger.

Vedrørende beskatningsmetoden:

Skattestyrelsen skriver i deres bemærkninger:

”Det er Skattestyrelsen ubekendt, at der skulle være en sådan forskel på tillæg og personlig indkomst. Klager er ikke kommet med lovhenvisninger eller anden form for dokumentation for, at det forholder sig, som han oplyser.”

Som beskrevet i klagen har U.K. den primære beskatningsret i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 15 stk. 4. Skattestyrelsen kan derefter beskatte den del af indkomsten der ikke er blevet beskattet i U.K. Skattestyrelsen skal herefter sikre sig de ikke fortager en dobbeltbeskatning som ville være i strid med loven.

Som beskrevet er det klart ud fra den engelske tax-return hvilken del af min løn der ikke er beskattet. Det kan heller ikke bestrides at HMRC som er eksperter på engelsk skattelov har godkendt selvangivelsen. Skulle Skattestyrelsen være i tvivl om rigtigheden af den engelske tax-return er Skattestyrelsen underlagt officialprincippet, som allerede nævnt i klagen, det er altså ikke nok at erklære sig ubekendt med den engelske lovgivning for derefter at beskatte til ugunst for

borgen. Det frem går tydeligt af lønsedler at hele min indkomst er beskattet som udgangspunkt. Det er også uomtvisteligt mine tax-returns er godkendt af HMRC. Der burde derfor ikke være tvivl om rigtigheden af disse. Der er i klagen gjort opmærksom på at Skattestyrelsen ikke har fremlagt den dokumentation som de if. officialprincippet burde have indhentet. Alligevel påberåber de sig uvidenhed fremfor at fremlægge den dokumentation som de burde have indhentet, som bevis

for de har den fornødne viden til at kunne konstatere der er fejl på den engelske tax-return.

Jeg kan derfor kun på det kraftigste opfordre Skattestyrelsen til at fremlægge denne dokumentation, eller alternativt acceptere HMRC har gjort deres job da de godkendte selvangivelserne uanset de er selvangivet eller ej.

Skattestyrelsen skriver videre:

”Det kan ikke ses af lønsedlerne, at tillæg har en særlig skattepligt til Storbritannien, og det fremgår ikke af hverken P60 eller Tax Return, at der skulle være en forskel.”

Dette er ikke korrekt. Skattestyrelsen har beregnet min årsindkomst ud fra mine lønsedler. De er på den baggrund kommet frem til 87.952 GBP.

P60 for 2013-14 lyder på 79.776 GBP

P60 for 2014-15 lyder på 82.176 GBP

Det giver en årsløn for 2014 på 81.576 GBP beregnet med forholdstal 25 %/75 %. P60 er det dokument der beskriver min personlige indkomst, og der er tydelig forskel på beløbets størrelse på over 6000 GBP. Der er derfor uden for tvivl at tillæggene ikke har status som personlig indkomst. Da hele min løn er beskattet i U.K. som udgangspunkt er det ligeledes uden for tvivl at tillæggene er beskattet og derfor falder ind under DBO’en artikel 15 stk. 4.

Det fremgår ligeledes tydeligt, markeret i en blå box, i øverste venstre hjørne af P60, at det er indkomsten ifølge denne der skal benyttes i tilfælde af der skal indsendes en Tax-return. Det samme gør sig gældende på min Tax-return page E1, BOX1 hvor det fremgår at det er ”pay form your P45 or P60” der skal opgives.

Da jeg som udgangspunkt betaler fuld skat i U.K under PAYE systemet, har arbejdsgiveren indberetningspligt om min fulde indkomst til HMRC. Det er derfor ikke korrekt når Skattestyrelsen skriver min lønindtægt er selvangivet. Det ville være korrekt hvis jeg havde været self imployed, hvilket ikke er tilfældet. HMRC er fuldt underrettet fra min arbejdsgiver ang. min fulde indkomst, på samme måde som en dansk lønmodtager bliver indberettet af sin arbejdsgiver overfor Skattestyrelsen. MHT til andelen af arbejde udført i U.K, er der som beskrevet i klagen, fejl i den

beregning som Skattestyrelsen har lavet da der er simulatortid samt standby som ikke er medtaget i beregningen. Fejlen betyder forøget skatteprovenu til Skattestyrelsen. Efterfølgende fastholder Skattestyrelsen deres beregning fremfor at fremlægge den dokumentation som viser de har lavet en korrekt beregning i overensstemmelse med U.K lovgivning.

Hele beskatningsspørgsmålet, viser tydeligt a Skattestyrelsen er af den overbevisning, at den engelske skatteberegning er fejlagtig. Det på trods af den er godkendt af den skattemyndighed som burde vide mest om U.K beskatning nemlig HMRC. Det fremgår tydeligt, som beskrevet i klagen, af min U.K Tax-return, hvilken del af min løn der ikke er beskattet i U.K og derfor kan beskattes i henhold til DBO’ens artikel 15 stk.1.

Skattestyrelsen underkender altså den primære skattemyndighed, HMRC, tilmed uden at ville fremlægge den dokumentation der skulle bevise og ligge til grund for at Skattestyrelsens engelske skatteberegning er korrekt, ved ene og alene erklære sig uvidende samt antyde HMRC ikke laver deres job.

Jeg gør opmærksom på, hvis Ankestyrelsen giver Skattestyrelsen medhold uden Skattestyrelsen fremlægger den manglende dokumentation, vil det medføre at Skattestyrelsen fremover kan beskatte efter forgodtbefindende uden at skulle fremlægge dokumentation herfor. Dette vil være til ugunst for borgene da hele bevisbyrden, herefter udelukkende ligger på borgeren. Jeg mener i øvrigt også det vil være i strid med officialprincippet.

Vedrørende Befordring:

Skattestyrelsen skriver følgende:

”Der kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke imødekommes fradrag for de rejser, som klager anmoder om fradragsret for, men hvor der ikke foreligger dokumentation for, hvorfra og hvortil rejserne er foretaget.”

Der kan ifølge lovgivningen kun gives fradrag for transport mellem hjem og arbejdsplads. LSR har i sag-nr. [...] (Bilag 11) fastslået jeg kan få fradrag for kørsel mellem bopæl og [by2] samt udgifter til flybilletter. Skattestyrelsen har min folkeregisteradresse samt en kopi af min kontrakt hvor det fremgår jeg har base i Heathrow samt Gatwick. Skattestyrelsen burde på den baggrund kunne gætte hvorfra og til jeg rejser. Skattestyrelsen bør derfor dokumentere hvor de har deres opfattelse fra, med udgangspunkt i skattelovgivningen.

Skattestyrelsen skriver videre:

”Skattestyrelsen fastholder grundet ovenstående sin afgørelse vedrørende befordringsfradrag, dog således, at der kan gives fradrag for befordring for de yderligere tre rejsedage, som er dokumenteret ved fremlæggelse af boarding pass, (den 7. maj 2014, den 15. juni 2014 og den 30. juni 2014) for den afholdte udgift til flybilletterne samt 3 ture af 74 km ud/hjem af 105 kr. pr. dag.”

Som beskrevet i klagen mener jeg ikke Boardingkort er af afgørende betydning for om der er sandsynliggjort rejserne har fundet sted. Skattestyrelsen har som beskrevet i klagen sat flere kritierier op som de mener LSR har fastslået skal være opfyldt for at kunne få fradrag for flybilletter. Jeg havde derfor, som en del af mit argument vedhæftet 3 boardingkort som bevis for der ikke er noget årstal på og at disse derfor kan bruges flere gange på hinanden følgende år. Skattestyrelsen har som det ses ovenfor alligevel formået med stor sikkerhed at fastslå disse

boardingkort er fra 2014. Der dog følgende problemer:

Ifølge min logbog har jeg d. 6. maj kl. 15:02 startet flyveren op i LHR (London Heathrow) og landet den i ORD (Chicago O’Hare) kl. 23:34. d.7 Maj 9:55 mener Skattestyrelsen så jeg er rejst fra [UK] til [by3] ifølge boardingkortet, for herefter at have startet flyveren op igen i [USA] d.8 maj 01:22 og fløjet den til [UK] hvor jeg er landet 09:12

Skattestyrelsen godkender altså en befordring hvor jeg tydeligvis har opholdt mig i [USA].

Ligeledes er Skattestyrelsen klar til at give fradrag for rejsen fortaget d. 15. juni.

Rejsen kunne være fortaget da den ligger på en enkelt fridag mellem to flyvninger, hvor jeg dog har valgt at opholde mig i [UK]. Der er dog ingen betaling der dokumenterer at denne rejse skulle være fortaget derimod en billet som viser jeg er rejst ud d. 13 og tilbage d.18. Skattestyrelsen er altså villig til at godkende rejsen d. 15. juni selvom den ikke opfylder kravet om dokumentation på kontoudtog. Den sidste rejse d. 30. juni opfylder heller ikke de krav som Skattestyrelsen selv har sat op. Den skulle være fortaget i en periode hvor jeg afholder ferie og har derfor ingen konto dokumentation og ingen arbejdsplan der bekræfter jeg skulle udføre arbejde.

Skattestyrelsen opfordres derfor til at oplyse hvordan de så skråsikkert kan fastslå disse boardingkort er fra 2014, samt hvorfor de er villige til at slække på deres egne krav til dokumentationen.

På den baggrund fastholder jeg mine argumenter fra klagen, om at boarding kort ikke kan være afgørende bevis for om rejsen har fundet sted eller ej da der ikke er noget årstal påstemplet, som Skattestyrelsen på baggrund af den i klagen nævnte sag SKM2018.11.LSR, hvor der kun lå arbejdsplaner kontoudtog samt boardingkort som dokumentation, mener de er.

Jeg mener stadig ikke Skattestyrelsen kan opsætte faste kriterier for et sandsynlighedsprincip. Jeg mener stadig at skattepligten til DK i perioden jan-jun er afhængig af der er forgået rejser mellem hjemmet og [UK]. Jeg bør derfor tilkendes befordring samt omkostninger til billetter for de via kontoudtog dokumenterede udgifter som er sammenfaldende med arbejdsplanerne.

Alternativt tilkendes beskatning efter §33a hvis Ankenævnet ikke mener det er sandsynligt jeg

har befordret mig mellem hjemmet og min arbejdsplads, og derved ikke opholdt mig i DK.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

”Bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i sags nr. 18-0005437 & 19-0075563

For indkomstårene 2014-2016.

Efter at have nærlæst ankestyrelsens forslag til en afgørelse, kan jeg konstatere de følger skattestyrelsens afgørelse, på trods af denne er baseret på argumenter der enten ikke er dokumenteret i lovgivningen eller i strid med Landsskatterettens afgørelser på området. Det gælder for følgende: “Indkomst optjent uden for UK som non-resident, kan ikke beskattes i UK”. Skattestyrelsen har ikke dokumenteret, om dette gælder for den samlede indkomst eller kun for en del af indkomsten, i henhold til interne engelske regler/lovgivning. Skattestyrelsen fastholder det er danske regler der skal ligge til grund for opgørelsen af hvilken del af indkomsten der skal beskattes i Danmark.

De har derfor beregnet bruttoindkomsten ud fra kildeskattelovens §1. Efterfølgende lavet en %-vis

beregning for hvor meget tid der er brugt i engelsk luftrum og givet fradrag efter denne %-sats. Efter skattestyrelsens eget udsagn, under dansk lovgivning. Skattestyrelsen har dog ikke dokumenteret hvor i lovgivningen eller den juridiske vejledning, det står beskrevet, efter hvilke kriterier man kan opgøre ophold i engelsk luftrum, og efterfølgende give fradrag for dette ophold, efter dansk lovgivning. Hvis det var efter almindelig dansk lovgivning, ville samtlige danske piloter kunne opnå fradrag for et sådant ophold i UK luftrum.

Dette er ikke tilfældet.

Hvis det er under DBO’ens art.15 stk. 4 ville det være i strid med samtlige af Landsskatterettens afgørelser på området, da disse klart fastslår at det er “interne engelske regler” der afgør om indkomsten anses for værende “subject to tax”, og om indkomsten vil kunne beskattes under Art.15 stk.1 eller ej. Samtidig vil en opgørelse efter danske regler ikke vil kunne sikre eller afgøre om indkomsten er “subject to tax” i UK, hvilket er det absolut kriterie i Art.15 stk.4, når det skal afgøres om indkomsten kan beskattes i Danmark. Ligeledes ville en mulig dobbelt beskatning kunne opstå, i strid med lovgivningen. Der er derfor ikke hjemmel i almindelig dansk skattelovgivning til at lave en opgørelse af hvilken del af indkomsten der er anset som “subject to tax” i UK.

Dette skal afgøres under “interne engelske regler” i overensstemmelse med DBO’ens Art. 15 Stk. 4 samt landsskatterettens afgørelser på området Kernen i uenigheden er altså hvilken del af indkomsten HMRC anser for værende “subject to tax”, hvilket er det afgørende kriterie for om Danmark kan beskatte indkomsten.

Det er på den baggrund jeg mener Landsskatteretten bør kigge på den engelske lovgivning, for at kunne komme med en korrekt afgørelse.

Tillad mig at forklare.

Under engelsk lovgivning sonderes der mellem begreberne “earnings” og “general earnings”.

Earnings er defineret i den engelske juridiske vejledning (Employment Income manual) under EIM00520 her står:

- any gratuity or other profit or incidental benefit of any kind obtained by the employee if it is money or money’s worth

- anything else that constitutes an emolument of the employment

This is a wide definition. The second and third bullets ensure that all money payments that are similar to salaries, fees and wages are taxed as earnings. Examples are bonuses, commissions, tips, overtime pay and extra money earnings of any kind.

Altså enhver form for betaling for arbejde udført. Som det beskrives sikre det, at al form for betaling beskattes i UK som earnings.

General earnings er defineret i selve den engelske lovtekst “income Tax (earnings and pension) Act 2003”. 2 Her står der i Part 2 chapter 2 section 7 paragraph 3b:

“any amount treated as earnings (see subsection (5)), excluding in each case any exempt income.“

Undtagelser der ikke medregnes i “general earnings” beskrives i samme lovtekst og definerer disse “exclusions” eller undtagelser i Part 2 Chapter 2 Section 8, hvor der står følgende:

Meaning of “exempt income” For the purposes of the employment income Parts, an amount of employment income within paragraph (a), (b) or (c) of section 7(2) is “exempt income” if, as a result of any exemption in Part 4 or elsewhere, no liability to income tax arises in respect of it as such an amount. Section 7(2) (a)(b)(c) beskriver earnings.

Der er altså tale om, uanset hvor i den engelske skattelovgivning der gives et fradrag for indkomsten i earnings, så tæller disse ikke med i “general earnings”.

Hvad angår pensions indbetalinger gives der exemption for disse i Part 4 chapter 9 section 308, hvor der står følgende:

Exemption of contributions to registered pension scheme No liability to income tax arises in respect of earnings where an employee’s employer makes contributions under a registered pension scheme. Pensions indbetalinger er altså ikke inkluderet i “General earnings”. Det samme gælder for den skattefrie del af flyvetillægget som der gives exemption for, i mine earnings, under Part 4 chapter 3 section 240. Dette er af afgørende betydning når man kigger på hvad UK kan beskatte når det gælder non-residents og beskatning af indkomst optjent uden for UK.

Her står der følgende i Income Manual” EIM77020: 5 Appendix 2: General earnings in respect of duties performed in the UK Sections 25 and 27 Income Tax (Earnings and Pensions) Act 2003 (‘ITEPA’)

Employees who are not resident in the UK are not chargeable to UK tax on general earnings for overseas duties.

Som det tydeligt fremgår, er det kun den del af general earnings der optjenes uden for UK der ikke kan beskattes i UK. Da pensionsindbetalinger, som dokumenteret, ikke er en del af general earnings, beskatter UK altså både pensionsindbetalinger og den skattefrie andel af mit flyvetillæg i form af et 100 % tax relief. Da der er givet relief for indkomsten, anses både pensionsindbetalinger og flyvetillæg for “subject to tax” i henhold til den engelske definition. Dette er beskrevet i “International Manual” (ligeledes juridisk vejledning) INTM162090.

Her står der følgende:

”

‘subject to tax’ means that the relevant income has to be actually taxable and the customer cannot be exempt from tax on that income. Examples of where the income is regarded as ‘subject to tax’ but on which no or little tax is actually paid may include the following:

1. The customer does not pay any UK tax because their income is covered by personal allowances and reliefs.

At der er tale om relief fremgår af HMRC’s hjemmeside hvor der står følgende:

Tax relief

You can get tax relief on private pension contributions worth up to 100 % of your annual earnings. You get the tax relief automatically if your:

• employer takes workplace pension contributions out of your pay before deducting Income Tax

I mit tilfælde er der tale om en, i UK godkendt, arbejdsgiveradministreret pensionsordning, hvor der gives tax relief automatisk. Indkomsten er derfor anset som subject to tax. Ovenstående blev bekræftet af “Assistant Director HMRC exchange of information team” Mr [person2] (Bilag 2a i sagens akter) hvor Mr. Gardiner udtaler, hvis man som jeg, ikke er på S690, beskatter arbejdsgiveren 100 % af indkomsten. Mr. Gardiner bekræfter samtidigt at den formel der er beskrevet i dokumentet som skattestyrelsen spørger til (Bilag 3a i sagens akter), er working practice til beregning af den del af indkomsten der ikke kan beskattes i UK.

Formlen er tydelig, nederst side 4 af 5.

Therefor tax return entry for non-assessable pay

P60 Figure X %-non assessable.

Beskeden fra HMRC var endog mere præcist i svaret til skattestyrelsen 15 aug 2015 hvor de skriver under punkt 4 Box 12 indeholder altså den del af mine samlede earnings som ikke anses for “subject to tax” i UK og som dermed kan beskattes i Danmark under DBO’ens Art. 15 stk.1.

Resten af indkomsten (earnings) er dermed ifølge HMRC, taxable og derfor anset for “subject to tax” og skal lempes efter Art.15 Stk.4. Dette er de interne engelske regler som styrer DBO’ens Art.15 stk. 4. Det fremgår tydeligt i den, engelske version af DBO’en, at danmark udelukkende kan beskatte den del af indkomsten der i UK ikke er “subject to tax”. DBO’en har Jf. C.F.9.1 forrang for anden dansk lovgivning.

Det er derfor min opfattelse, at den del af indkomsten der fremgår af BOX 12 på den engelske tax-return, er den eneste del af min samlede indkomst fra [virksomhed1], beregnet ud fra kildeskattelovens §1, der kan beskattes i Danmark, under DBO’ens Art.15 Stk.1. Forskellen mellem BOX 12 og den efter kildeskattelovens beregnede indkomst (fra mit job hos [virksomhed1]), skal lempes under DBO’ens Art.15 Stk. 4, Art. 22 Stk. 2 Litra f, med exemption, da indkomsten er anset som “subject to tax” under engelsk lovgivning. Dette er i fuld overensstemmelse med engelsk lovgivning, DBO’en mellem DK og UK og dermed dansk lovgivning samt Landsskatterettens afgørelser vedrørende fortolkningen af Art. 15 Stk. 4.

Det er samtidig bekræftet af de svar Skattestyrelsen selv har indhentet fra HMRC Jeg forventer derfor fuldt medhold i min klage over skattestyrelsens afgørelse på spørgsmålet om opgørelsen og beskatningen af min indkomst for indkomstårene 2014 2015 og 2016.

Valutakurs 2014:

Jeg bifalder ankestyrelsens afgørelse, men beder Landsskatteretten præcisere hvilken kurs der skal benyttes. Dette grunder i den vekselkurs skattestyrelsen bruger. De benytter det der kaldes mid-marked rate. Denne kurs er dog udelukkende tilgængelig for handel mellem bankerne. Private kunder kan ikke opnå denne kurs men betaler en kurtage til bankerne for den service det er at veksle valuta. Det betyder min indkomst altså vil blive opgjort kunstigt højt, til ugunst for mig som borger. Det betyder der vil blive betalt skat af indkomst som jeg reelt ikke har modtaget. Dette er grunden til jeg mener det vil være mest korrekt at bruge den kurs jeg reelt får på dagen hvor indkomsten bliver overført til DK. Dette for at der ikke vil kunne diskuteres eventuel beskatning/fradrag for kursgevinst/kurstab, lønnens størrelse taget i betragtning.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Lempelse

Klageren var fra den 18. september 2011 og i indkomståret 2014 fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I England havde klageren skattemæssig status som non-resident.

Klageren har siden den 29. marts 2005 været ansat som pilot i det engelske luftfartsselskab [virksomhed1].

Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien, at gage, løn og lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, 1. pkt., at - uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel - kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er skattepligtigt i denne kontraherende stat.

Landsskatteretten har i afgørelse af 24. november 2017, refereret i SKM2017.702.LSR, lagt til grund, at det er de engelske skattemyndigheders opfattelse, at en non-resident pilot, der udfører arbejde om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, for et i Storbritannien hjemmehørende luftfartsselskab, i henhold til interne britiske skatteregler kun er skattepligtig til England af den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført på britisk territorium, og at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, ikke er skattepligtig til England.

Det er rettens opfattelse, at [virksomhed1]., der er hjemmehørende i Storbritannien, har sæde for sin virkelige ledelse i Storbritannien.

Det er herefter rettens opfattelse, at den del af lønindkomsten, der er optjent ved arbejde udført udenfor britisk territorium, ikke er skattepligtig til England i henhold til interne britiske skatteregler og dermed ikke er omfattet af artikel 15, stk. 4, men af artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 4, er det en forudsætning for lempelse, at indkomsten er skattepligtig til Storbritannien. Det er således ikke afgørende, at der reelt er betalt skat af indkomsten.

Det er rettens vurdering, at de omhandlede flyvetillæg må anses for arbejdsgiverudbetalte godtgørelser, da beløbene ikke er opgivet til de engelske skattemyndigheder. Klageren har ikke dokumenteret, at der skulle være tale om godtgørelse, der efter danske regler kan tilkendes fradrag for, jf. ligningslovens § 9A eller § 9B.

Der er lagt vægt på, at beløbene ifølge lønsedlerne er angivet som ikke-skattepligtige beløb, samt at de ikke er opgivet som skattepligtig indkomst til de engelske skattemyndigheder. Beløbene må derfor anses for udbetalt som skattefritaget indkomst.

De to tidligere udtalelser fra de engelske skattemyndigheder ændrer ikke herved. Det fremgår af udtalelserne, at det alene er indtjening optjent indenfor britisk territorium, der er skattepligtig til England, samt at de engelske skattemyndigheders forståelse af et skattepligtigt beløb ikke er ensbetydende med, at der skal betales skat heraf, såfremt det er omfattet af et personligt fradrag. I nærværende sag er de bestridte beløb ikke opgivet til skattemyndighederne som skattepligtige og derfor ikke efterfølgende omfattet af et personligt fradrag, som er tilfældet med den resterende løn.

Selve opdelingen mellem skattepligtig og skattefri indkomst beror på den enkelte stats interne skatteregler.

Det er herefter rettens vurdering, at fordelingen af den skattepligtige indkomst til henholdsvis Danmark og England bør foretages ud fra en opdeling af indkomst optjent indenfor britisk territorium og løn optjent udenfor britisk territorium.

Klageren er derfor ikke ved skatteberegningen for indkomståret 2014 berettiget til lempelse i henhold til artikel 22, stk. 2, litra f, jf. artikel 15, stk. 4, eller i henhold til artikel 22, stk. 2, litra c, jf. artikel 15, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 11. november 1980 mellem Danmark og Storbritannien for den del af den samlede udenlandske lønindkomst fra [virksomhed1]., der er optjent ved arbejde udført uden for britisk territorium, og som efter interne britiske skatteregler ikke anses for skattepligtig til England.

Retten har ikke fundet grundlag for at ændre den procentvise skønsmæssige fordeling heraf foretaget af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Valutakurs

Beskatning sker som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode, herunder når løn udbetales.

Skattestyrelsen har ved omregningen af lønindkomsten fra britiske pund til danske kroner anvendt gennemsnitkursen for 2014. Klageren har anført, at gældende dagskurs på tidspunktet for lønudbetalingerne skal anvendes.

Landsskatteretten finder, at det er retserhvervelsestidspunktet, der er afgørende, og ændrer dermed Skattestyrelsens opgørelse af lønindkomsten.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.

Befordringsfradrag

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan en lønmodtager foretage et standardiseret fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet, uanset om befordringen rent faktisk er foregået med andre transportmidler, og uanset hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der delvis benyttes færge, beregnes fradraget på grundlag af den normale transportvej i bil. Færgetransporten kan ikke medregnes ved opgørelsen af transportvejens længde, men udgiften til færge kan fradrages. Hvor transportvejen nødvendiggør, at der anvendes ruteflytransport, er der fradrag for den faktiske udgift til ruteflytransport.

Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag, som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det angivne omfang. Efter praksis er der et skærpet beviskrav i tilfælde af, at afstanden mellem bopælen og arbejdspladsen er ekstraordinær lang.

Befordringen mellem bopælen i [by1] og arbejdspladsen i [UK] overstiger klart det sædvanlige, og det påhviler derfor klageren at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at den angivne befordring faktisk har fundet sted.

Der henvises til Højesterets dom i SKM.2004.162.HR.

I Landsskatterettens afgørelse af 27. november 2017, offentliggjort i SKM2018.11.LSR, fandt Landsskatteretten, at en stewardesse med fast arbejdssted i Heathrow var berettiget til befordringsfradrag for transporten mellem bopælen og Københavns Lufthavn samt for dokumenterede udgifter til flybilletter til Heathrow. I den pågældende sag var der fremlagt arbejdsplaner, boarding passes, erklæringer fra arbejdsgiver samt kontoudskrifter for køb af flybilletter.

Det lægges til grund, at klageren har en befordringsafstand på 37 km fra bopælen til lufthavnen i [by2].

Klageren har fremlagt dokumentation i form af arbejdsplaner/logbøger, flybilletter, erklæring fra arbejdsgiver samt kontoudtog.

Af erklæringen fra arbejdsgiveren fremgår det, at klageren selv er ansvarlig for at afholde alle udgifter til befordring mellem bopælen i Danmark og [lufthavn1] i England.

Retten finder efter en konkret vurdering på baggrund heraf, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han har foretaget befordring fra bopælen i Danmark til arbejdsstedet i [lufthavn1] i overensstemmelse med arbejdsplaner/logbøger og kontoudtog.

SKAT har for indkomståret 2014 godkendt fradrag for udgifter til befordring mellem klagerens bopæl og arbejdspladsen i [UK] med 19.432 kr., svarende til godkendt dokumentation for 28 rejser til og fra klagerens arbejdsplads. Ifølge klagerens opgørelse bør der godkendes fradrag for 42 returrejser samt yderligere for 6 ture mellem [lufthavn1] og London Gatwick Airport

Retten finder, at klageren i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de 14 betalinger til [virksomhed1], der fremgår af de fremlagte kontoudtog, vedrører køb af flybilletter i forbindelse med befordring til arbejdsstedet, uanset at der ikke foreligger flybilletter. Der er ved vurderingen særligt lagt vægt på, at klageren har fremlagt en række flybilletter, og at betalingerne til [virksomhed1] i de tilfælde, hvor der ikke foreligger flybilletter, beløbsmæssigt stemmer overens med betalingerne for de foreliggende flybilletter.

Klageren er herefter i alt berettiget til fradrag for de dokumenterede udgifter til 42 flyrejser mellem [Lufthavnen] og [lufthavn1], jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1-3.

Klageren er ligeledes berettiget til befordringsfradrag efter normalsatsen for transporten mellem bopælen og lufthavnen i [by2]. For så vidt angår de rejser, hvor der ikke foreligger flybillet men alene kontoudtog, lægges det til grund, at der er tale om befordring tur/retur, da den beløbsmæssige størrelse er i overensstemmelse med betalingerne for de fremlagte flybilletter.

Retten finder ligeledes, at klageren er berettiget til yderligere befordringsfradrag efter normalsatsen for de 6 ture mellem [lufthavn1] og London Gatwick Airport, jf. ligningslovens 9 C, jf. § 9 B, stk. 4, 2. pkt., idet befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra b.

Der er lagt vægt på, at der er overensstemmelse mellem antallet af ture oplyst af klageren og antallet af flyvninger til og fra Gatwick Airport. Det fremgår yderligere af kontoudtog, at der er købt togbilletter i England de relevante dage.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.

Skattestyrelsen anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse.