Kendelse af 27-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører overskud af virksomhed i regnskabsåret der løb fra selskabets etablering 22. juli 2015 til 30. juni 2016. Selskabet blev drevet under cvr-nr. [...1] og beskæftigede sig med konsulentvirksomhed vedrørende IT.

Der er i forbindelse med sagen fremlagt kontoudtog fra selskabets bankkonto i [finans1], dokumentation for flyrejser mellem Iran og Danmark samt vekselkvittering fra [finans2].

Af selskabets konto [...42] i [finans1] fremgår, at der blandt andet er foretaget følgende indbetalinger frem til 30. juni 2016:

For så vidt angår kvitteringen fra [finans2] fremgår det heraf, at selskabets direktør har vekslet fra iransk valuta til dansk valuta fem gange i 2015. Det fremgår ikke af det fremlagte, hvor store beløb, der er vekslet.

Videre er fremlagt fakturanr. 112, 113, 114, 120 og 122. Fakturaerne 112, 113, 114 og 120 er udstedt til [virksomhed1] mens faktura 122 er udstedt til [person1].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 208.052 kr. og ansat selskabets overskud til 247.381 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Da handlen med kylling ikke anses for at være en reel handel, og der ikke er givet fradrag for købsmoms, kan SKAT ikke anerkende fradrag for den del af varekøbet, som er fratrukket i [virksomhed2] skattepligtige indkomst som en driftsomkostning. Der henvises til statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a og juridisk vejledning C.C.2.2.1.2. Beløbet udgør 36.000 kr.

(...)

2.1. De faktiske forhold

SKAT har ved søgning på Google konstateret, at [person2] har oplyst at han er CEO i selskabet [virksomhed1] i Iran.

SKAT har spurgt til de konstaterede kontante indsættelser på konto [...42]. I svaret oplyser [person2] at kontanterne stammer fra hans private opsparing i Iran. Pengene er medbragt til Danmark i forbindelse med hans hjemrejser fra Iran.

SKAT har udbedt sig dokumentation for den private opsparing, men har ikke modtaget noget materiale. SKAT har anmodet om dokumentation for veksling til danske kroner, som er den valuta [finans1] har modtaget. Hertil oplyser revisor, at der er sket omveksling i Iran til danske kroner, men han har i øvrigt ikke fremsendt dokumentation herfor.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for [person2]s rejseaktivitet mellem Danmark og Iran.

Se i øvrigt punkt 1.1 De faktiske forhold for yderligere information.

2.2. Retsregler og praksis

Statsskattelovens (Lov nr. 149 af 10/04/1922)

§ 4 – Al indkomst er skattepligtig.

Momsloven (lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016)

§ 4 – Der skal betales afgift af vare og ydelser, der levers mod vederlag.

SKM2014.783.SKAT

Den juridiske vejledning D.A.8.1.1.12.

2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har ikke modtaget nogen form for dokumentation i forbindelse med de kontante indsættelser. Der er ingen dokumentation, som viser, at pengene stammer fra [person2]s private opsparing i Iran, at [person2] har vekslet til danske kroner i Iran og medbragt kontanterne til Danmark.

SKAT kan konstatere, at der på selskabets konto [...42] i [finans1] er sket kontante indbetalinger i perioden fra kontoens oprettelse den 10. august 2015 og frem til den 30. juni 2016 med følgende posteringer.

SKAT anser indbetalingerne på selskabets konto for at være omsætning i selskabet. Pengene er tilgået selskabets bankkonto, og anses derfor for at være erhvervet som led i selskabets erhvervsmæssige aktivitet. Der foreligger ingen dokumentation for, at pengene kommer fra [person2]s private formue.

Da SKAT anser indbetalingerne for at være erhvervet som led i selskabets drift, er der tale om momspligtige transaktioner jf. momslovens § 4, hvorved indbetalingerne anses for at være inklusiv moms jf. den juridiske vejledning D.A.8.1.1.12 og SKM 2014.783.SKAT.

Salgsmoms fordelt på kvartaler:

Indbetalingerne på selskabets bankkonto anses for at være ikke tidligere beskattet indkomst, som er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Beregning: (16.000 kr. + 28.000 kr. +128.052 kr.) = 172.052 kr.

Selskabets skattepligtige indkomst for regnskabsåret 2016 bliver ændret med 172.052 svarende til indbetalingerne frem til regnskabsåret udløb 30. juni 2016.

2.4. Selskabets bemærkninger

SKAT har modtaget indsigelser fra selskabet.

Disse vedlægges som bilag

2.5. SKATs afgørelse og begrundelse

Det fremgår af de modtagne indsigelser, at kontanterne er bragt til Danmark fra Iran. Kontanterne er fra selskabets direktørs private konto i Iran.

SKAT har fortsat ikke modtaget dokumentation for, at selskabets direktør [person2] har medbragt danske kroner fra sin konto i Iran. SKAT har ikke modtaget dokumentation på, at [person2] har en konto i Iran, hvor der har været likvid af denne størrelse til rådighed.

Selskabets direktør har ikke afgivet oplysning i 2015 eller 2016, om formue i udlandet eller rente- indtægter heraf.

Selskabets direktør har tidligere i mail af den 1. december 2016 oplyst følgende (mail vedlagt som bilag 2) vedrørende de kontante indsættelser.

The source of the money was my saving in Iran, as you know it is not easy to transfer money directly to bank account from Iran to Denmark, so each time I went to visit my family I bring some cash money and deposit to my startup account. Surely it was less than 50000 DKK each time.

I den fremsendte indsigelse fra selskabets advokat [person3] har selskabets direktør [person2] udfærdiget bemærkninger til de enkelte kontante indbetalinger, som fraviger ovenstående forklaring.

Vedrørende indbetaling 1-7

SKAT har ikke modtaget de flybilletter og den kvittering, som der henvises til i bemærkningerne. Det er ikke dokumenteret, at pengene kommer fra en privat opsparing tilhørende selskabets direktør.

Selskabets revisor har i mail af den 5. september 2018 oplyst, at kontanterne har hans klient med sig fra Iran til opstart af denne virksomhed. Midlerne stammer fra egne private midler. Da der desværre ikke har været bankforbindelser mellem Danmark og Iran, er pengene medbragt kontant.

Der er ikke i denne besvarelse af spørgsmålet omkring de kontante indsættelser, henvist til at en del af de kontante indsættelser er betaling for faktura udstedt til selskabet [virksomhed1].

Der er i indsigelsen henvist til, at kontanterne er medbragt ved indrejse i Danmark den 2. maj 2015 og den 31. oktober 2015. Det fremgår ikke af indsigelsen, hvilket beløb [person2] har medtaget på den enkelte indrejse.

Det skal bemærkes, at der ikke ved indrejsen har været angivet, at [person2] er indrejst med kontanter svarende til en værdi på mere end 10.000 euro.

I indsigelsen henvises til at kontanterne er vekslet i perioden 27. marts 2015 til 28. oktober 2015 på vekselkontor i Iran – [finans2].

SKAT kan ikke godkende, at de indbetalinger, som fremgår af selskabets bankkonto, er kontanter, som selskabets direktør har indskudt i selskabet, da der ikke foreligger dokumentation for, at direktøren har haft midler af denne størrelse til rådighed på sin konto i Iran.

Vedrørende indbetaling 8 til 12

Det fremgår af bemærkningerne hertil, at betalingerne for fakturaerne til selskabet [virksomhed1] #112, #113, #114 og #120 er betalt kontant til direktøren [person2].

Selskabet har ikke tidligere henvist til, at en del af de kontante betalinger skulle være modtaget fra selskabet [virksomhed1].

Faktura #115 til selskabet [virksomhed1] bliver betalt fra [virksomhed3] Inc, Panama City via [finans3] i [Letland] med indbetaling til selskabet [virksomhed2] konto i [finans1].

SKAT kan ikke godkende, at de kontanter som er indbetalt i løbet af maj 2016 på selskabets bank- konto i [finans1], og som udgør en sum på 81.000 kr., er kontanter som selskabets direktør har hjembragt fra Iran i januar 2016 til betaling af faktura, der endnu ikke er udskrevet til det betalende selskab.

Vedrørende indbetaling 13, 15 og 16

Der bliver i indsigelsen henvist til, at de kontante indbetalingerne er for faktura #122. Der er indbe- talt 8.000 kr. den 15. juni 2016, 8. juli 2016 er der indbetalt 12.000 kr. og den 13. september 2016 er der indbetalt 15.000 kr. De kontante indbetalinger udgør 38.000 kr. Fakturabeløbet udgør 53.000 kr.

Faktura #122 har faktura dato den 9. juni 2016. Det fremgår af fakturaen, at denne er betalt.

SKAT har ikke modtaget den flybillet og den betalingskvittering, som der henvises til.

SKAT kan ikke godkende, at de kontanter som er indbetalt den 15. juni 2016 8.000 kr., 8. juli 2016

15.000 kr. og den 13. september 2016 15.000 på selskabets konto i [finans1], og som udgør en sum på 38.000 kr., er kontanter som selskabets direktør har hjembragt fra Iran den 12 juni 2016 til betaling af faktura #122.

SKAT finder det ganske usædvanligt, at en kunders betaling bliver indbetalt over 3 gange i banken, når kontanterne er modtaget allerede første gang selskabets direktør, henvender sig i banken med kontanter.

Vedrørende indbetaling nr. 14

Det fremgår af indsigelsen, at selskabets direktør den 31. oktober 2015 indrejser i Danmark med kontanter, heraf bliver der indbetalt 4.500 kr. på selskabets konto den 28. juni 2016.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at pengene kommer fra selskabets direktørs private konto i Iran.

SKAT træffer afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at selskabets overskud for indkomståret 2016 nedsættes med 172.052 kr., således at selskabets overskud udgør 75.329 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Beløbene er beregnet af SKAT i forbindelse med indsættelser på selskabets konto. Selskabet har forklaret overfor SKAT hvor beløbene stammer fra og sendt dokumentation herfor.

SKAT mener ikke at dokumentation er tilstrækkelig, hvorfor selskabet klager over afgørelsen og

sender Skatteankestyrelsen yderligere dokumentation for transaktionernes oprindelse.

Det er SKATs opfattelse at nedenstående indsættelser er omsætning i selskabet.

Selskabet har som udgangspunkt ikke danske kunder. Det er ret usandsynligt at selskabets

udenlandske kunder skulle betale selskabet i kontanter, medmindre at de er ejet af samme person, som tilfældet med [virksomhed1] i Iran.

Beløbene 1 – 7 er kontante indsættelser fra selskabets direktør fra sin private formue.

Direktøren har medbragt beløbene med sig fra Iran den 2. maj 2015 og 31. oktober 2015.

Dokumentation på flybillet samt veksel fra Iransk valuta til Danske kroner vedlægges.

Øvrig dokumentation for indrejse vedlægges også.

Direktøren indsætter beløbene på selskabets konto i forbindelse med selskabets behov

for likviditet.

Direktøren har samlet set medbragt 107.000 kr. fra Iran til Danmark til opstart af selskab.

I Iran rentetilskrives bankbeholdninger ikke i visse banker, hvorfor direktøren ikke har opgivet en

renteindtægt i Danmark.

Al personlig formue opbevares i øvrigt ikke på bankkonti, men kontanter i bankbokse er et normalt forhold i Iran.

Selskabet har imødekommet alle forespørgsler fra SKAT og fremlagt dokumentation i afgørelsen af 3. maj 2018 bilag 1 og Bilag 2, hvorfor det undrer selskabet at SKAT nævner selskabet ikke har

fremlagt behørig dokumentation for driften herunder omkostninger og indtægter.

Indsættelser under punkt 8-12 er kontante indsættelser fra selskabets kunde i Iran [virksomhed1].

Der er indgået en samarbejdsaftale mellem de to selskaber omkring servicering af domæne og web hosting relaterede ydelser.

Betalingerne relaterer sig til fakturaerne 112, 113, 114 og 120. Pengene er medbragt fra en rejse, al dokumentation vedlægges.

SKAT har i afgørelsen nævnt at det er usædvanligt hvorfor selskabet indsætter beløbene enkeltvis og ikke samlet. Det er selskabets opfattelse at det er underordnet og irrelevant for beløbenes oprindelse, om indbetalingerne indsættes løbende efter selskabets behov for likviditet eller alle på en gang.

Regnskabsmæssigt er betalinger vedrørende 112, 113, 114 og 120 modtaget i kassebeholdning indtil de indsættes på selskabets bankkonto.

Indsættelser under punkt 13, 15 og 16 er kontante indsættelser fra selskabets kunde i Iran ”[...]”.

Vedlægges dokumentation for leveret ydelse i form af faktura 122. Direktøren indrejse til Danmark den 12. juni 2016 og indsatte dem i banken hhv. den 15. juni, 8. juli og 13. september 2016.

Al dokumentation vedlægges.

Den sidste indsættelse i banken 28. juni 2016 på 4.500 kr. i punkt 14 af opgørelsen stammer fra privat formue og er medbragt til Danmark ved indrejse 31. oktober 2015. Flybillet vedlagt.

Det skal understreges at tidspunkterne for indbetalinger på selskabets konto er uafhængig af tidspunktet for Direktørens medbring af kontanter fra privat formue i Iran. Indsættelserne på selskabets bankkonto er sket efter direktørens skøn for selskabets behov for likviditet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at når der i det følgende henvises til skattekontrolloven, henvises der til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Selskabet har ikke fremsendt materiale til Skattestyrelsen på trods af begæring herom, og på baggrund heraf var Skattestyrelsen berettiget til skønsmæssigt at ansætte årets resultat i selskabet, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Selskabets overskud blev skønsmæssigt ansat til 247.381 kr.

For så vidt angår de indbetalinger, der ifølge selskabets repræsentant hidrører fra selskabets direktørs private formue, bemærker retten, at det fremlagte ikke dokumenterer eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de af Skattestyrelsen fremhævede indbetalinger stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos selskabet. Derfor er det berettiget, at indbetalingerne er blevet anset for at være skattepligtig indkomst for selskabet.

Det fremgår ikke af kontoudtog eller den øvrige dokumentation, at indbetalingerne stammer fra selskabets direktør og dennes private formue. Repræsentanten har fremlagt flybilletter samt kvittering for omveksling fra iransk til dansk valuta, hvilket ikke ændrer herpå. Der er lagt vægt på, at det ikke muligt at konstatere, hvorvidt de omvekslede kontanter er medbragt til Danmark i forbindelse med rejserne. Videre er det ikke godtgjort, at eventuel medbragt valuta stammer fra selskabets direktørs private formue.

Det er anført af repræsentanten, at pengene har været opbevaret i bankboks. Det er rettens opfattelse, at pengestrømmen ikke kan følges, hvorfor det ikke anses for dokumenteret, at pengene stammer fra selskabets direktør. At pengene ikke har været indsat på bankkonti og at det af repræsentanten er anført, at dette er normalt i Iran, ændrer ikke herpå.

For så vidt angår de indbetalinger som repræsentanten har anført, er fra selskabets kunder [virksomhed1] og [person1], bemærker retten, at det på samme måde som ved de øvrige indbetalinger ikke er muligt at følge pengestrømmen. Det er således ikke ud fra det fremlagte muligt at konstatere, at indbetalingerne skulle relatere sig til fakturaerne 112, 113, 114, 120 og 122 samt at beløbet blev medbragt i kontanter ved indrejse til Danmark.

At indbetalingerne der hidrører fra [virksomhed1] skulle være modtaget i kassebeholdningen inden de blev indsat på selskabets konto ændrer ikke herpå. Der er lagt vægt på, at det ikke er muligt at konstatere, at beløbet allerede skulle være beskattet, da det blev indsat på bankkontoen, idet pengestrømmen ikke kan følges.

Slutteligt bemærker retten, at de af Skattestyrelsen fremhævede indbetalinger beløber sig til 160.052 kr. frem til regnskabsårets udløb den 30. juni 2016. Skattestyrelsen har således i opgørelsen for perioden 05-04-2016 – 28-06-2016 beregnet 128.052 kr., som rettelig udgør 116.052 kr.

Landsskatteretten ændrer på denne baggrund Skattestyrelsens anførte forhøjelse fra 172.052 kr. til 160.052 kr. for så vidt angår de fremhævede indbetalinger, hvorefter selskabets overskud udgør 235.381 kr. for indkomståret 2016.