Kendelse af 13-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

SKAT har ved bindende svar af 4. maj 2018 besvaret følgende spørgsmål:

SKAT har besvaret spørgsmål 1 med ”Nej”. Spørgsmål 2 bortfalder.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af bindende svar af 4. maj 2018 fremgår bl.a.:

”Faktiske forhold

A/B [x1] har siden 1985 ejet beboelsesejendommen [adresse1], [by1], som består af en beboelsesbygning med 3 lejligheder beliggende oven på hinanden på en 539 m2 stor grund.

Der er udstedt 3 andelsbeviser, som hver giver eksklusiv boligret til en bestemt lejlighed i ejendommen, henholdsvis en lejlighed i stueplan, 1. sal og 2. sal.

Indskudskapitalen i foreningen er fordelt således:

Medlemmerne har if. vedtægternes § 6 andel i foreningens formue i forhold til deres indskud.

Der er p.t. tre andelshavere:

[person1] er ejer af andelsbevis nr. 1

[person2] er ejer af andelsbevis nr. 2

[person3] er ejer af andelsbevis nr. 3

Andelshaverne bor alle i ejendommen og flertallet har boet i ejendommen siden andelsboligforeningens etablering.

I forbindelse med at en andelshaver ønsker at sælge sin andel i ejendommen ønsker andelsboligforeningen at få bekræftet, at A/B [x1] skattemæssigt kan anses for en andelsboligforening og således være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens regler.

Baggrunden for et ønske om skattemæssigt at få kategoriseret andelsboligforeningen som et selvstændigt skattesubjekt er at fremtidig overdragelse af andelsbeviserne vil kunne ske mere smidigt end i dag.

Andelsboligforeningen har hidtil haft skattemæssig status om et boligkollektiv/boliginteressentskab, hvorfor ind- og udtræden af boliginteressentskabet kan få betydning for alle andelsboligforeningens andelshavere.

Andelshaverne ønsker at få A/B [x1] registreret som andelsboligforening og således som et selvstændigt skattesubjekt. Andelshaverne er af den opfattelse, at ved at ”modernisere foreningens vedtægter kan andelsboligforeningen også skattemæssigt få status som forening omfattet af selskabslovens § 1 stk. 1 nr. 6, og det bliver herved lettere fremover at foretage udskiftning i andelshaverkredsen.

Der er medsendt nye vedtægter af 22. september 2017. Der er fortsat tre anparter fordelt med hhv. 2/5, 2/5 og 1/5. Iflg. de nye vedtægter hæfter andelshaverne alene personligt og pro rata efter deres andel i formuen, såfremt kreditor har taget forbehold herom, hvor der tidligere var personlig og solidarisk hæftelse, såfremt kreditor havde taget forbehold herfor.

De nye vedtægter følger i overvejende grad Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentations ([Diverse]) standardvedtægter 2014 for andelsboligforeninger med tilføjelser af april 2017.

§ 13, stk. 3 i vedtægterne for A/B [x1] indeholder den yderligere bestemmelse i forhold til standardvedtægterne, at en ny andelshaver skal godkendes af foreningen på en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes § 23, stk. 2 om beslutninger, der kræver enstemmighed.

Fakta om A/B [x1]

I henviser i øvrigt til medsendte faktaark af 5. november 2017 vedrørende A/B [x1].

Jeres opfattelse og begrundelse

Lovhjemmel og evt. praksis:

I SKATs juridiske vejledninger anført om boligkollektiver/samejer:

Særligt om boligkollektiver

Det forekommer, at en fast ejendom ifølge tinglyst skøde ejes af en andelsboligforening, men at foreningen ikke kan betragtes som et selvstændigt skattesubjekt.

Sådanne sammenslutninger, der ofte betegnes boligkollektiver, beskattes således ikke, men medlemmerne beskattes efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.

Som typiske kendetegn ved boligkollektiver kan anføres:

Det følger heraf, at det forhold, at deltagerne alene hæfter for pantegælden, ikke udelukker, at der foreligger et boligkollektiv. Intet enkelt kendetegn kan være afgørende for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligtig forening eller et sameje (interessentskab), men ejendommens indretning og medlemstallet får kun betydning, hvis det er tvivlsomt, hvorvidt selve foreningsvedtægterne efter deres indhold opfylder de krav, der må stilles til en interessentskabskontrakt. Se i øvrigt TfS 1990, 30 LR (Skat 1990.2.147 LR).

Har boligkollektivet ikke disse typiske kendetegn, kan det ikke uden videre lægges til grund, at der er tale om en forening, men spørgsmålet må afgøres konkret.

Jeres opfattelse

For at opfylde betingelserne for og fjerne enhver tvivl om skattemæssigt at blive anset for en selvstændig andelsboligforening er der udarbejdet udkast til nye vedtægter. De nye vedtægter indeholder præciseringer.

Der er ikke længere et krav om at der skal være enstemmighed ved optagelse af nye andelshavere, idet godkendelse af nye andelshavere er tillagt bestyrelsen, jf. § 3. Det fastslås bl.a. at en andelshaver ikke får andel i foreningens formue ved udtræden, men alene betaling for andelens værdi på det tidspunkt andelshaveren udtræder (sælger sin andel) Vedtægterne er også moderniseret med hensyn til hæftelsesbestemmelserne, men det vil fortsat være således, at der er en solidarisk hæftelse for pantegæld, der er optaget af andelsboligforeningen i ejendommen, jf. § 5, idet det kræves af de långivere, som har pant i ejendommen.

Da andelsboligforeningens rettede vedtægter nu efter jeres opfattelse har en sådan affattelse, at de opfylder betingelserne for at være et selvstændigt skattesubjekt og kan beskattes efter selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 6 (kun beskatning af erhvervsmæssig virksomhed) kan SKAT besvare spørgsmål 1 med: JA

Da andelshaverne kan afstå sine andele skattefrit efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 3 medfører det ingen skattemæssige konsekvenser for andelshaverne ved at foreningen skifter status fra et boliginteressentskab til en andelsboligforening, hvorfor SKAT kan besvare spørgsmål 2 med: JA

Høringssvar

I jeres høringssvar af 14. april skriver I:

Der er for så vidt enighed om, at afgrænsningen mellem selvstændige skattesubjekter overfor sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet kan være hårfin og vanskelig at foretage i praksis.

Det betyder også, at der i nogle tilfælde alene er tale om få elementer, der kan gøre forskellen på den skattemæssige kvalificering.

SKAT’s hovedpræmis som synes at ligge til grund for det benægtende svar om, at der skal ”noget mere til” for at opnå skattemæssig status som en forening jf. selskabslovens § 1, stk. 1, nr. 6 – ud over at ændre foreningens vedtægter, giver anledning til en række bemærkninger.

Vi finder, at det afgørende i sagen må være, at SKAT bedømmer realiteten for A/B [x1] på tidspunktet for anmodningen om det bindende ligningssvar, dvs. januar 2018. Det vil sige på baggrund af alle de oplysninger, som er indsendt om såvel de faktiske forhold som forholdene vedr. de respektive vedtægtsændringer.

Forhistorien bør i den forbindelse principielt være uden betydning.

Herunder bør det være uden betydning, at andelshaverne historisk set har fastlagt enkelte af deres vedtægtsbestemmelser anderledes – og uden betydning om medlemmerne (historisk set) har haft fordel af at anvende en for dem mere fordelagtig og lovlig beskatningsform.

Når sagen udspringer i ultimo 2017 skyldes det, at A/B [x1] i forbindelse med et forestående salg af én af andelene bliver mere opmærksomme på, hvad der reelt står skrevet i deres gamle vedtægter, herunder konstaterer, at der er flere passusser, som ikke findes tidssvarende eller ikke giver udtryk for den organisering, der er tale om i praksis.

I sig selv ikke usædvanligt, at der er behov for at justere foreningsvedtægter over tid – herunder i en periode fra 1985 til 2017.

Om forholdet til andelsboligforeningsloven

Ejendommen er utvivlsomt omfattet af lovbekendtgørelse 2015-03-21 nr. 447 om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (andelsboligforeningsloven).

Det følger herunder af lovens § 1 og 1 a

§ 1, ”Denne lov finder anvendelse på ejendomme til helårsbeboelse med flere end 2 beboelseslejligheder”.

§ 1a: ”Denne lov finder anvendelse på boligfællesskaber, hvorved forstås andelsbolig-foreninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber, boligsamejer, boliginteressentskaber, boligkommanditselskaber og andre selskaber, foreninger og fællesskaber, hvor der til deltagelse er knyttet brugsret til en beboelseslejlighed.”

Det er således også ”Andelsbolig foreningen [x1]” der er tinglyst adkomsthaver.

Dette faktum betyder, at A/B [x1] er forpligtet til at følge helt de samme regler, som gælder for alle andre traditionelle andelsboliger, herunder bl.a.:

Formålet

Vi er uenige i SKAT’s vurdering af, at der savnes et kommercielt eller ideelt formål i ændringen/vedtægten for at rubricere A/B [x1] som en egentlig forening.

SKAT angiver herunder i begrundelsen for svaret s. 4/8:

”Som vedtægterne er udformet (de nye = min tilføjelse) er det ikke tanken, at fællesskabet i foreningsstrukturen skal have et andet formål end at danne den økonomiske ramme om samejet af ejendommen”

og på s. 5/8 tilføjes det:

”Det formelle i strukturmodellen kan således ikke undertrykke det reelle i samejeforholdet, hvilket betyder, at de nye vedtægter ikke ændrer ved det reelle formål”.

Vi er af den opfattelse, at dette krav om noget ”andet/mere i formålet” end blot at eje og drive ejendommen ikke kan tillægges nogen vægt i forhold til SKATs’ forslag til kvalificering af A/B [x1] som et ikke-selvstændigt skattesubjekt.

Som belæg herfor kan nævnes, at formålet for stor set enhver andelsboligforening i Danmark - uanset om den har 3 eller 20 andelshavere – nu engang er et drifts-, medejer- og administrationsfællesskab.

Til illustration lyder standardvedtægten fra [Diverse] (Andelsboligforeningens Fællesrepræsentation) formålsbestemmelse således:

Formålet

§ 2 Stk. 1 foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matr.nr. XX beliggende YY

Det vil sige, at det er kendetegnende for enhver andelsboligforening, at der tale om et personligt og økonomisk medejerskab til en ejendom, hvori man har brugsret til en lejlighed.

En helt traditionel og større andelsboligforening, der har status som en selvstændigt skattesubjekt kan heller ikke levere ”noget mere” ift. formålet, hvor jeg yderligere henviser til SKATS begrundelse på side 5/8:

”Der er hverken tale om et kommercielt eller ideelt formål, der giver åben adgang for medlemmer til at bakke op om et andet formål. Betingelsen for overhovedet at kunne blive medlem af foreningen er, at man køber sig ind med en andel og bebor den lejlighed, der er udbudt ledig til overtagelse gennem køb af en andel. Heri ligger der således ikke noget afgørende nyt.”

hvor vi dels som nævnt ovenfor er uenige i præmissen om, at der skal ”noget mere til” i forhold til formålet.

Uddraget fra SKAT’s juridiske vejledning 2018.1, som SKAT henviser til, og hvoraf det bl.a. fremgår, at følgende forhold taler for i retning mod en forening:

kan i nogle andre situationer måske være relevant at inddrage i en vægtning for andre juridiske enheder, men ikke her.

Hvis samme krav blev stillet til andelsboligforeninger med f.eks. 4 eller flere medlemmer, ville de heller ikke kunne opfylde kravet om et andet og ideelt formål.

På tilsvarende vis ville ingen anden traditionel andelsboligforening kunne opfylde dette kriterium i samme vejledning, som SKAT henviser til i uddrag:

fordi det vil betyde, at man som sælger ikke kunne få betaling for ens andelsbolig. Det kan man trods alt godt - blot man iagttager maksimalprisreglerne. Uden nogen stiller spørgsmålstegn om der overhovedet er tale om en forening.

Ejerskabet

Det er under henvisning til de fremsendte materiale og det skrevne ovenfor vores opfattelse, at det reelle ejerforhold i denne sag er, at de 3 medlemmer er andelshavere boende i én fast ejendom, der siden 1985 har været ejet af ”A/B [x1]”.

Ingen af de 3 andelshavere har isoleret set nogen direkte ejendomsret over ejendommen, men alene et indirekte (med)ejerskab qua medlemsrettighederne, hvor det væsentligste er den eksklusive brugsret til en lejlighed i ejendommen.

Og med den seneste vedtægtsændring er der reelt ingen forskel på denne andelsboligforening i forhold til andre lignende og også mindre andelsboligforeninger med f.eks. 4-15 medlemmer, der også har en vedtægt, der tangerer standardvedtægten for andelsboliger - udarbejdet af [Diverse].

Inddeling bygningsmæssigt

Bygningsmæssigt har ejendommen heller ikke umiddelbart nogle af de kendetegn, der ofte karakteriserede de boligkollektiver, som blev stiftet i 1960-1970’erne, hvor grænsen mellem dit og mit ejerskab var mere flydende, antallet af medlemmer ofte var væsentligt større end antallet af boliger, og en stor del af ejendommens funktioner (køkken og bad) var fælles.

Hvis f.eks. ejerlejlighedsloven tillod en opdeling af denne ejendom i ejerlejligheder (p.t. kun muligt for ejendomme opført efter 1966) kunne dette ske uden videre, og der ville være tale om helt normale og adskilte lejligheder. Både set inde fra og ude fra.

Størrelse som kriterium overfor øvrige forhold

I forhold til SKAT’s juridiske vejledning for boligkollektiver er vi enige så langt som, at intet enkelt kendetegn kan være afgørende for bedømmelsen af, om der foreligger en skattepligt for foreningen eller et interessentselskab.

Men vi er af den opfattelse, at SKAT lader størrelsen være et alt for tungtvejende og reelt afgørende lod i vægtskålen (3 boliger og mindre end 15 medlemmer), idet det kan bemærkes i forhold til de øvrige punkter:

Sammenfattende er vores synspunkt derfor, at SKAT’s begrundelse for forslag til bindende ligningssvar hviler på en forkert præmis om, at der skal ”noget mere til” for at kunne kvalificeres som et selvstændigt skattesubjekt.

Det er således vores opfattelse, at begrundelsen skal findes i de faktiske forhold på tidspunktet for anmodningen om det bindende ligningsansvar januar 2018, hvor vi finder, at der er langt flere og også mere vægtige kriterier i den samlede bedømmelse, der taler for at kvalificere A/B [x1] som en andelsboligforening og selvstændigt skattesubjekt end for, at der skulle være tale et interessentskab. Forhistorien kan ikke tillægges nogen betydning.

Det forekommer heller ikke oplagt, om A/B [x1], som utvivlsomt er en andelsboligforening i boligretlig forstand, skal kvalificeres som noget andet rent skatteretligt, herunder når foreningen netop har vedtaget et sæt vedtægter, som stort set enslydende med de vedtægter, der gælder for størstedelen af landets andre lignede og også mindre andelsboligforeninger. Og heller ikke oplagt, når formålet med vedtægtsændringen i 2017/2018 i høj grad beror på ønsket om at være en helt normal andelsboligforening, hvor der ikke længere stilles krav om enstemmighed, og hvor man af hensyn til boligform og salgbarheden også ønsker et mere enkelt set up.

Det er således stadig vores opfattelse, at SKAT skal svare ja til begge spørgsmål.

SKATs begrundelse for svaret

Spørgsmål 1

Ejendommen [adresse1], [by1], blev i 1985 købt af Andelsboligforeningen [x1] ved et køb af hele ejendommen. Ejendommen indeholder tre beboelseslejligheder. Andelshaverne, som stod bag købet af ejendommen, fik via deres andelsbeviser eksklusiv boligret til en bestemt beboelseslejlighed i ejendommen.

Tre af de nuværende fire beboere har siden købet af ejendommen ejet en andel af ejendommen i form af et andelsbevis og beboet hver sin lejlighed, og gør det også fortsat efter vedtægtsændringerne.

Andelsboligforeningen har siden anskaffelsen været betragtet som en transparent enhed, hvor ejendommen er blevet beskattet hos hver af andelshaverne personligt efter regler om ejendomme ejet i sameje.

Det er vores opfattelse, at det reelle formål, nemlig samejet om ejendommen, ikke ændres ved en vedtægtsændring internt i ”foreningen”, der etablerer en ny foreningsstruktur.

Der vil også efter vedtægtsændringen være tale om et økonomisk og personligt sameje af ejendommen.

Som vedtægterne er udformet, er det efter vores opfattelse ikke tanken, at fællesskabet i foreningsstrukturen skal have et andet formål end hidtil, nemlig at danne den økonomiske ramme om et sameje af ejendommen.

Der er hverken tale om et kommercielt eller et ideelt formål, der giver åben adgang for medlemmer til at bakke op om et formål. Betingelsen for overhovedet at kunne blive medlem af ”foreningen” er, at man køber sig ind med en andel og bebor den lejlighed, der er udbudt ledig til overtagelse gennem køb af en andel. Heri ligger der således ikke noget afgørende nyt i forhold til formålet med købet af ejendommen tilbage i 1985, den hidtidige samejeform og indholdet af de gamle vedtægter.

De nye vedtægter for samejet har, sammenholdt med ejendommens størrelse og indretning samt ejerkredsen, ikke de karakteristika, SKAT almindeligvis lægger til grund ved en skattemæssig kvalifikation af et selvstændigt skattesubjekt jf. SKATs juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.1.12. Se nærmere nedenfor.

Ejerne kan efter vores opfattelse ikke opnå en anden skattemæssig kvalifikation ved at omdanne sig til organisatorisk foreningsstruktur på baggrund af nye vedtægter. Den påtænkte foreningsstiftelse af en andelsforening har ikke andet formål end det nuværende sameje.

Det formelle i strukturmodellen kan således ikke undertrykke det reelle i samejeforholdet – hvilket betyder, at de nye vedtægter ikke ændrer ved det reelle formål om at eje en ejendom med tre beboelseslejligheder i sameje.

Da det ikke er tanken, at formålet skal være anderledes end i dag, henholder vi os til det skrevne i SKATS juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.12, om boligkollektiver, der netop omtaler situationen med en ejendom med tre beboelseslejligheder og tre ejere.

Beskrivelsen i SKATs juridiske vejledning og kvalifikationen svarer til samejet om ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Der er således fortsat tale om et personfællesskab, omfattet af bl.a. personskattelovens regler og reglerne om rentefradragsret og lejeværdibeskatning.

Den vedtagne interne foreningsstruktur vil således ikke kunne opnå en skattemæssig kvalifikation som et skattesubjekt, omfattet af Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Til jeres høringssvar bemærkes, at ejendommen ud fra de foreliggende oplysninger, hvor samejet er stiftet i 1985, hvor der til hver ejerandel er knyttet en boligret til en bestemt lejlighed i ejendommen (anpartslejlighed), ikke er obligatorisk omfattet af reglerne i lov om andelsboligforeninger og andre bofællesskaber (andelsboligforeningsloven), - lovbek. nr. 447 af 21. marts 2015.

Reglerne i andelsboligforeningsloven blev skærpet ved lov nr. 335 af 10. maj 1994, hvor der ved § 13, stk. 2 blev indsat en bestemmelse, som fremtidigt hindrer etablering af anpartslejligheder i ejendomme med mere end to beboelseslejligheder i forbindelse med overdragelse af hele ejendommen til flere i sameje.

Samejet A/B [x1] er etableret i 1985, dvs. før dette lovindgreb, og er dermed ikke omfattet heraf.

En ændring af de eksisterende vedtægter for samejet til et indhold, der svarer til standardvedtægterne for en andelsboligforening, bevirker ikke, at samejet af den grund ændrer skattemæssig kvalifikation til et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Det stillede spørgsmål besvares derfor med NEJ.

(...)

Spørgsmål 2

Da samejet ikke skifter status til et selvstændigt skattesubjekt omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. svaret på spørgsmål 1 ovenfor, bortfalder spørgsmål 2, idet ejerskabet til ejendommen i form af et skattemæssigt personligt sameje består uændret uanset vedtægtsændringerne.”

Af A/B [x1]s vedtægter af 22. september 2017 fremgår bl.a.:

”(...)

Formål §2

Stk 1

Foreningens formål er at erhverve, eje og administrere ejendommen matrikel nr. [...1][by1].

Medlemmer §3

Stk 1

Som andelshaver kan med bestyrelsens godkendelse optages enhver, der er fyldt 18 år og er myndig, og som betaler den til enhver tid fastsatte andelsværdi bestående af indskud med eventuelt tillæg, jf. §4.

(...)

Hæftelse §5

Stk 1

Andelshaverne hæfter alene med deres indskud for forpligtelser vedrørende foreningen, jf. dog

Stk 2

For de lån i kreditforeninger eller pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamling, og som er sikret ved pantebrev eller underpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter andelshaverne uanset stk. 1 personligt og pro rata efter deres andel i formuen, såfremt kreditor har taget forbehold herom.

Stk 3

For de lån i kreditforeninger eller pengeinstitutter, der optages i forbindelse med stiftelsen eller efter stiftelsen i henhold til lovlig vedtagelse på generalforsamling, og som er sikret ved pantebrev eller underpant i ejerpantebrev i foreningens ejendom, hæfter andelshaverne uanset stk. 1 personligt og pro rata efter deres andel i formuen, såfremt kreditor har taget forbehold herom.

Andel §6

Stk 1

Andelshaverne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud.

Stk 2

Andelsboligen kan kun overdrages eller på anden måde overføres til andre i overensstemmelse med reglerne i §§13-18, ved tvangssalg dog med de ændringer, der følger af reglerne i andelsboligforeningslovens §6 b.

(...)

Overdragelse §13

Stk 1

Ønsker en andelshaver at fraflytte sin andelsbolig, er andelshaveren berettiget til at overdrage andelsboligen efter reglerne i stk.2.

(...)

Stk 3

En ny andelshaver, der indstilles efter stk. 2 2, skal godkendes af foreningen på en ekstraordinær generalforsamling, jf. § 23, stk. 2. Et medlems eventuelle afvisning/manglende godkendelse af en ny andelshaver skal til enhver tid bero på saglige årsager og kan kræves skriftligt begrundet indenfor 3 hverdage.

(...)

Generalforsamling §21

Stk 1

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

(...)

Flertal §23

Stk 1

Beslutningen, der ikke er omfattet af stk.2, 3 eller 4, kan vedtages med simpelt flertal. Alle medlemmer skal være tilstede eller repræsenteret.

Stk 2

Beslutninger om:

... kan kun vedtages enstemmigt.

Stk 3

Beslutning om salg af fast ejendom eller om foreningens opløsning kan kun vedtages enstemmigt.

(...)

Opløsning §33

Stk 1

Opløsning ved likvidation forestås af to likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.

Stk 2

Efter realisation af foreningens aktiver og betaling gælden, deles den resterende formue mellem de til den tid værende andelshavere i forhold til deres andel i foreningens formue.”

Repræsentanten har på møde i Skatteankestyrelsen oplyst, at medlemmer i A/B [x1] fortsat hæfter personligt og solidarisk for pantegælden i ejendommen.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af A/B [x1] nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således at spørgsmål 1 besvares med ”Ja” og spørgsmål 2 besvares med ”Ja”.

Til støtte herfor har repræsentanten gentaget de anbringender, som blev gjort gældende til SKATs forslag til afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål 1

Det følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner er skattepligtige af erhvervsmæssig virksomhed, hvis de er hjemmehørende i landet og ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Andelsboligforeninger er ifølge praksis, jf. eksempelvis SKM2014.613.LSR, som udgangspunkt omfattet af opsamlingsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6., hvorefter andelsboligforeninger som udgangspunkt er selvstændige skattesubjekter.

Af praksis om boligkollektiver, som gengivet i Den Juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.D.1.12, fremgår dog, at det forekommer, at en fast ejendom ifølge tinglyst skøde ejes af en andelsboligforening, men at foreningen ikke kan betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Sådanne sammenslutninger, der ofte betegnes boligkollektiver, beskattes således ikke, men medlemmerne beskattes efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.

A/B [x1] har siden anskaffelsen af ejendommen [adresse1], [by1], været betragtet som en transparent enhed og anpartshaverne er blevet beskattet efter reglerne om ejendomme ejet i sameje. Det er oplyst at A/B [x1]s medlemmer hæfter personligt og solidarisk for pantegælden i ejendommen.

Hvorvidt en andelsboligforening skattemæssigt skal anses for et selvstændigt skattesubjekt, eller for en transparent enhed, der er omfattet af administrativ praksis om boligkollektiver, afhænger af en konkret vurdering.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten ikke, at A/B [x1] kan anses for et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteretten har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at der er tale om få deltagere i foreningen, efter det oplyste 3 medlemmer, at ejendommen indeholder 3 beboelseslejligheder, at beslutninger om optagelse af nye andelshavere skal godkendes énstemmigt på en ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægternes §§ 13, stk. 3, og 23, stk. 2, og at medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres andel, jf. vedtægternes §§ 6, stk. 1, og 33, stk. 2. Der er endvidere lagt vægt på, at foreningens medlemmer efter det oplyste fortsat hæfter personligt og solidarisk for foreningens pantegæld.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Spørgsmål 2

Da Landsskatteretten ikke finder, at A/B [x1]s skal anses som et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. ovenfor, bortfalder spørgsmål 2, da ejerskabet til ejendommen fortsat anses som et boligkollektiv, hvor medlemmer beskattes efter reglerne om ejendomme ejet i sameje.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.