Kendelse af 04-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 18-0005231

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2014
Maskeret udlodning	532.962 kr.	0 kr.	532.962 kr.
Skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse	49.729 kr.	0 kr.	49.729 kr.
Indkomståret 2015
Maskeret udlodning	586.001 kr.	0 kr.	586.001 kr.
Skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse	18.133 kr.	0 kr.	18.133 kr.
Indkomståret 2016
Maskeret udlodning	651.350 kr.	0 kr.	651.350 kr.
Skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse	33.861 kr.	0 kr.	33.861 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS via hans 100 % ejerskab af selskabet [virksomhed2] ApS. [virksomhed1] ApS er ophørt ved konkurs den 14. oktober 2019.

I forbindelse med SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet for selskabet [virksomhed1] ApS har SKAT ønsket at gennemgå klagerens skatteopgørelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

SKAT har via bankkontoudskrifter for bankkonti i [virksomhed1] ApS gennemgået alle indsætninger og hævninger på de respektive bankkonti.

Maskeret udbytte

Af selskabets bankkonti fremgår der efter det oplyste overførsler til selskabets mellemregningskonto med klageren, kontantudbetalinger og valutakøb samt betalinger af diverse udgifter, som SKAT på det foreliggende grundlag har anset for at vedrøre klageren privat.

SKAT har ændret klagerens indkomst således:

2014 2015 2016

Overført til mellemregningskonto 556.000 612.000 643.000

Hævet kontant på bankkonto (private hævninger) 54.252 38.276 61.421

Diverse betalinger (anset for private – Bilag B) 115.629 67.408 91.047

I alt 725.881 717.684 795.468

Overførslerne til mellemregningskontoen med klageren er reguleret med indberettet og allerede beskattet løn samt udbetalinger til skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, da disse beløb ikke er konstateret som særskilte hævninger fra selskabets bankkonti. Reguleringerne er foretaget således:

2014 2015 2016

Overført til mellemregningskonto 556.000 612.000 643.000

•	Indberettet A-indkomst på hovedanpartshaver 143.190 113.550 110.257
•	Skattefri godtgørelse, der er anset for løn 49.729 18.133 33.861

Netto ovf. til beskatning som maskeret udbytte 363.081 480.317 498.882

Nettobeskatningen af overførsler til mellemregningskonto med klageren, kontante hævninger og diverse betalinger, der er anset for private betalinger for klageren, er herefter samlet opgjort således:

2014 2015 2016

Overført til mellemregningskonto (netto) 363.081 480.317 498.882

Hævet kontant på bankkonto (private hævninger) 54.252 38.276 61.421

Diverse betalinger (anset for private) 115.629 67.408 91.047

I alt til beskatning som maskeret udbytte 532.962 586.001 651.350

Rejse- og befordringsgodtgørelse

Klageren har for årene 2014-2016 ifølge selskabet [virksomhed1] ApS ApS’ indberetninger til eIndkomst modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra selskabet med følgende beløb:

År	Beløb
2014:	49.729 kr.
2015:	18.133 kr.
2016:	33.861 kr.

Da selskabet ikke har indsendt bilagsmateriale til SKAT på trods af opfordringer hertil, har SKAT ikke kunnet kontrollere grundlaget for udbetalingerne af de skattefri godtgørelser og den underliggende bilagsdokumentation.

SKAT har på den baggrund anset udbetalingerne for at være skattepligtige.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 vedrørende maskeret udbytte med henholdsvis 532.962 kr., 586.001 kr. og 651.350 kr. Herudover har SKAT forhøjet klagerens personlige indkomst vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse for disse indkomstår med henholdsvis 49.729 kr., 18.133 kr. og 33.861 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

2.4	SKATs bemærkninger og begrundelse

I forbindelse med SKATs gennemgang af [virksomhed1] ApS´s bankkontoudskrifter vedrørende driftskonto nr. [...64] og konto [...72], der begge føres i [finans1], kan det konstateres, at der er overført væsentlige beløb til din private bankkonto [...35] i [finans1] via selskabets mellemregningskonto med dig. Der er ligeledes udbetalt mange kontantbeløb samt foretaget valutakøb fra selskabets bankkonto og betalt private udgifter for dig via selskabets bankkonti.

(...)

Ad overførsel til mellemregningskonto:

Beløbene er hævet med benævnelsen ”overført mellemregningskonto” på hovedsageligt selskabets driftskonto [...64], men i 2016 også via konto [...72] og indsat direkte på din private bankkonto i [finans1], konto nr. [...35]. Hævningerne på selskabets driftskonti kan således afstemmes direkte til de tilsvarende indsætninger på din private bankkonto i [finans1], der for 2014 udgør 556.000 kr., for 2015 612.000 kr. og for 2016 643.000 kr.

Beløbene anses derfor for at være tilgået dig privat og dermed for at være maskeret udbytte for dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Da vi ikke har konstateret særskilte hævninger fra selskabets bankkonti til løn eller skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, har vi anset den indberettede og allerede beskattede løn til dig for at være fragået i overførslerne til mellemregningskontoen. Ligeledes fragår udbetalingerne af den skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, der er anset for skattepligtig, tilsvarende i overførslerne.

Du beskattes derfor med maskeret udbytte af overførslerne til mellemregning fratrukket indberettet løn (A-indkomst) og ansat skattepligtig løn (A-indkomst) vedrørende de skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, jf. sagsfremstillingens pkt. 3.

(...)

Ad hævet kontant:

På selskabets driftskonto er der af flere omgange over årene 2014-2016 udbetalt større beløb i kontanter, herunder foretaget valutakøb – typisk i sommerperioden. Henset til selskabets aktiviteter (regnskabsservice m.v.) må disse kontanthævninger og hævninger til/køb af valuta, anses for at være tilgået dig privat. Du beskattes derfor med 54.252 kr. for 2014, 38.276 kr. for 2015 og med 61.421 kr. for 2016.

Beløbene anses for at være maskeret udbytte for dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

(...)

Ad diverse andre private betalinger:

Fra selskabets driftskonti kan der konstateres betaling af diverse udgifter, som på det foreliggende grundlag må anses for at vedrøre dine private udgifter.

For 2014 er der bl.a. afholdt udgifter til [revy], skorstensfejer, advokat, naturgas, aktionærforeningen, dyrlæge, p-bøde, fogedgebyr, begravelsesudgifter og telefon ([...] mobil og [virksomhed3] – der er anses for private udgifter i modsætning til telefonudgifter vedrørende [virksomhed4]).

For 2015 er der afholdt udgifter til bl.a. [...] Bio, [virksomhed5]-køb, [virksomhed6], [virksomhed7], [organisation1], [organisation3], telefon ([virksomhed3]) og parkeringsbøder.

For 2016 er der afholdt udgifter til bl.a. hotelovernatning, Billetnet, [revy], [virksomhed8],
[virksomhed9], telefon ([virksomhed3]), køb af Konica Minolta kamera, [organisation2] samt foretaget diverse bankoverførsler med henvisning til navne, der kan identificeres som henholdsvis dine børn og børnebørn.

Mange af udgifterne afholdes kontinuerligt og fremtræder mange gange på bankkontoudskrifterne, f.eks. udgifterne til [revy], [virksomhed8], Billetnet, parkeringsbøder, diverse bankoverførsler og betalinger af indbetalingskort m.v. Flere af udgifterne afholdes også for andre perioder på din private bankkonto, hvilket understøtter, at der er tale om private udgifter.

Beløbene for 2014, 2015 og 2016 anses på det foreliggende grundlag for at være betaling af dine private udgifter og du beskattes derfor med 217.294 kr. for 2014, 158.981 kr. for 2015 og med 143.001 kr. for 2016.

Beløbene anses for at være maskeret udbytte for dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

De maskerede udbytter anses for endelig udloddet til dig i den sædvanlige udlodningsrækkefølge via henholdsvis [virksomhed1] ApS og koncernens moder- og administrationsselskab [virksomhed2] ApS, hvori du er ultimativ hovedanpartshaver.

Der henvises i øvrigt til vedlagte bilag B for opgørelse af udgifter, der er anset for private udgifter.

SKATs vurderinger og bemærkninger til det det modtagne materiale i [virksomhed1] ApS ApS:

På baggrund af SKATs fornyede gennemgang af bankkontoudskrifter i selskabet [virksomhed1] ApS sammenholdt med den modtagne bogføring fra selskabet har vi anset yderligere af de af selskabet afholdte ”diverse betalinger” på bankkontiene for at være fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet, herunder blandt andet udgifter til varme, el, rengøring, EDB-udgifter, betalinger til [organisation1], [organisation3] (der er indberettet på selskabets R75) m.v. Det har bevirket, at flere af disse omkostninger ikke længere er anset for at være private omkostninger for dig. Vi har derfor nedsat beskatningen hos dig vedrørende ”diverse betalinger”, jf. nedenfor.

På vedlagte bilag B har vi opgjort de omkostninger, der er anset for afholdt på selskabets bankkonto som betaling af henholdsvis dine private udgifter (benævnt ”diverse”), hævet kontant af dig eller konstateret overført til din private bankkonto.

(...)”

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i sin udtalelse til Skatteankestyrelsen anført følgende:

”(...)

Bemærkninger til sagen i øvrigt:

Overførsler fra selskabets bankkonto til hovedanpartshavers private bankkonto benævnes på bankkontoudskrifterne typisk "Overført ovf. mellemregning" - det er dog via selskabets bogføring konstateret, at beløbene ikke er bogført på mellemregningskonto mellem selskabet og hovedanpartshaver, hvorfor der er bortset fra mellemregningskontoen ved opgørelsen af hovedanpartshavers private hævninger. Hævninger og overførsler til hovedanpartshaver privat er således opgjort på grundlag af bankkontoudskrifterne vedrørende selskabets driftskonti sammenholdt med hovedanpartshavers private bankkonto [...35] i [finans1]. Vores gennemgang af hovedanpartshavers øvrige private bankkonti har ikke givet anledning til bemærkninger, hvorfor de ikke er yderligere omtalt. Alle overførsler fra selskabets bankkonti til hovedanpartshaver er således udelukkende sket til konto [...35] i [finans1]. Der henvises i øvrigt til afgørelsen vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], der ligeledes har påklaget Skattestyrelsens afgørelse for indkomstårene 2014-2016 til Skatteankestyrelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2014-2016 skal bortfalde.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Undertegnede skal hermed klage over Skat´s afgørelse for ovennævnte indkomstår, denne afgørelse er en hel konkret sammenhæng med en afgørelse truffet vedr. min virksomhed [virksomhed1] ApS, som ligger inde hos ankestyrelsen under j.nr. [sag1] og j.nr. [sag2], hvor jeg argumenterer for hvorfor jeg mener Skat´s afgørelse er fejlagtig, hvorfor jeg vil anse det for passende at denne klage bliver behandlet sammen med den tidligere indsendte klage for [virksomhed1] ApS, da sagerne er sammenfaldende

(...)”

Klageren har henvist til klagen vedrørende [virksomhed1] ApS, hvori er anført følgende:

”(...)

Undertegnede skal hermed klage over Skat’s afgørelse if. ovenstående, da jeg ikke er enig i denne afgørelse, da jeg ikke mener der bliver taget behørigt hensyn til dels at der hele vejen igennem har været en mellemregning med hovedanpartshaver som Skat ikke på nogen måde har medtaget.

Desuden nægter Skat fradrag for udgifter til underentreprenører for indkomstårene 2015 og 2016, hvor hovedanpartshaver har afregnet disse ydelser kontant med formaning om at disse afregninger skulle opgives som skattepligtig indkomst af modtager, om dette er foretaget kan jeg af gode grunde ikke føre bevis for, da modtager på nuværende tidspunkt er afgået ved døden. Skat nægter ligeledes fradrag for en betydelig omkostning i forbindelse med en udført kvalitetskontrol i virksomheden, denne er afholdt, men er ikke afregnet, det gør den jo ikke mindre fradragsberettiget, da det således vil være en gældspost under passiver? Endelig er der heller ikke taget højde for eventuelle indbetalinger fra debitorer fra tidligere år, da Skat opgør omsætningen ud fra bankudtog, her fremgår jo ikke om det vedrører det ene eller andet regnskabsår for så vidt indbetalingerne.

Der erindres heller ikke noget om indkaldelse af fysisk bilagsmateriale, men derimod kun om indkaldelse af edb materiale og kontospecifikationer fra bogføring og bank, som beskrevet har det været særdeles svært, da edb anlægget havde været udsat for et uautoriseret lynnedslag under ferien, som havde bevirket at der edb problemer som beskrevet.

Det fastholdes derfor at selskabets indsendte regnskaber fastholdes.

(...)”

Ved telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anførte klageren, at det ikke var muligt at indsende yderligere dokumentation for forholdene, da hans selskabet var taget under konkursbehandling, og kurator ikke ville indtræde i sagen i Skatteankestyrelsen.

Han havde ved oprettelsen af selskabet indskudt 200.000 kr., og han havde derfor et tilgodehavende i selskabet. Han havde foretaget ind- og udbetalinger via mellemregningskontoen med selskabet, og disse bevægelser har SKAT ikke taget hensyn til ved skatteansættelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

Det fremgår af ligningslovens § 16E, stk. 1, at:

”Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed”

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af ligningslovens § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Det fremgår af ligningslovens § 9 A, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Det fremgår af ligningslovens § 9 B, stk. 1, 1. pkt.

Ifølge bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 1, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1.-3. pkt., at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, indeholde:

?	1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
?	2) Kørslens erhvervsmæssige formål.
?	3) Dato for kørslen.
?	4) Kørslens mål med eventuelle delmål.
?	5) Angivelse af antal kørte kilometer.
?	6) De anvendte satser.
?	7) Beregning af befordringsgodtgørelsen

Maskeret udlodning

Der er fra [virksomhed1] ApS´ driftskonto i [finans1] overført væsentlige beløb til klagerens private bankkonto [...35] i [finans1]. Der er ligeledes udbetalt en række kontantbeløb samt fremmed valuta fra selskabets bankkonto, ligesom der er betalt private udgifter for klageren via selskabets bankkonti.

Hævningerne på selskabets driftskonti kan afstemmes til de tilsvarende indsætninger på klagerens private bankkonto i [finans1], der for 2014 udgør i alt 556.000 kr., for 2015 i alt 612.000 kr. og for 2016 i alt 643.000 kr. Landsskatteretten kan tiltræde, at indsætningerne på klagerens bankkonti er skattepligtige for ham, jf. praksis i bl.a. SKM2019.250.ØLR.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR.

Klageren har ikke dokumenteret, at indsætningerne er foretaget med skattefri eller allerede beskattede midler.

Vestre Landsret har i SKM2021.422.VLR fastslået, at det var en forudset og accepteret konsekvens af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at aktionæren ville kunne risikere dobbeltbeskatning i forbindelse med tilbagebetaling af aktionærlån og efterfølgende hævning af lignende lånebeløb. Der er således ikke i lovens ordlyd eller forarbejder grundlag for, at de løbende hævninger og indbetalinger skal opgøres på en særskilt skattemæssig mellemregningskonto.

Fra selskabets driftskonto er der i årene 2014-2016 udbetalt større beløb i kontanter samt fremmed valuta. Der er ikke fremlagt dokumentation for den erhvervsmæssige relevans for disse udbetalinger. Da selskabets aktiviteter udgør regnskabsservice m.v., er der ikke nogen umiddelbar erhvervsmæssig forbindelse til de afholdte udgifter. Det er derfor med rette, at disse kontanthævninger er anset for at være tilgået klageren privat.

Der er desuden fra selskabets driftskonto konstateret betaling af diverse udgifter, som må anses for at vedrøre klagerens privatsfære, jf. SKATs opgørelser heraf.

Landsskatteretten kan herudover tiltræde SKATs beløbsmæssige opgørelser, hvorefter den samlede maskerede udlodning udgør henholdsvis 532.962 kr., 586.001 kr. og 651.350 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Rejse- og befordringsgodtgørelse

Klageren har for årene 2014-2016 ifølge selskabet [virksomhed1] ApS ApS’ indberetninger til eIndkomst modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra selskabet.

Klageren var eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS og havde således bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner. Hverken klageren eller selskabet har til SKAT indsendt tilstrækkeligt dokumentationsmateriale vedrørende udbetalingerne på trods af opfordringer hertil, og der er heller ikke i forbindelse med klagebehandlingen i nærværende sag fremlagt yderligere dokumentation vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det er en forudsætning for, at en arbejdsgiver kan udbetale et beløb til en lønmodtager som skattefri godtgørelse for rejseudgifter m.v., at arbejdsgiveren inden udbetalingen har ført fornøden kontrol med, at der er grundlag for skattefriheden

Det er ikke muligt at føre kontrol med, hvorvidt betingelserne for udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er opfyldt. Det er derfor med rette, at SKAT har anset udbetalingerne for skattepligtige med henholdsvis 49.729 kr., 18.133 kr. og 33.861 kr. i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.