Kendelse af 18-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2020

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget oplysninger fra politiet om overførsler til klagerens konti. På grund af dette har SKAT anmodet klageren om oplysninger og dokumentation.

Klageren har fremlagt regnskab vedrørende udlejning af ejendommen på [adresse1], enkelte kontoudskrifter og bilag angående køb og salg af aktierne [virksomhed1] og [virksomhed2].

I forbindelse med ændring af årsopgørelse via TastSelv har klageren ændret oplysningerne om:

SKAT har i forbindelse med sagsbehandling indhentet kontoudtog for klagerens diverse konti og bilag for handel med øvrige klagerens aktier.

Der har været afholdt et møde mellem klageren og SKATs sagsbehandler den 17. maj 2016. Klageren har bl.a. oplyst, at:

”(...) en ejendom i [by2], som var købt kontant for 900.000 Kr. og som også brændte, og hvor forsikringen havde udbetalt ca. 3.5000.000 Kr. og som han senere solgte for 4.000.000 Kr. det er disse forsikringspenge, han har indskudt i selskabet. Han ”trækker ikke noget ud” af selskabet og synes ikke at han har modtaget forrentning af indskuddet. Hans selskab afholder hans telefonudgifter, men det er også det eneste. Han kan godt huske at han ikke umiddelbart har selvangivet noget resultat af udlejning af [adresse3] i de tre måneder, ejendommen var registreret hos ham, men han har alle år selvangivet resultat ved udlejning af lejligheden i [by3]. Lejligheden har været udlejet til den samme person i alle årene og han har lejekontrakt, hvis SKAT ønsker at se det.”

Der er ikke fremlagt transaktionsmeddelelser, indbetalings kvitteringer fra et posthus eller lignende, der kunne belyse, hvad indbetalinger og overførsler til klagerens konti vedrører.

SKAT har genoptaget og ændret klagerens skatteansættelse for året 2014 med bl.a. 460.672 kr. og 671.988 kr.

460.672 kr. vedrører indsætninger på og overførsler til klagerens konti:

671.988 kr. vedrører selvangivet udlejning af [adresse1], selvangivet tab på unoterede aktier, [virksomhed3] ApS, aktieavance opgjort af SKAT og selvangivet udbytte fra [virksomhed4] ApS.

Selvangivet udbytte og udlodninger fra [virksomhed4] ApS

Klageren er stifter, ejer og den eneste ansat i selskabet [virksomhed5] ApS. Selskabet er holding selskab og dets formål er at drive virksomhed med investering og finansiering samt hermed beslægtet virksomhed, herunder at eje aktier og anparter i andre selskaber.

[virksomhed5] ApS, stiftede den 16. april 2013 [virksomhed4] ApS, der havde til formål, at drive virksomhed med entreprenørvirksomhed, herunder konsulentarbejde og rådgivning samt rengøring og hermed beslægtet virksomhed. Gennem ejerskab af [virksomhed5] ApS er klageren indirekte ejer af [virksomhed4] ApS. Fra stiftelsesdatoen til den 12. oktober 2015 er klageren selskabets direktør og den eneste ansat. Den 15. januar 2016 er der afsagt konkursdekret over [virksomhed4] ApS ved Skifteretten i [by3]. SKAT har modtaget status og redegørelse i medfør af KL § 125 stk. 2 fra kurator.

Det fremgår af redegørelsen, at:

”1.4 Omstødelige forhold

Der er foretaget en række udtræk på selskabets konto, som direktøren ikke har ville afgive forklaring om. Der er en formodning om, at direktøren har trukket penge ud af selskabet til sig selv.”

Der foreligger ikke regnskabsmateriale for indkomstår 2014, if. redegørelsen.

De foretagne udtræk på [virksomhed4] ApS’ bankkonto nr. [...96] er opgjort af SKAT til 278.378 kr. i 2014. Følgende fremgår af udtræk på [virksomhed4] ApS’ bankkonto nr. [...96]:

SKAT modtog den 6. oktober 2014 kontroloplysninger fra Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) vedrørende klageren. Det fremgik af oplysningerne, at der mellem klagerens konti, klagerens brors konti, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS’ konti i 2013 var foretaget overførsler af betydelige beløb, samt at klageren har fået udbetalt sociale ydelser i den periode.

SKAT anmodede den 28. april 2016 klageren om bl.a. kapitalforklaring og kontoudskrifter for samtlige bankkonti for 2013 og 2014. Den 9. august 2016 modtager SKAT materiale og redegørelse for udvalgte posteringer fra klageren. De manglende bankkontoudskrifter blev efterfølgende rekvireret fra de pågældende banker.

Selvangivet tab på unoterede aktier, [virksomhed3] ApS

Klageren har i perioden 1. april 2007 til 19. juni 2014 haft en direktionspost og tegneret i selskabet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabet er tvangsopløst pr. 19 juni 2014. Der er ikke indsendt et regnskab og revisoren er fravalgt for det påklagede år 2014. Klageren har selvangivet tab på 125.000 kr. der er ikke blevet fremlagt dokumentation for tabet. SKAT har anmodet klageren om redegørelse og dokumentation for tabet den 29. maj 2017, samt har rykket to gange for svaret. Klageren har ikke reageret på dette, og SKAT rekvireret selskabets konti udtog fra banken.

Klageren har oplyst følgende i sin skrivelse af 21. november 2017:

”Det eneste der er foregået i selskabet er købet af en grund på tvangsauktion i [by4] kommune nærmere betegnet [by5]. Grunden kostede ca. kr. 1 mio. og blev senere solgt for kr. 700.000,- altså et underskud på ca. kr. 300.000,-. Undertegnede har stadigvæk ikke fået svar fra [person5] angående fradrag for tabet selv om hun ville undersøge dette.”

Der er af SKAT fremlagt to selskabets konti udtog:

[...52] - fra 5.02.2013 til 19.06.2013 og

[...22] - fra 13.08.2013 til 23.09.2013.

Det fremgår af selskabets kontoudtog, at der er deponeret 650.000 kr. fra [virksomhed6] ApS til selskabets konto nr. [...22] den 22. august 2013. Fra transaktionens meddelelse fremgår ”deponering [by5]”.

Overførsler fortaget far selskabets konti ses at være til klagerens private konti og klagerens brors private konto.

Der er ikke fremlagt yderligere vedrørende selskabets udgifter og indtægter.

Inhabilitet

Klagerens repræsentant har anført, at SKATs sagsbehandler var inhabil, hvorfor afgørelsen påstås ugyldig jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5. Klagerens repræsentant har anført, at klageren og SKATs sagsbehandler er i samme venskabskreds, og at sagsbehandleren kørte et slags personligt hetz mod klager.

Sagsbehandlingen er påbegyndt og afsluttet af en anden sagsbehandler ved SKAT. I perioden mellem februar 2017 og december 2017 er sagen overdraget til SKATs sagsbehandler, som klageren påstår, er i samme vennekreds som klager.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens grundlag for indkomst i indkomståret 2014 med samlet 1.152.542 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

1. Honorarer – indsætninger på konto

SKAT har blandt andet bedt om redegørelse og dokumentation for følgende indsætninger på dine bankkonti:

(...) i alt 460.672,80 kr.

SKAT har dags dato ikke modtaget nogen redegørelse eller dokumentation for ovenævnte indsættelser. SKAT har konstateret, at der er indbetalt i alt 460.672,80 kr. på dine bankkonti. Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for hvad ovenstående beløb vedrører, har SKAT foretaget et skøn, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, og anset indsættelserne for personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra a, som beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2.

2. Udlejning af ejendommen [adresse1].

Du har indsendt regnskab for udlejningen af ejendommen [adresse1], som viser et overskud på 510 kr., jf. nedenstående:

Der kan ved opgørelse af udlejningen ikke medregnes tidligere års resultater. Der kan heller ikke godkendes fradrag for renter og bidrag, da disse allerede indgår i det selvangivne beløb vedrørende renteudgifter til realkreditinstitutter, 20.217 kr.

Resultatet af udlejningen kan herefter opgøres således:

Resultatet anses for personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4, litra a, som beskattes som

Personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Du skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 4.

3. Tab på unoterede aktier – [virksomhed3] ApS

Du har selvangivet tab på unoterede aktier med 125.000 kr. via TastSelv den 31. marts 2016. Du har i bemærkninger til ændringen påført, at tabet vedrører ophør af [virksomhed3] ApS, som du oplyser er ophørt pr. 19. juni 2014. Indtil ophøret er du ejer af selskabet. SKAT har for tidligere år bedt dig redegøre for posteringer, der er sket mellem dig og selskabet. SKAT har ikke modtaget nogen dokumentation for dit indskud i selskabet eller redegørelse for det selvangivne tab.

SKAT kan derfor ikke godkende det selvangivne tab jf. aktieavancebeskatningsloven § 13.

4. Aktieavance

Ifølge din selvangivelse har du i 2014 opgjort et aktietab på 62.408 kr. via TastSelv - ændring af årsopgørelse 2. juli 2015. Du har i forbindelse med indkaldelse af materiale, fremsendt bilag til et yderligere opgjort tab på handel med aktier i [finans1] A/S, [virksomhed1] og [virksomhed2].

De to opgjorte tab kan derfor ikke indgå i opgørelsen for 2014 jf. Aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Anmodning om genoptagelse af indkomstopgørelse for 2012 skulle være foretaget senest 1. maj 2016, jf. Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. SFR § 27 stk. 1 nr. 8. Glemte fradrag anses ikke for særlige omstændigheder. Din skatteansættelse for 2012 kan derfor ikke genoptages.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 1 skal gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Ifølge § 12 skal gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

SKAT har på baggrund af de oplysninger vi har modtaget opgjort en aktiegevinst på 206.406 kr., se nedenstående opgørelse, som også fremgår af din skattemappe, som du kan finde på TastSelv.

Ved ovenstående opgørelse af din aktieavance, har SKAT benyttet gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2 opgøres aktiegevinst som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de aktier du har solgt i 2014.

Gennemsnitskursen er beregnet ved at lægge alle anskaffelsessummerne for den pågældende aktie sammen indtil afståelsestidspunktet og dividere dem med antal aktier, der er erhvervet indtil afståelsestidspunktet.

SKAT anser ud fra ovenstående beregning, at du er skattepligtig af aktiegevinst på 206.202 kr., jf. personskattelovens § 4A stk. 1 nr. 4.

Det bemærkes, at der endnu ikke kan konstateres tab vedrørende [finans1] A/S, da konkurs behandlingen af selskabet ikke er endeligt afsluttet.

SKAT har den 17. juni 2016 gjort opmærksom på, at der endnu ikke kan konstateres tab vedrørende [finans1] A/S, da konkursbehandlingen af selskabet ikke er endeligt afsluttet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2. Dit tab vedrørende [finans1] A/S kan derfor ikke fradrages i 2014.

5. Maskeret udbytte – [virksomhed4] ApS

Ifølge skattekontrolloven § 3 B er transaktioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab en kontrolleret transaktion. Altså en transaktion, hvor den ene part har bestemmende indflydelse over den anden part.

Ved kontrollerede transaktioner forstås sager om fastsættelse af priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem skattepligtige, der er indbyrdes afhængige.

Efter ligningslovens § 2 stk. 2 forstås bestemmende indflydelse ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse over en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.

Du ([person1]) anses for at have bestemmende indflydelse over [virksomhed4] ApS som ejer af selskabet.

SKAT har modtaget status og redegørelse i medfør af KL § 125 stk. 2 fra kurator. Af denne opgø- relse fremgår det af Pkt. 1.4 Omstødelige forhold:

”Der er foretaget en række udtræk på selskabets konto, som direktøren ikke har villet afgive forklaring om. Der er formodning om, at direktøren har trukket penge ud af selskabet til sig selv.” Det bemærkes endvidere i Pkt. 1.5:” Kurator har på baggrund af manglende besvarelser af diverse spørgsmål til selskabets direktør angående selskabets bogføring/posteringer fundet grundlag for at indstille, at der indledes konkurskarantæne mod selskabets ledelse”.

De foretagne udtræk på kontoen er opgjort til 278.378 Kr., jfr bilag 1, disse er anset for private hævninger / betalinger afholdt i din interesse, idet du i kraft af din status som eneanpartshaver i [virksomhed4] ApS har bestemmende indflydelse og dermed råderet over selskabets midler. Disse hævninger er anset for maskeret udbytte til dig. Beløbet er skattepligtigt jf. ligningsloven § 16 A, som aktieindkomst efter personskattelovens § 4A stk. 1 nr. 1.

Retsregler og praksis

(...)”

Endvidere har Skattestyrelsen henvist til sin udtalelse i klagerens klagesag for 2013 i udtalelsen af 18. juli 2018, hvoraf fremgår følgende:

”(...)

Inhabilitet

Sagsbehandleren oplyser, at hun ikke kender klager. Sagsbehandleren oplyser endvidere, at hun tidligere har haft en bekendt ved navn [person6], men hun har ikke haft kontakt med ham i de seneste 3 år. Hun var ikke bekendt med klagers navn, før hun fik sagen, og hun var ikke vidende om, at klager var ven med [person6].

Sagsbehandleren har mødt klager på mødet den 3. juli 2017 i SKAT, men hun erindrer ikke at have mødt ham før. Klager oplyste ikke på mødet, at de tidligere havde mødt hinanden.

Sagsbehandleren er ikke bekendt med, at hendes kæreste skulle kende klager. Da hun som ansat i SKAT har ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende, har hun ikke spurgt sin kæreste, om han er bekendt med klager.

Sagen er ikke startet af sagsbehandleren. Som det fremgår ovenfor, er klagers sag startet af en anden sagsbehandler på baggrund af oplysninger modtaget fra SØIKs Hvidvasksekretariat.

På baggrund af ovenstående finder jeg ikke, at sagsbehandleren har haft en særlig personlig interesse i udfaldet af klagers sag, eller at der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om sagsbehandlerens upartiskhed. Jeg finder derfor ikke, at sagsbehandleren har været inhabil i forhold til klagers sag, jf. forvaltningslovens § 3.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs sagsbehandler ved afgørelsen var inhabil, samt, at SKATs forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende i klagen:

”Ad 1. selvangivet honorar

Idet SKAT ikke har modtaget nogen redegørelse eller dokumentation for indsættelser på klagers

konto, har SKAT anset indsættelserne for personlig indkomst, der skal beskattes som så. Overførslerne stammer imidlertid fra udlejning af bolig, som der også har været udgifter forbundet med, hvorfor SKAT’s ansatte beløb er for højt og ikke i overensstemmelse med de indtægter, klager reelt har haft herfor.

Ad 3. selvangivet tab på unoterede aktier, [virksomhed3] ApS

Angående udlodningen fra [virksomhed3] har klager tidligere forklaret til SKAT, at der er tale om penge, der er indsat af klager og efterfølgende hævet af klager. Selskabet er i dag gået konkurs, og forefindes derfor ingen former for dokumentation, herunder regnskaber for selskabet.

Den eneste aktivitet der i øvrigt har været i selskabet er køb af en grund på tvangsauktion i [by4] kommune, nærmere bestemt [by5]. I forbindelse med købet var der et tab på 300.000 kr., som klager endnu ikke har fået svar på muligheden for fradrag for.

Klager har som beskrevet tidligere forklaret SKAT om sammenhængen for punkt 3 (og punkt 5) i nærværende klage. Dette er sket via klage over SKAT’s afgørelse fra indkomståret 2013 med sagid. [...]. Den daværende sagsbehandler, [person5], tog imidlertid ikke notits af klagers forklaringer, hvilket var meget uforståeligt for klager, der følte, at sagsbehandleren kørte et slags personligt hetz mod klager, der var desuden var i vennekreds med denne.

På grund af klagers personlige kendskab til [person5], mente klager, at der i sagsbehandlingen af klagers skattesag forelå omstændigheder, der egnede til at vække tvivl om [person5]s upartiskhed, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Idet [person5] ligeledes har deltaget i den indledende sagsbehandling i SKATs afgørelse for indkomståret 2014, mener klager, at sagens bør afvises og omgøres, idet [person5] er inhabil, og ikke burde har deltaget i sagsbehandlingen.

Ad 5. selvangivet udbytte

Om udlodningen fra [virksomhed4] ApS har klager ligeledes via en tidligere skattesag til SKAT forklaret, at de penge der er hævet på selskabets konto er brugt på betaling af regninger i selskabets interesse, som dermed ikke er udtryk for privatforbrug. Klar har således ikke opnået nogen berigelse ved hævningerne. Desuden har klager i samme forbindelse forklaret, at han i perioden var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), hvorfor der ikke foreligger noget regnskab for dette.

Til støtte for den nedlagte påstand skal det på baggrund af ovenstående lægges til grund, at:

Endvidere har klagerens repræsentant som bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse anført følgende i sin skrivelse af 14. december 2018:

”Ad Inhabilitet ved sagsbehandleren

Vedrørende inhabilitet henvises til Skattestyrelsens udtalelse i klagers klagesag for 2013 journal nummer [...].

Hertil skal klager bemærke, at vurderingen af om der er tale om inhabilitet, skal tage udgangspunkt i den konkrete sag; De konkrete interesser, modsætningsforhold, styrken og karakteren. Samtidig skal vurderingen være objektiv i den forstand, at pågældendes forhold til sagen ud fra en generel vurdering er egnet til at vække en vis tvivl om, at den pågældende vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn. Venskab eller uvenskab kan være baggrunden for inhabilitet, jf. FOB 2008-17-1.

Klager synes ved Bilag 2 og Bilag 3 at have godtgjort, at en generel objektiv vurdering må føre til, at [person5] ikke vil kunne behandle sagen uden at tilgodese usaglige eller i øvrigt uvedkommende hensyn.

Klager skal dog ligeledes bemærke, at efter grundsætningen i forvaltningslovens § 6, stk. 1, skal den der er bekendt med at være i en af de inhabilitetssituationer, som er nævnt i grundsætningen i § 3, stk. 1, snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden om det, medmindre det er åbenbart at forholdet er uden betydning. Hermed menes, at det skal være åbenbart, at der ikke kan være tale om inhabilitet. Derimod gælder underretningspligten fortsat, selvom den muligt inhabile ikke mener at ville lade sig påvirke af en inhabilitet. Det følger af bestemmelsen, at området for underretningspligten ikke alene omfatter de tilfælde, hvor der må antages at være tale om in- habilitet, men også tilfælde hvor inhabilitet ikke på forhånd åbenbart kan udelukkes, jf. FOB 2008- 17-1.

Det må antages, at [person5] er bekendt med at være i samme vennekreds som klager. [person5] har ikke foretaget en sådan underretning som påkrævet efter forvaltningslovens § 6, stk. 1, hvilket må bestyrke en formodning om [person5]s inhabilitet, sml. rationalet i TFA 2003.236 Ø.

Endvidere har SKAT ikke foretaget en afgørelse efter forvaltningslovens § 6, stk. 2, forinden klagers skattesag blev behandlet af [person5]. Denne vurdering blev foretaget efter, at klager klagede i forbindelse med brev af den 17. juli 2018.

Hertil kommer, at [person5] har underskrevet SKATs bemærkninger af den 11. januar 2018, j. nr. [...](Bilag 4) som ligeledes berør inhabilitetsproblematikken.

Det klare udgangspunkt er dog, at vedkommende ikke selv må deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 6, stk. 3.

Der rejses herefter tvivl om, hvorvidt [person5] har deltaget i den efterfølgende behandling af spørgsmålet om inhabilitet.

Ad pkt. 1 Honorarer – indsætninger på konto

Klager har oplyst at de konkrete indsætninger vedrør udlejning af bolig, som der også har været udgifter forbundet med, hvorfor SKAT’s ansatte beløb er for højt og ikke i overensstemmelse med de indtægter, klager reelt har haft herfor.

Skattestyrelsen fastholder herefter det fastsatte skøn, da der ikke er modtaget noget materiale fra skatteyder der dokumenterer en eventuel udlejning og eventuelle dermed forbundne udgifter.

Tilrettelæggelsen af bevisskønnet skal være så virkelighedsnær som muligt, jf. FOB 1974.79.

Af SKATs afgørelse af 8. juni 2018 fremgår, at nogle af indsætningerne er benævnt ”rent” og herefter har en måned efter sig. Foruden at være et adjektiv der benyttes som adverbial i det danske sprog udgør ”rent” ligeledes et engelske substantiv for leje, der betales i forbindelse med et leje- mål. Sammenholdes dette med beløbsstørrelserne af ca. kr. 4.000 er det mest virkelighedsnære Disse indsætninger vedrør udleje af bolig.

Tilsvarende rationale finder anvendelse for indsætningerne med posteringsteksten ”bgs. [person2]” og ”[person4]” der i øvrigt har en periodisk karakter svarende til betaling af leje.

Der er ingen holdepunkter for SKATs ansættelse af skønnet, eftersom SKAT vælger at se bort fra indholdet af posteringsteksterne såvel som indsætningernes beskaffenhed i øvrigt, uden at SKAT har noget grundlag herfor.

Hertil skal bemærkes, at klager i en del af 2014 var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), og klager således ikke har været i stand til at arbejde.

Ad pkt. 3 Honorarer – indsætninger på konto

Angående udlodningen fra [virksomhed3] har klager tidligere forklaret til SKAT, at der er tale om penge, der er indsat af klager og efterfølgende hævet af klager. Selskabet er i dag gået konkurs, og forefindes derfor ingen former for dokumentation, herunder regnskaber for selskabet.

Den eneste aktivitet der i øvrigt har været i selskabet er køb af en grund på tvangsauktion i [by4] kommune, nærmere bestemt [by5]. I forbindelse med købet var der et tab på 300.000 kr., som klager endnu ikke har fået svar på muligheden for fradrag for.

Klager har som beskrevet tidligere forklaret SKAT om sammenhængen for punkt 3 (og punkt 5) i nærværende klage. Dette er sket via klage over SKAT’s afgørelse fra indkomståret 2013 med sagid. [...].

Ad pkt. 5 Selvangivet udbytte

Om udlodningen fra [virksomhed4] ApS har klager ligeledes via en tidligere skattesag til SKAT forklaret, at de penge der er hævet på selskabets konto er brugt på betaling af regninger i selskabets interesse, som dermed ikke er udtryk for privatforbrug. Klar har således ikke opnået nogen berigelse ved hævningerne. Desuden har klager i samme forbindelse forklaret, at han i perioden var i behandling for en alvorlig sygdom (reaktiv gigt), hvorfor der ikke foreligger noget regnskab for dette.”

Endeligt har klagerens repræsentant oplyst den 13. december 2019, at punkt 2 ”Selvangivet udlejning af [adresse1]” og punkt 4 ”Aktieavance opgjort af SKAT” også er påklaget. Repræsentanten har herudover bedt om at behandle klagen på det foreliggende grundlag.

Landsskatterettens afgørelse

Honorar – indsætninger på klagerens konti

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af dagældende skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket kan udledes af SKM2008.905.H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af eksempelvis SKM2013.274.BR.

Klagerens repræsentant har forklaret, at der er tale om indbetalinger, der relaterer sig til udlejning af bolig, samt at der har været udgifter forbundet med det.

Endvidere har klageren forklaret, at nogle af indbetalingerne stammer fra opsparing, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning.

Der forligger ikke dokumentation såsom kontoudtog af konti, som overførslerne kommer fra, indbetalingskvitteringer eller lignende, der kunne underbygge, at de indbetalte beløb på i alt 460.672 kr. relaterer sig til udlejning af bolig, opsparing, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning.

Der er fremlagt to lejekontrakter. Huslejen, som er anført i disse lejekontrakter, stemmer hverken beløbsmæssigt eller tidsmæssigt med indsætningerne på klagerens konti. Der er heller ikke fremlagt materiale, der kunne underbygge, at indbetalinger er fortaget af personer, anførte i lejekontrakterne.

Der er ikke fremlagt andet materiale, der underbygger klagerens forklaring om, hvor beløbene stammer fra.

Retten finder det ikke for dokumenteret, at indsætningerne vedrører udlejning, opsparing, udlejning af bolig, gammel valuta, salg af bopæl og erstatning. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret, og at det ikke via objektive kendsgerninger er dokumenteret, at der tale om indbetalinger fra egne midler, skattefri eller beskattede midler. Disse beløb må derfor anses som yderligere indkomst, som skal beskattes hos klageren.

Udbytte – [virksomhed4] ApS

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren har forklaret, at de hævede beløb fra selskabets konto er anvendt til betaling af selskabets regninger.

Der er ikke fremlagt materiale, der støtter denne forklaring.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. De hævede beløb anses herefter at være tilgået selskabets anpartshavere som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Det lægges til grund, at klageren var ultimativ ejer og direktør af selskabet. Herefter er der formodning for, at klageren alene har haft adgang til selskabets konto og kunne hæve de af SKAT opgjorte beløb.

Klageren skal derfor beskattes af 100 % af udbyttet. Dette medfører, at klageren for indkomståret 2014 skal beskattes af 268.378,00 kr., som er blevet hævet fra selskabet konto i løbet af indkomståret 2014.

SKATs afgørelse vedrørende skatteansættelsen om udbytte for indkomståret 2014 nedsættes med 10.000 kr., da SKATs opgørelse af udbetalinger fra selskabets konto på 278.378,00 kr. er 10.000 kr. højere end det anførte i udtrækket fra selskabets konto.

Tab på unoterede aktier, [virksomhed3] ApS

Klageren har via ændring af sin årsopgørelse selvangivet et tab på 125.000 kr. af anpartskapital, efter at selskabet er gået konkurs.

Der er ikke fremlagt dokumentation for tabet. SKAT har anmodet om redegørelse og dokumentation for tabet den 29. maj 2017, samt rykket for svar to gange. Klageren har hverken indsendt dokumentation eller forklaring. Efterfølgende har SKAT sendt et forslag til afgørelse 14. marts 2018, som klageren ikke har indsendt bemærkninger til.

For at kunne fratrække et tab skattemæssigt kræves det, at tabet skal kunne betragtes som objektivt konstateret og derved kan gøres op.

Klageren har forklaret, at det eneste forretningsmæssige aktivitet i selskabet var køb af en byggegrund. I klagen har klageren anført, at tabet på 125.000 kr. vedrører salg af grunden.

Retten lægger til grund, at der ikke er fremlagt dokumentation for tabet.

Da der ikke er fremlagt dokumentation, der underbygger klagerens påstand, og tabet dermed ikke er dokumenteret - stadfæster retten SKATs afgørelse.

Selvangivet tab på udlejning af [adresse1], [by3]

Klageren har opgjort indkomst fra udlejning af [adresse1], [by3] til 510 kr. I opgørelsen har klageren fratrukket renter og underskud for indkomståret 2013.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at underskud for indkomståret 2013 ikke kan medregnes i opgørelsen af overskud for indkomståret 2014.

SKAT har opgjort indkomst fra udlejning til 20.392 kr. og har anført, at renter og bidrag ikke kan medregnes i opgørelsen, da beløbet allerede er fradragsberettiget, sammen med andre renteudgifter.

Klagerens opfattelse er, at disse udgifter kan medregnes til opgørelsen af overskud fra udlejning af [adresse1], [by3] 4700 for indkomståret 2014.

Anvendelsen af et eventuelt fremført underskud i personlig indkomst er reguleret i personskattelovens § 13, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Fradraget kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i kapitalindkomst og personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i personskattelovens§ 13, stk. 1.

Retten lægger til grund, at der ikke er fremlagt dokumentation og forklaring for fremføring af underskud fra indkomståret 2013 til indkomståret 2014.

Herudover lægger retten til grund, at renter på 3.894 kr. er selvangivet som en del af renteudgifter til realkreditinstitutter på 20.217 kr. og dermed er fradraget under rubrik 483 if. årsopgørelsen.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Selvangivet aktietab (aktieavance opgjort af SKAT)

Klageren har via ændring af sin årsopgørelse selvangivet aktietab på 62.408 kr.

Ifølge indberetninger fra banken til SKAT har klageren solgt en række aktier, der er optaget til handel på reguleret marked, med gevinst i 2014.

Tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan modregnes i udbytter og gevinster på andre aktier, optaget til handel på et reguleret marked. Et uudnyttet tab overføres til modregning hos ægtefællen og/eller til efterfølgende indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13 A.

Klageren har ikke fremlagt materiale, der kunne understøtte påstanden om aktietab på 62.408 kr.

Retten lægger vægt på, at der ingenting er fremlagt til støtte for klagerens påstand vedrørende aktietab.

Retten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Inhabilitet

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om afgørelsens ugyldighed på grund af sagsbehandlerens inhabilitet.

Af forvaltningslovens bestemmelser om speciel inhabilitet i forvaltningslovens kapitel 2 fremgår blandt andet følgende:

"§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse,(...)
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

(...)

§ 6. Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning. For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.
Stk. 3. Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jf. dog § 4, stk. 1 og 2. Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov."

Som det fremgår af forvaltningslovens § 3, stk. 3, må en inhabil person ikke medvirke ved behandlingen af og/eller træffe afgørelse i den pågældende sag. Habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag er samtidig udtryk for en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed, ligesom habilitet ved behandlingen og afgørelsen af en sag mere generelt tjener til at sikre og opretholde tilliden til myndighederne. Med andre ord er habilitet en væsentlig garanti for en rigtig og saglig afgørelse. I tråd hermed er udgangspunktet, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig, hvis der ved afgørelsen har foreligget speciel inhabilitet efter bestemmelserne i forvaltningslovens § 3. Der kan herved også henvises til f.eks. Østre Landsrets dom af 25. januar 1999, offentliggjort i UfR 1999.689 Ø.

Habilitet ved en afgørelse er en væsentlig forudsætning for afgørelsens rigtighed og saglighed, hvorfor efterfølgende konstatering af inhabilitet som udgangspunkt vil medføre, at en afgørelse ikke kan opretholdes som gyldig. Formelle indsigelser af denne karakter prøves i forbindelse med påklage af afgørelsen i det almindelige klagesystem. En afgørelse af spørgsmålet om inhabilitet kan således påklages samtidig med påklage af den pågældende afgørelse i øvrigt, og påklage af spørgsmålet om inhabilitet skal ske til samme myndighed, der er klageinstans for den pågældende afgørelse i øvrigt.

Efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, kan der i øvrigt være tale om inhabilitet i situationer, hvor der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en persons upartiskhed, hvilket kan omfatte situationer af bl.a. venskab eller uvenskab.

Retten må på baggrund af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at sagen er behandlet på almindelig vis, og at der ikke ses formelle mangler ved SKATs afgørelse.

Endvidere må retten på baggrund af de foreliggende oplysninger lægge til grund, at der ikke er grundlag for at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed ved behandlingen af sagen og afgørelsen.

Retten skal i den forbindelse fremhæve, at neutraliteten hos SKATs sagsbehandler ikke kan betvivles alene på baggrund af klagerens subjektive oplevelse af situationen. En tvivl om upartiskhed skal således kunne begrundes i objektive forhold. Retten finder ikke, at der i nærværende situation foreligger sådanne objektive holdepunkter for at betvivle sagsbehandlerens upartiskhed, da hun alene har foretaget almindelige og fornødne sagsbehandlingsskridt ved behandlingen af sagen og afgørelsen. Dette har indbefattet vejledning om reglerne i relation til klagerens konkrete forhold og høring af klageren om den påtænkte afgørelse.

Sagsbehandlerens kendskab til klagerens private forhold kan ikke i sig selv føre til en berettiget tvivl om upartiskheden hos sagsbehandleren.

Dermed foreligger der efter rettens opfattelse ikke sådanne omstændigheder, som kan føre til, at sagsbehandleren må anses for ikke at have fremtrådt upartisk ved behandlingen af sagen og afgørelsen.

Der foreligger således ikke inhabilitet ved SKATs afgørelse af 8. juni 2018 efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Endelig ses der efter det for retten oplyste ikke i øvrigt at foreligge forhold, som er omfattet af bestemmelserne i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1-4.

Efter rettens vurdering er SKATs afgørelse af 8. juni 2018 derfor ikke behæftet med en formel mangel i form af inhabilitet.