Kendelse af 03-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 9. maj 2005 og er registreret under branchekoden ”711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder”

Det fremgår af klagerens CV, at virksomheden i det påklagede indkomstår bl.a. beskæftigede sig med følgende:

”...

Udvalgte opgaver/projekter

2009 - 2017: Udarbejdelse af tilstandsrapporter og energimærker for små og store ejendomme, fordelt over hele landet.

I 2016 udarbejdelse af 246 tilstandsrapporter, i 2015: 213 rapporter, 2014: 258 rapporter

...

2009 - 2017: Syn og skønssager samt sager om forsikringstvister for private ejendomsejere; fordelt over hele landet.

..

2009 - 2017: Rådgivning af private bolig- og ejendomsejere ved ombygning, projektering og energirenovering. Udarbejdelse af byggetekniske rapporter. Byggepladstilsyn i forbindelse med nybyggeri; fordelt over hele landet.

...

2009 - 2017: Køberrådgivning i forbindelse med ejendomshandler for private kunder; fordelt over hele landet.

...

2009 - 2016: Undervisning på [institut] i [by1] og [by2] samt lokalt afholdte kurser med speciale i klimaskærmens energioptimering. Herunder tillige udarbejdelse af kursusmateriale og -opgaver.

...

1988 - 2017: Selvstændig tegnestuevirksomhed

Særlig relevant erfaring

Med min byggetekniske baggrund og mit kompetenceområde renoverings- og ombygningsarbejder i den eksisterende bygningsmasse, har jeg siden 2009 været beskikket bygningssagkyndig og har i den forbindelse udarbejdet tilstandsrapporter, bistået ved private syn- og skønssager samt forsikringstvister. Endvidere har jeg rådgivet i forbindelse med forestående byggeprojekter, byggepladstilsyn samt afleveringsforretninger.

Ved opstart af brancheforeningen [forening1] under [...] sad jeg i Bestyrelsen frem til medio 2016.”

Klagerens repræsentant har desuden forklaret, at virksomheden udlejede erhvervslokaler i [by1].

Resultater

Ifølge den fremlagte årsrapport for 2015 havde virksomheden følgende resultater:

Udgifter til varekøb

SKAT har i den påklagede afgørelse ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb på i alt 100.095 kr. vedrørende bilagsnr. 14, 27, 335, 308, 9999 og 243 pga. manglende dokumentation og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

I forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen, har klagerens repræsentant indsendt følgende bilag som dokumentation for de fratrukne udgifter:

Klagerens repræsentant har desuden forklaret, at beløbene på bilagsnr. 14, 243 og 9999, i alt 52.437 kr., er tilbageført via efterposteringer. Der er desuden fremlagt kontooversigter over efterposteringer, hvoraf tilbageførslerne fremgår. De efterregulerede beløb svarer til, hvad der er indført i regnskabet.

Udgifter til parkering

Klageren har på konto 3020 fratrukket udgifter til parkering med moms på 1.200 kr. vedr. bilag 64. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Som dokumentation for den afholdte udgift er der fremlagt følgende bilag:

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren kørte over hele landet og jævnligt var i [by1] for at udføre arbejde og derfor havde brug for en parkeringsplads, hvor dette var den billigste løsning. Repræsentanten har desuden forklaret, at parkeringspladsen blev anvendt, når klageren i forbindelse med arbejde i [by1] var nødsaget til at overnatte i byen. Derudover blev parkeringspladsen stillet til rådighed for lejeren af erhvervslejelokalet. Repræsentanten har derudover forklaret, at lejeren ikke betalte særskilt for brugsretten til parkeringspladsen, men at dette var indregnet i den betalte husleje.

Det fremgår ikke af den fremlagte erhvervslejekontrakt, at lejeren betalte for parkeringsplads eller at der i øvrigt til lejemålet var tilknyttet en brugsret til parkeringsplads.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen er der i virksomheden fratrukket kørselsudgifter opgjort som kørselsgodtgørelse efter statens takster.

Udgifter til rejser

Klageren har i alt fratrukket udgifter til rejser på 22.091 kr. fordelt på udgifter til på 4.800 kr. til parkering og 17.291 kr. vedr. øvrige rejseudgifter.

Klageren har på konto 3097 fratrukket udgifter til parkering med moms på 4.800 kr. vedr. bilag 406, 356, 133 og 166. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Udgifterne er bogført som rejseudgifter på konto 3097.

Som dokumentation for de afholdte udgifter er der fremlagt følgende bilag:

Udgifterne til parkering er fratrukket inkl. moms i skatteregnskabet.

Klageren har på konto 3097 fratrukket udgifter til rejser på 17.291 kr. vedr. bilag 23, 33, 232, 233, 302 og 489. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt følgende:

På konto 3097 er bilag 232 bogført med 850,00 kr., bilag 33 er bogført med 811,75 kr., bilag 233 er bogført med 811,75 kr., bilag 489 er bogført med 5.059,84 kr. og bilag 302 er bogført med 9.907,78 kr.

Arbejdsværelse og vedligehold

Klageren har på konto 3403 fratrukket udgifter til andel af udgifter for arbejdsværelse i egen bolig på i alt 17.443 kr., ekskl. moms vedr. bilag 9999. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og har derfor forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Klagerens repræsentant har opgjort den erhvervsmæssige andel af boligens udgifter således:

Repræsentanten har oplyst, at husets samlede areal er på 250 m², hvoraf arbejdsværelset udgør 38,5 m².

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt opkrævning af skatter og afgifter på ejendommen, bankudskrifter med posteringer vedr. vedligeholdelse af bolig, opkrævninger vedr. forbrugsudgifter samt bankudskrifter med posteringer vedr. forsikringer og lån

Klageren har desuden fremlagt en plantegning over boligen, der viser arbejdsværelsets placering som tilbygning på huset med egen indgang samt en indgang til den øvrige bolig. Derudover er der fremlagt billeder af arbejdsværelset, der viser, at det er indrettet som kontor og tegnestue med reoler, skriveborde og computer.

Repræsentanten har forklaret, at klageren brugte størstedelen af sin arbejdstid i arbejdsværelset, hvor han udarbejdede rapporter efter de udkørende besøg og havde tegnestue i forbindelse med sit erhverv som arkitekt.

Virksomheden er registreret på adressen [adresse3], [by1]

Klageren har på konto 3408 fratrukket udgifter til vedligehold på i alt 58.734 kr. ekskl. moms vedr. bilag 360 og 75. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for de afholdte udgifter er der fremlagt følgende bilag:

Udgiften vedrører opsætning af et træpillekedel.

Kontingenter

Klageren har på konto 3662 fratrukket udgifter til kontingenter på i alt 8.790 kr., inkl. moms, vedr. bilag 238 og 319. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for de afholdte udgifter er der fremlagt følgende bilag:

Bilag uden moms

Klageren har på konto 6902 ”Indgående moms” fratrukket moms på køb af varer/ydelser på i alt 17.338 kr. vedr. bilag 227, 228, 242, 367, 410, 420 og 442. SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmomsen men har i stedet godkendt et skattemæssigt fradrag.

Som dokumentation for de afholdte afgifter er fremlagt følgende bilag:

Det fremgår ikke af de fremlagte bilag, at der er afregnet moms på de pågældende varer/ydelser.

Udgifterne er dels fratrukket i skatteregnskabet og bogført på konto 1220 ”Varekøb” og dels fratrukket i momsafstemningen og bogført på konto 6902 ”Indgående moms”.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagesagens behandling forklaret, at beløbene svarende til 20 % af udvisende på bilag 227 og 228, der oprindelige var bogført på kontoen for indgående moms, i forbindelse med regnskabsafslutningen er efterposteret og krediteret, således at beløbene ikke er fratrukket som indgående moms. Der er fremlagt kontooversigter over efterposteringer, hvoraf tilbageførslerne fremgår. De efterregulerede beløb svarer til, hvad der er angivet i momsafstemningen for afgiftsperioden.

Der er ligeledes ved regnskabsafslutningen foretaget en regulering af udgifterne på konto 1220 varekøb via efterposteringerne. Der er efterposteret 117.789,26 kr. vedr. bilag 9999 på konto 1220.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb, parkering, rejser, arbejdsværelse, vedligeholdelse og kontingenter på henholdsvis 100.095 kr., 1.200 kr., 22.091 kr., 17.443 kr., 58.734 kr. og 8.790 kr. og dermed forhøjet klagernes skattepligtige indkomst med beløbene.

SKAT har godkendt et yderligere skattemæssigt fradrag 17.338 kr. for fejlagtigt bogført moms.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”1. Konto 1220, varekøb, bilag mangler

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet vi fortsat ikke har modtaget bilagene, og således kan konstatere om udgifterne hertil, har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, og anvendt udelukkende til brug for virksomhedens leverancer, har vi skattemæssigt, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, nægtet dig fradrag med 100.095 kr., om momsmæssigt, jævnfør momslovens § 37, stk. 1, nægtet dig fradrag med 19.133 kr.

...

3. Fejlagtigt bogført moms

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet der fejlagtigt er fratrukket afgift af købene, har vi, jævnfør momslovens § 37, stk. 1, nægtet dig fradrag for afgiften med 17.338 kr., og i stedet indrømmet dig yderligere skattemæssigt fradrag med samme beløb, jævnført statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

4. Parkering med moms, ingen redegørelse modtaget

...

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet det ikke er muligt for os, at vurdere hvorvidt udgiften har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, har vi skattemæssigt, nægtet dig fradrag med 1.200 kr. Udgiften til parkering, anses at være et privat anliggende, såvel som din kørselsgodtgørelse for indkomståret 2015 blandt andet dækker udgifter til parkering.

...

6. Konto 3097, rejser, udgifter ikke dokumenteret

...

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vedrørende udgifter til parkering, er det ikke muligt for os, at konstatere at udgiften har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, hvorfor vi har nægtet dig skattemæssigt fradrag med 4.800 kr., jævnfør momslovens § 37, stk. 1, har nægtet dig momsmæssigt fradrag med 586 kr.

I alt har vi nægtet dig fradrag med 22.091 kr. skattemæssigt, og 586 kr. momsmæssigt.

7. Konto 3403, andel af privat leje, ej dokumenteret

...

7.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er tale om udgifter til el, ejendomsskatter, vand, forsikring, varme og vedligeholdelse.

Det antages at der er tale om udgifter til kontor i eget hjem. Fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, fordi de anses for private, og dermed ikke fradragsberettigede udgifter.

Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for at udgifterne er erhvervsmæssige.

Et værelse bliver anset for et særskilt arbejdsværelse, hvis det har skiftet karakter på grund af særlige møbler, udstyr samt særlige adgangsforhold, f.eks. egen indgang direkte udefra, så det ikke hører til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse, der er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium, atelier eller tegnestue med møbler og særligt udstyr, eller som har egen indgang isoleret fra hjemmets øvrige rum, bliver normalt anset for at have skiftet karakter, så det ikke hører med til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter, så det er blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Ud over selve indretningen af arbejdsværelset lægger praksis også vægt på adgangsforholdene, mere konkret, om der er en selvstændig adgang til arbejdsværelset, eller om værelset udgør gennemgangsværelse for at komme til et af boligens øvrige opholdsrum.

Idet der ikke er modtaget nogen redegørelse eller dokumentation for at der er tale om et fradragsberettiget arbejdsværelse/kontor, fastholder vi at fradrag nægtes, idet vi ikke anser, at udgifterne har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Vi har derfor nægtet dig fradrag med 17.443 kr.

8. Konto 3408, bilag ej modtaget

...

8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet bilagene ikke er modtaget, og vi ikke kan konstatere om udgifterne hertil, har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, og anvendt udelukkende til brug for virksomhedens leverancer, har vi, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, nægtet dig skattemæssigt fradrag med 58.734 kr. kr., og jævnfør momslovens § 37, stk. 1, nægtet dig momsmæssigt fradrag med 19.901 kr.

Vi henviser i øvrigt til punkt 7, hvor det umiddelbart opleves som private udgifter, der er indkomsten uvedkommende.

9. Kontingenter, bilag ej modtaget

...

9.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet bilagene ikke er modtaget, kan vi ikke konstatere om udgifterne har været anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, hvorfor vi, jævnfør statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har nægtet dig skattemæssigt fradrag med 8.790 kr.

...”

Skattestyrelsen er 1. oktober 2018 kommet med følgende bemærkninger til klagen:

”...

Klagens ad 1 (afgørelsens pkt. 1):

Bilag 335, 243, 335 og 9999 indstilles til godkendelse med 62.293 kr. Vedhæftede pkt. 1 til klagen, og revisors indsigelse af 11. januar 2018 er gennemgået, og der er overensstemmelse mellem revisors klage over ansættelsen og bogføringen.

Klagens ad 2 (afgørelsens pkt. 3):

Bilag 227 og 228 indstilles til godkendelse med 3.168 kr., således at indkomsten forhøjes med beløbet. I efterposteringerne, synes det som at bilagene er debiteret varekøb og indgående moms, hvorefter de, i forbindelse med regnskabsafslutningen, er krediteret igen. Hvis dette er tilfældet, så indstilles det at ansættelsen ændres i overensstemmelse med klagen.

Klagens ad 3 (afgørelsens pkt. 4):

Der er intet nyt i dette forhold, hvorfor det indstilles at forhøjelsen fastholdes.

Klagens ad 4 (afgørelsens pkt. 6):

Hvad angår punktet omkring parkering, indstilles det at forhøjelsen fastholdes.

Det indstilles, at punktets øvrige forhøjelser også fastholdes, se nedenfor her.

Tidligere manglende bilag:

Klagerens ad pkt. 5(afgørelsens pkt. 7):

Med udgangspunkt i udleverede bilagsmateriale til klagen, indstiller Skattestyrelsen, at forhøjelsen fastholdes. Det er uomtvisteligt, at der er tale om en eller anden slags kontor, men det synes ikke at være isoleret fra boligens øvrige rum, såvel som det synes at kunne anvendes i øvrigt af familien. Desforuden, så befinder skatteyder sig ikke udelukkende eller i overvejende grad i dette lokale, hvilket også er præmis for at fradrag kan komme på tale.

Klagens ad pkt. 6(afgørelsens pkt. 8):

Med udgangspunkt i det udleverede bilagsmateriale til klagen, indstiller Skattestyrelsen, at forhøjelsen fastholdes. Der henvises til punktet ovenfor her.

Desforuden synes der at være tale om et fyr der installeres, der burde, grundet beløbets størrelse, hav været aktiveret, og afskrevet efter reglerne herom, hvilket ikke ville have givet skatteyder fradrag.

Endvidere, så synes det som om, at udgiften der er fratrukket fuldt ud, også indgår som vedligeholdelsesudgift, der er fratrukket forholdsmæssigt under klagens punkt 5.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til parkering, arbejdsværelse og kontingenter på henholdsvis 1.200 kr., 17.443 kr. og 8.790 kr. og at klagerens skattepligtige indkomst dermed ikke skal forhøjes med beløbene.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst kan forhøjes med henholdsvis 37.802 kr., 661 kr. og 6.384 kr. vedr. ikke godkendte fradrag for udgifter til henholdsvis varekøb, rejser og vedligeholdelse.

Klagerens repræsentant har endvidere fremsat påstand om, at der godkendes skattemæssigt fradrag på 14.170 kr. for fejlagtigt bogført moms.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Ad 1: Det manglende bilag 14 af den 12/1 15, kan der henvises til efterpostering nr. 18 som er fremsendt til Skat, hvor af det fremgår at bilaget er ført retur, og derfor ikke fratrukket i den skattepligtige indkomst. Det samme gør sig gælder for bilag 243 af 28/5 15 som er tilbageført i samme efterpostering. Bilag 9999 af den 30/6 15 som er tilbageført i nummer 3. Bilag 335 er vedlagt i kopi mærket pkt. 1

Ovenstående 3 beløb der allerede er ført retur af os, kan vi ikke anerkender som ikke fradragsberettiget omkostning. I det vedlagte kopi af vores efterposteringer er beløbene mærket med gult og bagved er der skrevet hvilket bilag det vedrører.

Ad 2: SKAT anfører i deres afgørelse at der fejlagtig moms med -17.338 kr.

Dette er ikke helt korrekt, da er er fremsendt dokumentation for bilag 227 og 228 i mails til Skat.

Ad 3: Den erhvervsmæssige forklaring for fradrag for p-plads er at den bruges i forbindelse med udførelse af sager i [by1] og samtidig står til rådighed for lejeren af erhvervslejemål i [by1]. Det er langt billigere at bruge p-kælderløsningen fremfor timeparkeringsløsningen i [by1] jf. nedenstående.

Samtidig koster en P-plads i [by1] på gaden:

og derfor er denne løsning er langt dyrere, end den meget billige p-kælderløsning, på ca. kr. 500,- pr. md. Mellem 16 – 09.

Ad 4: Det nægtede fradrag for udgifter til p-plads på 4.800 kr. henvises til der til ad 2, hvor vi begrunder fradraget for denne.

Vedr. bilagene 33, 233, 203, 232 er der vedlagt bilag igen, som tidligere er fremsendt til Skat i flere mails grundet størrelsen. Bilag 489 består af flere små bilag som er slået sammen og disse er også fremsendt på mails til Skat. Vedlagt som bilag 2.

Ad 6: Der er nægtet fradrag for vedligeholdelsesudgifter, men da der er vedlagt bilag for disse i form af smedeomkostninger på kontordelen ønskes der fradrag herfor. Vedlagt som bilag 4.

Ad 7: Skat anfører i deres afgørelse af der ikke er fremsendt dokumentation for kontingenter på 8.790 kr.

Dette er ikke korrekt, da der er fremsendt bilag for dette i mails til Skat. Bilag er vedlagt som bilag 5

”

Repræsentanten er 18. oktober 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”...

Ad 1: Der er vedlagt foto og plantegning af kontoret i hjemmeboligen samt beregning af hvordan udgifterne er fordelt mellem privat og erhverv.

...

Som det fremgår af plantegningen, er der separat indgang udefra jf. endvidere udvendigt billede med indgangsdør og skilt til arkitektkontor. Der forefindes ikke møbler af en karakter, som giver indtryk af at det bruges til ophold for familien, hvilket vi også kan bekræfte ikke sker. Kontoret er indrettet med skriveborde, tegneborde og hylder til mapper og arkivet m.v. hvilket fremgår af vedlagte billeder.

Kontoret bruges af [person1] de dage, hvor han udføre sit arbejde i [by3] og ikke er rundt i Danmark for at foretage nødvendige inspektioner/eftersyn for at kunne arbejde bl.a. tilstandsrapporter m.v.

Vi vil derfor påstå, at [person1] i overvejende grad bruger kontoret, når han ikke er på rejse.

Som det fremgår af de indvendige billeder, og som Skattestyrelsens medarbejder [[...]] også bekræfter er der tale om et kontor. Vi ikke godkende forhøjelse, da kontoret udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, og der er sket klar adskillelse i forhold til privatboligen. Ud fra plantegningen er der mulighed for at gå fra kontoret til privatboligen, men da der ikke forefindes toilet i kontorafdelingen benyttes det private toilet samt køkken til at sørge for muligheder for brygning af kaffe m.v.

Ad 6: Der er nægtet fradrag for vedligeholdsudgifter, men da der er vedlagt bilag for disse i form af smedeomkostninger på kontordelen ønskes der fradrag herfor.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Driftsomkostninger

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Varekøb

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til varekøb på i alt 100.095 kr. vedrørende bilagsnr. 14, 27, 335, 308, 9999 og 243, pga. manglende dokumentation og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

Landsskatteretten finder, at det ved det fremlagte bogføringsmateriale og regnskab er dokumenteret, at beløbene på bilagsnr. 14, 243 og 9999, i alt 52.437 kr., er krediteret ved efterposteringer i forbindelse med regnskabsafslutningen. Udgifterne er således ikke fratrukket i virksomhedens regnskab, og der er derfor ikke grundlag for at forhøje den skattepligtige indkomst.

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 52.437 kr.

Landsskatteretten finder yderligere, at beløbet 9.856 kr. på bilag 335 er tilstrækkeligt dokumenteret ved den fremlagte faktura fra [Ministerium].

Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 9.856 kr.

Vedrørende det resterende beløb på 37.802 finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt bilag, der dokumenterer udgiften, jf. bogføringsloven § 9. Der er desuden lagt vægt på, at repræsentanten angiver at være enig i forhøjelsen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, således at den samlede forhøjelse for ikke godkendte fradrag vedr. udgifter til varekøb nedsættes fra 100.095 kr. til 37.802 kr.

Parkering

Klageren har på konto 3020 fratrukket udgifter til parkering med moms på 1.200 kr. vedr. bilag 64. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren arbejder meget i [by1], og at han derfor ofte har parkeringsudgifter. Desuden lejer klageren en plads i en parkeringskælder, som han dels selv bruger og dels bruges af lejeren af klagerens udlejede erhvervsejendom.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for de afholdte udgifter. Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det ikke fremgår af den fremlagte lejekontrakt, at der til lejemålet er tilknyttet brugsret til parkeringsplads, og at den erhvervsmæssige tilknytning til lejemålet dermed ikke er sandsynliggjort. Der er desuden lagt vægt på, at klageren i det pågældende indkomstår fratrak kørselsudgifter opgjort efter statens takster, der i det påklagede indkomstår dækkede udgifter til parkering, jf. bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 1247 af 11. november 2014 om Skatterådets satser for 2015 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring. Der kan således ikke fratrækkes yderligere udgifter til parkering, jf. Landsskatterettens afgørelse af 15. februar 2008 offentliggjort i SKM2008.338.LSR.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Rejser

Klageren har i alt fratrukket udgifter til rejser på 22.091 kr. fordelt på udgifter til på 4.800 kr. til parkering og 17.291 kr. vedr. øvrige rejseudgifter.

Klageren har på konto 3097 fratrukket udgifter til parkering med moms på 4.800 kr. vedr. bilag 406, 356, 133 og 166. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

Med samme begrundelse som ovenfor finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til parkering.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Klageren har på konto 3097 fratrukket udgifter til rejser på 17.291 kr. vedr. bilag 23, 33, 232, 233, 302 og 489. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

De fremlagte bilag kan ikke afstemmes med bogføringen, da de bogførte beløb ikke stemmer overens med hvad der fremgår af bilagene.

Det bemærkes desuden, at bilag 33 og 233 er den samme faktura og dermed den samme udgift fratrukket to gange. Fakturaen er udstedt til klageren selv og ikke til hans virksomhed, og den erhvervsmæssige begrundelse ses herefter ikke dokumenteret. Bilag 23 og 232 er ordrebekræftelser på gavekort leveret til henholdsvis virksomhedens adresse og [[...]]. Der er ikke fremlagt oplysninger om, hvem der var modtager af gavekortene og i hvilken anledning, de er givet. Bilag 489 består primært af parkeringsudgifter, der, jf. ovenstående, ikke er fradragsberettigede. Bilag 302 er et håndskrevet bilag uden de underliggende bilag.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at de fratrukne udgifter ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Der godkendes derfor ikke fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Arbejdsværelse

Klageren har på konto 3403 fratrukket udgifter til andel af leje for arbejdsværelse i egen bolig på i alt 17.443 kr., ekskl. moms vedr. bilag 9999. SKAT har ikke godkendt fradrag og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted eller laboratorium, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Klageren har ikke ved de fremlagte billeder og oplysninger dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at arbejdsværelset er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket, ligesom lokalet må anses som en del af den private bolig. Repræsentantens oplysninger om at arbejdsværelset også anvendes til tegnestue, og at der kun er lavet en dør ind til den private bolig for at give adgang til toilettet kan ikke føre til en anden vurdering.

Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. Højesterets dom refereret i SKM2003.488.HR.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan anses at have sit hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid på kontoret i den private bolig. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ifølge de fremlagte oplysninger har meget udkørende arbejde, og at det ikke ses dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at virksomheden ikke drives fra adressen i [by1], hvor den er registreret.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i egen bolig.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse på dette punkt.

Vedligeholdelse

Klageren har på konto 3408 fratrukket udgifter til vedligehold på i alt 58.734 kr. ekskl. moms vedr. bilag 360 og 9999. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

Som dokumentation for udgifterne er fremlagt en faktura på 52.350,00 kr. vedr. opsætning af en træpillekedel.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgiften. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at udgiften vedrører klagerens private bolig og dermed er virksomhedens indkomst uvedkommende.

Vedr. den resterende udgift på 6.384 kr. finder Landsskatteretten, at der ikke kan godkendes fradrag, da udgiften ikke er dokumenteret ved et bilag, der opfylder kravene i bogføringslovens § 9. Landsskatteretten bemærker desuden, at der ikke er fradrag for udgifter, der vedrører klagerens private ejendom.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Kontingenter

Klageren har på konto 3662 fratrukket udgifter til kontingenter på i alt 8.790 kr., ekskl. moms, vedr. bilag 238 og 319. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

Landsskatteretten finder, at udgifterne er tilstrækkeligt dokumenteret ved de fremlagt fakturaer fra [Ministerium] samt [...], på i alt 8.440 kr., ekskl. moms.

Der godkendes fradrag i henhold til beløbene på de fremlagte fakturaer, ekskl. moms.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige afgørelse nedsættes fra 8.790 kr. til 350 kr.

Bilag uden moms

Klageren har på konto 6902 ”Indgående moms” fratrukket moms på køb af varer/ydelser på i alt 17.338 kr. vedr. bilag 227, 228, 242, 367, 410, 420 og 442. SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmomsen men har i stedet godkendt et skattemæssigt fradrag.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. fundet, at der ikke kan godkendes fradrag for indgående moms jf. momslovens § 37, da det fremgår af bilagene, at der ikke er afregnet moms på varerne/ydelserne. Landsskatteretten finder herefter, at der i stedet kan godkendes yderligere skattemæssigt fradrag for den del af udgiften, der har været bogført som moms.

Det bemærkes dog, at det på baggrund af det fremlagte bogføringsmateriale anses som tilstrækkeligt dokumenteret, at bilagene 227 og 228 er krediteret på kontoen for indgående moms ved efterposteringen i forbindelse med momsafstemningen. Landsskatteretten lægger herefter til grund at der også ved efterposteringen er sket en regulering af bilag 227 og 228 på kontoen for varekøb i forbindelse med skatteregnskabets afslutning, således at bilagene 227 og 228 allerede er fratrukket fuldt ud. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der ved efterposteringen er debiteret et større beløb på kontoen for varekøb.

Landsskatteretten godkender herefter yderligere skattemæssigt fradrag for den fejlagtigt fratrukket moms vedr. bilagene 242, 367, 410, 420 og 442.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt således, at fradraget nedsættes fra 17.338 kr. til 14.170 kr.