Kendelse af 07-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

SKAT har anset virksomhedens benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 1. januar 2016 – 13. september 2017 for arbejdsudleje.

Faktiske oplysninger

[person1] drev virksomheden [virksomhed1]. Virksomhedens branchekode var 494100 Vejgodstransportmed bibranche 439990 Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering.Virksomheden var registreret for moms siden 19. juni 1986 og som arbejdsgiver siden 1. januar 1987.

[person1] afgik ved døden den 16. september 2018.

Virksomheden udførte primært byggeopgaver. Tidligere var virksomheden primært en transportvirksomhed.

Der var flere ansatte i [person1]s virksomhed. I 2016 og 2017 var der i gennemsnit ca. 7 ansatte. Alle ansatte var fra Polen, og de fleste var bosiddende i Polen, selvom de arbejdede i Danmark.

SKAT var den 17. september 2017 på uanmeldt kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. [person1] blev truffet på adressen. SKAT traf også [person2], som var ansat i den polske virksomhed [virksomhed2], RUT-nr. [...1].

[person1] oplyste, at hans virksomhed havde indgået aftale med ejeren af ejendommen om udførelse af diverse renoveringsarbejder. Han oplyste også, at den polske virksomhed [virksomhed2] arbejdede for hans virksomhed som underleverandør, og at han også anvendte andre polske underleverandører.

På kontroltidspunktet var [person2] ved at afslutte facadeisoleringen, herunder også den efterfølgende pudsning af ydervæggene. [person1]s virksomhed var også ved at gøre klar til at skulle lægge fliser udendørs.

Endelig oplyste [person1], at hans virksomhed ud over facadeisolering og flisearbejde udførte flere forskellige opgaver i forbindelse med byggearbejder, f.eks. malerarbejde.

Mail af 19. oktober 2017

[person1] oplyste i en e-mail, at medarbejderne i den polske virksomhed [virksomhed2] var beskæftiget med følgende:

”Hovedbeskrivelse: Ombygning, reparation og vedligeholdelse.

Udspecificeret beskrivelse: Murerarbejde, betonarbejde, tømmerarbejde, malerarbejde, isolering, havearbejde, klargøring, oprydning og rengøring.”

Telefonsamtale

Ved telefonsamtale den 6. december 2017 oplyste [person1], at hans virksomhed de senere år primært arbejdede inden for byggebranchen, herunder at virksomheden kun i meget begrænset omfang udførte transportopgaver i form af omdeling af pakker.

[person1] oplyste også, at hans virksomhed afholdt alle udgifter til de materialer, som anvendtes af de polske arbejdstagere. I de tilfælde, hvor de polske arbejdstagere havde materialer med fra Polen, blev de viderefaktureret til hans virksomhed.

Endelig oplyste [person1], at han anvendte polske underleverandører, når han manglede arbejdskraft, og når arbejdet lå så langt væk fra virksomheden, at han ikke selv ville stå for/holde opsyn med arbejdet, f.eks. i [by2], hvor [virksomhed3] arbejdede.

Vedr. [virksomhed2], RUT-nr. [...1]

Ifølge indberetningerne til Registeret for Udenlandske Tjenesteydere havde den polske virksomhed arbejdet for [person1]s virksomhed i perioden 27. juli 2017 - 31. oktober 2017.

Virksomheden var registreret i Polen ved NIP-nr. [...2].

Ifølge det polske ministerium for økonomisk udvikling (CEIDG) havde virksomheden påbegyndt de økonomiske aktiviteter den 10. maj 2017.

Der blev fremlagt kopi af en entreprisekontrakt underskrevet den 8. juli 2017. En del af kontrakten var udfærdiget på dansk, mens en anden del af kontrakten var udfærdiget på polsk.

Det fremgår af den danske del af entreprisekontrakten, at [virksomhed2] skulle udføre facadeisolering og pudsearbejde for [person1]s virksomhed på adressen [adresse1], [by1]. Der var aftalt en pris på 300.000 kr. inklusiv materialer. Det fremgik ikke, hvornår arbejdet skulle udføres.

Af den polske del af kontrakten fremgik, at arbejdet skulle udføres i perioden 12. juli 2017 - 31. oktober 2017, og at [virksomhed2] skulle udføre arbejdet med eget værktøj.

[person1] fremlagde også kopi af en faktura udstedt af [virksomhed2] af 7. september 2017 lydende på 80.000 kr. Ifølge fakturaen var der tale om vederlag for arbejde udført på [adresse1].

Vedr. [virksomhed4], RUT-nr. [...3]

Ifølge Registeret for Udenlandske Tjenesteydere arbejdede virksomheden første gang i Danmark den 27. maj 2016. I perioden frem til den 30. oktober 2016 oplyste virksomheden ikke, hvem den danske hvervgiver var. Herefter oplyste virksomheden, at [person1]s virksomhed var hvervgiver ved arbejde i Danmark.

Virksomheden var registreret i Polen ved NIP-nr. [...4].

Ifølge det polske ministerium for økonomisk udvikling (CEIDG) påbegyndte virksomheden de økonomiske aktiviteter den 2. marts 2015.

Der blev fremlagt kopi af en entreprisekontrakt underskrevet den 30. oktober 2016.

Det fremgår af entreprisekontrakten, at [virksomhed4] skulle udføre murerarbejde og malerarbejde eksklusiv materialer samt facadeisolering for [person1]s virksomhed på adressen [adresse1], [by1], i perioden 7. november 2016 - 21. december 2016. Der var aftalt en pris på 62.000 kr.

Der blev også fremlagt kopi af 14 fakturaer udstedt af [virksomhed4] i perioden 12. juli 2016 - 13. september 2017. Ifølge fakturaerne var der dels tale om vederlag for udført arbejde, dels betaling for materialer. Materialerne var specificeret med varebeskrivelse, mængde og stykpris.

Vedr. [virksomhed3], RUT-nr. [...5]

Ifølge Registeret for Udenlandske Tjenesteydere arbejdede virksomheden første gang i Danmark den 17. oktober 2016. Virksomheden oplyste om perioderne 17. oktober - 28. oktober 2016, 17. januar - 10. februar 2017 og 6. november - 11. november 2017, at [person1]s virksomhed var hvervgiver ved arbejde i Danmark.

Virksomheden var registreret i Polen ved NIP-nr. [...6].

Ifølge det polske ministerium for økonomisk udvikling (CEIDG) påbegyndte virksomheden de økonomiske aktiviteter den 14. marts 2016.

Ved telefonsamtale den 7. december 2017 oplyste [person1], at hans virksomhed havde indgået en entreprisekontrakt med [virksomhed3] om arbejde i [by2]. Han oplyste også, at eventuelle tidligere skriftlige aftaler indgået med [virksomhed3] ville være identisk med denne kontrakt. [person1] kunne dog ikke huske, hvorvidt hans virksomhed tidligere havde indgået skriftlige arbejdsaftaler med [virksomhed3], eller om tidligere aftaler var indgået mundtligt.

SKAT modtog den 12. december 2017 kopi af entreprisekontrakten indgået med [virksomhed3]. Entreprisekontrakten var underskrevet den 7. november 2017. Det fremgår af entreprisekontrakten, at [virksomhed3] skulle udføre nedbrydningsarbejde samt diverse for [person1]s virksomhed på adressen [adresse2], [by2]. Der var aftalt en pris på 150.000 kr. Det fremgår ikke, om den aftalte pris var inklusiv eller eksklusiv materialer, ligesom det ikke fremgår, hvornår arbejdet skulle udføres.

Der blev også fremlagt kopi af 6 fakturaer udstedt af [virksomhed3] i perioden 2. oktober 2016 - 6. december 2016. Ifølge fakturaerne var der tale om vederlag for reparationsarbejde, pudsning samt maling af lejligheder.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at virksomheden har været pligtig at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft, ligesom virksomheden er anset for at hæfte for den manglende indeholdelse.

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold er det SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje, når [person1]s virksomhed anvendte arbejdskraft stillet til rådighed af de polske virksomheder [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3]. Det er opfattelsen, at det udførte arbejde udgjorde en integreret del af [person1]s virksomhed. De polske arbejdstagere er derfor skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af SKATs styresignal SKM2014.478.SKAT, at det ved afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller ej er væsentligt at fastslå, om arbejdet er integreret i den danske virksomhed, eller arbejdet ligger uden for det område, som virksomheden beskæftiger sig med, eller på anden måde er udskilt fra virksomheden.

[person1]s virksomhed udførte primært opgaver inden for byggeri, f.eks. renoveringsarbejde.

[person1] havde i 2016 og 2017 i gennemsnit 7 ansatte i sin virksomhed. Alle hans ansatte var fra Polen. De fleste havde fortsat bopæl i Polen.

De polske underleverandører udførte byggeopgaver for [person1]s virksomhed. Ifølge de fremlagte entreprisekontrakter og fakturaer var der tale om murerarbejde, facadeisolering, malerarbejde, pudsearbejde, nedbrydning, servicereparation og diverse.

I mail af 19. oktober 2017 beskrev [person1] de udenlandske underleverandørers arbejde således:

”Hovedbeskrivelse: Ombygning, reparation og vedligeholdelse.

Udspecificeret beskrivelse: Murerarbejde, betonarbejde, tømmerarbejde, malerarbejde, isolering, havearbejde, klargøring, oprydning og rengøring. ”

Det er opfattelsen, at de polske underleverandører udførte arbejde, som lå inden for virksomhedens normale arbejdsområde, samt at de ikke besad specielle kompetencer, som [person1]s virksomhed manglede. Der er opfattelsen, at [person1] indgik aftale om levering af arbejdsydelser, når hans virksomhed manglede arbejdskraft til renovering af bygninger, nedbrydning m.v.

Det fremgår også af styresignalet, at afgørelsen af om tjenesteydelser er integreret i en dansk virksomhed eller ydet i forbindelse med selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed træffes ud fra en konkret vurdering. I den forbindelse er det væsentligt at fastslå, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejder.

Den danske virksomhed bærer som udgangspunkt det primære ansvar over for sin kunde, uanset at arbejdet er udført af en (udenlandsk) underleverandør. Hvis underleverandøren påtager sig et afledet ansvar, og derved forpligter sig til at foretage udbedring af fejl og mangler ved de leverede ydelser, taler dette efter omstændighederne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Tilsvarende kan det forhold, at en underleverandør f.eks. stiller byggegaranti og kan pålægges dagbøder ved forsinkelse efter omstændighederne tale for, at arbejdet udføres som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det er SKATs opfattelse, at de udenlandske underleverandører [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed3] ikke havde en reel økonomisk risiko i forbindelse med arbejdet for [person1]s virksomhed. Dette begrundes med, at det ikke af entreprisekontrakterne fremgår, at[person1] kunne tilbageholde betalinger til eventuelle fejl og mangler var udbedret, at underleverandøren skulle betale erstatning ved forkert udført arbejde eller at underleverandøren kunne pålægges dagbøder ved forsinkelser, jf. SKM2015.385.SR.

Det fremgår også af styresignalet, at hvis arten af tjenesteydelser samt forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på supplerende kriterier i forhold til at vurdere, om den danske virksomhed skal anses for den reelle arbejdsgiver, eller der er tale om ydelser leveret af en selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ingen af de supplerende kriterier er i sig selv afgørende, og de kan have forskellig betydning i de enkelte situationer. Det bør dog generelt tillægges stor vægt, om den danske virksomhed direkte eller indirekte, fører tilsyn med, leder eller kontrollerer den måde, hvorpå tjenesteydelserne udføres. Det er endvidere ikke afgørende, i hvilket omfang de enkelte kriterier formelt er opfyldt til fordel for selvstændig erhvervsvirksomhed, men derimod om kriterierne er opfyldt baseret på de faktiske forhold.

Ved det uanmeldte kontrolbesøg den 17. september 2017 var [person1] selv til stede på byggepladsen.

Ved telefonsamtale den 6. december 2017 oplyste [person1], at hans virksomhed anvendte polske underleverandører, når han manglede arbejdskraft, samt når arbejdet lå så langt væk, at han ikke selv ville stå for/føre tilsyn med arbejdet, f.eks. i [by2], hvor [virksomhed3] på daværende tidspunkt arbejdede.

Der er fremlagt kopi af 2 kontrakter vedrørende arbejde på adressen [adresse1], [by1], hvilket var i umiddelbar nærhed af virksomhedens adresse. Den ene kontrakt blev indgået med [virksomhed4] og omfattede murerarbejde, malerarbejde og facadeisolering i perioden 7. november 2016 - 21. december 2016. Den anden kontrakt blev indgået med [virksomhed2] den 8. juli 2017 og omfattede facadeisolering og pudsearbejde. Der fremgår ikke, hvornår arbejdet skulle udføres.

Ifølge RUT-indberetningerne og de fremlagte fakturaer arbejdede [virksomhed4] for [person1]s virksomhed i [by1], [by3] og [by4].

Ifølge RUT-indberetningerne og de fremlagte fakturaer arbejdede [virksomhed2] kun for [person1]s virksomhed på adressen [adresse1], [by1].

Der er også fremlagt kopi af en kontrakt indgået med [virksomhed3] den 7. november 2017 vedrørende ”nedbrydning og diverse” på adressen [adresse2], [by2]. Det fremgår ikke, hvornår arbejdet skulle udføres. Ifølge RUT-registeret er arbejdet udført i perioden 6. november - 15. december 2017. Det fremgår endvidere af RUT-registeret, at [virksomhed3] arbejdede for [person1]s virksomhed i perioden 17. oktober - 28. oktober 2016 på adressen [adresse3], [by3], og i perioden 17. januar - 10. februar 2017 på adressen [adresse4], [by5].

[person1] oplyste, at han ikke kunne huske, hvorvidt tidligere aftaler med [virksomhed3] var indgået skriftligt eller mundtligt. Han var dog sikker på, at indholdet i eventuelle tidligere skriftlige aftaler ville være identisk med indholdet i den fremsendte kontrakt.

[person1] har fremlagt kopi af 6 fakturaer udstedt af [virksomhed3] i perioden 2. oktober - 19. december 2016. Af 4 fakturaer fremgår, at der var tale om betaling for ”service repair” (servicereparation), mens det af 2 andre fakturaer fremgår, at der var tale om betaling for ”plastering and painting apartment” (pudsning og maling af lejlighed). Det fremgår ikke af fakturaerne, hvor eller hvornår arbejdet var udført.

På baggrund af det foreliggende materiale er det SKATs opfattelse, at de polske underleverandører i overvejende grad arbejdede i nærheden af [person1]s virksomheds adresse. Med henvisning til telefonsamtalen den 6. december 2017 er det derfor opfattelsen, at [person1] selv førte det nødvendige tilsyn, ledede og kontrollerede arbejdet, som blev udført af de polske underleverandører.

[person1] oplyste, at han stillede alle materialer til brug for de polske underleverandørers arbejde. Han oplyste i den forbindelse, at i de tilfælde, hvor de polske underleverandører indkøbte materialer, blev materialekøbet viderefaktureret til hans virksomhed.

Af fakturaerne udstedt af [virksomhed4] fremgår, at virksomheden viderefakturerede materialekøb til [person1]s virksomhed. Det fremgår ikke af den fremlagte entreprisekontrakt, hvem der skulle afholde udgiften til materialer.

Det fremgår ikke af den fremlagte entreprisekontrakt indgået med [virksomhed3], hvem der skulle afholde udgiften til materialer. [virksomhed3] viderefakturerede ikke materialekøb til [person1]s virksomhed.

Det fremgår af den fremlagte entreprisekontrakt indgået med [virksomhed2], at den aftalte pris, i alt 300.000 kr., var inklusiv materialer. Der blev kun fremlagt faktura vedrørende en del af kontraktsummen, i alt 80.000 kr. Det fremgår ikke af fakturaen, om [virksomhed2] viderefakturerede materialekøb til [person1]s virksomhed.

Det fremgår af den polske del af kontrakten indgået med [virksomhed2], at de polske arbejdstagere selv skulle medbringe håndværktøj. Dette fremgår ikke af de øvrige kontrakter.

Det er SKATs opfattelse, at det har mindre betydning, at de polske underleverandører selv stillede håndværktøj til rådighed for arbejdet, idet disse driftsudgifter ikke ligger ud over, hvad der er sædvanligt i tjenesteforhold.

Ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold er det herefter SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje, når [person1]s virksomhed fik stillet udenlandsk arbejdskraft til rådighed af [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3]. Det er opfattelsen, at det udførte arbejde udgjorde en integreret del af [person1]s virksomhed. Der er i realiteten tale om lønarbejde, hvorfor de polske arbejdstagere er skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Opgørelse af beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskat m.v.

SKAT har anset arbejdsforholdet mellem [person1]s virksomhed og de 3 polske virksomheder [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3] for at være omfattet af reglerne om arbejdsudleje. [person1] var derfor pligtig til at indeholde arbejdsudlejeskat efter kildeskattelovens § 46, stk. 1. Der skal foretages indeholdelse i vederlaget for personligt arbejde udført af de polske arbejdstagere efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, og stk. 2 h. Arbejdsudlejeskat beregnes med 30 % af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. efter kildeskattelovens § 48 B og § 2, stk. 5.

Der skal også beregnes arbejdsmarkedsbidrag med 8 %, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 7 samt kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 8, og § 2, stk. 5.

Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for løn, herunder også personalegoder, er som udgangspunkt omfattet af bestemmelsen, f.eks. rejsegodtgørelse, kørselsgodtgørelse og sociale forsikringer betalt af arbejdsgiver. Grundlaget omfatter dog ikke værdien af kost og logi, som dækkes efter regning af den udenlandske arbejdsgiver, hvis rejsereglerne er opfyldt.

Hvis den danske arbejdsgiver ikke kan få oplyst og dokumenteret, hvor stor en del af det samlede vederlag, der viderebetales som løn til den arbejdsudlejede arbejdstager, skal der som udgangspunkt indeholdes arbejdsudlejeskat af det samlede vederlag, jf. Den juriske vejledning, C.F.3.1.4.1.

[person1] har fremlagt kopi af fakturaer fra [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3] samt virksomhedens kontospecifikationer for perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2017.

[person1] har ikke fremlagt dokumentation for løn udbetalt til de polske arbejdstagere.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der skal indeholdes og betales arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af de vederlag, som [virksomhed4], [virksomhed2] og [virksomhed3] modtog fra [person1] i perioden 1. januar 2016 - 13. september 2017, jf. Den juridiske vejledning, C.F.3.1.4.1.

Vedr. 2016

Det er SKATs opfattelse, at arbejdsudlejeskatten m.v. for perioden 2016 kan opgøres således, jf. opgørelserne ”Bilag 1” og ”Bilag 2”:

Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af 1.049.714 kr. 83.977 kr.

Arbejdsudlejeskat: 30 % af (1.049.714 kr. - 83.977 kr.)289.721 kr.

Det er således SKATs opfattelse, at [person1] i 2016 skulle have indeholdt og angivet arbejdsmarkedsbidrag, i alt 83.977 kr. og arbejdsudlejeskat, i alt 289.721 kr.

Vedr. 2017

Det er SKATs opfattelse, at arbejdsudlejeskatten m.v. for perioden 1. januar 2017 - 13. september 2017 kan opgøres således, jf. opgørelsen ”Bilag 3”:

Arbejdsmarkedsbidrag: 8 % af 196.248 kr. 15.699 kr.

Arbejdsudlejeskat: 30 % af (196.248 kr. - 15.699 kr.)54.164 kr.

Det er således SKATs opfattelse, at [person1] i perioden 1. januar 2017 - 13. september 2017 skulle have indeholdt og angivet arbejdsmarkedsbidrag, i alt 15.699 kr., og arbejdsudlejeskat, i alt 54.164 kr.

Hæftelse for ikke indeholdt og ikke angivet arbejdsudlejeskat m.v.

Kildeskattelovens § 69, stk. 1, bestemmer, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, over for det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Det er SKATs opfattelse, at [person1] var omfattet af erstatningspligten efter denne bestemmelse. [person1]s virksomhed var i forvejen arbejdsgiver, hvorfor han var bekendt med reglerne om A-indkomst og arbejdsgivers indeholdelsespligt. I 2016 og 2017 havde [person1]s virksomhed i gennemsnit ca. 7 ansatte.

[person1] var også bekendt med de faktiske forhold, der begrunder, at der er tale om A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, og den deraf følgende indeholdelsespligt efter samme lovs § 46.

[person1]s virksomhed entrerede med polske virksomheder, som leverede arbejdsydelser. Arbejdet udførtes til en fast pris, hans virksomhed leverede alle materialer og de udenlandske arbejdstagere medbragte kun håndværktøj.

De polske underleverandører udførte arbejde, der udgjorde en integreret del af [person1]s virksomhed.

I de fleste tilfælde førte [person1] selv det nødvendige tilsyn med arbejdets udførelse.

Alle virksomhedens ansatte var fra Polen, og de fleste havde fortsat bopæl i Polen.

Ud fra disse oplysninger samt øvrige redegørelse ovenfor mener SKAT, at [person1] hæftede for ikke indeholdt arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag.

SKAT har ikke modtaget oplysninger, der kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven.

For perioden fra 13. september 2017

Det er SKATs opfattelse, at [person1] skulle beregne, angive og betale arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlag betalt til polske underleverandører fra og med 13. september 2017.

Blanketten, som skal anvendes til angivelse af arbejdsudlejeskat m.v., kan findes på skat.dk/erhverv/ansatte og løn/udenlandsk arbejdskraft/leje af medarbejdere fra udlandet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påklaget SKATs afgørelse af 3. maj 2018.

Repræsentanten har principalt nedlagt påstand om, at det af firmaerne [virksomhed4] og [virksomhed2] udførte facadeisoleringsarbejde i 2016 og 2017 for i alt henholdsvis 822.602 kr. og 137.295 kr. ikke er omfattet af reglerne om arbejdsudleje, men er entreprisearbejde.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at [virksomhed1] ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat, jf. kildeskattelovens § 69.

Klagen angår arbejde udført af polske virksomheder for [virksomhed1] i indkomstårene 2016 og 2017. SKAT har anset det udførte arbejde for at være omfattet af reglerne om leje af arbejdskraft og har pålagt [virksomhed1] at afregne AM-bidrag og A-skat.

Indkomståret 2016

Indkomståret 2017

Repræsentanten har den 27. juni 2018 bedt SKATs sagsbehandler om at rette de to fejl, der fremgår ovenfor. Hun var på vej på ferie, hvorfor der endnu ikke er modtaget en tilbagemelding på henvendelsen. Måtte SKAT mod forventning ikke være enig i, at der er tale om to fejl i de talmæssige opgørelser, påklages naturligvis den fulde forhøjelse for såvel 2016 som 2017, dog ikke de 171.520 kr.

[virksomhed3] har udført diverse arbejdsopgaver for [virksomhed1]. Repræsentanten har måttet konstatere, at det ikke er muligt at udskille de aktiviteter i en sådan grad fra de aktiviteter, der i øvrigt udføres i [virksomhed1]. Repræsentanten har derfor ikke ønsket at påstå, at der ikke efter gældende praksis er tale om leje af arbejdskraft. Fakturaerne for dette arbejde beløber sig i alt til de anførte 171.520 kr.

Baggrund

[virksomhed1] udførte primært opgaver i form af renoveringsarbejder, herunder malerarbejde, fliselægning, havearbejde og lignende.

Det arbejde, der blev udført i 2016 og 2017, blev udført af firmaerne [virksomhed4] og [virksomhed2].

Disse to firmaer har udelukkende udført facadeisolering for [virksomhed1]. Der er tale om special-arbejde, som ikke udførtes af [virksomhed1]. Ingen af de ansatte i det danske firma har udført noget af dette arbejde. Der er tale om arbejde, der klart var udskilt i forhold til de øvrige aktiviteter i [virksomhed1].

Begrundelse for den principale påstand

Der var mellem [virksomhed1] og respektive to polske firmaer indgået entreprisekontrakter på det udførte facadeisoleringsarbejde, jf. de fire vedlagte eksempler på entreprisekontrakter.

De tre af kontrakterne var for arbejde udført i 2016, nemlig facadeisolering på henholdsvis [adresse5], [by4], [adresse3], [by3], og [adresse6], [by1]. Den fjerde kontrakt er et facade-isoleringsarbejde på [adresse1], [by1], i 2017. Øvrige entreprisekontrakter var ”identiske” med disse, dog kan der også være anført ”malerarbejde”, jf. herom nedenfor.

Facadeisolering er en udvendig isolering, der kan påsættes stort set alle faste underlag. Arbejdet udføres specielt på ældre bygninger, der skal have efterisolering. Der findes forskellige systemer til efterisolering. Fælles for facadeisolering med puds er, at særlige facadebatts, som er i stand til at bære pudslagene, gøres fast med en særlig teknik på den eksisterende ydermur. Pudslagene kan være indfarvet eller kan efterfølgende behandles med maling. De to polske firmaer anvender normalt indfarvet pudslag. Selv om der anvendes indfarvet pudslag, kan der være ”malerarbejde”, der skal udføres på særlige steder for at opnå et ”færdigt” resultat.

Facadeisolering kræver særlige teknikker m.v., og det er derfor firmaer med denne særlige ekspertise, der udfører sådanne opgaver. [virksomhed1] udførte aldrig facadeisolering med egne medarbejdere. Der anvendtes altid en underentreprenør til denne særlige opgave.

I SKATs styresignal SKM2014.478 er reglerne om arbejdsudleje som vedtaget ved lov nr. 921 af den 18. september 2012 præciseret og lempet.

Styresignalet henviser udtrykkeligt til OECD-kommentaren som afgørende for fortolkningen af regel-sættet. Såvel efter styresignalet som efter OECD’s modeloverenskomst er en udenlandsk arbejdstager ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når arbejdet:

Arbejdet må vel alt andet lige siges at være en integreret del af arbejdsområdet i [virksomhed1].

Facadeisoleringen var imidlertid tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, således at der ikke er tale om arbejdsudleje.

Det er fast antaget i praksis, at en person som har specialkompetencer i forhold til virksomhedens ledelse, ikke kan arbejdsindlejes.

Ved arbejdsudleje forudsættes det, at den danske virksomhed reelt udøver arbejdsgiverbeføjelser, herunder fastsætter instrukser for arbejdets udførelse. Ejeren og de fastansatte medarbejdere i [virksomhed1] havde ikke de fornødne kvalifikationer til at udføre facadeisolering og kunne dermed ikke instruere medarbejderne, der var ansat hos den udenlandske underentreprenør.

Der er i sagen tale om levering af en fast afgrænset specialistydelse, som var objektivt og synligt konstaterbar på den enkelte bygning. Den kendsgerning, at SKAT på en af underentreprenørens arbejdspladser mødte en medarbejder fra [virksomhed1], der var i gang med at udføre flisebelægning på samme matrikel, er ganske uden betydning i den henseende. Facadeisolering er en klart udskilt arbejdsopgave i forhold til det arbejde, som fastansatte medarbejdere i [virksomhed1] eventuelt måtte udføre på samme matrikel.

At der ikke er tale om arbejdsudleje, men om selvstændig erhvervsvirksomhed udført af en underentreprenør følger endvidere af en gennemgang og afvejning af samtlige de kriterier, der fremgår af kommentaren til OECD’s modeloverenskomst, art. 15, pkt. 8.14, således:

Hvem har retten til at instruere den fysiske person om, på hvilken måde arbejdet skal udføres?

Den polske underentreprenør [virksomhed1] kunne ikke instruere de udenlandske facadeisoleringsarbejdere. Den danske virksomhed havde ikke den fornødne ekspertise til at udføre facadeisolering.

Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?

Arbejdet udførtes selv sagt ude hos den kunde, der havde bestilt facadeisolering. Ofte var det den eneste arbejdsopgave, der var bestilt hos [virksomhed1]. Til tider skulle der også udføres andre opgaver, hvilket typisk kunne være flisebelægning, havearbejde m.v., som ”efterarbejder”/færdiggørelse af renovering af matriklen.

Har den formelle (udenlandske) arbejdsgiver direkte afkrævet det foretagende, som tjenesteydelserne leveres til, vederlaget til personen?

Nej - der var aftalt en fast samlet pris for facadeisoleringen, jf. de vedlagte eksempler på entreprisekontrakter. [virksomhed1] havde intet at gøre med aflønning af de medarbejdere, der var ansat hos den polske underentreprenør.

Hvem stiller de nødvendige arbejdsredskaber og materiel til rådighed?

Den polske underentreprenør.

Hvem bestemmer antallet af personer, der skal udføre arbejdet og deres kvalifikationer?

Den polske underentreprenør.

Hvem har retten til at udvælge de personer, som skal udføre arbejdet, og retten til at opsige den kontrakt, der er indgået med personen vedrørende arbejdet?

Den polske underentreprenør.

Hvem har retten til at pålægge personen sanktioner, der er relaterede til personens arbejde?

Den polske underentreprenør.

Hvem bestemmer personens arbejdstider og ferier?

Den polske underentreprenør.

Det er tillige væsentligt at fastslå, om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde. Dette gælder både efter styresignalet og efter OECD’s modeloverenskomst.

[virksomhed1] bar som udgangspunkt det primære ansvar overfor den danske kunde, selv om arbejdet var udført af en underentreprenør. Når underleverandøren påtog sig et afledet ansvar, og derved forpligtede sig til at foretage udbedring af fejl og mangler ved de leverede ydelser, taler dette for selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der er i de vedlagte entreprisekontrakter intet anført om udbedring af eventuelle fejl og mangler. Det ”ligger i sagens natur”, at det var den udenlandske underentreprenør, der havde et afledet ansvar, og som skulle foretage udbedring af eventuelle fejl og mangler. Der var tale om en specialistopgave, som klart var afgrænset fra det arbejde [virksomhed1] udførte med egne medarbejdere. Det var den udenlandske underentreprenør, der havde medarbejderne og ekspertisen til at foretage eventuelle udbedringer. Der var tillid mellem [virksomhed1] og den udenlandske entreprenør. Den udenlandske underentreprenør, som i øvrigt havde adskillige andre kunder, ville naturligvis gerne være underentreprenør en anden gang for [virksomhed1], hvilket ikke ville være tænkeligt, hvis virksomheden ikke foretog udbedring af eventuelle fejl og mangler. I den forbindelse skal det også tages i betragtning, at [person1] havde boet i Danmark i mange år, men var født og opvokset i Polen og derfor talte polsk.

Konklusionen af ovenstående er, at der ikke er tale om arbejdsudleje, som påstået af SKAT.

Afslutningsvis er det anført, at efter SKATs afgørelse af 3. maj 2018 indgik [virksomhed1] ikke længere sådanne aftaler om facadeisoleringsarbejder med polske underentreprenører. Når en kunde henvendte sig til [virksomhed1] for at få foretaget facadeisolering, formidlede [person1] kontakten til en polsk virksomhed, der kunne udføre arbejdet. En aftale om facadeisolering blev herefter indgået direkte mellem den danske kunde og den polske virksomhed. [person1] havde intet med den aftale/kontrakt at gøre, men modtog alene en formidlingsprovision fra den polske virksomhed. Dette understreger efter repræsentantens opfattelse på allerbedste vis, at der i 2016 og 2017 ikke var været tale om arbejdsudleje men et entrepriseforhold.

Begrundelse for den subsidiære påstand

Såfremt aftalerne med de polske underentreprenører måtte blive bedømt som arbejdsudleje, er det repræsentantens påstand, at [virksomhed1] ikke havde udvist forsømmelighed i forhold til kildeskattelovens § 69. [virksomhed1] kunne derfor ikke gøres ansvarlig for betaling af manglende skattebeløb for de pågældende år. [virksomhed1] havde en klar opfattelse af, at der var tale om kontrakter med en selvstændig underentreprenør og dermed uden indeholdelsesforpligtelse for den danske virksomhed.

Når der foretages en vurdering af kriterierne for arbejdsudleje kontra entrepriseforhold sker dette alt andet lige ud fra de kriterier, der fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.F.3.1.4.1.

SKATs vurdering af kriterierne medfører ikke en klokkeklar og entydig konklusion, hvorfor det ikke kan hævdes, at virksomheden udviste forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, ved ikke at indeholde arbejdsudlejeskat af entreprisesummen.

Med henvisning til ovenstående er det repræsentantens opfattelse, at [virksomhed1] ikke udviste forsømmelighed i forhold til kildeskattelovens § 69, da:

Fra praksis henvises til SKM2002.470.ØLR.

Konklusionen er derfor, at [virksomhed1] og Transport ikke udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde AM-bidrag og A-skat i entreprisesummen.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 18. juli 2018 udtalt, at der ikke er nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

De fire entreprisekontrakter som er vedlagt klagen, er ikke tidligere fremlagt for Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har følgende supplerende bemærkninger vedrørende de fire entreprisekontrakter:

Kontrakten indgået med [virksomhed4] vedrørende arbejdet i [by3] lyder på 520.000 kr. Ifølge kontrakten skal der udføres murerarbejde ekskl. materialer og facadeisolering inkl. materialer. Det fremgår ikke af kontrakten, hvor stor en del af kontraktsummen, der vedrører det enkelte arbejde.

[virksomhed1] har fremlagt kopi af fakturaer fra [virksomhed4] lydende på i alt 647.224 kr. vedrørende arbejdet. Ifølge fakturaerne har [virksomhed4] både faktureret arbejdsløn og materialer til [virksomhed1].

[virksomhed1] afholdt således udgifter til materialer, ligesom der var betalt mere for arbejdet end den aftalte kontraktsum. De fremlagte entreprisekontrakter ændrer derfor ikke Skattestyrelsens opfattelse.

Den fremlagte entreprisekontrakt indgået med [virksomhed2] den 12. juli 2017 vedrørte arbejde på Gl. [adresse1]. Entreprisesummen er 250.000 kr. Entrepriseaftalen er udfærdiget på polsk og meget svær at tyde. [virksomhed1] havde tidligere fremlagt en entreprisekontrakt udfærdiget på dansk vedrørende arbejde på samme adresse lydende på 300.000 kr. Denne entreprisekontrakt er dateret og underskrevet 8. juli 2017. Det fremgår ikke af kontrakten, at [virksomhed2] skulle levere materialer.

De to entreprisekontrakter er underskrevet inden for samme uge, men er ikke identiske. Det fremgår ikke af det fremlagte materiale, om der er tale om to selvstændige entreprisekontrakter, eller om entreprisekontrakten af 12. juli 2017 erstatter entreprisekontrakten af 8. juli 2017. Skattestyrelsen har kontrolleret til og med 13. september 2017. Frem til denne dato modtog [virksomhed1] kun en faktura fra [virksomhed2] lydende på 80.000 kr.

Da entreprisekontrakten vedlagt klagen ikke er identisk med den tidligere fremlagte entreprisekon­ trakt, og da det ikke er dokumenteret, hvilken af de 2 entreprisekontrakter, der eventuelt er gældende, ændrer den fremlagte entreprisekontrakt ikke Skattestyrelsens opfattelse.

Skattestyrelsen imødekommer uden yderligere dokumentation genoptagelsesanmodningen af 27. juni 2018 om nedsættelsen af beregningsgrundlaget for indkomståret 2017 med 58.953 kr., idet beløbet er medregnet 2 gange. Af uforklarlige årsager har virksomheden kun betalt 57.295 kr., uanset fakturaen lød på 58.953 kr.

Skattestyrelsen imødekommer også genoptagelsesanmodningen om nedsættelse af beregningsgrundlaget for indkomståret 2016, såfremt virksomheden dokumenterer, at en del af fakturaen lydende på 112.000 kr. (konteret på konto 2140 den 3. maj 2016) er betaling for materialer. Det er aftalt med repræsentanten, at revisor fremsender en kopi af omhandlede faktura umiddelbart efter sommerferien, dvs. senest i løbet af uge 32.

Med henvisning til repræsentantens subsidiære påstand, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] hæftede for ikke indeholdt og ikke angivet arbejdsudlejeskat m.v.

[virksomhed1] var i forvejen arbejdsgiver. I 2016 og 2017 havde [virksomhed1] i gennemsnit ca. 7 ansatte, hvorfor virksomheden var bekendt med de faktiske forhold, der begrunder, at der var tale om A-indkomst.

[virksomhed1] leverede alle materialer til brug for de polske virksomheders arbejde.

De polske virksomheder udførte arbejde, som udgjorde en integreret del af [virksomhed1], lige­ som de kun leverede deres arbejdskraft.

Skattestyrelsens genoptagelse af sagen

Skattestyrelsen har den 13. september 2018 genoptaget sin afgørelse af 3. maj 2018.

Skattestyrelsen har i forhold til afgørelsen af 3. maj 2018 reduceret forhøjelserne, jf. nedenfor.

Skattestyrelsen traf den 3. maj 2018 afgørelse om, at der var tale om arbejdsudleje, når [person1]s virksomhed anvendte arbejdskraft stillet til rådighed af polske virksomheder. [person1] havde pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget til de polske virksomheder.

Skattestyrelsen traf også afgørelse om, at [person1] hæftede for ikke indeholdt arbejdsudlejeskat, i alt 343.885 kr., og arbejdsmarkedsbidrag, i alt 99.676 kr., i perioden fra 1. januar 2016 - 13. september 2017.

Repræsentanten har i e-mail af 27. juni 2018 anført, at der er fejl i tallene i Skattestyrelsens opgørelser i bilag til afgørelsen. Grundlaget for arbejdsudlejeskat skal nedsættes med:

I mailen er anført følgende vedrørende afgørelsens bilag 2:

”Faktura på kr. 112.000 for udført arbejde er ikke korrekt. Den er delt op i kr. 56.408 for udført arbejde og kr. 55.592 for materialer. Med denne rettelse er beløbet, der skal beregnes arbejdsudleje for på kr. 822.602.”

I mailen er anført følgende vedrørende afgørelsens bilag 3:

”Faktura på kr. 58.953 og kr. 57.295 er samme faktura. Fakturaen siger kr. 58.953, men af en eller anden årsag er der kun betalt kr. 57.295. Med denne rettelse er beløbet, der skal beregnes arbejdsudleje for på kr. 137.295 kr.”

Revisor, [person3], fremsendte den 31. juli 2018 e-mail indeholdende kopi af 2 fakturaer dateret 3. november 2015. Begge fakturaer er udstedt af [virksomhed4]. Det anføres i mailen, at en del af faktura nr. 12/2015, i alt 2.000 zloty, samt faktura nr. 13/2015, i alt 29.980,50 zloty, dokumenterer varekøb på i alt 55.592 kr.

Ud fra en samlet vurdering af de modtagne oplysninger er det Skattestyrelsens opfattelse, at anmodningen om nedsættelse af beregningsgrundlaget for arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 3. maj 2018, imødekommes efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, § 46, stk. 1, og § 49 A, stk. 2, nr. 8, samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Af fakturanr. 12/2015 fra [virksomhed4] fremgår, at en del af det samlede fakturabeløb, i alt 2.000 zloty, er køb af materialer. Af faktura 13/2015 fra [virksomhed4] fremgår, at hele fakturabeløbet, i alt 29.980,50 zloty, er køb af materialer. Det er oplyst, at de 2 fakturaer er bogført 3. maj 2016 på konto 2140, i alt 112.000 kr. Da materialekøb ikke skal indgå ved beregningen af arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag, er det opfattelsen, at det er dokumenteret, at beregningsgrundlaget for 2016 skal nedsættes med 55.592 kr.

Det er oplyst, at virksomheden ved betaling af fakturaen lydende på 58.953 kr. (faktura 06/2017 af 11. april 2017 fra [virksomhed4]) af uforklarlige årsager kun har betalt 57.295 kr. (beløbet er bogført den 11. april 2017 på konto 2140). På det foreliggende grundlag vurderes det, at der er tale om én og samme faktura. Da der kun skal betales arbejdsudlejeskat og arbejdsmarkedsbidrag af det betalte vederlag, er det opfattelsen, at beregningsgrundlaget skal nedsættes med 58.953 kr.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at ikke indeholdte skatter, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 3. maj 2018 skal nedsættes med følgende beløb:

Retsmøde

Repræsentanten har anført, at der ikke er tale om arbejdsudleje, idet de arbejdsopgaver den udenlandske arbejdskraft har udført i form af facadeisolering er udskilt fra virksomheden, da [person1]s egne ansatte ikke har udført facadeisolering.

Endvidere hæftede virksomheden ikke for A-skat og AM-bidrag, da der ikke var handlet forsømmeligt. Forsømmelighed er en subjektiv tilregnelse, hvor der er handlet ”mod bedre vidende”, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Forsømmelighed kræver klarhed, og der har ikke foreligget fornøden klarhed for [person1] til at vide, at der kunne være tale om arbejdsudleje.

Repræsentanten henviste til ministersvar på spørgsmål 69 af 30. maj 2012, til OECD’s modeloverenskomst og styresignal SKM2014.478.SKAT. Han henviste endvidere til SKM2002.470.ØLR, hvor landsretten fandt at sagsøgeren havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, men samtidig fandt, at forholdet ikke havde haft en sådan klarhed, at det kunne lægges til grund, at sagsøgeren havde udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Skattestyrelsen har fastholdt, at der er tale om arbejdsudleje, og at virksomheden hæfter for A-skat og AM-bidrag.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 3 (lov nr. 921 af 18. september 2012), at pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens 43, stk. 1.

Af samme lovs 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Ved vurderingen af forholdet entreprise/ arbejdsudleje ses på karakteren af de arbejdsydelser, der leveres af den udenlandske virksomheds ansatte. Det er vigtigt at fastslå, om tjenesteydelserne udgør en integreret del af virksomhedens forretningsaktiviteter, og om det er den danske eller den udenlandske virksomhed, der bærer ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdsresultatet. Endvidere skal det vurderes, om den danske virksomhed har udskilt arbejdsopgaven til en anden selvstændig udenlandsk virksomhed som følge af outsourcing på mere permanent basis.

Peger arten af tjenesteydelser og forholdene vedrørende ansvar og risiko på, at den danske virksom ­ hed skal anses for den reelle arbejdsgiver, ses yderligere på følgende:

Kriteriernes vægt kan være forskellig afhængig af situationen, men det tillægges generelt stor vægt, hvem der direkte eller indirekte fører tilsyn med arbejdet, leder eller kontrollerer den måde, arbejdet udføres på.

Der henvises bl.a. til forarbejderne til lov nr. 921 af 18. september 2012 (L 195 af 14. august 2012), kommentarerne til OECD’s Modeloverenskomst og SKATs styresignal SKM2014.478.

Der er efter en samlet vurdering tale om arbejdsudleje i det foreliggende tilfælde. Der er lagt vægt på, at det arbejde, der udføres af de to polske virksomheder, [virksomhed2] og [virksomhed4], må anses for en integreret del af arbejdet i en virksomhed, der varetager arbejdsopgaver som bygningsrenovering m.v. Endvidere kan arbejdet udført af de polske virksomheder ikke kan anses for udskilt fra de øvrige arbejdsopgaver i den danske virksomhed, idet der bl.a. er henset til [person1]s udtalelse af 19. oktober 2017 om den flerhed af arbejdsopgaver som virksomhedens medarbejdere udførte. Det er tillige tillagt vægt, at det ikke i de fremlagte kontrakter er reguleret, hvorledes der skal forholdes ved forsinkelse, mangler m.v., ligesom det må anses for at være den danske virksomhed, der bærer den økonomiske risiko forbundet med arbejdet. For så vidt angår instruktionsbeføjelsen i forhold til de polske virksomheders medarbejdere anses instruktion for at være afhængig af arbejdets karakter, således at kyndige arbejdere ikke nødvendigvis kræver videre instruktion. Det forhold, at de polske virksomheder mod betaling leverer materialer til den danske virksomhed, synes ikke karakteristisk for entrepriseforhold, hvor materialer må anses for en del af den samlede entreprise.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at virksomheden er indeholdelsespligtig af A­ skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetalingen af løn til de polske medarbejderne.

Landsskatteretten er endvidere enig med Skattestyrelsen i opgørelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet bemærkes, at forhøjelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst skal nedsættes i indkomstårene 2016 og 2017 i henhold til Skattestyrelsens genoptagelse af afgørelsen den 13. september 2018. Grundlaget for beskatning nedsættes derfor i indkomståret 2016 med 55.592 kr. fordelt på A-skat med 15.343 kr. og på arbejdsmarkedsbidrag med 4.447 kr. Tilsvarende nedsættes beskatningsgrundlaget i indkomståret 2017 med 58.953 kr. fordelt på A-skat med 16.271 kr. og arbejdsmarkedsbidrag med 4.716 kr.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at virksomhedens repræsentant har gjort gældende, at dansk ret skal fortolkes i overensstemmelse med folkeretten, jf. OECD’s modeloverenskomst.

For så vidt angår hæftelse er den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten finder, at virksomheden hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden har således ikke godtgjort, at den ikke har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne til de pågældende. Virksomheden har i et vidt omfang benyttet sig af udenlandsk arbejdskraft og har haft pligt til at gøre sig bekendt med reglerne herom. Det kan ikke ud fra sagens oplysninger lægges til grund, at der har foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at den kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Virksomheden har derfor for omhandlede periode været pligtig at indeholde og indberette arbejdsudlejeskat for udenlandske medarbejdere, ligesom virksomheden hæfter for den manglende indeholdelse.

Den påklagede afgørelse ændres dog for så vidt angår den talmæssige opgørelse.