Kendelse af 10-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-07-2020

Journalnr. 18-0004973

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for hensættelser på i alt 135.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev påbegyndt den 15. marts 1996. Klageren har overfor SKAT oplyst, at hun laver bogføring og hendes kunder primært er kunstnere.

Klageren ejer endvidere [virksomhed2] ApS, som ifølge SKAT har samme aktiviteter som enkeltmandsvirksomheden. Klageren har overfor SKAT oplyst, at der ikke var en klar opdeling af arbejde og kunder mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden pga. klagerens sygdom i årene 2014, 2015 og 2016.

SKAT har konstateret, at der er foretaget hensættelser på 135.000 kr. i indkomståret 2014. Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer for indkomståret 2014, at der under konto 8212 Afsat har været hensat 20.000 kr. til migration og lign., 15.000 kr. til småanskaffelser og 100.000 kr. til fremmedhjælp.

Som dokumentation for de 100.000 kr. afsat til fremmedhjælp har klageren fremlagt en faktura udstedt af [virksomhed2] til [virksomhed1] dateret den 31. december 2014. Fakturanummeret er angivet som ”proforma 01 IGV”. Det fremgår af fakturaen, at der er tale om igangværende arbejde for 2014. Det fremgår, at der i 1. og 2. kvartal er opkrævet 30.000 kr. pr. kvartal, og i 3. og 4. kvartal er der opkrævet 20.000 kr. pr. kvartal, svarende til i alt 100.000 kr. Det fremgår af fakturaen, at der ikke skal svares moms af ydelsen.

Skatteankestyrelsen har anmodet om en redegørelse af det igangværende arbejde. Dette er ikke fremkommet. På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler blev det oplyst, at arbejdet blev udført i en periode, hvor klageren var syg, og der derfor ikke var sket en klar opdeling af arbejdet mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden ved faktureringen af enkelte kunder. Den udstedte faktura på 100.000 kr. var et udtryk for, at klageren opdelte det udførte arbejde korrekt, således at regnskaberne var retvisende.

Ifølge SKAT har virksomheden fratrukket 100.000 kr. i 2014. Det fremgår af kontospecifikationerne for 2015, at der er indtægtsført 100.000 kr. i 2015.

Det fremgår af kontospecifikationerne for [virksomhed2] ApS, at selskabet den 31. december 2014 har indtægtsført 100.000 kr. vedrørende igangværende arbejde og udgiftsført 100.000 kr. til igangværende arbejde den 31. december 2015.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de resterende 35.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for hensættelser på i alt 135.000 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan der fratrækkes udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Med dette menes der, at driftsudgifter først kan trækkes fra, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale, og udgiften kan gøres endeligt op.

SKAT mener ikke, at Statsskatteloven indeholder hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser.

SKAT kan ikke godkende fradrag for hensættelser for indkomståret 2014 med 135.000 kr.

Bemærkninger efter indsigelse.

SKAT har gennemgået den udleverede faktura og den tilsendte bogføring fra selskabet [virksomhed2] ApS.

Af bogføringen fremgår det, at der for året 2014 bogføres 100.000 kr. som igangværende arbejder. Og for året 2015 tilbageføres de 100.000 kr. Begge år bliver der ikke beregnet moms af beløbene. Umiddelbart ser det ikke ud til, at de 100.000 kr. kommer til beskatning inkl. moms i selskabet. Men udlignes til 0 kr.

Af den udleverede faktura fremgår det, at der ikke er beregnet moms på fakturaen.

Af den tilsendte Erhvervsgiro for virksomheden [virksomhed1] for 2015 fremgår beløbene ikke.

Ud fra ovenstående kan SKAT ikke godkende fradrag for igangværende arbejder 100.000 kr. for året. SKAT fastholder forhøjelsen på 135.000 kr.

(...)”

Skattestyrelsen har den 27. juli 2018 udtalt følgende:

”(...)

SKAT har udtaget indkomstår 2015 til kontrol. Ved denne gennemgang er det konstateret, at skatteyder har foretaget nogle hensættelser af forskellige beløb. Hensættelserne går både frem i tid men også bagud.

Skatteyder har bl.a. foretaget en hensættelse som vedrører fremmed arbejde.

Skatteyder har et ApS, som har samme aktivitet som enkeltmandsvirksomheden og her har ApS'et foretaget noget arbejde for enkeltmandsvirksomheden.

Ved SKATs gennemgang konstateres det, at der er lavet en hensættelse i 2014 på 100.000 kr. som er fratrukket i enkeltmandsvirksomheden i 2014 og indtægtsføres i ApS'et i 2014. Der bliver ikke beregnet moms af beløbet på fakturaen.

Hensættelsen bliver så tilbageført i indkomståret 2015 således, at der i enkeltmandsvirksomheden bliver indtægtsført de 100.000 kr. Og i ApS'et bliver fratrukket 100.000 kr.

For at SKAT kan opgøre indkomståret 2015 vedrørende enkeltmandsvirksomheden korrekt, uden hensættelser, har SKAT været nødt til at nægte fradrag for hensættelsen i 2014, og giver så fradrag for de dokumenterede beløb vedrørende fremmed arbejde i 2015.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke er tale om en reel faktura idet der på fakturaen står proforma 01IGV under fakturanummer. Endvidere fremgår beløbet ikke af bankkontoen. Der bruges samme bankkonto til både enkeltmandsvirksomheden og ApS'et. Og der er ikke beregnet moms på fakturaen.

Momsen er heller ikke afregnet i SKATs systemer.

SKAT har endvidere forhøjet med 35.000 kr. som også stammer fra hensættelse. Det er 20.000 kr. som vedrører kontoen Migration & edb hjælp og 15.000 kr. som vedrører kontoen småanskaffelser (afsat til køb af ny computer i 2015).

(...)”

Skattestyrelsen har den 14. august 2019 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagers opfattelse

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsens udtalelse

Indkomståret 2014

Ikke godkendt fradrag for hensættelser

135.000 kr.

0 kr.

135.000 kr.

135.000 kr.

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Klager har siden 15. marts 1996 drevet virksomheden [virksomhed1] bogføring der primært beskæftiger sig med bogføring for kunstnere. Klager ejer endvidere [virksomhed2] ApS der har samme aktiviteter som enkeltmandsvirksomheden.

Klager har oplyst, at der grundet sygdom ikke har været en klar opdeling af arbejde og kunder mellem selskabet og enkeltmandsvirksomheden i indkomstårene 2014- 2016.

Af virksomhedens kontospecifikationer fremgår, at der under konto 8212 var hensat 20.000 kr. til migration og lign., 15.000 kr. til småanskaffelser og 100.000 kr. til fremmedhjælp. Klager har hensættelser på i alt 135.000 kr. i indkomståret 2014.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for hvad de 35.000 kr. vedrører.

Som dokumentation for 100.000 kr. afsat til fremmedhjælp har klager fremlagt faktura udstedt af [virksomhed2] ApS den 31. december 2014.

Virksomheden [virksomhed1] bogføring har fratrukket 100.000 kr. i 2014 og ifølge kontospecifikationerne for 2015 er der indtægtsført 100.000 kr. i 2015.

Af kontospecifikationerne fra [virksomhed2] ApS fremgår, at selskabet den 31. december 2014 har indtægtsført 100.000 kr. vedrørende igangværende arbejde og udgiftsført 100.000 kr. til igangværende arbejde den 31. december 2015.

Det bemærkes, at der bruges samme bankkonto til både enkeltmandsvirksomheden og ApS’et, samt at beløbet på 100.000 kr. ikke fremgår af bankkontoen.

Bevisbyrden for afholdelse og størrelsen af en udgift, samt for at udgiften er fradragsberettiget påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Der henvises her til SKM2004.162HR. Da klager ejer både selskabet og virksomheden som faktura er udstedt mellem er der tale om interesseforbundne parter, hvilken jf. retspraksis medfører en skærpet bevisbyrde.

Klager har ikke oplyst, hvad det igangværende arbejde vedrører. På det foreliggende grundlag kan det ikke antages, at der er tale om en garantiforpligtigelse eller en serviceydelse, der kan fradrages som en hensættelse. Udgangspunktet er herefter, at der ikke er hjemmel i Statsskatteloven til at tage fradrag for en hensættelse.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at virksomheden reelt har afholdt en udgift til selskabet [virksomhed2] ApS.

Der er lagt vægt på, at der står ”proforma 01 IGV” på den fremsendte faktura, at der ikke er svaret moms af fakturaen, at det ikke fremgår af fakturaen hvilket arbejde der er udført, samt at beløbet er neutraliseret det efterfølgende indkomstår således, at beløbet ikke har været beskattet.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med 135.000 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Nærværende sag vedrører, hvorvidt der i [person1]s personlige virksomhed, [virksomhed1], er ret til fradrag for en aconto faktura udstedt af det af [person1] ejede selskab, [virksomhed2] ApS, på kr. 100.000 for arbejde udført i 2014. Videre vedrører sagen, hvorvidt der kan fremlægges dokumentation for betaling af en udgift på kr. 35.000.

Det er SKATs opfattelse, at aconto fakturaen er bogført som igangværende arbejder og tilbageført i det efterfølgende indkomstår, uden at der i realiteten er udstedt en faktura på beløbet. SKAT har derfor nægtet fradrag for det, man kvalificerer som en hensættelse.

Det er vores opfattelse, at der er tale om et reelt gældstorhold og betaling af kr. 100.000 i 2014, idet det bemærkes, at skatteansættelserne i såvel selskabet som hos [person1] er blevet påvirket af fakturaen. Videre er det vores opfattelse, at der er fradrag for omkostninger på kr. 35.000.

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der er udstedt en aconto faktura, der har påvirket såvel skatteansættelsen for [person1] i indkomståret 2014 som indkomstansættelsen i selskabet [virksomhed2] ApS i samme indkomstår.

Det gøres gældende, at det beror på en misforståelse og manglende indsigt i regnskabsmaterialet fra SKATs side, når udgiften kvalificeres som en hensættelse, der ikke er fradragsberettiget. Det bestrides, at dette er korrekt og skal lægges til grund ved sagens afgørelse.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at der er ret til fradrag for en udgift på kr. 35.000 i indkomståret 2014. Dette uanset, at det ikke indtil videre har været muligt at fremlægge den præcise dokumentation for udgiftens afholdelse.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste repræsentanten og klageren, at der ikke var tale om en hensættelse vedrørende de 100.000 kr. Der var derimod tale om en reel faktura. Udgiften var blevet udgiftsført hos virksomheden samt indtægtsført i [virksomhed2] ApS. De fastholdte derfor fradraget.

Endvidere blev det oplyst, at klageren kan acceptere, at der ikke bliver godkendt fradrag for de 35.000 kr. som et hensat beløb, da det ikke er muligt at fremlægge dokumentation for udgiften.

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til mødereferatet:

”(...)

Vedrørende fordelingen af arbejdet mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] bemærkes det for god ordens skyld, at det var selve faktureringen af de enkelte kunder, hvor der ikke skete en opdeling, således at fakturering blev opdelt mellem virksomheden og selskabet. Dette skyldtes, som drøftet, [person1]s sygdom og manglende psykiske overskud i perioden. Derfor blev fordelingen af det, i sygdomsperioden, udførte arbejde foretaget ved udstedelse af den drøftede faktura på kr. 100.000.

(...)”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg skal venligst oplyse, at vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og er uforstående overfor den subsumption og kvalifikation, der foretages af virksomhedens drift og de dispositioner, der danner baggrund for sagen. Der henvises i den forbindelse i det hele til vores drøftelser på kontormødet samt vores indsigelser til sagen.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet den 27. maj 2020 ændrede klageren påstand til, at der skal ske en nedsættelse på 100.000 kr., idet klageren accepterede, at der ikke var fradrag for hensættelsen på 20.000 kr. til Migration og edb samt hensættelsen på 15.000 kr. til småanskaffelser.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der kan først tages fradrag for driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale og udgiften kan gøres endeligt op. Bestemmelsen indeholder ikke en hjemmel til at tage fradrag for hensættelser.

I praksis er det dog antaget, at der ved indkomstopgørelsen kan foretages hensættelser til imødegåelse af udgifter ved opfyldelse af garantiforpligtelser. Dette forudsættes, at garantien vedrører mangler, som er tilstede på leveringstidspunktet, men som først kommer til udtryk senere, samt at de beløb, som skal udredes som følge af garantien, ikke er uvæsentlige. Der skal ligeledes være en reel risiko for garantien. Der henvises til Højesterets afgørelse af 10. oktober 2011, offentliggjort som SKM2011.669 HR.

Som udgangspunkt kan der ikke foretages hensættelser til fremtidige udgifter i forbindelse med serviceforpligtelser. I nogle tilfælde kan hensættelser til serviceforpligtelser dog sidestilles med garantiforpligtelser, hvis serviceforpligtelserne er påtaget i forbindelse med et salg, så forpligtelsen er indeholdt i købesummen for det solgte og serviceforpligtelsen har en nær sammenhæng med garantiforpligtelser, som sælgeren samtidigt har påtaget sig. Dette følger af SKM2011.669.HR.

Klageren har ikke oplyst, hvad det igangværende arbejde vedrører. På det foreliggende grundlag er der ikke grundlag for at antage, at der er tale om en garantiforpligtelse eller en serviceydelse, som kan fradrages som en hensættelse. Udgangspunktet er herefter, at der ikke er hjemmel i statsskatteloven til at tage fradrag for en hensættelse.

Fakturaen vedrørende det igangværende arbejde på 100.000 kr. er dateret den 31. december 2014, hvorfor der skal foretages en vurdering af, om der i stedet er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er tale om en faktura mellem to interesseforbundne parter, idet klageren ejer selskabet [virksomhed2] ApS.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at virksomheden reelt har afholdt en udgift til selskabet [virksomhed2] ApS. Der er henset til, at det ikke fremgår af fakturaen hvilket arbejde, der skulle være udført, ligesom der ikke foreligger dokumentation for, at arbejdet reelt er udført. Desuden er der lagt vægt på, at der står proforma 01IGV på den fremsendte faktura.

Endvidere er der lagt vægt på, at det fremgår af selskabets kontospecifikationer, at det i 2015 har neutraliseret den indtægtsførte indtægt på 100.000 kr. ved at udgiftsføre et tilsvarende beløb i 2015. Beløbet er således ikke blevet beskattet, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgiften, da det ikke er dokumenteret, den reelt er afholdt.

Klagerens forklaring om, at fakturaen er udstedt for at gøre regnskabet retvisende, kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren kan således ikke få fradrag for udgiften på 100.000 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.