Kendelse af 26-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2019

Faktiske oplysninger

Klager har haft en livsvarig livrente i [virksomhed1], som [virksomhed2] A/S anmodede SKAT om accept til at ophæve til 40 % afgift. SKAT kunne ikke imødekomme anmodningen.

Det fremgår af telefonsamtale den 7. dec. 2017 mellem SKATs sagsbehandler og [person1] fra [finans1], at ordningen ved sin begyndelse havde police nr. [...1], denne ordning skiftede senere police nr. til [...2] i [finans1].

Det fremgår af skrivelse fra [finans1] dateret 28. juni 2018, at den livsvarige livrente blev oprettet som en arbejdsgiver indbetalt ordning, hvor der har ikke været mulighed for privat indbetaling.

Klager flyttede i 2015 sin pensionsordning til [virksomhed1], police nr. [...3].

Af Skattestyrelsens system fremgår det, at der er indbetalt på police nr. [...1] fra 1997 – 2003. 2004 fremgår med 0 kr., herefter fremgår police nr. [...3] i 2015 med 0 kr.

Af opgørelse dateret 22. december 2016 fremgår det, at den livsvarige livrente pr. 1. april 2017 vil udbetale 476,10 kr. pr. måned, så længe klager lever.

Den livsvarige livrente, police nr. [...3] udgjorde pr. 9. maj 2018 i alt 137.968.75 kr. Klager anmodede den 14. maj 2018, [virksomhed1] om udbetaling af den livsvarige rente, hvilket klager har svaret 60 % i afgift af.

Klager er født i 1951 og har flere pensionsordninger.

SKAT afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodning om ophævelse af livsvarig lisrente til 40 % i afgift.

Som begrundelse er anført:

”Når der aftales mellem pensionskunden og pensionsinstituttet, at en pensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold ændres til en pensionsordning oprettet uden for et ansættelsesforhold, er det faktisk en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning til en privattegnet pensionsordning af samme type. Pensionsordningen er fremover en ny individuel aftale indgået mellem pensionskunden og pensionsinstituttet om en privattegnet pensionsordning uden for et ansættelsesforhold og der oprettes en ny police, hvor pensionsopspareren selv har mulig for at foretage egne private indbetalinger. Dette er også tilfældet, selv om hovedparten af vilkårene i den nye police svarer til de vilkår, der var aftalt i den hidtidige aftale om den arbejdsgiveradministrerede pensionsordning.

SKAT har ikke modtaget dokumentation på, at du ikke selv har mulighed for at indbetale på ordningen.

Ved engangsudbetaling eller ved et tilbagekøb af den privattegnede pensionsordning skal der betales en afgift på 60 %, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1.

Såfremt man alene af systemtekniske årsager har registreret en arbejdsgiveradministreret livrente som en privat livrente uden at der er ændret i aftalegrundlaget, skal ordningen fortsat være indberettet som en arbejdsgiverordning til CPS og ordningen vil stadig kunne udbetales mod tilbagebetaling af afgift på 40 % efter PBL § 29 stk. 3.

SKAT finder ikke, at ordningen kan ophæves efter reglerne i PBL § 29 stk. 3 og 4 til 40 %, da ordningen har været indberettet som privat ordning siden 2004. SKAT lægger ligeledes vægt på, at du selv har skrevet under på dokument vedr. ordningen, hvor der er afkrydset i "privat ordning”. ”

I forbindelse med klagebehandlingen har Skattestyrelsen fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”(...)

Vi har følgende at tilføje til sagen:

Efter SKAT har truffet den påklagede afgørelse, har vi fået kendskab til, at Landsskatteretten den 25. juni 2018 har truffet en afgørelse med sagsnr. 15-2263363.

Kendelsen vedrører pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og hvor arbejdsgivernes indbetalinger er indstillet. De forsikrede indgår aftale om at fortsætte forsikringsydelserne ved at indbetale for egen regning, da finder Landsskatteretten, at forsikringsaftalen fortsætter uændret. Landsskatteretten konkluderer, at der ikke er tale om, at der indgås en ny forsikringsaftale.

Vi udleder af kendelsen, at en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold bliver ved med at være en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, selv om arbejdsgiver holder op med at indbetale til ordningen og forsikringstager fortager egne indbetalinger til pensionsordningen inden for de eksisterende rammer.

Den påklagede afgørelse er ikke overensstemmende med Landsskatterettens kendelse, fordi det ikke er den praksis, som SKAT har haft i forhold til pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3. Vi har i vores afgørelse lagt til grund, at der er indgået en aftale med [virksomhed1] om, at den overførte livsvarige livrente fra [finans1] er en ny privat pensionsordning. SKATs praksis i forhold til pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3 har været, at hvis pensionsordningen er blevet en privat ordning, så er den ikke omfattet af bestemmelsen.

I vores afgørelse af 3. maj 2018 i afsnittet om " Indsigelse samt SKAT' s bemærkninger" skriver vi følgende:

SKAT vil dog gøre opmærksom på, at der ikke er taget stilling til om ordningens størrelse opfylder betingelserne til ophævelse efter reglerne i PBL § 29 stk. 3 og 4, da den beløbsmæssige fordeling af de forskellige pensionstyper ikke fremgår af den del af§ 41-overførslen (aftalenummer [...12] i [finans1]), som er fremsendt til SKAT

Skattestyrelsens sagsbehandler har bedt om dokumentation for pensionsaftalernes indhold og pensionsordningens størrelse, hvilket også fremgår af sagens akter.

Det ses, at [finans1] ved mail bl.a. af 11. januar 2018 oplyser, at der er overført ca. 3.000.000 kr. fra [person2]s livsvarige livrente til [virksomhed1]. Af § 41-overførelsen fra [finans1] ses også, at den livsvarige livrente (oplyst som Skat 1, der er skattekoden for en privat livsvarige livrente) er oprettet 1. januar 1972 og ikke som oplyst af klager i 2004.

Hvis vi på det tidspunkt, hvor vi traf afgørelse i den påklagede sag, havde kendt resultatet af Landsskatterettens kendelse af 25. juni 2018, ville vi ikke have afgjort sagen uden at have taget stilling til om betingelserne i PBL § 29, stk. 3 var opfyldt, herunder om ordningens størrelse opfylder betingelserne til ophævelse efter reglerne.

[virksomhed1] har pr. 22. maj 2018 indberettet udbetaling af [person2]s privat tegnet livrente med følgende beløb:

Ordningens samlede værdi: Afgiftspligtig værdi:

Ind. 72-79:v. 31/12-79:

Beløb til afregning (svarende til 60 % afgift):

136.128 kr.

136.128 kr.

39.586 kr. 81.660 kr.

Ud fra ovenstående indberetning ville PBL § 29, stk. 3 kunne anvendes og afgiften skulle kun havde været 40 %, hvis det dokumenteres, at den årlige grundudbetaling ville være under 10.700 kr., og derved kunne holde sig under Skattestyrelsens beløbsgrænse for konvertering af pensionsordninger med løbende udbetalinger til engangsudbetaling (PBL § 29, stk. 3) som i 2018 er på 10.700 kr. i årligt grundbeløb.

Vi ville derfor havde bedt [virksomhed1] om en redegørelse for, hvorfor den overførte værdi, vedrørende livsvarig livrente (skattekode 1) fra [finans1], er reduceret fra ca. 3 millioner kr. i 2015 til et beløb, der medfører en årlig ydelse på under 10.200 kr., som oplyst af [person3], [virksomhed2] A/S.”

Klagers opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om ophævelse af livsvarig rente til 40 % i afgift.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Skat i [by1] har behandlet en forespørgsel fra [virksomhed2] A/S om tilladelse til ophævelse af min livrente mod betaling af en afgift på 40 jf. Pensionsbeskatningslovens § 29 stk.3. Skat er nået frem til at afgiften skal være 60 % jf. Pensionsbeskatningslovens § 29 stk. 1 med henvisning til, at min livrente ikke lever op til forudsætningerne i stk. 3 og 4.

Jeg mener at ordningen opfylder lovens krav med følgende begrundelser:

Supplerende oplysninger:

Som nævnt er ordningen etableret i 1998 i forbindelse med min ansættelse i [finans2] A/S. Jeg fratræder min stilling i 2004 hvorefter ordningen ændres til en præmiefri ordning. Samtidig omklassificerer [finans1] ordningen til en privat ordning af systemtekniske årsager fordi de ikke kan administrere en ønsket højere omkostningsstruktur under deres arbejdsgiverordning. Siden 2004 har [finans1] derfor indberettet ordningen som en privatordning. Dette har [finans1] bekræftet jf. vedlagte mail. I Skats afgørelse lægges der vægt på at ordningen har været indberettet som en privatordning. Skat understreger også at når en ordning ændres fra at være en arbejdsgiverordning til en privatordning skal der udarbejdes en ny police. [finans1] har aldrig udarbejdet en ny police-de har end ikke orienteret mig om deres tekniske ændring jf. vedlagte mail. Derfor kan jeg ikke lægges til last, at [finans1] gør som de har gjort.

I september 2015 overførte jeg mine pensionsordninger til [virksomhed1] via forsikringsmæglerne [virksomhed3] herunder også den omhandlede ordning på uændrede forsikringsvilkår, men til et fastrentemiljø hvilket produkt [finans1] ikke havde. Ordningen er overført som en PBL § 41 overførsel. Skat har i sin afgørelse lagt vægt på, at jeg har underskrevet en § 41 overførsel hvor der er afkrydset i feltet privat ordning. [virksomhed2] har jf. vedlagte mail bekræftet at de fejlagtigt har afkrydset det forkerte felt. Jeg har ikke bemærket det afkrydsede felt og mener ikke, at man på den baggrund kan afgøre at ordningen kan klassificeres til en privattegnet ordning. Heller ikke [virksomhed1] har udarbejdet ny police. Ordningen er etableret af min daværende arbejdsgiver [finans2] som jeg forlod i 2004. Alle indbetalinger på ordningen kan henføres til til [finans2], som også [finans1] har bekræftet.

Jeg mener at Skat har truffet en fejlagtig afgørelse og jeg føler mig dårligt behandlet. Ordningen har jeg fået ophævet i maj d.å. og der er afregnet 60 % til Skat eller 81.660 kr. Jeg kan tilføje, at jeg har en anden noget større livrente som er etableret i 1972. Ordningen er under løbende udbetaling. De 2 ordninger har ikke noget med hinanden at gøre og Skat har oplyst at afgiftskravet relaterer sig den enkelte ordning og ikke hvad man har samlet set. Det forudsættes naturligvis at man ikke har opdelt en bestående ordning hvilket ikke er tilfældet her.

Jeg vil meget gerne møde op til en personlig konsultation for at uddybe min klage. ”

Endvidere har klager kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen oplyser at Landsskatteretten den 25. juni har truffet afgørelse om, at pensionsordninger som er oprettet som et led i et ansættelsesforhold, og hvor arbejdsgiverens indbetalinger er er indstillet, fortsat skal betragtes som en arbejdsgiverordning, selvom forsikringstager selv fortsætter med indbetalinger på ordningen. På min omhandlede ordning standsede min arbejdsgiver [finans2] indbetalingerne fordi jeg fratrådte min stilling i selskabet. [finans1] har derefter omklassificeret min ordning til privat ordning af systemmæssige årsager. I forbindelse med min ophævelse af samarbejdet med [finans1] Koncernen flyttede jeg mit samlede pensionsforsikringsarrangement til [virksomhed1] på samme forsikringsmæssige vilkår som var gældende for dem i [finans1]. Jeg har altså ikke etableret en ny ordning i [virksomhed1], men blot flyttet en bestående ordning. Jeg har f.eks. ikke modtaget en ny forsikringspolice, jeg har kun underskrevet overførselsanmodningen og i øvrigt aldrig selv indbetalt på ordningen. [virksomhed1] har erkendt, at de ved en fejl har sat et kryds fejlagtigt i privat ved ordningen angiveligt fordi [finans1] af interne systemmæssige årsager omklassificerede ordningen til privat i 2004. Dette har de bekræftet overfor Skattestyrelsen.

Jeg mener i øvrigt, at Landsskatterettens afgørelse helt og aldeles tilsidesætter Skattestyrelsens argument om at den flyttede ordning til [virksomhed1] er ny og derfor skal beskattes med 60 %. Også i [virksomhed1] er det en gammel ordning og hvor alle indbetalte midler har været arbejdsgiverrelaterede. Det kan ikke være rigtigt, at størrelsen af afgiften er afhængig af om jeg er kunde i [finans1] eller [virksomhed1] med den samme ordning.

Dernæst mine kommentarer til Skattetyrelsens kommentarer til hvorvidt min Livrente overholder lovens regler vedr. størrelsen af ordningen. Den omhandlede ordnings værdi er opgjort til 136 t.kr. Ordningen ville ved løbende udbetalinger give et beløb på 457 kr. pr. måned eller 5.484 kr. p.a. Det har [virksomhed1] naturligvis oplyst til Skattestyrelsen. Derved lever ordningen op til reglerne om en 40 % afgift. Ordningen er etableret i 1998 i forbindelse med jobskifte til [finans2] og har dermed ikke noget at gøre med den anden livrente på 3 mio. kr. Denne ordning er etableret i 1972 i forbindelse med min ansættelse i [finans3]. Denne ordning har siden 1998 været sovende da jeg skiftede job. Der er altså tale om 2 forskellige ordninger med hver sin arbejdsgiver. Den store ordning havde [finans4] som arbejdsgiver. Skattestyrelsen har ved flere lejligheder oplyst, at de bedømmer afgiften ved ordningerne særskilt med mindre der er tale om ordninger som er delt op. Det er der ikke tale om her. Det har [finans1] naturligvis bekræftet. Skattestyrelsen undrer sig over at ordningen i [virksomhed1] er reduceret fra 3 mio. kr. til 136 t.kr. De har tilsyneladende ikke forstået, at der er tale om 2 separate ordninger. Ordningen på 3 mio. kr. er i øvrigt flyttet til [virksomhed4] da jeg ønskede at samle mit engagement der i forbindelse med min pensionering. [virksomhed1] ønskede, af årssager jeg aldrig har forstået, helbredsundersøgelser vedr. den lille ordning for at ville flytte den til [virksomhed4]. Det orkede jeg ikke hvorfor jeg har bedt om at få den udbetalt. Jeg håber min redegørelse kan bringe lidt mere klarhed over sagen. Jeg vil meget gerne uddybe den over for den sagsbehandler som får denne sag. ”

Landsskatterettens afgørelse

Af pensionsbeskatningsloven §1A, stk. 2, fremgår det at, personer født i perioden til og med den 31. december 1958 er pensionsudbetalingsalderen 60 år.

Af pensionsbeskatningslovens § 2, § 2 nr. 4 og § 2 nr. 4 litra a, fremgår det at, en pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, idet kravet om lige store ydelser ikke gælder pensionsordninger omfattet af nr. 1, og som udbetales fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af en alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet,

Af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3, fremgår at ved tilbagekøb af en forsikring, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, til en engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende ydelser, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et grundbeløb på 9.700 kr. (2010-niveau) årligt, jf. dog stk. 4. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 4, fremgår at reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede eller medlemmet er tildelt invalidepension.

Der er uenighed mellem SKAT og klager, om hvorvidt klager opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 3 og 4.

Det er rettens opfattelse at klager opfylder betingelserne i pensionsbeskatningsloven § 1A stk. 2 da klager er født i 1951, endvidere er det rettens opfattelse at pensionsordningen er om fattet af bestemmelserne i Pensionsbeskatningsloven § 2 nr. 4., hvorefter den livsvarige livrente som udgangspunkt kan ophæves hvis betingelserne i § 29, stk. 3 og 4 er opfyldt.

Det fremgår af skrivelse fra [finans1] dateret 28. juni 2018, at pensionsordningen oprindeligt var en arbejdsgiverindbetalt ordning, der af systemtekniske årsager blev ændret til en individuel ordning. Det fremgår ligeledes af skrivelsen, at der ikke har været mulighed for at indbetalt privat på ordningen. Retten finder derfor at den livsvarige livrente er oprettet som et led i et ansættelsesforhold.

Endvidere fremgår det af skrivelse fra [virksomhed1] dateret 22. december 2016, at den månedlige udbetaling pr. 1. april 2017 vil udgøre 476,10 kr. så længe klager lever. Hvilket svare til en årlig udbetaling på 5.712,20 kr.

På baggrund af ovenstående er det rettens vurdering, at klager opfylder betingelserne i personbeskatningslovens § 29, stk. 3 og 4.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse og giver klager medhold i den nedlagte påstand.