Kendelse af 22-07-2021 - indlagt i TaxCons database den 25-09-2021

Faktiske oplysninger

SKAT nu Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2015, på baggrund af indsættelser på konto ejet af klageren.

SKAT er i forbindelse med projekt ”pengeoverførsler” blevet gjort opmærksom på, at klager har overført penge til udlandet.

SKAT fik den 24. august 2017 informationer om transaktioner på kontoen.

Forslag til afgørelse blev udsendt 13. februar 2018, hvorefter klageren 20. februar 2018 anmodede om udsættelse for bemærkninger til forslag til afgørelse. Fristudsættelsen blev imødekommet med ny frist 16. marts 2018.

Klageren anmodede 23. februar 2018 om møde med sagsbehandler ved SKAT. Mødet blev afholdt 12. marts 2018. Klageren sendte efterfølgende samme dag materiale til SKAT i form af e-mails, udbetalingsspecifikationer samt notesbog. SKAT udsendte herefter afgørelse 5. april 2018.

Skattestyrelsen har 27. august 2018 kommet med bemærkninger til klagen indsendt til Skatteankestyrelsen, hvori der redegøres for sagsbehandlingen ved SKAT.

Klageren havde en bankkonto i [finans1] reg. nr. [...] konto nr. [...22] i perioden 19. september 2011 – 20. marts 2015. Kontoen blev hovedsageligt brugt til overførsler til udlandet.

Klageren har til SKAT forklaret, at kontoen har [person1]eret som konto for flere herboende burmesere. Klageren har stået til rådighed således, at burmeserne har kunne sende penge til deres familiemedlemmer i udlandet.

Det fremgår af kontoudtog fra klagerens bankkonto, at der er indsat følgende beløb:

Der er i årene overført fra kontoen:

Hovedparten af overførslerne er fortaget til udlandet.

Klageren selv har indsat i alt 255.018 kr. på kontoen fordelt således:

Klagerens ægtefælle, [person2], har overført 246.980 kr. i alt til kontoen fordel således:

Klagerens barn [person3], født 2005, har overført i alt 139.150 kr. til kontoen fordelt således:

I alt er der overført 641.148 kr. fra klagerens husstand i den periode kontoen var oprettet, 11. september 2011 – 20. marts 2015.

Den 14. oktober 2014 overføres der sidste gang til udlandet, indsætninger fra privatpersoner stopper 18. marts 2015, 18. marts 2015 overføres 47.685 kr. fra kontoen til klagerens lønkonto, hvorefter kontoen lukkes pr. 20. marts 2015.

Der er indhentet kontoudtog for klagerens lønkonto, reg nr. [...] konto nr. [...28], for perioden 1. januar 2011 - 19. marts 2015, hvoraf det fremgår, at der er fortaget flere kontante indbetalinger på op til 30.000 kr. Derudover fremgår det, at der fra kontoen er overført 157.000 kr. i årene 2013 og 2014 til udlandskontoen. Endvidere ses der overførsler fra privatpersoner i beløbsstørrelsen 251 kr. – 13.000 kr. I alt er der indsat 158.247 kr. på kontoen.

Der er indhentet kontoudtog for kontoen, reg nr. [...] konto nr. [...77], for [person2] for perioden 18. januar 2011 – 16. februar 2015, hvoraf det fremgår, at der er fortaget flere kontante indbetalinger i beløb op til 25.000 kr. Derudover ses der overførsel fra udenlandskontoen på 100.000 kr. samt overførsler fra privatpersoner på beløb op til 70.000 kr.

Der er fremlagt kontoudtog for klagerens barn [person3], reg nr. [...] konto nr. [...52] for perioden 1. september 2010 - 24. april 2015, hvoraf det fremgår, at der er overført 139.150 kr. til udlandskontoen, og at indsætninger på barnets konto hovedsageligt er fortaget af klageren og ægtefælle.

Der er endvidere fremlagt flere mails på burmesisk til henholdsvis [person4] og [person5], hvoraf det efter klageren udsagn fremgår, hvilke personer der skal modtage hvilke beløb. Derudover er der fremlagt e-mail på burmesisk for perioden 10. september 2013 – 27. oktober 2014, hvoraf det fremgår, at der bliver sendt et beløb i danske kroner.

Der er fremlagt en opgørelse over beløb, som klageren ikke kan redegøre for i perioden 20. februar 2013 – 6. juni 2015, i alt indbetalinger på 53.800 kr. og hævninger på i alt 259.743,60 kr.

Der er fremlagt kopi af klagerens håndskrevet notesbog, hvoraf der fremgår dato, navn på indbetaler, navn på modtager i udlandet, beløb i kr., kurs, samt beløb i udenlandsk valuta for perioden 20. december 2011 - 22. december 2014. Teksten er overstreget med tusch og læsbarheden er varierende.

Der er fremlagt stikprøveopgørelse udarbejdet af repræsentant og klager, vedrørende hvilke puljer beløbene fra klagerens notesbog er overført til udlandet.

Klageren har haft enkeltmandsvirksomhed 1. maj 2013 – 6. august 2014. Virksomheden var registreret som en frugt og grønt forretning.

Klageren har i forbindelse med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 29. april 2020 fremlagt erklæring dateret 4. maj 2020 fra [person6], hvoraf det fremgår.

”This is to certify that the money sent from Mr [person1] about 5 yeas ago was a collective remittance from Myanmar people in Danmark to support their families back in Myanmar.

We understand that the money Mr [person1] remitted to us was not his own money but he just help to remit others' money to their families.

As there was no official money transfer services such as [finans2] available in Myanmar back then, we helped to receive the money remitted from Mr [person1] in Singapore dollars and transferred it to their families or relatives in Myanmar. That money was used for supporting their families' daily expenses.

We have not received any money transfer from Mr [person1] for about 5 years as every Myanmar people in Danmark are now able to transfer money directly to their families”

Endvidere er der fremlagt udateret erklæring på engelsk fra [person6], hvoraf det fremgår:

“Mr [person4] and we are is working together and helping to Myanmar people before last 5 years ago!

Therefore, Mr [person1] is just helping Myanmar people to remit their money to their families in Myanmar.”

Der er endvidere fremlagt udaterede erklæringer fra flere navngivne personer på dansk.

”Jeg hedder [person7] og præst i [...] på [adresse1] i [by1].

Jeg vil gerne beskrive, at [person1] hjalp os med at sende penge til mine familier i Myanmar som frivilligt fordi den gang var ingen [finans2] i Myanmar. Det betyder også at vi myanmar-chin hjælper hinaden og familen i mynamar modtog alle pengene.

Med venlig hilsen..

[person7] [...]

[adresse2]

[by1]”

”Vores famillier har modtaget alle de penge som [person1] har sendt til Burma (Myanmar). Det er ikke [person1]´s penge han sender. Det er vores eget peng, hvor han hjælper med at sende til vores famillien.

Med venlig hilsen

[person8] (Cpr-[...])”

”Familien havde modtaget de peng [person1] havde sendt til Burma (Myanmar), da der ikke var [finans3] I Burma før 2015. Det var ikke [person1]´s eget peng han sendt. Det var vores peng han havde hjulpet til at sende vores famillien da vi ikke kunne selv det. Det var frivillig han hjælpe os.

Med venlig hilsen [person9] (Cpr-[...])”

”Vores famillier har modtaget alle de penge som [person1] har sendt til Burma (Myanmar). Det er ikke [person1] s penge han sender. Det er vores eget peng, hvor han hjælper med at sende til vores famillien.Det var frivillig han hjælpe mig.

Med venlig hilsen

[person10] ([...])”

”Jeg hedder [person11] go præst I [...] nu. Familien havde modtaget de peng [person1] havde sendt til Burma (Myanmar), da der ikke var [finans3] I Burma før 2015. Det var ikke [person1]´s eget peng han sendt. Det var vores peng han havde hjulpet til at sende vores famillien da vi ikke kunne selv det. Det var frivillig han hjælpe os.

MVH

[person11]

(Cpr [...])”

Derudover er der fremlagt eksempel på oversættelse af mailkorrespondance mellem klager og personen som uddelte pengene i Burma, hvoraf der fremgår, hvem der afsender, modtager og beløbet til de enkelte familier.

Endelig har klageren fremlagt udateret dokument med overskriften ”[person1] får ikke penge, han arbejder frivilligt”. Af dokumentet fremgår 63 underskrifter.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 373.685 kr. for indkomstår 2011, 1.796.056 kr. for indkomstår 2012, 2.378.261 kr. for indkomstår 2013, 1.558.512 kr. for indkomstår 2014 og 110.364 kr. for indkomstår 2015.

Som begrundelse er anført:

”Materielt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skattepligtig skal selvangive sin indkomst i henhold til bestemmelserne i skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1.

Det fremgår af skattekontrollovens § 6B, stk. 1, at en skattepligtig efter anmodning skal oplyse formuen ved indkomstårets begyndelse og slutning, samt oplyse om størrelsen og arten af ændringer i formuen, herunder om hovedposter i privatforbruget.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet kan skatteansættelsen ske skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Når SKAT påviser indtægter på en konto, som den skattepligtige har fuldmagt til, som ikke ses at være selvangivet, er det efter praksis den skattepligtige, der skal bevise, at disse indtægter ikke kan danne grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten. Eksempelvis fordi indtægterne ikke tilhører den skattepligtige eller fordi de består af skattefrie eller tidligere beskattede midler. Der henvises til SKM 2008.905H.

Du har forklaret, at du har hjulpet herboende landsmænd med at overføre penge til deres familie i Myanmar/Burma. Du har fremlagt billeder af siderne fra en notesbog, hvori du har noteret overførslerne. Du har også dokumenteret, at du har sendt mails, hvor du har oplyst din kontakt om hvilke udbetalinger, der skulle foretages.

Noterne er håndskrevne og er efterfølgende overstreget med tusch i forskellige farver. Det er derfor vanskeligt at læse alle notaterne. SKAT har sammenlignet de læsbare noter med kopi af dine mailkopier og kan se, der er nøje overensstemmelse mellem dem.

Vi har herefter sammenholdt notaterne med indbetalinger på bankkontoen for at se, om der er en sammenhæng mellem navne og beløb i notesbogen med de navne og beløb, der fremgår af bankkontoudtog. Det har ikke været muligt for os med sikkerhed at finde de samme navne. Beløbene i notaterne er typisk skæve beløb, mens indbetalinger typisk er i runde beløb.

Vi har forsøgt at finde en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger på bankkontoen, Det har ikke været muligt at afstemme.

Vi har prøvet at sammentælle beløb på mails, for at afstemme dem til udlandsoverførslerne. Dette har heller ikke været muligt.

På kontoen er der nogle transaktioner, der fremstår atypiske i forhold til de øvrige poster. Det tyder på en blandet anvendelse af kontoen, muligvis også transaktioner i forbindelse med din virksomhed,

[virksomhed1] samt overførsler til andre konti:

Af de oplysninger, SKAT har modtaget fra [finans1], fremgår det, at hovedparten af udbetalingerne på kontoen er foretaget til [person13] i [England] frem til 9. december 2011 og siden til [person14] i Singapore. Der er dog også udbetalinger til Tyskland og Thailand.

Det bemærkes, at overførsler til udlandet er ophørt 16. oktober 2014, selvom der fortsat er indbetalinger på kontoen.

Selv om SKAT kan se, at der er sammenhæng mellem dine notater og dine mailkopier, så har det ikke givet mulighed for at følge pengetransaktionerne fra indbetalinger til udbetalinger.

Det materiale, vi har modtaget, kan ikke dokumentere, at indbetalingerne på kontoen ikke tilhører dig. Det dokumenterer heller ikke, at indbetalingerne er skattefrie for dig, eller hidrører fra indkomst, som tidligere er beskattet hos dig.

Du har ikke dokumenteret, om der er en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger. SKAT har derfor anset, at udbetalingerne er kapitaludgifter, der er indkomsten uvedkommende.

Du har oplyst, at du har foretaget pengeoverførsler for andre. SKAT anser pengeoverførsler for erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der burde foreligge bogføring og regnskaber for en sådan aktivitet. Du har ikke søgt tilladelse til at foretage pengeoverførsler hos Finanstilsynet og har ikke på andre måder tilkendegivet, eksempelvis gennem information på internettet, at du har drevet virksomhed med pengeoverførsler. Der foreligger derfor ingen objektive beviser for, at du har drevet virksomhed med pengeoverførsler.

SKAT anser dig derfor for at have en skærpet bevisbyrde for, at du ikke er rette indkomstmodtager for de midler, der er indsat på kontoen. Du har ikke løftet den bevisbyrde.

SKAT anser dig derfor for at være skattepligtig af 2011: 373.685 kr.

2012: 1.796.056 kr.

2013: 2.378.261 kr.

2014: 1.558.512 kr.

2015: 110.364 kr.

Indkomsten er personlig indkomst, ifølge personskattelovens § 3 og er omfattet af reglerne om, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Formelt

Ansættelsesfrister

Den ordinære frist for at sende forslag til ændringer af skatteansættelsen er i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. punktum, den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Da du har været erhvervsdrivende i indkomståret 2014 er ansættelsen for dette år omfattet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26. Nærværende forslag til skatteansættelse er derfor rettidig for 2014.

Skatteministeren har fastsat kortere frister for ændring af skatteansættelsen for personer med enkle økonomiske forhold i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 3. punktum, jævnfør § 1 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Da du var lønmodtager i 2015 og 2016, er skatteansættelsen for disse år almindeligvis omfattet af den korte ligningsfrist. I henhold til bekendtgørelsen var fristen for skatteansættelsen af indkomståret 2015 den 30. juni 2017 i henhold til bekendtgørelsens § 1. Fristen for skatteansættelsen af indkomståret 2016 er den 30. juni 2018.

Af bekendtgørelsens § 3 fremgår det imidlertid, at de kortere frister ikke gælder, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

SKAT har ikke tidligere haft kendskab til, at du i 2011-2015 har haft indtægter, der ikke var selvangivet. SKAT anser det for minimum groft uagtsomt, at du ikke har selvangivet disse indtægter, hvorfor betingelserne for en ansættelse med henvisning til bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Når ansættelsen sker med grundlag i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår det af § 27, stk. 2, at ansættelsen skal ske inden 6 måneder efter, at SKAT har fået kendskab til, at ansættelsen kan foretages efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27. SKAT finder, at dette kendskabstidspunkt er den 24. august 2017, hvor vi modtog information om transaktioner på bankkontoen. Forslaget blev sendt den 13. februar 2017. Fristen for udsendelse af forslag indenfor 6 måneder fra kendskabstidspunktet er dermed overholdt.

Der skal træffes afgørelse inden 3 måneder efter udsendelse af forslag til skatteansættelse, når ansættelsen sker i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, jf. § 27, stk. 2. Afgørelsen skal derfor træffes senest den 13. maj 2018.”

I forbindelse med behandling af klagesagen har Skattestyrelsen udtalt:

”Der nedlægges påstand om, at afgørelsen er ugyldig på baggrund af mangelfuld sagsbehandling manglende efterlevelse af officialprincippet.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om mangelfuld sagsbehandling i form af manglende efterlevelse af officialprincippet.

Som anført i Skattestyrelsens afgørelse i afsnit 1.4, har Skattestyrelsen forholdt sig til det indsendte materiale. Her er blandt andet anført, at Skattestyrelsen har sammenlignet notaterne fra skatteyders notesbog og de fremsendte mailkopier og kan se, at der er nøje overensstemmelse mellem dem.

Derudover har Skattestyrelsen anført, at der ved gennemgangen af det indsendte materiale, blandt andet er bemærket følgende;

Skattestyrelsen har således selv skulle fremfinde og sammenholde de enkelte bilag, og finde sammenhængen i det indsendte materiale. Der er således ikke indsendt et regnskab eller lignende opgørelser, som Skattestyrelsen kan efterkontrollere og afstemme i forhold til de indsendte bilag. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at man til fulde har levet op til officialprincippet.

Det skal bemærkes, at der i klageskrive/sen til Skatteankestyrelsen, på side 3 er anført, at skatteyder og hans repræsentant har udarbejdet 5 eksempler til klagesagen, hvor herboende Burmesere har foretaget overførsler til skatteyder.

Klager og hans repræsentant anfører, at de har lavet en minutiøst gennemgang/forklaring af det ene eksempel, hvorefter Skatteankestyrelsen kan efterkontrollere de sidste 4.

Klager og hans repræsentant anfører, at da SKAT slet ikke har villet foretage nogen undersøgelse af de fremsendte dokumenter, har klager og hans repræsentant været nødt til at gennemgå alle disse dokumenter for at lave dette udpluk for at give et overblik over transaktionerne og systematikken. Det findes dybt kritisabelt, at SKAT ikke har villet efterleve officialprincippet, når klager har fremlagt alle dokumenter.

Det er Skattestyrelsen opfattelse, jævnfør ovenfor, at officialprincippet er efterlevet.

Som omtalt ovenfor har Skattestyrelsen forholdt sig til det indsendte materiale, idet der er foretaget en gennemgang af det indsendte materiale, og ud fra de foreliggende oplysninger har Skattestyrelsen ikke fundet, at der kan foretages en afstemning og konkretisering af de enkelte ind- og udbetalinger.

Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst.

I selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige overfor skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. I selvangivelseskravet ligger således også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at skatteyder ikke har indsendt oplysninger og dokumentationer der viser, hvorledes sammenhængene er mellem de foretagne ind- og udbetalinger. Skattestyrelsen kan ikke efterfølgende foretage en afstemning og kontrol heraf.

Skattestyrelsen finder, at denne opfattelse understøttes af det anførte i klageskrivelsen til Skatteankestyrelsen på side 3, hvor der blandt andet er anført "Klager og undertegnede har været nødt til at gennemgå alle disse dokumenter for at lave dette udpluk til at give et overblik over transaktionerne og systematikken". Endvidere er der nederst på side 9 anført, at "det er yderst tidskrævende at lave den gennemgang vi har gjort for bilag 2".

Derudover har Skattestyrelsen følgende kommentar til det anførte under denne påstand.

Indledningsvist skal bemærkes, at der i klageskrivelsen (s. 6) er anført, at Skattestyrelsen har taget kopi af skatteyders håndskrevne bog, hvor skatteyder har ført en slags regnskab.

I klageskriveisen på side 4 øverst er anført, at skatteyder reelt set betragter bankkontoen som en fælles konto for alle burmesere i Danmark, som vil hjælpe deres familier i Burma. Skatteyder betragter sig som en slags forvalter af kontoen og ikke som ejer af kontoen, selvom han er registeret for kontoen.

Hertil kan Skattestyrelsen anføre, at skatteyder er registreret som ejer og indehaver af kontoen, hvorfor skatteyder er den formelle og reelle indehaver og ansvarlige for kontoen.

Dette betyder, at det alene er skatteyder der har fuldmagt over kontoen og som har rettigheden til, at foretaget hævninger på kontoen samt foretage pengeoverførsler til andre konti.

Der er således ikke tvivl om, at skatteyder alene har haft den fulde rådighed og dispositionsret over kontoen, hvilket gør, at skatteyder har en skærpet bevisførelse for, at skatteyder ikke er rette indkomstmodtager af beløbene, der indsættes på kontoen.

Det anføres på side 4 i klageskriveisen, at skatteyder var i fast arbejde i den første del af perioden og i den resterende del af perioden var skatteyder sygemeldt, hvilket fremgår af Skattestyrelsens afgørelse.

Det anføres som et faktum, at skatteyders ægtefælle i hele periode har været i fast lønnet arbejde. Yderligere anføres det som et faktum, at der ikke er nogen nærtstående til skatteyder eller skatteyders ægtefælle, der driver virksomhed eller lignende, således at skatteyder vil have nem adgang til at tjene sorte penge.

Hertil kan Skattestyrelsen bemærke, at det er korrekt at Skattestyrelsen har anført i sin afgørelse, at skatteyder har arbejdet hos [virksomhed3], i perioden 1. januar 2011 til 17. august 2015.

Skattestyrelsen har dog samtidig anført i afgørelsen, at skatteyder i perioden 1. maj 2013 til 6. august 2014 samtidig var registreret som personlig erhvervsdrivende med virksomheden [virksomhed1], med CVR-nr. [...1].

Endelig kan det anføres, at Skattestyrelsen ikke har nogen kendskab til skatteyders og ægtefællens bekendtskabskreds, hvorfor der ikke kan kommenteres på, hvilket indkomstgrundlag deres bekendtskabskreds har.

Det anføres i klageskriveisen side 4/5, at det er et faktum, at Skattestyrelsen ikke har anvist et sted, hvorfra skatteyder skulle være i stand til at genererer en sort indkomst, der skulle modsvare indsættelserne og overførslerne på kontoen.

Ligeledes er det et faktum, at pengene beviseligt aldrig har været til klager, idet stort set alle pengene videreoverføres til Singapore.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at det er påvist og dokumenteret, at der foretages indsætninger på skatteyders bankkonto. Samtidig er det påvist, at der er tale om en konto, som alene skatteyder har den fulde rådighed over.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jævnfør statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsens opgave er herefter at sikre, at der er tale om midler, der enten er allerede beskattet eller er skattefrie eller, om der er tale om midler der skal beskattes.

Idet der er konstateret indbetalinger på skatteyders bankkonto, har Skattestyrelsen anset disse som skattepligtige, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger.

Yderligere er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at pengene ikke er til skatteyder. Pengene er indsat på en bankkonto, som alene skatteyder har fuld rådighed over. Samtidig skal bemærkes, at ikke alle beløb videresendes til Singapore, idet der er sendt mindre beløb til Storbritannien, Tyskland og Thailand, jævnfør Skattestyrelsens afgørelse side 2 nederst.

Endvidere er der ikke foretages udlandsoverførsler i 2015 selvom der modtages indsætninger på bankkontoen i 2015.

Det anføres i klageskrive/sen på side 5, at overførsler ud af landet må - som et faktum - være sket ud af skatteyders formuesfære.

Skattestyre/sen har ikke ved en privatforbrugsopgøre/se vist, at hele eller dele af midlerne har været nødvendig for skatteyders økonomi.

Yderligere hertil anføres på side 15, at der ved vurderingen af om indsætningerne er skattepligtige blandt andet skal henses til, hvordan privatforbruget ser ud, set i forhold til de selvangivne indtægter.

Det anføres, at skattemyndighederne skal beregne et privatforbrug og konstatere, at dette er negativt, hvilket Skattestyrelsen ikke har foretaget. Skattestyre/sen har anset indsætningerne for skattepligtig, uanset der ikke er påvist et negativt privatforbrug, jf. eksempelvis SKM2014.526BR. Det forhold at pengene sættes ind på en konto er ikke nok til, at der udløses skattepligt

Endelig er der på side 17 anført, at den manglende privatforbrugsberegning og forhøjelsen med indsætningerne på skatteyders konto giver et fuldstændig virkelighedsfjernt skøn over skatteyders indkomst. Når Skattestyrelsen foretager denne beskatning, sætter Skattestyresen skøn under regel, og dette medfører, at skønnet ikke er virkelighedsnært.

Skattestyrelsen har ikke anset, at der er sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger på bankkontoen.

Skattestyrelsens ændringerne er foretaget med udgangspunkt i konkrete indsætninger på skatteyders bankkonto. Af denne grund kan Skattestyrelsen ligeledes afvise, at der er foretaget et skøn under regel, som anført i klageskrivelsen.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er foretaget en skønsmæssig ansættelse af skatteyders indkomst. Skattestyrelsen har af samme grund ikke inddraget skatteyders privatforbrug, da dette ikke anses for relevant.

Der er henvist til afgørelsen SKM2014.526.BR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne afgørelse er i overensstemmelse med, at der kan foretages beskatning af faktiske indsætninger på bankkontoen, når det ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler. I den nævnte afgørelse foretages beskatning af indsætninger for årene 2005 - 2008 uanset at retten lægger vægt på, at der alene i året 2005 er beregnet et negativt privatforbrug.

I klageskrivelsen er der i anden anledning henvist til afgørelse SKM2016.505BR, hvor der foretages beskatning af indsætninger på bankkonti.

Skatteforvaltningen skal bemærke, at der i denne afgørelse er foretaget beskatning af indsætningerne på bankkonti, uanset at der ikke er foretaget en beregning og iagttagelse af privatforbruget.

I klageskrive/sen anføres, at der med det fremlagte materiale, er dokumenteret og sandsynliggjort, at alle overførsler er sendt ud af landet, herunder hvad baggrunden er og hvordan systematikken har været. Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst og alle dokumentationskrav der er nævnt i SKM 2016.505 BR og mere til er efterlevet.

Det anføres endvidere, at denne afgørelse ikke er sammenlignelig med skatteyders sag, idet skatteyder i den pågældende afgørelse havde skiftende forklaringer undervejs mens skatteyder har fastholdt den samme forklaring i hele sagens forløb.

Der er således i denne sag dokumenteret, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst for skatteyder. Der er givet et fuldt overblik over alle transaktioner, hvem de stammer fra, hvem de overføres til og hvornår overførslerne sker.

Skattestyrelsen vil kommentere på disse forhold, i forbindelsen med gennemgangen af de 5 eksempler. Der henvises derfor særskilt til gennemgangen af eksemplerne nedenfor.

I klageskrivelsen på side 17 fremgår, at skatteyder har tilbudt at fremlægge alle de mails, som er modtaget fra Burma, hvoraf der fremgår, at skatteyder alene har været bindeled for selve pengeoverførslerne til Burma. Disse mails foreligger alene på Burmansk, hvorfor skatteankestyrelsen anmodes om at tage stilling til, om de vil modtaget alle bilagene og få dem oversat eller alene vil modtage nogle få.

Det bemærkes i klageskrivelsen, at det er forvaltningen, som er forpligtiget til at modtaget dem på originalsproget og herefter fordre det oversat.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en oversættelse af mails fra Burma ikke medvirker til en yderligere belysning af sagen.

Det er ikke afgørende hvad eller hvem skatteyder har overført penge til, men at det kan dokumenteres/sandsynliggøres, at der er en sammenhæng.

Skattestyrelsen har fortaget en gennemgang af de i klageskrivelsen 5 eksempler (bilagene 2 - 6), med følgende kommentarer:

Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at for at kunne foretage en objektiv afstemning af eventuelle indbetalinger og tilsvarende udbetalinger skal der foreligge en sammenhæng mellem et korrekt identificerbart navn og en tids- og beløbsmæssig sammenhæng.

Skattestyrelsen har i afgørelsen på side 2 lavet en opsummering af indbetalingerne på klagers bankkonto hvoraf fremgår, at der er indbetalinger med angivelse af adresse med 2.778.189 kr., at der er kontante indbetalinger med 1.343.289 kr. og indbetalinger med angivelse af navn med 2.095.400 kr. Alene det forhold, at der foretages kontante indsætninger gør, at det umiddelbart findes vanskeligt at foretage en objektiv afstemning af ind- og udbetalinger.

Tilsvarende vil en anvendelse af "nick-name" kræver, at der foreligger en sandsynliggørelse for, at det forholder sig således. I klageskrivelsen er det anført, at der er tale om en fælles/samlekonto for ca. 1.200 burmesere.

Skattestyrelsen skal endvidere bemærke, at skatteyder selv bestemmer hvad hævningerne og overførslerne fra bankkontoen anvendes til. Det er ikke dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger.

Eksempel 1:

Skattestyrelsen har gennemgået det indsendte eksempel 1 med tilhørende bemærkninger i klage­ skrivelsen og kan knytte følgende kommentar til det anførte:

a.Det anføres, beløbet er noteret i notesbogen den 22/12 2012.

Skattestyrelsen kan ikke se en indbetaling på denne dato i notesbogen og formoder derfor, at der er tale om en tastefejl, da datoen er 11 måneder efter indbetalingen. Skattestyrelsen har i stedet undersøgt datoerne den 22/12 2011 og den 20/1 2012, men kan ikke umiddelbart se "nick-name" [person15] eller [person16].

Skattestyrelsen har således ikke kunne efterkontrollere denne oplysning.

b.Skattestyrelsen kan konstatere, at der indsættes kr. 2.380 kr. på bankkontoen den 25/1 2012. Beløbet indbetales af [person17], med posteringsteksten "[person16] [...]".

Det anføres i klageskrivelsen, at [person16] er "nick-name" på personen, som har yderligere 2 "nick-names", som er [person18] og [person19]. Personens rigtig navn er [person20].

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at når det i klageskrivelsen anføres, at personens rigtige navn er [person20], er dette ikke korrekt.

[person17], er personen rigtige navn, som tilsvarende fremgår af bankkontoudtoget. Dette er således heller ikke et "nick-name". Navnet [person19] er korrekt anført i bilag 2 på side 1, i kolonnen "Rigtigt navn".

Det anførte omkring det rigtige navn, [person20], er i stedet korrekt vedrørende indbetaling nr. 2 i bilag 2 på side 1.

a.Beløb kan ikke afstemmes til notesbog, idet der i notesbogen er anført en indbetaling på 3.650 kr.

b.Det er korrekt, at indbetalingen på kr. 3.850 kr. er foretaget af [person20]. I bilag 2 er "nick-name" anført til [person19]. Ifølge posteringsteksten på indbetalingen på bankkontoen, er anført, "[person16] [...]".

Det anførte "nick-name" [person19] antages ikke at være korrekt, idet det er personens navn, som har foretaget indbetalingen på kr. 2.380 i punkt 2 ovenfor.

a.Beløbet kan ikke afstemmes til notesbogen, idet der i notesbogen er anført en indbetaling på 4.344 kr.

a.Beløbet kan ikke afstemmes til notesbogen, idet der i notesbogen er anført en indbetaling på 3.105 kr.

b.Det fremgår af bankkontoudtoget, at der alene er foretaget en indbetaling på 2.000 kr.

c.Skattestyrelsen er opmærksom på, at der i klageskrivelsen anføres, at differencen mellem indbetalingen på 3.250 kr. (som er på 2.000 kr. jf. bankkontoudtoget) og det anførte i notesbogen på 3.105 kr., hvilket er 145 kr., dækker omkostninger til [person4] for de omkostninger der er for, at rejse ind i Burma.

Skattestyrelsen har dog ingen dokumentation for størrelsen og betalingen heraf.

a.Skattestyrelsen er umiddelbart af den opfattelse, at der er tale om en tastefejl, når der skrives, at indsætningerne foretages den 3/10 2013. Mailen er fra den 3/10 2013, men indsætningerne foretages den 7/10 2013. Her er der henset til indbetaling nr. 3 (fra [person16]) i mailen fra den 3/10 2013, som er indeholdt i ovenstående forklaring til punkt 5.

b.Skattestyrelsen skal bemærke, at der i den anførte mail den 3/10 2013, er anført 5 personer, der skal modtage de indbetalte beløb.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der af samme mail fremgår, at der er tale om 5 forskellige afsender/indbetaler af beløbene.

Da der ifølge bankkontoudtoget for den 7/10 2013 er foretaget 3 bankindsætninger, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke sammenhæng i de afgivne oplysninger, idet der således burde være 5 bankindsætninger.

Såfremt der i stedet tages udgangspunkt i den 3/10 2013, er der alene foretaget 2 bankindsætninger.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem indbetalingerne den 7/10 2013 og den nævnte mail fra den 3/10 2013.

Sammenholdt med bilag 10, foretages der en bankoverførsel på 79.201 kr. den 8/10 2013. Det oplyses, at differencen på 8.440 kr. er betaling til [person4] og [person5] for, at få deres omkostninger dækket i forbindelse med at få bragt pengene ind i Burma.

a.Skattestyrelsen har lavet en sammentælling af beløbene i bilag 12, som vedrører mails i perioden 30/9 2013 - 6/10 2013.

Skattestyrelsen har sammentalt beløbet til 73.844 kr. Beløbet kan således ikke afstemmes til det oplyste beløb på 70.761 kr. i klageskriveisen.

Af samme grund får Skattestyrelsen således ikke et differencebeløb på 8.440 kr., som oplyst i klageskriveisen, men i stedet 5.357 kr.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at dette eksempel viser, at der ikke er foretaget en nøjagtig registrering af de indbetalte beløb, herunder hvorledes de indbetalte beløb udbetales, hvornår og hvordan.

Generelt er der ikke sket en registrering af de indbetalte beløb, herunder kontanter, som efterfølgende kan afstemmes til de foretagne udbetalinger/overførsler.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der ved den enkelte pengeoverførsler til udlandet typisk betales et gebyr på 40 kr. til banken. Det fremgår ikke af det indsendte materiale, hvorledes og af hvem denne udgift betales.

Dette skal sammenholdes med den anførte betaling, der sker til [person4] og [person5].

Sammenfattende for eksemplet i bilag 2 kan Skattestyrelsen anføre, at der umiddelbart er sammenhæng mellem de indsendte mails samt din notesbog.

Skattestyrelsen skal bemærke, at denne sammenhæng alene er i forbindelse med udbetaling af beløbene. Der er således ikke godtgjort en sammenhæng med indbetalingerne på bankkontoen.

Det er imidlertid ikke muligt at foretage en afstemning af de indsatte beløb på bankkontoen, som oftest er runde beløb, over til skatteyders notesbog, hvor beløbene oftest er skæve beløb.

Skattestyrelsen er opmærksom på, at differencen forklares med, at differencen er betalinger til [person4] og [person5], hvilket Skattestyrelsen dog ikke finder dokumenteret.

Tilsvarende foreligger der ikke oplysninger eller dokumentation for, hvorledes skatteyder får dækket sine omkostninger, ved sin hjælp. Dette er for eksempel omkostninger i forbindelse med pengeoverførsler til udlandet på 40 kr.

Samtidig kan det konstateres, at der modtages kontante indbetalinger på bankkontoen, som ikke kan afstemmes over til skatteyders notesbog.

Af denne grund er det ikke muligt, at afstemme de samlede ind- og udbetalinger, både samlet og på personer.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse på side 2 udarbejdet et skema over indbetalingerne for årene 2011 - 2015. Her er indbetalingerne fordelt på 3 grupper; Med adresse, Kontant og Alene med navn.

Når Skattestyrelsen ikke kan sammenholde de indbetalte beløb over til skatteyders notesbog, er det ikke muligt at foretage en fuldstændig kontrol af notesbogen, når der er kontante indbetalinger eller indbetalinger alene med angivelse af navn.

Skattestyrelsen kan konstatere, at det er korrekt at der bliver overført midler til Singapore. Samtidig kan det dog konstateres, at der overføres mindre beløb i årene 2011 - 2013 til Storbritannien, Tyskland og Thailand. Der henvises til en specifikation heraf nederst på side 2, i Skattestyrelsens afgørelse.

Samtidig skal Skattestyrelsen påpege, at overførslerne til udlandet ophører den 16/10 2014, selvom der fortsat er indbetalinger til kontoen i året 2015.

Det anføres i klageskrive/sen side 4, at der sker hævninger på kontoen, som der ikke direkte kan redegøres for andet end, at skatteyder selv hæver og indskyder penge på kontoen. Dette sker i forbindelse med udlån til Burmeser, der vil overføre penge, men som ikke har disse penge. Skatteyder har så lånt penge fra klagers egen opsparingskonto (indsendt bilag 7)

Når der samtidig ikke sker en fuldstændig registrering af udlånte og tilbagebetalte midler samt at alle midler ikke sker ved bankoverførsler, er det ikke muligt at kontrollere de faktiske pengestrømme herunder, at der er tale om allerede beskattede midler.

Samtidig skal Skattestyrelsen bemærke, som anført i Skattestyrelsens afgørelse side 7, at der på kontoen, hvorfra pengeoverførslerne foretages, er transaktioner der fremstår atypiske i forhold til de øvrige poster. Dette kunne indikere en blandet anvendelse af kontoen, herunder muligvis transaktioner i forbindelse med skatteyders virksomhed, [virksomhed1] samt overførsler til andre konti.

Sammenfattende finder Skattestyrelsen det således fortsat ikke godtgjort, at indbetalingerne på kontoen ikke tilhører skatteyder samt at de er tale om skattefrie midler eller allerede beskattede midler hos skatteyder.

Endelig er der ikke dokumenteret en sammenhæng mellem ind- og udbetalinger.

Skattestyrelsens bemærkninger, vedrørende indsendt bilag 3 - 6.

Disse bilag er eksempler på 4 andre personer, som er nævnt som eksempel 2 - 5 i klageskrivelsen. Skatteyder og hans repræsentant har ikke nærmere beskrevet, hvorledes disse bilagseksempler hænger sammen, idet det anføres, at det vil være yderst tidskrævende at lave den gennemgang, som er lavet til bilag 2 (eksempel 1). Det anføres, at det er forvaltningens (Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen) opgave, at gøre dette arbejde færdigt.

Som anført indledningsvist i denne udtalelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det følger af skattekontrollovens§ 1, stk. 1, at skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst.

I selvangivelseskravet ligger, at den skattepligtige overfor skattemyndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. I selvangivelseskravet ligger således også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger.

Skattestyrelsen finder fortsat ikke, at det indsendte materiale foreligger i en sådan form, som nævnt under eksempel 1, at Skattestyrelsen blandt andet kan kontrollere sammenhængen mellem ind- og udbetalinger, herunder kontante betalinger og lån.

Skattestyrelsen har foretaget en overordnet gennemgang af de indsendte bilag. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at denne gennemgang viser, at det er de samme problematikker der viser sig, som i eksempel 1.

Dette er blandt andet, at:

Vedrørende de udbetalte beløb, ses der sammenhæng mellem notesbog/regnskabsbog og mails.

Beløb kan ikke afstemmes mellem notesbog/regnskabsbog og bankkontoudtog. Beløb i notesbog/regnskabsbog er typisk skæve mens indbetalinger på bankkontoen typisk er runde.

Kontante betalinger kan ikke følges i notesbog/regnskabsbog, herunder udlån og tilbagebetalinger.

Mails med angivelse af det samlede overførselsbeløb til udlandet, kan ikke afstemmes til de enkelte indbetalinger.

Subsidiær påstand-forhøjelsen nedsættes til O kr.

Idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal fastholdes, jævnfør ovenfor, er det indstillingen, at denne påstand afvises.

Mere subsidiær påstand-forhøjelsen nedsættes til 205.944 kr.

Idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal fastholdes, jævnfør ovenfor, er det indstillingen, at denne påstand afvises.

Mest subsidiær påstand- sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Idet Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse skal fastholdes, jævnfør ovenfor, er det indstillingen, at denne påstand afvises.”

I forbindelse med klagers fremlæggelse af yderligere materiale ved Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har materialet været til udtalelse ved Skattestyrelsen.

Af udtalelsen fremgår:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyder har i forbindelse med klagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt bilag 33 - 40. Skattestyrelsen gennemgår bilagene nedenfor.

Skattestyrelsens bemærkninger til bilag 33-39:

Bilag 33-38 indeholder mails fra forskellige personer, som erklærer, at skatteyder har hjulpet dem med at overføre penge til personer i Myanmar (Burma). Endvidere fremgår det, at overførslerne ophørte, da [finans2] begyndte at overføre penge til Myanmar (Burma).

Bilag 39 er et dokument, hvor der øverst fremgår "[person1] Får ikke penge, han arbejder frivilligt". Nedenunder overskriften i dokumentet har 63 personer skrevet under.

Skattestyrelsen anser erklæringerne for at være udarbejdet i forbindelse med sagen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke kan anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for det anførte forhold, når det ikke samtidig er understøttet af objektive beviser for den faktiske pengestrøm. Dette kan udledes af SKM2016.70BR.

Som tidligere anført i Skattestyrelsens afgørelse af 5. april 2018, skal skatteyder dokumentere, at indbetalingerne på kontoen ikke tilhører ham, at indbetalingerne er skattefrie for skatteyder eller hidrører fra indkomst, som tidligere er beskattet hos skatteyder. Ligeledes skal der kunne dokumenteres eller sandsynliggøres en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger. De fremsendte bilag 33-39 dokumenterer ikke dette. Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skatteyder har i forbindelse med klagens behandling i Skatteankestyrelsen fremsendt bilag 33 - 40. Skattestyrelsen gennemgår bilagene nedenfor.

Skattestyrelsens bemærkninger til bilag 33-39:

Bilag 33-38 indeholder mails fra forskellige personer, som erklærer, at skatteyder har hjulpet dem med at overføre penge til personer i Myanmar (Burma). Endvidere fremgår det, at overførslerne ophørte, da [finans2] begyndte at overføre penge til Myanmar (Burma).

Bilag 39 er et dokument, hvor der øverst fremgår "[person1] Får ikke penge, han arbejder frivilligt". Nedenunder overskriften i dokumentet har 63 personer skrevet under.

Skattestyrelsen anser erklæringerne for at være udarbejdet i forbindelse med sagen. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at efterfølgende udarbejdede dokumenter ikke kan anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for det anførte forhold, når det ikke samtidig er understøttet af objektive beviser for den faktiske pengestrøm. Dette kan udledes af SKM2016.70BR.

Som tidligere anført i Skattestyrelsens afgørelse af 5. april 2018, skal skatteyder dokumentere, at indbetalingerne på kontoen ikke tilhører ham, at indbetalingerne er skattefrie for skatteyder eller hidrører fra indkomst, som tidligere er beskattet hos skatteyder. Ligeledes skal der kunne dokumenteres eller sandsynliggøres en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger. De fremsendte bilag 33-39 dokumenterer ikke dette.”

I forbindelse med klagerens anmodning om retsmøde har Skatteankestyrelsens sagsfremstilling været i erklæring hos Skattestyrelsen, som er kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Klagen vedrører beskatning af indsætninger i perioden 2011 – 2015 på klagers personlige bankkonti.

Klager gør gældende at han er bindeled mellem herboende burmesere og 2 kontaktpersoner i Singapore, således at han modtager penge – kontant og ved indsætninger på en dansk udlandskonto – med angivelse af hvem der skal have beløbet i Burma / Myanmar, hvorefter kontaktpersonerne i Singapore hæver pengene og tager disse med til Burma og fordeles efter en fremsendt mail fra klager.

Herudover har klager ydet lån til herboende burmesere. Der er i perioden indsat følgende beløb på udlandskontoen:

Indkomståret 2011 355.645,- kr.

Indkomståret 2012 1.797.375,- kr.

Indkomståret 2013 2.385.868,- kr.

Indkomståret 2014 1.649.994,- kr.

Indkomståret 2015 128.514,- kr.

Formelt

Klager gør gældende at ansættelserne er ugyldige, med henvisning til at der ikke er lavet privatforbrugsberegninger samt officialprincippet ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at de foretagne skatteansættelser ikke er ugyldige, da Skattestyrelsen har gennemgået materialet, samt indkaldt bankkontoudtog og efterfølgende konstateret at der er sammenhæng mellem den førte notesbog og de udarbejdede e-mails.

Der er dog ikke funder sammenhæng mellem notesbogen og de faktiske indsætninger.

Da ændringerne af den skattepligtige indkomst er baseret på faktiske forhold, findes det ikke at være nødvendigt med privatforbrugsberegninger, da disse ikke findes at være afgørende for sagen.

Materielt

Klagers regnskabsmateriale består af en notesbog, en række emails samt en særlig bankkonto benævnt ”udlandskonto”.

Det er alene klager der har adgang til den pågældende konto, og som desuden er registreret med klagers navn (personlig konto).

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen, at de nævnte indsætninger må betragtes som skattepligtig indkomst for klager, idet der ikke foreligger en sådan registrering at de enkelte transaktioner kan følges fra start til slut.

Praksis i forbindelse med udenlandske overførelser, stammende fra indsamlinger og fælles overførelser fremgår bl.a. af:

Landsskatterettens afgørelse 19-0003229 af 11/7 2019 (vedlagt)

Byrettens dom af 17/10 2018 (SKM 2018.589.BR).

Landsskatterettens afgørelse 16-0663123 af 27/10 2017 (vedlagt)

SKM 2011.235.SR (vedlagt)

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om at afgørelsen er ugyldig.

Subsidiære påstand om nedsættelse til 0 kr.

Mere subsidiære påstand om nedsættelse til 205.944 kr.

Mest subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT.

Som begrundelse er anført:

”I det følgende skal jeg komme med mine anbringende for, at Klager naturligvis ikke er skattepligtig af de beløb der er indsat på Klagers konto særligt fordi, det for det første ikke er Klagers konto, for det andet fordi der ikke er tale om at indsættelserne har været ment til at skulle tilfalde Klager, og for det tredje fordi at klager ganske rigtigt er registreret som ejer af den pågældende konto, men kontoen har aldrig skulle været betragtet som Klagers.

Kontoen skal betragtes som en fælles konto til at foretage overførelser fra Danmark og til udlandet (Singapore). I den sammenhæng er det væsentligt at bemærke, at der ikke er tale om, at der sker overførelse fra udlandet og til Danmark. Det er alene et envejs transaktionsspor der vender således, og det er betalinger fra Danmark og til Singapore.

Det er tillige bemærkelsesværdigt, at hver eneste transaktion er overført til den samme konto i Singapore, med tilknyttet mails til samme person. Der er således ikke tale om, at der er sket overførelse til mange forskellige steder. Der er altid tale om overførelse til den samme konto i udlandet, som tilhører [person5] og [person4].

I denne sags sammenhæng er det ret afgørende, idet Klager, til SKAT, og hver gang SKAT har spurgt, har sagt, at overførelserne sker til de sammen personer – [person5] og [person4] – i Singapore, der rejser ind i Burma med kontanter, som hæves på kontoen i Singapore.

Der er altså fuld overensstemmelse mellem det Klager har forklaret herom, og det der rent faktuelt kan konstateres, via det elektroniske transaktionsspor og den eksempelgennemgang der er lavet oven for.

Og netop i relation til det elektroniske transaktionsspor, så har det jo igennem nu mange år, lige siden indførelsen af ligningslovens bestemmelser om familie og vennetjenester, samt sort arbejde og hæftelse for skatter og moms, hvis ikke der foreligger et elektronisk transaktionsspor, har det været et hovedfokuspunkt for SKAT, om der har eksisteret et elektronisk transaktionsspor, der har kunnet underbygge, hvilke personer der er sket overførelse til og fra, samt mængden af disse overførelser.

Som bilag 2 - 6 har Klager og jeg udarbejdet en oversigt over, hvem der har foretaget overførelser, hvornår overførelserne er sket, med hvilke beløb, og hvornår der er sket videreoverførelse til udlandet.

Der er som allerede nævnt tale om stikprøvevis undersøgelse, men vi har måtte bruge ressourcer m.v., på dette, idet SKAT blot underkendte den dokumentation som Klager fremsendte til SKAT, idet SKAT mente, at SKAT ikke kunne identificere personerne i den håndskrevne regnskabsbog med personerne på overførelserne.

Dette er i sig selv beklageligt, at SKAT ikke efterlever officialprincippet i denne sag, og rent faktisk efterprøver det Klager anfører, når Klager selv bibringer SKAT alle dokumenterne, forklarer hvordan sammenhængene er, samt forklarer SKAT, at der er tale om nick-names og rigtige navne, og at Klager kan hjælpe SKAT med at identificere personerne. Dette stemmer heller ikke overens med det som ombudsmanden i sin rapport af 22. marts 2018 udtaler, at en skatteyder kan forvente af SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen.

Og netop sagsbehandlingen i denne sag, lige på det område der går på at lytte til og inddrage, dels det skatteyderen siger og det skatteyderen forsøger at bevise, har ikke levet op til det ombudsmanden forventer her.

Der er ikke blevet lyttet til det Klager har forklaret, idet det på intet tidspunkt i sagen er efterprøvet, om Klagers udsagn kunne være rigtige. I stedet har SKAT pure afvist dokumentationen, idet SKAT, selvom Klager har forklaret forskellene i navnene med nick-name og rigtigt navn, blot afviser, at det fremsendte dokumenterer noget som helst. Nu har vi imidlertid kunne dokumentere, at det Klager har sagt til SKAT og undertegnede, stemmer 100 % overens med det der ses af de 5 eksempler i bilag 2 – 6.

Et andet vigtigt element, som der skal lægges betydelig vægt på er, at på den pågældende konto i Danmark er der for langt hovedpartens vedkommende gennemført elektroniske overførelser fra en danske konto tilhørende en i Danmark bosiddende Burmaner og til Klagers konto.

Efter en række overførelser til denne konto, sker der en samlet overførelse fra kontoen i Danmark og til kontoen i Singapore.

Vi har som bilag 2 lavet et eksempel, hvor alle overførelser fra en dansk konto, til den i Klagers navn registrerede konto i en given periode, samlet overføres til Singapore. Denne transaktion hænger tillige talmæssigt sammen, idet de indsættelser i den pågældende periode lagt sammen, svarer til det samlede beløb der overføres til Singapore, jf. bilag 10 og 12.

Af sammen bilag ses der, at efter der er sket overførelse fra Danmark til Singapore, skriver Klager en mail til [person5] i Singapore for at advisere om, at nu er der sket en overførelse, og den overførelse skal deles ud til navngivne familier der fremkommer af bilag 12.

At [person5] og [person4] beregner sig et fee betyder jo ikke, at alle midlerne ikke overføres fra Klagers konto, for det gør de, hvilket også ses af bilag 11 og bilag 10 samt bilag 12.

Der er altså samlet set tale om, at Klager har villet hjælpe det Burmanske community i Danmark med at hjælpe deres familier i Burma, hvorved Klager har oprettet en konto til udenlandske overførelser, lige som Klager er den der har holdt regnskab med de penge der er overført og indbetalt internt i Danmark, de midler der er overført til Singapore, samt holdt øje med, at midlerne er blevet delt korrekt ud i Burma.

Og alt sammen, ved de eksempler som vi har udarbejdet, jf. bilag 2 - 6 med et uafbrudt elektronisk transaktionsspor i Danmark, og fra Danmark til Singapore, samt en dokumenteret uddeling af midlerne i Burma.

Alene af den grund kan Klager ikke antages at have være rette modtager og dermed skattepligtig af de elektroniske overførelser fra Danmark og til udlandet.

Derudover skal det også anføres, at blot fordi midler passerer en konto, medfører det ikke automatisk skattepligt, jf. eksempelvis SKM 2014.526 BR . Det fremgår af fast praksis, at der for det første skal gives skatteyderen en mulighed for at dokumentere eller sandsynliggøre, at de midler der indsættes på en konto i denne skatteyders navn, ikke er skattepligtig for den enkelte skatteyder. Derudover har det betydning for vurderingen af, om de indsatte midler skal pålignes skat, hvordan skatteyderens privatforbrug i henhold til selvangivne indkomster ser ud.

Første del er en forpligtelse for skatteyderen, idet det er skatteyderen der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke er tale om skattepligtige indsættelser for skatteyderen.

Anden del er et pålæg til skattemyndighederne, idet det er skattemyndighederne der skal beregne privat- forbruget og konstatere, at dette er negativt. I denne sag har SKAT slet ikke udarbejdet et privatforbrug over Klager og klagers ægtefælle.

SKAT har blot valgt at antage, at det faktum at pengene sættes ind på kontoen er nok til, at der også udløses skattepligt. Men helt så nemt er det ikke i henhold til praksis, jf. eksempelvis SKM2014.526BR. Her er det det negative privatforbrug, der netop danner grundlag for, at skatteyderen i sagen bliver pålagt at dokumentere, hvorfra indsættelser på Klagerens konto stammer, og hvad de skal anvendes til – altså om det er midler der skal tilfalde skatteyderen eller om det er midler, der tilhører andre.

I den sammenhæng er selve transaktionssporene også af afgørende betydning. I praksis er der mest fokus på sager, hvor transaktionerne kommer fra udlandet og til Danmark. I denne sag vender transaktionssporet omvendt. Her overføres der midler fra Danmark og til Singapore. Og i den sammenhæng er det afgørende at bemærke, at der overføres til samme konto i Singapore hver gang.

Byretten har i 2016 taget stilling til en lignende sag, hvor der skete overførelser til Somalia, jf. SKM 2016.505 BR. I byrettens sag skiftede skatteyderen forklaring flere gange undervejs, om forhold omkring selve systematikken og strukturen. Det har Klager ikke gjort. Klager har i hver enkelt tilfælde på forespørgsel, givet den samme forklaring.

I byretssagen var det et faktum, at der gik penge ind, og at pengene blev ført ud igen. Det påhvilede derfor skatteyderen at dokumentere, ved dokumenter eller andet, at der ikke var tale om skattepligtig indtægt for denne, ved bogføring eller lignende. Det havde skatteyderen i sagen ikke lavet, hvorfor byretten fandt, at det ikke var dokumentere, at der ikke var tale om skattepligtig indkomst.

I denne sag har Klager, helt tilbage fra opstarten, ført et meget nøjsomt håndskrevet regnskab over alle indsættelser, fra hvem de kommer, og hvornår de bliver ført videre. Klager har, som bilag XX [eksempel 1 – 5] taget udtræk af denne håndskrevne bogføring, og givet et stikprøvevis billede af enkeltpersoner, som SKAT ikke ville gøre. Der er fremlagt som bilag 12 mails over, hvilke familier der skal have udbetalt hvad i Burma, og som bilag 10, at der vil blive foretaget en samlet overførelse, der skal deles ud til familierne af, som beskrevet i de tidligere mails. Der er som eksempel samlet mails til [person4], bilag 12, der er en række mails over en kortere periode, der passer med den overførelse der bliver lavet på 79.201 kr. der skal dække udbetalingerne beskrevet i mailene, samt dække de to personer i Singapores udgifter med at rejse ind i Burma.

I modsætning til skatteyderen i SKM 2016.505 BR , har Klager netop gjort alt det som byretten beskriver, der skal til, for netop at dokumentere, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst for Klager.

Der er således i denne sag et fuldt overblik over alle transaktionerne, selvom SKAT har gjort gældende, at SKAT ikke har kunnet identificere overførelserne og i øvrigt ikke har kunnet skabe et klart overblik over sagen. Dette er stik modsat SKM 2016.505 BR .

Der er et meget klar overblik over alle transaktioner, hvem de stammer fra, hvem de overføres til, og hvorfor overførelserne sker. Og vi har til brug for denne sag skabt det overblik, som SKAT ikke gad gøre, til trods for, at SKAT er underlagt officialprincippet, hvorfor det er dybt kritisabelt, at SKAT blot sætter Klager i skat af alle indsættelserne på Klagers konto, når Klager gentagne gange overfor SKAT har anført, at indsættelserne ikke tilkommer Klager.

Ikke engang i den sammenhæng har SKAT fundet anledning til at lave en privatforbrugsberegning på Klager, men har blot fastholdt, at Klager skal sættes i SKAT af alle indsættelserne.

Hvis SKAT imidlertid lavede en privatforbrugsberegning over Klager, ville SKAT meget hurtigt se, at Klager og klagers ægtefælle ikke lever over evne på nogen måde. Klager og klagers ægtefælle har i perioden været på arbejdsmarkedet, Klager desværre kun indtil Klager blev sygemeldt.

Men Klager og klagers ægtefælle har tjent en ærlig indkomst og har betalt skat af denne i Danmark.

Det er således så åbenbart forkert af SKAT at sætte Klager i skat af de midler der er tilflydt kontoen, når Klager konkret har videreført midlerne til Singapore, med den baggrund, som vi allerede har redegjort for.

Og netop den manglende privatforbrugsberegning betyder også, at SKAT i henhold til praksis ikke har skabt sig grundlaget for at foretage beskatningen af Klager, idet der er en mere logisk forklaring på indsættelserne og overførelserne end den SKAT er fremkommet med. Den forklaring som Klager er fremkommet med er SKAT tvunget til at iagttage og inddrage i sagen, hvilket klart fremgår af Folketingets ombudsmands udtalelse i rapport af 22. marts 2018.

Det SKAT har foretage i denne sag er et fuldstændig virkelighedsfjernt skøn over Klagers indkomst. Og netop den skønsbeføjelse kan SKAT ikke bare være lig med indsættelserne på Klagers konto. Hvis SKAT sætter lighedstegn mellem indsættelserne og skattepligten, så har SKAT jo allerede af den grund sat skøn under regel, og dette medfører, at skønnet ikke er virkelighedsnært, hvilket er kravet i henhold til fast praksis.

Klager har også tilbudt SKAT at fremlægge alle de mails, som Klager har fra Burma, hvoraf det fremgår, at Klager alene har været bindeled for selve overførelserne til Burma, idet det fremgår af adskillige mails, at nu har de enkelte familier modtaget betalingen for overførelserne. Denne dokumentation ligger alene på Burmansk, hvorfor vi anmoder skatteankestyrelsen til at tage stilling til, om skatteankestyrelsen vil modtage alle bilagene og få dem oversat, eller om skatteankestyrelsen vil modtage nogle få, så skatteankestyrelsen kan se, at der rent faktisk er tale om mails fra Burma, der underbygger, at pengene er udbetalt til de enkelte familiemedlemmer i Burma.

Det er forvaltningens forpligtelse at modtage dokumentation på originalsproget, hvorefter Forvaltningen skal fordre dette oversat, jf. eksempelvis UfR 2006B.275 af professor i forvaltningsret, Sten Bønsing.

Klager har alle mails, det er blot et spørgsmål om, hvorvidt skatteankestyrelsen vil have alle, eller blot nogle få medsendt. Vi har som bilag 10 - 12 medsendt et eksempel på en sådan mailkorrespondance.

Sammenfattende er det således vores principale påstand, at SKAT afgørelse lider af så væsentlige mangler, både med hensyn til at få sagen korrekt oplyst, for overhovedet at have et grundlag for at træffe en lovlig afgørelse, men også i forhold til, hvordan SKAT i denne sag blot har afvist Klagers argumenter, indsigelser, fremlagte dokumentation, at afgørelsen må erklæres ugyldig.

Måtte skatteankestyrelsen ikke være enig heri, er det vores subsidiære påstand, at forhøjelsen nedsættes til kr. 0, idet vi i overensstemmelse med principperne i SKM 2016.505 BR har dokumenteret og sandsynliggjort, at midlerne indsat på klagers konto ikke retmæssigt tilkommer Klager, og at de bliver overført, til en navngiven person i udlandet, til den samme konto hver gang, og med en mailkorrespondance vedrørende overførelsen af midlerne. Vi har også dokumenteret, at midlerne bliver overført til en konto i Singapore, som Klager intet har med at gøre. Vi har i den sammenhæng ligeledes dokumenteret, at pengestrømmene hele tiden har været Klagers økonomi uvedkommende, hvorfor SKAT ikke har nogen hjemmel til at forhøj Klagers skattepligtige indkomst som gjort, idet der ikke findes noget hjemmelsgrundlag herfor, jf. igen SKM2016.505 BR.

Det er derfor vores subsidiære påstand, at SKATs forhøjelse nedsættes til kr. 0.

I relation til vores mere subsidiære påstand skal vi have fokus på de hævninger, der er foretaget på kontoen for udlandsoverførelser. Det hænger det sådan sammen, at Klager i enkelte tilfælde har lånt nogle penge ud til en herboende Burmansk familie, hvorfor Klager har indsat kontant betaling på kontoen for udenlandske overførelser eller har overført fra egen opsparingskonto, jf. bilag 7 [konto for opsparing].

Når der efterfølgende er sket en elektronisk overførelse eller kontant indsættelse fra den burmanske familie i Danmark af det beløb de i første omgang havde lånt af Klager, har Klager hævet dette på kontoen for udenlandsoverførelser, for at føre dette tilbage til Klagers private økonomi – altså tilbageføre udlånet.

Det Klager rent faktisk har gjort er, at Klager har ”lånt” pengene på en børneopsparing, som Klager og klagers ægtefælle har lavet til sine børn. Når der så er sket tilbagebetaling, har Klager hævet pengene for at sætte dem tilbage på børneopsparingen.

Hvorfor Klager har hævet pengene kontant for at sætte dem på børneopsparingen, ligger der ikke nogen nærmere forklaring på.

Vi har lavet følgende bilag for at se, om Klager er i plus eller minus i forhold til indsættelser og hævninger, jf. bilag 8.

Da der er en manko på kr. 205.944 er det vores mere subsidiære påstand, at dette er det eneste beløb, som vi ikke har kunnet dokumentere ikke er tilflydt Klagers økonomi, hvor SKATs ansættelse skal nedsættes til kr. 205.944.

Som vores mest subsidiære påstand skal SKATs afgørelse hjemsendes til fornyet behandling ved SKAT, idet afgørelsen lider af så mange mangler, og er disse mangler ikke tilstrækkelige til at erklære afgørelsen for ugyldig, og er vores dokumentation ikke tilstrækkelig, må sagen behandles på ny hos SKAT.”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”Det af Skattestyrelsen i seneste skrivelse af 5. oktober 2018 anførte giver anledning til følgende, idet nedlagte påstande og fremsatte anbringender i klagen fastholdes i sin helhed.

Der er til at starte med, nogle faktuelle forhold, som jeg er nødt til at præcisere. Det er korrekt, at Klager har været registreret med et cvr nummer, idet Klager forsøgte at opstarte virksomhed i Danmark. I den sammenhæng skal det anføres, at Klager havde revisor til at hjælpe med virksomhedens regnskaber og indberetning af skat og moms, jf. mail fra revisor til Klager i forbindelse med opstart og ophør af virksomheden bilag 13 og bilag 16.

Det kan også lægges til grund som et faktum, at Klager aldrig rigtig kom i gang med virksomheden, og dette skyldes primært Klagers sproglige udfordringer. Derfor valgte Klager at lade virksomheden ophøre igen, jf. bilag 14 og 15. Virksomheden var således kun aktiv kort tid, og nåede aldrig rigtig at generere nogen omsætning, hvilket i det hele blev styret af virksomhedens revisor.

Klager har således forsøgt at opstarte virksomhed, har sørget for alle lovmæssige registreringer, har engageret sig med en revisor for at gøre det hele rigtigt, og sørger også for en lovmæssig af registrering, både overfor skattemyndighederne, men også overfor andre myndigheder, jf. bilag 14 og bilag 15.

Der er altså ikke tale om, som Skattestyrelsen insinuerer, en virksomhed som Klager bare har opstartet uden der har været styr på det. Alt er gået lige efter bogen, hvilket blandt andet skyldes det faktum, at Klager har haft revisor til at stå for regnskaber mm.

Herudover har jeg en række kommentarer til de øvrige faktuelle og juridiske aspekter, som Skattestyrelsen anfører i skrivelse af 5. oktober 2018.

Officialprincip – Klagers indsendte materiale

Jeg vil starte med at adressere de 7 punkter, som Skattestyrelsen anfører på side 2 i skrivelsen af 27. september 2018.

Skattestyrelsen anfører, at der ikke med sikkerhed kan findes en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger i henholdsvis notesbog og bankkonto. Som jeg allerede i klagen redegjorde for, så er overførelserne udtryk for samlede overførelser for en række burmanere, hvorfor der ikke kan ses en sammenhæng mellem den enkelte indbetaling til Klager og overførelsen til udlandet.

Dette ses tydeligt i de eksempler jeg har redegjort for ved at fremlægge blandt andet bilag 2 og bilag 3, at er der en klar sammenhæng mellem en indbetaling til Klager, som føres i notesbogen, og den senere overførelse til udlandet, som både fremgår af mails og kontoudtog. Denne sammenhæng har jeg redegjort for, og der er også for, hvorfor der er en kursmæssig divergens mellem overførelserne og indbetalingerne.

Det skal tillige anføres, at det forhold, at Skattestyrelsen ikke mener sig i stand til med sikkerhed at fremfinde en sammenhæng, ikke skal komme Klager til skade. Klager har påvist og sandsynliggjort, at der er en klar sammenhæng mellem indbetalinger og overførelser. Det gælder både på økonomisk niveau, på personniveau, og fra hvilken konto og til hvilken konto der er sket overførelser. Der er således et klart elektronisk transaktionsspor, hvilken sammenhæng tydeligt ses af bilag 2 – 7.

Skattestyrelsen anfører, at de beløb der fremgår af Klagers notesbog, ofte er skæve beløb, mens beløbene på overførelserne ofte er afrundede beløb. Som jeg allerede har redegjort for i klagen, er der en vis økonomi vi ikke kan dokumentere i forhold til overførelserne til udlandet.

Det er også derfor der er nedlagt de subsidiære påstande, idet vi har erkendt, at der eksistere et beløb, som vi ikke kan dokumentere. VI har redegjort for, at det dels er betaling til personerne i Singapore, men vi kan ikke fremlægge dokumentation for en sådan aftale. Det bygger på en mundtlig aftale mellem Klager, de øvrige burmanere i Danmark og så de to personer i Singapore.

Det betyder imidlertid ikke, at disse afrundinger mm. kan medføre, at Skattestyrelsen kan gennemføre en beskatning af Klager, som om der slet ikke er overført nogle midler til udlandet. Eksempelvis ses det af bilag 2, at der foretages en indsættelse fra [person16] den 3/10 2013 på kr. 3.250 og en indsættelse på kr. 5.400 den 22/10 2013.

Af bilag 2, side 2 fremgår, at der overføres kr. 3.105 for [person16] den 3/10 2013, og på side 3 fremgår, at der overføres kr. 5.175 den 22/10 2013.

De midler der er indsat, var henholdsvis 3.250 kr. og 5.400 kr., mens der sker overførelse for [person16] på 3.105 kr. og 5.175. Der er således en forskel på ca. 4 % i forhold til de der indbetales på Klagers konto, og det der angives skal udbetales til familien i Burma på vedkommendes vegne.

Det er imidlertid ikke Klager der tager de 4 % som betaling. Som det ses af bilagene, overføres de penge der kommer ind for hver person i sin helhed, men de gennemsnitligt 4 %, som forskellen mellem det der sættes ind, og det der skrives i en mail til Singapore, modtager de to personer i Singapore, idet hele det indsatte beløb med enkelte kursreguleringer og betalinger af gebyrer, overføres til Singapore. Dette har jeg allerede redegjort for i Klagen.

Der er således en meget klar sammenhæng mellem indsættelse, overførelse, og advis på mail om uddeling, samt et lille fee til de to personer i Singapore, der står for at uddele midlerne. Det fremgår meget klart af bilag 2-7 og af de mange andre dokumenter, som Skattestyrelsen er i besiddelse af.

Det som vi tidligere har anført vi ikke kan dokumentere er de 4 %. Men som det fremgår af klagen, har vi udregnet i de subsidiære påstande, hvad forskellene mellem det overførte og det indsatte er, og det udgør alene et meget beskedent beløb, i forhold til Skatteankestyrelsens forhøjelse. Det kan således maksimalt blive dette beløb Klager skal betale skat af. Resten er påvist overført til udlandet, uanset Skattestyrelsen ikke har set sig i stand til at lave nogen form for analyse af sammenhængen.

Skattestyrelsen anfører i den sammenhæng, at Skattestyrelsen forgæves har forsøgt at finde en sammenhæng mellem ind- og udbetalinger på bankkonto. Det kan jeg ikke helt forstå, idet jeg allerede har gjort en del af det arbejde, idet jeg, sammen med Klager, har skabt overblik over sammenhæng i bilag 2-7.

I den forbindelse skal der herved anmodes om tilsagn til 100 % omkostningsgodtgørelse til at få en revisor eller anden økonomisk fagperson til at lave arbejdet for Skattestyrelsen for den resterende del, så vi kan få sagen afgjort på et oplyst grundlag, når nu Skattestyrelsen ikke finder, at det overblik vi har skabt, kan danne grundlag for sagen som en helhed.

Det vil være helt urimeligt at pålægge Klager omkostninger til at udarbejde et overblik for Skattestyrelsen, når Klager har fremlagt alle dokumenter, når Klager har fået foretaget en analyse af sammenhængen, foretaget af mig, og når det er Skattestyrelsen der er underlagt officialprincippet, og dermed skal sikre, at der træffes afgørelse på et oplyst grundlag. I den sammenhæng kan det undre, at Skattestyrelsen overhovedet finder sig i stand til at opfylde forvaltningslovens begrundelseskrav og skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20, hvorefter der alene kan fremsendes en agterskrivelse, hvis det klart er oplyst, hvad sagen bygger på.

Det synes ikke at være tilfældet i denne sag, idet Skattestyrelsen blot afviser det arbejde vi har lavet, og konstaterer, at Skattestyrelsen ikke selv er i stand til at finde en sammenhæng. Vi har imidlertid påvist en sammenhæng, forklaret sammenhængen, og dokumenteret sammenhængen mellem ind og udbetalinger. Derved har vi i hvert fald sandsynliggjort, at Klagers forklaring er mindst lige så sandsynlig som Skattestyrelsens, hvilket er hvad ombudsmanden har udtalt, at der i de tilfælde skal følges skatteyderens forklaring.

Skattestyrelsen anfører tillige, at der ikke kan foretages afstemning mellem beløbene i mailen og overførelserne. Der har jeg også redegjort for i Klagen. Der har jeg redegjort for de enkelte overførelser til udlandet og at disse er underbygget af flere mails. Der er ikke kun én mail til hver overførelse, men flere mails. Det er allerede dokumenteret i klagen.

Men her viser det sig desværre igen, at Skattestyrelsen ikke har tænkt sig at efterleve officialprincippet, idet Skattestyrelsen ikke mener, at disse mails skal oversættes, idet de ikke er af betydning for sagen. Som jeg allerede i klagen har redegjort for, så er disse mails af afgørende betydning. Disse mails viser tilsammen, at der er sammenhæng i det system, som Klager sammen med de andre Burmanere her i Danmark har skabt. Ene og alene af den grund, at de ville hjælpe deres fattige og udsultede familier i Burma.

Og den eneste måde disse har kunnet undgå, at midlerne i Burma ville blive beslaglagt af myndighederne var, at de indførte et system, hvor pengene blev overført til Singapore, hvorefter de fysisk blev bragt ind i Burma. Der er således tale om et hjælpeprogram fra de herboende danske Burmanere til deres undertrykte og fattige familiemedlemmer i Burma. I sig selv en meget god gerning. Hvem ville ikke hjælpe sine familiemedlemmer med mad og tøj.

Endvidere anfører Skattestyrelsen, at der er transaktioner på bankkontoen, der virker atypiske og kan tyde på blandet anvendelse af kontoen, eventuelt i forhold til Klagers virksomhed. Vedrørende virksomhed, har jeg allerede i indledningen til denne skrivelse forklaret, at Klager forsøgte at opstarte en virksomhed, men at det ikke var muligt at få virksomheden til at køre, hvorfor den hurtigt blev lukket igen.

Det var simpelthen for svært for Klager og Klagers ægtefælle at drive virksomhed i Danmark, dels på grund af store sprogvanskeligheder og dels fordi det er dyrt at have revisor og alt muligt andet, når man er nystartet virksomhed.

Det skal imidlertid igen anføres, at Klager havde revisionshuset BDO til at assistere med virksomhedens regnskab og moms, så dette blev gjort korrekt. Det ses af Bilag 13, at revisor assisterede med udarbejdelse af regnskab for virksomheden fra start til ophør. Det ses tillige af bilag 17, at der er indberettet moms for virksomheden ud fra den beskedne omsætning der har været.

I bilag 17 ses også, at der er udstedt få fakturaen og indkøbt et beskedent antal varer. Det ses dog også tydeligt af bilag 17, at der er sket fortoldning af varerne, samt at der er ført kassebog og udarbejdet moms- regnskab, samt indberettet og betalt moms og told.

Virksomhedsaktiviteten har således været kørt lige efter bogen, med hjælp fra revisionshuset BDO, hvilket i det hele fremgår af bilag 13 – 17.

For så vidt angår de overførelser der har været mellem Klagers private konto (datterens opsparingskonto) og kontoen for udlandsoverførelser har jeg også allerede redegjort for dette.

Jeg kan imidlertid godt gentage, at Klager med mellemrum har lånt personer penge til overførelse til udlandet. Det har Klager gjort fra den børneopsparing Klager har lavet til sin datter. Klager har overført penge fra denne børneopsparingskonto til kontoen for udlandsoverførelser, som er blevet brugt til at betale for andre Burmanere.

Når der senere er betalt fra dem der har lånt pengene af Klager, har Klager ført pengene tilbage, eller foretaget en kontant hævning. Nogle gange har de brugt kontanterne til deres underhold, og andre gange er de sat ind på børneopsparingen igen. Men uanset hvad, så er de familiens egne beskattede midler, som de har anvendt. Det er der ikke noget skatteretligt forbundet med, for om de havde hævet dem direkte på børneopsparingen, eller hæver dem som følge af en tilbagebetaling, det gør det ud for det samme.

Da vi imidlertid ikke kan dokumentere de kontante hævninger fra denne konto, har vi medtaget disse i de subsidiære påstande. Men det vil ligge uden for beskatningshjemlen for Skattestyrelsen, at beskatte alle midler der er tilgået kontoen, alene med den begrundelse, at da nogle penge – i den sammenhæng meget få – ikke kan spores, skal alle penge beskattes hos Klager.

Det er i den sammenhæng et uomgængeligt faktum, at langt de fleste midler er overført til samme personer i Singapore, med en mail tilknyttet der beskriver, hvorfor pengene er overført, og til hvem de skal udbetales.

Skattestyrelsen anfører også, at der er foretaget udbetalinger til Tyskland og Thailand. Skattestyrelsen anfører ikke hvad det skulle have af betydning for sagen, og derfor kan jeg ikke kommentere derpå. Jeg kan blot konstatere, at der kan være enkelte få overførelser til andre personer, men dette er ud fra samme betragtninger, som midlerne bliver sendt til Singapore.

Derudover anfører Skattestyrelsen, at Skattestyrelsen selv har skullet fremfinde og sammenholde de enkelte bilag og finde sammenhæng i det indsendte materiale. Skattestyrelsen anfører, at der ikke er indsendt et regnskab eller lignende, som Skattestyrelsen har kunnet kontrollere og afstemme. Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen til fulde har levet op til officialprincippet.

Det lyder imidlertid som om Skattestyrelsen mener, at officialprincippet er en variabel der er afhængig af, hvor nemt arbejdet er for Skattestyrelsen. Officialprincippet foreskriver ikke, at kontrolopgaven skal være let/nem for skattemyndighederne. Officialprincippet foreskriver, at Skattestyrelsen skal foretage så tilstrækkelige undersøgelser af Klagers forhold, at Skattestyrelsen lovligt kan træffe en afgørelse på et fuldt ud oplyst grundlag.

Skattestyrelsen har blot konstateret, at Skattestyrelsen ikke har kunnet fremfinde en for Skattestyrelsen brugbar sammenhæng. Det kan imidlertid undre, at Skattestyrelsen ikke har kunnet fremfinde sammenhænge i det samme materiale, som vi har kunnet.

Derudover skal Skattestyrelsen huske på, at Klager ikke har været underlagt nogen form for regnskabspligt. Klager har ikke drevet virksomhed med at formidle disse overførelser, og det har tillige ikke været argumentet.

Skattestyrelsen kan således ikke forlange, at der skal fremlægges regnskaber. Klager har fremlagt alle bilag, som Klager har, for at Skattestyrelsen har kunnet oplyse sagen. Skattestyrelsen har ikke fremlagt ét eneste punkt der viser, at Skattestyrelsen har foretaget nogen analyse og oplysning af Klagers forhold. Skattestyrelsen har blot afvist alt, og antaget at der ikke kan ses nogen sammenhæng.

Skattestyrelsen anfører, at det følger af Kildeskattelovens § 1, stk. 1, at skatteyder har pligt til at selvangive. Skattestyrelsen anfører i den sammenhæng, at der deri ligger, at den skattepligtige skal overfor myndighederne skal stå inde for de selvangivne oplysninger. Skattestyrelsen anfører tillige, at der i selvangivelsespligten ligger, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger.

Hertil blot at anføre, at der ikke ligger noget regnskabskrav. Der ligger ikke noget krav om, at en skatteyder skal føre regnskab over noget som helst.

Klager har rigeligt med dokumentation til rådighed, og har sendt det hele til Skattestyrelsen på anmodning.

Havde Klager derimod villet snyde, havde Klager jo ikke haft sin notesbog, der i realiteten kan betragtes som en slags bogføring over ind- og udbetalinger. Den dokumenterer meget klart, hvem der har indbetalt, og hvor meget. Hvad dag der er indbetalt, og hvornår pengene har været del i en samlet overførelse til Singapore.

Derudover har klager for hver enkelt overførelse udarbejdet mail om, hvem der har overført de enkelte beløb, til hvem de skal udbetales, hvad beløbet andrager, samt til hvilken kurs der er sket overførelse til.

Det er således meget svært at følge det af Skattestyrelsen anførte om, at Klager ikke har indsendt oplysninger og dokumenter der viser, hvordan sammenhængen er. ALT er sendt ind, mails, udskrift af Klagers egen notesbog, mails mm.

Desuden kan det anføres, at Klager, da Klager forsøger at opstarte virksomhed, straks kontakter en revisor. Var Klager en person der ville snyde med skatte og moms, havde Klager aldrig engageret en revisor. Klager har nemlig ikke villet snyde nogen som helt myndighed. Men Klager har aldrig betragtet pengene som indkomst for Klager, for Klager har ikke betragtet pengene som sine egne.

Det ses også tydeligt ved, at Klager meget nøjsomt har ført et regnskab over, hvem der indbetaler og hvor meget. Hvornår pengene er overført til Singapore for at blive udbetalt til familien. Hvornår han har fået besked om, at pengene rent faktisk er udbetalt til familierne i Burma. Så klager har den dokumentation der i henhold til kildeskatteloven foreskrives, så man kan dokumentere posterne i selvangivelsen. Klager har netop dokumenteret hvorfor, der er tale om overførelser, der er Klagers skattepligtige indkomst uvedkommende.

Skattestyrelsens påstand øverst side 3 kan således heller ikke genkendes. Skattestyrelsen anfører, at skatteyder ikke har indsendt oplysninger og dokumenter der viser, hvorledes sammenhængen er mellem foretagne ind- og udbetalinger.

Ikke desto mindre har Klager allerede ved Skattestyrelsens henvendelse fremsendt den håndskrevne notesbog, lige som Skattestyrelsen har haft kontoudtog til sin rådighed. Klager spurgte tillige Skattestyrelsen, om Skattestyrelsen ville have kopi af mails til udlandet.

Det ønskede Skattestyrelsen ikke, og vi kan nu igen konstatere, at Skattestyrelsen blot afviser disse mails skulle have betydning, og derfor ikke bør oversættes.

Det er imidlertid sammenhængen mellem indsættelser på kontoen, registreringer i den håndskrevne notesbog, overførelser fra kontoen til Singapore, samt beskeden på mail til personerne i Singapore der underbygger, at der er en sammenhæng, og at midlerne ikke er Klagers.

Og ja, det er tidskrævende, og vi har brugt enormt lang tid på at systematisere dokumentation for den rette sammenhæng, og synliggøre denne for Skatteankestyrelsen. Det er imidlertid ikke nogen undskyldning for Skattestyrelsen, at de ikke har gjort det, fordi det tager lang tid.

Vi skal i den sammenhæng igen minde om, at Skattestyrelsen er underlagt officialprincippet, og skal oplyse sagen objektivt og korrekt. Og der er ikke i loven sat noget tidsforbrug på dette arbejde. Det skal gøres, og det skal gøres korrekt, uanset tidsforbruget.

Alt andet vil jo være at træffe afgørelse på et ulovhjemlet grundlag, idet Skattestyrelsen netop ikke har skaffet sig fornødent grundlag for afgørelsens rigtighed. I denne sag afviser Skattestyrelse direkte at tage stilling til materiale frembragt af skatteyderen, hvilket er i direkte strid med god forvaltningsskik, jf. ombudsmandens rapport af 18. marts 2018.

Det samme kan anføres i relation til det af Skattestyrelsen anførte på side 4 midt for, hvor Skattestyrelsen anfører ”Idet der er konstateret indbetalinger på skatteyderens bankkonto, har Skattestyrelsen anset disse som skattepligtige, da de ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort en sammenhæng mellem indbetalinger eller udbetalinger.”

Hvis Skattestyrelsen ville se på sammenhængen i den dokumentation der er udleveret, sker der overførelse af stort set alle indbetalinger på kontoen til udlandet.

Der er en begrænset økonomisk flow, der ikke overføres ud af landet, som vi har medtaget i vores subsidiære påstand, som vi ikke kan dokumentere flowet af. Men ellers er alle midler i umiddelbar forlængelse af indsættelse overført til udlandet.

Der er også påvist sammenhængen med mails i umiddelbar sammenhæng med indsættelser og overførelser. Disse viser klart, hvem der sætter penge ind, og via mails, hvem der skal udbetales til, når de overføres.

Og ikke nok med. Der er sandsynliggjort en sammenhæng mellem ind- og udbetalinger, og denne sammenhæng er tillige dokumenteret. Det eneste der ikke er dokumenteret er den lille mango, der er i forhold til overførelser til udlandet.

Skattestyrelsen anfører samme argumentation øverst side 5, at Skattestyrelsen ikke har anset, at der er en sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger. Men et lille view på kontoen viser i sig selv, at der er en meget klar sammenhæng. Og når Klagers notesbog og mails til Singapore tages med i betragtningen, fremgår det endnu mere klart, at der er en sammenhæng.

Og igen skal det anføres, at Klager har gjort alt for at dokumentere og gemme dokumentation i form af mails og den håndskrevne notesbog. Og netop den håndskrevne notesbog må antages ikke at kunne være konstrueret til lejligheden, hvorfor dette dokument er endog meget troværdigt, lige som de mails der er sendt frem og tilbage. Det samme kan siges om kontoudskrifterne.

Der er således tale om stærke dokumentbeviser der tilsammen viser en klar sammenhæng mellem indbetalinger og udbetalinger (overførelser til udlandet), samt baggrunden og formålet med disse overførelser.

Kontosystemet og Klagers adgang til kontoen

Det er korrekt, at det er Klager der har haft fuldmagt over kontoen. Men det at have fuldmagt over en konto betyder ikke, at der er hjemmel til at sætte Klager i skat af indsættelserne. Der findes ikke nogen hjemmel der foreskriver, at der er skattepligt som følge af indsættelser på en konto du har fuldmagt til, ene eller sammen med andre.

Skattepligten opstår, når der er tale om en indtægt. Og der er ikke tale om en indtægt på det tidspunkt, hvor et beløb indsættes på en konto personen har fuldmagt til.

Det almindelige retserhvervelsesprincip foreskriver, at der er skattepligt på det tidspunkt, hvor der erhverves ret til en indkomst. Det vil altså sige, at der er to forhold der skal til, før der er tale om en skattepligt, 1) der skal foreligge en indkomst og 2) der skal være erhvervet ret til den.

I relation hertil kan det anføres, at Klager ikke har realiseret en indkomst. Klager har ikke leveret nogen vare eller ydelse til dem der har forestået indbetalingerne. Der har været stillet en kontofacilitet til rådighed for overførelse til udlandet til de fattige familier hjemme i Burma. Klager har således ikke realiseret nogen indkomst.

Dernæst har Klager slet ikke erhvervet ret til pengene. Blot fordi penge tilgår ens konto, erhverves der ikke ret til dem.Det ses eksempelvis ved fejloverførelser mellem konti. Her opstår der et tilbagebetalingskrav for den person til hvis konto penge fejlagtigt er overført, eller hvis der bliver udbetalt for meget i løn, så er der også et tilbagebetalingskrav.

Det samme kan anføres her. Overfører Klager ikke pengene til udlandet, vil alle dem der har overført penge til kontoen have et tilbagebetalingskrav, som de ville kunne få dom for, idet Klager ikke kan anføre, at pengene er dennes.

Det er således en fejlagtig opfattelse fra Skattestyrelsens side, når det anføres, at der er tale om en indkomst, når pengene tilgår en konto, hvortil der er fuldmagt.

Behovet for en privatforbrugsberegning - SKM 2014.526

Skattestyrelsen anfører, at det fremgår af SKM 2014.526 BR , at der kan foretages beskatning af faktiske indsætninger på bankkontoen, når det ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede midler.

Derfor mener skattestyrelsen heller ikke, at den forhøjelse Skattestyrelsen har foretaget bygger på et skøn, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at det slet ikke er nødvendigt, som det efter Skattestyrelsens opfattelse fremgår af SKM 2014.526 BR .

Hertil at bemærke, at der i SKM 2014.526 BR netop foretages en privatforbrugsberegning for at fastslå, at skatteyderen i den sag har et negativt privatforbrug, hvorefter der bliver mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Det fremgår direkte af byrettens præmisser, at der er konstateret et negativt privatforbrug, der begrunder en skønsmæssig ansættelse. Og først derefter tages indsætningerne som udgangspunkt for forhøjelsen.

Det er også sådan praksis på området generelt er. Der skal konstateres et negativt privatforbrug, før der kan foretages en anden ansættelse end den selvangivne.

Og når dette er konstateret, kan indsættelser på en konto taget som udgangspunkt for forhøjelsen. Og denne forhøjelse kan skatteyderen så dokumentere, ikke er korrekt, med dokumenter og andet, hvorefter Skattestyrelsen må regulere sin skønsmæssige forhøjelse.

I denne sag har Skattestyrelsen blot tage indsættelserne som skattepligtig indtægt, men herved har Skattestyrelsen sprunget over alle de mellemregninger, som det fremgår af praksis, Skattestyrelsen skal iagttage, hvis skønnet skal være lovligt. Det er at sætte skøn under regel. Der er ikke foretaget noget konkret virkelighedsnært skøn, der iagttager alle konkrete forhold omkring Klager.

Og selvom Skattestyrelsen forsøger at anføre, at det ikke er et skøn der er foretaget fra Skattestyrelsens side, er en skønsmæssig forhøjelse den eneste mulighed Skattestyrelsen har for at ændre ansættelse hos Klager.

Derfor skal Skattestyrelsen også sikre alle formalia og materielle betingelser for det forvaltningsmæssige skøn er iagttaget, og det er det langt fra i denne sag, idet der slet ikke er foretaget nogen privatforbrugeberegning der begrunder, at der foretages et skøn overhovedet.

Og SKM 2014.526 BR er på ingen måde hjemmel til for Skattestyrelsen at undlade at foretage en privatfor- brugsberegning, idet sagen netop bygger på, at der er foretaget en privatforbrugsberegning der udviste et negativt privatforbrug. Det er også det første byretten anfører i præmisserne, så denne privatforbrugsberegning har været afgørende for forhøjelsen i SKM 2014.526 BR lige som i al anden praksis på området.

Kommentar på Skattestyrelsens gennemgang af eksemplerne

Vi vil ikke kommentere på enkelthederne i Skattestyrelsens kommentar til vores eksempler. Vi har været i gang med at sandsynliggøre;

at der er sammenhæng mellem ind- og udbetalinger,

at der var en formål med indbetalingerne, netop at de skulle gå til familien i Burma,

at der skete overførelser til personerne i Singapore i nær tilknytning til indsættelserne

at der i forbindelse med hver enkelt overførelse blev sendt en maget udførlig mail med in- formationer om, hvem pengene skulle udbetales til i Burma.

at der har været løbende korrespondance mellem Singapore og Klager i Danmark der un- derbygger, at det aldrig har været Klagers penge der stod på kontoen,

at der var sammenhæng mellem det i notesbogen anførte og det der blev overført

Og de eksempler vi har lavet viser tydeligt, at langt langt størstedelen af de penge der sættes ind, også kommer til Singapore, så de kan videreoverdrages til familierne i Burma.

Og det er korrekt, at der er enkelte divergenser mellem beløbene der skrives i bogen, og det der overføres, samt at der overføres mere, end der kan sammentælles i mailene. Hertil har vi forklaret, at det større beløb går til de to personer i Singapore, som betaling for deres ind- og udrejse til Burma, taxa, bus m.v., når de transportere sig rundt dernede.

Men uanset hvad fragår pengene Klagers konto og ned til de to personer i Singapore. Det betyder således også, at selvom der er divergens i beløbene til de enkelte og i selve overførelsen, ses det tydeligt, at pengene fragår Klagers konto og tilgår Singapore, med en tilhørende mail med beskrivelse af beløbene, formålet og til hvem der skal ske udbetaling.

Derfor fremgår det også klart af eksemplerne, at Klager har administreret en konto, der blev brugt til at Danske familier med rødder i Burma, overførte penge til en formidler i Singapore der sørgede for, at familierne modtog de overførte penge. Det er således ikke klagers penge, det har aldrig været klagers penge.

Det vil være i strid med statsskattelovens § 4 blot at beskatte Klager af indsættelserne, uden nogen form for skønsmæssig vurdering af, om der er et negativt privatforbrug til stede. Det vil simpelthen være i strid med praksis på området, og i øvrigt også være helt urimeligt at sætte klager i skat på det grundlag.

Derudover vil det være i strid med de principper ombudsmanden har udstukket i sin rapport af 18. marts 2018, hvor ombudsmanden meget klart gør gældende, at skatteyderens forklaring skal lægges til grund, hvis den er lige så sandsynlig som den Skattestyrelsen er kommet med.

Ses der på Klagers privatøkonomiske forhold, så er det mere sandsynligt, at det aldrig har været klagers penge, end at det er klagers penge. Det er også mere sandsynligt at de ikke er klagers penge når Klager overfører dem til navngivne personer i udlandet med en mail som advis hver eneste gang.

Det er også mere sandsynligt, at klagers forklaring er korrekt, når der ses på dokumentationen. Der er tale om overførelser;

fra navngivne personer i Danmark

til navngivne personer i Singapore

der er primært tale om elektroniske overførelser

kun få kontante indsættelser og hævninger på kontoen

Der er således, som vi allerede har anført i klagen, et fuldstændigt elektronisk transaktionsspor med navn- givne personer i ind- og udland, som henholdsvis betaler og modtager pengene.

Det er normalt det Skattestyrelsen efterlyser i andre sager for at kunne kontrollere en sammenhæng. Her er der mulighed for at kontrollere sammenhængen i forhold til at pengene går ind på en konto fra navngivne personer og ud fra kontoen igen til andre navngivne personer.

Alligevel finder Skattestyrelsen ikke at der er en sammenhæng – eller rettere sagt, som Skattestyrelsen selv anfører, det vil være tidskrævende at finde ud af sammenhængen, og så er det jo klart, at Skattestyrelsen selvfølgelig ikke passe sit arbejde, og i stedet blot gør, som Skattestyrelsen finder det mest belejligt.

Hvis det er graden af retssikkerhed på skatteområdet, er der i den grad plads til forbedring. Og det var faktisk også det som ombudsmanden anførte i sin rapport af 18. marts 2018 – at der er plads til forbedring.

Den forbedring ser imidlertid ud til at lade vente på sig, i hvert fald hvis denne sag skal danne grundlag for vurderingen heraf.”

Repræsentanten har endvidere fremkommet med yderligere bemærkninger i forbindelsen med indhentning af hustruens kontoudtog:

”(...)

Som det allerede er redegjort for, og som Klager har forklaret til Skattestyrelsen i forbindelse med forslag til afgørelse, har Klager ageret bank for den gruppe af Burmanere i Danmark.

På Klagers ægtefælles konto vil skatteankestyrelsen se en række indbetalinger og hævninger. Visse er overført/hævet og indbetalt på Klagers udlandskonto, som Skatteankestyrelsen allerede er i besiddelse af, andre har været en del af den ”bank”, som de danske burmanere har benyttet sig af, hvor de puljer penge sammen, som de hver især kan låne af.

Derfor er nogle af indbetalingerne indbetalt af nogle og lånt ud til andre, dels til brug for overførelse til udlandet, men også som et privat lån internt i Danmark.

Midlerne, der indbetales som kontant og som overføres er som følger på klagers ægtefælles konto;

Som det imidlertid ses af selvsamme konto, sker der en række hævninger og overførelser ud af kontoen igen.

Klager og Klagers ægtefælle har givet denne forklaring på alle overførelserne, der er baseret på den håndskrevne transaktionsbog, som Klager, som en slags kassemester, har ført igennem hele perioden. Som Klager har forklaret, påtog han sig opgave om at hjælpe herboende burmanere med at overføre penge til deres familier i Burma. Dette ligger allerede som en forklaring flere steder på sagen.

Der er således tale om overførelser mellem Klagers udlandskonto og klagers ægtefælles konto, og mellem forskellige i det følgende navngivne burmanere og Klagers ægtefælles konto. Navnene og overførelserne kan også ses af bilag 19 og 20, samt bilag 21 – 24, der er udpluk af Klagers håndskrevne bog, hvor der holdes styr på alle indbetalinger, overførelser og udlån.

Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om betaling til Klager eller Klagers ægtefælle.

Midlerne, der kommer ind, kommer også ud igen. Enten som en udlandsoverførelse, hvor det i oversigten i bilag 19 og 20 og neden for, er forklaret, for hvem der er overført.

Disse overførelser fremgår også af den oversigt, Klager fik lavet ved det store arbejde vedrørende alle overførelserne i forbindelse med indgivelse af klage, og som Skattestyrelsen ikke har villet foretage. De øvrige udbetalinger er til de enkelte burmanere, der enten låner eller får tilbagebetalt allerede indbetalte midler, hvilket tillige ses af bilag 19 og 20.

Der er således tale om en art privat bankforbindelse mellem burmanerne, hvor de hver især stiller midler til rådighed som en pulje, som de hver især kan låne af.

Det er derfor også vigtigt igen at bemærke, at det ikke er penge, der er gået til Klager eller Klagers ægtefælle. Klagers ægtefælle har alene påtaget sig opgaven med at holde styr på systemet.

I det følgende fremgår klagers ægtefælles forklaring på transaktionerne på hendes konto, som de fremgår af bilag 18.

Alle navne angivet, samt alle transaktionerne kan tillige ses af den udarbejdede oversigt, jf. bilag 19 og 20.

Transaktion 1

21.05.2012, 18.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra [person1]s udlands konto vedrørende navnene, van [person22], [person23], [person24], [person25], [person26] og [person27]. Det er beløb, som disse har lånt, og har betalt tilbage, jf. bilag 20.

Transaktion 2

6.6.2012, 9.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en tilbagebetaling fra [person1]s venner. Pengene er lånt ud fra Klagers ægtefælles konto den 29.5.2012. Udlånet var på 9.930 kr. til navnene [person28], [person29], og [person30], jf. bilag 19.

Transaktion 3

10.9.2012, 10.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling fra [person1]s venner. Lånet blev givet fra Klagers ægtefælles konto den 2.7.2012. Der blev udlånt 23400 kr. til navnene [person31], [person27], [person12], [person32], [person28], [person33], [person34], [person23], [person10], [person35] og [person8] jf. bilag 19.

Transaktion 4

20.09.2012, 7.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling fra [person1]s venner. Pengene blev lånt ud fra Klagers ægtefælles konto den 19.9.2012 via to beløb 2061 kr. + 5240 kr. til [person36], [person37] og [person38] jf. bilag 19.

Transaktion 5

7.11.2012, 7.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af lån fra [person1]s venner. Der er udlånt over flere datoer den 24.9.2012 5.200 kr. 22.10.2012, 310 kr. og den 29.10.2012 800 kr. Der er lånt ud til navnene [person39], [person40], [person12], [person32], [person27] og [person37] jf. bilag 19.

Transaktion 6

13.2.2013, 13,000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling fra [person1]s venner. Beløbet er lånt til vennerne via Klagers ægtefælles konto den 20.12.2012. og den 2.7.2012 til navnene [person41], [person42] jf. bilag19.

Transaktion 7

6.5.2013, 12.000 kr. Der er tale om en overførelse fra [person1]s lønkonto jf. bilag 19.

Transaktion 8

6.5.2013, 20.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra flere familiemedlemmer [person27], [person26], [person43], [person44] og [person45] jf. bilag 19.

Transaktion 9

8.8.2013, 34.800 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en tilbagebetaling for tidligere lån. Lånene er givet fra Klagers ægtefælles konto den 3.6.2013 på 5.000 kr., den 6.6.2013 på 6.000 kr. den 11.6.2013 på 15000 kr. den 1.7.2013 på 22050 kr. den 23.7.2013 på 20.000 kr. og den 29.7.2013 på 100 Kr.

Der er udlånt til [person46], [person47], [person42], [person48], [person27], [person49] og [person8] jf. bilag 19.

Transaktion 10

27.8.2013, 25.500 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en tilbagebetaling for tidligere lån fra Klagers ægtefælles konto til [person8], [person26], [person49], [person50], [person23], [person42], [person51], [person10], [person52] og [person53] jf. bilag 19.

Transaktion 11

23.9.2013 Klagers ægtefælle forklarer, at der var tale om en fejloverføring, hvorfor den også blev ført tilbage straks, hvilket ses af kontooversigten, at de 70.003 kr. bliver ført tilbage jf. bilag 19.

Transaktion 12

23.9.2013, 7.000 kr. Der er tale om en mindre tilbagebetaling fra et tidligere udlån til disse navne. Der er udlånt den 3.9.2013, 450 kr., den 3.9.2013, 3000 kr. den 10.9.2013, 15.400 kr., den 18.9.2013, 15.000 kr., den 19.9.2013, 5.000 kr. og den 20.9.2013, 5.000 kr. til følgende navne [person54], [person49], [person55], [person27], [person56], [person57], [person44], [person25], [person58] og [person59] jf. bilag 19.

Transaktion 13

23.10.2013, 20.000 kr. Overførsel fra [person1] jf. bilag 19.

Transaktion 14

11.11.2013..20000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en tilbagebetaling fra et tidligere udlån fra klagers ægtefælles konto den 10.9.2013 på 15.000 kr. og den 18.9.2013 på 5.000 kr. til [person60], [person61], [person37] og [person62] og [person10] jf. bilag 19.

Transaktion 15

Den 19.11.2013, 100.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra udlandskontoen på vegne af følgende navne [person27], ta bik, [person51], [person26], [person63], [person64], [person65], [person66], [person59], [person55], [person16], [person30], [person37], [person8] og [person67] jf. bilag 19.

Transaktion 16

Den 2.12.2013, 12.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af tidligere udlån fra Klagers ægtefælles konto den 26.11.2013 på 32.640 kr. og den 28.11.2013 på 3.966 kr. til [person68] og [person69] jf. bilag 19.

Transaktion 18

Den 4.12.2013, 5.900 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af tidligere lån, den 2.12.2013 på 5.949 kr. fra Klagers ægtefælles konto til følgende personer [person40], [person70] og [person71] jf. bilag 19.

Transaktion 19

Den 2.1.2014, 70.000 kr. Der er tale om en tilbageførsel af en udlandsoverførelse foretaget på Klagers udlandskonto. Pengene bliver betalt tilbage den 3.1.2014 fra personen [person72], til Klagers ægtefælles konto jf. bilag 19.

Transaktion 20

Den 7.1.2014, 33.600 kr. Klagers ægtefælle forklarer, at der er tale om en tilbageførelse fra Klagers udlandskonto, hvor overførelsen fra Klagers ægtefælle til Klagers udlandskonto blev gennemført den 6.1.2014, på kr. 33.600 kr. Fra udlandskontoen blev beløbene overført på vegne af personerne [person48], [person73], [person49], [person63] og [person74]. Disse personer har indbetalt til Klagers udlandskonto, hvorefter pengene, der var lånt på Klagers ægtefælles konto blev tilbageført til Klagers ægtefælles konto jf. bilag 19.

Transaktion 21

Den 7.3.2014, 25.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af tidligere udlån fra klagers ægtefælles konto på den 21.1.2014 på 2.372 kr. og 1.150 kr., den 3.2.2014 på 67.028 kr., den 10.2.2014 på 13. 600 kr. til personerne [person49], [person75], [person42], [person76], [person23], [person27], [person39], [person37], [person40], [person10], [person54] og [person31] jf. bilag 19.

Transaktion 22

Den 3.6.2014, 32.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om tilbagebetaling af tidligere lån den 3.2.2014 jf. bilag 19.

Transaktion 23

Den 27.10.2014, 62.300 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en tilbageføring af en allerede foretaget overførelse til udlandet for følgende personer;

I alt = 62009 kr. jf. bilag 19.

Transaktion 24

Den 10.11.2014, 3.600. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse til Klagers udlandskonto jf. bilag 19.

Transaktion 25

Den 10.11.2014, 49.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse i familien fra [person3], Klager og Klagers datter jf. bilag 19.

Transaktion 26

Den 12.11.2014, 2.900 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse til brug for udenlandske overførsel jf. bilag 19.

Transaktion 27

Den 12.11.2014, 52.196 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra Klagers udlandskonto på grund af tidligere lån til udenlandske overførelser jf. bilag 19.

Transaktion 28

Den 18.11.2014, 16.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en tilbagebetaling fra Klagers ægtefælles konto den 11.6.2014 på 21.000 kr. jf. bilag 19

Transaktion 29

Den 25.11.2014, 7.200 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra Klagers udland konto, som følge af tidligere udlån fra Klagers ægtefælles konto jf. bilag 19.

Transaktion 30

Den 4.12.2014, 20.300 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra Klagers udland konto, som følge af tidligere udlån fra Klagers ægtefælles konto jf. bilag 19.

Transaktion 31

Den 4.12.2014, 30.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra Klagers udland konto, som følge af tidligere udlån fra Klagers ægtefælles konto jf. bilag 19.

Transaktion 32

Den 4.12.2014, 87.900 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en kontantudbetaling af midler, som der tidligere er indbetalt. Personerne har selv herefter overført midlerne via [finans2] jf. bilag 19.

Transaktion 33

Den 5.12.2014, 3.000. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra [person80], til brug for senere udlandsoverførelse jf. bilag 19.

Transaktion 34

Den 17.12.2014, 9.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra Klagers udlandskonto, som følge af tidligere lån på klagers ægtefælles konto jf. bilag 19.

Transaktion 35

Den 29.12.2014, 17.999 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en kontanthævning, der ikke ligger nogen nærmere forklaring bag jf. bilag 19.

Transaktion 36

Den 5.1.2015, 20.000 kr. Klagers ægtefælle har forklaret, at der er tale om en overførelse fra deres datters opsparingskonto jf. bilag 19.

Som det ses af ovenstående, har Klager, som forklaret i klagen, og i øvrigt også forklaret til Skattestyrelsen i forbindelse med den primære ligning, ageret ”kassemester” for disse danske burmanere. Langt de fleste midler er brugt til overførelse til familie i udlandet, og visse er lånt til brug i Danmark, og betalt tilbage.

Som det ses, betaler en del ind, og andre låner ud, både til overførelse til udlandet og internt i Danmark. Disse indbetalinger og udlån, samt tilbagebetalinger, har Klager holdt styr på for gruppen af Burmanere.

Det har således aldrig været klagers, eller for den sag skyld, Klagers ægtefælles midler, og de midler, der fremgår af Klagers ægtefælles konto er endvidere ikke nye/yderligere midler. Det er alt sammen nogen, der på den ene eller anden måde har været forbi Klagers konti, hvilke konti allerede er fremlagt i forbindelse med klagen.

Klager og klagers ægtefælles samlede konti har således været brugt til ind og udlån mellem de danskboende burmanske familier, samt til overførelse til familie i Burma på vegne af en lang række danskboende burmanere, jf. tillige bilag 1 – 24 i sin helhed.

Dette ses også af bilag 19, som er en opgørelse over overførelserne på Klagers ægtefælles konto over, hvem der har indbetalt og hvem har fået udbetalt, sammenholdt med den fremlagt oversigt over det regnskab, som Klager har ført for alle midlerne. Der har været holdt en meget minutiøst regnskab med alle midlerne, så det hele tiden tilhørte de rigtige personer, og blev overført til udlandet med reference til den korrekte person.

Ingen midler er tilgået Klager eller klagers ægtefælle ud over den løn, og de sygedagpenge og børnepenge, Klager og Klagers ægtefælle har modtaget har modtaget.

(...)”

Yderligere er repræsentanten kommet med følgende udtalelse i forbindelse med indhentning af kontoudtog for klagerens lønkonto:

”I forbindelse med Skatteankestyrelsens anmodning om yderligere oplysninger, jf. skrivelse af 25. marts 2020, skal jeg på vegne af Klager beklage overfor Skatteankestyrelsen, at Klager, blandt andet grundet dårlig sprogkundskaber inden for dansk, har misforstået Skatteankestyrelsens opfordringer, herunder også undertegnedes anmodning om at modtaget alle konti, som Klager var/er i besiddelse af.

Klager er/var af den opfattelse, at sagen alene vedrørte Klagers konto vedlagt som bilag 11. Derfor har Klager ikke af egen drift, hverken over for Skatteankestyrelsen eller undertegnede oplyst om, at Klager også havde en lønkonto i [finans1] A/S.

Derudover har Klager forklaret, at de bevægelser på Klagers ægtefælles konto, jf. bilag 19 – 24 og på denne lønkonto, jf. bilag 25 – 32, alle efter Klagers opfattelse er omfattet af den forhøjelse, som Skattestyrelsen i første omgang har foretaget.

Det er ligeledes Klagers opfattelse, at Klager har givet disse konti til Skattestyrelsen, på Skattestyrelsens forespørgsel i forbindelse med den primære ligning.

Som bilag 25 – 32 vedlægges således udskrift af denne lønkonto for perioden 1/1 2011 – 19/03 2015.

På denne konto kan ses, at der har været overførelser og indsættelser på følgende dage;

20) Den 19. maj 2014 sker der udbetaling/lån til [person99] [person103], 13.000

Klager har overfor undertegnede oplyst, at de midler, der er gået ind på denne konto, efterfølgende alle er omfattet af kontoen i bilag 11. Enten er midlerne fra denne lønkonto hævet og indsat på udlandskontoen, hvorfor de allerede er medregnet der, eller også er midlerne direkte overført fra denne konto til kontoen fremlagt som bilag 11.

Enkelte bevægelser på denne konto er dog nationale udlån på samme måde, som tilfældet var med Klagers ægtefælles konto. Men hovedparten af midlerne er allerede med i opgørelsen over kontoen vedlagt som bilag 11, og indgår derfor allerede i den opgjorte forhøjelse, samt i undertegnedes opgørelse i forbindelse med indgivelse af klagen.

Klager har også, på endnu en fremsat forespørgsel, bekræftet, at Klager ikke har eller har haft andre konti end dem der er fremlagt for Skatteankestyrelsen nu.

Derudover skal det gøres gældende, at Klager på denne konto tillige har modtaget løn, sygedagpenge og andre betalinger fra offentlige myndigheder. Klager har derfor på denne konto haft mulighed for, at låne ud til andre af egne midler, samtidig med, at visse Burmanere har indbetalt til kontoen, og andre lånt penge, eller pengene er overført til udlandskontoen, eller hævet og indsat på udlandskontoen.

Det er således Klagers klare opfattelse, at alle disse midler er med i den forhøjelse Skattestyrelsen har foretaget, lige som Klager mener, at Skattestyrelsen allerede i forbindelse med at træffe afgørelse, var i besiddelse af disse kontoudtog.”

Sagsfremstilling af 29. april 2020 har været til udtalelse ved repræsentanten, der den 18. juni 2020 kom med følgende bemærkninger:

”(...)

SUPPLERENDE FAKTUELLE FORHOLD

Generelt skal det anføres, at Klager finder forslaget til afgørelse meget besynderligt, og i øvrigt findes det også at stride mod ombudsmandens rapport af 22. marts 2018, hvor ombudsmanden helt specifik udtalte kritik af både Skattestyresen og Skatteankestyrelsen om, at begge instanser for det første skulle dokumentere sine påstande, for det andet skulle antage skatteydernes påstande og anbringender, hvis der var blot en sandsynlighed for, at disse påstande og anbringender, på et eller andet plan, var sandsynliggjorte.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen antager begge, at indsættelser på Klagers konti automatisk er lig med indkomster, og at disse indkomster er skattepligtige for Klager.

Denne antagelse er på ingen måde underbygget af faktiske forhold – som eksempelvis, hvorfor skulle Klager modtage disse indkomster, hvilket job har klager, der skulle kunne begrunde modtagelsen af disse indkomster, som vi må antage Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen mener stammer fra sort økonomi. Klager er ikke selvstændig, men almindelig lønmodtager på et slagteri i perioden, og faktisk bliver Klager sygemeldt sidst i perioden, og er fortsat sygemeldt.

Det kan således undre, at Skattestyrelsen, i modsætning til det af ombudsmanen anførte i rapporten/kritikken af 22. marts 2018, ikke har taget kritikken til sig, og rent faktisk efter levere princippet om god forvaltningsskik og dermed dokumenterer grundlaget for sin antagelse.

Indsættelser på kontoen er ikke lig med indkomster, hvis skatteyderen kan sandsynliggøre, at midlerne ikke er skattepligtig indkomst for skatteyderen eller i det mindste stammer fra allerede beskattede midler.

Klager har allerede anvist, at Klager ikke har erhvervet ret til midlerne, der passerer Klagers konto. Klager er bindeled mellem de herboende Burmanere og de to burmanere bosiddende i Singapore, som har rejst ind i Burma med midlerne til de herboende burmaneres familier.

Til at underbygge dette yderligere fremlægges som bilag 33 en mail fra én af de to Burmanere i Singapore, der bekræfter, at Hun har modtaget midlerne fra Klager, med en advis på mail om, hvis familier midlerne tilkom og skulle deles ud til.

Det er således ikke Klager, der overfører egne midler til andres familier i Burma. Det er Klager, der har kontakten og på vegne af andre overfører midlerne til de to Burmanere i Singapore, der efter Klagers anvisning i mail uddeler midlerne til rette familie.

Allerede her har Klager sandsynliggjort, at der ikke er tale om indkomst for Klager, men midler der tilhører andre, som Klager blot har hjulpet med at få til familierne i Burma.

Dette underbygges tillige af, at Klager har indhentet erklæringer fra en række af disse familier, der ikke er familier eller øvrige nærtstående til Klager, der alle bekræfter, at det ikke er Klagers midler, men deres midler, der overføres til deres familier i Burma, lige som de bekræfter, at alle midlerne er modtaget af deres familier i Burma, jf. bilag 34 – bilag 38.

Alle personerne i bilag 34 til bilag 38 er angivet med cpr. nummer, så Skatteankestyrelsen kan nemt få dette bekræftet af disse Burmanere. Disse Burmanere har tillige accepteret at vidne i sagen, hvis Skatteankestyrelsen fortsat fastholder, at det er Klager, der skal beskattes af alle de midler, der dokumenterbart er oversendt til udlandet.

Klager har derudover indhentet underskrift fra 63 herboende Burmanere, der alle erklærer, at der ikke har været betalt til Klager for den hjælp, han har gjort, men at han har gjort det helt frivilligt, jf. bilag 39. Disse herboende Burmanere har tillige tilkendegivet, at ville afgive vidneforklaring for retten.

Det er således et faktum, at Klager har overført de penge til udlandet, for andre, og at midlerne aldrig har været Klagers eller tiltænkt Klager. Midlerne har været tiltænkt familierne i udlandet.

Skatteankestyrelsen erkender da også, at midlerne ikke bliver på Klagers konto, men overføres til udlandet, lige som Skatteankestyrelsen anerkender, at der sker udbetaling i overensstemmelse med det regnskab, som Klager har ført.

AD DET FORMELLE FORHOLD

Skatteankestyrelsen overser det helt åbenlyse forhold, at Klager har anvist og anført mange gange, at der er overført på vegne af herboende Burmanere, og at der er overført i overensstemmelse med det regnskab, som Klager har udarbejdet.

Til trods herfor vælger Skattestyrelsen ikke af foretage en forespørgsel, stikprøvevis, af de personer Klager nævner, men antager i stedet for, at da der er en lille unøjagtighed i opgørelsen af beløbene, så må alle midlerne tilfalde Klager.

Men det er for det første ikke i overensstemmelse med officialprincippet eller god forvaltningsskik. Når en skatteyder anviser en forklaring, og i øvrigt anviser personer, der kan bekræfte dette, og det ikke er nære familiemedlemmer, skal Skattestyrelsen forhøre sig hos disse personer.

Personerne kan ikke afgive vidneforklaring for Skattestyrelsen, men de kan bekræfte eller afkræfte et forhold, på samme måde, som hvis Skattestyrelsen spurgte personer i en kiosk ved et kontrolbesøg, om den og den arbejdede derinde.

Skattestyrelsen ser imidlertid bort fra det helt åbenlyse, at Klager har fortalt, og i øvrigt vist på papir, hvem der er overført midler for. Det er derfor en del af officialprincippet, som Ombudsmanden også fastslog i sin rapport af 22. marts 2018, at Skattestyrelsen skal dokumentere en anden virkelighed eller afkræfte skatteyderens, hvis Skattestyrelsen vil sætte et andet faktum i stedet for det skatte- yderen anfører.

Klager har både fremlagt dokumentbilag, der sandsynliggør Klagers forklaring af de faktiske forhold, og anvist personer, for hvem der er overført midler til udlandet. Det er derfor en forpligtelse for Skattestyrelsen at afkræfte skatteyderens forklaring ved enten at fremkomme med andre dokumenter, eller at afkræfte forklaringen ved at forespørge ved de personer, som er anvist af Klager.

Dette har Skattestyrelsen ikke gjort, og Skatteankestyrelsen er i gang med at begå sammen fejl, hvorfor der er tale om en klar overtrædelse af god forvaltningsskik, hvorfor sagen er ugyldig, som også Ombudsmanden har fastslået i sin rapport af 22. marts 2018. Dette sagsforløb vil tillige blive sendt til Ombudsmanden efter end administrativ behandling.

Det er tillige i strid med god sagsbehandlingsskik, hvis Skattestyrelsen træffer afgørelse på baggrund af et faktum, som ikke er dokumenteret.

Skattestyrelsen anfører, at der er tale om indkomst for Klager, idet midlerne indgår på Klagers konto.

Som det allerede er fremhævet i Klagen, har Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen misforstået statsskattelovens § 4.

Statsskatteloven har følgende ordlyd;

”Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jf. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jf. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

d. af Tiender;

e. af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden- eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved Udstedelse af Friaktier. Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til Modtagerens skattepligtige Indkomst.

f. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.”

Fælles for alle disse indkomster er, at det er noget modtageren erhverver ret til. Der er tale om ejendomsrettens overgang af enten penge eller andre formuegoder.

Klager har ikke overtaget ejendomsretten, hvilket direkte fremgår af bilag 34 – bilag 38. Klager kan derfor ikke være skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, og den anførte praksis, som Skatteankestyrelsen henviser til, underbygger ligeledes ikke en forståelse af statsskattelovens § 4 derhen, at blot fordi midler passerer en konto, er ejeren af kontoen skattepligtig af midlerne.

Denne forståelse af statsskattelovens § 4 gør sig alene gældende i den tilfælde, at skatteyderen, her Klager, ikke kan dokumentere, at andre tager ejerskab til midlerne, vel at mærke andre, der ikke er i familie med skatteyderen.

Klager har anvist 63. skatteyderen, der bekræfter at Klager har hjulpet dem med at overføre deres penge til deres familier i udlandet, jf. bilag 34 – bilag 39. Dette i sig selv underbygger, at Klager ikke har erhvervet ret til de midler, der overføres til udlandet, idet ejeren af disse midler bekræfter at eje midlerne, hvorfor Klager ikke har erhvervet ret til disse, hverken som indkomst, gave eller andet.

Alene derfor er der tale om ugyldighed i afgørelsen, idet Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen ikke har anvist, hvilket grundlag Klager skulle være blevet ejer af midlerne på baggrund af.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har ikke støtte i hverken lovteksten eller praksis til at fastslå, at Klager er skattepligtig af midlerne ved at de indgår på Klagers konto, når klager;

Hertil kommer, at det direkte fremgår af bilag 40, hvad det er Klager har anvist til personerne i Singapore, ved hver overførelse. Bilag 40 er en oversættelse af udvalgte mails, som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen tillige ikke har foranstaltet.

Klager har fået hjælp af Burmesiske venner, der er bedre til Dansk end Klager, så der kunne laves oversættelseseksempler. Oversættelserne ligger med den originale mail sammen med oversættelsen. I oversættelsen er alle beløb ikke sat ind, idet disse ses af den originale mail. Alt tekst er imidlertid oversat til dansk efter Klager og Klagers venners bedste evne.

Det gøres derfor fortsat gældende, at Skatteankestyrelsen har truffet en ugyldig afgørelse ved ikke at efterleve kravet om god forvaltningsskik og ved ikke at have oplyst sagen tilstrækkeligt i overensstemmelse med officialprincippet, hvilket underbygges af de dokumenter, Klager endnu engang har fremlagt for skatteankestyrelsen.

AD DE MATERIELLE FORHOLD

Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke kan beskatte Klager af de midler, der overføres til udlandet.

Som det fremgår af de faktuelle forhold ovenfor, har Klager alene foranstaltet overførelse af midlerne til udlandet på vegne af herboende Burmanere.

Skatteankestyrelsen har da også selv konstateret, at stort set alle midlerne bliver overført til udlandet og Klager har, ved bilagene i denne sag, men særligt bilagene vedlagt denne skrivelse dokumenteret, at midlerne på intet tidspunkt har tilhørt, været ment til at skulle tilhøre Klager, men de i Burma hjemmehørende familier.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke har hjemmel i loven eller støtte i praksis for at beskatte Klager af de midler, der de facto overføres til udlandet.

Dette drejer sig om i alt 5.985.498 kr. i henhold til Skatteankestyrelsens eget forslag til afgørelse. Disse midler er, uden tvivl, idet Skatteankestyrelsen selv har lagt dette til grund, overført til udlandet, og Klager har anvist til hvem og for hvem der er overført, lige som Klager har fremført erklæringer fra de personer i Danmark, der bekræfter, at Klager på ingen nåde har erhvervet ret til de midler, de har overført til Klager elles indsat på Klagers konto, idet disse var ment til disse personers familier i udlandet.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager af disse midler, idet Klager har dokumenteret, at disse ikke er skattepligtige for Klager, idet disse midler ikke tilkommer Klager, og derfor ikke bliver skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, der forudsætter, at modtageren erhverver ret til indkomsten.

Og dette ændrer hverken SKM 2008.905 HR, SKM 2011.208 HR, SKM 2013.274 BR eller SKM 2016.505 på. Alle disse fire afgørelser bygger på, at skatteyderen påstod ikke at have erhvervet ret til midlerne, men kunne ikke dokumentere, til hvem midlerne så tilhørte. I SKM 2016.505 var der ikke ført regnskab over, hvem der havde indsat midlerne og hvem de tilkom, hvorfor det falder tilbage på udgangspunktet, at hvis ikke andre mener, det er deres penge, og vil stå ved dette, så må det betragtes som en gave, som kontoindehaveren har erhvervet ret til.

I Klagers sag forholder det sig modsat. Klager har anvist, hvem der har overført pengene, og til hvem pengene skulle overføres til. Klager har ført et meget grundigt regnskab over indsættelser, overførelser, til hvem overførelsen er sket og for hvem. Klager har erklæringer fra personer i Danmark, der ved CPR nummer tilkendegiver sin identitet og bekræfter, at pengene ikke har været ment til at skulle tilfalde Klager, lige som Klager har indhentet underskrifter fra 63 Burmanere. der bekræfter, at Klager har hjulpet dem frivilligt med at overføre penge til deres familier i udlandet.

Klagers sag afviger derfor 180 grader fra de afgørelser Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen henviser til. I disse afgørelser har skatteyderen ikke ført regnskab, ikke kunne identificere de personer, som skulle eje midlerne, eller slet ikke ville oplyse om det. Ikke dokumenteret til hvem og hvorfor midlerne er overført til udlandet, og fået bekræftelse på, at midlerne er kommet frem i udlandet.

Klager har således dokumentation og erklæringer, der underbygger og støtter Klagers forklaring hele vejen rundt om sagen. Det er ikke tilfældet i de afgørelser, Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen henviser til.

Klager har derfor dokumenteret, at der ikke er grundlag for at beskatte Klager i henhold til statsskattelovens § 4, idet Klager ikke opfylder den grundlæggende betingelse i statsskattelovens § 4, at Klager har erhvervet ret til midlerne.

Og blot fordi midler tilfalder en konto, er det ikke ensbetydende med, at disse midler bliver ejet af kontoindehaveren. Det gør det først, hvis midlernes rette indehaver ikke gør krav på dem, eller i øvrigt, som i denne sag, erklærer, at midlerne er overført på vegne af den reelle ejer af midlerne, hvilket i Klagers sag er de enkelte Burmanere, der tillige har bekræftet dette.

Det gøres derfor gældende, at sagen, såfremt Skattestyrelsen mener, der er grundlag for en eller anden form for beskatning af Klager, at sagen hjemsendes til Skattestyrelsen til fornyet behandling, ide Klager ikke kan beskattes lovligt af de beløb, der er overført til udlandet, idet disse beløb tilhører andre personer, eller stammer fra Klagers i øvrigt hvide indkomst, idet Klager også selv har overført til sin og Klagers ægtefælles familie i Burma.

(...)”

Retsmødet 7. juni 2021

Repræsentanten og Skattestyrelsen accepterede forud for mødet, at Landsskatteretten ikke på mødet var beslutningsdygtig, da der manglede et retsmedlem. Sagen blev derfor aftalt forelagt retsformanden og et retsmedlem hvorefter sagen afgøres ved skriftlig votering.

Repræsentanten redegjorde for sine anbringer i overensstemmelse med de skriftlige indlæg, hvorefter der blev redegjort for fremgangsmåden med at pulje indbetalinger. Der blev særligt lagt vægt på, at SKAT ikke har fortaget en privatforbrugsberegning idet repræsentanten gjorde gældende, at det er en forudsætning for at fortage en skønsmæssig ansættelse. I overensstemmelse men den principale påstand gjorde repræsentanten gældende, at SKATs afgørelse som følge heraf er ugyldig. Herefter blev der redegjort for sammenhængen mellem indsætningerne på klagerens bankkonto, den fremlagte notesbog og de sendte e-mails. Repræsentanten forklarede, at der er en difference på ca. 300.000 kr. heraf 60.000 kr. som er lån, klager ikke kan redegøre for, hvilket er i overensstemmelse med den mere subsidiære påstand.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse dog således, at der fortages de beløbsmæssige ændringer, der følger at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Vedrørende spørgsmålet om ugyldighed på grund af manglende privatforbrugsberegning gjorde Skattestyrelsen gældende, at en privatforbrugsberegning ikke er en betingelse for at kunne fortage en forhøjelse af skatteansættelsen. Skattestyrelsen redegjorde herefter for, at det stadig ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om skattefrie midler eller midler der allerede er beskattet. Afslutningsvist bemærkedes Skattestyrelsen, at den påståede konstellation med overførsel af midler til udlandet kræver Finanstilsynets godkendelse, ligesom de tillige er omfattet af bogføringslovens bestemmelser.

Landsskatterettens afgørelse

Formelt

Af skatteforvaltningslovens § 20 fremgår, at en begrundelse skal opfylde de krav, der følger af forvaltningsloven.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24.

Et af de grundlæggende principper i dansk forvaltningsret er, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed at fremskaffe de fornødne oplysninger om en sag. En sag skal således undersøges af myndigheden så langt, som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig afgørelse. Det kan udlades af f.eks. pkt. 199 om officialmaksime i vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven.

SKAT har indhentet kontoudtog for klagerens udlandskonto, hvorefter der er udarbejdet et forslag til afgørelse. Klageren har efter modtagelse af forslag ønsket et møde med sagsbehandleren. Der har været afholdt møde, hvor klageren har haft lejlighed for at udtale sig. Klageren har efter mødet fremsendt materiale til sagen i form af notesbog, udbetalingsspecifikationer og en række e-mails.

Af SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår en efterprøvelse af klagepunkterne vedrørende påstanden om mangelfuld sagsbehandling, herunder efterprøvelse af nyt materiale udarbejdet af repræsentanten og klageren vedrørende identifikation af beløbsmodtagere.

Klageren gør gældende, at der ikke er lavet en privatforbrugsberegning som værende i strid med officialprincippet. Tilsvarende gør han gældende, at SKAT ikke har efterprøvet klagerens notesbog ved sammenholdelse med e-mail.

Af afgørelsen fremgår, at SKAT har fortaget en sammenligning mellem de læsbare noter i notesbogen og e-mails, hvorefter det konstateres, at der er en nøje sammenhæng. Endvidere fremgår det af afgørelsen, at SKAT har sammenholdt beløb i notesbogen med indbetalingerne på kontoen. SKAT har ikke med sikkerhed kunne finde de samme navne. Derudover fremgår beløb i notesbogen som skæve beløb, men indbetalingerne på kontoen typisk som runde beløb. Der er ikke lavet en privatforbrugsberegning.

SKAT har sammenholdt notesbog med e-mail og indbetalingerne på kontoen. SKAT har endvidere konstateret, at der er en nøje sammenhæng mellem notesbøger og e-mail, men ikke den samme sammenhæng mellem notesbog og indbetalinger, hvorfor der ikke er lavet privatforbrugsberegning.

SKAT har således undersøgt og sammenholdt det fremlagte materiale, ligesom SKAT har fremskaffet kontoudtog for udlandskontoen. SKAT har fundet en sammenhæng mellem notesbog og e-mail, men mellem notesbogen og indbetalingerne. SKAT har derfor konstateret, at der ikke er fremlagt objektive kendsgerninger, hvorfor en privatforbrugsberegning ikke ville kunne føre til andet resultat. Retten bemærker videre, at der er tale om konkrete indsætninger og overførsler, hvor det bogføringsmæssige grundlag ikke er fyldestgørende, hvorfor der i den forbindelse ikke kan stilles krav om en privatforbrugsberegning. Dette støttes af UfR2005.3167.H, SKM2011.459.ØLD og SKM2004.367.VLD, hvoraf det fremgår, at SKAT var berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, idet det regnskabsmæssige grundlag ikke var fyldestgørende. Endvidere fremgår det, at der i den forbindelse ikke kunne stilles krav om privatforbrugsberegning.

Landsskatteretten finder derfor, at det er med rette, at SKAT ikke har fortaget beregningen af privatforbruget.

På baggrund af ovenstående finder retten, at der ved SKAT ikke har været mangelfuld sagsbehandling, herunder at officialprincippet er efterlevet. SKATs afgørelse er derfor ikke ugyldig som påstået af klageren.

Materielt

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb, samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1 og 6 B.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres yderligere indtægtskilder, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det kan udledes af Højesteretsdom i SKM2011.208.HR. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af praksis, jf. Højesterets dom i SKM2008.905.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder bl.a. for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af f.eks. SKM2013.274.BR.

Der kan i øvrigt henvises til byretsdommen i SKM2016.505, hvor en person blev beskattet af en række større overførsler. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at det alene var skatteyderen, der kunne disponere over indeståenderne på de omhandlede konti, og at han på trods af de meget betydelige beløb og det meget store antal posteringer ikke havde ført regnskaber eller foretaget bogføring, som på objektiv vis kunne underbygge hans forklaring.

Klageren var i perioden januar 2011 til 17. august 2015 ansat som slagteriarbejder på [virksomhed3] og var fra 1. maj 2013 til 6. august 2014 registreret som selvstændig erhvervsdrivende med en frugt- og grøntvirksomhed, for hvilken der for 2014 blev selvangivet et underskud på 1.044 kr. Efter den 17. august 2015 modtog klageren sygedagpenge.

I årene 2011-2015 blev der på klagerens bankkonto i [finans1] løbende indsat en lang række beløb på i alt henholdsvis 355.645 kr., 1.797.375 kr., 2.385.868 kr., 1.649.994 kr. og 128.514 kr., eller i alt 6.317.396 kr. Det var alene klageren, der rådede over kontoen.

Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at de omhandlede indsætninger ikke tilhører ham eller hidrører fra skattefri eller allerede beskattede indtægter, jf. SKM2008.905.HR.

Klageren har anført, at indsætningerne stammer fra herboende burmesere, som indsatte deres penge ind på klagerens konto med henblik på, at han skulle sende pengene videre til burmesernes familiemedlemmer i hjemlandet. Angiveligt overførte klageren derefter pengene til kontaktpersoner, der videreformidlede disse til familiemedlemmerne.

Klageren har til støtte for denne forklaring fremlagt en notesbog, der er udfærdiget af klageren selv, og nogle mailkopier. Af de grunde, der er anført i SKATs afgørelse og i Skattestyrelsens høringssvar under klagebehandlingen ved Skatteankestyrelsen, herunder at indsætningerne på klagerens bankkonto fortsætter i en periode efter, at overførslerne til udlandet ophører, finder Landsskatteretten, at klageren ikke hermed har godtgjort rigtigheden af sin forklaring.

De fremlagte erklæringer og underskrevne dokumenter om, at klageren har hjulpet herboende burmesere med at overføre penge til familiemedlemmer, der er udarbejdet til brug for skattesagen, er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, og kan derfor ikke tillægges afgørende betydning.

Klagerens forklaring om, at nogle af indsætningerne på bankkontoen hidrører fra tilbagebetalinger af lån, er ligeledes ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, og kan derfor heller ikke lægges til grund, jf. SKM2009.37.HR.

Herefter, og da det klageren i øvrigt har anført, ikke kan føre til et andet resultat, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har godtgjort, at han ikke er skattepligtig af de omhandlede indsætninger på hans bankkonto.

Landsskatteretten har i sin beregning af indsættelserne på kontoen ikke fundet frem til samme indkomstforhøjelse som SKAT, hvorfor Landsskatteretten ændrer den af SKAT ansatte indkomstforhøjelse.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at der ikke er baggrund for at imødekomme klagerens subsidiære påstand om nedsættelse til 0 kr., ej heller baggrund for at imødekomme klagerens mere subsidiære påstand om nedsættelse til 205.944 kr. Det er derimod rettens opfattelse, at der skal ske beskatning af indsætningerne på udlandskontoen i indkomstårene 2011-2015.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse til 355.645 kr. i indkomstår 2011, 1.797.375 kr. i indkomstår 2012, 2.385.868 kr. i indkomstår 2013, 1.649.994 kr. i indkomstår 2014 og 128.514 kr. i indkomstår 2015.