Kendelse af 08-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Klageren var direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR: [...1] (Herefter selskabet). Selskabets formål var at drive virksomhed indenfor regnskabsservice. Skifteretten i [by1] erklærede den 28. september 2018 selskabet konkurs.

Klageren modtog løn fra selskabet.

Selskabet afholdte følgende udgifter til arbejdstøj i indkomståret 2015:

SKAT har ved afgørelse af 26. marts 2018 vedrørende selskabet godkendt udgiften til logoer som fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKAT har ved samme afgørelse ikke godkendt selskabets fradrag for arbejdstøjet, da det kan anvendes privat. Det fremgår af SKATs afgørelse af samme dato vedrørende klageren, at 812 kr. er godkendt som fradragsberettigede omkostninger.

Ved afgørelsen vedrørende klageren anså SKAT klageren for ligeledes at være skattepligtig af ulovligt aktionærlån. Der var i indkomstår 2015 følgende bevægelser på selskabets mellemregningskonto:

Det er oplyst til SKAT af klageren, at debiteringen på 50.000 kr. blev foretaget straks efter stiftelsen af selskabet den 10. december 2014.

Det fremgår af mellemregningskontoen, at debitering på 50.000 kr. blev foretaget den 1. januar 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af aktieindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 50.000 kr. og 46.103 kr. vedrørende aktionærlån. SKAT har endvidere anset klageren for at være skattepligtig af aktieindkomst for indkomståret 2015 vedrørende maskeret udbytte på i alt 10.458 kr., herunder 3.692 kr. vedrørende udgifter til arbejdstøj.

Som begrundelse er anført:

”Maskeret udlodning

(...)

På baggrund af ovennævnte har SKAT i vedlagte brev af 26. marts 2018 sendt afgørelse til selskabet [virksomhed1] ApS, hvori selskabets skattepligtige indkomst er forhøjet med 10.458 kr. Der henvises i det hele til begrundelse heri.

Det er vores opfattelse, at du er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS med henvisning til ligningslovens § 4, idet du har bestemmende indflydelse i selskabet, samt ejer hele anpartskapitalen.

Med henvisning til ligningslovens § 16 A skal en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 4, der modtager maskeret udlodning, beskattes heraf.

Beløbet anses som maskeret udlodning og er skattepligtigt efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Beløbet beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.”

Af SKATs afgørelse af 26. marts 2018 overfor selskabet ses følgende begrundelse anført:

”Ad 4. Arbejdstøj

Det hører til undtagelsen, at der kan foretages fradrag for udgifter til beklædning. Udgifter til beklædning anses i almindelig som private udgifter, der ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Det er en forudsætning for fradrag for sådanne udgifter, at det dokumenteres, at udgifterne er merudgifter, der er nødvendige for indkomsterhvervelsen. Efter praksis godkendes udgifter til merudgifter til arbejdstøj når:

Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.2.1.3.

Det fremgår af bilagene, at der er købt:

Selskabet har medsendt billeddokumentation af det indkøbte firmatøj. Selskabet anfører, at ALT tøj er påtrykt firmalogo (bilag 205 - køb af logo til påtryk), som dermed ikke er egnet til privat brug. Firmatøjet er købt for at synliggøre selskabet i forbindelse med messer, netværksmøder og øvrige kundearrangementer. Selskabet er derfor ikke enig i SKATs opfattelse af, at der er tale om en privat udgift.

Det fremgår af det medsendte billeddokumentation, at der er tale om to sweatshirts (en med og en uden hætte). Der er endvidere billede af en kjole (det er dog ikke til at se, at det er en kjole på billedet), samt en t-shirt. På alle beklædningsdelene er der påført logo, enten et lille for forsiden over venstre bryst eller et stort på ryggen.

På logoet er anført selskabets navn samt telefonnummer.

Alle beklædningsdelene fremstår at være del af ”serie”, de er således alle hvide med sorte kanter. Det er vores vurdering, at det er usandsynligt, at det fremviste tøj, er købt i almindelige tøjforretninger såsom [virksomhed3], [person1] og [person2], idet tøjet er så ens.

Det er endvidere fortsat været opfattelse, at tøj der benyttes til arbejde på et kontor, samt evt. messer m.v. ikke undergår sådan et slid, som medfører merudgifter. Endvidere anses det fremviste tøj

Det fortsat vores opfattelse, at arbejdstøjet ikke kan fratrækkes, idet der ikke er tale om specialbeklædning eller en merudgift til tøj. Det er således vores vurdering, at tøjet, uanset at det er påført logo, kan benyttes til privat brug.

Der er dog fradrag for salgsfremmende udgifter, hvorfor det godkendes at bilag 205, afholdte udgifter til logoer, er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1.

Afholdte udgifter på samlet (11.270 – 812) 10.458 kr. kan ikke godkendes som fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for at være private udgifter, der er selskabet uvedkommende.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2 fremgår det, at aktionæren m.v. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Det er ikke et krav, at det er aktionæren selv, der har opnået den økonomiske forskel. Hvis fordelen er tilgået andre, som er en af aktionærens nærtstående m.v., fremgår det af i forarbejderne til bestemmelsen i ligningslovens § 16 A og praksis, at udbyttet kan anses for at have passeret aktionærens økonomi ud fra et synspunkt om, at det er i aktionærens og ikke selskabets interesse, at fordelen er tilgået de berørte.

Det er således vores opfattelse, at de udgifter som ikke godkendes, idet de anses som private udgifter, herunder udgifter der ses at være afholdt for hovedanpartshavers ægtefælle, skal beskattes som maskeret udbytte hos hovedanpartshaver.

(...)

Ulovligt aktionærlån

(...)

”Folketinget har ved lov nr. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån, som et selskab yder til en personlig anpartshaver med bestemmende indflydelse, fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt skatteretligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.

Det er en betingelse for, at reglen gælder at:

Det skal bemærkes, at hvis lånet skatteretligt anses for et ulovligt aktionærlån, består der imidlertid fortsat selskabsretligt et lån, der skal betales tilbage til selskabet.

Definition af bestemmende indflydelse følger af ligningslovens § 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at lån omfattet af ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandling som en overførsel af værdier fra selskabet til anpartshaveren. Beløb der er omfattet af ligningslovens § 16 E, og dermed skattepligtige, beskattes enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løb efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.

Lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinstitutter og lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2 er ikke omfattet af bestemmelsen.

Selskabet skal foretage indberetning af aktionærlånet som indkomstgrundlag i form af løn eller udbytte på hævetidspunktet samt indbetale kildeskatten heraf, hvilket herefter får virkning i forhold til indkomståret, hvor aktionærlånet er udbetalt.

Den hidtidige praksis om løn eller udbytte finder også anvendelse efter indførelsen af ligningslovens § 16 E. Som udgangspunkt vil beskatningen være udbytte, med mindre anpartshaveren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen. I disse situationer vil der i stedet kunne ske beskatning som løn.

En tilbagebetaling af aktionærlånet ophæver ikke beskatningen af anpartshaveren.

Det fremgår af praksis (SKM2017.570.LSR), at selvom der er tale om, at hævningen er en fejl, gør det ikke, at det ikke bliver omfattet af ligningslovens § 16 E.

Opgørelse af aktionærlånet

Vi anser hævningerne på mellemregningen som opgjort ovenfor for at være udbytte, der beskattes efter ligningslovens § 16 A som aktieindkomst med henvisning til personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

De modtagne indsigelser ændre ikke på vores opfattelse af, at der skal ske beskatning af hævningerne som opstillet ovenfor. Som nævnt, fremgår det er praksis (SKM2017.570.LSR), at hævninger som skyldes fejl ikke bevirker, at hævningerne ikke bliver omfattet af ligningslovens § 16 E, samt at tilbagebetaling der foretages efterfølgende ikke ophæver beskatningen.

Det må endvidere formodes, at et selskab som beskæftiger sig inden for branchen med skatterådgivning er bekendt med reglerne om aktionærlån.

Beskatningen skal ske i det år, hvor hævningen faktisk er foretaget. Der vil derfor ske beskatning for årene 2014 og 2015 med henholdsvis:

201450.000 kr.

201546.103 kr."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2015 skal nedsættes med 5.504 kr. Klagerens repræsentant har desuden nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes fra kr. 96.103 til i alt kr. 16.378,23, der alene skal beskattes som udbytte i indkomståret 2015.

Til støtte herfor er gjort gældende:

”atde afholdte udgifter til firmatøj på kr. 4.504 er fradragsberettigede udgifter for [virksomhed1] ApS i henhold til statsskattelovens § 6,

idetder er påført logo på alt tøjet

idetfirmatøjet ikke er egnet til privat anvendelse

idetfirmatøjet alene anvendes i erhvervsmæssig henseende i forbindelse med afholdelse af messer m.v.

atder ikke er tale om private udgifter

atskatteyder således ikke skal beskattes af udgifterne som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A”

(...)

”atSkatteyder alene skal udbyttebeskattes af det opgjorte nettobeløb på mellemregningen i selskabets favør ultimo 2015,

IdetSkatteyder i modsat fald vil blive dobbeltbeskattet af kr. 79.724,77, hvilket er særdeles indgribende for Skatteyder og helt overordnet i strid med de skatteretlige grundsætninger, hvorefter skatteyderen alene skal beskattes af en realiseret indkomst,

IdetSkatteyder ikke løbende har et overblik over mellemregningskontoen, idet denne alene bogføres ultimo indkomståret.”

Landsskatterettens afgørelse

Afholdte udgifter til arbejdstøj

Alt, hvad der udloddes til hovedanpartshaveren, henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at den afholdte udgift til arbejdstøj er på i alt 3.692 kr. Der henvises til SKATs afgørelser af 26. marts 2018 vedrørende klageren og selskabet, hvor udgiften til logoer på i alt 812 kr. er anset som fradragsberettiget af SKAT.

Ifølge sagens oplysninger har SKAT nægtet selskabet fradrag for udgiften til arbejdstøjet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da arbejdstøjet kan anvendes privat.

Det er hverken godtgjort eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at det omtalte arbejdstøj på grund af de påførte logoer ikke kan anvendes privat. Udgiften til arbejdstøjet anses at udgøre en privat udgift.

Udgiften anses for afholdt som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Klageren er skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Aktionærlån

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.

Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 11. oktober 2017, offentliggjort i SKM2018.10.LSR.

Klageren er således skattepligtig af lån i henhold ligningslovens § 16 E, når lånet opstår eller forøges.

En kreditering på mellemregningskontoen, når selskabet har et tilgodehavende, anses for en tilbagebetaling, der ikke har betydning for opgørelse af lånet. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 18. december 2017, offentliggjort som SKM2018.23.LSR, samt Landsskatterettens afgørelse af 9. juli 2018, offentliggjort som SKM2018.364.LSR.

SKAT har opgjort klagerens samlede lån til 50.000 kr. i 2014 og til 46.103 kr. i 2015. SKAT har i den forbindelse opgjort lån den 27. juli 2015 og den 3. august 2015 til i alt 3.159 kr., svarende til debiteringerne på de pågældende datoer. Der opstår dog kun et lån på 2.284 kr. i henhold til ligningslovens § 16 E. Klagerens aktieindkomst skal derfor nedsættes med 875 kr.

Den 1. januar 2015 debiteres 50.000 kr. på selskabets mellemregningskonto. Selskabet har et tilgodehavende hos klageren den 1. januar 2015. Klageren skal derfor beskattes af de 50.000 kr. i indkomstår 2015.

Klageren er herefter skattepligtig af et samlet lån på 95.228 kr. i indkomståret 2015 som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 50.000 kr. i indkomståret 2014. Klagerens aktieindkomst i indkomståret 2015 nedsættes med 875 kr. og forhøjes med 50.000 kr., dvs. en samlet forhøjelse på 49.125 kr.