Kendelse af 04-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2021

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012

Landsskatteretten Stadfæster SKATs afgørelse

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har den 3. februar 2017 anmodet om genoptagelse af ansættelsen for indkomstårene 2011-2015.

Klageren er registreret som fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har siden 21. september 2008 og indtil 2016 været udsendt til Thailand for samme danske arbejdsgiver. Klageren har under udsendelsen bevaret sin bolig i Danmark.

Fra den 1. januar 2012 har klageren afmeldt sig folkeregistret på ejendommen. Klageren oplyste ikke en ny adresse til folkeregisteret i forbindelse med afmeldelsen.

Klageren har under sit ophold i Thailand udlejet ejendommen i perioder.

Klagerens har for indkomstårene 2008-2010 selvangivet lempelse efter ligningslovens § 33 A stk. 1, for så vidt angår vederlaget fra den danske arbejdsgiver.

Klageren har ikke selvangivet for indkomstårene 2011-2014, hvorfor SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse. Størrelsen på vederlaget for arbejdet udført i Thailand er ansat på baggrund af lønindberetninger fra arbejdsgiveren.

I indkomståret 2011 har SKAT indrømmet lempelse efter ligningslovens § 33 A, for så vidt angår indkomsten fra arbejdet udført i Thailand.

For indkomståret 2012 er indkomsten for arbejdet udført i Thailand lempet efter credit-metoden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Thailand.

SKAT har for begge indkomstår pålignet ejendomsværdiskat.

Af oversigten over hændelser i klagerens skattemappe fremgår, at klageren har indberettet ændring af sin tilknyttede e-mailadresse den 23. august 2011.

SKAT har den 6. marts 2013, 25. juni 2013 og 5. juli 2013 sendt mail om manglende selvangivelse for indkomst året 2012 til klagerens e-mailadresse.

Forslag til afgørelse for ansættelsen af indkomståret 2012 af den 30. oktober 2013 er ikke fremsendt til klageren grundet manglende adresse.

Årsopgørelsen har været tilgængelig i klagerens skattemappe fra den 29. november 2013.

Der er den 2. december 2013 sendt mail til klageren om, at årsopgørelsen for 2012 er tilgængelige i skattemappen.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomståret 2012.

Til støtte herfor har SKAT bl.a. anført følgende:

”Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011 udløb den 1. maj 2015 og for indkomståret 2012 den 1. maj 2016. Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er ikke SKATs opfattelse, at der kan ske ekstra ordinær genoptagelse af den pålignede ejendomsværdiskat med henvisning til lighedsgrundsætningen jf. SKM2014.452.BR

I den nævnte afgørelse er der genoptaget ekstraordinært, da ejendommen, hvorpå der var opkrævet ejendomsværdiskat, ikke var ejet i det første indkomstår og i de efterfølgende år havde været udlejet for derefter at være sat til salg.

Der er ikke i din sag medtaget et skønnet resultat af udlejning. Du har selv ifølge folkeregistrets oplysninger været tilmeldt på adressen frem til den 1. januar 2012.

Ligeledes ifølge folkeregistrets oplysninger er der for såvel indkomståret 2011 som for 2012 tilmeldt flere forskellige personer, ofte afkortere varighed.

SKAT har ikke på noget tidspunkt modtaget oplysninger herunder kopi af eventuelle lejekontrakter. Det har derfor ikke været muligt for SKAT på tidspunktet for de skønsmæssige ansættelser, at afgøre hvorvidt du fortsat selv havde rådighed over ejendommen hele året eller en del af året og dermed afgøre om du ville være berettiget til at anvende reglerne i ligningslovens § 15 P, der omhandler indtægter fra udlejning af værelser i en helårsbolig eller fra udlejning af en privat helårsbolig til beboelse en del af indkomståret.

Der er derfor medtaget ejendomsværdiskat for begge indkomstår men ikke skønnet indkomst ved udlejning.

Som det fremgår af SKM2015.509BR er det skatteyders ansvar, at der er selvangivet korrekt og det påhviler i den forbindelse skatteyder at kontrollere de oplysninger, der lægges til grund ved skatteansættelsen.

Af loggen i din tastselv fremgår, at den 2. marts 2012 er ejendomsskema for 2011 dannet og lagt i tastselv. Det fremgår af ejendomsskemaet, at der vil blive beregnet ejendomsværdiskat for indkomståret 2011. Den 8. oktober 2012 er årsopgørelsen for 2011 dannet med opgørelse af ejendomsværdiskat og lagt i tastselv. Der er sendt mail med besked om årsopgørelsen i din tastselv den 9. oktober 2012.

Tilsvarende er sket for indkomståret 2012 idet ejendomsskemaet er dannet den 1. marts 2013 og årsopgørelsen for 2012 lagt i tastselv den 29. november 2013. Mail er afsendt den 2. december 2013.

Det forhold, at du ikke har kontrolleret, dine ejendomsskemaer og efterfølgende årsopgørelserne hvor ejendomsværdiskatten klart er specificeret, kan ikke efter SKATs opfattelse begrunde genoptagelse efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 om særlige omstændigheder.

I forhold til lighedsgrundsætningen som din revisor henviser til, er det en forudsætning, at der er tale om helt identiske tilsvarende sager, hvilket ikke er tilfældet her efter SKA Ts opfattelse. Lighedsgrundsætningen er derfor ikke efter SKATs opfattelse tilsidesat i din sag.

I forhold til din indkomst fra Thailand, der for indkomståret 2011 i den skønsmæssige ansættelse er medtaget til lempelse efter ligningslovens § 33 A og i den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2012 er medtaget som udenlandsk indkomst til lempelse efter bestemmelserne i den mellem Danmark og Thailand indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst skriver din revisor, at SKAT i årene før har anvendt reglerne i ligningslovens § 33 A. Det er korrekt, at reglerne i ligningslovens § 33A er anvendt for de forudgående indkomstår, men det er ikke korrekt, at det er sket som følge af valg truffet af SKAT i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse.

For indkomstårene før 2011 har du indsendt selvangivelser hvor du positivt tilkendegiver, at indkomsten omfattes af reglerne i ligningslovens § 33 A.

Dine selvangivne oplysninger er ikke tidligere blevet kontrolleret i forhold til om betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 33 A har været opfyldt herunder antallet af dage du må opholde dig i Danmark indenfor enhver 6 måneders periode.

Det er korrekt, at der er i den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2011 ligeledes er anvendt reglerne i ligningslovens§ 33 A, hvorimod der for indkomståret 2012 er anvendt reglerne i dobbeltbeskatningsaftalen.

Reglerne i dobbeltbeskatningsaftalen er anvendt, da det ikke muligt at efterprøve hvorvidt betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 33 Aer tilstede. Da der ikke har været oplysninger om betalt skat i Thailand af din indkomst for indkomståret 2012, er der ikke sket lempelse for betalt udenlandskskat, da en forudsætning for, at Danmark som bopælsland skal give nedslag i de opgjorte skatter er, at der rent faktisk er betalt skat i arbejdslandet Thailand og at der derved er tale om dobbeltbeskatning.

Ved fastsættelse af den udenlandske indkomst er indkomsten som indberettet fra din danske arbejdsgiver anvendt, der er ikke foretaget yderligere skøn.

At reglerne i ligningslovens§ 33A således ikke er anvendt for indkomståret 2012 er efter SKATs opfattelse ikke udtryk for en myndighedsfejl, men udtryk for, at der ikke har været tilstrækkelige oplysninger i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse til at afgøre om betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 33A opfyldes.

At der skiftes fra fuld skattefritagelse efter ligningslovens§ 33 A i det første år (2011), hvor indkomsten foretages skønsmæssigt, men ikke i det andet indkomstår (2012) er udfra den betragtning, at usikkerhedsmomentet i forhold til om betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 33 A er større jo længere tid, der går fra, at du positivt har tilkendegivet, at betingelserne opfyldes, hvorfor det er mere korrekt at tage udgangspunkt i dobbeltbeskatning aftalen.

For begge indkomstår, er det SKA Ts opfattelse, at SKAT har belyst sagen tilstrækkeligt for at kunne træffe en korrekt afgørelse. SKAT er i tilfælde, hvor der foretages en skønsmæssig ansættelse berettiget til at udøve sit skøn på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for SKAT så som indberettede oplysninger, tidligere årsopgørelser m.v.

De foretagne ansættelser for begge år er baseret på indberettede kontroloplysninger.

Det er derfor SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2011-2012 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

Det er også SKATs opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Endvidere er det en betingelse for at kunne genoptage en skatteansættelse ekstraordinært, at du reagerer inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse.

Du anses ikke for at have overholdt fristen, da du først reagerer den 3. februar 2017 selvom årsopgørelsen for indkomståret 2011 var tilgængelig i tastselv den 8. oktober 2012 og årsopgørelsen for 2012 tilgængelig den 29. november 2013.

Der foreligger ikke oplysninger, der kan bevirke at der kan ses bort fra fristen.

SKAT genoptager derfor ikke skatteansættelsen for indkomstårene 2011 og 2012 ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 og 2.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen tilpligtes at genoptage ansættelsen af indkomståret 2012. Til støtte for påstanden er bl.a. anført følgende:

”(...)

Indkomstansættelsen for indkomståret 2012 er, i lighed med indkomståret 2011, resultatet af en skønsmæssig ansættelse (taxation). For indkomståret 2011 giver SKAT korrekt nedslag for skat af udenlandsk indkomst jf. ligningslovens § 33A. Da SKAT skal lave taxationen for 2012 sker der en myndighedsfejl og der gives fejlagtigt kun nedslag efter credit metoden, hvilket resulterer i en restskat på kr. 94.339.

Min påstand er, at SKAT begår en myndighedsfejl ved ikke at efterleve officialmaksimen om, at en afgørelse skal træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag hvorfor afgørelsen alene af den grund er ugyldig. SKAT har på tidspunktet for taxationen for 2012 fuldstændig de samme oplysninger til rådighed, som SKAT har for 2011 og burde derfor logisk være kommet til samme resultat. Der er ikke fremlagt nogen oplysninger fra SKAT's side som begrunder, at lempelsesmetoden i 2012 skulle være en anden end i 2011.

SKAT erkender selv i afgørelsen af 28. marts 2018, side 4. sidste afsnit, at der ikke har været tilstrækkelige oplysninger:

”At reglerne i ligningslovens§ 33A således ikke er an vendt for indkomståret 2012 er efter

SKATs opfattelse ikke udtryk for en myndighedsfejl, men udtryk for, at der ikke har været

tilstrækkelige oplysninger i forbinde/se med den skønsmæssige ansættelse tt! at afgøre

om betingelserne for anvendelse af ligningslovens§ 33 A opfyldes.”

Dette må omvendt også betyde, at der ikke har været tilstrækkelige oplysninger t il at afgøre om betingelserne for anvendelse af ligningslovens§ 33 A ikke har været til stede.

Afgørelsen er med SKATs egne ord truffet på et utilstrækkeligt grundlag, hvilket er i strid med officialmaksimen og må anses for en klar myndighedsfejl. Fejlen, som har medført en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse, medfører at der kan ske ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 8.

Det bemærkes, at der for årene 2011, 2013, 2014 og 2015 er sket lempelse jf. ligningslovens§ 33 A. Der henvises i den forbindelse til SKM 2014.412. LSR, hvor der blev tilladt ekstraordinær genoptagelse, fordi en skønsmæssig ansættelse blev anset for åbenbart urimelig under hensyn til de foregående og efterfølgende års skatteansættelser.

Andre særlige omstændigheder

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som "særlige omstændigheder': Der henvises til den juridiske vejledning:

"Klart forkert grundlag og urimeligt at opretholde ansættelsen"

Tilladese til genoptagelse. Da ansættelsen var baseret på et klart forkert grundlag og det ville være åbenbart urimeligt at opretholde ansættelsen var der sådanne særlige omstændigheder, at det kunne begrunde genoptagelse. Se SKM2014.631.LSR(bilag c)

Agterskrivelsen ikke afsendt

Agterskrivelsen af 30/10 2013 er aldrig afsendt. Det fremgår af kopi af agterskrivelsen, som vi har modtaget kopi af via en forespørgsel om agtindsigt /vedlagt som bilag B). Som det fremgår af agterskrivelsen så er den aldrig afsendt, da adressen er ubekendt. Det følger af officialmaksimen og SKATs vejledningsforpligtelse, jf. skatteforvaltningslovens § 7, at SKAT i en situation, hvor adressen ikke kendes må fortage yderligere undersøgelser heraf, f.eks. ved at sende agterskrivelsen til den tidligere danske adresse, den ejendom som min klient hele tide har ejet.

Det fremgår af den juridiske vejledning af en kendelse skal være kommet til den skattepligtiges kundskab for at være gyldig, idet man som skatteyder skal have mulighed for at påklage en påtænkt afgørelse.

Retsgrundlag

(...)

Manglende partshøring

SKAT har ikke fremsendt agterskrivelse til min klient, hvorfor min klient ikke er blevet partshørt. Partshøring er en garantiforskrift og manglende partshøring vil medføre ugyldighed. Der henvises til FV § 19 og Ombudsmanden, bilag D.

Reaktionsfristen - "lille-frist regel"

Da min klient som nævnt ikke har modtaget nogen ansættelse jf. ovenfor har han ikke haft mulighed for at gøre indsigelse. Først i forbindelse med hans hjemkomst til Danmark i efteråret 2016, bliver han indirekte bekendt med årsopgørelsen for 2012. I forbindelse med møder hos en dansk advokat, som skal hjælpe med de juridiske forhold i forbindelse med indgåelse af ægteskab med sin nuværende thailandske hustru, bliver min klient via advokaten bekendt med, at der eksisterer en større forfalden restskat vedrørende indkomståret 2012. Dette sker i september måned 2016 og vi reagerer den 3. februar 2017, hvorfor 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er iagttaget.

Påstand

Det er vores påstand, at skatteansættelsen for 2012 er foretaget på et utilstrækkeligt grundlag og at ansættelsen (agterskrivelse af 30/10 2013) aldrig er kommet til min klients kundskab, hvorfor han ikke har haft mulighed for at påklage afgørelsen. Afgørelsen anses derfor for ugyldig.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse anses derfor for opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og lille-frist reglen er iagttaget, j f. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 3. februar 2017 anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2012. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. Oplistningen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i bestemmelsen er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse.

Herefter kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ifølge bestemmelser kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis:

”Told- og Skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, svarer indholdsmæssigt til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004, ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005).

Ifølge bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse finder den anvendelse i tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Dette vil ligeledes være tilfældet, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det fremgår af § 27, stk. 2, sidste pkt., at told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6 måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af lovbemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, om dispensation fra 6 måneders fristen fremgår:

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Ud fra sagens oplysninger finder retten, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der ses således ikke at være begået fejl af den skatteansættende myndighed, der har ført til en urigtig ansættelse, som det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde.

For så vidt angår klagerens repræsentants henvisning til Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM 2006.412.LSR bemærker retten, at der i den konkrete sag var tale om en skønsmæssige ansættelse hvorved, at skatteyderens indkomst ved personlig virksomhed blev skønnet flere gange højere end de foregående år, hvorfor retten fandt, at ansættelsen var åbenbar urimelig. Nærværende sag angår i stedet lempelsesmetoden for vederlag i personligt tjenesteforhold, hvor vederlagets størrelse er indberettet af arbejdsgiveren. Det er skatteyderens eget ansvar at gøre gældende samt i fornødent omfang at kunne sandsynliggøre, at denne er berettiget til lempelse eller et fradrag i indkomstopgørelsen. Det beror således på klagerens forhold, at han ikke tilkendegav overfor SKAT, at han opfyldte kravene til lempelse efter ligningslovens § 33 A for indkomståret 2012. Det er især tillagt betydning, at skattemyndighederne gentagne gange har opfordret klageren til at gennemgå årsopgørelsen for indkomståret 2012 samt, at denne opfordring er sendt til den e-mailadresse som klageren har angivet.

Det bemærkes endvidere, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke ses at være overholdt. Fristen må således begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for 2012 var tilgængelig for klageren. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, må således skulle regnes fra det tidspunkt, hvor oplysningerne er tilgængelige i den skattepligtiges skattemappe. Der kan herved henvises til Byrettens dom af 10. juni 2015, refereret i SKM2015.433.BR. Klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse den 3. februar 2017 er således ikke fremsendt inden for 6-måneders fristen, da årsopgørelsen for 2012 var tilgængelig i klagerens skattemappe den 29. november 2013.

Retten finder endvidere, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det forhold, at SKATs forslag til afgørelse m.v. ikke har været udsendt til klageren, findes efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke at kunne føre til afgørelsens ugyldighed. Det bemærkes herved, at genoptagelsesanmodningen er behandlet på baggrund af de oplysninger klageren indgav, og at den manglende fremsendelse af forslag m.v. skyldtes, at klagerens adresse var ubekendt. Retten finder således at det må kunne udelukkes, at den begåede fejl har haft betydning for SKATs afgørelse i sagen. Det bemærkes tillige, at klagerens repræsentant i forbindelse med klagesagen har haft mulighed for at fremkomme med eventuelle yderligere synspunkter m.v.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.