Kendelse af 14-02-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-03-2023

Journalnr. 18-0004531

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2015

Fradrag for udgifter til underleverandører.

597.500 kr.

597.500 kr.

0 kr.

2016

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

384.000 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger


Klageren har i kontrolperioden drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter benævnt virksomheden. Virksomheden blev oprettet den 5. maj 2014 og ophørte den 31. januar 2018. Virksomheden var registreret med branchekoden 812290 ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”.
Indehaveren var den eneste ansatte i virksomheden og anvendte ifølge den daværende repræsentant underleverandører til gennemførelse af diverse rengørings- og byggeopgaver.
Ifølge virksomhedens årsrapport for 2015 omsatte virksomheden for 2.785.955 kr. ekskl. moms. Af denne nettoomsætning har virksomheden bogført udgifter på 1.583.584 kr. ekskl. moms til underleverandører, heraf 597.500 kr. ekskl. moms til [virksomhed2] ApS. Virksomhedens resultat for året var 814.566 kr.
Ifølge virksomhedens årsrapport for 2016 omsatte virksomheden for 887.790 kr. ekskl. moms. Heraf har virksomheden bogført udgifter på 429.594 kr. ekskl. moms til underleverandører, heraf 384.000 kr. ekskl. moms til [virksomhed2] ApS. Virksomhedens resultat for året var 235.358 kr.
Klageren har fremlagt fakturaer fra [virksomhed2] ApS for ydelser leveret i 2015, men har ikke været i stand til at fremlægge fakturaer fra 2016.
SKAT anså i forslaget til afgørelse klageren for at have haft udgifter til uregistrerede ansatte. SKAT vurderede, at [virksomhed2] ApS ikke var i stand til at levere det fakturerede mandskab og anerkendte ikke realiteten bag fakturaerne. På baggrund heraf skønnede SKAT klagerens lønudgifter svarende til virksomhedens bruttoudgifter til [virksomhed2] ApS i henholdsvis 2015 og 2016.
SKAT har dog på baggrund af forklaringer og erklæringer fra klagerens revisor og kunder godkendt klagerens forklaring om ikke at have afholdt udgifter til løn. Ved afgørelsen forhøjede SKAT virksomhedens omsætning til 3.083.077 kr. ekskl. moms, samt godkendte et fradrag for klagerens udgifter til [virksomhed2] ApS i 2015 i klagerens skattepligtige indkomst. SKAT har derimod nægtet klageren fradrag for udgifter afholdt i 2016, da der ikke foreligger fakturaer eller andre bilag for leverancerne. Skattestyrelsen har forhøjede derfor klagerens skattepligtige indkomst blevet forhøjet med 384.000 kr. for 2016.
Følgende oplysninger fremgår om samhandlen med [virksomhed2] ApS:
[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], er stiftet den 1. januar 2011 af ”[virksomhed3] ApS” med advokat [person1] som direktør. [virksomhed2] ApS var registreret med branchekoden 522990 ”Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport”.
[person1] udtrådte af direktionen den 20. februar 2012 og blev erstattet af [person2]. Navnet blev den 14. april 2015 ændret til [virksomhed2] ApS, hvor [person3] samme dag tiltrådte i direktionen. Den 7. maj 2015 udtrådte [person2] direktionen og blev den 11. maj 2015 erstattet af [person4] som administrerende direktør. [virksomhed2] ApS blev den 7. maj 2019 opløst efter konkurs.
Der har ikke været registreret ansatte i [virksomhed2] ApS.
Klageren har bogført følgende udgifter i 2015 og 2016 til [virksomhed2] ApS.

Dato

Faktura nr.

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

13-05-2015

1004

36.000 kr.

9.000 kr.

45.000 kr.

05-06-2015

1019

46.000 kr.

11.500 kr.

57.500 kr.

18-06-2015

1021

38.000 kr.

9.500 kr.

47.500 kr.

12-07-2015

1033

39.500 kr.

9.875 kr.

49.375 kr.

29-07-2015

1037

63.000 kr.

15.750 kr.

78.750 kr.

16-09-2015

1090

43.500 kr.

10.875 kr.

54.375 kr.

30-09-2015

1091

39.500 kr.

9.875 kr.

49.375 kr.

14-10-2015

1101

122.000 kr.

30.500 kr.

152.500 kr.

19-10-2015

1102

46.500 kr.

11.625 kr.

58.125 kr.

31-10-2015

1116

28.500 kr.

7.125 kr.

35.625 kr.

31-12-2015

1170

95.000 kr.

23.750 kr.

118.750 kr.

I alt 2015

597.500 kr.

149.375 kr.

746.875 kr.

04-01-2016

1101

122.000 kr.

30.500 kr.

152.500 kr.

21-03-2016

1120

20.500 kr.

5.125 kr.

25.625 kr.

20-04-2016

1124

63.500 kr.

15.875 kr.

79.375 kr.

11-05-2016

1134

24.000 kr.

6.000 kr.

30.000 kr.

31-05-2016

1164

77.500 kr.

19.375 kr.

96.875 kr.

17-07-2016

1223

76.500 kr.

19.125 kr.

95.625 kr.

I alt 2016

384.000 kr.

96.000 kr.

480.000 kr.

Samlet

981.500 kr.

245.375 kr.

1.226.875 kr.


SKAT har godkendt klagerens fradrag for udgifter bogført i 2015, men har ikke godkendt fradraget for 2016.
Der er ikke fremlagt fakturaer for de bogførte udgifter i 2016 og fakturatallene er baseret på det, der er anført i bogføringen.
Af virksomhedens bankkonto fremgår en række overførsler, der er anført med ”faktura xxxx”.

Der er fremlagt en samarbejdsaftale, der er underskrevet af [virksomhed2] ApS og klageren. Aftalen indeholder blandt andet oplysninger om misligholdelsesbeføjelser, krav og forpligtelser, men indeholder ikke nærmere oplysninger om, hvilke ydelser eller varer aftalen vedrører.
Ifølge SKATs oplysninger, har [virksomhed2] ApS ikke været registreret som arbejdsgiver og har ikke været momsregistreret.
Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger vedrørende samhandlen mellem klageren og [virksomhed2] ApS eksempelvis i form af timesedler eller mailkorrespondance.

SKATs afgørelse


SKAT har nægtet virksomheds fradrag for udgifter afholdt til underleverandøren [virksomhed2] ApS og forhøjet klagerens indkomst med 380.000 kr. for indkomståret 2016.
Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført:

”(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse.
Virksomhedens regnskabsgrundlag opfylder ikke kravene i henhold til Bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (Mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder).

SKAT skal kunne foretage kontrol af den selvangivne indkomst og oplysninger i tilknytning hertil. Det betyder, at det skal være muligt at følge transaktionssporet på hver enkelt postering. Det kan gøres ved hjælp af kontospecifikationer, hvor posteringerne sammenholdes med virksomhedens bilag/faktura. Det fremgår af bogføringsloven at registreringer skal kunne opløses i enkelttransaktioner, der er dokumenteret ved bilag.

Efter Mindstekravsbekendtgørelsens § 10 og Skattekontrollovens § 3 stk. 3. skal regnskabsmaterialet, som indgår i det skattemæssige årsregnskab, opbevares i 5 år.

En forudsætning for at et årsregnskab kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret for opgørelse af den skattepligtige indkomst er, at det er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab.
SKAT har ikke været i stand til, at foretage en fuldstændig bilagskontrol, da virksomheden ikke har indsendt samtlige bilag for indkomstårene 2015 og 2016.
Omsætningen i virksomheden er opgjort på baggrund af indsætninger, som er indgået på bankkontiene i [finans1] og [finans2] sammenholdt med virksomhedens regnskabsmateriale.
Regulering af omsætning er foretaget efter Statsskatteloven § 4 og Skattekontrollovens § 5 stk. 3.
Statsskattelovens § 4 indeholder hovedreglerne om, hvilke indtægter der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Opremsningen i bestemmelsen er ikke udtømmende. Enhver form for indkomsterhvervelse omfattes som udgangspunkt af Statsskattelovens § 4.
Driftsudgifterne er vurderet efter et skøn, men SKAT har taget udgangspunkt i virksomhedens bogføring.
(...)”

Skattestyrelsen har i brev af den 3. november 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Nægtet fradrag for udgifter til [virksomhed2] ApS i indkomståret 2016
Skattestyrelsen har i afgørelse af 8. maj 2018 nægtet fradrag for udgifter afholdt til underleverandøren [virksomhed2] ApS og forhøjet klagers indkomst med 380.000 kr. for indkomståret 2016.
I Skattestyrelsens udtalelse i den sammenholdte klagesag med j.nr. [sag1] har Skattestyrelsen indstillet en stadfæstelse af den påklagede afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag for købsmoms for underleverandøren, da Skattestyrelsen ikke finder, at klager har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momsbelagte ydelser til klager.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Dette følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, der er offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Det følger af praksis, at beviskravet typisk vil blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Der er som dokumentation for betaling af udgifter til underleverandøren fremlagt kontoudskrifter fra klagers bankkontoudtog.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager har sandsynliggjort eller dokumenteret, at udgifterne har været afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde klagers indkomst. Det forhold, at det fremgår af klagers bankkonto, at der er sket overførsler, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke er fremlagt oplysninger om modtagerkontoen.
Klager har ikke fremlagt oplysninger vedrørende samhandlen mellem klager og underleverandøren eksempelvis i form af timesedler eller mailkorrespondance.
Skattestyrelsen fastholder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til underleverandøren efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorefter klagers skattepligtige indkomst forhøjes med 384.000 kr. i indkomståret 2016.
Fradrag for udgifter til [virksomhed2] ApS i indkomståret 2015
Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller en skærpelse af den påklagede afgørelse for indkomståret 2015, hvorefter der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til underleverandøren efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlæggelsen af fakturaerne, kontoudskrifter og samarbejdsaftalen har løftet den skærpede bevisbyrde for, at udgifterne er afholdt for at sikre, erhverve eller vedligeholde klagerens indkomst.
Der er henset til, at samarbejdsaftalen ikke indeholder nærmere oplysninger om, hvilke ydelser eller varer aftalen vedrører. Der er endvidere ikke fremlagt timesedler, arbejdssedler, mailkorrespondance eller andet, der kan afstemmes med de fremlagte fakturaer.
Skattestyrelsen finder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til underleverandøren efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a for indkomståret 2015, hvorefter klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med 597.500 kr.

(...)”

Klagerens opfattelse


Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at klager er berettiget til fradrag for udgifter afholdt til [virksomhed2] ApS i 2016 i forbindelse med opgørelsen af klagerens skattemæssige resultat.
Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende bemærkninger:

”(...)

4. Begrundelse for klagen

Som anført under pkt. 3 består uenigheden grundlæggende alene i hvorvidt det er berettiget at underkende skattefradrag for indkomståret 2016 alene fordi, det ikke er muligt at fremlægge fakturaerne, og hvorvidt det er berettiget at underkende momsfradrag alene grundet manglende specifikation.

Ad skattefradrag

Det er et væsentligt faktuelt forhold, at Klager ikke har haft ansatte i sin virksomhed, hvilket SKAT har accepteret, og i øvrigt tillige, at de arbejder, som Klager har udfaktureret har været udført og betalt, således at der er realitet i Klagers virksomhed.

Heraf følger tillige, at der nødvendigvis må have været afholdt udgifter til at udføre dette arbejde, hvilket SKAT da også fuldt ud anerkender skattemæssigt for indkomståret 2015, hvor der indrømmes fradrag for udgifterne til [virksomhed2] ApS.

Klagers samarbejde med [virksomhed2] ApS har i 2016 været fuldstændig identisk med 2015, ligesom Klagers virksomhed i 2016 har beskæftiget sig med det samme som for 2015. Der er således ingen forskel i aktiviteterne og dermed ej heller i forhold til grundlaget for at afholde fradragsberettigede udgifter i 2016.

Det er herefter i strid med praksis, at underkende fradragsretten alene begrundet med, at det ikke er muligt at fremsende købsfakturaerne, da de er blevet krypteret, når alle faktuelle forhold entydigt viser, at der nødvendigvis må have været afholdt fradragsberettigede udgifter på fuldstændig samme vis som for 2015.

Dette fremgår tillige af SKATs juridiske vejledning afsnit ”A.B.5.2 Oplysningspligt og skønsmæssig ansættelse efter skattekontrolloven”, heraf fremgår, at

Sandsynliggjorte fradragsberettigede udgifter, der ikke kan dokumenteres
En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se f.eks. SKM2004.162.HR .Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se f.eks. SKM2008.4.HR .Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.” [min understregning]
I nærværende sag må der nødvendigvis har været en fradragsberettiget udgift til [virksomhed2] ApS i 2016, idet Klager på samme vis som i 2015 ikke har beskæftiget nogen ansatte, har udført det samme arbejde for sine kunder, og modtaget betaling herfor.
Derfor har der naturligvis også været en udgift på fuldstændig samme vis som for 2015, der berettiger til et skattemæssigt fradrag, i og med at udgiften ikke forsvinder alene fordi Klagers købsbilag bliver krypteret.
Det er således ikke engang et spørgsmål om hvorvidt der skønsmæssigt kan indrømmes et fradrag, købsbilagene er bogførte og pengene i henhold hertil overført til [virksomhed2] ApS for udførelse af præcis det samme arbejde, som i 2015 – og på præcis samme måde som for 2015.

(...)”

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 384.000 kr. for indkomståret 2016 og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale. Repræsentanten fremhævede på mødet, at klageren gennem sin virksomhed havde opfyldt betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ved fremlæggelse af købsfakturaer, salgsfakturaer og samarbejdsaftale.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse


Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nægtet klageren fradrag for virksomhedens bogførte udgifter til underleverandøren [virksomhed2] ApS for samlet 384.000 kr. i 2016.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, herunder skal udgiftsafholdelsen ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.
Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler - i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag – som udgangspunkt skatteyderen, jf. Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort som SKM2004.162.HR.
Den, der anser sig berettiget til fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt.
Af bogføringslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. fremgår:

”Bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. ”

Bogføringslovens § 9 foreskriver, jf. stk. 1, 1. pkt., at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Såfremt der eksisterer eksterne bilag, skal disse i videst muligt omfang benyttes. Bilag skal oplyse det nødvendige for, at kontrolsporet kan identificeres, herunder at der tydeligt er angivet transaktionsdato og beløb.
Såfremt der er tale om elektronisk overførte data, skal den enkelte overførsel og den tidsmæssige placering for denne dokumenteres. Dette følger af bogføringslovens § 9, stk. 2.

Ifølge bogføringslovens § 5 forstås et bilag som værende enhver nødvendig dokumentation for de transaktioner, som registreres i bogføringen. Dette er uanset, om dokumentationen er på et elektroniske medie, på papir eller andre medier.

Klageren har ikke fremlagt fakturaer for indkomståret 2016 fra [virksomhed2] ApS. Der er som dokumentation for betaling af udgifter til [virksomhed2] ApS fremlagt kontoudskrifter fra klagerens bankkonto.

Beviskravet vil efter retspraksis typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

I denne sag, hvor underleverandøren ikke har angivet salgsmomsen vedrørende de udstedte fakturaer, hvor underleverandøren er opløst efter konkurs, hvor underleverandøren ikke har været registreret med ansatte, og hvor klageren ikke har bevaret et kontrolspor, finder retten, at klageren ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at udgifterne har været afholdt til at sikre, erhverve eller vedligeholdelse klagerens indkomst.

Klageren har for de bogførte udgifter til [virksomhed2] ApS for 2016 ikke fremlagt dokumentation i form af fakturaer for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.

Det forhold, at det fremgår af klagerens bankkonto, at der er sket overførsler, kan ikke føre til et andet resultat, da der ikke er fremlagt oplysninger om modtagerkontoen.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at klagerens overførsler, bogført som udgifter til [virksomhed2] ApS, er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde klagerens indkomst.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by1] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR, og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR.

Retten stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2016.

Skattepligtig indkomst 2015
Det bemærkes desuden, at Landsskatteretten ikke er begrænset til alene at tage stilling til klagerens påstande og anbringender. Landsskatteretten kan i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 1 foretage afledte ændringer, hvis ændringerne følger af faktiske eller retlige forhold, der indgår i sagen.
Under henvisning til de af retten nævnte grunde i relation til indkomståret 2016, finder retten heller ikke, at klageren har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at udgifterne afholdt i indkomståret 2015 til [virksomhed2] ApS er for at sikre, erhverve eller vedligeholde klagerens indkomst.
Det forhold, at der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed2] ApS for indkomståret 2015 kan ikke føre til et andet resultat.
Retten har i sammenholdt momssag med journalnummer [sag1] anset fakturaerne udstedt af [virksomhed2] ApS, herunder i indkomståret 2015, for at være uden realitet. Retten finder i modsætning til Skattestyrelsen, at klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifter afholdt til [virksomhed2] ApS i 2015, er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde klagerens indkomst.
Landsskatteretten forhøjer på baggrund af ovenstående klagerens skattepligtige indkomst med 597.500 kr. i indkomståret 2015, svarende til klagerens udgifter til [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten skærper SKATs afgørelse med 597.500 kr.

Opgørelse af ændringerne:

2015

2016

Omsætning

3.083.077 kr.

887.790 kr.

Bogførte udgifter

- 2.061.389 kr.

- 652.432 kr.

Ikke godkendte udgifter

597.500 kr.

384.000 kr.

Skattepligtigt overskud af virksomhed

1.619.188 kr.

619.358 kr.