Kendelse af 17-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 14-05-2022

Journalnr. 18-0004360

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

Andel af overskud af erhvervsmæssig virksomhed

75.000 kr.

0 kr.

75.000 kr.

Indkomståret 2016

Andel af overskud af erhvervsmæssig virksomhed

200.000 kr.

0 kr.

200.000 kr.

Indkomståret 2017

Andel af overskud af erhvervsmæssig virksomhed

200.000 kr.

0 kr.

Ugyldig

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] blev i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 bl.a. tegnet af klagerens ægtefælle [person1], som ligeledes var direktør. Klageren fremgår som hovedanpartshaver. Fra 1. september 2016 til 7. november 2016 blev selskabet tegnet af likvidator.

SKAT har på baggrund af bankindsætninger og fremlagte fakturaer anset klageren for at have drevet uregistreret enkeltmandsvirksomhed på vegne af ægtefællens selskab [virksomhed1] ApS.

SKAT anmodede den 1. november 2017 selskabet [virksomhed1] ApS om at fremsende regnskaber for indkomstårene 2015 og 2016 samt kontooversigt for bankkontoen [...22]. Denne henvendelse blev der ikke svaret på. SKAT indhentede herefter kontooplysninger fra [finans1].

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant fremlagt:

Klagerens R75 for 2015, 2016 og 2017
Klagerens kontoudtog for perioden fra [finans1]
SKATs opgørelse af salg- og købsmoms, samt AM-Bidrag og A-skat
3 fakturaer fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2]
Årsrapporter for [virksomhed1] ApS
Redegørelse vedrørende de indsatte beløb
Skøde vedrørende [...vej...]
CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed3] A/S
CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed4] ApS/[virksomhed5] ApS
CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed6] ApS
CVR-oplysninger vedrørende [virksomhed7] ApS

De tre fremlagte fakturaer er dateret henholdsvis den 4. maj 2016, 9. maj 2016 og 8. juni 2016, fra [virksomhed1] ApS ([virksomhed1] ApS) med CVR-nr. [...1]. Fakturaerne er sendt til [virksomhed2], [adresse1], [by1], att.: K. H. Det fremgår endvidere, at fakturabeløbene på henholdsvis 14.800 kr., 38.062 kr. og 14.875 kr. skal indsættes på bankkonto reg.nr.: [...] – konto: [...22], som tilhører klageren. Endelig fremgår det, at der ved betaling skal anføres referencen: ”[virksomhed2]”. Fakturaerne angår udlejning af folk på projekt, elektrikerarbejde samt stikkontakter og eltavle.

Der er endvidere fremlagt bankkontoudtog for klagerens bankkonto med reg.nr.: [...] – konto: [...22] for årene 2015, 2016 og frem til 2. oktober 2017.

I indkomståret 2015 fremgår der af kontoudtogene følgende bankindsætninger:

Dato

Tekst

Afsender

Beløb

30. juni 2015

26

[virksomhed4] ApS

7.500 kr.

6. juli 2015

Fak 101

[virksomhed3] A/S

29.300 kr.

17. juli 2015

Fak 102+103+104

[virksomhed8] ApS

29.443 kr.

11. august 2015

[virksomhed9].

[virksomhed9].

300.000 kr.

28. august 2015

Fra [virksomhed4]

[virksomhed4] ApS

5.000 kr.

28. august 2015

”K”.

K.H.

4.000 kr.

I indkomståret 2015 var de samlede bankindsætninger på 375.243 kr. Skattestyrelsen har noteret, at de 7.500 kr. fra [virksomhed4] ApS blev indsat den 30. april 2015.

Det fremgår af bankkontoudtoget, at der blev udbetalt 300.000 kr. den 14. august 2015. Det fremgår endvidere, at saldoen på klagerens bankkonto var 13.889 kr. den 27. august 2015

I indkomståret 2016 fremgår referencen ”[virksomhed2]” til posteringer den 12. maj, 19. maj og 10. juni på henholdsvis 38.062 kr., 14.800 kr. og 14.875 kr. samt den 28. og 29. september på henholdsvis 100.000 kr. samt 220.000 kr. og 68.281 kr. af samme dato.

I indkomståret 2016 fremgår der af kontoudtogene, udover ovenstående bankindsætninger fra [virksomhed2], følgende indsætninger:

Dato

Tekst

Afsender

Beløb

2. februar 2016

[virksomhed4]

[virksomhed10] IVS

25.000 kr.

12. februar 2016

Fak 101

[virksomhed8] ApS

301.637 kr.

17. februar 2016

[virksomhed3] A/S

[virksomhed3] A/S

201.799 kr.

den 7. april 2016

[person2]

[virksomhed4] ApS

5.500 kr.

27. maj 2016

Fak 105

[virksomhed8] ApS

25.000 kr.

6. juli 2016

[person2]

[virksomhed11]

11.670 kr.

21. juli 2016

Vedr. faktura 108

[virksomhed8] ApS

26.400 kr.

21. juli 2016

Vedr. faktura 109

[virksomhed8] ApS

47.250 kr.

25. juli 2016

Vedr. faktura 108

[virksomhed8] ApS

29.850 kr.

21. november 2016

108

[virksomhed11]

25.000 kr.

29. november 2016

Faktura 108

[virksomhed12] A/S

82.000 kr.

16. december 2016

[virksomhed8] ApS

[virksomhed8] ApS

91.210 kr.

22. december 2016

overført

[virksomhed7] ApS

44.000 kr.

I indkomståret 2016 udgjorde de samlede bankindsætninger i alt 1.372.334 kr., som er fordelt kvartalsvis således:

1.kvt.

528.436 kr.

2.kvt.

98.237 kr.

3.kvt.

503.451 kr.

4. kvt.

242.210 kr.

På baggrund af bankindsætningerne har SKAT fastsat et skønsmæssigt overskud af virksomhed, hvor klagerens andel udgør 25.000 kr. for hver måned, hvor der var foretaget bankindsætninger. Idet der har været bankindsætninger i tre måneder i 2015 og i otte måneder i 2016, har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 75.000 kr. i 2015, 200.000 kr. i 2016 og 200.000 kr. i 2017.

Selskabet [virksomhed1] ApS har i årsrapporterne opgjort et bruttotab på 0 kr. for indkomståret 2016 og 5.000 kr. for 2015. Der er ikke angivet lønudgifter.

Der er ikke fremlagt kontospecifikationer for [virksomhed1] ApS med angivelse af køb og salg samt momsafregning.

Det fremgår af Danmarks Statistik, at den standardberegnede månedsløn for fastlønnede med arbejde inden for kontorarbejde og elektrikerarbejde i 2015 lå på mellem 40.345,63 kr. og 41.335,43 kr. og i 2016 mellem 41.034,20 kr. og 41.863,15 kr.

Ifølge klagerens personlige skatteoplysninger var klageren i 2015 og 2016 ansat ved [virksomhed13] A/S. Timeantallet er anført til 1.924 timer på årsbasis, svarende til 37 timer pr. uge.

Klageren har været anført som reel ejer af det nu opløste selskab [virksomhed14] ApS, tidligere [virksomhed7] ApS. Selskabet blev stiftet den 9. december 2016 og var datterselskab til [virksomhed1] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af erhvervsmæssig virksomhed med 75.000 kr. for indkomståret 2015, 200.000 kr. for indkomståret 2016 og 200.000 kr. for indkomståret 2017.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.1. De faktiske forhold

SKAT modtog den 4. januar 2018 udskrift af din konto i [finans1], konto [...]-[...22] for 2015, 2016 og de tre første kvartaler af 2017.

SKAT har på baggrund af kontoudtoget og de udskrevne fakturaer til [virksomhed2] opgjort virksomhedens omsætning for 2015, 2016 og de tre første kvartaler af 2017 til i alt 2.085.077 kr. inkl. moms, heraf salgsmoms 417.015 kr.

(...)

2.1. De faktiske forhold

SKAT skal henvise til ovenstående pkt. 1.1 og supplerende oplyse, at SKAT anser hele virksomhedens overskud anvendt til lønninger. Dog er 75.000 kr. af beløbet for 2015, 200.000 kr. for 2016 og 200.000 kr. for 2017 anset for din andel, som beskattes som overskud af virksomhed.

Det skal bemærkes, at der på de udskrevne fakturaer til [virksomhed2] står anført, at der er tale om udlejning af folk.

Virksomheden har ikke været registreret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

SKAT har ud fra momsopgørelsen beregnet virksomhedens overskud til 1.501.255 kr. ekskl. moms der, efter SKATs opfattelse, er udbetalt som sort løn. Dog er de ovennævnte 475.000 kr. en del af dette beløb.

(...)

3. Overskud af virksomhed i alt 475.000 kr.:

3.1 De faktiske forhold:

Jf. ovenstående punkt 2.1 er din andel af virksomhedens overskud opgjort til 475.000 kr.

Overskuddet er opgjort til 25.000 kr. for hver måned, der har været erhvervsmæssige indsættelser på din konto i [finans1].

For 2015 er der erhvervsmæssige indsætninger i april, juli og august, det vil sige tre måneder af 25.000 kr., i alt 75.000 kr. som din skattepligtige indkomst forhøjes med i 2015.

For 2016 er der erhvervsmæssige indsætninger i februar, april, maj, juni, juli, september, november og december, det vil sige otte måneder af 25.000 kr., i alt 200.000 kr., som din skattepligtige indkomst forhøjes med i 2016.

For 2017 er der erhvervsmæssige indsætninger i alle de første ni måneder, på nær marts, det vil sige otte måneder af 25.000 kr., i alt 200.000 kr. Selvangivelsen for 2017 skal senest indsendes til SKAT den 1. juli 2018.

3.2 Dine bemærkninger

Der er modtaget følgende bemærkninger fra din advokat den 16. marts 2018:

Vi har modtaget kopi af SKAT´s forslag til afgørelse af sagen dateret den 9. januar 2018, samt aktindsigtsmaterialet i sagen, fremsendt til os henholdsvis den 2. og 6. februar 2018/.

Efter en nærmere gennemgang af sagen kan vi konstatere, at vi er afgørende uenige i det af SKAT anførte, hvorfor vi ikke finder, at der er grundlag for de af SKAT agtede ændringer af vores klients indkomst, moms, A-skat og AM-bidrag for 2015-2017.

Såfremt SKAT måtte fastholde det foreliggende forslag til afgørelse, bedes SKAT fremsende den kommende afgørelse til [virksomhed15] Dette med henblik på, at SKAT´s afgørelse i givet fald vil blive påklaget. Samtidig med fremsendelsen af SKAT´s afgørelse skal vi venligst aktindsigt i eventuelle nye oplysninger, der måtte være tilgået SKAT siden man indrømmede aktindsigt den 2. februar 2018.

3.3. Retsregler og praksis:

Der henvises til Statsskattelovens §§ 4 og 6.

3.4 SKAT´s bemærkninger og begrundelse:

Da der i din advokats indsigelse til SKAT´s forslagsskrivelse ikke kommet begrundelser for, hvorfor advokaten ikke er enig i SKAT´s forslag, udsender SKAT nærværende afgørelse, der er enslydende med forslaget.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, siden afsendelsen af aktindsigtsmaterialet den 2. og 6. februar 2018.”

Skattestyrelsen har den 1. februar 2021 fremsendt følgende bemærkninger til klagerens repræsentants supplerende indlæg:

”(...)

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til klagers advokats anbringender om beløb medtaget i Skattestyrelsens opgørelse:

  1. 30. april 2015, 7.500 kr.

Skattestyrelsen har fejlagtigt medregnet dette beløb i opgørelsen. Beløbet er modtaget den 10. april 2015, som udlæg fra klagers arbejdsgiver, [virksomhed13].

  1. 6. juli 2015, 29.300 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 17. juli 2015, 29.443 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen

  1. 11. august 2015, 300.000 kr.

Kontanthævninger er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 28. august 2015, 5.000 kr. og 4.000 kr.

Lån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 2. februar 2016, 25.000 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 12. februar 2016, 301.637 kr. og 201.799 kr.

Lån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 7. april 2016, 5.500 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 12. maj, 19. maj og 10. juni 2016, 38.062 kr., 14.800 kr. og 14.875 kr.

Klagers advokat mener, at der er tale om udlodning til klager af disse beløb.

Skattestyrelsen må dog fastholde, at beløbene indgår som virksomhedsindkomst i opgørelsen, da der er tale om betaling af fakturaer med moms og der på fakturaerne også indgår udlejning af mandskab. Selskabet, der har udskrevet fakturaerne har hverken været registreret for momspligt eller indeholdelsespligt og da beløbene er indgået på klagers konto, anses han for at have drevet virksomheden.

  1. 27. maj 2016, 25.000 kr.

Lån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 6. juli 2016, 11.670 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 21. og 25. juli 2016, 26.400 kr., 47.250 kr. og 29.850 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 28. og 29. september, 100.000 kr., 220.000 kr. og 68.281 kr.

Det er ikke dokumenteret at indsættelserne er hjælp til veksel af penge, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 21. november 2016, 25.000 kr.

Refusion af udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 29. november og 16. december 2016, 82.000 kr. og 91.210 kr.

Udlæg er ikke dokumenteret, hvorfor beløbene bør fastholdes i opgørelsen.

  1. 22. december 2016, 44.000 kr.

Tilbagebetaling af udlån er ikke dokumenteret, hvorfor beløbet bør fastholdes i opgørelsen.

(...)”

Skattestyrelsen har den 19. april 2021 fremsendt følgende bemærkninger til sagen:

”(...)

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. I forbindelse med gennemgang af klagerens kontoudtog er konstateret indsætninger af erhvervsmæssig karakter på klagerens private konti. Henset til karakteren samt størrelsen af indsætningerne vurderes det at indsætningerne stammer fra, en af klageren drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed. Overskuddet af uregistreret virksomhed er skønsmæssigt fastsat til 25.000 kr. pr. måned for de måneder der er sket indsætninger på klagerens konti.

Skattestyrelsen er yderligere enig med Skatteankestyrelsen i, at skatteansættelsen vedrørende 2017 er ugyldig, da ansættelsen er foretaget vedrørende et indkomstår hvor selvangivelsesfristen endnu ikke var udløbet.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til sagen:

Klagerens ægtefælle var i påklagede periode direktør i [virksomhed1] ApS. Af oplysninger fra CVR fremgår ægtefællen som stifter og tegningsberettigede. Af CVR fremgår klageren som hovedanpartshaver. Selskabet var i påklagede periode ikke registreret for moms og indeholdelsespligt.

Af de tre fremlagte fakturaer, udskrevet af [virksomhed1] ApS ([virksomhed1] ApS), er klageren anført som reference, ligesom klagerens private kontonummer fremgår til betaling. De fakturerede beløb fremgår inkl. moms. Det skal hertil bemærkes vedrørende indsætningerne fra de tre fakturaer, at beløbene ikke ses videreoverført til selskabet.

I indkomståret 2015 er der konstateret indsætninger på klagerens konto med i alt 375.243 kr., der anses for at vedrøre klagerens uregistreret virksomhed.

I indkomståret 2016 er der konstateret indsætninger på klagerens konto med i alt 1.372.334 kr., der anses for at vedrøre klagerens uregistreret virksomhed.

Afsenderne af beløbene er primært selskaber, ligesom posteringsteksten i flere tilfælde henviser til et fakturanummer. Det bemærkes, at klageren har haft fuld rådighed over samtlige indsættelser.

Repræsentantens oplysninger om, at indsætningerne bl.a. stammer fra udlæg, lån og refusion findes ikke tilstrækkeligt godtgjort, og kan således ikke føre til et andet resultat af sagen.

Da klageren ikke har fremlagt regnskabsmateriale, og ikke har selvangivet fyldestgørende i indkomståret 2015 og 2016, findes det berettigede at skatteansættelsen foretages skønsmæssigt jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Klageren beskattes af det skønsmæssige fastsatte overskud jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen er herefter enig med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. Indsætningerne i indkomståret 2015 og 2016 anses for at vedrøre uregistreret virksomhed. Klageren beskattes af overskud ved driften jf. ovenstående skema. Ansættelsen vedrørende indkomståret 2017 anses for ugyldig, hvorfor forhøjelsen bortfalder.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens andel af forhøjelsen af virksomhedens overskud nedsættes med 75.000 kr. for indkomståret 2015, med 200.000 kr. for indkomståret 2016 og med 200.000 kr. for indkomståret 2017.

Klageren repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der som antaget af SKAT, er grundlag for at forhøje [person3]s skattepligtige indkomst, samt kræve betaling af moms, · A-skat og AM-bidrag. Det nærmere tvistepunkt i sagen er, hvorvidt [person3] - ved siden af sit fuldtidsarbejde - har drevet uregistreret momspligtig virksomhed.

(...)

*I SKATs afgørelse af 3. april 2018, jf. Bilag 1, har SKAT fastsat [person3]s skattepligtige indkomst fra uregistreret virksomhed til kr. 200.000. Idet selvangivelsesfristen for 2017 endnu ikke er udløbet, er forhøjelsen imidlertid endnu ikke de facto foretaget.

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person3] ikke har drevet uregistreret momspligtig virksomhed.

Det gøres endvidere overordnet gældende, at [person3] følgelig ikke har afholdt sorte lønninger som led i denne virksomhed.

Momslovens § 1 har følgende ordlyd:

"Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov. Afgiftspligtig er ligeledes erhverve/se af varer fra andre EU-lande og indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales til staten"

Videre af lovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed"

Videre af lovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdrage/se af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering. "

Det gøres gældende, at [person3] ikke i den i sagen omhandlede periode har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, ligesom han ikke mod vederlag har leveret varer eller ydelser omfattet af momslovens § 4.

(...)”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med fremsendelse af yderligere materiale den 13. november 2020 anført følgende:

”(...) [person3] var i den i sagen omhandlede periode ansat som lønmodtager i [virksomhed13] A/S, hvor han arbejdede fuld tid med at bygge butikker for kæden.

I 2015 blev [person3] aflønnet med kr. 613.213 fra [virksomhed13] A/S. Herudover blev der stillet en bil og telefon til rådighed for [person3], hvilket [person3] ligeledes er blevet beskattet af. Alt er indberettet af arbejdsgiver, og der har været indeholdt A-skat m.v. i [person3]s løn, jf. R75’er for [person3] for indkomståret 2015, der vedlægges som Bilag 2.

I 2016 blev [person3] aflønnet med kr. 552.305 fra [virksomhed13] A/S. Herudover blev der stillet en bil og telefon til rådighed for [person3], hvilket [person3] ligeledes er blevet beskattet af. Alt er indberettet af arbejdsgiver, og der har været indeholdt A-skat m.v. i [person3]s løn, jf. R75’er for [person3] for indkomståret 2016, der vedlægges som Bilag 3.

(...)

SKATs afgørelse af 3. april 2018, jf. bilag 1, bygger på en antagelse om, at [person3] har drevet uregistreret virksomhed i personligt regi, hvilket bestrides, jf. nedenfor.

(...)

SKAT vurderer herefter skønsmæssigt, at [person3]s andel af de udregnede bruttoavancer, skal opgøres som kr. 25.000 pr. måned i perioden, hvor SKAT vurderer at [person3] har haft erhvervsmæssig aktivitet på sin konto, jf. bilag 1, s. 5.

[person3]s andel af bruttoavancen opgøres herefter således:

2015: erhvervsmæssige indsætninger i april, juli og august – 3 måneder a kr. 25.000 = kr. 75.000

2016: erhvervsmæssige indsætninger i februar, april, maj, juni, juli, september, november og december – 8 måneder a kr. 25.000 = kr. 200.000.

(...)

SKAT beregner herefter AM-bidrag og A-skat som henholdsvis 8 % og herefter 55 % af de skønsmæssigt opgjorte lønninger, jf. bilag 8.

... ...

Hele forudsætningen om at [person3] har drevet uregistreret virksomhed, baseres på at selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], har fremsendt tre fakturaer til [virksomhed2], [adresse1], [by1]. Fakturaerne vedlægges som Bilag 12.

Faktura nr. 101 af 9. maj 2016 på kr. 30.450 eksklusiv moms vedrørte angiveligt ”udlejning af folk”.

Faktura nr. 102 af 4. maj 2016 på kr. 11.840 eksklusiv moms vedrørte angiveligt ”udlejning af elektriker”.

Faktura nr. 104 af 8. juni 2016 på kr. 11.900 eksklusiv moms vedrørte angivelig ”Levering af materialer til hus”.

Idet [virksomhed1] ApS ikke kunne få en virksomhedskonto, blev det i fakturaerne anført, at betaling skulle ske til [person3]s private konto i [finans1], reg.nr. [...], kontonr. [...22].

Idet [virksomhed1] ApS ikke var registreret for moms og indeholdelsespligt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det må være [person3], der personligt driver uregistreret virksomhed. Hvordan dette konkluderes synes ikke oplagt, det det helt oplagt er selskabet der har faktureret for ydelser, og således selskabet der har leveret de pågældende ydelser. Det er således også selskabet der eventuelt må holdes ansvarlig for manglende momsafregning og manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Skatteankestyrelsen anfører i sit brev af 30. september 2020, at man ønsker ”Dokumentation for, at indsættelserne på din klients konto ikke er skattepligtige”.

Spørgsmålet er efter vores opfattelse besvaret.

Skatteankestyrelsen anmoder i sit brev af 30. september 2020 om ”Et regnskab for virksomheden [virksomhed1] ApS med CVR-nr.:[...1], som er den virksomhed, der har udstedt fakturaerne.”. Regnskaber for 2015-2017, som er fremfundet via cvr.dk, vedlægges som Bilag 13, Bilag 14 og Bilag 15.

Endelig efterspørger Skatteankestyrelsen i sit brev af 30. september 2020 ”Dokumentation for afholdte driftsomkostninger i virksomheden, herunder udgifter til løn og købsmoms.” Idet [person3] ikke har drevet virksomhed, er der selvsagt ingen dokumentation at fremlægge for driftsomkostninger.”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med telefonmøde med Skatteankestyrelsen endvidere anført, at fakturabeløb på fakturaer, udstedt af selskabet [virksomhed16] ApS, men som er udbetalt til klageren, ikke skal bevirke, at klageren anses for at have drevet uregistreret virksomhed, men i stedet beskattes som maskeret udlodning til klageren.

Ved supplerende indlæg af 20. januar 2021 har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

På vegne af ovenstående klient indgav vi den 27. juni 2018 klage til Skatteankestyrelsen over den af Skattestyrelsen afsagte afgørelse af den 3. april 2018 vedrørende hans skatteansættelse, moms, AM-bidrag og A-SKAT for indkomstårene 2015-2017, jf. bilag 1.

Den 13. december 2020 indgav vi et supplerende indlæg i sagen, og i forlængelse af behageligt kontormøde den 7. januar 2021 skal vi herved fremkomme med et yderligere supplerende indlæg i sagen.

Det anføres i kontormødereferatet af 7. januar 2021, at Skatteankestyrelsen ønsker vores bemærkninger til det faktum, at virksomheden [virksomhed16] ApS var under likvidation i perioden fra den 1. september 2016 til den 7. november 2017, og at der i samme periode er indgået beløb på [person3]s konto fra [K. H.]

Det bemærkes hertil, at det ikke er korrekt, at virksomheden var under likvidation i denne periode. Det fremgår af registreringshistorikken for [virksomhed1] ApS (det formodes at være dette selskab Skatteankestyrelsen mener), at Erhvervsstyrelsen den 9. august 2016 anmoder skifteretten i [by2] om at opløse selskabet, jf. selskabslovens § 225. Sammenholdes med historikken for regnskabsaflæggelsen, ses, at dette er forårsaget af, at selskabet ikke rettidigt havde aflagt regnskab for 2015.

På baggrund heraf trådte selskabet i likvidation den 1. september 2016, som Skatteankestyrelsen

anfører, men allerede den 7. november 2016 fratræder likvidator, idet Erhvervsstyrelsen tilbagekalder den fremsendte anmodning om opløsning. Selskabet har således alene været under likvidation i en periode på ca. 2 måneder, hvor selskabet selvsagt ikke endte i et egentligt ophør.

[person3] bekendt, har selskabet ikke udstedt fakturaer i den pågældende periode, og de indkomne beløb på [person3]s konto har da heller intet med selskabet at gøre i den pågældende periode, jf. nærmere nedenfor.

... ...

Som aftalt på kontormødet den 7. januar 2021, skal vi hermed fremkomme med bemærkninger til de enkelte beløb, der er indgået på [person3]s konto i den i sagen omhandlede periode, og som Skattestyrelsen har anvendt som grundlag for opgørelsen af moms, A-skat, AM-bidrag og skattepligtigt overskud, i den virksomhed, som Skattestyrelsen påstår [person3] har drevet – hvilket i det hele bestrides, jf. nærmere vores supplerende indlæg af 13. december 2020.

Der tages udgangspunkt i den oplistning, som Skattestyrelsen har foretaget i bilag 2, til den påklagede afgørelse af 3. april 2018, der er fremlagt som bilag 8.

2. kvartal 2015

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 7.500 den 30. april 2015 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed4] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Kontoudtoget for konto [...]-[...22] for 2015 er fremlagt i sagen som bilag 5. Som det fremgår er der ikke indgået et sådan beløb på [person3]s konto, jf. udskrift nr. 98, s. 1.

3. kvartal 2015

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 29.300 den 6. juli 2015 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed3] A/S. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Beløbet er en overførsel fra [P.W.] og vedrører en istandsættelse af ejendommen [...vej...], [by3], som [P.W.] ejede gennem sit holdingselskab [virksomhed8] ApS, jf. bilag 16, og som [person3] boede til leje i sammen med sin familie.

Det var oprindeligt tanken at [person3] senere skulle købe ejendommen af [P.W.] Derfor var [person3] også behjælpelig med at lægge ud for håndværkere, materialer m.v., sådan at han selv kunne være medbestemmende i forhold til materialevalg og istandssættelsesløsningerne. Når [person3] havde haft en række udlæg skete tilbagebetalingen ved, at [person3] via [P.W.] regnskabsafdeling indsendte en opgørelse af udlæg sammen med eventuel dokumentation i form af betalte fakturaer m.v. For at kunne holde styr på hvilke udlæg der var betalt, gav han nogle gange sine opgørelser et nummer, hvilket regnskabsafdelingen henviste til ved overførsel. Der har ikke været tale fakturaer og dermed heller ingen momsbeløb.

Som [person3] husker det, fik regnskabsafdelingen engang i mellem anført et forkert nummer, eller slet intet nummer.

[person3] er ikke klar over hvorfor beløbet på kr. 29.300 den 6. juli 2015 kommer fra [virksomhed3] A/S. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed3] A/S er ejet af [virksomhed8] ApS, jf. bilag 17, der ejede ejendommen.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 29.443 den 17. juli 2015 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed8] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om yderligere udlæg vedrørende selskabets ejendom, jf. forklaringen ovenfor.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 300.000 den 11. august 2015 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [[virksomhed9].] Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Skattestyrelsens sagsbehandler har ikke formået at skrive det korrekte navn fra kontoudtoget. Overførslen kommer fra [P.W.], jf. bilag 5, udskrift nr. 107, s. 1.

Der er tale om et beløb som [person3] hjalp [P.W.] med at hæve kontant, idet [P.W.] angiveligt ikke havde mulighed for at hæve et sådant kontantbeløb i sin bank.

Kontanthævningen på netop kr. 300.000 ses af [person3]s kontoudtog d. 14. august 2015, jf. bilag 5, udskrift nr. 107, s. 1. [person3] er ikke klar over, hvad [P.W.] skulle bruge kontanterne til.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 5.000 og kr. 4.000 den 28. august 2015 på [person3]s konto [...]-[...22] fra henholdsvis [virksomhed4] ApS og [K.H.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

[person3] var på tidspunktet på rejse i Schweitz, hvor hans datter kom til skade og skulle behandles på et hospital. Idet [person3] ikke havde penge til hospitalsregningen, der var estimeret til CHF 1.000, ringede han til sine bekendte [person2] og [K.H.], der tilbød at overføre henholdsvis kr. 5.000 og kr. 4.000 til låns, så [person3] kunne få sin datter på hospitalet.

Som det ses af [person3]s kontoudtog, betalte han kr. 6.388,54, dvs. ca. CHF 900 til [...] den 31. august 2015, jf. bilag 5, udskrift nr. 108, s. 2.

[person3] er ikke klar over hvorfor beløbet på kr. 5.000 den 28. august 2015 kommer fra [virksomhed4] ApS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed4] ApS (senere skiftet navn til [virksomhed5] ApS) dengang var ejet af [person2], jf. bilag 18.

4. kvartal 2015

Efter Skattestyrelsens oplysninger har der i perioden fra den 28. august 2015 til den 2. februar 2016, altså næsten et halvt år, ikke været nogen indsætninger på [person3]s konto, der skal betragtes som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst. Dette faktum støtter efter vores opfattelse vores synspunkt om, at [person3] selvfølgelig ikke driver en uregistreret personlig virksomhed.

1. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 25.000 den 2. februar 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed10] IVS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

[person3] deltog på tidspunktet i en ejendomsinvestering i [by4], Schweitz sammen med blandt andre [person2], hvor [person3] afholdt en række udgifter til. [person2] refunderede herefter løbende [person3] for sin andel af investeringen.

Til eksempel henvises til [person3]s betaling af CHF 3.000 til [virksomhed17] AG den 12. februar 2016, jf. bilag 6, udskrift nr. 121, s. 1.

Beløbet på kr. 25.000 er et af [person2] refusioner vedrørende dette ejendomsprojekt.

[person3] er ikke klar over hvorfor beløbet på kr. 25.000 den 2. februar 2016 kommer fra [virksomhed10] IVS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed10] IVS dengang var ejet af [person2] gennem dennes holdingselskab [virksomhed6] ApS, jf. bilag 19.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 301.637 den 12. februar 2016 og kr. 201.799 den 17. februar 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra henholdsvis [virksomhed8] ApS og [virksomhed3] A/S. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Begge beløb stammer fra [P.W.], jf. bilag 16 og 17.

Der er tale om et lån fra [P.W.] til [person3] i forbindelse med at [person3] etablerede sig i Schweitz. [person3] skulle blandt andet anskaffe sig en bil og indbetale et depositum til en lejlighed.

Lånet er efterfølgende betalt tilbage, ved kontooverførsler, kontanter og ved at [P.W.] har fået lov at anvende [person3]s kreditkort.

Beløbene er lånt af [P.W.] personligt. [person3] er ikke klar over hvorfor beløbene blev overført fra [P.W.] selskaber.

2. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 5.500 den 7. april 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed4] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Beløbet er et af [person2] refusioner vedrørende ovennævnte Schweiziske ejendomsprojekt. [person3] er ikke klar over hvorfor beløbet kommer fra [virksomhed4] ApS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed4] ApS (senere skiftet navn til [virksomhed5] ApS) dengang var ejet af [person2].

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået tre beløb på kr. 38.062 den 12. maj 2016, kr. 14.800 den 19. maj 2016 og kr. 14.875 den 10. juni 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [K.H.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om [K.H.]s betaling af tre fakturaer udstedt af selskabet [virksomhed1] ApS, jf. bilag 12.

Selskabet har – ifølge Skattestyrelsens oplysninger – ikke angivet moms af fakturaerne. Dette er imidlertid ikke et anliggende, der påvirker [person3]s personlige skatteforhold, jf. også det anførte i vores seneste supplerende indlæg af 13. december 2020.

Idet [virksomhed1] ApS ikke kunne få en virksomhedskonto, blev det i fakturaerne anført, at betaling skulle ske til [person3]s private konto. Pengene blev ved en fejl ikke videreført til selskabet, hvorfor det accepteres, at [person3] skal beskattes af det samlede beløb på kr. 67.737, som en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 25.000 den 27. maj 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed8] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om et privat lån fra [P.W.] til [person3]. Overførslen skete gennem [P.W.]s regnskabsafdeling, hvorfor [person3] sendte en betalingsadvisering på lånet med et tilfældigt nummer til reference. Der har ikke været tale om en faktura og dermed heller ingen momsbeløb. Beløbet er så vidt [person3] ved heller ikke udgiftsført af [P.W.].

Lånet er senere betalt tilbage sammen med de øvrige lån fra [P.W.], ved kontooverførsler, kontanter og ved at [P.W.] har fået lov at anvende [person3]s kreditkort.

Beløbet er lånt af [P.W.] personligt. [person3] er ikke klar over hvorfor beløbet blev overført fra [P.W.] holdingselskab.

3. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 11.670 den 6. juli 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed11] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Teksten på overførslen er ”[person2]”. Det bemærkes i den henseende, at det er [person3]s forbogstaver, idet han dengang hed [person2].

Beløbet er et af [person2]s refusioner vedrørende ovennævnte Schweiziske ejendomsprojekt. [person3] er ikke klar over hvorfor beløbet kommer fra [virksomhed11] ApS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed11] ApS (tidligere [virksomhed4] ApS og senere skiftet navn til [virksomhed5] ApS) dengang var ejet af [person2], jf. bilag 18.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået tre beløb på kr. 26.400 og kr. 47.250 den 21. juli 2016 og kr. 29.850 den 25. juli 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [P.W.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om yderligere udlæg vedrørende [P.W.]s selskabs ejendom i [by3], jf. forklaringen ovenfor.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået tre beløb på kr. 100.000 den 28. september 2016 samt kr. 220.000 og kr. 68.281 den 29. september 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [K.H]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der fremgår intet af overførslen vedrørende fakturaer eller andet.

Der er tale om at [person3] hjalp en af [K.H]s tømrer med at veksle et større pengebeløb til Schweizerfranc, som [person3] havde adgang til at foretage på grund af sin tilknytning til Schweitz.

Så vidt [person3] husker, var der tale om CHF 56.000, som inklusiv vekslingsgebyr kostede kr. 388.281, svarende til de tre overførsler.

[person3] havde, så vidt han husker, de CHF 13.000 kontant i forvejen, og hævede de sidste CHF 43.000 den 30. september 2016, jf. bilag 6, udskrift nr. 155, s. 1.

4. kvartal 2016

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 25.000 den 21. november 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed11] ApS. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Beløbet er et af [person2]s refusioner vedrørende ovennævnte Schweiziske ejendomsprojekt. [person3] er ikke klar over hvorfor beløbet kommer fra [virksomhed11] ApS. Det bemærkes imidlertid, at [virksomhed11] ApS (tidligere [virksomhed4] ApS og senere skiftet navn til [virksomhed5] ApS) dengang var ejet af [person2], jf. bilag 18.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået to beløb på kr. 82.000 den 29. november 2016 og kr. 91.210 den 16. december 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [P.W.]. Skattestyrelsen har betragtet det som skatte- og momspligtig virksomhedsindkomst.

Der er tale om yderligere udlæg vedrørende [P.W.]s selskabs ejendom i [by3], jf. forklaringen ovenfor.

Overførslen på kr. 91.210 den 16. december 2016 var refusion af de sidste udlæg, som [person3] havde afholdt på ejendommen.

... ...

Der er efter Skattestyrelsens oplysninger indgået et beløb på kr. 44.000 den 22. december 2016 på [person3]s konto [...]-[...22] fra [virksomhed7] ApS

[virksomhed7] ApS (senere [virksomhed14] ApS), er stiftet den 9. december 2016, jf. bilag 20, af [person3] gennem holdingselskabet [virksomhed1] ApS.

[person3] udlånte den lovpligtige selskabskapital på kr. 50.000 til det stiftende holdingselskab den 8. december 2016, jf. bilag 6, udskrift nr. 163, s. 1, hvor der er overført kr. 50.000 med teksten ”stiftelse af selskab”.

De kr. 44.000, som han modtager den 22. december 2016 er delvis tilbagebetaling heraf.

(...)

Det gøres gældende, at [person3] har godtgjort, at samtlige indsætninger, der ligger til grund for Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst, moms samt A-skat og AM-bidrag, er skatteansættelsen uvedkommende, når bortses fra de tre beløb på kr. 38.062 den 12. maj 2016, kr. 14.800 den 19. maj 2016 og kr. 14.875 den 10. juni 2016.

Det gøres endvidere gældende, at de tre beløb på i alt kr. 67.737 skal medregnes ved opgørelsen af [person3]s aktieindkomst, og ikke lægges til grund for beskatning som personlig indkomst og opkrævning af moms, A-skat og AM-bidrag.

Det gøres endvidere gældende, at selv såfremt man måtte finde, at [person3] ikke har godtgjort, at beløbene er skatteansættelsen uvedkommende, skal disse efter praksis beskattes som henholdsvis personlig indkomst eller aktieindkomst. Der er således under ingen omstændigheder grundlag for at opkræve moms heraf, eller opkræve [person3] A-skat og AM-bidrag af et fiktivt beløb, som Skattestyrelsen har opgjort.

Det er fast praksis, at når et pengebeløb indgår på en skattepligtig persons konto, er det den skattepligtige der skal godtgøre, at beløbet er skatteansættelsen uvedkommende. Såfremt dette ikke kan godtgøres, beskattes beløbet som indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og for fysiske personer vil dette være som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der kan henvises til UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2009.163 H, SKM2015.633.ØLR, SKM2019.490.BR og

SKM2019.591.BR.

Såfremt beløbet tilgår en aktionær fra dennes selskab eller på bekostning af dennes selskab, er det fast praksis, at beløbet beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, dvs. som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. juni 2020, j.nr. 18-0000682.

Det har imidlertid aldrig været praksis, at Skattestyrelsen blot kan opfinde et faktum, hvor det antages at der er tale om virksomhedsindkomst, der skal opkræves moms af, og at der endvidere for en fiktiv lønudgift opkræves en beregnet A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har ganske enkelt ikke godtgjort, at dette er tilfældet. Der er endvidere ingen indikationer på, at Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum har hold i virkeligheden. Der henvises i den forbindelse til, at der ikke er påvist nogen fakturaer, udstedt af [person3] personligt. [person3] har haft et velbetalt fuldtidsarbejde ved siden af, og der er ingen systematiske hævninger, der skulle sandsynliggøre, at han har udbetalt sorte lønninger.

For så vidt angår beløbet på kr. 7.500 den 30. april 2015, har Skattestyrelsen end ikke godtgjort, at [person3] nogensinde har modtaget dette påståede beløb.

Det gøres således gældende, at selv såfremt samtlige de i sagen indsatte beløb er skatteansættelsen vedkommende – hvilket bestrides, så vil indsætninger skulle beskattes således:

Personlig indkomst:

Indkomståret 2015

kr.

375.243

Indkomståret 2016

kr.

1.260.597

(...)

(...)

(...)

Aktieindkomst:

Indkomståret 2016

kr.

111.737

(...)

(...)

(...)

Beløbene fremkommer således:

2015

Personlig indkomst:

30. april 2015

kr.

7.500

6. juli 2015

kr.

29.300

17. juli 2015

kr.

29.443

11. august 2015

kr.

300.000

28. august 2015

kr.

5.000

28. august 2015

kr.

4.000

I alt

kr.

375.243

2016

Personlig indkomst

2. februar 2016

kr.

25.000

12. februar 2016

kr.

301.637

17. februar 2016

kr.

201.799

7. april 2016

kr.

5.500

27. maj 2016

kr.

25.000

6. juli 2016

kr.

11.670

21. juli 2016

kr.

26.400

21. juli 2016

kr.

47.250

25. juli 2016

kr.

29.850

28. september 2016

kr.

100.000

29. september 2016

kr.

220.000

29. september 2016

kr.

68.281

21. november 2016

kr.

25.000

29. november 2016

kr.

82.000

16. december 2016

kr.

91.210

I alt

kr.

1.260.597

Aktieindkomst

12. maj 2016

kr.

38.062

19. maj 2016

kr.

14.800

10. juni 2016

kr.

14.875

22. december 2016

kr.

44.000

I alt

kr.

111.737

(...)”

Til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 12. marts 2021 har klagerens repræsentant den 6. april 2021 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Vi er enige i, at Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår overskud af erhvervsmæssig virksomhed for indkomståret 2017, er ugyldig.

Vi er afgørende uenige i, at [person3] har været erhvervsdrivende, hvorfor der ikke er hjemmel til den skønsmæssige forhøjelse under henvisning til dagældende skattekontrollov § 6. Såfremt de i sagen omhandlede overførsler til [person3]s konto er skattepligtige, er dette således efter fast praksis skattepligtigt som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1, for så vidt angår indsætningerne fra tredjemand, og som aktieindkomst, jf. ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4a, for så vidt angår indsætninger fra selskaber, som [person3] var kapitalejer i, på det pågældende tidspunkt.

At [person3] ikke anses for erhvervsdrivende fjerner således ikke skattepligten af indsætningerne, såfremt de af Landsskatteretten ikke anses for omfattet af statsskattelovens § 5. Beløbene beskattes dog efter praksis som indkomst, og der er således ikke grundlag for at opkræve moms heraf, eller opkræve [person3] A-skat og AM-bidrag af et fiktivt beløb, som Skattestyrelsen har opgjort.

Det er fast praksis, at når et pengebeløb indgår på en skattepligtig persons konto, er det den skattepligtige der skal godtgøre, at beløbet er skatteansættelsen uvedkommende. Såfremt dette ikke kan godtgøres, beskattes beløbet som indkomst, jf. statsskattelovens § 4, og for fysiske personer vil dette være som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der kan henvises til UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H, UfR 2009.163 H, SKM2015.633.ØLR, SKM2019.490.BR og SKM2019.591.BR.

Såfremt beløbet tilgår en aktionær fra dennes selskab eller på bekostning af dennes selskab, er det fast praksis, at beløbet beskattes som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A, dvs. som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Der kan f.eks. henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. juni 2020, j.nr. 18-0000682.

Det har imidlertid aldrig været praksis, at Skattestyrelsen blot kan opfinde et faktum, hvor det antages at der er tale om virksomhedsindkomst, der skal opkræves moms af, og at der endvidere for en fiktiv lønudgift opkræves en beregnet A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har ganske enkelt ikke godtgjort, at dette er tilfældet. Der er endvidere ingen indikationer på, at Skattestyrelsens tilgrundlagte faktum har hold i virkeligheden. Der henvises i den forbindelse til, at der ikke er påvist nogen fakturaer, udstedt af [person3] personligt. [person3] har haft et velbetalt fuldtidsarbejde ved siden af, og der er ingen systematiske hævninger, der skulle sandsynliggøre, at han har udbetalt sorte lønninger.

Det fastholdes således, at selv såfremt samtlige de i sagen indsatte beløb er skatteansættelsen vedkommende, så vil indsætninger skulle beskattes således:

Personlig indkomst:

Indkomståret 2015

kr.

375.243

Indkomståret 2016

kr.

1.260.597

Aktieindkomst:

Indkomståret 2016

kr.

111.737

Beløbene fremkommer således:

(opgørelse udeladt)

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter dagældende skattekontrollovs § 6, stk. 1 eller 2, jf. stk. 5, finder § 5, stk. 3, tilsvarende anvendelse. Det fremgår af lovens § 6, stk. 6.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Indkomstårene 2015 og 2016

Klagerens repræsentant har henvist til, at den bankindsætning, som Skattestyrelsen har noteret som indsat den 30. april 2015, ikke fremgår af klagerens bankkontoudtog. Retten bemærker, at bankindsætningen er sket den 30. juni 2015, og der er dermed sket en fejl ved dateringen. Bankindsætningen den 30. juni 2015 er indsat på klagerens bankkonto, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at bankindsætningen vedrører skattefrie eller allerede beskattede midler. Det kan efter rettens opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at Skattestyrelsen i udtalelse af 1. februar 2021 har anført, at bankindsætningen den 30. april 2015 udgør udlæg fra klagerens arbejdsgiver.

Klagerens repræsentant har endvidere henvist til, at bankindsætninger den 28. august 2015 vedrører lån fra venner, da klageren ikke havde råd til at betale en hospitalsregning i Schweitz. Der er ikke fremlagt oplysninger, der underbygger denne forklaring, og retten bemærker endvidere, at der den 27. august 2015 var tilstrækkelige midler på klagerens konto til at betale nævnte hospitalsregning.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for klagerens deltagelse i et ejendomsprojekt i [by4], Schweitz, at klageren har afholdt udgifter på vegne af andre i forbindelse hermed, og at bankindsætningerne fra [virksomhed4] ApS og [virksomhed18] ApS udgør tilbagebetaling af udgifter afholdt i forbindelse hermed. Der er endvidere ikke fremlagt oplysninger, der underbygger repræsentantens anbringender om, at klageren har vekslet et større beløb til Schweizerfranc, eller at beløbet på 300.000 kr., der blev hævet den 14. august 2015, blev afleveret til tredjemand.

Samtlige ovenstående beløb er indsat på klagerens bankkonto, og han har dermed haft fuld rådighed over disse midler.

Det er rettens opfattelse, at det ikke på tilstrækkelig vis er godtgjort, at de indsatte beløb ikke skal beskattes hos klageren, eller at de ikke skal indgå i vurderingen af, om klageren har drevet uregistreret virksomhed.

Retten finder, at bankindsætningen på 44.000 kr. fra [virksomhed7] ApS den 22. december 2016 skal indgå i den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2016.

Retten har ved denne vurdering lagt vægt på, at der er tale om en bankindsætning fra klagerens eget selskab [virksomhed7] ApS, der blev stiftet i december 2016, men at der ikke er fremlagt oplysninger til støtte for repræsentantens forklaring om, at der er tale om tilbagebetaling af lån i forbindelse med, at klageren stiftede selskabet. Der er ikke fremlagt dokumentation, der underbygger forklaringen om, at der er tale om skattefri tilbagebetaling af lån ydet til selskabet.

Det er dermed ikke godtgjort, at der er tale om en bankindsætning, der ikke skal indgå i klagerens indkomst.

Der er i sagen endvidere fremlagt tre konkrete fakturaer, hvoraf det fremgår, at der er tale om udlejning af folk til projekt, udførelse af elektrikerarbejde samt levering af stikkontakter og el-tavle.

De fremlagte fakturaer på i alt 67.737,50 kr. inkl. moms er udstedt fra [virksomhed1] ApS ([virksomhed1] ApS) til [virksomhed2], og det er rettens opfattelse, at selskabet er rette modtager af de fakturerede beløb. Klagerens repræsentant har anført, at fakturaerne ikke viser, at klageren har drevet uregistreret virksomhed, men at klageren i stedet har modtaget maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS, hvori han var hovedanpartshaver.

Retten bemærker i henhold hertil, at det fremgår af fakturanr. 101, 102 og 104, at de vedrører CVR-nr. [...1], som tilhørte selskabet [virksomhed1] ApS. Klageren står anført som reference, ligesom det er klagerens private bankkontonummer, som fremgår af fakturaerne. Fakturaerne er udstedt til [virksomhed2], hvilket er i overensstemmelse med de posteringstekster, der fremgår af kontooverførslerne til klagerens konto.

Beløbene er indgået på klagerens bankkonto, hvormed klageren har haft fuld dispositionsret over dem. Retten finder i øvrigt ikke grundlag for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren, selvom det fremgår af fakturaerne, at de er udstedt af [virksomhed1] ApS ([virksomhed1] ApS).

Skønsmæssig fastsættelse af andel af overskud for uregistreret erhvervsmæssig virksomhed

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.

Begrebet selvstændig virksomhed er ikke defineret i skattelovgivningen, men indholdet af begrebet fastlægges gennem praksis. Efter praksis fortolkes begrebet ens i alle skattemæssige relationer.

Selvstændig virksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt, og den må ikke være af helt underordnet karakter.

Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at SKAT har anset indsætningerne for at udgøre omsætning i en uregistreret virksomhed. Retten har lagt vægt på, at SKAT i forbindelse med gennemgang af klagerens bankkonto har konstateret indsætninger af erhvervsmæssig karakter. Det fremgår af kontoudtoget, at en del af bankindsætningerne vedrører konkrete fakturaer, og det fremgår af de fremlagte fakturaer, at der er udlejet personale.

Landsskatteretten finder således, at klageren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 og derfor skal beskattes af det overskud, han har haft. Retten har lagt vægt på, at klageren for egen regning og risiko har drevet virksomhed med salg af varer og tjenesteydelser, hvor han systematisk har oparbejdet en fortjeneste, der ikke er af underordnet karakter.

Det kan ikke føre til andet resultat, at klageren har haft en fuldtidsstilling i perioden og som anført ikke skulle have haft tid til at deltage i driften af en virksomhed.

På klagerens kontoudtog fremgår der flere overførsler, hvor der er henvist til fakturanumre. Retten finder, at disse overførsler angår uregistreret virksomhed, og at klageren dermed har udøvet erhvervsmæssig virksomhed. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at indsætninger, hvor der henvises til fakturanumre, ikke udgør betaling for varer og tjenesteydelser. Repræsentantens forklaringer i supplerende indlæg af 20. januar 2021 ændrer ikke på dette, idet der ikke er fremlagt dokumentation, der underbygger repræsentantens anbringender, herunder de udgiftsbilag der skulle danne grundlag for udbetalingen, stiftelse af selskab og tilbagebetaling til klager eller underskrevne lånedokumenter.

Der er endvidere foretaget indsætninger på klagerens konto, hvor der ikke er henvist til et fakturanummer. Det er rettens opfattelse, at disse indsætninger også skal henføres til klagerens uregistrerede virksomhed, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at disse indsætninger er af ikke-erhvervsmæssig karakter. Repræsentantens bemærkninger af 20. januar 2021 kan ikke føre til et andet resultat.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udgifter i virksomheden. Der fremgår ikke udgifter af kontoudskrifterne, som med sikkerhed kan henføres til driften af virksomheden, herunder lønudgifter.

Retten finder, at klageren har ydet en arbejdsindsats i virksomheden på trods af, at han har haft et fuldtidsarbejde i perioden, og at klageren har oppebåret en fortjeneste ved denne indsats. Retten finder, at klagerens andel af overskuddet kan fastsættes til 25.000 kr. for hver måned, hvor der er sket indbetalinger på klagerens bankkonto. Retten har lagt vægt på den gennemsnitlige løn for ansatte inden for elektrikerarbejde, og at klageren i samme periode havde et fuldtidsjob. Det er rettens opfattelse, at der således er en formodning for, at klageren ikke har ydet en indsats svarende til, hvad en fuldtidsansat ville yde, og derfor skal klagerens andel af overskuddet heller ikke svare til en fuldtidsløn.

Ifølge oplysninger fra Danmarks Statistik lå indtjeningen ved elektrikerarbejde i indkomståret 2015 mellem 40.345,63 kr. og 41.335,43 kr. og i 2016 mellem 41.034,20 kr. og 41.863,15 kr. Det anses dermed for passende, at SKAT har fastsat klagerens månedlige betaling til 25.000 kr.

Retten bemærker, at Skattestyrelsen har noteret en indsætning på 7.500 kr. den 30. april 2015. Som anført ovenfor er denne indsætning sket den 30. juni 2015. Dette ændrer ikke ved, at der er sket indsætninger i tre måneder i 2015, og klagerens andel af overskud i indkomståret 2015 udgør således 75.000 kr.

I indkomståret 2016 er der sket indbetalinger i otte måneder, hvilket medfører, at klagerens andel af overskuddet udgør 200.000 kr.

Det er rettens opfattelse, at repræsentantens bemærkninger af 6. april 2021 ikke kan føre til et andet resultat. Der er ikke fremlagt oplysninger, der godtgør, at indsætningerne ikke hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse i forhold til forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst på 75.000 kr. og 200.000 kr. i indkomstårene 2015 og 2016.

Indkomståret 2017

Formalitet

Agter skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder i det omfang, en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive, og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20.

For almindelige selvangivelser var den 1. maj 2018 sidste dag, hvor man kunne indsende eller indtaste eventuelle rettelser og tilføjelser til årsopgørelsen for indkomståret 2017. Fristen for udvidet selvangivelse var den 1. juli 2018.

SKAT har i den påklagede afgørelse anført, at klageren skulle medtage 200.000 kr. som overskud af virksomhed på selvangivelsen for indkomståret 2017.

Der er ved vurderingen af, om der er truffet en afgørelse vedrørende indkomståret 2017, lagt vægt på, at SKAT i den påklagede afgørelse har anført, at grundlaget for klagerens skat for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 er gennemgået, og resultatet er, at indkomsten er forhøjet med i alt 475.000 kr. for de kontrollerede år, og at indkomståret 2017 er behandlet på lige fod med indkomstårene 2015 og 2016.

Den påklagede afgørelse er således truffet vedrørende selvangivelsespligt for en indkomst vedrørende et indkomstår, hvor fristen for selvangivelse ikke var udløbet.

Først på det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen endeligt kan konstatere, at der ikke er sket behørig selvangivelse, dvs. efter udløbet af selvangivelsesfristen, kan en ansættelse varsles, uanset at det tidligere er blevet tilkendegivet, at en given indkomst fra SKATs side vil blive betragtet som skattepligtig.

SKAT har således ikke den 3. april 2018 haft hjemmel til at varsle eller ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2017.

På denne baggrund anses SKATs afgørelse af 3. april 2018 vedrørende indkomståret 2017 for ugyldig, hvorfor forhøjelsen vedrørende indkomståret 2017 bortfalder.