Kendelse af 10-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] IVS, CVR-nr. [...1], (herefter [virksomhed1]) blev stiftet den 15. juni 2016 af [person1] med en kapital på 1 kr. Han indtrådte samme dag som direktør. Selskabets formål var køb og salg af fast ejendom samt udlejning af fast ejendom.

Klageren ejer samtlige anparter i [virksomhed2] ApS (herefter CVR-nr. [...2], som han stiftede den 28. juni 2016 via skattefri virksomhedsdannelse. Selskabets formål er køb og salg af fast ejendom samt udlejning af fast ejendom.

Den 29. juni 2016 optog klageren et lån i [finans1] på 8.200.000 kr., som klageren har anvendt til at udligne den negative anskaffelsessum, som opstod i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse af den 1. januar 2016. Anskaffelsessummen for klagerens anparter i selskabet blev samtidig forhøjet med 8.200.000 kr.

Klageren indfriede den 5. juli 2016 lånet med et samlet beløb på 8.400.000 kr., svarende til lånebeløbet på 8.200.000 kr. og renteudgifter på 200.000 kr. Klageren finansierede indfrielsen af lånebeløbet ved salg af sin private ejendom beliggende [adresse1], [by1], (herefter ejendommen) til [virksomhed1] den 29. juni 2016 for 12.400.000 kr. Renteudgifterne har klageren finansieret via et træk på en mellemregningskonto med klagerens selskab [virksomhed3] ApS.

[virksomhed1] erlagde købesummen dels ved overtagelse af en gæld på 4.200.000 kr. og dels ved udbetaling af 8.200.000 kr. kontant til klageren.

Der er fremlagt et lånedokument dateret den 30. juni 2016. Det fremgår heraf, at har udlånt 8.200.000 kr. til [virksomhed1]. Lånedokumentet er underskrevet af [virksomhed1] IVS, [person1].

Det fremgår af note 3 i årsrapport for 2016, at der i årets løb har været en afgang af selskabets grunde og bygninger på -12.400.000 kr. Derudover er der i resultatopgørelsen fratrukket 8.200.000 kr. registreret under ”Andre driftsomkostninger”.

Den 15. juli 2016 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed1], hvor [person1] fratrådte som direktør, og klageren indtrådte som ny direktør. Yderligere blev [virksomhed1]s adresse ændret til [adresse1], [by1]. Samme dag blev 100 % ejer af [virksomhed1].

Klageren tilbagekøbte ejendommen fra [virksomhed1] den 29. juli 2016 for 4.200.000 kr. Repræsentanten har oplyst, at købsprisen blev fastsat ud fra den seneste offentlige ejendomsvurdering fra 2015 på 4.200.000 kr.

Ved afholdelse af ekstraordinær generalforsamling i og [virksomhed1] den 23. august 2016, hvor klageren deltog, blev det besluttet, at skulle fusioneres med [virksomhed1] ved straksfusion. Det blev samtidig besluttet, at blev det fortsættende selskab og [virksomhed1] det ophørende selskab, ligesom det blev besluttet, at [virksomhed1]s rettigheder og forpligtelser overgik pr. 15. juni 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016 med 8.200.000 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”[virksomhed2] ApS:

Ovennævnte selskab er stiftet via skattefri virksomhedsomdannelse 28.06.2016. Du er hovedaktionær i selskabet.

[virksomhed1] IVS:

Selskabet er stiftet 15.06.2016 af [person1]. Ifølge den fremsendte åbningsbalance stiftes selskabet med en kapital på 1 krone. [person1] indtræder samme dato som direktør i selskabet.

15.07.2016 er der afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet, hvor [person1] udtræder som direktør, og du indtræder som direktør (Se bilag 1 - tidligere fremsendt). Samme dato bliver [virksomhed2] ApS 100 % ejer af selskabet (Se bilag 2 - tidligere fremsendt). Ændring af ejerforholdet er indrapporteret til Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Generalforsamlingsreferat dateret 23.08.2016 (bilag 3 - tidligere fremsendt), hvor du deltager i generalforsamlingen, fusioneres datterselskabet [virksomhed4] IVS med [virksomhed2] ApS, hvor [virksomhed2] ApS er fortsættende selskab. Ved den lejlighed indtræder der universalsuccession i selskabets forpligtigelser m.v.

Ifølge den fremsendte dokumentation optager du den 29.06.2016 et lån i [finans1] på kr. 8.200.000 på konto [...01]/[...02], som anvendes til at udligne den negative anskaffelsessum, som opstår i forbindelse med din skattefri virksomhedsomdannelse 01.01.2016 til ovennævnte selskab [virksomhed2] ApS. Anskaffelsessummen for dine anparter har du samtidig forhøjet med kr. 8.200.000. Lånet har du ifølge de forelagte oplysninger indfriet igen 05.07.2016 med et samlet beløb på kr. 8.400.000. (lånebeløbet på kr. 8.200.000+200.000 i renteudgifter)

Du finansierer indfrielsen af lånet via træk på en mellemregningskonto på kr. 200.000 med [virksomhed3] ApS samt ved, at [virksomhed1] IVS (CVR nr. [...1]) køber din private ejendom beliggende [adresse1] den 29.06.2016. Salgssummen er aftalt til kr. 12.400.000. Købet finansieres ved overtagelse af lån på kr. 4.200.000 samt udbetaling af kr. 8.200.000 til dig.

[virksomhed1] IVS er stiftet 15.06.2016. [virksomhed1] IVS finansierer ifølge det oplyste købet af din private ejendom på [adresse1] dels ved optagelse af prioritetsgæld samt ved et lån på kr. 8.200.000 fra selskabet [virksomhed2] ApS, hvori du er hovedaktionær. Lånedokument er dateret 30.06.2016.

15.07.2016 ejer [virksomhed2] ApS, som hovedaktionær i, [virksomhed1] IVS 100 %

Ca. en måned efter at du solgte din private ejendom beliggende [adresse1] for kr. 12.400.000 til selskabet [virksomhed1] IVS, køber du den 29.07.2016 ejendommen tilbage fra [virksomhed1] IVS for 4,2 mio. På dette tidspunkt kontrollerer dit selskab [virksomhed2] ApS selskabet [virksomhed1] IVS 100 %. Til- og afgangen fremgår desuden af note 3 i [virksomhed2] ApS. Driftsøkonomisk fratrækkes tabet ved salget af ejendommen på kr. 8.200.000 endvidere i resultatopgørelsen for [virksomhed2] ApS

Sammenfattende optager du et lån på kr. 8.200.000 i [finans1], som indskydes i [virksomhed2] ApS til udligning af den negative anskaffelse sum i selskabet. Herved forhøjer du din anskaffelsessum for anparterne i selskabet med kr. 8.200.000. Herefter udlåner [virksomhed2] ApS beløbet på kr. 8.200.000 Til [virksomhed1] IVS, som anvender beløbet til at købe din private ejendom beliggende på [adresse1]. I forbindelse med købet overføres beløbet på kr. 8.200.000 til dig, som du anvender til at indfri dit private lån i [finans1] med. Transaktionen er efter SKAT'S opfattelse udlodning til dig fra et af dig kontrolleret selskab. Udlodningen, som anvendes til at finansierer indfrielsen af dit private lån med, er omfattet af ligningslovens §16 A.

Endvidere er det SKAT'S klare opfattelse, at din private ejendom ikke er faldet kr. 8.200.000 i værdi fra salget til [virksomhed1] IVS 29.06.2016, til at du køber ejendommen tilbage til privat regi ca. en måned senere 29.07.2016 for kr. 4.200.000, hvorfor overdragelsen af ejendommen ikke er sket på markedsvilkår i overensstemmelse med Ligningslovens §2. Der er derfor ligeledes tale om en skattepligtig udlodning omfattet af Ligningslovens §16 A. Subisidiært er der tale om en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens §4 modtaget fra [virksomhed1] IVS opgjort som forskellen mellem salgskøbsprisen og tilbagekøbsprisen på jendommen beliggende [adresse1] ligeledes på kr. 8.200.000. Indkomsten forhøjes med baggrund i ovenstående med kr. 8.200.000 som udlodning. (...)

Bemærkninger til indsigelse dateret 23.03.2018:

Af indsigelsen fremgår det, at du er af den opfattelse, at det er den korrekte pris på kr. 4.200.000, du den 29.07.2016 køber ejendommen beliggende [adresse1] tilbage for fra selskabet [virksomhed1] IVS. Selskabet kontrolleres på dette tidspunkt 100 % af [virksomhed2] ApS, hvori du er hovedaktionær.

SKAT er ikke enig i denne betragtning. Den samme ejendom solgte du en måned inden den 29.06.2016 til en handelspris på kr. 12.400.000, og derfor er handelsværdien for ejendommen på en måned ikke faldet med kr. 8.200.000 fra kr. 12.400.000 til kr. 4.200.000, og derfor er det ikke handelsværdien du godt en måned senere køber ejendommen tilbage for. Købet af ejendommen til en pris på kr. 4.200.000 kan efter SKAT’S opfattelse udelukkende ske, fordi handlen sker med et selskab, som kom kontrolleres af [virksomhed2] APS, hvori du er hovedaktionær. SKAT henviser desuden til SKM2005.281, SKM2006.238 og SKM2007.343.

Som det fremgår af den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.4.3 kan ejendommen ikke købes tilbage af dig til den offentlige vurdering, når den samme ejendom en måned tidligere er handlet 8.200.000 højere. Prisen på kr. 12.400.000 for samme ejendom en måned tidligere anses for at være handelsværdien. SKAT henviser endvidere til tilsvarende sager afgjort af Byretten og Landsretten gengivet i SKM2012.456/TFS2012.595 samt SKM2006.630/TFS2006.1037.

I forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse 01.01.2016 har du en negativ anskaffelsessum på -8.000.315. Denne udligner du ved at optage lånet i [finans1] på kr. 8.200.000, som anvendes til at udligne den negative anskaffelsessum. Ved denne indbetaling til selskabet forhøjes din anskaffelsessum for anparterne i selskabet tilsvarende. Indbetalingen på kr. 8.200.000 er herefter bunden overkurs i selskabet, og kan kun udtages fra selskabet igen ved en beskatning af beløbet.

Det er SKATS opfattelse baseret på transaktionerne og pengestrømmen, som sker på få dage, at de to handler med [adresse1] er iværksat med henblik på at udtage beløbet på kr. 8.200.000 igen fra selskabet, hvilket understreges af den store prisforskel ejendommen [adresse1] er handlet til med godt en måneds tidsinterval. Prisforskellen svarer endvidere til det beløb, som er indbetalt til selskabet til at udligne den negative anskaffelsessum.

Det er således ikke SKAT’S opfattelse, at det selvangivne er skattemæssigt korrekt opgjort, idet udlodningen på kr. 8.200.000, som dels indgår i anparternes anskaffelsessum, og som efterfølgende er anvendt til at indfri det private lån i [finans1] er sket uden beskatning.

SKAT forholder således, at der skal ske beskatning af udlodningen på kr. 8.200.000.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2016 på 8.200.000 kr. nedsættes til 0 kr.

Af klagen til Skatteankestyrelsen fremgår:

”Påstand

Der nedlægges påstand om, at forhøjelsen på kr. 8.200.000 nedsættes til kr. 0.

Sagsfremstilling

Der henvises til SKAT’s afgørelse af 28. marts 2018.

Det kronologiske forløb i øvrigt kan skitseres på følgende måde:

Den af klager personligt drevne virksomhed med udlejningsejendommen, [adresse2], blev omdannet efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse med omdannelsesdato 1. januar 2016. Selskabet fik navnet [virksomhed2] ApS.

Den 15. juni 2016 blev selskabet [virksomhed1] IVS stiftet af [person1] med en kapital på 1 kr. [person1] var direktør i selskabet fra stiftelsen og ejer af selskabet.

Den 28. juni 2016 blev [virksomhed2] ApS stiftet efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse med omdannelsesdato 1. januar 2016.

Den 29. juni 2016 optog klager et lån i [finans1] på kr. 8.200.000. Provenuet fra dette lån blev anvendt til at udligne den negative anskaffelsessum, der opstod i forbindelse med den skattefri virksomhedsomdannelse, hvor [virksomhed2] ApS blev stiftet. Beløbet på kr. 8.200.000 blev af klager således indbetalt til [virksomhed2] ApS. Den skattemæssige anskaffelsessum på anparterne blev herved forhøjet med kr. 8.200.000.

Samme dato solgte klager ejendommen beliggende [adresse1], [by1], til [virksomhed1] IVS. Købesummen blev aftalt til kr. 12.400.000, der blev berigtiget på den måde, at [virksomhed1] IVS overtog realkreditlån for kr. 4.200.000 samt betalte et kontantbeløb på kr. 8.200.000 til klager. [virksomhed1] IVS finansierede købet af [adresse1] ved som nævnt dels at overtage realkreditlån, dels ved at optage et lån på kr. 8.200.000 i [virksomhed2] ApS.

Den 5. juli 2016 indfriede klager lånet på kr. 8.200.000 i [finans1]. Dette skete dels ved at han anvendte det provenu, som han modtog ved salget af ejendommen [adresse1], [by1], dels ved at han trak 200.000 kr. på en mellemregningskonto i selskabet [virksomhed3] ApS, hvor han havde et tilgodehavende. De 200.000 kr. udgjorde renteudgifter på lånet. Det samlede beløb, der blev tilbagebetalt til [finans1] udgjorde således kr. 8.400.000.

Den 15. juli 2016 købte [virksomhed2] ApS selskabet [virksomhed1] IVS. Samme dag fratrådte [person1] som direktør i [virksomhed1] IVS, hvorefter klager indtrådte som direktør.

Den 29. juli 2016 solgte [virksomhed5] ApS ejendommen beliggende [adresse1], [by1], til klager. Købesummen blev aftalt til kr. 4.200.000.

Den 23. august 2016 fusionerede [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] IVS med [virksomhed2] ApS som det fortsættende selskab.

SKAT har sammenfattende i afgørelsen af 28. marts 2018 anført, at klager optog et lån på kr.

8.200.000 i [finans1], som blev indskudt i [virksomhed2] ApS for at udligne den negative anskaffelsessum for anparterne i selskabet, der opstod ved den skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne blev således forhøjet med kr. 8.200.000.

Herefter udlånte [virksomhed2] ApS beløbet på kr. 8.200.000 til [virksomhed1] IVS, der anvendte beløbet til at købe ejendommen [adresse1], [by1], der var ejet af klager. Beløbet på kr. 8.200.000 blev således overført til klager, der efterfølgende anvendte beløbet til at indfri sin gæld til [finans1].

Transaktionen er efter SKAT’s opfattelse en udlodning til klager fra et af klagers kontrolleret selskab. SKAT har anset udlodningen for at være omfattet af ligningslovens § 16A.

SKAT har i afgørelsen af 28. marts 2018 endvidere anført, at SKAT er af den opfattelse, at overdragelsen af ejendommen [adresse1] ikke er sket på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Det er SKAT’s opfattelse, at ejendommen ikke kan være faldet kr. 8.200.000 fra den 29. juni 2016, hvor [virksomhed1] IVS købte ejendommen, til den 29. juli 2016, hvor klager købte ejendommen tilbage for kr. 4.200.000. Det er SKAT’s opfattelse, at der herved er tale om en skattepligtig udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A. Subsidiært er SKAT af den opfattelse, at der er tale om, at klager har modtaget en gave fra [virksomhed1] IVS, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Gavens værdi udgør forskellen mellem [virksomhed1] IVS’s købspris på kr. 12.400.000 og salgsprisen på kr. 4.200.000 – dvs. kr. 8.200.000.

Anbringender

Det gøres gældende, at den af SKAT foretagne forhøjelse på kr. 8.200.000 skal nedsættes til kr. 0.

Da klager den 29. juni 2016 solgte [adresse1], [by1], til [virksomhed1] IVS, forelå der ikke mellem [virksomhed1] IVS og klager en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2. Klager udøvede den 29. juni 2016 ingen bestemmende indflydelse over [virksomhed1] IVS. Han var således hverken ejer af eller direktør i [virksomhed1] IVS den 29. juni 2016, ligesom han heller ikke havde stemmerettigheder i selskabet på dette tidspunkt.

Klager og [person1] var (og er) endvidere heller ikke på anden måde nærtstående, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Det bestrides således – som SKAT gør gældende – at denne transaktion er en udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A.

Da der ikke er hjemmel til at beskatte klager af kr. 8.200.000 skal forhøjelsen nedsættes til kr. 0.

Først fra det tidspunkt, hvor [virksomhed2] ApS overtog [virksomhed1] IVS, forelå der mellem klager og [virksomhed1] IVS en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2. Transaktioner mellem klager og [virksomhed1] IVS skulle derfor fra den 15. juli 2016 ske på markedsvilkår.

Det fastholdes, at ejendommen [adresse1], [by1], den 29. juli 2016 blev købt af klager fra [virksomhed1] IVS – som klager indirekte var eneejer via [virksomhed2] ApS – på armslængde vilkår, jf. ligningslovens § 2.

Den aftalte pris på kr. 4.200.000 er efter min opfattelse udtryk for, at transaktionen er sket på armslængde vilkår. Dette underbygges med vurdering fra [virksomhed6], der vedlægges som bilag 2. Denne vurdering angiver en markedspris på ejendommen på kr. 4.750.000. Det forhold, at en mæglervurdering overstiger den mellem parterne fastsatte pris på kr. 4.200.000 kan ikke medføre, at prisen ikke er på markedsvilkår. Der må således indrømmes en vis skønsmargin, og den af ejendomsmægleren fastsatte pris ligger inden for denne skønsmargin, idet det yderligere bemærkes, at vurderingen er foretaget 2 år senere end handlen er gennemført, og at den generelle prisudvikling for området over denne 2 årige periode har været i størrelsen + 10 %.

Det bemærkes, at ejendomsmægleren har underbygget sin vurdering ved at inddrage sammenlignelige handler i området, hvilket ligeledes fremgår af ejendomsmæglerens vurdering.”

SKATs høringssvar

SKAT har udtalt følgende til klagen:

”Supplerende bemærkninger til rådgivers klageskrivelse dateret 20.06.2018:

29.06.2016 sælger [person2] sin private ejendom beliggende [adresse1] til selskabet [virksomhed1] IVS. Købesummen bliver aftalt til kr. 12.400.000.

15.07.2016 (se bilag 1-2) opnår [person2]'s fuldt kontrollerede selskab [virksomhed2] ApS 100 % ejerskab af [virksomhed1] IVS.

Efter, at der er opnået fuld kontrol med ovennævnte selskab køber [person2] sin private ejendom tilbage for kr. 4.200.000 den 29.07.2016.

Det er Skattestyrelsens klare opfattelse, at transaktionen er omfattet ligningslovens §2 og §16 A. Subsidiært er overdragelsen af den private ejendom den 29.06.2016 til [virksomhed1] IVS til kr. 12.400.000 omfattet af statsskattelovens §4 som en skattepligtig gave til [person2].

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ejendommen ikke er faldet 8.200.000 i værdi på en måned fra 29.06.2016 til den 29.07.2016, hvorfor den ensidige indhentede mæglervurdering, hvor prisen for

ejendommen er angivet til kr. 4.750.000, ikke kan lægges til grund for afgørelsen.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar

Af Repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar fremgår:

”Det anførte i klagen af 20. juni 2018 fastholdes.

Det følger af Skattestyrelsens udtalelse af 10. juli 2018, at Skattestyrelsen principalt er af den opfattelse, at transaktionen er omfattet af ligningslovens §§ 2 og 16 A. Det er ikke helt klart, hvilken transaktion der henvises til, men det forudsættes, at der med ”transaktionen” menes overdragelsen af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], der fandt sted den 29. juni 2016. Dette underbygges af Skattestyrelsens subsidiære opfattelse, jf. fjerde afsnit, 2. punktum, i afsnittet ”Supplerende bemærkninger til rådgivers klageskrivelse dateret 20.06.2018”, der netop henviser til overdragelsen den 29. juni 2016.

Subsidiært har Skattestyrelsen gjort gældende i udtalelsen af 10. juli 2018, at overdragelsen af ejendommen den 29. juni 2016 fra klager til [virksomhed1] IVS er omfattet af statsskattelovens § 4 som en skattepligtig gave til klager. Det må således lægges til grund, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at [virksomhed1] IVS den 29. juni 2016 har givet en gave til klager.

Det fastholdes, at der ikke mellem [virksomhed1] IVS og klager den 29. juni 2016 forelå en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2. Den 29. juni 2016 udøvede klager ingen bestemmende indflydelse over [virksomhed1] IVS. Han var således hverken ejer af eller direktør i [virksomhed1] IVS den 29. juni 2016, ligesom han heller ikke havde stemmerettigheder i selskabet på dette tidspunkt.

Det fastholdes ligeledes, at klager og [person1] heller ikke på anden måde var nærtstående, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Det fastholdes endvidere, at der ikke er belæg for at anse transaktionen som en udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A, da klager netop ikke den 29. juni 2016 ejede kapitalandele i [virksomhed1] IVS. Der kan derfor definitorisk ikke være tale om en udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A.

Der er heller ikke belæg for at anse transaktionen med overdragelse af ejendommen som en gave, idet der mellem klager og [virksomhed1] IVS ikke den 29. juni 2016 var en sådan forbindelse, der kunne give belæg for, at der mellem parterne forelå gavehensigt ved overdragelsen. Overdragelsen blev således indgået mellem uafhængige parter.

Det fastholdes, at ejendommen [adresse1], [by1], den 29. juli 2016 blev købt af klager fra [virksomhed1] IVS – som klager indirekte var eneejer via [virksomhed2] ApS – på arms længde vilkår, jf. ligningslovens § 2. Der henvises herom til klagen af 20. juni 2018. Jeg bemærker i den forbindelse, at den indhentede mæglervurdering fra statsautoriseret ejendomsmægler [person3] er uvildig i den forstand, at [person3] har fået til opdrag at foretage en objektiv salgsvurdering af ejendommen [adresse1], [by1]. Der er således i vurderingen fra [person3] inddraget en række referencesalg fra nærområdet, der netop skal underbygge objektiviteten. Det fastholdes derfor, at vurderingen på kr. 4.750.000 er udtryk for markedsværdien.

Der er således heller ikke grundlag for at anse denne overdragelse som en udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A, idet transaktionen med overdragelsen af ejendommen netop er indgået på markedsvilkår.

SKAT har i sin afgørelse af 28. marts 2018 henvist til en række afgørelser og domme. Disse domme og afgørelser kan efter min opfattelse ikke anvendes som argument for at forhøje den skattepligtige indkomst for [person2].

SKM 2005.281

Sagen drejede sig om et selskab, der overdrog en lejlighed til en af selskabets (minoritets)anpartshavere og dennes samlever. Vestre Landsret kom frem til, at prisen for lejligheden afveg fra markedsvilkår. Skattemyndighederne havde derfor ved indkomstopgørelsen været berettigede til at se bort fra den aftalte overdragelsessum og i stedet fastsætte værdien af ejerlejligheden i fri handel skønsmæssigt. Det gjaldt også for så vidt angår salget til samleveren, idet salget på de aftalte vilkår alene skete som følge af hans samliv med minoritetsanpartshaveren. Vestre Landsret betragtede ham også som interesseforbundet med selskabet, hvorefter der var den fornødne hjemmel til skønsmæssigt at ansætte overdragelsessummen, uanset at samleveren ikke var omfattet af personkredsen i den dagældende ligningslovs § 2.

I nærværende sag er der ikke mellem klager og [virksomhed1] IVS en forbindelse, som angivet i ligningslovens § 2, ligesom der i øvrigt heller intet interessefællesskab er mellem klager og [person1], jf. det ovenfor anførte.

Den refererede sag i SKM2005.281 er derfor irrelevant for bedømmelsen af nærværende sag.

SKM2006.238

Sagen drejede sig om en anpartshaver, der i 2002 købte en lejlighed af et selskab, hvor han var anpartshaver. Skattemyndighederne havde tilsidesat salgssummen ved selskabets overdragelse af ejerlejligheden til anpartshaveren, uanset at den var sat til den seneste vurdering. Landsskatteretten fandt, at ejendomsværdien ikke kunne anses for et retvisende udtryk for lejlighedens handelsværdi.

Denne afgørelse ses heller ikke at være relevant for bedømmelsen af nærværende sag, da der netop mellem anpartshaveren og selskabet var en sådan forbindelse, der gjorde at aftalen om overdragelsen af ejerlejligheden skulle være på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2. Noget tilsvarende gør sig netop ikke gældende i nærværende sag.

SKM 2007.343

Sagen drejede sig om et selskab, der til hovedanpartshaverens ægtefælle overdrog en fast ejendom. Ejendommen blev overdraget i februar 2002 til ægtefællen til en pris, der lå over den offentlige vurdering. I september 2002 solgte ægtefællen ejendommen videre til en tredjemand for et beløb, der var ca. 1 mio. kr. højere end overdragelsessummen i februar 2002.

Vestre Landsret fandt, at handelen mellem selskabet og ægtefællen foregik mellem interesseforbundne parter. Den overdragelsespris, der blev aftalt mellem selskabet og ægtefællen, kunne derfor ikke uden videre lægges til grund som ejendommens reelle handelsværdi. Uanset at overdragelsesprisen var højere end den offentlige vurdering, fandt Vestre Landsret, at selskabet ikke havde godtgjort, at ejendommen i januar 2002 ikke kunne sælges til en tredjemand til en højere pris end den aftalte overdragelsespris. Herefter havde skattemyndighederne været berettigede til at ansætte handelsværdien i overensstemmelse med skatteadministrativ praksis på området.

Denne sag ses heller ikke at være relevant for bedømmelsen af nærværende sag, da der i sagen netop utvivlsomt var tale om, at overdragelsen skete mellem interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, hvor der netop er krav om, at overdragelsen skulle ske til handelsværdien.

Som nævnt flere gange er klager og [virksomhed1] IVS/[person1] ikke interesseforbundne parter, idet der mellem dem ikke eksisterer en sådan forbindelse som omtalt i ligningslovens

§ 2.

SKM2012.456

Sagen drejede sig om en anpartshaver, der i februar 2004 købte en fast ejendom fra det selskab, hvori han var anpartshaver. Overdragelsen skete for et beløb, der var højere end den offentlige vurdering. I selskabets ejertid havde det foretaget en række forbedringer af ejendommen. Overdragelsessummen var mindre end den oprindelige anskaffelsessum tillagt forbedringer. I februar 2005 solgte anpartshaveren ejendommen videre til tredjemand for et beløb, der oversteg overdragelsessummen i februar 2004 med ca. 2,5 mio. kr.

Byretten udtalte, at handlen i februar 2004 mellem selskabet og anpartshaveren ubestridt foregik mellem interesseforbundne parter. Når det var tilfældet, skulle overdragelsessummen svare til markedsprisen, jf. ligningslovens § 2, stk. 1,

Inden overdragelsen blev der ikke foretaget en ejendomsmæglervurdering af ejendommen. Der blev heller ikke taget skridt til at anmode skattemyndighederne om at udtale sig om handelsprisen. Uanset at overdragelsessum var højere end den offentlige ejendomsvurdering på tidspunktet for overdragelsen, fandt retten, at anpartshaveren ikke havde godtgjort, at ejendommen i februar 2004 ikke kunne sælges til tredjemand til en højere pris end den aftalte overdragelsespris.

Heller ikke denne sag ses at have betydning for bedømmelsen af nærværende sag. Det var således i sagen ubestridt, at der var tale om interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, hvilket netop ikke er tilfældet i nærværende sag.

Det bestrides i øvrigt, at sagen er en ”tilsvarende” sag som nærværende sag, sådan som SKAT anfører på side 2 i afgørelsen af 28. marts 2018.

SKM 2006.630

Sagen drejede sig om en eneanpartshaver, der i december 1999 overdrog en fast ejendom til det selskab, hvori han var eneanpartshaver. Overdragelsessummen var ansat til 1,7 mio. kr. Umiddelbart efter overdragelsen afholdt selskabet udgifter til forbedring og vedligeholdelse af ejendommen på kr. i alt 3,5 mio. kr. Eneanpartshaveren tilbagekøbte ejendommen i december 2000 for kr. 3 mio., hvilket svarede til handelsværdien. Østre Landsret kom frem til, at differencen mellem købe-summen i december 2000 på 3 mio. kr. og selskabets kostpris for erhvervelsen og forbedringen af ejendommen – det vil sige 1,7 mio. kr. + 3,5 mio. kr. = 5,2 mio. kr. – skulle anses som maskeret udlodning til sagsøgeren, jf. ligningslovens § 16 a.

Denne dom ses heller ikke at have betydning for bedømmelsen af nærværende sag. I sagen var der således uomtvistet, at der var tale om interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2.

Der er i nærværende sag uomtvistet ikke tale om interesseforbundne parter, jf. ligningslovens § 2.

Det bestrides i øvrigt, at sagen er en ”tilsvarende” sag som nærværende sag, sådan som SKAT anfører på side 2 i afgørelsen af 28. marts 2018.

Sammenfattende kan det om de afgørelse, som SKAT henviser til i afgørelsen af 28. marts 2018, konkluderes, at de er irrelevante for bedømmelsen af nærværende sag, da de alle drejer sig om overdragelser af fast ejendom, der har fundet sted mellem kapitalejere og deres selskaber. Noget tilsvarende er ikke tilfældet i nærværende, idet klager sælger fast ejendom til et selskab, som han på overdragelsestidspunktet ikke er interesseforbundet med. På det tidspunkt, hvor han køber den faste ejendom tilbage, er han imidlertid blev interesseforbundet med det selskab, der overdrager ejendommen. Som det er redegjort for i klagen af 20. juni 2018, er denne overdragelse imidlertid sket til handelsværdien.”

Syn og skøn

Der har under Skatteankestyrelsens behandling af sagen været afholdt syn og skøn vedrørende handelsprisen for ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Af syns- og skønserklæringen fremgår bl.a. følgende spørgsmål og svar:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes foretage en beskrivelse af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], således som ejendommen må formodes at have fremstået den 29. juni 2016.

Skønsmanden bedes foretage beskrivelsen ud fra forholdende den 29. juli 2016 bl.a. på baggrund af fremlagte foto – bilag 3 – som efter [person2]s opfattelse viser ejendommens stand før den senere renovering.

Svar på spørgsmål 1:

Fritliggende familie villa fra 1979 med tilbygning i 1984. Murstenshuset med tegltag er bygget i forskudt plan med et boligareal på 187 m2 og et kælderareal på 78 m2. Garage på 28 m2. Boligen indeholder entre, værelsesafdeling med fire værelser samt badeværelse.

Ydermere opr. Køkken/alrum og opholdsstue med pejs og udgang til haven. I underetagen er der bryggers, vikt. rum, disp. rum samt bad med sauna. Dertil en garage.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes foretage en beskrivelse af de ændringer, der er sket af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], efter den 29. juli 2016. Skønsmanden bedes foretage beskrivelsen ud fra bl.a. bilag 3 og de faktisk konstaterede ændringer, der er sket efter 29. juli 2016 – bilag 4 – som efter [person2]s opfattelse viser ejendommens stand efter renoveringen.

Svar på spørgsmål 2:

Nyt badeværelse, svalegang fjernet, ny hoveddør, div. vinduer udskiftet, nye skabe samt løbende vedligeholdelse.

Spørgsmål 3a:

Skønsmanden bedes ansætte værdien i handel og vandel (det vil sige ved salg til en uafhængig tredjemand på almindelige forretningsmæssige vilkår) af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], den 29. juli 2016 under den forudsætning, at liggetiden for ejendommen var maksimalt 3 måneder.

Svar på spørgsmål 3a:

Kr. 4.900.000

Spørgsmål 3b:

Skønsmanden bedes ansætte værdien i handel og vandel (det vil sige ved salg til en uafhængig tredjemand på almindelige forretningsmæssige vilkår) af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], den 29. juli 2016 under den forudsætning, at liggetiden for ejendommen var maksimalt 6 måneder.

Svar på spørgsmål 3b:

Kr. 4.750.000

Spørgsmål 3c:

Skønsmanden bedes ansætte værdien i handel og vandel (det vil sige ved salg til en uafhængig tredjemand på almindelige forretningsmæssige vilkår) af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], den 29. juli 2016 under den forudsætning, at liggetiden for ejendommen var maksimalt 9 måneder.

Svar på spørgsmål 3c:

Kr. 4.600.000 kr.

Spørgsmål 3d:

Skønsmanden bedes ansætte værdien i handel og vandet (det vil sige ved salg til en uafhængig tredjemand på almindelige markedsmæssige vilkår) af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], den 29. juli 2016 ved den gennemsnitlige liggetid, som skønsmanden anser som den markedsmæssige liggetid for ejendommen.

Svar på spørgsmål 3d:

Kr. 4.800.000 med en forventet salgstid på ca. 5 måneder

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilket materiale der har dannet grundlag for besvarelsen af spørgsmål 3a-3d. Skønsmanden bedes herunder oplyse, hvilket sammenligningsgrundlag skønsmanden har anvendt som grundlag for sin besvarelse af spørgsmål 3a-3d, idet skønsmanden bedes oplyse, hvilke konkrete handler af sammenlignelige ejendomme med hensyn til størrelse, alder, stand og beliggenhed skønsmanden har inddraget i sin vurdering.

Svar på spørgsmål 4:

Vurderingen bygger markedssituationen i sommeren 2016 ud fra vurderinger og salgspriser på det givende tidspunkt. Der opnås typisk den bedst mulige markedspris ved et relativt hurtigt salg, dvs. to til tre måneder. Nedenstående er et udsnit af sammenlignende ejendomme i området:

Ovennævnte ejendomme er boliger der er opført i samme periode og er beliggende i samme område.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes anføre og begrunde de forhold, der særligt er lagt vægt på af betydning for værdiansættelsen, der er indgået ved besvarelsen af spørgsmål 3

Svar på spørgsmål 5:

Det samme som under spørgsmål 4. Desuden ligges der stor vægt på beliggenheden, husets stand herunder evt. istandsættelse/forbedringer, størrelse m.v.

Såfremt en ejendom er til salg i en længere periode kan man være nødsaget til at justere udbudsprisen. Derudover vil en køber prøve at presse udbudsprisen når en ejendom har været til salg i en længere periode.”

Repræsentanten har til syns- og skønserklæringen anført:

”I ovennævnte sag har syns- og skønsmanden udmeldt af Dansk Ejendomsmæglerforening, statsautoriseret ejendomsmægler [person4] den 9. juli 2020 afgivet sin skønsrapport, hvor han har svaret på de af parterne stillede spørgsmål. Skønsmandens rapport vedlægges.

Opmærksomheden henledes navnlig på hans besvarelse på spørgsmål 3d, hvoraf det fremgår, at værdien i handel og vandel af ejendommen [adresse1], [by1], med en gennemsnitlig liggetid, som skønsmanden anser som den markedsmæssige liggetid for ejendommen (ca. 5 måneder), udgør kr. 4.800.000.

Det i klagen af 20. juni 2018 fastholdes på den baggrund.

Den mellem [virksomhed5] ApS og [person2] den 29. juli 2016 aftalte pris på kr. 4.200.000 for ejendommen [adresse1], [by1], ligger inden for den skønsmargin, som der altid vil være ved overdragelse af fast ejendom. Forskellen mellem skønsmandens vurdering og parternes vurdering udgør således alene procentuelt 12,5 pct.

Det bemærkes også, at to ejendomsmæglere nu har estimeret ejendommens handelsværdi pr. 29. juli 2016. Der er mellem de to ejendomsmæglere en høj grad af enighed om handelsværdien pr. 29. juli 2016, idet der alene er en talmæssig forskel kr. 50.000, som procentuelt udgør en ubetydelig forskel på ca. 1 pct.

Der er derfor efter min opfattelse ikke noget faktuelt belæg for det daværende SKATs påstand om, at ejendommens handelsværdi pr. 29. juli 2016 kunne ansættes til kr. 12.400.000.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har den 18. februar 2021 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Repræsentanten har anført følgende:

”I fortsættelse af Skatteankestyrelsens brev af 7. december 2020, hvor Skatteankestyrelsen har fremsendt forslag til afgørelse i ovennævnte sag, har jeg nedenstående bemærkninger.

Det anførte i klagen fastholdes fuldt ud.

Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at følgende transaktioner skal vurderes i sammenhæng:

Det bestrides, at der er grundlag for at betragte de ovenfor nævnte transaktioner som sammenhængende transaktioner, der skatteretligt skal betragtes som én enkelt transaktion. Der er derimod tale om uafhængige transaktioner, der ikke var indbyrdes sammenhængende, uanset at de tidsmæssigt ligger tæt på hinanden. De enkelte transaktioner var således ikke koblet op på hinanden, således at første transaktion forudsatte, at de efterfølgende transaktioner også blev gennemført. Årsagen til det tidsmæssige forløb er imidlertid et andet, jf. det nedenfor anførte.

Der foreligger heller ikke andre transaktioner mellem parterne indgået i den pågældende periode, som skal ses i sammenhæng med de ovenfor nævnte transaktioner, ligesom der heller ingen skatteomgåelseshensigt er dokumenteret af Skattestyrelsen.

1. [person2]s salg af ejendommen [adresse1], [by1], til [virksomhed1] IVS

1.2 Faktum

[person1] rettede i juni 2016 henvendelse til [person2], idet han via et selskab ønskede at erhverve ejendommen [adresse1], [by1], fra [person2]. Efter det for [person2] oplyste, ønskede [person1] at anvende ejendommen til udlejning.

Parterne blev efter forhandling enige om overdragelse af ejendommen. [person2] solgte ubetinget den 28. juni 2016 ejendommen [adresse1], [by1], til [virksomhed1] IVS, der overtog ejendommen den 29. juni 2016. [virksomhed1] IVS fik tinglyst adkomst til ejendommen den 30. juni 2016, hvor handlen blev endelig. Der blev i forbindelse med overdragelsen af ejendommen betalt tinglysningsafgift med kr. 76.060. De nævnte forhold er dokumenteret over for både SKAT og Skatteankestyrelsen.

Denne transaktion mellem [person2] og [virksomhed1] IVS skete ubestrideligt mellem uafhængige parter. Købesummen skulle efter den mellem parterne indgåede overdragelsesaftale berigtiges ved, at [virksomhed1] IVS dels skulle overtage realkreditlån på kr. 4,2 mio., dels skulle betale et kontant beløb på kr. 8,2 mio. til [person2]. Denne overdragelsesaftale er også dokumenteret over for SKAT og Skatteankestyrelsen.

1.2 Juridisk vurdering af transaktionen

De priser og vilkår, som uafhængige parter fastsætter mellem hinanden, skal accepteres af skattemyndighederne og kan ikke tilsidesættes skattemæssigt ud fra arbitrære betragtninger. Dette gælder også i nærværende sag. Priser og vilkår for handlen blev fastsat efter forhandling mellem parterne, herunder købesummens størrelse og dennes berigtigelse.

Fra den 28. juni 2016, hvor ejendomsretten til ejendommen [adresse1], [by1], overgik til [virksomhed1] IVS, har risikoen for ejendommen ligget hos dette selskab. Risikoen for ejendommen lå derfor ikke hos [person2], idet der blev tinglyst adkomst for ejendommen til [virksomhed1] IVS den 30. juni 2016.

Transaktionen med [person2]s salg af ejendommen [adresse1], [by1], til [virksomhed1] IVS har ingen skattemæssige konsekvenser. For [person2] var der tale om salg af en ejendom, der havde været anvendt som bolig for ham og derfor var omfattet af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. For [virksomhed1] IVS var der tale om erhvervelse af en ejendom til udlejning, hvor erhvervelsen ikke i sig selv udløste skattemæssige konsekvenser.

2. Udlånet fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] IVS

2.1 Faktum

Årsagen til, at [virksomhed2] ApS udlånte midler til [virksomhed1] IVS, skal søges i det forhold, at [virksomhed1] IVS ikke – som det i øvrigt var forudsat af [person2] i den ubetingede købsaftale – i forbindelse med handlen af ejendommen havde fået finansieringen på plads. [person1] havde forinden handlen med ejendommen oplyst til [person2], at [virksomhed1] IVS ville tilvejebringe den nødvendige finansiering, således at den kontante købesum på kr. 8,2 mio. kunne erlægges på anfordring, jf. overdragelsesaftalen, men dette skete mod forventning ikke straks.

[person1] præsenterede den 30. juni 2016 en skylderklæring til [virksomhed2] ApS, hvor [virksomhed1] IVS erkendte at skylde [virksomhed2] ApS et beløb på kr. 8,2 mio., der skulle afdrages over en periode på ca. 31/2 år. [person2] så sig nødsaget til acceptere dette skyldforhold mellem [virksomhed1] IVS som debitor og [virksomhed2] ApS som kreditor, når [virksomhed1] IVS ikke straks kunne tilvejebringe den aftalte, kontante del af købesummen for ejendommen [adresse1], [by1]. Ved at lade [virksomhed2] ApS finansiere den kontante del af købesummen opnåede [person2] at få denne betalt til sig, således som det var aftalt i overdragelsesaftalen mellem [person2] og [virksomhed1] IVS.

Dette låneforhold var ikke et oprindeligt ønske fra [person2]s side og det opstod først, da ejendommen [adresse1], [by1], var blevet overdraget fra [person2] til [virksomhed1] IVS. Skyldforhold var derfor ikke forudsat af [person2], da han indgik aftale med [virksomhed4] IVS om at sælge ejendommen [adresse1], [by1].

2.2. Juridisk vurdering af transaktionen

Det forhold, at [virksomhed2] ApS har udlånt midler til [virksomhed1] IVS, skal også betragtes som en selvstændig transaktion, der aftalemæssigt er uafhængig af købsaftalen, som forudsatte kontant betaling af restkøbesummen efter købers overtagelse af realkreditgælden.

På det tidspunkt, hvor [virksomhed2] ApSden 30. juni 2016 udlånte midler til [virksomhed1] IVS, var der tale om en ubetinget transaktion, der blev foretaget mellem uafhængige parter. Der var ingen kobling mellem dette lån og [person2]s salg under punkt 1, hvorfor dette lån derfor skal betragtes som en selvstændig transaktion, der ikke skal ses i sammenhæng med andre transaktioner. Lånet blev – som det er anført ovenfor – alene etableret, fordi [virksomhed1] IVS ikke havde få finansieringen af købet af ejendommen på plads straks, hvilket [person2] ellers havde forventet og forudsat ville ske, jf. købsaftalen. På det tidspunkt, hvor lånet blev ydet fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] IVS, var der derfor tale om, at forudsætningerne for handlen med ejendommen [adresse1], [by1] havde ændret sig.

Der blev udarbejdet en skriftlig skylderklæring, hvor [virksomhed1] IVS erkendte at skylde beløbet på kr. 8,2 mio. til [virksomhed2] ApS. Der var i skylderklæringen vilkår om rente, afdrag og øvrige vilkår.

[virksomhed2] ApS har som långiver haft en sædvanlig risiko som långiver. [person1] har indestået som kautionist på lånet, men dette er ikke usædvanligt og har givet en højere grad af sikkerhed.

Uanset at [person1] har kautioneret, har [virksomhed2] ApS således båret risikoen for insolvens hos [virksomhed1] IVS og [person1], hvis lånet ikke kunne afdrages eller i øvrigt blev misligholdt fra [virksomhed1] IVS´ side. Tilsvarende har [virksomhed2] ApS båret risikoen for kautionistens dødsfald, hvorved den personlige sikkerhed kunne bortfalde for [virksomhed2] ApS. Udlånet fra [virksomhed2] ApS har således ikke været sikret med pant, men har alene været sikret med en personlig sikkerhed i form af kaution.

Skatteretligt udløser et lån fra et selskab til et andet selskab ingen skattemæssige konsekvenser, når der er tale om uafhængige parter, hvilket der ubestrideligt har været. Der har således været en retlig forpligtelse for [virksomhed1] IVS til at tilbagebetale lånet til [virksomhed2] ApS i overensstemmelse med amortisationsplanen.

3. [person2]s erhvervelse af ejendommen [adresse1], [by1]

3.1 Faktum

[person2]s erhvervelse af ejendommen [adresse1], [by1], den 29. juli 2016 var ikke en transaktion, der blev foretaget mellem uafhængige parter. Den skal ikke desto mindre ses som en transaktion, der er helt uafhængig af de øvrige transaktioner med det oprindelige salg til [virksomhed1] IVS og lånet fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] IVS.

Årsagen til, at [person2] generhvervede ejendommen, var, at [virksomhed1] IVS ikke mod forventning havde indfriet de eksisterende realkreditlån eller foranlediget gældsovertagelse på disse. Det var en klar forventning fra [person2]s side, at noget sådant ville ske, da det fremgik udtrykkeligt af købsaftalen, at købesummen skulle berigtiges dels med overtagelse af eksisterende realkreditlån, dels med en kontant udbetaling. Da [virksomhed1] IVS mod forventning ikke foranledigede overtagelse af de eksisterende realkreditlån, så stod [person2] derfor fortsat som debitor på disse lån overfor realkreditselskabet.

[person2] løb således en risiko, hvis [virksomhed1] IVS ikke betalte terminsydelser på realkreditlånene, idet realkreditselskabet kunne afkræve betalingerne hos [person2], der fortsat stod som debitor på disse. Denne risiko ønskede [person2] ikke at påtage sig. Da [virksomhed1] IVS ikke fik gennemført gældsovertagelsen over for realkreditselskabet, blev det derfor aftalt, at [virksomhed2] ApS skulle overtage [virksomhed1] IVS, hvorefter [person2] erhvervede ejendommen fra [virksomhed1] IVS.

I tilfælde af insolvens hos [virksomhed1] IVS havde [person2] derfor i 1 måned fra den 28. juni 2016 til den 29. juli 2016 den økonomiske risiko, idet han fortsat stod som debitor på realkreditlån, uanset at ejendommen var solgt til [virksomhed1] IVS, der havde fået tinglyst adkomst på ejendommen.

3.2 Juridisk vurdering af transaktionen

Da [person2]s erhvervelse af ejendommen fra [virksomhed1] IVS netop ikke var en transaktion mellem uafhængige parter, bestræbte parterne sig på at fastsætte en pris for ejendommen, der var i overensstemmelse med markedsvilkår.

Det afholdte syn og skøn viser da også, at den af parterne fastsatte pris ikke afviger i betydeligt omfang fra det, der må anses at være markedsprisen på det tidspunkt, hvor [person2] den 29. juli 2016 erhvervede ejendommen. Det er denne transaktion, der er sagens kerne. Det er denne transaktion, som SKAT anfægtede. De øvrige transaktioner, der er nævnt ovenfor under punkt 1 og 2, blev med rette ikke anfægtet af SKAT.

Da der ikke er uoverensstemmelse mellem den af parterne fastsatte værdi og den almindelige markedsværdi (eller alene en mindre afvigelse i forhold til markedsværdien) ved denne transaktion, er der ikke belæg for at foretage skattemæssige korrektioner. Der er således intet belæg for at foretage en beskatning af [person2], således som Skatteankestyrelsen indstiller. Det eneste, der eventuelt kan underlægges beskatning hos [person2], er differencen mellem den pris, der blev aftalt mellem [virksomhed1] IVS og [person2] i forbindelse med generhvervelsen, og den pris, som skønsmanden har fundet som handelsværdien, men da der her er tale om en difference, der ligger inden for en almindelig usikkerhedsmargen, er der heller ikke belæg for at foretage en beskatning af [person2].

Det forhold, at [virksomhed1] IVS var et iværksætterselskab, er uden skatteretlig betydning, da et IVS i 2016 var en anerkendt selskabsform i Danmark. Selskabet var lovligt indregistreret og om selskabskapitalen havde været 500.000 kr. eller 50.000 kr., har ingen retlig relevans. Selskabet har drevet virksomhed i den relevante periode, hvor hensigten var at udleje ejendommen [adresse1], [by1].

---ooOoo---

Det bestrides, at [person2] ved de ovenfor nævnte transaktioner skulle have modtaget udbytte fra [virksomhed2] ApS på 8.200.000 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Transaktionerne skal betragtes som enkeltstående transaktioner, der ikke er indbyrdes forbundne. Ingen af transaktionerne udløser enkeltvis beskatning, og der er intet grundlag for at vurdere dem som én samlet transaktion. Der er intet grundlag for at antage, at realiteten af de enkelte transaktioner og de bagvedliggende aftaler var et andet end det, som de enkelte transaktioner og aftaler gav udtryk for.

Transaktionerne har indebåret en reel risiko for [person2] og [virksomhed2] ApS. Da den ene aftale/transaktion på intet tidspunkt forudgående har være en forudsætning for eller i øvrigt koblet sammen med øvrige transaktioner, er der intet grundlag for at foretage en skattemæssig tilsidesættelse, sådan som Skatteankestyrelsen gør det i sin indstilling. Den eneste transaktion, der kan medføre skattemæssige konsekvenser, er [person2]s erhvervelse af ejendommen [adresse1], [by1], fra [virksomhed1] IVS, men de skattemæssige konsekvenser er ikke en beskatning på kr. 8,2 mio., men kan alene være et mindre beløb, som der er redegjort for ovenfor, hvis det vurderes, at prisfastsættelsen ligger uden for det normale usikkerhedsområde, der altid vil være, når interesseforbundne parter skal finde en pris, der svarer til markedsprisen.

Til støtte for det anførte henvises der endvidere til Højesterets dom i UfR 1999.809, hvor Højesterets flertal var af den opfattelse, at en række aftaler om lån, køberet og pantsætning m.v. skulle anses som indbyrdes forbundne på en sådan måde, at disse aftaler bevirkede, at en aktiepost var overdraget i skattemæssig henseende i 1984 og ikke i 1989, sådan som skatteyderen påstod. Virkningen heraf var, at skatteyderen blev pålagt en beskatning, hvilket ikke ville have været gjort, hvis aktieposten var overdraget i skattemæssig henseende i 1989. Det lån, der blev ydet til skatteyderen i 1984, svarede til det beløb, der skulle betales for aktierne, hvis køberetten blev udnyttet i 1989. Lånet til skatteyderen var afdragsfrit, og skatteyderens aktier blev håndpantsat til långiver. Under de foreliggende omstændigheder fandt Højesteret, at det var usandsynligt allerede i 1984, at køberetten ikke ville blive udnyttet. Det væsentlige i dommen er, at Højesterets flertal anså de pågældende aftaler som indbyrdes forbundne aftaler.

Som det er anført ovenfor, er det imidlertid min opfattelse, at transaktionerne i nærværende sag og de indgåede aftaler herom ikke skal anses som indbyrdes forbundne. Der skal derimod anlægges den betragtning, som mindretallet gjorde i UfR 1999.809, hvor det netop blev anerkendt, at et aftalekompleks indebar en risiko og at usikkerhed om et kontraktforløb ikke kunne danne grundlag for, at en aktiepost var overdraget allerede i 1984 sådan som skattemyndighederne havde ment.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Transaktionerne vedrørende klagerens salg af ejendommen til [virksomhed1], [virksomhed1]s lån til købesummen fra samt klagerens tilbagekøb af ejendommen fra [virksomhed1] og køb af [virksomhed1], der alle er foretaget i perioden 29. juni 2016 til 29. juli 2016, anses at skulle vurderes i sammenhæng. Transaktionerne medfører, at klageren har modtaget 8.200.000 kr. og igen ejer ejendommen. Beløbet på 8.200.000 kr. er reelt modtaget fra der har finansieret købet af klagerens ejendom via lån til [virksomhed1] og senere overtaget [virksomhed1] og fusioneret hermed. Når der endvidere henses til, at [person1] alene har indskudt 1 kr. i [virksomhed1] og alene har ejet selskabet i en måned, og at selskabets eneste aktivitet i perioden var at købe og sælge klagerens ejendom med et tab på 8.200.000 kr., anses det ikke at kunne tillægges betydning, at [virksomhed1] på tidspunktet for salg af klagerens ejendom var ejet af en uafhængig part.

Klageren anses herefter ved de pågældende transaktioner at have modtaget udbytte fra [virksomhed2] på 8.200.000 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Omkostninger til syn og skøn

Under sagens behandling har klageren afholdt udgifter til syn og skøn vedrørende ejendommens handelsværdi, jf. skatteforvaltningslovens § 47. Der er anmodet om fuld omkostningsdækning, jf. skatteforvaltningslovens § 52. Når der ikke er givet forhåndstilsagn om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn, kan Landsskatteretten i forbindelse med sagens afgørelse træffe beslutning herom. Da sagen ikke er tilført oplysninger af væsentlighed for sagens afgørelse, gives der ikke omkostningsgodtgørelse til syn og skøn.