Kendelse af 29-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-10-2022

Journalnr. 18-0004209

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Virksomhedens hæftelse for manglende indeholdt AM-bidrag	6.955 kr.	0 kr.	6.955 kr.
Virksomhedens hæftelse for manglende indeholdt A-skat	43.991 kr.	0 kr.	43.991 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet, der er registreret med branchen murere hos Erhvervsstyrelsen, er registreret for moms fra den 5. juni 2012 og som arbejdsgiver fra den 1. september 2012.

Ved et uanmeldt kontrolbesøg den 26. april 2017 på [virksomhed1], [adresse1], [by1], traf SKAT [person1] (tysk statsborger), der oplyste, at han var ansat i selskabet. Selskabet har efterfølgende dokumenteret, at medarbejderen har haft en bidragspligtig A-indkomst på 127.423,61 kr. Der er fremlagt en ansættelsesaftale af 21. februar 2017.

Ved kontrolbesøget traf SKAT endvidere [person2] og [person3] (tyske statsborgere), der oplyste, at de hver især havde indgået aftale med selskabet om at udføre arbejde på [ø1].

Selskabet har fremlagt fakturaer fra to tyske virksomheder ”[person2]” og ”[virksomhed2] v/ [person3]” vedrørende arbejdet i [by1]. Det fremgår af disse, at [person2] har modtaget (97,50 timer a 210 kr.) 20.475 kr. for perioden fra den 17. april 2017 til den 26. april 2017. [person3] har modtaget (316,50 timer a 210 kr.) 66.465 kr. for perioden fra den 20. marts 2017 til den 5. maj 2017.

Selskabet har indgået aftale med den tyske enkeltmandsvirksomhed [person2] om arbejde på [ø1]. Prisen er 210 kr. pr. time. Der endvidere indgået en tilsvarende aftale med den tyske enkeltmandsvirksomhed [virksomhed2] Selskabet har fremlagt en underleverandørkontrakt mellem selskabets og [virksomhed2] Det fremgår af denne, at der er aftalt en timeløn på 210 kr. Rejseudgifter og udgifter til underhold (kost og logi) bliver betalt af selskabet. Der henvises til, afregningen foregår efter reglerne om omvendt betalingspligt (moms). Selskabet har fremlagt kvitteringer for de tyske virksomheders registreringer i RUT.

Det fremgår af en ordrebekræftelse til [virksomhed3] ApS, at [virksomhed3] ApS har lejet malersvende til udførelse af malerarbejde. Det fremgår af ordrebekræftelsen, at selskabet har ret til at arbejde alle ugens dage kl. 7.00 – 18.00. Selskabet leverede 4 – 8 malersvende, og der blev afregnet med 258 kr. pr. time. Forbrugsmaterialer blev leveret af [virksomhed3] ApS.

Ved kontrolbesøget oplyste [person2] og [person3], at:

•	de ikke har andre danske kunder end selskabet,
•	de leverer arbejdskraft,
•	de ikke stiller skriftlige garantier for arbejdets kvalitet,
•	[virksomhed3] leverer materialer og værktøj,
•	[virksomhed3] har instruktionsbeføjelsen,
•	[virksomhed3] fører tilsyn med arbejdet,
•	[virksomhed3] godkender det færdige arbejde og, at
•	arbejdet bliver afregnet efter forbrugt arbejdstid.

Selskabet har til SKATs forslag til afgørelse blandt andet anført, at [person2] og [person3] oprindeligt skulle male efter tilbud på en anden sag i [by2], men at de i stedet blev sendt til [ø1], idet nogle af selskabets timelønnede ansatte ikke kunne fortsætte på [ø1]. [person2] og [person3] har været underlagt ordrer og instruktioner fra selskabets formand [person4] i forbindelse med malerarbejdet, og de har haft egne udgifter i form af egen firmabil, værktøj og forplejning mm.

SKATs afgørelse

SKAT har vurderet, at [person3] og [person2] i den omhandlede periode har været ansat som lønmodtagere i selskabet, hvorfor der skulle være indeholdt 43.991 kr. i A-skat og 6.955 kr. i arbejdsmarkedsbidrag af indtægterne fra selskabet samt være indberettet lønoplysninger til indkomstregisteret (eIndkomst). Til støtte herfor har SKAT i afgørelsen anført følgende:

”Afgørelse: Vi opkræver A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og indberetter til eIndkomst

Vi har gennemgået jeres A-skat og moms for perioden fra den 20. marts 2017 til den 5. maj 2017 vedrørende de personer, vi traf, ved kontrolbesøget på adressen [adresse1], [by1], den 26. april 2017.

Vi har set på, om [virksomhed2] v/[person3] og [person2] er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forhold til jer.

Resultatet er, at der er tale om et lønmodtagerforhold mellem jer og [person3] og [person2]. Det betyder, at I skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af indtægten fra jer samt indberette lønoplysningerne til indkomstregisteret (eIndkomst) vedrørende de to personer.

I skal derfor betale 43.991 kr. i A-skat og 6.955 kr. i arbejdsmarkedsbidrag. Vi indberetter oplysningerne til eIndkomst. Vi har beskrevet de enkelte forhold i afsnit 1.

SKATs ændringer

Vi indberetter følgende til eIndkomst:

[person3]

A-indkomst 66.465 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag 5.317 kr.

A-skat 33.631 kr.

[person2]

A-indkomst 20.475 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag 1.638 kr.

A-skat 10.360 kr.

Hæftelse:

I hæfter for ikke indeholdt A-skat, i alt 43.991 kr.

I hæfter for ikke indeholde arbejdsmarkedsbidrag, i alt 6.955 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, kan vi på et senere tidspunkt vælge at se på regnskabsmaterialet igen.

Beskrivelse af virksomheden

Selskabet er registreret med branchen murere hos Erhvervsstyrelsen.

Selskabet er registreret for moms fra den 5. juni 2012 og som arbejdsgiver fra den 1. september 2012.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Lønmodtagerforhold

1.1. De faktiske forhold

(...)

1.2. Jeres bemærkninger

I har i en mail den 30. oktober 2017 sendt følgende kommentarer til vores forslag:

”Vi har modtaget Jeres forslag om indberetning af A skat og Arbejdsmarkedsbidrag på 2 underentreprenører.

Vi er ikke enige i Jeres forslag.

Vi har i forbindelse med renovering af [virksomhed1] sendt flere malere til regningsarbejde for [virksomhed3].

Det er ikke muligt at afgive en fast pris på renovering, hvorfor vi har en aftalt salgspris til [virksomhed3] på

258,00 Pr. time.

Malersvendene bliver afregnet på timeløn, i henhold til overenskomsten.

[person3] og [person2] skulle oprindelig male efter tilbud på en anden sag i [by2].

Desværre ville nogle af vores timelønnede ansatte ikke fortsætte på [ø1], hvorfor vi udsatte sagen i [by2] - og sendte [person3] og [person2] til [ø1].

[person3] og [person2] har været underlagt ordrer / instruktioner fra min formand [person4] ifb med malerarbejdet.

Arbejdet kan ikke prissættes – det er renovering og ekstraarbejder...

[person3] og [person2] har arbejdet efter regning til kr. 210,00 - Vores salgspris er 258,00.

[person3] og [person2] har ikke modtaget diæter.

[person3] og [person2] har benyttet egne firmabiler.

[person3] og [person2] har benyttet eget værktøj, stilladser, stiger mm.

[person3] og [person2] har således haft deres egne udgifter i form af egen firmabil, eget værktøj, egen forplejning mm.

[person3] og [person2] er ikke afregnet før arbejdet er kontrolleret og godkendt.

Vi har været nødsaget til af udsætte sagen i [by2] - og for at holde aftalen med [virksomhed3] sende underentreprenører til [ø1].

Dette var selvfølgelig ikke sket, hvis vi ikke havde en exit fra vores allerede ansatte til opgaven.

Der har været 3 ansatte malere foruden [person1] tilknytte opgaven.

Det virker ikke rimeligt at vi skal afregne for en allerede betalt mesterløn.

Vores udgifter ville således overstige salgsprisen på 258,00 / time”.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende

Grænsen mellem lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende indenfor skattelovgivningens område sker efter de kriterier, der er oplyst i punkt B.3.1.1 i cirkulære nr. 129 af 4/7 1994 om personskatteloven og Den juridiske vejledningens afsnit C.C.1.2.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere.

Som udgangspunkt bliver en person anset som lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Vi vurderer på baggrund af de fremsendte oplysninger og oplysningerne fra kontrolbesøget sammenholdt med ovenstående kriterier, at [person2] og [person3] udfører personligt arbejde i et tjenesteforhold for jer.

Vi har lagt vægt på, at:

•	vederlag bliver afregnet pr. time,
•	I betaler kost og logi samt rejseomkostninger,
•	I bestemmer, hvor og hvornår [person2] og [person3] skal arbejde,
•	I stiller materialer til rådighed,
•	I bærer risikoen for deres arbejde,
•	I har ansat en tredje tysk person ([person1]).

Arbejdsforhold og betingelser afviger således på afgørende punkter fra de forudsætninger, der gælder for drift af selvstændig erhvervsmæssig virksomhed for egen regning og risiko efter danske regler.

Det er heraf vores samlede vurdering, at [person2] og [person3] er beskæftigede som lønmodtagere.

Det forhold, at [person2] og [person3] er momsregistrerede i Tyskland, har ikke betydning ved fortolkning af danske regler og praksis for afgrænsning af lønmodtager i forhold til selvstændig erhvervsdrivende.

Løn og eIndkomst

Det er derfor vores opfattelse, at virksomheden har udbetalt løn til [person2] og [person3] for perioden fra den 20. marts 2017 til den 5. maj 2017, som er omfattet af kildeskattelovens § 43 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne om, at I skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fremgår af kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

I er i den forbindelse pligtige efter skattekontrollovens § 7 og indkomstregisterlovens § 3 og 4 til at indberette lønoplysningerne månedligt til os. Vi foretager indberetningen på jeres vegne for den kontrollerede periode.

Hæftelse

Vi har vurderet, at I efter kildeskattelovens § 69, stk. 2 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 hæfter for de indeholdte skatter. Det er vores opfattelse, at I har udvist forsømmelighed. Her lægger vi vægt på, at [person2] og [person3] har arbejdet i et tjenesteforhold under de samme forhold som [person1].

Vi har på baggrund af de indsendte fakturaer opgjort, hvad I burde have indeholdt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag:

Løn [person3] 66.465,00 kr.

Løn [person2]20.475,00 kr.

I alt 86.940,00 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag

8 % af 86.940 kr. 6.955,20 kr. ˜ 6.955,00 kr.

A-skat

55 % af (86.940 kr. – 6.955,20 kr.) 43.991,64 kr. ˜ 43.991,00 kr.

Med henvisning til kildeskattelovens § 46, opkrævningslovens § 5 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 forslår vi, at I skal betale 43.991 kr. i A-skat og 6.955 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

1.5 SKATs kommentarer til jeres bemærkninger

Jeres bemærkninger giver ikke anledning til, at vi ændrer vores vurdering af, at [person2] og [person3] er beskæftigede som lønmodtagere.

Vi har lagt vægt på, at I skriver i jeres bemærkninger, at:

•	malersvendene bliver afregnet på timeløn i henhold til overenskomsten,
•	I har instruktionsbeføjelsen, da I oplyser, at I sendte [person3] og [person2] til [ø1] og, at de var underlagt ordrer/instruktioner fra formand [person4] i forbindelse med malerarbejdet,
•	der var 3 ansatte malere foruden [person1] tilknyttet opgaven,
•	det fremgår af aftalerne mellem jer og [person3] og [person2], at I betaler for rejseomkostningerne og udgifterne til logi. [person3] og [person2] har bekræftet dette i deres bemærkninger til sagen.”

Skattestyrelsen har afgivet følgende udtalelse til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Det fremgår af oplysningerne, som I har modtaget sammen med klagen, at [virksomhed4] ApS ikke har betalt for omkostninger til transport, overnatning, rullestilladser, stiger, håndværktøj, forsikringer osv.

Disse oplysninger stemmer ikke med de oplysninger, som vi har modtaget fra [virksomhed4] ApS og fra [person3] og [person2].

Det fremgår af aftalen, som [virksomhed4] ApS har sendt, at timelønnen er på 210 kr. og, at CE En treprise ApS betaler kost og logi samt rejseomkostninger. Det fremgår det materiale, vi har modtaget den 13. juni 2017, hvor [person2] og [person3] også bekræfter, at [virksomhed4] ApS betaler kost og logi.

[person2] og [person3] oplyste ved kontrolbesøget den 26. april 2017 at:

- de ikke har andre danske kunder end [virksomhed4] ApS,

- de leverer arbejdskraft,

- de ikke stiller skriftlige garantier for arbejdets kvalitet,

- [virksomhed3] leverer materialer og værktøj,

- [virksomhed3] har instruktionsbeføjelsen,

- [virksomhed3] fører tilsyn med arbejdet,

- [virksomhed3] godkender det færdige arbejde og, at

- arbejdet bliver afregnet efter forbrugt arbejdstid.

Se kopi af spørgeskemaerne.

Derudover har vi lagt vægt på, at [virksomhed4] ApS har en ansat medarbejder fra Tyskland, [person1], som har udført det samme arbejde som [person2] og [person3].

Dertil skal vi bemærke, at vi har lagt stor vægt på, at det er [virksomhed4] ApS, som har instruktionsbeføjelsen. Det er [virksomhed4] ApS, som har indgået aftale med [virksomhed3], og det er [virksomhed4] ApS, som har bestemt, at [person2] og [person3] skal udføre arbejdet.

Hvis der skulle have været tale om et entrepriseforhold, er det vores opfattelse, at [virksomhed3] skulle have indgået aftale om udførelse af malerarbejde direkte med [person2] og [person3].”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at [person2] og [person3] ikke skal anses for lønmodtagere i selskabet, men i stedet skal anses for selvstændige underentreprenører, jf. de udarbejdede fakturaer fra [person2] og [virksomhed2] v/ [person3]. Til støtte herfor er der i klagen anført følgende:

”Vi har i forbindelse med renovering af [virksomhed1] på [ø1], haft 2 underentreprenør som er afregnet efter faktura.

Alt arbejde på [virksomhed1] er udført efter regning, hvorfor fastpris ikke er muligt.

[virksomhed4] har aftalt en fast timepris på kr. 258,00 med malermester [virksomhed3].

[virksomhed4] har aftalt en fast timepris på kr. 210,00 med malermester [person3] og [person2].

Vores underentreprenør har selv stået for følgende omkostninger:

Transport

Overnatning

Rullestilladers

Stiger

Håndværktøj

Forsikringer

osv.

Der er pga.af overstående ikke tale om arme og ben forretning.

Der er fra [virksomhed3]s forretning ansat en konduktør som kontroller alt malerarbejde medhensyn til kvalitetssikring.

På baggrund af ovenstående har [person2] og [person3] udført eget arbejde med fejl og risici for egen regning.

Vores underentreprenør blev ikke afregnet før arbejdet blev godkendt af [virksomhed3] samt [virksomhed4].

Vi er uenig i Skat afgørelse da vi kun 48 kr. i fortjeneste pr. time og hvis vi skal betale a og am bidrag, så giver det et underskud på 75,06 kr. pr. time.

Vi er også uenige med Skat, at de sides stiller vores underentreprenør med lønmodtager.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har foretaget skønsmæssig ansættelse af manglende indeholdelse af AM-bidrag på 6.955 kr. samt A-skat på 43.991 kr. for perioden 20. marts 2017 til 5. maj 2017.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 3 og 4. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 8.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 1 i arbejdsmarkedsbidragsloven.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Selskabet har i 2017 udført malerarbejder på [virksomhed1] i [by1], og arbejdet er udført som underleverandør for [virksomhed3] ApS. Selskabet har gjort brug af tyske håndværkere ved udførelsen af arbejdet på hotellet. Selskabet har i den forbindelse modtaget fakturaer fra 2 tyske enkeltmandsvirksomheder.

Spørgsmålet er, om de tyske håndværkeres arbejde for selskabet skal anses for udført af enkelmandsvirksomheder fra Tyskland som underleverandører i forbindelse med selskabets eget underleverandørarbejde, eller om håndværkerne har udført arbejdet som led i et tjenesteforhold, hvorfor selskabet mangler at indeholde AM- bidrag og A-skat. Der skal endvidere tages stilling til, om selskabet i givet fald hæfter for AM-bidrag og A-skat.

Vurderingen af, om der er tale om personligt arbejde i tjenesteforhold eller arbejde udført som selvstændig erhvervsdrivende, foretages på baggrund af de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven. Det er i princippet forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Indkomstmodtageren kan godt erhverve indkomst som lønmodtager og som selvstændigt erhvervsdrivende samtidigt. Ved bedømmelsen af det enkelte forhold kan der dog lægges vægt på, om indkomstmodtageren i øvrigt er etableret som selvstændig inden for sit erhverv. Der skal derfor foretages en konkret vurdering af de enkelte samarbejdsforhold mellem de tyske håndværkere og selskabet.

Selskabet har indgået aftaler med de to tyske enkeltmandsvirksomheder, og der er fremlagt en underleverandørkontrakt mellem selskabet og [virksomhed2] De to tyske virksomheder har foretaget RUT-registreringer (Registret for Udenlandske Tjenesteydere) i forbindelse med arbejder udført i Danmark. Disse forhold taler umiddelbart for at anse arbejdet for udført af enkelmandsvirksomhederne fra Tyskland.

Der foreligger imidlertid en række andre omstændigheder, der taler for at anse arbejdet for udført som led i et egentligt tjenesteforhold til selskabet.

Ved det uanmeldte kontrolbesøg den 26. april 2017 på [virksomhed1] udfyldte [person2] og [person3] et spørgeskema, hvor spørgsmålene var udformet på både tysk og dansk. Det fremgår af svarene i spørgeskemaet, at:

•	de ikke har andre danske kunder end selskabet,
•	de leverer arbejdskraft,
•	de ikke stiller skriftlige garantier for arbejdets kvalitet,
•	[virksomhed3] leverer materialer og værktøj,
•	[virksomhed3] har instruktionsbeføjelsen,
•	[virksomhed3] fører tilsyn med arbejdet,
•	[virksomhed3] godkender det færdige arbejde og, at
•	arbejdet bliver afregnet efter forbrugt arbejdstid.

Oplysningerne afgivet af de tyske håndværkere taler for, at arbejdet blev udført af lønansatte medarbejdere. At de tyske håndværkeres arbejde skulle være udført som underleverandører i forbindelse med selskabets eget underleverandørarbejde, taler ligeledes herfor. Det taler også for, at arbejdet blev udført af lønansatte medarbejdere, at [person2] og [person3] ifølge det oplyste har været underlagt ordrer og instruktioner fra selskabets formand på arbejdspladsen, og at håndværkerne oprindeligt skulle male efter tilbud på en anden sag i [by2], men blev flyttet til opgaven på [ø1].

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering af ovenstående momenter og de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven, at de tyske håndværkere i relation til arbejderne udført for selskabet ikke kan anses for selvstændige erhvervsdrivende, der har leveret ydelser som underleverandører i Danmark. Håndværkerne må derimod anses for at indgå i et tjenesteforhold med selskabet, hvorfor de vederlag, som selskabet har betalt til underentreprenørerne/håndværkerne, har karakter af lønmodtagervederlag, som er A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Da selskabet har haft øvrigt ansat personale og på den baggrund har været klar over, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, har der ikke foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt. Selskabet har derfor handlet forsømmeligt og hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Da der ikke er oplysninger om, at selskabet har modtaget skattekort, bikort eller frikort, skulle der være indeholdt 55 pct. af den udbetalte A-indkomst og 8 pct. i AM-bidrag. Retten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets AM-bidrag og A-skat for perioden 20. marts 2017 til 5. maj 2017 med i alt henholdsvis 6.955 kr. og 43.991 kr.

Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, offentliggjort som SKM2017.117.ØLR, og Københavns Byrets dom af 31. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.394.BR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.