Kendelse af 30-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS, beliggende [adresse1], [by1], indberettede den 4. juli 2016 lønindkomst for klageren med 95.460 kr. dækkende for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016. I det klageren ikke har haft registeret ophold i Danmark i perioden har Skattestyrelsen set nærmere på klagerens lønindberetninger.

Klageren udrejste til Norge den 18. september 2015 og indrejste i Danmark igen den 1. juli 2017.

Klageren har i perioden med folkeregister i Norge haft en konto i [finans1], registreringsnummer [...], kontonummer [...55]. Det fremgår af denne konto, at der i perioden fra september 2015 til juli 2016 har været en meget begrænset aktivitet, særligt sammenlignet med perioden efter den 1. juli 2016, men også sammenlignet med året forud herfor. Det fremgår deslige, at klageren modtog børne-/ungeydelse i januar, april, juli og oktober måned 2015, hvorefter klageren først modtog ydelsen igen den 5. juli 2017.

Klageren modtog den 4. juli 2016 seks beløb af 12.647 kr. i alt 75.822 kr. fra [virksomhed1] ApS på nævnte konto i [finans1].

[finans1] – reg.nr.: [...], konto nr.: [...55]:

75.882,00 kr.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger i afgørelsen, at der i klagerens eIndkomst er blevet indberettet 95.460 kr. som A-indkomst, hvor 11.940 kr. er indeholdt A-skat og 7.638 kr. er indeholdt AM-bidrag fra [virksomhed1] ApS.

Klageren havde selvangivet befordringsfradrag på 24.692 kr.for perioden 1. januar 2016 til den 30. juni 2016. SKAT har i forbindelse med sagen nægtet klageren befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C, idet SKAT har vurderet at klageren ikke har arbejdet i Danmark og dermed ikke har haft de pågældende udgifter til transport.

Denne del af afgørelsen er ikke påklaget.

Af den fremlagte ansættelseskontrakt mellem klageren og det pågældende selskab fremgår det, at klageren blev ansat pr. 1. januar 2016 som provisionslønnet. Endvidere fremgår det, at klageren var ansat til 37 timer pr. uge, til en løn på 100 kr. pr. effektive time og der blev ydet betaling for overarbejde ud over de 37 timer. Arbejdet skulle udføres på selskabets adresse, [adresse1], [by1] eller på en af selskabets øvrige tre adresser. Det pågældende arbejde bestod i overvågning af butik via G4S online system, omsætning og bank overvågning af penge, samt afstemning af det daglige regnskab for [virksomhed2]. Klageren var ifølge ansættelseskontrakten forpligtiget til at tage sig alt arbejde inden for kontraktens arbejdsbeskrivelse.For så vidt angår opsigelsesvarsel, fremgår der et gensidigt varsel på en måned. Ansættelseskontrakten ses ikke at være underskrevet.

Klageren har fremsendt et bekræftelsesbrev, hvoraf det fremgår, at selskabet har indgået en aftale med klageren om, at klageren først skulle have løn efter et halvt år, hvorfor klagerens løn først blev indberettet og betalt i juli måned 2016. Begrundelsen oplyses at være selskabets behov for likviditet til driften.

Klageren har fremsendt billedmateriale, hvoraf det fremgår, at klageren har opholdt sig af flere gange i området af [by2]. Der fremgår at være taget en række billeder i marts måned og enkelte i de resterende måneder.

Klageren har fremsendt telefonudskrifter, telefonen er registreret i klagerens brors navn. Det oplyses i klagen, at klageren har benyttet denne telefon.

Klageren har deslige fremsendt udskrifter fra sundhed.dk. Det fremgår, at der har været konsultationer hos den praktiserende læge i februar og juni, men ikke hvem der har mødt til konsultationerne. Ligeledes fremgår der en laboratorieudskrift i forhold til en prøve taget den 1. februar 2016 af klageren. Af udskrift i forhold til klagerens barn fremgår det, at den praktiserende læge har behandlet recept og medicin oplysninger den 29. april 2016, men ikke hvorvidt der har været en fysisk konsultation.

Til Skattestyrelsens høringssvar medfølger der bilag i form af en opsigelseskontrakt og et gældsbrev mellem klageren og [person1]. Af opsigelsen fremgår det, at [virksomhed1] ApS opsiger klageren den 27. maj 2016, ligesom det fremgår, at lønnen har været betalt løbende. Gældsbrevets långiver er klageren og låntager er [person1], der var direktør og på daværende tidspunkt ejer af [virksomhed1] ApS, der blev oprette i 2014. Dette fremgår af CVR registret, hvor det ligeledes fremgår, at selskabet i dag er under tvangsopløsning. Gældsbrevet har en pålydende værdi på 100.000 og udbetales til låntager den 15. januar 2014, det fremgår ikke af gældsbrevet, hvorledes og hvornår afdrag på lånet skal finde sted.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ændret grundlaget for klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016. Der er herefter sket en nedsættelse af klagerens lønindkomst med 95.460 kr. og en registrering af honorarindkomst med 95.460 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

[virksomhed1] ApS har oplyst, at du har arbejdet i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016, men SKAT har konstateret følgende:

I den nye mail fra din repræsentant modtaget den 16. marts 2018 bemærker SKAT følgende:

-Sygebesøg, din brors telefonudskrifter, restaurationsbesøg (1. august 2016 efter tilflytning til Danmark) samt online receptbestillinger har ikke kunne dokumenter et dagligt arbejde hos [virksomhed1] ApS i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016.

Vi anser, at du i ansættelsesperioden i [virksomhed1] ApS fra 1. januar 2016 til 30. juni 2016, har du ikke været skattepligtig til Danmark, og ikke dokumenteret et fast ophold i landet.

Du har været folkeregistertilmeldt i Norge fra 18. september 2015 indtil 1. juli 2016, og der er ikke noget dokumentation for betaling af husleje, forbrug eller lignende der sandsynliggjorde en fast bopæl i Danmark. Enkelte lægebesøg og apotek besøg dokumentere ikke et fast ophold i Danmark.

Vi bemærker, at din husleje i 2015 inden fraflytningen til Norge var 6.000 kr. om måneden ind til din fraflytning, herefter betales der ikke husleje.

Vi finder det desuden usædvanligt, at en arbejdsgiver laver et bekræftelses brev (bilag 3), hvor det oplyses, at lønnen først udbetales i juli 2016, da der skulle bruges likviditet til driften. Vi anser denne forklaring ubegrundet, da vi i forbindelse med gennemgangen af [virksomhed1] ApS ikke har fundet likviditetsproblemer eller store anlægsudgifter, der skulle kunne begrunde en udskydelse af en ansats løn i 6 måneder i selskabet.

Vi anser derfor ikke lønperioden reel da der ikke er dokumenteret et arbejde eller ophold i Danmark og vurdere, at der ikke er tale om en A-indkomst, hvorfor lønindkomsten nedsættes med kr. 95.460.

Du modtager dagpenge fra den 20. juni 2016, trods du ikke har fået en lønreduktion i juni måned fra [virksomhed1] ApS, da lønindberetningen og lønudbetalingen er identisk med de øvrige måneder.

Både datoen for lønindberetningen samt den modtaget udbetaling begge foretaget 4. juli 2016 fra [virksomhed1] ApS, har en bemærkelsesværdig tæt sammenhæng med tildelingen af dagpenge i perioden fra 20. juni 2016 til 10. december 2016.

Du har fået følgende udbetalt fra [virksomhed1] ApS den 4. juli 2016:

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

[virksomhed1] ApS har indeholdt følgende:

Indeholdt A-skat 11.940 kr.

Indeholdt AM-bidrag 7.638 kr.

SKAT anser, udbetalingen inkl. pligter (75.882 + 11.940 + 7.638) i alt 95.460 kr. for en skattepligtig honorarindkomst og ikke en almindelig lønindkomst fra [virksomhed1] ApS jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Den samlet regulering af den personlige indkomst bliver derfor 0 kr.

Da ovenstående lønindberetning har været anvendt overfor 3. myndighed til at dokumentere, at du har haft et arbejde i Danmark i 1. halvår 2016, vil Beskæftigelsesministeriet blive underrettet om vores konstateringer i sagen.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger i deres høringssvar til klagen:

”(...)

I klageskrivelsen fremsende der nogle nye oplysninger, som kommenteres nedenfor:

-Der skrives, at vi har anset udbetalingerne som honorarindkomst, da klager ikke har haft ophold i Danmark i ansættelsesperioden.

-Til dette bemærkes, at vi også har skrevet, at der ikke var dokumenteret et udført arbejde hos [virksomhed1] ApS herunder dokumenteret daglig transport til [by1] i ansættelsesperioden. Derfor anså vi udbetalingerne fra [virksomhed1] ApS den 4. juli 2016, som en honorarindkomst og ikke lønindkomst. Vi har specielt henset til, at indberetningen til eIndkomst sker samme dag som lønudbetalingen, samt der på de fremsendte kontoudtog ikke er indikation på et fast og løbende ophold i Danmark i ansættelsesperioden.

-[virksomhed1] ApS bekræfter, den 30. januar 2016 at på grund af likviditetsproblemer i driften udbetales lønnen først i juli måned.

-Vi har kommenteret denne skrivelse i vores afgørelse, og finder dokumentet udsædvanligt, specielt henset til at man allerede den 30. januar 2016 ved at lønnen vil blive udbetalt i juli måned, trods likviditetsproblemer.

-Ved skatteforvaltningens gennemgang af [virksomhed1] ApS i indkomståret 2016, kan vi ikke genkende fremstillingen af at [virksomhed1] ApS i den periode skulle have haft likviditetsproblemer til udbetaling af løn.

-Vi bemærker desuden at hele lønindberetningen foretages til eIndkomst den 4. juli 2016, samme dag som udbetalingsdagen. I henhold til lov om indkomst registeret (uddrag indsat nedenfor), skal lønindberetninger til eIndkomst foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den kalendermåned, oplysningerne vedrører. Trods [virksomhed1] ApS oplyser, at der har været et ansættelsesforhold, ses der ikke at være foretaget indberetninger til eIndkomst før den 4. juli 2016.

-Vi bemærker desuden, at ved modtaget materiale fra STAR (Beskæftigelsesministeriet), har vi modtaget en opsigelseskontrakt fremsendt til A-kassen. I denne skrivelse dateret den 27. maj 2016, oplyses at lønnen er udbetalt løbende, samt at [person4] opsiges den 30. juni 2016. Der nævnes intet om, at hele lønnen først er udbetalt (og indberettet til eIndkomst) den 4. juli 2016.

-Vi har indsat opsigelsen som bilag 1 til denne skrivelse.

-Skulle bevise [person4] ophold i Danmark, men telefonudskrifterne vedr. hendes bror. Det bemærkes, at der på flere af telefonudskrifterne er et dataforbrug i Sverige.

-Skulle bevise ophold i Danmark, men ses ikke dokumentere ansættelsesforholdet hos [virksomhed1] ApS.

-Billederne er fra [by3], [by4], [by5] og øvrigt [by2] området. Men ingen dokumentere et arbejdsforhold i [by1] hvor [person4] ifølge [virksomhed1] ApS var ansat.

Indkomstregisterloven – lovbekendtgørelse nr. 403 af 8. maj 2016

Nye oplysninger til sagen

Desuden har vi i en anden sag, modtaget et lånedokument fra [person4] til [person1] på 100.000 kr. som blev oprettet i forbindelse med oprettelsen af [virksomhed1] ApS i 2014. Vi har ikke tidligere været bekendt med dette lån, og ved at undersøge om der er modtaget afdrag eller renteberegning på lånet, da vi ikke har fundet dokumentation for renteberegning eller afdrag.

Lånet indikere, at både [person4] og hendes bror har en bestemmende indflydelse på selskabets [virksomhed1] ApS drift.

Vi har vedlagt lånedokumentet som bilag 2 til denne skrivelse.

(...)”

Følgende fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 11. oktober 2019:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen har gennemgået sagen med tilhørende bilag. Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som helhed.

Faktiske forhold

Klageren udrejste til Norge den 18. september 2015 og indrejste til Danmark den 1. juli 2016.

Den 4. juli indberettede selskabet [virksomhed1] ApS lønindkomst for klageren af beløb på 95.460 kr. dækkende for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016. SKAT har ved afgørelse af 23. marts 2018 ikke anset lønperioden for reel og vurderet, at der ikke er tale om en A-indkomst, men anset udbetaling af løn i juli for værende skattepligtig honorarindkomst.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder SKAT afgørelse af 23. marts 2018 og klagerens lønindkomst nedsættes med 95.460 kr. jf. statsskattelovens 4, stk. 1 litra c. Udbetaling på 95.460 anses for at være en skattepligtig honorarindkomst fra [virksomhed1] ApS jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke har haft ophold i Danmark i nævnte periode, idet klageren, jf. oplysninger fra folkeregistret, har været udrejst til Norge forinden perioden og indrejst til Danmark 1. juli 2016. Klageren har været registreret med bopæl og adresse i Norge i samme perioden.

På grundlag af gennemgang af klagerens bankkonti ses ingen indikationer på, at klageren har udført et arbejde eller haft fast bopæl i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2016.

Henses til klagerens bankkonti, har der været begrænset aktivitet med manglende betaling af husleje. Fra 4. juli 2016 ses af bankkontoen en hyppigere aktivitet, hvor der sker udbetalinger og betales en række udgifter. Klageren indrejser til Danmark 1. juli 2016, hvorfor Skattestyrelsen finder, at den øgede aktivitet på bankkontoen falder sammen med at klageren får ophold og bopæl i Danmark.

Skattestyrelsen finder ikke, at modtaget billeder fra klageren fotograferet flere steder i [by2] omegn dokumentere et arbejdsforhold i [by1], hvor klageren ifølge [virksomhed1] ApS var ansat. Yderligere finder Skattestyrelsen ikke, at klageren med udskrifter fra sundhed.dk samt telefonudskrifter har dokumenteret, at have udført arbejde hos [virksomhed1] ApS. Det er bemærket, at telefonen er registreret til klagerens bror og på flere af telefonudskrifterne er der et dataforbrug i Sverige.

Bekræftelsesbrevet vedrørende udbetaling af løn, ansættelseskontrakten samt opsigelseskontrakten er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke dokumenter, der dokumentere et reelt og faktisk ansættelsesforhold og udført arbejde. I forhold til bekræftelsesbrevet er begrundelse for udskydelse af lønudbetalingen likviditetsproblemer, hvilket Skattestyrelsen ikke finder grundlag for ved gennemgang af [virksomhed1] ApS regnskaber, hvor fremstillingen ikke genkendes.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse som helhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at klagerens lønindkomst for indkomståret 2016 skal forhøjes med 95.460 kr. og honorarindkomsten skal nedsættes med 95.460 kr.

Til støtte herfor er anført følgende:

”(...)

Klagers påstand

Indklagede tilpligtes at anerkende, at klagers lønindkomst for indkomståret 2016 skal forhøjes med kr. 95.460 og honorarindkomst nedsættes med kr. 95.460.

Sagsbeskrivelse

Sagen drejer sig om en ændret skatteansættelse, hvor SKAT har ændret den indberettede lønindkomst for indkomståret 2016 til honorarindkomst på baggrund af, at SKAT ikke vurderede, at klager har haft ophold i Danmark i den pågældende periode og derfor ikke har udført arbejde.

Sagsfremstilling og synspunkter:

Den indbragte afgørelse fra SKAT:

Vedlagt som sagens bilag 1 er klagers afgørelse af 23. marts 2018.

Ved denne afgørelse nedsættes klagers lønindkomst for indkomståret 2016 med 95.460 kr. og honorarindkomsten forhøjes tilsvarende med kr. 95.460 idet SKAT gør gældende, at klager ikke har haft ophold i Danmark i den pågældende periode og derfor ikke har udført et arbejde i Danmark i denne periode.

Sagens faktiske omstændigheder:

Klagers arbejdsgiver var selskabet [virksomhed1] ApS, som på daværende tidspunkt drev spillenhallen [virksomhed4] beliggende [adresse1] i [by1], hvor klager var ansat.

[virksomhed1] ApS havde i 2014 overtaget driften af 4 spillehaller under navnet [virksomhed4] fra selskabet [virksomhed5] ApS som er ejet af klagers bror [person3]. Klager, som var også tidligere ansat var i [virksomhed4] i [by1], og fik også ansættelse under den nye ejer. Klager var imidlertid på barsel i hele 2015 og fik derfor først ansættelse pr. 1. januar 2016.

Primo 2016 har selskabet [virksomhed1] ApS imidlertid nogle økonomiske udfordringer, hvorfor de aftalte med klager en henstand med lønudbetalingen frem til juli 2016 jf. sagens bilag 2.

Lønnen er også både udbetalt og indberettet til SKAT, hvilket ikke er genstand for tvist i nærværende sag.

Sagens retlige omstændigheder:

SKAT anfægter, at klager har haft ophold i Danmark i perioden 1. januar 2016 og frem til august 2016, idet klager har haft registreret sin folkeregisteradresse i Norge.

SKAT sætter spørgsmålstegn ved ansættelsesforholdet, idet arbejdstageren (klager) har ydet arbejdsgiveren, [virksomhed1] ApS en henstand med lønudbetalingen som ikke er sædvanlig.

SKAT insinuerer direkte i afgørelsen, at klager har fremsendt fiktive lønsedler som dokumentation for sit arbejde i Danmark og efterfølgende har lavet socialbedrageri i form af ansøgning om dagpenge uden fornødent grundlag.

Det gøres således gældende, at SKATs uberettigede ændring af klagers skatteansættelse kan/vil få omfattende konsekvenser for klager både økonomisk såvel som strafferetligt, hvorfor det er afgørende betydning at retten snarest får forholdt sig objektivt til nærværende sag, idet SKATs sagsbehandler på ingen måde synes at være objektiv i sin sagsbehandling.

Det bestrides, at klager ikke har arbejdet eller opholdt sig i Danmark i den omtvistede periode i 2016.

Det bestrides, at der ikke har været tale om et reelt ansættelsesforhold.

Det bestrides, at klager har udøvet nogen form for social bedrageri i forhold til de ansøgte dagpenge.

Til dokumentation for dennes ophold er tidligere fremsendt, både telefonselskabsudskrifter af den mobiltelefon som klager har benyttet i perioden (bilag 3), dokumentation for lægebesøg for klager og dennes søn (bilag 4) hvoraf det udtrykkeligt fremgår hvad patienten hedder (modsat hvad SKAT anfører i sin afgørelse).

Supplerende til denne dokumentation fremlægges nu omfattende billedemateriale med GPS-information omkring hvor og hvornår billederne er taget som sagen bilag 5.

Af sagens bilag 5 fremgår det udtrykkeligt, at klager har haft ophold i Danmark i den pågældende periode, idet klager også tidligere har forsøgt at forklare SKATs sagsbehandler, at denne boede hos sin bror [person3] og grundet manglende lønindkomst var forsørget af denne i den pågældende periode.

Det gøres således gældende, at det utvisteligt kan lægges til grund, at klager har haft ophold i Danmark i hele den pågældende periode og at dette yderligere vil kunne dokumenteres i form af vidneforklaringer.

Klager kan indkalde følgende vidner til dokumentation af hhv. ansættelsesforholdet og ophold i Danmark i den aktuelle periode i 2016:

1. [person1] (tidligere chef i [virksomhed4] spillehal i [by1])

2. [person5] (tidligere kollega)

3. [person3] (klagers bror)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således gældende,

at klager har haft ophold i Danmark i hele den pågældende periode,

at klagers henstand med lønudbetalingen godt nok ikke var sædvanlig, men trods alt var en realitet, at klagers løn både er indberettet til SKAT såvel som udbetalt til klager,

at klager tager kraftig afstand fra SKATs sagsbehandlers insinuationer og handlinger, og gør gældende, at disse handlinger meget vel kan påføre SKAT omfattende økonomisk såvel som personlig skade, som klager på nærværende tidspunkt tager forhold for at rejse selvstændigt erstatningssøgsmål angående,

at der ikke gælder en omvendt bevisbyrde for dokumentation af et lønmodtagerforhold i Danmark, men at SKAT må dokumentere sine anbringende om at klager ikke har haft ophold, eller reel ansættelse i Danmark såfremt dette skal kunne danne grundlag for en ændret skatteansættelse for indkomståret 2016.

at nærværende sag er anlagt for at begrænse den skade som SKATs sagsbehandler har forvoldt ved uretmæssigt at ændre klagers indkomstforhold på baggrund af en formodet mistanke om svindel, og klager således ikke kunne afvente

Landsskatterettens stillingtagen imens SKATs sagsbehandler aktivt anmeldte klager til andre myndigheder og dermed påfører klager en masse ekstra arbejde i forbindelse med afklaring af disse grundløse anmeldelser.

(...)”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”(...)

På vegne af klager i ovenstående sag skal jeg venligst anmode om at sagen behandles ved Landsskatteretten, og der gives mulighed for mundtlig fremmøde med klager, eller en repræsentant for klager.

(...)”

Landsskaterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, uafhængig om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Den skattepligtige indkomst omfatter både engangsindtægter og løbende indtægter, ligesom indtægten kan være både i form af penge eller andre aktiver af økonomisk værdi. Det følger af statsskattelovens § 4.

Løn- og honorarindkomst beskattes i medfør af statsskattelovens § 4, stk.1, litra c.

Klageren gør gældende, at have boet hos sin bror i perioden 1. januar 2016 til 1. juli 2016, idet klageren har haft begrænsede midler og derfor været forsørget af sin bror. Ydermere gør klageren gældende at have udført arbejde hos [virksomhed1] ApS i selv samme periode og begrunder den manglende månedlige lønudbetaling med henvisning til et bekræftelsesbrev mellem klageren og direktøren i [virksomhed1] ApS. Af dette brev fremgår det, at klageren først vil modtage løn i juli 2016 grundet selskabets likvide problemer.

Skattestyrelsen vurderer ikke, at klageren har haft ophold i Danmark i perioden 1. januar 2016 til 1. juli 2016 med henvisning til, at klageren har haft adresse i Norge, en begrænset aktivitet på klagerens konto, ligesom der ikke har været betalt husleje i den pågældende periode. Skattestyrelsen vurderer ikke, at klageren med billeder, telefonudskrifter og udskrifter fra Sundhed.dk har dokumenteret, at have udført arbejde hos [virksomhed1] ApS i den pågældende periode. Skattestyrelsen finder det usædvanligt, at udbetalingen af løn har fundet sted den samme dag som lønindberetningen, ligesom bekræftelsesbrevet og aftalen om den udskudte løn anses for usædvanlig.

Landsskatteretten finder, at ansættelseskontrakten, bekræftelsesbrevet på udbetaling af løn samt opsigelseskontrakten ikke i sig selv kan dokumentere et reelt og faktisk ansættelsesforhold og udført arbejde, jf. SKM2017.257.BR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren med det fremsendte billedmateriale, udskrifter af regnskabsspecifikation af telefonforbrug samt udskrifter fra Sundhed.dk har dokumenteret et fast ophold i Danmark samt udførelse af arbejde for [virksomhed1] ApS i perioden fra 1. januar 2016 til 30. juni 2016. Der lægges blandt andet vægt på, at materialet ikke dokumenterer et fast ophold og bopæl i Danmark, lige så lidt som det dokumenterer, at der er udført et arbejdet hos [virksomhed1]. Regnskabsspecifikationerne af telefonforbruget viser et forbrug af en telefon registreret til klagerens bror og kan derfor ikke anses som dokumentation for klagerens ophold i Danmark.

Endvidere lægger Landsskatteretten ved sin vurdering vægt på de oplysninger, der fremgår af klagerens konto i [finans1], hvor der blandt andet ses en begrænset aktivitet i perioden fra den 1. januar 2016 til den 4. juli 2016. Der ses ikke at blive betalt eksempelvis husleje eller indgå børn- og ungeydelse i denne periode, hvilket peger på, at klageren ikke har haft ophold i Danmark. Den 4. juli 2016 indbetales der et samlet beløb på 75.882 kr. af 6 indbetalinger, som registreres som lønoverførsel fra [virksomhed1] ApS. Fra den 4. juli 2016 ses det af kontoen, at der er en hyppigere aktivitet, hvor der betales en række udgifter og der sker flere udbetalinger. Denne aktivitet ses at falde sammen med, at klageren igen ændrer sin bopæl til Danmark den 1. juli 2016.

Landsskatteretten finder derfor samlet, at den indberettede indkomst på 95.460 kr. ikke er almindelig lønindkomst, men er skattepligtig honorarindkomst jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.