Kendelse af 07-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2019

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med et kontrolbesøg gennemgået selskabets regnskabsmateriale, herunder lønningsregnskab for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2017.

[person1] er direktør i selskabet og samlevende med [person2], som også er ansat i selskabet. [person2] arbejder ca. 40 timer om måneden for selskabet.

Udgifter til mad

SKAT konstaterede ved kontrolbesøget, at selskabet indkøbte mad.

Selskabet havde bogført nedenstående indkøb med angivelse af teksten ”Mad – ledermøder” på konto 3690 – Personaleomkostninger.

Indkomståret 2016

Indkomståret 2017

I forbindelse med kontrolbesøget oplyste [person1], at der var indkøbt mad ca. 1 gang om måneden i forbindelse med, at der blev arbejdet længe i selskabet.

Selskabet har efterfølgende indsendt en redegørelse til SKAT over hvert enkelt bilag, hvor det blandt andet oplyses, at maden er indkøbt i forbindelse med ledermøde, overarbejde, afsluttet bogføring, gennemgang af fakturaer m.v.

Selskabet har oplyst, at maden er indtaget enten i selskabets lokaler eller på [person1] og [person2]s private bopæl, og der er tale om mad, der er spist både på hverdage og i weekenden.

Gavekort

SKAT konstaterede i forbindelse med kontrolbesøget, at selskabet i indkomståret 2016 havde indkøbt et gavekort på 500 kr. i [...]. Beløbet var bogført på konto 3690 – Personaleomkostninger, bilag 1058.

Selskabet har overfor SKAT oplyst, at gavekortet var en julegave til [person3], som hun fik under sin sygemelding.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse, hvorefter selskabet pålægges at indberette yderligere løn med henholdsvis 7.178 kr. og 500 kr. for indkomståret 2016 og med 8.918 kr. for indkomståret 2017.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

”SKAT har i forbindelse med gennemgangen af bilag, der er bogført på konto 3690 – Personaleomkostninger konstateret, at selskabet har fratrukket udgifter til køb af ”Mad – ledermøder” til [person1] og [person2].

Direktør [person1] har oplyst, at [person2] er hans samlever. [person2] er ansat i selskabet og arbejder ca. 40 timer om måneden og [person1] arbejder fuld tid i selskabet.

Ved besøget oplyste direktør [person1], at der er indkøbt mad ca. 1 gang om måneden i forbindelse med, at der er arbejdet længe i selskabet.

Efterfølgende er der indsendt redegørelse over hvert enkelt bilag, hvor der bl.a. oplyses, at maden er indkøbt i forbindelse med ledermøde, overarbejde, afslutte bogføring, gennemgang af fakturaer m.v.

Maden er indtaget enten i selskabets lokaler eller på [person1] og [person2]s private bopæl og der er tale om hverdage eller lørdag/søndage.

Indkøb af mad er som hovedregel en privat udgift. Her har udgiften endvidere karakter af indkøb til almindelig privat bespisning af direktør og dennes samlever.

SKAT vurderer, at udgiften dækker en privat udgift for [person1] og [person2].

Der er bogført nedenstående indkøb af ”Mad – ledermøder, på konto 3690 – Personaleomkostninger, som SKAT anser værende privat udgift:

Indkomståret 2016

Indkomståret 2017

Det fremgår af Den juriske vejledning, afsnit C.A.3.1.1.1 følgende:

Hvad er løn?

Begrebet "løn" omfatter:

Alle, der i en kalendermåned i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde efter reglerne i skattekontrollovens § 7 og 7 A skal uden opfordring oplyse om beløbene til indkomstregistret. Se bekendtgørelse af lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Disse oplysninger skal bruges ved skatteligningen og skatteberegningen.

SKAT anser indkøb af mad til [person1] og [person2] som betaling af en privat udgift.

SKAT pålægger derfor selskabet, at foretage indberetning af beløbene til eIndkomst rubrik 13 med nedenstående beløb:

Selskabets betaling af private udgifter anses for løn og dermed A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1 og beløbet er bidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Selskabet skulle have trukket foreløbig skat i beløbet i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Selskabet har oplysningspligt jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1 og beløbet skal indberettes i henhold til Lov om et indkomstregister § 3, stk. 1.

SKATs kommentarer til selskabets bemærkninger

Da SKAT anser selskabets betaling af mad til ledelsen som en privat udgift, vil udgiften ikke blive omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.

SKAT giver selskabet medhold i, at bilag 192 for 2016 på 875 kr. ikke skal indberettes til eIndkomst (selskabets brev af 18. maj 2018).

For så vidt angår bilag 2647, fastholder SKAT at dette skal indberettes til eIndkomst.

SKAT fastholder således, at pålægge selskabet at foretage indberetning af beløbene til eIndkomst rubrik 13 med de beløb, der fremgår under pkt. 1.4.”

...

”Selskabet har efterfølgende oplyst, at det pågældende gavekort er en julegave til [person3].

Gaver i form af kontanter eller gavekort er skattepligtig arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.5.1 at såfremt jule-/nytårsgaverne ydes som gavekort eller kontanter, er gaverne skattepligtige, da det får karakter af en kontant løn. Er gavekortene udstedt til specifikke naturalier, kan gavekortet være skattefrit.

SKAT anser gavekortet på 500 kr. som yderligere løn til [person3], CPR-nr. [...] og SKAT pålægger selskabet at foretage indberetning af beløbet til eIndkomst i rubrik 13.

Der er tale om A-indkomst i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1 og bidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1.

Selskabet skulle have trukket foreløbig skat i beløbet i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Selskabet har oplysningspligt jf. skattekontrollovens § 7, stk. 1 og beløbet skal indberettes i henhold til Lov om et indkomstregistre § 3, stk. 1.

SKATs kommentarer til selskabets bemærkninger

Da det er [person3] der har modtaget et gavekort på 500 kr. i 2016, er det også [person3], der er rette indkomstmodtager.

SKAT fastholder efter modtagelse af indsigelse i brev af 9. maj 2018 og 18. maj 2018, at gavekortets værdi på 500 kr. beskattes hos [person3] og ikke hos [person1] og pålægger selskabet at foretage indberetning af beløbet til eIndkomst rubrik 13.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for SKATs afgørelse, hvorefter selskabet pålægges at indberette yderligere løn med henholdsvis 7.178 kr. og 500 kr. for indkomståret 2016 og med 8.918 kr. for indkomståret 2017.

Til støtte for påstanden har selskabet anført:

”Min kone og jeg er ansatte med en lav lønudbetaling som alle andre i min virksomhed, [virksomhed1] ApS. Vi bliver nu pålagt eindkomst, af mad vi har indtaget ifm mange timers overarbejde.

I selvsamme brev skriver i:

Disse goder som kan være stillet til rådighed af arbejdsgivere overvejende af hensyn til den ansattes arbejde er:

• Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning

• Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med overarbejde

• Fri avis til brug for arbejdet

• Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, f.eks. når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren

• Ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af LL § 16, stk. 4 (f.eks. kranbil), der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel. Se C.A.5.14.1.13 om særlige køretøjer

• Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter

• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse

• Frikort til offentlig befordring som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring og som anvendes privat ud over befordring mellem hjem og arbejde efter reglerne i LL § 9 C, stk. 7, om bortfald af befordringsfradrag

• Kreditkortordninger

• Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo.

Se C.A.5.7

BAGATELGRÆNSEN udgør i 2016 = 5.800 kr. i 2017 = 5.900 kr., og i 2018 = 6.100 kr.

Såfremt ovenstående grænse overskrides skal det fulde beløb selvangives af den ansatte. Jeg kan ikke se at følgende beløb overskrides.

Som i selv har adgang til at se, så var vores regnskaber ikke særlig prangende og der har ikke været penge til ekstra overarbejde til medarbejdere der skal aflønnes. Derfor arbejder vi selv ekstra hårdt for at holde snuden over vandet, i aften og nattetimer. Så vi kan undgå at skulle afskedige medarbejdere.

Udover det har jeg i et brev, bedt jer om i venligst vil pålægge mig de 500 kr. vedr. bilag 1058

Vedr. bilag 1058 – skal i ikke berette noget på [person3]. Eftersom det er VORES FEJL, at vi under hendes sygdom har givet hende en gave, som tilsyneladende er forbudt. Så må i pålægge de 500 kr. til undertegnede. Så smålig og ussel, kan jeg ikke tillade mig at være.

Jeg forstår ikke hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Det er jo mig der har lavet en fejl, jeg kan selvfølgelig give [person3] de 500 kr. privat.

Det hele tenderer som en personlige hezt.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal ske beskatning af den samlede skattepligtige indkomst, uanset fremtrædelsesform. Det følger af statsskattelovens § 4.

Der skal ske beskatning af økonomiske fordele, der har en anden form end penge, herunder sparet privat forbrug. Det følger af ligningslovens § 16.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1.

Beløb, der anses for løn er arbejdsmarkedsbidragspligtige. Det følger af arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.

Udgifter til mad

Selskabets direktør [person1] har forklaret, at udgifterne til mad vedrører mad, som han har indtaget sammen med sin samlever [person2] i forbindelse med ledermøder, overarbejde, afsluttet bogføring m.v.

Selskabet har afholdt udgifter til mad ca. en gang per måned, og maden er indtaget i selskabets lokaler eller på direktøren [person1]s og hans samlevers private bopæl.

[person2] arbejder på deltid i selskabet og direktør [person1] har oplyst, at hun arbejder ca. 40 timer per måned. Henset til det lave timetal lægger Landsskatteretten til grund, at hun har overarbejde i begrænset omfang.

Udgiften til mad anses for en privat udgift, henset til at maden er indtaget af direktør [person1] og hans samlever [person2], og at maden er indtaget på deres private bopæl samt at maden ikke alene er indtaget i forbindelse med overarbejde, men i forskellige forbindelser herunder i forbindelse med ledermøder, overarbejde, afsluttet bogføring m.v.

De afholdte udgifter til mad anses herefter for yderligere løn, der er skattepligtig A-indkomst. Det følger af kildeskattelovens § 43.

Arbejdsgivere har pligt til at indberette løn til indkomstregistret. Det følger af skattekontrollovens § 7 og af indkomstregisterlovens § 3.

Selskabet pålægges at indberette yderligere løn med 7.178 kr. for indkomståret 2016 og med 8.918 kr. for indkomståret 2017.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Gavekort

Julegaver fra en arbejdsgiver i form af naturalier beskattes ikke, såfremt værdien af julegaven ikke overstiger 800 kr. (2016-niveau). Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, 4. pkt.

Selskabet har indkøbt et gavekort på 500 kr. i [...], til [person3], som er ansat i selskabet. Hun fik gavekortet i julegave, under sin sygemelding.

Gavekort kan anvendes i [...]. Der er dermed ikke tale om et gavekort, som alene kan anvendes til køb af nærmere specificerede produkter fra en bestemt udbyder. Landsskatteretten finder derfor ikke, at gavekortet kan anses for en julegave i form af naturalier, men finder at gavekortet kan sidestilles med kontant løn.

Gavekortet anses herefter for yderligere løn, der er skattepligtig A-indkomst. Det følger af kildeskattelovens § 43.

Arbejdsgivere har pligt til at indberette lønnen til indkomstregistret. Det følger af skattekontrollovens § 7 og af indkomstregisterlovens § 3.

Selskabet pålægges at indberette yderligere løn med 500 kr. for indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.