Kendelse af 07-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er på 30,5739 ha, hvoraf ca. 20 ha drives med græs, det resterende areal består af skov og eng. Endvidere er der egen træningsbane til heste på ejendommen. Der er tre driftsbygninger på henholdsvis 76 m², 250 m² og 310 m².

Ejendommen drives med stutteri, med opdræt af løbsheste, opstaldning af fremmede heste, salg af hø og deltagelse i hestevæddeløb. Ifølge SKATs oplysninger er virksomheden påbegyndt pr. 19. maj 1983, mens repræsentanten oplyser, at klageren siden 1987 har drevet stutterivirksomhed fra ejendommen.

Klageren ejer endvidere to udlejningsejendomme, [adresse2] (kun i 2011) og [adresse3], begge vurderet som beboelse. SKAT anser ikke disse virksomheder for at være en del af landbrugsvirksomheden.

Klagerens to børn deltager aktivt i virksomheden. Datteren er i 2013 uddannet dyrlæge med speciale i heste, og der er derfor kun begrænset brug for udefrakommende dyrlæger ud over udgifter til medicin, røntgenundersøgelser og hospitalsophold. Sønnen træner heste, er travkusk og kører langt hovedparten af løbene.

Klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultat af virksomheden fra 1983 til 2013 (i resultatet indgår lejeindtægter fra udlejningsejendommene):

Endvidere har klageren selvangivet resultater på -117.693 kr. i indkomståret 2014, på -45.802 kr. i indkomståret 2015 og på -192.504 kr. i indkomståret 2016.

Af regnskaberne for 2011-2016 kan udledes følgende vedrørende stutteri- og væddeløbsvirksomheden:

Der er under sagens behandling fremlagt følgende budget for 2016 til 2019:

Virksomhedens heste er i regnskaberne for 2011-2016 medtaget til følgende værdier:

Klageren har i 2014 og 2015 anvendt kapitalafkastordningen, mens klageren i 2016 har anvendt virksomhedsordningen.

SKAT har ved særskilt afgørelse, der ligeledes er påklaget til Landsskatteretten, nægtet fradrag for underskud for indkomstårene 2011-2013. Der har under denne sags behandling været afholdt syn og skøn, jf. skatteforvaltningslovens § 47. Som syns- og skønsmand har været udmeldt Seniorrådgiver [person1], [Institut], [...], [Universitet], som har afgivet sin syns- og skønserklæring den 20. april 2017.

Af syns- og skønserklæringen fremgår blandt andet følgende:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af stutterivirksomheden beliggende [adresse1], [by1], og den driftsform, under hvilken stutteriet blev drevet i 2011, 2012 og 2013, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygninger og arealer, den anvendte arbejds- og kapitalindsats samt stutteriets resultater i årene 2011-2013 og frem til i dag.

Svar på spørgsmål 1:

Stutterivirksomheden bliver drevet af [person2] og [person3] på ejendommen [adresse1]; [by1]. Ejendommen er en landbrugsejendom på 31 ha. Der er på ejendommen også træningsstalden [virksomhed1] og [virksomhed2]

Stutteriet blev grundlagt i 1987, hvor der blev indkøbt 2 avlshopper fra [virksomhed3], der begge havde [x29] som far. Det har fra starten været målet at opbygge en bestand af kvalitetstravheste, hvor stutterivirksomheden er baseret på opdræt af løbsheste både til brug i træningsstalden ”[virksomhed1]” og til videresalg til tredjemand.

Stutteriet har i perioden 2011-2015 haft en grundstamme på 4 – 5 avlshopper og der er i gennemsnitsnit avlet 2 – 3 føl om året. Hestene passes i fællesskab af [person3] og [person2] og driften er indrettet rationelt med mindst muligt dagligt arbejde. Hestene er på fold hele døgnet bortset fra når de får det daglige tilskudsfoder, det er så også her, at hestene håndteres og tilses for småskader og andet. Der er to ”løsdrifts” stalde ude på foldene, hvor hestene kan gå i læ. Det er et væsentligt mål for stutteridriften at opdrætte mentalt og fysisk stærke og robuste heste.

Udover hestene har der også på ejendommen været en mindre besætning af kødkvæg, denne blev dog afviklet i 2014.

Der forefindes en træningsbane på ejendommen. Træningen af hestene varetages dels af eksterne trænere, dels af [person2] og [person3]s børn, [person4] og [person5], der i fællesskab udarbejder træningsplaner, foderplaner m.v. for den enkelte hest. Ligeledes tilkører de i fællesskab hestene med line og vogn. Til nogle af væddeløbene har [person4] og [person5] selv været kuske mens der i andre løb bruges eksterne kuske.

Staldanlægget er beliggende i særdeles velholdte ældre bygninger og indeholder 9 store gode bokse, i den udstrækning der er ledig kapacitet udlejes der bokse. Der er også 2 ”løsdrifts stalde” placeret ude på foldene. Der forefindes desuden et nyere maskinhus opført i 1991 der delvist udlejes.

I tilknytning til stalden er der vandskridtbånd, skridtbånd, løbebånd (40 km/t) vibrationsbånd m. solarium indendørs vaskeplads samt solarium som kan lejes af eksterne mod en fast timepris. Det er også muligt at få ”patienterne” opstaldet hvis der er tale om en længerevarende behandling. Dette sker gennem [virksomhed2].

Vandskridtbåndet som havde en købspris på 500.000 kr. blev leaset i 2009 kr. på en 6 årig leasing kontrakt med 72 månedlige ydelser. [person3] valgte ved udgangen af leasingperioden at købe vandskridtbåndet for 50.000 kr. Da leasingydelser i driftsmæssig forstand består af en leje svarende til leasingselskabets afskrivninger på aktivet samt en variabel rente, vil der i driftsregnskabet kun blive medtaget lejen/afskrivningerne af aktivet svarende til 450.000 kr.

[person3] varetager den daglige vedligeholdelse af skridt- og løbebånd m.v., vedligeholdelsen består hovedsageligt af daglig smøring samt generel kontrol. Der er tegnet maskinkasko på vandskridtbåndet og løbebåndet (40 km/t).

Med hensyn til vandskridtbåndet er der nu lavet en samarbejdsaftale med virksomheden [virksomhed4] om anvendelse af vandskridtbåndet. [virksomhed4] forestår udlejning og drift af vandskridtbåndet og [person3] får 300 kr. hver gang vandskridtbåndet er udlejet. Dog kan [person3] anvende vandskridtbåndet vederlagsfrit til egne heste.

Ca. 20 ha af arealet drives med græs hvor en del er varigt græs og en del omlægges efter behov. Græsmarkerne anvendes dels til afgræsning og dels til høslæt. Den resterende del af arealet er eng og skov, hvor der årligt fældes brænde til en skønsmæssig værdi af 5 -6.000 kr. årligt.

”Maskinparken” består bortset fra en større nyere traktor og en brakpudser, af ældre velholdte maskiner og er hovedsageligt indrettet på drift og pasning af græsmarkerne samt vedligeholdelse af træningsbanen mm., dette forestås af [person3]. Slåning, vending/sammenrivning samt presning af hø fortages af maskinstation. Efter at kvæg besætningen er afviklet kan der nu sælges hø for i størrelsesordenen 25.000 kr. årligt.

Den større traktor udlejes i et vist omfang.

Besætningen omfattede med udgangen af 2015 fire avlshopper ([x1], [x3], [x5] og [x8]), fem ungheste ([x7], [x10], [x13], [x15] og [x18]), en plag ([x20]), og to føl ([x21] og [x22]). De 6 ungheste havde en samlet statusværdi på 1.235.000 kr. Der er ikke sket salg af heste i år 2016 (mens der er budgetteret med salg for 90.000 i 2017). Iflg. Bilag 20 er der midlertidigt ”udlejet” hopper i 2016/17, hvor [person3] er sikret 1 føl i 2017.

I den nedenstående tabel 1 er vist udviklingen i det økonomiske resultat for stutterivirksomheden i perioden 2011 til 2015 baseret på skatteregnskaber.

De årlige driftsmæssige afskrivninger for maskiner og inventar er beregnet med en afskrivningstid på 10 år. Den anslåede driftsmæssige værdi af maskiner og inventar er på 450.000 kr. frem til 2013, hvor der er udskiftet en traktor, efterfølgende er værdien anslået til 500.000 kr.

De årlige driftsmæssige afskrivninger for bygningerne er vurderet til 27.000. Bygningerne er særdeles velholdte og solide, så der regnes med en afskrivningstid på 50 år.

Der er i den økonomiske oversigt ikke medtaget økonomiske resultater i perioden 2011 til 2015 fra udlejningsejendommene beliggende ”[adresse4]” og ”[adresse2]” (alene for så vidt 2011), da de ikke anses for at være en del af stutteridriften.

Tabel 1: [person3] og [person2] – resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn, (kr.)

Der blev i 2011 solgt 4 heste hvor den dyreste ([x30]) blev solgt til 65.000 kr. I 2012 og 2013 er der i hvert af årene solgt 1 hest mens der i 2013 også døde 2 heste (uden erstatning). I årene 2014 og 2015 er der hvert år solgt 2 heste. Der er i 2016 og 2017 ikke solgt heste men udlejet avlshopper (som en del af aftalen er [person3] sikret et føl i 2017) derved slipper [person3] for ”drifts” omkostningerne til hopperne. Samlet set er der sket et fald i solgte heste fra 109.400 kr. i 2011 til 16.000 i 2013 hvorefter det steg til 64.300. kr. i 2015. Den ene af de to heste der døde i 2013 var [x4], der har været stutteriets mest vindende traver til dato, hesten var ikke forsikret da det var vurderet at den meget dyre forsikring ikke stod i forhold til risikoen.

Opdrætter og løbspræmier er i perioden faldet fra 341.500 kr. i 2011 til 65.591 kr. i 2015. En væsentlig del af faldet skyldes [x4]s død i 2013.

Efter indregning af statusændringer og omsætning fra kødkvæg er det samlede indtjeningsbidrag faldet fra 597.000 kr. i 2011 til 376.385 kr. i 2015.

Resultatet af primær drift er steget fra -224.859 kr. i 2011 til 68.340 kr. 2015.

Resultatet efter driftsmæssige afskrivninger men før driftsherreløn og renter har været negativt i hele perioden, men er dog forbedret væsentligt i 2015.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes vurdere, om stutterivirksomheden i 2011, 2012 og 2013 ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform.

Svar på spørgsmål 2:

Det er vurderingen at stutteri virksomheden i perioden 2011 - 16 har været drevet fuldt professionelt set ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse under en for den pågældende ejendom sædvanlig driftsform.

Opdræt af travheste og deltagelse i løb er altid forbundet med en vis risiko. Hvis man virkelig ønsker at være i toppen kræver det avlsmateriale af høj klasse og en meget stor indsats for at opdrætte fysik såvel som mentalt robuste heste.

Man har i stutterivirksomheden satset en del på at kunne træne og genoptræne mindre skader (som der ofte kan forventes at forekomme ved intensiv brug). Der er således investeret i forskellige skridt- og løbebånd til træning og genoptræning af skadede heste, hvor især et vandskridtbånd er en stor investering. Der er således tale om væsentlige investeringer for et mindre stutteri som der her er tale om. Man valgte da også i 2013 at oprette [virksomhed2], hvor træningsmateriellet udlejes til eksterne kunder. I forbindelse med træning/genoptræning kan hestene opstaldes i kortere eller længere tid. [virksomhed2] byggede især på udlejning af vandskridtbåndet og skulle drives af [person2]. [person2] fik imidlertid en hjerneblødning og kunne derfor i en længere periode ikke drive [virksomhed2] og samtidig havde [person3] af tidsmæssige årsager ikke mulighed for at tage over.

[person2] er nu i stand til at drive trænings centret igen. Samtidig har vand løbebåndet i et længere tidsrum været ude af drift som følge af en knækket aksel som efter længere tids forhandling blev accepteret som en forsikrings skade.

[person4] og [person5] forestår en stor del af træningen af hestene men der bruges, som det er normalt indenfor travsporten også eksterne trænere.

Spørgsmål 3:

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes skønsmanden besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 3.1:

Var driften i 2011, 2012 og 2013 præget af specielle forhold, således at disse år ikke kan karakteriseres som typiske driftsår?

Svar på spørgsmål 3.1:

[x4], som var stutteriets mest vindende hest døde af tarmslyng i 2013. Dette havde stor betydning for såvel driften som indtjeningen i en periode.

[person2] blev også i perioden syg på grund af en hjerneblødning og kunne ikke stå for driften af vandskridtbåndet hvilket betød at den forventede indtjening herfra har manglet i en længere periode. [person2] er nu kommet sig og kan igen deltage i stutteriets drift.

Kvægbesætningen blev afviklet i 2014 hvilket har betydet en væsentlig nedgang i tilskud som følge af bortfald af slagtepræmier.

Spørgsmål 3.2:

Har stutterivirksomheden i senere år ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 2 været drevet på en forsvarlig og for stutterivirksomheder af denne karakter sædvanlig måde?

Svar på spørgsmål 3.2:

Det er vurderingen at stutteri virksomheden har været drevet fuldt professionelt i de seneste år og at der har været fokus på en optimering af driften.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes vurdere, om stutterivirksomheden, med den af [person3] i 2011-2013 valgte driftsform, kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald bedes skønsmanden oplyse inden for hvilken tidshorisont.

Svar på spørgsmål 4:

Der er som et bilag 14 fremlagt et resultatbudget for stutterivirksomheden. Resultatbudgettet viser et positivt resultat før afskrivninger på 135.400 kr. i 2017 stigende til 165.400 kr. i 2019.

Som det fremgår af kommentarerne til budgettet er der foretaget en optimering af både indtægts og udgiftssiden.

Der budgetteres med et salg af heste på 90.000 kr. i 2017 og 120.000 kr. i 2018 og 2019. Der har ikke været solgt heste til de beløb siden 2011 men besætningen omfattede med udgangen af 2015 fire avlshopper ([x1], [x3], [x5] og [x8]), fem ungheste ([x7], [x10], [x13], [x15] og [x18]), en plag ([x20]), og to føl ([x21] og [x22]) så der er rimelige muligheder for gode salg.

Der budgetteres også med præmiepenge på 100.000 kr. for årene 2017 til 2019. Hestene ”[x8]” og, ”[x7]” har allerede klaret sig godt på banerne, så der burde være rimelige muligheder for at nå op i nærheden af dette beløb.

Opstaldning (56.000 kr.), udleje af maskinhus (35.000 kr.) er budgetteret væsentligt højere end tidlige. Med stutteriets beliggenhed – nærhed til [by1] vurderes opstaldning på 56.000 kr. absolut realistisk. Det må antages at der er en aftale om udlejning af maskinhus. Der budgetteres samlet med en indtjening godt 400.000 kr. årligt.

På udgiftssiden budgetteres der med variable omkostninger på 110.000 kr. og faste omkostninger på 148.000 kr.

De variable omkostninger er budgetteret til 110.000 kr. hvilket er væsentligt lavere end i de foregående år, men en del af de lavere omkostninger skyldes formentligt at kreaturerne er afviklet. Kapacitetsomkostningerne ligger på niveau med kapacitetsomkostningerne i 2015 hvor der var et væsentligt fald i forhold til de tidligere år.

Budgettet medtager ikke driftsmæssige afskrivninger der vurderes at være på 77.000 kr. årligt, dette kan dog med god margen rummes indenfor det budgetterede resultat på 165.400 kr. i 2018 og 2019.

Budgettet forekommer rimeligt robust med en ”buffer” på 75 – 80.000 kr. Det er således vurderingen at der forudsat en fortsat stram omkostningsstyring vil kunne opnås et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn senest i 2018.

... ...

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold, han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål har tillagt særlig betydning.

Der er ved besvarelse af de stillede spørgsmål blevet anvendt materiale fra [virksomhed5] samt vurderinger på baggrund af besigtigelsen af stutteriet ved syns- og skønsforretningen.

Spørgsmål fra modpart 1 skal anføres fortløbende og være litreret således: IA, IB, IC osv. Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål.

Spørgsmål IA:

Skønsmanden bedes besvare spørgsmål 4 igen men med den forudsætning, at der ved vurderingen ikke medtages indtægterne i 2011 til 2015 fra udlejningsejendommene beliggende ”[adresse4]” og ”[adresse2]” (alene for så vidt 2011), fra hvilke der er medtaget henholdsvis kr. 71.223 (2011), kr. 48.336 (2012), kr. 49.392 (2013), kr. 54.686 (2014) og kr. 47.999 (2015).

Svar på spørgsmål IA:

Der er i den økonomiske oversigt ikke medtaget økonomiske resultater i perioden 2011 til 2015 fra udlejningsejendommene beliggende ”[adresse4]” og ”[adresse2]” (alene for så vidt 2011), da de ikke anses for at være en del af stutteridriften. (besvarelse spørgsmål 1).”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 168.729 kr. for indkomståret 2014, på 93.801 kr. for indkomståret 2015 og på 205.645 kr. for indkomståret 2016, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Endvidere har SKAT ikke godkendt, at klageren kan anvende kapitalafkastordningen for indkomstårene 2014 og 2015, samt anvende virksomhedsordningen i 2016.

SKAT har godkendt, at klageren kan fradrage udgifter til ejendomsskatter på 7.349 kr. for indkomståret 2014, på 7.829 kr. for indkomståret 2015 og på 8.406 kr. for indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er vores opfattelse, at din virksomhed kan opdeles i flere driftsgrene – dels driften af ejendommen [adresse1] og dels udleje af ejendommene [adresse2] og [adresse3], der begge er vurderet som beboelse.

Består virksomheden af flere driftsgrene, kan virksomhedens samlede resultat ifølge praksis opdeles på de enkelte driftsgrene og resultaterne kan herefter bedømmes og beskattes hver for sig.

Som eksempel herpå kan nævnes Vestre Landsrets dom af 15.12.2010 (SKM 2011.30.VLR) – om opdeling af virksomhedens resultat – hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsdriften.

Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksomhed er det endvidere, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori det bl.a. tillægges betydelig vægt, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet).

Det accepteres normalt, at en virksomhed i en opstartsfase har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at virksomheden ikke er rentabel.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for årene 2014, 2015 og 2016.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Der kan her henvises til Vestre Landsrets dom gengivet i SKM 2010.109, hvoraf det fremgår, at der må tages udgangspunkt i den konkrete drift i de omhandlede år, uanset at der i efterfølgende år er tilsigtet en omlægning af driften.

Det kan konstateres at de budgetterede overskud ikke har holdt stik, idet der er selvangivet underskud efterfølgende.

Sammenfattende er det vores opfattelse, at driften af din stutteri- / landsbrugsvirksomhed ikke har været tilrettelagt på en sådan rentabel måde i årene 2014 - 2016, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Der er således selvangivet samlede underskud vedr. driften på i alt -5.367.952 kr. i årene 1983 - 2016.

Da din virksomhed ikke anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, kan fradrag for underskud vedr. landbrug / stutteri i 2014, 2015 og 2016 herefter ikke godkendes.

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der kan dog godkendes fradrag for erhvervsmæssige ejendomsskatter, jf. nedenfor.

Virksomhedsskatteordningen

Du har i forbindelse med indberetningen af dine selvangivelser for 2014 og 2015 tilkendegivet, at du ønsker beskatning efter reglerne i kapitalafkastordningen, og efter virksomhedsskatteordningen i 2016.

Virksomhedsordningen / kapitalafkastordningen kan anvendes, når der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Dette fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, samt virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 1.

På det foreliggende grundlag er det SKAT´s opfattelse, at driften af ejendommen [adresse1] (stutteri m.v.) ikke kan anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i 2014, 2015 og 2016.

Kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen kan derfor ikke anvendes vedr. denne virksomhed.

Der er valgt beskatning efter virksomhedsordningen jf. virksomhedsskattelovens afsnit I for indkomståret 2016 som også indeholder driften af udlejningsejendommen [adresse4]..

Virksomhedsskatteloven

§ 1 omhandler hvem der kan anvende virksomhedsordningen

§ 2 stk. 1 omhandler regnskabskrav.

§ 2 stk. 2 omhandler omvalgsmulighed for virksomhedsordning

§ 11 omhandler rentekorrektion

§ 22a omhandler kapitalafkastordningen

Skatteforvaltningsloven

§ 30 omhandler selvangivelsesomvalg.

Da driften af [adresse1], ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, kan den, jf. virksomhedsskattelovens § 1 ikke indgå i virksomhedsordningen.

Det er jf. virksomhedsskattelovens § 2 stk. 1 en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Driften af [adresse5] og driften af udlejningsejendommen [adresse4] indgår i et fælles regnskab for indkomstårene 2016. Da det kun er driften af [adresse4], der anses for erhvervsmæssigt drevet, mangler der reelt en opdeling mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien. Derfor opfylder udlejningsejendommen [adresse4] ikke betingelserne for at blive beskattet efter virksomhedsordningen.

Beskatningen efter virksomhedsordningen for 2016 vedr. udlejningsejendommen [adresse4] slettes.

Såfremt der udarbejdes og indsendes et særskilt regnskab med specifikationer til virksomhedsordningen (indskudskonto ved indtræden/ultimo, kapitalafkastgrundlag ved indtræden/ultimo og overskudsdisponering, hvor virksomhedens resultat sammenholdes med hævninger i virksomheden), der alene omfatter udlejningsejendommen [adresse4], vil du kunne blive beskattet efter virksomhedsordningen for denne virksomhed.

Kapitalafkast kan dog godkendes vedr. udlejningsejendommen [adresse3], men ikke vedr. ejendommen [adresse2], idet [adresse2] ikke er udlejet i 2014, 2015 og 2016.

Ifølge de indsendte regnskaber kan kapitalafkastet beregnes således:

2014: 2 % af 800.000 kr. = 16.000 kr.

2015: 1 % af 800.000 kr. = 8.000 kr.

2016: 1 % af 800.000 kr. = 8.000 kr.

Lovhenvisninger

Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 1 – stk. 7, som omhandler beregning af kapitalafkast i kapitalafkastordningen.

Fradrag for ejendomsskatter

Det er vores opfattelse, at du som udgangspunkt kan fratrække den del af ejendomsskatterne, som ikke kan henføres til stuehuset med tilhørende grund og have.

Der henvises til ligningslovens § 14, stk. 1 og stk. 2, samt den juridiske vejledning, afsnit C.H.3.2.3.2.

Der kan desuden henvises til SKM 2006.94.LSR, hvor landsskatteretten anså et landbrug for ikke erhvervsmæssigt drevet.

Fradrag for underskud af virksomhed blev derfor ikke godkendt.

Alligevel kunne der godkendes fradrag i kapitalindkomsten for den del af ejendomsskatterne, som ikke vedrørte stuehus med tilhørende grund og have.

Ejendomsskatter godkendes fratrukket i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2.

Der godkendes herefter følgende fradrag:

2014 = 7.349 kr.

2015 = 7.829 kr.

2016 = 8.406 kr.”

Skattestyrelsen har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”Skatteankestyrelsen indstiller at SKATs afgørelse skal stadfæstes. Skatteankestyrelsen anfører blandt andet i sin indstilling at klagers landbrugsvirksomhed ud fra en konkret vurdering ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår. Skattestyrelsen er enig heri.

For stutterier gælder, at de normalt må anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis driften ud fra en teknisk landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Indledningsvis bemærker Skattestyrelsen, at det i SKATs afgørelse i sagen er anført, at SKAT ikke betvivler de faglige forudsætninger hos klager, klagers hustru og klagers børn, ligesom SKAT ikke betvivler, at stutteriet har været drevet på en seriøs måde.

Skattestyrelsen bemærker endvidere, at klager for indkomstårene 1983 - 2013 har selvangivet et samlet skattemæssigt resultat vedrørende driften på i alt -4.899.777 kr. (underskud), og heri er modregnet mindre overskud i 1998 (på 17.394 kr.) og 2001 (på 36.987 kr.).

Indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er det 32., 33., og 34. driftsår siden opstarten i 1983. Klager har selvangivet resultater på -117.693 kr. i indkomståret 2014, på -45.802 kr. i indkomståret 2015 og på -192.504 kr. i indkomståret 2016.

Virksomheden har dermed givet et sammenlagt underskud på i alt -5.367.952 kr. siden opstarten i 1983, (heri modregnet mindre overskud i 1998 og 2001).”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 168.729 kr. for indkomståret 2014, på 93.801 kr. for indkomståret 2015 og på 205.645 kr. for indkomståret 2016.

Endvidere er der nedlagt påstand om, at kapitalafkastordningen kan anvendes for indkomstårene 2014 og 2015, og at virksomhedsordningen kan anvendes for 2016.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”ANBRINGENDER

Det gøres helt overordnet gældende, at den af [person3] drevne stutterivirksomhed/væddeløbsstald i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor der bør indrømmes fradrag for underskud i virksomheden i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte for, at der er tale om et erhvervsmæssigt drevet stutteri i skattemæssig henseende, gøres det for det første gældende, at stutterivirksomheden blev drevet sædvanligt og forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse.

For det andet gøres det gældende, at stutterivirksomheden på sigt vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renteudgifter og driftsherreløn.

• • • • ••

Der gælder for deltidslandbrug en særlig praksis vedrørende fradragsret for underskud. Denne særlige ligningspraksis er i Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.1.3.2.1 "Deltidslandbrug. Afgrænsningen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed" beskrevet således:

"Praksis kan tages som udtryk for, at en egentlig landbrugs­ ejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæs­sigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

Som det fremgår af ovenstående uddrag fra Den juridiske vejledning 2018-1, gælder der på deltids-landbrugsområdet den særlige praksis, at det skattemæssige underskud ved driften kan fratrækkes, såfremt det kan godtgøres, at følgende to betingelser er opfyldt:

Den særlige praksis, der gælder for deltidslandbrug, finder tillige anvendelse ved vurderingen af, om stutterivirksomheder kan anses for erhvervsmæssigt drevet, jf. Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.C.1.3.2.2, hvor der underdel overskriften "Stutterier" blandt andet anføres følgende:

"Ved et stutteri forstås en virksomhed, der avler og opdrætter heste med henblik på videresalg.

Ved vurderingen af, om et stutteri anses for at være erhvervsmæssigt drevet, lægges vægt på, om

Vurderingen svarer til den vurdering, der skal foretages, når det skal vurderes, om en landbrugsejendom kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Se afsnit C.C. 1.3.2.1 om deltidslandbrug.

Når driftsresultatet skal vurderes, ses på resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, jf. Landsskatterettens bemærkninger, som er refereret i et bifag til dommen SKM2009. 45.BR, der omtales nedenfor.

Et stutteri kan således ikke frakendes sin erhvervsmæssige karakter, alene fordi virksomheden har givet underskud i en årrække, og der kun har været tale om et beskedent antal avlsheste."

At den særlige praksis på deltidslandbrugsområdet også er gældende for stutteri­ virksomheder, er præciseret ved SKATs styresignal af den 28. april 2011, offentliggjort i SKM2011.282.SKAT, hvor SKAT ved omtalen af stutterivirksomheder bl.a. anfører følgende:

"De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, gælder også for stutterier og væddeløbsstalde. Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der inden for disse områder har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, og Skatteministeriet har derfor besluttet at ud­ sende dette styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingen skal foretages.

...

Der lægges således vægt på, om virksomheden drives teknisk­ fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække."

Såfremt disse ovenfor anførte betingelser er opfyldte, gælder der således en for­ modning for, at stutterivirksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvilket vil sige, at der er tale om en erhvervsvirksomhed, hvor et eventuelt underskud kan fratrækkes i ejerens indkomstopgørelse.

På baggrund af den ovenfor anførte praksis på deltidslandbrugsområdet, der tillige gælder for stutterivirksomheder, gøres det gældende, at den af [person3] drevne stutterivirksomhed opfylder de to ovennævnte betingelser for at kunne anses for værende erhvervsmæssigt drevet, hvorfor der skal indrømmes fradrag for det realiserede underskud i indkomstårene 2014-2016.

Det gøres nærmere gældende, at den foreliggende skønserklæring klart under­ støtter vores opfattelse af, at [person3]s stutterivirksomhed er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i de omhandlede indkomstår.

Skønsmanden har således for det første fastslået, at det er hans klare vurdering, at stutterivirksomheden ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform.

Derudover har skønsmanden for det andet fastslået, at det er hans vurdering, at virksomheden, vil kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Skønserklæringen er udarbejdet på baggrund af en besigtigelse af ejendommen og en gennemgang af regnskabsmateriale m.v., jf. bilagsfortegnelsen side 4-5 i skønsrapporten. Det gøres gældende, at denne fagkyndige vurdering bør lægges til grund ved afgørelsen af skattesagen, og at [person3]s stutterivirksomhed dermed bør anerkendes som værende en erhvervsmæssigt drevet virksomhed i skattemæssig henseende.”

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

I sagen har der været udmeldt syn og skøn til bedømmelse af, hvorvidt driften var tilrettelagt teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og til bedømmelse af, hvorvidt rentabilitetskravet var opfyldt. Det gøres gældende, at skønsmandens konklusioner skal tillægges afgørende betydning ved afgørelsen af sagen henset til, at skønsmanden har besigtiget ejendommen og efterfølgende gennemgået alt relevant bilagsmateriale vedrørende virksomheden efter forudgående aftale mellem parterne.

I forhold til forsvarlighedskravet konstaterede skønsmanden efter en besigtigelse af ejendommen, at:

"Det er vurderingen, at stutteri virksomheden i perioden 2011- 16 har været drevet fuldt professionelt set ud fra en teknisklandbrugsfaglig bedømmelse under en for den pågældende ejendom sædvanlig driftsform."

Også i forhold til rentabilitetskravet var skønsmanden af den opfattelse, at dette krav var opfyldt for [person3] s vedkommende, jf. besvarelsen af spørgsmål 4:

"Det er således vurderingen at der forudsat en forsat stram omkostningsstyring vil kunne opnås et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn senest i 2018."

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse henvises der imidlertid til, at den udarbejdede skønserklæring ikke kan tillægges afgørende vægt i vurderingen af virksomhedens rentabilitet. Der er i den forbindelse henvist til, at " ... skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 4 har lagt vægt på de forhold, der gjorde sig gældende i virksomheden efter omlægningen af virksomheden og ikke forholdene i de påklagede indkomstår."

Det gøres gældende, at skønsmanden netop har taget udgangspunkt i driftsformen i de påklagede indkomstår, jf. formuleringen af spørgsmål 4, hvor skønsmanden anmodes om at tage udgangspunkt i "... den af [person3] i 2011-2013 valgte driftsform."

Hovedformålet med driften af virksomheden har siden opstarten været hestestutteri og ikke opdræt af kreaturer og salg af hø, hvilket også fremgår af regnskaberne fremlagt som bilag 10-13 samt bilag 21 og 26.

Skatteankestyrelsen er videre af den opfattelse, at tabet af hesten [x4] i 2013 ikke kan anses som en ekstraordinær omstændighed, idet dødsfald i besætningen ifølge Skatteankestyrelsen må anses for en almindelig driftsrisiko. Denne vurdering er i direkte modstrid med skønsmandens opfattelse. Skønsmanden anfører således i skønsrapporten af den 20. april 2017, at tabet af [x4] havde stor betydning for såvel driften som indtjeningen i en periode.

Det gøres gældende, at tabet af en løbshest, som af mange er blevet anset som en af dansk travsports bedste heste gennem 00-erne, ikke kan betegnes som en almindelig driftsrisiko, men derimod i overensstemmelse med skønsmandens vurdering må betegnes som en ekstraordinær omstændighed.

Også [person2] s pludselige fravær fra stutterivirksomheden på grund af sygdom har ifølge skønsmanden betydet, at de omhandlede indkomstår ikke kan betegnes som typiske driftsår, jf. besvarelsen af spørgsmål 3.1. Også dette forhold har Skatteankestyrelsen imidlertid valgt at se bort fra, jf. forslaget side 22, 6. afsnit. Det gøres gældende, at også dette forhold er et anse som en ekstraordinær omstændighed, der skal tages i betragtning ved vurderingen af resultatet i stutteriet.

I forhold til kreaturerne er det korrekt, at besætningen blev solgt i 2014, men det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der fandt en egentlig omlægning af driften sted, idet hovedaktiviteten i form af stutteridrift fortsatte. Såfremt Skatteankestyrelsens synspunkt skal følges, hvorefter der fandt en omlægning sted i 2014, da må der også være tale om opstart af en ny aktivitet i form af produktion af hø, da det var en følge af afviklingen af kreaturholdet, at man i stedet brugte arealet til produktion af hø. Man kan således ikke på den ene side sige, at der var tale om en omlægning i form af en afvikling, hvorfor der ikke var tale om en opstartsfase, når faktum er, at den ene aktivitet (kreaturholdet) blev afløst af en anden aktivitet (produktion af hø).

Faktum er, at det areal, som kreaturerne græssede på, blev inddraget til produktion af hø. I den forbindelse bemærkes, at der alene er indregnet en omsætning på kr. 25.000 i budgettet og en udgift til brændstof på kr. 5.000 - altså et nettooverskud på kr. 20.000. Hovedindtjeningen i virksomheden er fortsat baseret på aktiviteterne i stutteriet.

Skatteankestyrelseri er videre af den opfattelse, at [person3] ikke har medregnet en række udgifter i regnskaberne for 2016 og 2017, herunder udgifter til brændstof, vand og gødning.

Dette er ikke korrekt. Der er egen boring på [adresse1], hvorfor der ikke er udgifter til vand, og i forhold til gødning var der indkøbt til lager i tidligere år, hvorfor der ikke var udgifter hertil i de nævnte år.

• • • • ••

Sammenfattende er det fortsat vores opfattelse, at stutterivirksomheden blev drevet fagligt forsvarligt med udsigt til et resultat på eller omkring kr. O i de omhandlede indkomstår, hvorfor stutterivirksomheden i skattemæssig henseende bør anerkendes som en erhvervsmæssig virksomhed. Der bør i den forbindelse særligt henses til den udarbejdede skønserklæring i sagen, der bekræfter ovenstående.

...”

På retsmødet fremlagde klagerens repræsentant et foreløbigt regnskab for 2018, og anførte at dette viste overskud både før og efter driftsmæssige afskrivninger.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Underskud fra en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Omlægning af driften

Det er oplyst, at klageren i 2014 afviklede kreaturerne på ejendommen, og gik over til at sælge hø i stedet, hvorfor virksomheden må anses for at have ændret karakter i 2014. Det er Landsskatterettens opfattelse, at driften herved er omlagt. Der er henset til, at dette har haft en væsentlig indflydelse på driften af virksomheden, herunder størrelsen af både virksomhedens indtægter og udgifter.

Ved bedømmelsen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet, må der således sondres mellem virksomhedens drift før 2014 og efter 2014, idet virksomheden havde en anden karakter efter 2014.

Indkomståret 2014

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2014.

I overensstemmelse med SKATs oplysninger lægges det til grund, at klageren har selvangivet betydelige underskud fra 1983 til 2014, med undtagelse af 1998 og 2001. I overensstemmelse med klagerens regnskaber for 2011-2014 lægges det endvidere til grund, at virksomhedens resultater af driften har udvist underskud allerede inden driftsmæssige afskrivninger. Det bemærkes, at der ikke indgår driftsmæssige afskrivninger heri, hvilket efter fast praksis skal indgå i resultatopgørelsen. Der henvises til Vestre Landsrets afgørelse af 5. oktober 2004, gengivet i SKM2004.432.VLR. Resultatet i landbrugsvirksomheden ville derfor være mere negativt efter driftsmæssige afskrivninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den udarbejdede skønserklæring ikke kan tillægges afgørende vægt i vurderingen af virksomhedens rentabilitet. Der er henset til, at skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 4 har lagt vægt på de forhold, der gjorde sig gældende i virksomheden efter omlægningen af virksomheden og ikke forholdene i de påklagede indkomstår. Skønsmanden har således ikke vurderet virksomheden ud fra de forudsætninger, der forelå i det påklagede indkomstår 2014.

Der er lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende før renter i alle indkomstårene 1983-2014, med undtagelse af 1998 og 2001. Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden blev omlagt i 2014, og at virksomheden ikke havde udsigt til at opnå et resultat på eller omkring 0 kr. med den i de påklagede indkomstår valgte driftsform.

Det ændrer ikke på resultatet, at stutteriets hest, [x4], døde af tarmslyng i 2013. Der er henset til, at virksomheden i en lang årrække forinden har selvangivet betydelige underskud, hvor hesten var en del af besætningen, og at dødsfald i besætningen må anses for en almindelig driftsrisiko. Det ændrer heller ikke på resultatet, at klagerens ægtefælle blev ramt af sygdom, således at hun ikke kunne stå for driften af vandskridtsbåndet. Der er henset til, at indtægten ved vandskridtbåndet, både i årene forud for og efter sygdommens indtræden, har været af beskeden størrelse.

Da landbrugsvirksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i indkomståret 2014, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Som en konsekvens af, at landbrugsvirksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomståret 2014, kan klageren ikke anvende kapitalafkastordningen for aktiver, der vedrører denne, jf. virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Indkomstårene 2015 og 2016

Landsskatteretten lægger som ovenfor nævnt til grund, at der har fundet en omlægning sted i 2014. Henset til at omlægningen bestod i afvikling af en del af aktiviteten, finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden som følge heraf var i en opstartsfase.

Det lægges til grund, at klageren har selvangivet underskud på 45.802 kr. i 2015 og på 45.802 kr. i 2016. I overensstemmelse med klagerens regnskaber lægges det til grund, at landbrugsvirksomheden udviste resultater før afskrivninger på 29.130 kr. for indkomståret 2015, på -188.045 kr. for indkomståret 2016 og på 21.605 kr. for indkomståret 2017. I overensstemmelse med syns- og skønserklæringen lægges det til grund, at de driftsmæssige afskrivninger udgør ca. 77.000 kr. Såfremt der medregnes driftsmæssige afskrivninger, har klagerens virksomhed således udvist negative resultater i indkomstårene 2015-2017.

Ifølge de af klageren udarbejdede budgetter fremgår det, at der for 2016 og 2017 forventedes et resultat før afskrivninger på 27.900 kr. i 2016 og på 135.400 kr. i 2017. Klageren har i de pågældende indkomstår ikke formået at opnå resultater, der er i nærheden af budgettet til trods for, at der i regnskaberne er medregnet væsentligt lavere udgifter end i budgettet.

Det bemærkes, at klageren ikke har medregnet en række udgifter i regnskaberne for 2016 og 2017, herunder udgifter til brændstof, vand og gødning, der må antages at være nødvendige for varetagelsen af virksomhedens drift. Det bemærkes endvidere, at udgifter til maskinstation og udgifter til foder er væsentligt lavere end tidligere indkomstår, uden at der foreligger en driftsmæssig forklaring herpå.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhed efter en konkret vurdering ikke kan anses som erhvervsmæssig i indkomstårene 2015 og 2016.

Der er lagt vægt på, at stutteriet, selv efter omlægningen af driften hvor virksomhedens udgifter blev væsentligt nedbragt, fortsat har udvist underskud efter driftsmæssige afskrivninger. Stutteriet har ikke opnået de resultater, som der blev forudsat i det budget, der blev fremlagt ved udarbejdelsen af syn- og skønserklæringen. De faktisk opnåede resultater må således tages til udtryk for, at virksomheden ej heller efter omlægningen har udsigt til at opnå et resultat på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

Det ændrer ikke på resultatet, at vandskridtbåndet blev beskadiget i indkomståret 2016. Der er henset til, at indtjeningen ved vandskridtbåndet udelukkende har været af beskeden størrelse i øvrige indkomstår, samt at resultatet i 2016 har været på -188.045 kr. før driftsmæssige afskrivninger.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Idet landbrugsvirksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2015 og 2016, kan klageren ikke anvende kapitalafkastordningen i 2015 og virksomhedsordningen i 2016 for aktiver, der vedrører denne, jf. virksomhedsskattelovens §§ 1 og 22 a, stk. 1. Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Fradrag for ejendomsskatter

Udgifter til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 2, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Fradragsret for ejendomsskatter vedrørende den del af en landbrugsejendom, der ikke vedrører stuehus med tilhørende grund og have, er ikke afskåret efter lovens § 14, stk. 2. Der indrømmes fradragsret for ejendomsskatter i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 2, idet landbrugsejendommen ikke anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.