|
|
Kendelse af 05-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2022
Journalnr. 18-0003745
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2012 Aktieindkomst Fortjeneste ved overførsel af aktier fra aktiedepot til pensionsdepot | 18.268.832 kr. | 0 kr. | 10.711.714 kr. |
Faktiske oplysninger
Af SKAT’ sagsfremstilling af den 19. marts 2018 fremgår blandt andet følgende faktiske oplysninger:
”(...)
I forbindelse med en gennemgang af [person1]s selvangivelser for indkomstårene 2013 og 2014, er der foretaget kontrol af oplysninger omkring hans aktiebeholdning i [virksomhed1] A/S og de efterfølgende ændringer og ombytninger der sker i aktierne vedrørende selskaberne [virksomhed2] S.a.r.l., Luxembourg og efterfølgende til [virksomhed3] S.a.r.l., Luxembourg.
Der ses ikke af [person1]s selvangivelse for indkomståret 2012, at der er selvangivet nogen aktieavance.
Af det indsendte materiale vedrørende indkomstårene 2013 og 2014 fremgår det, at aktierne i [virksomhed1] A/S er overført til pensionsdepoter den 14/11 2012.
(...)
Skatteyders aktiebeholdning på 48.328 stk. bliver overført til to pensionsdepoter den 14. november 2012. Ifølge modtaget bilag bliver der overført 6.189 stk. til en aldersopsparing og 42.139 stk. til en ratepension. Aktiebeholdningen bliver overført til kurs 98,005762 i alt kr. 4.736.422.
Aktierne er overgået til pensionsdepoterne til en værdi svarende til anskaffelsessummen, jævnfør Statsautoriseret revisor [person2] oplysninger i brev af den 3. juli 2017.
(...)”
Supplerende fremgår det af fondsnota fra [finans1], at [person1] har overført nominelt 48.328 stk. aktier i [virksomhed1] A/S fra sit aktiedepot til pensionsdepot. Aktierne blev overført til kurs 98,0065 og en kursværdi af 4.736.458 kr. Det fremgår, at bogføringsdatoen for aktiernes overførsel er den 14. november 2012.
Der er fremlagt et notat fra SKAT, Store Selskaber, Kompetent Myndighed (bilag 1), hvor Kompetent Myndighed har udarbejdet en værdiansættelse af [virksomhed1] A/S. Det fremgår, at Kompetent Myndighed ikke har haft adgang til budgetter eller finansielle forecasts, og at værdiansættelsen derfor bygger på offentlig kendt materiale. Af notatet fremgår blandt andet:
”SKATs værdiansættelse af [virksomhed1] A/S
SKAT har til at opgøre handelsværdien af [virksomhed1] A/S anvendt beregningsmodellerne jf. ”Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse” af 15. januar 2013 (SKATs værdiansættelsesvejledning), da det vil frembringe en værdi der afspejler handelsværdien. De værdiansættelsesmodeller som SKAT bruger, er de mest gængse og bredt anerkendte modeller til at estimere handelsværdien af unoterede aktier.
Værdiansættelse af [virksomhed1] A/S
Værdien af egenkapitalen i [virksomhed1] A/S er opgjort ved hjælp af en ”discounted cash flow” (DCF) model, jf. SKATs værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1 samt en markedsbaseret værdiansættelse, hvor der tages udgangspunkt i en EV/EBIT multipel jf. SKATs værdiansættelsesvejledning afsnit 4.3. DCF modellen er en indkomstbaseret værdiansættelsesmetode, hvilket er en anerkendt og meget anvendt værdiansættelsesmetode, til bl.a. at estimere en handelspris på virksomheder/aktier. Ved denne metode opgøres værdien af en virksomhed, og de immaterielle aktiver der er en del af denne virksomhed, som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige pengestrømme.”
(...)
”Markedsbaseret værdiansættelse (multipelanalyse)
SKAT har ligeledes foretaget en markedsbaseret værdiansættelse, hvor der tages udgangspunkt i en EV/EBIT multipel jf. SKATs værdiansættelsesvejledning afsnit 4.3.
En EV/EBIT multipel udtrykker hvad uafhængige markedsdeltagere er villige til at betale for en driftsindtjeningskrone før skat og renteudgifter.
SKAT har benyttet en multipel baseret på en ”trailing 12 month EBIT”, hvilket er EBIT for de seneste 12 måneder forud for værdiansættelsesdatoen. Disse multipler er baseret på sammenlignelige børsnoterede selskaber fundet via den finansielle database [...].”
Af notatets konklusion om beregningen af handelsværdien pr. 14. november 2012 fremgår, at:
”SKATs vurdering af handelsværdien i med [virksomhed1] A/S
Som beregningerne ovenfor viser, så ligger markedsværdien af [virksomhed1] A/S egenkapital i intervallet 3,8 mia. kr. til 4,0 mia. kr. Der er flere ting der taler for, at [virksomhed1] A/S bør handles i den øvre del af intervallet, bl.a. på grund af sin markedsledende strategiske position og høje vækstrater.
Omvendt er værdien i DCF-modellen relativt følsom, hvorfor SKAT konservativt har valgt at fastsætte markedsværdien af egenkapitalen ved hjælp af DCF-modellen. Dette medfører en handelsværdi på 3.877.006.000 DKK .”
Der er fremlagt et nyt notat fra SKAT, Store Selskaber, Kompetent Myndighed af den 15. marts 2018 (bilag 2), hvor det fremgår, at Kompetent Myndighed har fået til opgave at udtale sig om værdien af [virksomhed1] A/S pr. 17. november 2012. Af notatet fremgår:
”SKATs værdiansættelse af [virksomhed1] A/S
SKAT har på det foreliggende grundlag udarbejdet en værdiansættelse baseret på en discounted cash flow model samt en markedsbaseret værdiansættelse, som tager udgangspunkt i en EV/EBIT multipel jf. SKATs værdiansættelsesvejledning afsnit 4.3. SKAT har ikke haft mulighed for at spørge efter relevant materiale til udarbejdelsen af værdiansættelsen, da selskabet gik konkurs i 2014. SKATs cash flow baseret værdiansættelse af [virksomhed1] A/S kan opgøres til 3.877.006.000 DKK og SKATs markedsbaseret værdiansættelse kan opgøres til 4.000.653.000 DKK.
Imidlertid anmodede [virksomhed1] A/S den 23. november 2012 om tilladelse til en skattefri ophørsspaltning, hvor selskabet estimerede handelsværdien af [virksomhed1] A/S til 3.500.000.000 kr.
Konklusion
SKAT konkluderer på baggrund af ovenstående, at værdien af [virksomhed1] A/S kan opgøres til 3.877.006.000 kr. pr. 17. november 2012, men accepterer alligevel selskabets egen estimerede handelsværdi på 3.500.000.000 kr.”
Den 21. december 2017 har SKAT sendt forslag til afgørelse, sagsfremstilling og notat fra SKAT Kompetent Myndighed (bilag 1) til boet samt dets repræsentant. Den 19. marts 2018 traf SKAT afgørelse, som med sagsfremstilling og to notater fra SKAT Kompetent Myndighed (bilag 1 og 2) ligeledes blev sendt til boet og dets repræsentant.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 18.268.832 kr. for indkomståret 2012.
Som begrundelse er anført:
”SKAT har ændret grundlaget for boets skat for 2012 sådan:
Gevinst på danske aktier selvangivet til
| 0 kr. 18.268.832 kr. 18.268.832 kr. |
Der henvises til vedlagte sagsfremstilling, hvor forholdet er yderligere begrundet.”
Af SKAT’ sagsfremstilling, som er sendt ud sammen med afgørelsen, fremgår endvidere følgende begrundelse:
” SKATs afgørelse :
[person1]s aktiebeholdning på 48.328 stk. aktier i selskabet [virksomhed1] A/S bliver overført til to pensionsdepoter den 14. november 2012. Der overføres 6.189 stk. til en aldersopsparing og 42.139 stk. til en ratepension. Aktiebeholdningen bliver overført til kurs 98,005762.
Ifølge ABL § 32 sidestilles indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing eller en aldersopsparing, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Avance ved afståelsen er skattepligtig, jf. ABL § 12.
Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 1 er gevinst og tab ved afståelse af aktier og warrants skatte-pligtig efter reglerne i ABL. For personer og dødsboer fremgår det af ABL §§ 7 og 12, at gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Den opgjorte avance er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
[virksomhed1] A/S er et unoteret aktieselskab. For at kunne beregne en fortjeneste/tab på aktierne den 14. november 2012, har SKAT udarbejdet en værdiansættelse af selskabet pr. denne dato. Handelsværdien pr. 14. november 2012 er vurderet til 3.877.006.000 kr. Det efterfølgende notat fra SKAT Kompetent myndighed siger, at handelsværdien værdiansættes til 3.500.000.000 kr.
Kompetent myndigheds notater er vedlagt afgørelsen som bilag 1 og 2.
Ud fra SKATs oplysninger er kapitalen i [virksomhed1] A/S på 7.042.421 stk. aktier og 310.161 stk. warrants. [person1]s anskaffelseskurser viser, at kursen på aktier har været på 98,0057 og kursen på warrants har været på 17,6384.
Som udgangspunkt vil værdien på en warrant være lavere end værdien på en aktie, men på grund af usikkerheden og det, at warrants udgør så lille en andel af det samlede antal, så har SKAT valgt at værdiansættelse aktier og warrants til samme værdi. Det giver en mindre værdi pr. aktie, og dermed en fordel for [person1]s beregnede avance.
Kursen pr. aktie beregnes herefter til:
Beregnet handelsværdi på [virksomhed1] A/S 3.500.000.000 kr.
Antal aktier 7.042.421 stk.
Antal warrants 310.161 stk.
I alt 7.352.582 stk.
Hvilket giver en kurs på 476,0233 kr. pr. aktie/warrants.
Ud fra disse oplysninger beregnes følgende avance ved afståelsen af aktier og warrants:
Afståelse af 48.328 stk. aktier i [virksomhed1] A/S.
Afståelsessum 48.328 stk. aktier til kurs 476,0233 23.005.254 kr.
Anskaffelsessum 48.328 stk. aktier kurs 98,005762 4.736.422 kr.
Avance ved afståelse af aktier 18.268.832 kr.
Den skattepligtige indkomst for [person1] for indkomståret 2012 forhøjes herefter med avance ved afståelse af aktier kr.18.268.832, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 12 og 32. Avancen beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
2. Ligningsfrist
(...)
2.2. Afgørelse
SKAT, Store Selskaber har i første omgang modtaget oplysning om, at aktierne er overgået til pensionsdepoter i indkomståret 2013. I forbindelse med sagsbehandlingen for indkomståret 2013 er det imidlertid oplyst, at aktierne er overgået i november 2012. De modtagne oplysninger er indsendt af statsautoriseret revisor [person2], [virksomhed4], og brevet er dateret den 3. juli 2017.
Grundlaget for at SKAT kan foretage ændring for indkomståret 2012 fremgår af Skattekontrolloven § 27 stk. 2, hvoraf det fremgår, at den ordinære ansættelsesfrist kan fraviges, hvis ændringen varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om forholdet.
SKAT har vurderet, at en ændring der er udarbejdet og sendt fra SKAT den 21. december 2017 er indenfor 6 måneders fristen, når oplysninger om aktiernes overdragelse først er kommet SKAT til kundskab nogle dage efter dateringen af brevet fra den 3. juli 2017.
Afgørelse er afsendt fra SKAT den 19. marts 2018, hvilket er inden 3 måneder fra den 21. december 2017. hvor der er udsendt forslag”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med 18.268.832 kr. i indkomståret 2012.
Til støtte herfor er det gjort gældende:
”Påstande
Principal påstand
Det er vores principale påstand, at SKATs afgørelse af 19. marts 2018 er ugyldig som følge af manglende begrundelse.
Subsidiær påstand
Det er vores subsidiære påstand, at aktieindkomsten skal nedsættes til DKK 3.995.471, idet værdien af [virksomhed1] A/S på overdragelsestidspunktet ikke kan udgøre et beløb over DKK 1.328.463.000.
Begrundelse
Principal påstand
Det er allerede fremført under sagsbehandlingen, at SKAT ikke har haft tilstrækkelige oplysninger til at kunne beregne en værdi efter DCF-metoden, men uanset dette og uden nærmere begrundelse fastholder SKAT, at DCF-metoden kan anvendes i den foreliggende sag. Vi skal i den forbindelse henvise til Folketingets ombudsmands egen drift-undersøgelse af 30 sager i SKAT og Landsskatteretten, Dok. Nr. 17/00615-102/LPU/MHE, hvor Ombudsmanden på side 23 skriver: ”Hvis myndighederne ikke i relevantomfang forholder sig til partsanbringender, kan det føre til, at der træffes en materielt forkert afgørelse.Det kan også indebære, at parten ikke får en dækkende og fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det resultat, den har”.
Analysen af de 6 selskaber, der indgår i den markedsværdibaserede værdiansættelsesmetode, viser, at 4 ud af de 6 selskaber ikke egner sig som sammenligningsgrundlag. Det er efter vores vurdering en afgørende mangel ved SKATs afgørelse og vi skal også i den forbindelse henvise til Folketingets ombudsmands egen drift-undersøgelse, hvor Ombudsmanden på side 21 skriver: ”Hvis myndigheden er berettigettil at foretage et skøn... skal myndigheden vurdere så præcist som muligt, hvad det faktiske grundlagmå antages at være. Jo bedre fundament for skønnet er, jo bedre bliver muligheden for et rigtigtskøn.” Ombudsmanden skriver videre, ”Bevis- og værdiskøn kan være vanskelige. Men hvis skattemyndighederneikke er grundige, saglige og omhyggelige ved udøvelsen af skønnet, kan det efterlade etindtryk hos skatteyderen af, at skønnet ikke er objektivt funderet, men f.eks. afhænger af, hvilken sagsbehandler der har behandlet sagen.”
Uanset SKAT ved den endelige afgørelse fraviger både værdiansættelsen efter DCF-metoden og værdiansættelsen efter en markedsværdibaseret værdiansættelsesmetode og i stedet anvender en estimeret markedsværdi oplyst i forbindelse med en ansøgning om skattefri ophørsspaltning fremstår de to værdiansættelser som en understøttelse af den helt ubegrundede estimerede markedsværdi. Der er således ingen oplysninger i sagsfremstillingen, der på nogen måde forklarer den estimerede markedsværdi.
Det er vores samlede påstand, at SKATs agterskrivelse og afgørelse ikke opfylder begrundelseskravet i skatteforvaltningslovens § 20 og afgørelsen derfor må anses for ugyldig.
Subsidiær påstand
SKAT har foretaget en skønsmæssig værdiansættelse af [virksomhed1] A/S på overdragelsestidspunktet i 2012. Værdiansættelsen er dels baseret på en discounted cash flow model (DCF) og dels en markedsbaseret værdiansættelse, som tager udgangspunkt i en EV/EBIT multipel. Værdiansættelsen efter DCF metoden resulterer i en værdi på DKK 3.877.006.000 og værdiansættelsen efter den markedsbaserede værdiansættelse opgøres til DKK 4.000.653.000. Ved SKATs endelige afgørelse er værdien vurderet til DKK 3.500.000.000 med henvisning til en ansøgning om tilladelse til en skattefri ophørsspaltning.
Til de to værdiansættelsesmetoder skal vi bemærke følgende.
DCF-modellen
SKAT oplyser, at SKAT ikke har haft mulighed for at spørge efter relevant materiale til udarbejdelsen af værdiansættelsen, da selskabet gik konkurs i 2014. SKATs beregninger hviler derfor på antagelser, et utilstrækkeligt talmateriale og så stor usikkerhed, at værdiansættelse ikke kan anvendes som grundlag for at forhøje indkomsten. Der foreligger således ikke et validt grundlag for en værdiansættelse efter DCF-metoden og allerede derfor må en værdiansættelse efter DCF-metoden afvises.
Den markedsbaserede værdiansættelsesmetode.
Til brug for den markedsbaserede værdiansættelsesmetode har SKAT anvendt en multipel beregnet ud fra medianen for 6 børsnoterede selskaber indenfor branchen. SKAT har ikke foretaget en nærmere vurdering af hvorvidt de fremfundne selskaber med rimelighed kan sammenlignes med [virksomhed1] A/S.
En nærmere analyse af de 6 selskaber, der indgår i SKATs sammenligningsgrundlag vil vise, at 4 ud af 6 selskaber ikke egner sig som sammenligningsgrundlag.
De 6 oplistede selskaber er med oplyst multipel i parentes:
1. [virksomhed5] (-0,42)
2. [virksomhed6] Corp. (10,79)
3. [virksomhed7] (12,62)
4. [virksomhed8] Ltd. (15,05)
5. [virksomhed9] Ltd. (21,05)
6. [virksomhed10] (150,91)
Ved anvendelse af medianværdien vil medianværdien altid svare til det midterste eller gennemsnittet af de to midterste selskaber. I dette tilfælde vil medianen blive beregnes som gennemsnittet af selskab 3 og 4, og medianen kan derfor beregnes til 13,835, uanset om et af de øvrige selskaber giver et mere retvisende sammenligningsgrundlag.
Det er åbenbart, at selskab 1 og selskab 6 ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag.
En nærmere analyse af selskab 5, [virksomhed9] Ltd. viser at EBIT ligger meget tæt på nul, og derfor vil en multipel beregnet på EBIT være helt vilkårlig. Selskab 5 er derfor heller ikke egnet som sammenligningsgrundlag.
Ved gennemgang af årsrapporten for [virksomhed8] Limited fremgår, at årets Operating profit (svarende til EBIT) for 2012 udgør Rs 239.732 og for 2011 Rs 412.973. Aktiekursen ultimo 2011 og ultimo 2012 er stort set ens på trods af den store forskel i ”Operating profit”. Det er derfor vores påstand, at [virksomhed8] Ltd. heller ikke er egnet som sammenligningsgrundlag.
Det er derimod vores vurdering, at selskaberne [virksomhed6] Corp. og [virksomhed7] kan anvendes som sammenligningsgrundlag, men at den beregnede multipel skal justeres under hensyntagen til særlige forhold, som vi skal redegøre for nedenfor.
[virksomhed7] havde i 2012 en omsætning på t$ 7.258.960, hvilket svarer til tDKK 41.079.000. Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde t$ 61.011, svarende til 0,84 pct. af omsætningen.
[virksomhed6] havde i 2012 en omsætning på t$ 38.945.338 svarende til tDKK 220.000.000. Resultatet af primær drift (EBIT) udgjorde t$257.023, svarende til 0,66 pct. af omsætningen.
[virksomhed1] A/S havde en omsætning på tDKK 84.672.115 og et EBIT resultat på tDKK
509.981, svarende til 0,60 pct. af omsætningen. Beregnet på baggrund af et gennemsnit for regnskabsårene 2008 – 2012 udgør de tilsvarende forhold mellem EBIT og omsætning henholdsvis 1,08 pct., 0,82 pct. og 0,70 pct. Det gælder således for alle årene, at [virksomhed1] A/S havde en væsentlig lavere fortjenstmargin og derfor var væsentligt højere disponeret for risiko. Når der tages hensyn til denne højere risikofaktor udgør den sammenlignelige multipel for [virksomhed1] A/S 9,4 beregnet på 2012 og 8,58 beregnet ud fra gennemsnittet for 2008 – 2012.
Både [virksomhed7] og [virksomhed6] var/er børsnoterede på det amerikanske aktiemarked. [virksomhed1] A/S var ikke børsnoteret på daværende tidspunkt. Det er vores påstand, at der ved værdiansættelsen af unoterede aktier skal der gives en discount i forhold til børsnoterede aktier. Dette synspunkt støttes også af afgørelsen SKM 2016.219. SR, hvor der udtales:
” Empirisk viser de undersøgelser der er refereret til ovenfor, at man har kunnet realisere et gennemsnitligt afkast på omkring 9-12 % på børsnoterede aktier, og 5-9 % på obligationer.
Undersøgelserne siger ikke noget om unoterede aktier, men disse vil typisk kræve et afkast, der er noget højere end de børsnoterede , blandt andet fordi de unoterede aktier er mindre likvide.”
Sammenfattende kan det konkluderes, at multiplen for [virksomhed1] A/S skal ligge noget under de opgjorte multipler for [virksomhed7] og [virksomhed6] på grund af selskabets lavere indtjeningsevne og derfor højere risikodisponering og derudover skal der gives en discount som følge af, at [virksomhed1] A/S ikke er et børsnoteret selskab og aktierne derfor ikke er likvide. Samlet er det vores vurdering, at en multipel på 8,5 vil give et mere retvisende billede af værdiansættelsen af [virksomhed1] A/S og dermed en samlet værdi af selskabet på tDKK 1.328.463.
SKAT har opgjort det samlede antal aktier til 7.352.582 stk. svarende til en stykpris på DKK 180,6798.
Værdien af de overdragne aktier, 48.328 stk., kan herefter opgøres til DKK 8.731.893 og avancen opgøres til DKK 3.995.471 efter fradrag af anskaffelsessummen DKK 4.736.422.
Denne værdiansættelse er i øvrigt i overensstemmelse med den værdi, som selskabet via deres egen advokat, [person3], meldte offentligt ud i forbindelse med forhandlinger med potentielle købere i 2013. Her ansloges værdien af selskabet at være på mellem DKK 1,3-2,3 mia.
Af årsrapporten for [virksomhed6] fremgår, at selskabet i 2011 købte ”all of the outstanding stock of [virksomhed11] ApS”, der er beliggende i [by1]. Det er derfor også nærliggende, at [virksomhed6] skulle være en af de potentielle købere i 2013.
Selskabets oplysning om markedsværdi
SKAT har oplyst, at [virksomhed1] A/S i forbindelse med en ansøgning om tilladelse til en skattefri ophørsspaltning har estimeret handelsværdien af [virksomhed1] A/S til DKK 3,5 mia. Vi har ikke modtaget oplysning om, på hvilket grundlag denne estimerede handelsværdi er opgjort, og da oplysningen er fremkommet i forbindelse med en i øvrigt skattefri transaktion stiller vi os tvivlende overfor om denne værdiansættelse har haft betydning for behandlingen af den pågældende ansøgning. Selskabets vurdering har derfor næppe været udsat for en nærmere prøvelse. Jævnfør nedenfor anmoder vi om aktindsigt og når vi har haft mulighed for at gennemgå materialet forbeholder vi os ret til at kommentere forholdet yderligere. (...)”
SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen
”(...)
Principal påstand
Skattestyrelsen har anvendt alt tilgængeligt materiale, og er af den klare overbevisning, at DCF-metoden sammenholdt med en multipel værdiansættelse giver den bedste indikation af værdien af [virksomhed1] A/S. Skattestyrelsen antager, at klager har fremsendt alt relevant materiale, der kan benyttes til at belyse sagen.
Skattestyrelsen har beregnet værdien af [virksomhed1] A/S pr. 17. november 2012. Imidlertid anmodede [virksomhed1] A/S den 23. november 2012 om tilladelse til en skattefri ophørsspaltning, hvor selskabets ledelse estimerede handelsværdien af [virksomhed1] A/S til 3,5 mia. kr.
Skattestyrelsen tager således udgangspunkt i den oplyste værdi, som er udarbejdet af selskabets egne rådgivere og må være baseret på ledelsens egne tal. Værdien understøttes i øvrigt af Skattestyrelsens beregninger via DCF-metoden og multipel værdiansættelsen.
Skattestyrelsen har blandt andet ligget følgende til grund for agterskrivelsen og afgørelsen:
| • | En DCF-model |
| • | En multipelt værdiansættelse |
| • | Værdiansættelse fra anmodning om skattefri ophørsspaltning |
| • | Værdiansættelse fra forhandlinger med potentielle købere |
| • | Værdiansættelse fra [finans2] |
Punkterne belyses nedenfor.
Subsidiær påstand
En beregning ved hjælp af DCF-modellen hviler altid på en række antagelser og usikkerheder, hvilket også er tilfældet i denne sag. Skattestyrelsen er således stadig af den opfattelse, at DCF-modellen sammenholdt med multipel værdiansættelsen er den bedste fremgangsmåde til at beregne værdien af [virksomhed1] A/S. De værdiansættelsesmodeller som Skattestyrelsen benytter, er de mest gængse og bredt anerkendte modeller til at estimere handelsværdien af unoterede aktier.
Skattestyrelsen har ligeledes foretaget en multipel værdiansættelse, hvor der tages udgangspunkt i en EV/EBIT multipel. Branchen, som [virksomhed1] A/S befinder sig i, er generelt kendetegnet ved at have en meget lav EBIT-margin, hvilket betyder, at sammenlignelige selskaber kan have en negativ eller meget høj EV/EBIT multipel. Skattestyrelsen har fundet 6 sammenlignelige selskaber og har benyttet medianen og ikke gennemsnittet, for at udelukke indflydelsen af ekstreme værdier i værdiansættelsen.
Ovenstående er særdeles relevant i en branche med lave EBIT-marginer og Skattestyrelsen er derfor stadig af den opfattelse, at peergruppen kan benyttes. Selskab 1 og 6 er naturligvis outliers, men vurderes stadig at være sammenlignelige selskaber, hvilket er grunden til de er taget med. I øvrigt har de ingen påvirkning på værdien, idet medianen benyttes og der er tale om en outlier i opadgående retning og en outlier i nedadgående retning. Selskab 5 bør også medtages selvom EBIT ligger relativt tæt på 0, da dette er kendetegnende for branchen. Selskabet har i øvrigt en EBIT-margin for 2012 på 1,9 %, hvilket er højere end f.eks. selskab 2 og selskab 3, som klager i indsigelsen vurderer til at være sammenlignelige. Skattestyrelsen er derfor uenig i, at selskab 5 ikke kan benyttes som egnet sammenligningsgrundlag. I øvrigt fremlægges det, at selskab 4 har et fald i EBIT fra 2011 til 2012, men at aktiekursen stort set er uændret, og at selskabet derfor ikke er egnet som sammenligningsgrundlag. Skattestyrelsen er uenig i denne påstand, da der er en helt række af faktorer som påvirker aktiekursen, som f.eks. forventningerne til fremtiden. Det kan derfor ikke konkluderes, at selskabet ikke kan benyttes ved blot at fokusere på et parameter som en faldende EBIT-margin sammenholdt med en stort set uændret aktiekurs.
Det fremgår ligeledes af indsigelsen, at selskab 2 og selskab 3 kan benyttes, samt at disses multipler skal justeres, idet rentabiliteten i selskaberne udtrykt ved EBIT er højere end i [virksomhed1] A/S. Det fremføres, at denne lavere indtjeningsmargin medfører en væsentlig højere risiko, som der skal justeres for ligesom der skal være en rabat, da de sammenlignede selskaber er børsnoterede, hvilket [virksomhed1] A/S ikke var.
Skattestyrelsen er enig i, at multipler kan justeres, da der indgår en lang række af parametre ved værdiansættelse med multipler. Rentabiliteten nævnes i ovenstående, men der kan også justeres for parametre som f.eks. vækstforventninger, risiko, regnskabspraksis samt kontrolpræmie. Skattestyrelsen anbefaler imidlertid, at der ikke indregnes et nedslag for illikviditet jf. Skattestyrelsens værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.5. Dette begrundes med, at det ved værdiansættelsen af en virksomhed er cashflow, dvs. pengestrømme, værdien opgøres af. Såfremt der efterfølgende indregnes et nedslag for illikviditet svarer det til, at man reducerer værdien af pengestrømmene.
Skattestyrelsen har i DCF-beregningen allerede indregnet en rabat i det selskabsspecifikke risikotillæg, som i alt er på 4 %. Herved er der henset til eventuelle risikofaktorer der ligger ud over det normale markedsniveau og kan blandt andet afspejle illikviditet, størrelsesrisiko m.m.
Skattestyrelsen har ved hjælp af en multipel værdiansættelse beregnet værdien af [virksomhed1] A/S til 4 mia. kr. pr. 17. november 2012. Såfremt der benyttes en illikviditetsrabat på 10 % vil det give en værdiansættelse på 3,6 mia. kr. Skattestyrelsen mener dog ikke, at der bør gives en illikviditetsrabat i denne størrelse pga. likviditeten af selskabets aktiver, selskabets finansielle tilstand, muligheden for børsnotering samt størrelsen af virksomheden.
Samlet set er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke bør justeres i multiplerne, hvilket blandt andet skyldes, at [virksomhed1] A/S lavere indtjeningsmargin kan forklares ved selskabets store omsætningsvækst, hvilket typisk påvirker indtjeningsmarginen negativt. Herudover har [virksomhed1] A/S således haft en omsætningsvækst på 61,7 % i gennemsnit fra 2007-2011. Disse ekstremt høje vækstrater indikerer, at multiplerne kan opjusteres. I øvrigt bør det bemærkes, at en lav indtjeningsmargin ikke nødvendigvis betyder, at selskabet er mere risikofyldt.
Det fremgår ligeledes af indsigelsen, at selskabets advokat, [person3], offentlig har meldt ud, at der har været forhandlinger med potentielle købere i 2013, hvor værdien af selskabet ansloges at være på mellem DKK 1,3-2,3 mia. kr.
Skattestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at der kun er tale om [virksomhed12] delen af koncernen samt at tilbuddet på 2,3 mia. kr. blev afvist, hvilket betyder, at ledelsen vurderede selskabet til at være mere værd. Således er der nærmere tale om en minimumspris, som herudover skal tillægges værdien af den resterende del af koncernen, som ledelsen opgjorde til 600 mio. kr. i forbindelse med anmodningen om tilladelse til skattefri ophørsspaltning den 23. november 2012.
Herudover var der andre prisindikationer, som f.eks. fra [finans2] i januar 2013, der havde et værdiestimat på 3,85 mia. kr. til 4,95 mia. kr. for [virksomhed12] delen af koncernen. I øvrigt ligger det et godt stykke fra den pris, som [virksomhed12] blev vurderet til, da man gik på børsen, hvor det indikative prisskilt lå på 4,4 mia. kr. til 5,5 mia. kr.
Konklusion
Skattestyrelsen konkluderer på baggrund af ovenstående, at værdien af [virksomhed1] A/S kan opgøres til 3,5 mia. kr. pr. 17. november 2012. Dette skyldes, at denne værdi var ledelsens vurdering på daværende tidspunkt samt at værdien understøttes af Skattestyrelsens beregninger. Denne værdi understøttes ligeledes af de forhandlinger selskabet havde i 2012-2013, hvor ledelsen afviste tilbud på [virksomhed12] delen af koncernen på 2,3 mia. kr., hvilket betyder, at værdien af hele koncernen må være noget højere.
Bilag 1:
(...)”.
Syn og skøn
Der har været afholdt syn og skøn under Landsskatterettens behandling af sagen med henblik på at få fastlagt værdien af kapitalandelene i [virksomhed1] A/S pr. 14. november 2012.
Af syns- og skønserklæringen fremgår bl.a.:
”(...)
Spørgsmål 1:
Skønsmanden bedes oplyse, hvilke værdiansættelsesmetode(r), der er bedst egnet til værdiansættelse af et selskab som [virksomhed1] A/S, pr. 14. november 2012.
Svar på spørgsmål 1:
Til værdiansættelse af disse enheder er den indkomstbaserede DCF-metode typisk bedst da den forholder sig til selskabsspecifikke faktorer. For [virksomhed1] synes vi DCF-metoden er bedst egnet, som den primære værdiansættelsesmetode. I tillæg til den indkomstbaserede værdiansættelse, bruges der i praksis også markedsbaserede værdiansættelsesmetoder som tjek. De markedsbaserede værdiansættelsesmetoder er baseret på, henholdsvis multipler fra sammenlignelige børsnoterede virksomheder (”CoCos”) samt transaktionsmultipler fra sammenlignelige transaktioner (”CoTrans”).
[virksomhed1] kan bedst værdiansættes ved en såkaldt "sum-of-the-parts" analyse af de to datterselskaber, [virksomhed12] og [virksomhed13] da hvert datterselskab har sine egne værdidrivere og specifikke udvikling.
Der henvises til side 13 i Bilag 1 for uddybende gennemgang af værdiansættelsestilgangen.
Spørgsmål 2:
Skønsmanden bedes, såfremt Skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål 1 har udpeget flere værdiansættelsesmetoder, redegøre for værdiansættelsen efter de enkelte metoder og deres individuelle sammenhæng ved værdiansættelsen af et selskab som [virksomhed1] A/S.
Svar på spørgsmål 2:
Den indkomstbaseret DCF er baseret på de forventede fremtidige pengestrømme, som tilbagediskonteres. Værdien heraf sammenholdes i henhold til resultaterne i de to markedsbaserede metoder, CoCos og CoTrans. Disse tre typer laves individuelt for [virksomhed12] (side 28 i Bilag 1) og [virksomhed13] (side 44 i Bilag 1), hvorefter den endelige værdi af de to selskaber lægges sammen for at finde værdien af [virksomhed1] (side 46 i Bilag 1). Hvis der findes tilstrækkelig sammenlignelige CoCos og CoTrans og værdien baseret på CoCos og CoTrans afviger tydelig fra værdiintervallet baseret på DCF analysen (DCF-Intervallet) kan dette give anledning til at justere værdiintervallet i forhold til DCF-Intervallet.
Der henvises til side 13 i Bilag 1 for uddybende gennemgang af værdiansættelsestilgangen.
Spørgsmål 3:
Skønsmanden bedes redegøre for om, og i givet fald hvilke usikkerheder, der kan påvirke værdiansættelsen af et selskab som [virksomhed1] A/S og hvorledes disse usikkerheder i givet fald vil påvirke værdiansættelsen af et selskab som [virksomhed1] A/S.
Svar på spørgsmål 3:
DCF-modellen er baseret på en række antagelser i relation til fremskrivningen af pengestrømme, udregning af diskonteringsrenten samt vækst i terminalperioden. Da disse forhold vedrører fremtiden og dermed ikke er kendte på Værdiansættelsesdatoen, vil disse antagelser være behæftet med usikkerhed. Det bemærkes ligeledes at en række af disse estimater har stor indvirkning på den beregnede værdi for [virksomhed1]. Nogle af disse usikkerheder er relateret til udviklingen i den globale handel, [virksomhed1]’s fremtidige konkurrenceposition, olie- og fødevarepriser samt valuta-, rente- og kreditrisici. Disse risici påvirker værdiansættelsesdriverne og dermed værdien.
Fastlæggelsen af de primære værdiansættelsesdrivere er beskrevet i Bilag 1. Nedenfor gennemgås de primære antagelser lagt til grund for værdiansættelsen af henholdsvis [virksomhed12] og [virksomhed13] ligesom følsomheden på den endelige værdiansættelse illustreres.
(...)
Spørgsmål 4:
Skønsmanden bedes oplyse, hvis en af de udpegede metoder i spørgsmål 1 kræver en peer Group, hvordan valget af selskaber til denne peer Group bør foretages.
Svar på spørgsmål 4:
Ved anvendelse af indkomstmetoden anvendes også markedsbaserede værdiansættelsesmetoder som tjek samt i fastlæggelsen af diskonteringsrenten (WACC). De markedsbaserede værdiansættelsesmetoder er baseret på, henholdsvis multipler fra sammenlignelige børsnoterede virksomheder, og dette baseres på peer grupper.
Ved brug af peer grupper i værdiansættelser antages det at den udvalgte peer gruppe består af sammenlignelige selskaber med hensyn til fremtidige forretningsudsigter og underliggende risici. Udvælgelsen af selskaber til peer gruppen bør dermed ske med udgangspunkt i screeningsfaktorer såsom forretningsmodel, størrelse, geografisk tilstedeværelse, marginer osv. Ultimativt bør udelukkende selskaber der vurderes tilstrækkeligt sammenlignelige med værdiansættelsesobjektet inkluderes i peer gruppen.
For ikke at introducere bias i udvælgelsen af bruttolisten af selskaber der vurderes, anbefales det at den initiale liste trækkes på baggrund af en række objektive kriterier. Det gøres typisk ved udvælgelse af enkelte industrier eller specifikke nøgleord i selskabernes offentlige forretningsbeskrivelser.
Spørgsmål 5:
Skønsmanden bedes oplyse, om og i givet fald hvilke særlige forhold, der gør sig gældende for værdiansættelsen af et selskab som [virksomhed1] A/S, hvis der i en peer Group til værdiansættelse af et ikke-noteret selskab, er medtaget noterede selskaber.
Svar på spørgsmål 5:
Der er i peer gruppen for værdiansættelse af et ikke-noteret selskab som [virksomhed1] medtaget noterede selskaber, hvilket håndteres ved at inkludere illikviditetsnedslag.
Det er efter vores vurdering sædvanlig markedspraksis at inkludere et illikviditetsnedslag når illikvide minoritetsposter i ikke-noterede selskaber værdiansættes baseret på værdien af (likvide) aktier i noterede selskaber.
Denne korrektion for illikviditet kan håndteres via to forskellige metoder. Enten kan en illikviditetspræmie tilføjes direkte til afkastkravet for egenkapitalen i WACC’en. Alternativt kan værdien beregnes uden illikviditets justeringer til WACC’en hvorefter illikviditetsnedslaget anvendes på den samlede beregnede værdi.
(...)
Spørgsmål 7:
Skønsmanden bedes oplyse, om og i givet fald, hvilken betydning det har for værdien af en post aktier i et ikke-noteret selskab, at denne aktiepost alene udgør 0,69 % af selskabets samlede kapital.
Svar på spørgsmål 7:
Det er efter vores vurdering sædvanlig markedspraksis at inkludere et minoritetsnedslag når minoritetsposter værdiansættes. Vi har i værdiansættelsen af Aktieposten valgt at benytte et minoritetsnedslag på 9 %.
(...)
Spørgsmål 8:
Skønsmanden bedes redegøre for, om der i almindelighed gives en discount på værdien af en post minoritetsaktier på 0,69 % af den samlede kapital i et ikke-noteret selskab, når denne post aktier skal vurderes isoleret.
Svar på spørgsmål 8:
Der er efter vores vurdering sædvanlig markedspraksis at anvende et minoritetsnedslag og et likviditetsnedslag ved værdiansættelse af minoritetsposter i et ikke-noteret selskab i forhold til værdiansættelsen af 100 % ejerskab i likvide selskaber, da ejere af minoritetsposter i et ikke-noteret selskab ikke har samme mulighed for at indøve indflydelse på selskabet, som ejere af majoritetsposter eller har mulighed for at sælge deres aktier. Der henvises til besvarelserne af spørgsmål 5, spørgsmål 7 og spørgsmål 15 for uddybende behandling heraf.
Spørgsmål 9:
Skønsmanden bedes redegøre for, hvilken værdiansættelsesmetode(-r) der bliver anvendt til værdiansættelse af [virksomhed1] A/S i spørgsmål 10 og spørgsmål 11.
Svar på spørgsmål 9:
Da [virksomhed1] består af to forskellige datterselskaber benyttes en ”sum-of-the-parts” værdiansættelse, hvilket indebærer, at de to selskaber ([virksomhed12] og [virksomhed13]) værdiansættes individuelt. Værdiansættelsen af [virksomhed12] samt [virksomhed13], og dermed [virksomhed1], foretages ved den indkomstbaserede DCF-metode, der dermed er den primære værdiansættelsesmetode. I tillæg hertil er to markedsbaserede metoder anvendt, som ”sanity check” af den primære indkomstbaserede metode.
Der henvises til side 13 i Bilag 1 for uddybende gennemgang af værdiansættelsestilgangen.
Spørgsmål 10:
Skønsmanden bedes opgøre værdien af [virksomhed1] A/S pr. 14. november 2012.
Svar på spørgsmål 10:
Værdien af aktiekapitalen i [virksomhed1] pr. 14. november 2012 udgør 3.041.521.564 DKK før eventuelle nedslag som følge af illikviditet og minoritetsejerskab. Der henvises til side 46 i Bilag 1 for udregning af værdien af egenkapitalen i [virksomhed1].
Spørgsmål 11:
Skønsmanden bedes opgøre værdien af nom. 48.328 stk. (0,69 % af den samlede kapital) aktier i [virksomhed1] A/S pr. 14. november 2012.
Svar på spørgsmål 11:
Værdien af Aktieposten på i alt nominelt 48.328 stk., udgør pr. 14. november 2012 15.448.136 DKK efter illikviditets- samt minoritetsnedslag. Der henvises til side 47 i Bilag 1 for udregningen af Aktiepostens værdi.
Spørgsmål 12:
Skønsmanden bedes, såfremt Skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål 10 og spørgsmål 11 har anvendt flere af de i spørgsmål 1 anviste værdiansættelsesmetoder, redegøre for de enkelte metoders indbyrdes sammenhæng og deres individuelle betydning for den samlede vurdering af værdien af [virksomhed1] A/S den 14. november 2012 henholdsvis en minoritetsaktiepost på 0,69 %.
Svar på spørgsmål 12:
Den primære værdiansættelsesmetode er den indkomstbaserede DCF-metode. Denne metode har givet et værdiinterval som blev sammenlignet med værdiintervallerne baseret på to markedsbaserede multipelmetoder, hvor multipler for sammenlignelige børsnoterede virksomheder og sammenlignelige transaktioner benyttes. Efter denne sammenligning blev DCF værdi-intervallet justeret hvormed det endelige værdiansættelsesinterval bestemtes. Denne metode resulterer i værdien af en 100 % og likvid aktiepost.
For at beregne værdien af den illikvide 0,69 % aktiepost i [virksomhed1] har vi fratrukket et likviditetsnedslag og et minoritetsnedslag.
Der henvises til side 28 ([virksomhed12]) og side 44 ([virksomhed13]) i Bilag 1 for uddybende gennemgang af resultaterne fra henholdsvis den primære og de sekundære værdiansættelsesmetoder og side 46 - 47 i Bilag 1 for beregningen af [virksomhed1]’s værdi og værdien af den 0,69 % aktiepost.
Spørgsmål 13:
Skønsmanden bedes redegøre for, hvordan de usikkerheder, der er redegjort for i spørgsmål 3, konkret har påvirket værdiansættelsen af [virksomhed1] A/S i spørgsmål 10 og spørgsmål 11.
Svar på spørgsmål 13:
Værdiansættelsen af [virksomhed1] er foretaget på baggrund af et sæt fremskrivninger der bygger på en række antagelser, som beskrevet i Bilag 1. Fremskrivningerne er baseret på vores syn på et balanceret sæt antagelser, som en eventuel investor ville anlægge i værdiansættelsen af [virksomhed1] på værdiansættelsesdatoen. Disse antagelser reflekterer de forventelige estimater på Værdiansættelsesdatoen, som følge af de mest sandsynlige udfald for af de underliggende risikofaktorer.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 3, er værdien yderst følsom overfor ændringer i de underliggende antagelser. Det er dog vores syn, at de anvendte fremskrivninger repræsenterer et balanceret sæt antagelser og dermed det bedste bud på en objektiv værdiansættelse af [virksomhed1].
Spørgsmål 14: Skønsmanden bedes oplyse, om der til besvarelse af spørgsmål 10 og spørgsmål 11 er anvendt en peer Group, og såfremt der er anvendt en peer Group oplyse, hvilken selskaber denne peer Group består af, og baggrunden for sammensætningen af denne peer Group.
Svar på spørgsmål 14
Den indkomstbaserede (DCF) værdiansættelsesmetode er benyttet, som den primære værdiansættelsesmetode. Dermed er multipler fra henholdsvis CoCos og CoTrans ikke benyttet direkte i værdiansættelsen. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2 samt side 13 i Bilag 1 for uddybende gennemgang af værdiansættelsestilgangen.
Til fastlæggelse af WACC’en er en udvalgt række CoCos benyttet som input på beta værdien. Derigennem har de udvalgte CoCos haft indirekte indflydelse på værdiansættelsen af [virksomhed1] (se Appendiks 3 og 4 i Bilag 1 for uddybende behandling og fremstilling af peer gruppen). Udvælgelsen af sammenlignelige børsnoterede virksomheder er baseret på en bruttoliste fra Capital IQ, der er trukket på baggrund af en række udvalgte nøgleord i forretningsbeskrivelsen for de enkelte selskaber. Bruttolisten af selskaber er derefter yderligere filtreret på basis af profitabilitet, forretningsmodel samt geografisk tilstedeværelse, hvilket har ledt os til den endelige liste af CoCos for henholdsvis [virksomhed12] og [virksomhed13].
De sammenlignelige transaktioner er baseret på et udtræk fra transaktionsdatabasen, MergerMarket, hvor vi igen har benyttet en række nøgleord til den indledende udvælgelse. Transaktioner med manglende multipel blev frasorteret, hvorefter de resterende blev filtreret primært på forretningsmodellens sammenlignelighed, hvormed den endelige liste med CoTrans fremkom.
Der henvises til Bilag 1 hvor udvælgelsen af peer gruppen for både CoCos og CoTrans er beskrevet indgående for henholdsvis [virksomhed12] og [virksomhed13] på side 23 – 27 og side 39 – 43.
Spørgsmål 15:
Såfremt den valgte peer Group i spørgsmål 14 består af både noterede og ikke-noterede selskaber, bedes skønsmanden redegøre for baggrunden for at medtage noterede selskaber og oplyse, om de usikkerheder dette medføre for værdiansættelsen i spørgsmål 10 og 11.
Svar på spørgsmål 15:
Den anvendte WACC er baseret på betaværdier fra sammenlignelige børsnoterede selskaber. Da vi ikke vælger at tage højde for illikviditetspræmien direkte i WACC’en har vi, i værdiansættelsen af [virksomhed1], benyttet et illikviditetsnedslag på 15 % på basis af studier af illikviditetsnedslag for børsnoterede aktier, se Appendiks 6 på side 54 i Bilag 1.
I værdiansættelsen af [virksomhed1] vælger vi at benytte et illikviditetsnedslag, idet alle selskaber i koncernen var unoterede på Værdiansættelsesdatoen, og dermed måtte anses for værende forholdsvist illikvide.
Se venligst besvarelsen af spørgsmål 5 for uddybende diskussion af problematikken vedrørende brugen af noterede sammenlignelige selskaber (CoCos) som input i WACC udregningen samt hvordan der er taget højde for dette i værdiansættelsen. Der henvises ligeledes til besvarelsen af spørgsmål 14 for behandling af hvorledes peer grupper er benyttet i værdiansættelsen.
(...)
Spørgsmål 16:
Såfremt Skønsmanden besvarer bekræftende på spørgsmål 15, bedes skønsmanden oplyse, om og i givet fald hvilken discount, der er indregnet i værdiansættelsen af [virksomhed1] A/S pr. 14. november 2012 i spørgsmål 10 og 11.
Svar på spørgsmål 16:
Der er indregnet et illikviditetsnedslag på 15 %. Se venligst besvarelsen af spørgsmål 5 samt spørgsmål 15 for uddybende diskussion heraf.
Spørgsmål 17:
Skønsmanden bedes oplyse, om der til besvarelse af spørgsmål 10 er indregnet en discount som følge af, at overdragelsen vedrører en minoritetspost på 0,69 pct. af den samlede kapital.
Svar på spørgsmål 17:
Der er indregnet et minoritetsnedslag på 9 %. Se venligst besvarelse af spørgsmål 7 for uddybende behandling heraf.
Spørgsmål 18:
Skønsmanden bedes, såfremt der besvares bekræftende på spørgsmål 17, redegøre for fastsættelsen og størrelsen af denne discount.
Svar på spørgsmål 18:
Med udgangspunkt i de konkrete forhold for [virksomhed1] på Værdiansættelsesdatoen vælger vi at benytte et illikviditetsnedslag på 9 %. Dette er baseret på en kontrolpræmie på 10 % ud fra vurderingen om at kontrolpræmien for [virksomhed1] bør ligge i den nedre tredjedel af intervallet 0 – 31 % baseret på Mergerstats studier af kontrolpræmier, se Appendiks 7 på side 55 i Bilag 1.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 7 for uddybende behandling af minoritetsnedslaget.
Spørgsmål 19:
Såfremt Skønsmanden besvarer benægtende på spørgsmål 17, bedes skønsmanden redegøre for, at der ikke er indlagt en discount ved værdiansættelsen af minoritetsaktieposten på 0,69 %.
Svar på spørgsmål 19:
Der er indregnet et minoritetsnedslag, hvorfor dette spørgsmål ikke besvares yderligere.
Spørgsmål 20:
Skønsmanden bedes redegøre for og oplyse om alle egne indlagte forudsætninger og variabler ved anvendelse af den eller de værdiansættelsesmodeller, der er brugt til besvarelsen af spørgsmål 10 og spørgsmål 11.
Svar på Spørgsmål 20:
Der henvises til Bilag 1, hvor alle forudsætninger og antagelser lagt til grund for værdiansættelsen ved den indkomstbaserede DCF metode fremgår på henholdsvis side 14 – 21 for [virksomhed12] samt side 30 – 37 for [virksomhed13].
(...)”
Skattestyrelsen har sendt supplerende udtalelser til syns- og skønserklæringen
Skattestyrelsen har supplerende den 5. november 2021 udtalt:
”Vi har gennemgået materialet og fået de relevante personer til også at kigge det igennem. Vi er kommet frem til, at vi gerne vil stille nogle opfølgende spørgsmål til syn- og skønsmanden i forlængelse af nogle af de antagelser, der ligges til grund i rapporten.
Spørgsmålene er opridset herunder, men vi ved ikke, hvordan processen er udformet (eller skal udformes), når vi gerne vil stille flere spørgsmål:
- Skønsmanden bedes besvare, hvorvidt uafhængige markedsaktører ville foretage en due diligence i forbindelse med en værdiansættelse af selskabet?
- Må det forventes, at skatteyder i sin position som direktør har kendskab til den løbende udvikling i indtjeningen i selskabet, i løbet af regnskabsåret?
- Det bedes oplyst hvilken effekt dette (alt andet lige) vil have på værdiansættelsen, når det af regnskabet for året afsluttet 31. december 2012 fremgår, at omsætningen for [virksomhed12] & Trading A/S (”OWB”) var 81,8 mia. kr. og ikke 69,5 mia. kr. som estimeret i Bilag 1 (jf. s. 17).
- Antag, at det er kendt, at [virksomhed12] skal børsnoteres inden for en relativ kort periode efter værdiansættelsestidspunktet. Hvordan påvirker dette værdien af [virksomhed12]? Herunder specielt med henblik på nedslaget for illikviditet, samt potentielt ekstraordinært højt afkast i forbindelse med børsnoteringen.
- Antag, at der i værdiansættelsen skal tages udgangspunkt i direktørens/skatteyders position, og at man som direktør har almindelig indflydelse på driften og strategien i selskabet, samt viden om at selskabet skal børsnoteres, hvilket muliggør en relativ nem mulighed for at afhænde aktier – hvad ville det medføre af effekt på det i rapporten angivne minoritetsnedslag?”
Endvidere har Skattestyrelsen den 31. maj 2022 yderligere anført, at:
”Vi vurderer fortsat, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst uden, at de opfølgende spørgsmål (jf. mail pr. 5. november 2021) også stilles for skønsmanden. Det er imidlertid umiddelbart en vurdering, der ikke skal foretages. Som aftalt får du altså herunder alene vores bemærkninger til syns- og skønserklæringen:
- Skattestyrelsen bemærker, at værdiansættelsen udarbejdes pr. november 2012 og at skønsmanden af den årsag ikke har inddraget årsregnskabet for 2012, idet regnskabsåret afsluttes 31. december 2012. Det er Skattestyrelsens vurdering og erfaring, at uafhængige investorer vil benytte seneste regnskabsoplysninger, hvorfor det vurderes uhensigtsmæssigt, at skønsmanden ikke har undersøgt det forhold nærmere. Det bemærkes endvidere i denne henseende, at Skatteyder i dette konkrete tilfælde ikke alene er en uafhængig investor, men minsandten også administrerende direktør (og fra efterfølgende regnskabsår også bestyrelsesformand). Dette øger alene sandsynligheden for, at Skatteyder har haft endnu flere oplysninger tilgængelige.
- Skattestyrelsen bemærker, at der i skønsrapporten ikke er taget tilstrækkelig højde for det forhold, at Skatteyder har (i hvert fald adgang til) asymmetriske oplysninger ift. øvrige uafhængige investorer (i kraft af sin position som administrerende direktør og forestående bestyrelsesformand). Det medfører en skævvridning af både illikviditetsnedslaget og minoritetsnedslaget til skatteyders favør, der ikke giver mening i den konkrete situation.
- Skattestyrelsen bemærker, at der tidligere i sagsfremstillingen er henvist til, at selskabet ([virksomhed1] A/S) d. 23. november 2012 anmodede om tilladelse til en skattefri ophørsspaltning – selskabets ledelse estimerede handelsværdien af selskabet til 3,5 mia. kr.”
Repræsentantens udtalelse til Skatteankestyrelsens kontorindstilling
Repræsentanten har den 15. september 2021 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:
”(...)
Vi har ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens materielle vurdering.
Til Skatteankestyrelsens formalia vurdering skal vi oplyse, at vi ikke er enige i, at Skattestyrelsen under sagsbehandlingen og ved afgørelsen af 19. marts 2018 i tilstrækkelig grad har begrundet skønnet over værdiansættelsen.
Vi har under sagsbehandlingen kritiseret SKATs værdiansættelse med det resultat, at værdiansættelsen i realiteten alene hviler på et udsagn i forbindelse med behandling af en i øvrigt skattefri omstukturering.
Denne værdiansættelse er helt uprøvet og der foreligger ingen begrundelse fra SKAT på hvorfor denne værdiansættelse skulle være et rimeligt skøn over værdien.
SKAT har værdiansat [virksomhed1] A/S til mellem DKK 3.877.006.000 og DKK 4.000.653.000. Det fremstår herefter som om SKAT har givet en ”rabat” ved værdiansættelsen på DKK 3.500.000.000, men det er ikke en begrundelse, hvilket klart illustreres af, at skønsmandens vurdering udgør en værdi på DKK 3.041.521.564 før nedslag for illikviditet og DKK 2.585.293.329 efter nedslag for illikviditet. SKATs værdiansættelse ligger således 50 – 55 pct. over skønsmandens værdiansættelse. Den endelige værdiansættelse efter ”rabat” ligger 35 pct. over skønsmandens værdiansættelse af [virksomhed1] A/S. Ved SKATs værdiansættelse af de overdragne aktier beregnes værdien uden hensyn til at der er tale om en minoritetspost.
Værdien af de overdragne aktier udgør jf. skønsrapporten DKK 15.448.136 mod SKATs endelige værdiansættelse på DKK 23.005.254 og SKATs ubegrundede værdiansættelse ligger således 48,9 pct. over den reelle værdi. SKATs beregnede værdi overstiger den reelle værdi med mellem 65 og 70 pct. Et så væsentligt fejlskøn underbygger klart, at SKATs beregninger ikke er begrundet på tilstrækkelig vis og samlet set er det fortsat vores påstand, at SKATs afgørelse ikke er begrundet i tilstrækkeligt omfang, men hviler på tilfældigheder. Vi fastholder derfor at begrundelserne for hverken agterskrivelse, som for afgørelse opfylder de krav til begrundelse, som gælder efter forvaltningslovens §§ 22 og 23, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.”
Landsskatterettens afgørelse
Formalitets vurdering
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT (nu Skattestyrelsen) kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret (...). Det følger af dagældende skattekontrollovs §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Efter forvaltningslovens § 22 skal en afgørelse, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Efter forvaltningslovens § 23, stk. 1, skal en begrundelse for en afgørelse indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Efter § 23, stk. 2, skal begrundelsen endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Af skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1, fremgår, at forvaltningslovens bestemmelser omkring begrundelsespligt også gælder for skattemyndighedernes agterskrivelser og afgørelser på skatteområdet.
[person1] overførte 48.328 stk. aktier i [virksomhed1] A/S til to pensionsdepoter svarende til afståelse af aktierne. Han har ikke selvangivet hverken en gevinst eller et tab på aktierne på sin selvangivelse for indkomståret 2012.
Landsskatteretten finder, at [person1] ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, og at SKAT derfor var berettiget til at foretage et skøn over aktiernes værdi på afståelsestidspunktet. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. skattekontrollovens § § 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
[virksomhed1] A/S er et unoteret aktieselskab. SKAT har derfor været nødt til at foretage et skøn for, at kunne ansætte en værdi af selskabets aktier på afståelsestidspunktet. Med henblik på at foretage dette skøn har SKAT taget udgangspunkt i SKATs Værdiansættelsesvejledning af den 15. januar 2013. SKAT har således foretaget et skøn over egenkapitalen i [virksomhed1] A/S ved hjælp af DCF-modellen og en markedsbaseret værdiansættelse med udgangspunkt i en EV/EBIT multipel. SKAT har desuden blandt andet også inddraget en anmodning om tilladelse til en skattefri ophørsspaltning for [virksomhed1] A/S fra 23. november 2012.
SKAT har sendt agterskrivelse og sagsfremstilling af 21. december 2017 sammen med bilag 1 (SKAT Kompetent Myndigheds værdiansættelse af aktierne i [virksomhed1] A/S). SKAT har sidenhen sendt afgørelse og sagsfremstilling af 19. marts 2018 sammen med bilag 1 og 2 (SKAT Kompetent Myndigheds værdiansættelse samt tillæg om værdiansættelse af aktierne i [virksomhed1] A/S).
Landsskatteretten finder, at SKAT har anvendt de oplysninger, som var tilgængelige for at kunne foretage et skøn over aktiernes værdi på afståelsestidspunktet. Landsskatteretten finder desuden, at der både ved SKATs agterskrivelse og afgørelse er givet begrundelser for de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet over aktiernes handelsværdi.
På den baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at begrundelserne for såvel agterskrivelse, som for afgørelse opfylder de begrundelseskrav, som gælder efter forvaltningslovens § § 22 og 23, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.
SKAT’ afgørelse af 19. marts 2018 er derfor ikke ugyldig.
Materiel vurdering
Af dagældende aktieavancebeskatningslov, lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, § 32, fremgår, at indskud af aktier og af tegningsret til aktier til pensionsordninger, sidestilles med en afståelse. Det fremgår også, at som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Efter dagældende aktieavancebeskatningslov § 1 medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes i det indkomstår, hvori de er realiseret, og opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. § § 23, stk. 1, 24, stk. 1, og 26, stk. 2.
Pr. 14. november 2012 har [person1] overført 48.328 stk. aktier i [virksomhed1] A/S til to af sine egne pensionsdepoter. Aktierne anses herved for afstået.
Ifølge syns- og skønserklæringen udgjorde den samlede værdi af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S 3.041.521.564 kr. pr. 14. november 2012 (før eventuelle nedslag som følge af illikviditet og minoritetsejerskab).
På baggrund af syns- og skønserklæringen vurderes handelsværdien for de i alt nominelt 48.328 stk. aktier i [virksomhed1] A/S at udgøre 15.448.136 kr. på afståelsestidspunktet 14. november 2012 (efter illikviditets- samt minoritetsnedslag).
Anskaffelsessummen for de nominelt 48.328 stk. aktier udgør 4.736.422 kr.
Gevinst for afståelse af de nominelt 48.328 stk. aktier i [virksomhed1] A/S udgør derved (15.448.136 - 4.736.422) 10.711.714 kr.
Herved ændres SKAT’ afgørelse således, at den påklagede aktieindkomst i indkomståret 2012 nedsættes fra 18.268.832 kr. til 10.711.714 kr.