Kendelse af 30-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren indgik den 7. december 1998 en produktionsaftale med [virksomhed1] ved [person1].

Af produktionsaftalen fremgår:

”...

Parterne

Mellem [virksomhed1], DK kaldet licensgiver og [person2], DK, kaldet producenten, er der indgået aftale om produktion på licensbasis.

Aftalens omfang

Det aftales mellem parterne, at licensgiver for en periode på 10 år overdrager retten til, produktion af [x1] ([x1]), til producenten, mod betaling af et engangsbeløb Dkr. 250.000,00 ved aftalens underskrift.

Efter en 10 års periode genforhandles kontrakten.

Licenstager kan i samråd med licensgiver overdrage rettighederne til 3. part.

For den løbende produktion betaler producenten en royalty på Dkr. 280,00 pr. produceret enhed, for produkter der sælges i Danmark, og Dkr. 200,00 for produkter der eksporteres.

Producentens forpligtelse

Producenten forpligter sig til at producere og levere produktet, således at det lever op til de kvalitetskrav, som er specificeret i produktbeskrivelsen.

Endvidere skal disse specifikationer, som licensgiver har videregivet til patentmyndigheder overholdes.

Licensgiver forbeholder sig ret til ved stikprøver, at kvalitetskontrollere den løbende produktion.

Såfremt licensgiver kræver leverancer til nye markeder, som er størrer end producentens kapacitet, står det licensgiver frit for, at finde yderligere produktionskapacitet.

Producenten skal modtage ordre, og levere [x1] til nuværende og kommende eksportmarkeder på betingelser, der pr. land/kunde aftales mellem parterne.

Licensgivers forpligtelser

Licensgiver forpligter sig til at indgå leveringsaftale med købedygtige distributører, som.desuden har en god betalingsevne.

Endvidere er det licensgivers opgave, at vedligeholde patenter samt opretholde kontakt til myndigheder, f.eks. lægemiddelstyrelsen og lign.

Eventuelle ændringer eller forbedringer som kræver ændringer i produktionsgangen, skal aftales mellem parterne før de meddeles til importøren/distributøren.

Betaling

Betalingen af royalty fra den løbende produktion, følger kredittiden hos producentens kunder, og dokumenteres med ordre/leveringspapirer, med adgang til kontrol for [virksomhed1].

Opsigelse

Misligholdelse af ovennævnte aftaler, samt forhold der sætter licensgiver ude af stand til at overholde skriftlige leveringsbetingelser med importør/distributør, vil kunne medføre opsigelse af den indgåede aftale.

Det samme gælder forhold som sætter licensgiver ude af stand til, at overholde myndighedskrav.

Tvist

Alle uoverensstemmelser skal afgøres af en dansk domstol, som udpeges i fællesskab af parterne.”

Klageren anlagde sag mod [person1] med påstand om, at sagsøgte skulle betale 250.000 kr. med procesrente fra den 28. maj 2004, idet [person1] havde misligholdt sine forpligtelser i henhold til produktionsaftalen.

Retten i [by1] afsagde dom den 7. november 2005, hvor retten bestemte, at [person1] skulle betalte 250.000 kr. til klageren med procesrente fra den 28. maj 2004.

Klageren har fratrukket tab på fordring med 232.215 kr.

Klageren har til SKAT den 7. april 2018 anført således:

”...

I 1998 besluttede vi os for at indlede samarbejde med [virksomhed1] ved [person1] omkring drift af virksomhed. Hun havde rettighederne til ”[x1]” et produkt indenfor sundhed. Hun skulle sælge for os i en 10 årig periode, og solgte vi, skulle hun modtage royalty. For at vise seriøs interesse skulle vi på forhånd betale 250.000 kr., som vederlag for 10 års produktionsaftale. (aftale medsendt som bilag 1)

Det viser sig at gå dårligt med salget. Dels sælger vi selv for lidt. Vi besøgte selv emner i følgende lande:

Norge: [virksomhed2]

Tyskland:[virksomhed5]

Sverige: [virksomhed3]

Danmark: [virksomhed4] osv..

Men [person1] vælger at flytte til Spanien og misligholder sine forpligtelser. Det lander i en retssag, som vi vinder ved dom d. 7. november 2005. (Medsendt som bilag 2). Hun skal betale pengene tilbage.

Efterfølgende betaler [person1] nogle afdrag. Men de er få og små, og vi må rykke hende meget. Samlet betaler hun 17.785 kr. i afdrag og vores samlede udestående bliver derfor nedbragt til 232.315 kr. Vores tålmodighed løber til sidst ud og vi trækker hende i fogedsag. Den afsluttes d. 20 marts 2017, hvor hun i denne fogedsag erklærer sig insolvent. (Se bilag 3)

...”.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for tab på fordring med 232.215 kr., idet fordringen ikke er stiftet efter den 27. januar 2010.

Tab på fordringer anskaffet før den 27. januar 2010 kan ikke fratrækkes, jf. kursgevinstlovens § 14.

Fordringer erhvervet i forbindelse med drift af virksomhed kan fratrækkes efter kursgevinstlovens § 17, men i klagerens tilfælde vedrører tilgodehavendet ikke driften men derimod køb af en licensaftale.

Regler vedrørende næringsdrivende omhandler personer, der har køb og salg af fordringer som deres næringsvej.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget SKATs afgørelse.

Klageren har anført, at der er tale om tab på en rettighed, som klageren har erhvervet til at drive virksomhed. Rettigheden blev i høj grad erhvervet til drift og omhandlede produktion og salg som næringsvej.

Klageren har tillige anført:

”...

I forhold til beskrivelsen af sagen fra vores side ønsker vi fremhævet, at det tilgodehavende, der er tale om, er opstået fra en retssag vedr. manglende ydelser fra vores samarbejdspartner. Denne samarbejdspartner levede ikke op til de aftalte forpligtelser i det løbende samarbejde om driften af vores virksomhed. Samarbejdspartneren leverede bl.a. ikke den tilstrækkelige salsindsats. På denne baggrund blev vi tildelt en godtgørelse i retssagen. Men dette tilgodehavende fra retssagen blev kun betalt delvist. Vores krav, som nu er tabt udspringer sig derfor fra et retskrav vedr. et løbende driftssamarbejde.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kursgevinstlovens § 14, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1283 af 25. oktober 2016), at tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis årets nettotab overstiger 2.000 kr. Bestemmelsen blev affattet således ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af bl.a. kursgevinstloven. Bestemmelsen angiver hovedreglen for den skattemæssige behandling af tab og gevinst for personer og dødsboer på fordringer, der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Skæringsdatoen følger af nævnte lovs § 20, stk. 2. Forud herfor gjaldt der ikke nogen tilsvarende fradragsret for kurstab.

Af kursgevinstlovens § 17 fremgår, at for tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, anvendelse.

Klageren er ikke berettiget til fradrag for tab på fordring med 232.215 kr. Fordringen anses for stiftet ved byrettens dom af 7. november 2005, og da fordringen således er stiftet forud for den 27. januar 2010, er der ikke fradragsret i medfør af kursgevinstlovens § 14, stk. 1.

Klageren er heller ikke berettiget til fradrag for tab på fordring i medfør af kursgevinstlovens § 17, idet der ikke er tale om tilknytning til erhvervsmæssig drift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den indgåede produktionsaftale med [virksomhed1] ved [person1] må anses for køb af en rettighed, der ikke kan karakteriseres som en driftsomkostning.

Det forhold, at klageren har fået dom i overensstemmelse med sin påstand om, at [person1] skal betale 250.000 kr. til klageren, og at klageren ikke har modtaget hele dette beløb, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt til grund, at klageren ikke har selvangivet en indtægt på 250.000 kr. i indkomståret 2005 som følge af dommen af 7. november 2005.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.