Kendelse af 26-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 12-06-2022

Journalnr. 18-0003684

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af AM-bidrag for perioden 01.01.16-31.12.16

16.281 kr.

0 kr.

2.134 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af A-skat for perioden 01.01.16-31.12.16

102.978 kr.

0 kr.

13.499 kr.

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, har siden 1. juni 2012 været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1] (CVR nr. [...1]). Virksomheden er registeret under branchekoden ”561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”.

Det er oplyst, at virksomhedens aktiviteter vedrører drift af pizzeria og restaurant, og at virksomheden er beliggende [adresse1], [by1].

SKAT har udtaget virksomheden til kontrol og har i den forbindelse været på 4 kontrolbesøg hos virksomheden i perioden 2013-2016. SKAT har i forbindelse med kontrolbesøgene bl.a. pålagt virksomheden at føre logbog i perioden 22.11.16-22.11.17, ligesom SKAT har anmodet virksomheden om at fremsende regnskabsmateriale. Virksomheden har ikke i forbindelse med kontrolsagen fremsendt kasseafstemninger, revisionsstrimler og timeregistreringer/vagtplaner.

Indehaveren har i perioden 1. januar – 31. december 2016 indberettet løn med i alt 173.508 kr. og indberettet 1.599,25 løntimer til eIndkomst. Det er oplyst, at timelønnen har været 112 kr. de sidste 3 måneder af 2016.

Det er oplyst, at virksomhedens nettoomsætning i indkomståret 2016 har udgjort 1.435.014 kr., svarende til en bruttoomsætning på 1.793.767 kr.

Det er oplyst, at det fremgår af virksomhedens menukort, at virksomheden har haft følgende åbningstider:

Mandag til lørdag 11:00 – 22:00
Søndag 12:00 – 22:00

Det fremgår endvidere af virksomhedens menukort, at virksomheden har haft levering i følgende tidsrum:

Mandag til lørdag 12:00 – 21:30
Søndag 13:00 – 21:30

Det fremgår af virksomhedens kontoudtog, at der i perioden 01.01.16-31.12.16 har været indsat 335.406 kr. fra [virksomhed2].

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed2], at salg med og uden levering for perioden 8. august til 14. august 2016 og perioden 26. september – 23. oktober 2016 kan opgøres således:

Periode

Antal ordrer

Antal med levering

Antal med afhentning

Antal afvisninger

08.08-14.08

49

43

6

4

26.09-02.10

67

56

11

1

03.10-09.10

73

67

6

2

10.10-16.10

50

45

5

2

17.10-23.10

64

53

11

1

I alt

254

221

33

10

Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed2], at der ikke er sket betaling for levering med chauffører fra [virksomhed2]. Det fremgår endvidere, at 33 leveringer i perioderne er sket før klokken 16:00.

Det fremgår af virksomhedens vagtplaner, at der i tidsrummet fra klokken 16.00 til 20.00, har været mellem 1-3 ansatte på arbejde udover indehaveren, som i gennemsnit har været på arbejde mellem 2-3 timer. Det er oplyst, at indehaveren altid er på arbejde i åbningstiden. Indehaveren har i forbindelse med klagesagen forklaret, at han i tilfælde af bestilling med levering i dagtimerne f.eks. kan afvise bestillinger eller låse døren og aflevere bestillingen.

Det er oplyst, at SKAT ved hvert kontrolbesøg har mødt minimum 2 personer.

SKAT har i forbindelse med kontrolsagen gennemgået virksomhedens vagtplaner, åbningstider, bestillinger fra [virksomhed2] og konstateret, at der ikke har været overensstemmelse til den indberettede løn.

SKAT har på baggrund af åbningstiden/leveringstiden beregnet, at indberettede løntimer i virksomheden burde have været 3.416,40 timer. SKAT har taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige åbningstid med levering har været 9,36 timer pr. dag hele året (365 dage). SKAT har forudsat, at der minimum er to personer på arbejde i åbningstiden med levering, og at indehaveren er den ene person. Det fremgår af lønindberetningerne til eIndkomst, at virksomheden ikke har indberettet løntimer for indehaveren.Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ikke har kunne identificere de personer, der har været på arbejde i hele åbningstiden med levering.

SKAT har med udgangspunkt i en timeløn på 112 kr. beregnet, at grundlaget for AM-bidrag kan opgøres til 203.515 kr. På den baggrund har SKAT skønsmæssigt forhøjet virksomhedens AM-bidrag og A-skat med hhv. 16.281 kr. og 102.978 kr.

Repræsentanten har oplyst, at indehaverens bror [person2] er syg med posttraumatisk stress og ikke kan være alene i længere tid ad gangen, hvorfor [person2] er med indehaveren på arbejde. Det fremgår af SKATs afgørelse, at [person2] ikke kan arbejde fuld tid, og at [person2] i 2016 har modtaget løn fra virksomheden på i alt 28.668 kr.

Følgende fremgår af en erklæring fra [virksomhed3] af 13. marts 2017:

Attest om at være i restaurant, hvor broren er kok, og vil tage ansvar for det. Det vil være godt at være mere aktiv, end at sidde hjemme. Han er uden arbejde, og får førtidspension. Vil gerne på sigt arbejde, om hans helbred bliver bedre”.

Indehaveren har i forbindelse med klagesagen fremlagt en psykologudtalelse dateret den 27. september 2017 vedrørende [person2]. Det fremgår af udtalelsen, at [person2] er startet i et samtaleforløb den 24. januar 2017. Det fremgår endvidere, at [person2] er diagnosticeret med paranoid psykose UNS samt posttraumatisk belastningsreaktion, og at han fremtræder hjælpeløs og afhængig af omgivelserne. Endelig fremgår det, at [person2] har brug for en tryg omsorgsperson i nærheden hele tiden, da det efter psykologens vurdering ikke virker til, at [person2] kan tage vare på sig selv.

Virksomheden har i forbindelse med klagesagen fremlagt kasseopgørelser for perioden 02.12.16-30.12.16.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2016 skønsmæssigt forhøjet virksomhedens AM-bidrag og A-skat med hhv. 16.281 kr. og 102.978 kr. samt pålagt hæftelse for beløbet. SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

  1. A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Efter besøget har vi gennemgået vagtskemaerne, og kan ikke afstemme disse med lønindberetningerne.

(...)

Vi har gennemgået regneskabsmaterialet, og sammenholdt dette med vores kendskab til virksomheden. Hvis vi sammenholder åbningstiden og det faktum, at vi minimum har mødt 2 personer ved alle besøg, med din indberetning af løntimer til eIndkomst for 2016, er det vores opfattelse, at du ikke har indberettet samtlige løntimer til eIndkomst.

Vi mener ikke, at dit regnskab er egnet som grundlag for en opgørelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Derfor kan vi fastsætte den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som du skal betale efter et skøn. Se opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Vi lægger primært vægt på:

At virksomheden er pålagt logbog gentagne gange, og bør kende reglerne.
At der mangler timeregistreringer, og at de ifølge indehaver er smidt ud.
At der ikke er indsendt revisionsstrimler.
At dine oplysninger om at udbringning kun sker i aftentimerne ikke stemmer.
At vagtplaner ikke kan afstemmes med indberetninger til eIndkomst.

Ved skønnet tager vi udgangspunkt i:

  1. At virksomheden har udbringning både dag og aften.
  2. At der som minimum skal være to beskæftigede til stede.
  3. At timelønnen udgør 112 kr. i timen.
  4. At indehaver yder flere timer end en medarbejder.
  5. At vi ikke har kendskab til hvem der udfører arbejdet.

1. Udbringning

Ifølge virksomhedens menukort er åbningstiderne:

Mandag – lørdag 11:00 - 22:00 (11 timer)

Søndag 12:00 - 22:00 (10 timer)

Virksomheden har en ugentlig åbningstid på 76 timer.

Den gennemsnitlige åbningstid til 76 / 7 dage = 10,86 timer dagligt.

På årsbasis giver dette i gennemsnit: 365 dage x 10,86 timer = 3.964 timer.

Hertil skal lægges tid til indkøb, rengøring og andre naturligt forekommende opgaver.

Ifølge menukortet har virksomheden levering i tidsrummet:

Mandag – lørdag 12:00 – 21:30 (6 dage a 9,5 timer)

Søndag 13:00 – 21:30 (1 dag a 8,5 timer)

Virksomheden har en ugentlig udbringningstid på 65,50 timer.

Den gennemsnitlige åbningstid med udbringning svarer til 65,5 / 7 dage = 9,36 timer dagligt.

På årsbasis giver dette i gennemsnit: 365 dage x 9,36 timer = 3.416,40 timer.

Du har oplyst, at der ikke sker udbringning i dagtimerne. Vi har bedt dig dokumentere dette, bl.a. i form af revisionsstrimler. Vi har ikke modtaget revisionsstrimlerne. Vi har fra din revisor modtaget oplysninger fra [virksomhed2]. Vi har gennemgået en tilfældig periode, og kan se, at det salg som sker gennem [virksomhed2] primært sker med levering. (Se nedenfor).

  1. Der som minimum skal være to beskæftigede til stede.

Der er lagt vægt på, at vi ved 4 besøg har mødt minimum 2 personer på arbejde, og at virksomheden har udbringning, og ikke har dokumenteret at udbringningen sker for fremmed regning, eller kun sker i aftentimerne. På de bilag vi har modtaget fra [virksomhed2] sker der ikke betaling for levering med deres chauffører. Der er også lagt vægt på, at virksomheden har indendørs- og udendørs servering/tjenerservice.

Vi har ikke modtaget revisionsstrimler, så vi kan se omfanget af den samlede betaling for levering.

Vi har dog fået adgang til din konto hos [virksomhed2], og vi har som nævnt modtaget kontoudtog fra banken. Af kontoudtoget kan vi se, at der indsættes 335.406 kr. fra [virksomhed2].

Vi har gennem adgangen til [virksomhed2] gennemgået en del fakturaer, og kan opgøre perioden fra den 26. september til den 23. oktober 2016 således:

Periode

faktura fra

faktura til

antal ordrer

antal med levering

antal med afhentning

kalender 03-10

26-sep

02-okt

67

56

11

kalender 10-10

03-okt

09-okt

73

67

11

kalender 17-10

10-okt

16-okt

50

45

5

kalender 24-10

17-okt

23-okt

64

53

11

i alt

254

221

38

Der er altså 254 ordrer i denne periode, og der sker levering i langt de flest tilfælde (87 %). Vi har gennemgået de underliggende ordrer, og kan se, at der for perioden sker 27 leveringer før kl. 16:00, og den tidligste levering er kl. 12:58.

Vi har også kigget på uge 32, hvor vi har et billede af din vagtplan. Ved gennemgang af vagtplanen kan vi se de tidligste mødetider, og de seneste gåtider. For uge 32 viser vagtplanen:

Vagtplaner for uge 33

Dato

Dage

Tidligste tid

Seneste tid

08-aug

mandag

17:00

20:00

09-aug

tirsdag

17:00

20:30

10-aug

onsdag

17:00

20:30

11-aug

torsdag

16:00

20:00

12-aug

fredag

16:00

20:00

13-aug

lørdag

17:00

20:00

14-aug

søndag

17:00

20:00

Når vi gennemgår de underliggende ordrer fra [virksomhed2] kan vi se, at der sker jævnlige bestillinger med levering, uden for de tidspunkter vagtplanen viser. Når vi sammenligner [virksomhed2] ordrer med vagtplanen for uge 32, kan vi nævne følgende eksempler:

Den 8. august

Den seneste bestilling med levering er kl 20:13.

Den 10. august

Den tidligste bestilling med levering er kl 14:21, og den seneste er kl 19:59.

Den 11. august

De tidligste bestillinger med levering er kl. 13:49 og 14:30. Den seneste bestilling med levering er kl. 20:28

Den 12. august

Den tidligste bestilling med levering er kl. 13:44. Den seneste bestilling med levering er kl 21:08.

Den 13. august

Den seneste bestilling med levering er kl. 20:14

Den 14. august

Den tidligste bestilling med levering sker kl. 14:50.

Som det tydeligt fremgår, sker der levering ud af huset, både før og efter de tidspunkter, som du har registreret i vagtplanerne.

Du har ifølge dine regnskabstal til selvangivelsen anført, at din nettoomsætning udgør 1.435.014 kr.

Bruttoomsætningen udgør 1.435.014 x 1,25 = 1.793.767 kr. Som det tidligere fremgår, har vi konstateret, at kontoudtoget viser, at der indsættes 335.406 kr. fra [virksomhed2].

Salg gennem [virksomhed2] udgør altså kun omkring 20 %.

Når vi henser til, at 87 % af de ordrer vi kan se hos [virksomhed2], er bestillinger med levering mener vi, at der også må være en større del direkte bestillinger mod leveringer. Dette burde fremgå af de manglende revisionsstrimler.

  1. Timeløn

Vi har taget udgangspunkt i en timeløn på 112 kr. pr. time, hvilket svarer til den timeløn der er indberettet for de sidste 3 måneder i 2016.

  1. Indehavers arbejdsindsats

Som nævnt tidligere, har virksomheden har en ugentlig åbningstid på 76 timer. Hertil skal lægges tid til indkøb, rengøring og andre naturligt forekommende opgaver.

Ved opgørelsen af de manglende løntimer, har vi taget højde for, at virksomheden drives som en selvstændig virksomhed, hvorfor der ikke indberettes løntimer for det arbejde indehaveren yder.

Vi er opmærksomme på, at selvstændige erhvervsdrivende generelt yder flere timer end en medarbejder.

Vi har derfor forudsat, at du er den ene person, som er på arbejde i hele åbningstiden, hvilket svarer til 76 timer eksklusiv tid til indkøb, rengøring og andre naturligt forekommende opgaver.

Vi mener, at der er tale om et forsigtigt og rimeligt skøn.

  1. Hvem udfører arbejdet

Vi har ved de seneste besøg mødt dig og din bror [person2], som i 2016 har modtaget løn fra din virksomhed på 28.668 kr. Du har oplyst, at din bror er syg og ikke kan arbejde på fuld tid. Du har vedlagt en erklæring fra [virksomhed3]. Af erklæringen fremgår.

Attest om at være i restaurant, hvor broren er kok, og vil tage ansvar for det. Det vil være godt at være mere aktiv, end at sidde hjemme. Han er uden arbejde, og får førtidspension. Vil gerne på sigt arbejde, om hans helbred bliver bedre”.

Da vi kun har foretaget 2 besøg i 2017, og du oplyser, at din bror er syg, kan vi ikke med sikkerhed henføre den manglende løn til din bror eller andre.

Konklusion:

For 2016 har du indberettet løn med i alt 173.508 kr. Du har indberettet 1.599,25 løntimer.

For 2016 har vi beregnet en åbningstid på 3.964 timer. Hertil skal lægges tid til indkøb, rengøring og andre naturligt forekommende opgaver.

Vi har beregnet åbningstiden, hvor du har levering ud af huset til i alt 3.416,40 timer.

Hvis vi sammenholder åbningstiden/leveringstiden med din indberetning af løntimer til eIndkomst for perioden 1. januar – 31. december 2016, er det vores opfattelse, at du ikke har indberettet samtlige løntimer til eIndkomst.

Vi mener, at der skal være mindst 2 personer på arbejde i udbringningstiden.

Da vi ikke mener, at dit regnskab opfylder betingelserne, kan vi fastsætte den A-skat og det arbejdsmarkedsbidrag, som du skal betale efter et skøn.

Vi har på baggrund af de foreliggende oplysninger foretaget skønnet således:

Måned

Antal dage

Gennemsnitlige åbningstimer med levering pr. dag

Løntimer opgjort af SKAT på baggrund af åbningstider med levering

Løntimer indberettet af virksomheden

Manglende løntimer

Skønnet timeløn

AM-indkomst

Januar

31

9,36

290,16

100,50

189,66

112,00

21.241,92

Februar

28

9,36

262,08

113,50

148,58

112,00

16.640,96

Marts

31

9,36

290,16

106,00

184,16

112,00

20.625,92

April

30

9,36

280,80

136,00

144,80

112,00

16.217,60

Maj

31

9,36

290,16

122,00

168,16

112,00

18.833,92

Juni

30

9,36

280,80

111,50

169,30

112,00

18.961,60

Juli

31

9,36

290,16

161,00

129,16

112,00

14.465,92

August

31

9,36

290,16

171,00

119,16

112,00

13.345,92

September

30

9,36

280,80

135,50

145,30

112,00

16.273,60

Oktober

31

9,36

290,16

151,00

139,16

112,00

15.585,92

November

30

9,36

280,80

171,50

109,30

112,00

12.241,60

December

31

9,36

290,16

119,80

170,36

112,00

19.080,32

I alt

365

3.416,40

1.599,30

1.817,10

203.515,20

Vi mener, at du har beskæftiget en eller flere personer i de løntimer, som ikke er indberettet til eIndkomst. Da vi ikke kender deres identitet, foreligger der ikke et skattekort, hvorfor A-skatten skal beregnes med 55 %.

Vi mener, at du har udbetalt løn til ansatte, uden at tilbageholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og uden at indberette lønnen. Når du undlader at opfylde din pligt til at tilbageholde skatter, er du umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb, medmindre du godtgør, at du ikke har udvist forsømmelighed. Se kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Da du har været arbejdsgiver en del år, og samtidig har været pålagt logbog flere gange, mener vi at du er bekendt med reglerne, og derfor har udvist forsømmelighed.

Vi har opgjort den manglende lønindkomst, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag således:

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag 203.515 kr.

- Arbejdsmarkedsbidrag, 8 % 16.281 kr.

Grundlag for A-skat 187.234 kr.

A-skat, 55 % 102.978 kr.

Den manglede A-skat og arbejdsmarkedsbidrag kan fordeles sådan:

Måned

Manglende løntimer

Skønnet timeløn

AM-indkomst

Arbejdsmarkedsbidrag 8 %

Grundlag for A-skat

A-skat 55 %

Januar

189,66

112

21.241,92

1.699,35

19.542,57

10.748,41

Februar

148,58

112

16.640,96

1.331,28

15.309,68

8.420,33

Marts

184,16

112

20.625,92

1.650,07

18.975,85

10.436,72

April

144,8

112

16.217,60

1.297,41

14.920,19

8.206,11

Maj

168,16

112

18.833,92

1.506,71

17.327,21

9.529,96

Juni

169,3

112

18.961,60

1.516,93

17.444,67

9.594,57

Juli

129,16

112

14.465,92

1.157,27

13.308,65

7.319,76

August

119,16

112

13.345,92

1.067,67

12.278,25

6.753,04

September

145,3

112

16.273,60

1.301,89

14.971,71

8.234,44

Oktober

139,16

112

15.585,92

1.246,87

14.339,05

7.886,48

November

109,3

112

12.241,60

979,33

11.262,27

6.194,25

December

170,36

112

19.080,32

1.526,43

17.553,89

9.654,64

1.777,50

203.515,20

16.281,22

187.233,98

102.978,69

(...)”

SKAT er ikke fremkommet med yderligere bemærkninger i forbindelse med klagesagens behandling.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse for afgiftsperioden 01.01.2016-31.12.2016 vedrørende AM-bidrag og A-skat på hhv. 16.281 kr. og 102.978 kr. skal nedsættes til 0 kr.

”(...)

Jeg skal hermed på vegne af min kundes [person1], klage over SKATs afgørelsen af 7. marts 2018, vedr. indkomståret 2016.

SKAT har tilsidesat vores regnskab, da SKAT 2 gange har mødt [person2], hvilken er bror til [person1]. Samt der ikke er lavet kasseopgørelser.

SKAT mener [person2] arbejder i forretningen, hvilket er tilfældet, det er korrekt har er i forretningen dagligt, det er ligeledes korrekt, at han er i køkkenet og laver lidt små ting, samt holder øje med forretningen når [person1] leverer pizzaer til kunder i [by1] Havn.

[person1] mener ikke han har gjort noget forkert, og er villig til at møde op og forklare forholdet til sin bror og dennes sygdom.

Er der yderligere mangler eller spørgsmål til sagen må du endelig kontakte mig.

(...)”

Indehaveren og repræsentanten har på kontormødet med Skatteankestyrelsen forklaret om indehaverens bror [person2]. De oplyste, at [person2] er ramt af PTSD grundet krigen i [...], hvilket har resulteret i, at broderen i flere år ikke har kunne være alene, hvorfor [person2] ofte er med indehaveren på arbejde.

I forhold til bemanding i virksomheden forklarede indehaveren, at han altid er i forretningen, men at der i aftentimerne kommer nogle skolepiger og hjælper til, jf. vagtplanerne. Indehaveren fremhævede, at der ikke er brug for 2 personer i hele åbningstiden, men udelukkende i aftentimerne. Endelig forklarede indehaveren om lokalområdet herunder, at han kan afvise ordre med levering, sige til siddende kunder, at han lige skal levere en ordre eller lukke døren, mens han leverer en ordre, såfremt han er alene i virksomheden.

Sluttelig forklarede indehaveren, at åbningstiderne samt leveringstiderne ikke er som anført af SKAT. Forretningen har f.eks. lukket mellem jul og nytår samt ved forskellige lejligheder som familiefester.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden har indberettet de korrekte løntimer i eIndkomst, og dermed om virksomheden har indeholdt det rigtige AM-bidrag og den rigtige A-skat.

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomsten påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at har virksomheden ikke indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter virksomheden for betaling af de manglende beløb, medmindre det godtgøres, at der ikke er udvist forsømmelighed fra virksomhedens side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Grundlaget for tilbageholdelsen af AM-bidrag og A-skat er den ansattes skattekort. Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes A-skat med 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.

Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Virksomheden har trods SKATs anmodning ikke indsendt kasseafstemninger, revisionsstrimler og timeregistreringer/vagtplaner for perioden 01.01.16-31.12.16. Der er endvidere konstateret uoverensstemmelser mellem vagtplanerne og lønindberetningerne i eIndkomst. Landsskatteretten finder på den baggrund, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte virksomhedens AM-bidrag og A-skat ud fra en beregning af den yderligere lønudgift, virksomheden må anses for at have afholdt. Den skønsmæssig ansættelse af lønudgifterne skal være underbygget af konkrete opgørelser, der godtgør at virksomheden ikke kan drives uden ansatte, der har udført arbejde ud over det, der fremgår af den allerede indberettede lønudgift.

SKAT har foretaget den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens AM-bidrag og A-skat med udgangspunkt i virksomhedens åbningstider med levering, svarende til 9,36 timer i gennemsnit, og en timeløn på 112 kr. SKAT har ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i 365 åbningsdage om året. SKAT har ved gennemgang af opgørelser fra [virksomhed2] sammenholdt med åbningstiden med levering vurderet, at der altid er minimum 2 personer på arbejde i virksomheden i åbningstiden med levering, og at den ene person er indehaveren.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke har været indberettet løn for indehaveren. SKAT har på den baggrund beregnet, at indberettede løntimer burde have været 3.416,40 timer (365 dage * 9,36 timer), hvormed manglende løntimer kan opgøres til 1.817,10 timer (3.416,40 -1.599,30). På den baggrund har SKAT opgjort virksomhedens manglende AM-bidrag og A-skat til hhv. 6.281 kr. og 102.978 kr.

Landsskatteretten finder, at virksomheden i tilstrækkeliggrad har sandsynliggjort, at virksomhedens indberettede løntimer ikke burde være 3.416 timer, og at SKAT dermed ikke har været berettiget til at foretage en skønsudøvelse med udgangspunkt i, at der altid er to personer på arbejde i leveringstiden i 365 dage om året. Landsskatteretten har lagt vægt på, at kun et mindre antal leveringer sker før klokken 16.00 samt indehaverens konkrete forklaringer omkring bemanding og lokalområdet, samt oplysningerne om, at indehaverens bror har kunnet se efter butikken, hvis indehaveren var nødsaget til at forestå levering i dagtimerne.

Landsskatteretten finder, at virksomheden har sandsynliggjort, at virksomheden ikke har åbent 365 dage om året, når der henses til, at indehaveren efter det oplyste altid er på arbejde i virksomheden i åbningstiden.

Landsskatteretten finder herefter, at den skønsmæssige forhøjelse af AM-bidrag og A-skat skal nedsættes til hhv. 2.134 kr. og 13.499 kr. Landsskatteretten har taget udgangspunkt i vagtplaner for 9 uger, og opgjort antal timer for virksomhedens ansatte. Det gennemsnitlige antal timer pr. uge kan på den baggrund opgøres til 37,5 timer, og med udgangspunkt i 343 åbningsdage (49 uger) burde virksomheden have indberettet 1.837,50 løntimer. De manglende løntimer kan dermed opgøres til 238,20 timer (1.837,50-1.599,30). Landsskatteretten bemærker, at vagtplanerne både omfatter ferieuger og almindelige uger.

Virksomhedens manglende lønindkomst, AM-bidrag og A-skat kan ifølge Landsskatteretten opgøres som følger:

LINK Excel.Sheet.12[...]

kr.

Grundlag for AM-bidrag

26.678

AM-bidrag, 8 %

2.134

Grundlag for A-skat

24.544

A-skat, 55 %

13.499

Landsskatteretten bemærker, at der er anvendt en timeløn på 112 kr. ved ovenstående opgørelse.

Landsskatteretten finder således, at SKATs forhøjelse af virksomhedens AM-bidrag og A-skat for afgiftsperioden 01.01.16-31.12.16 skal nedsættes til hhv. 2.134 kr. og 13.499 kr.

Landsskatteretten finder endvidere, at virksomheden hæfter for den manglende indeholdelse, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet retten ikke finder det godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed i forhold til den manglende indeholdelse. Retten bemærker, at der er ikke fremlagt dokumentation for, at virksomheden allerede har indeholdt A-skat og AM-bidrag af de pågældende beløb, og virksomheden burde have indset, at der skulle ske indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af beløbene.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse delvist.