Kendelse af 18-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

SKAT har pålagt klageren, at udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 skal indberettes som skattepligtige.

Foreningen har nedlagt påstand om, at trænere og spillere er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[Forening1] er en sportsforening. Foreningen har adresse ved [adresse1], [by1].

Foreningen har udbetalt befordringsgodtgørelse til en række trænere og amatørspillere. Det fremgår af foreningens regnskaber for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016, at der er udbetalt henholdsvis 286.000 kr., 265.632 kr., 142.700 kr. og 180.200 kr.

Sagen vedrører alene nedenstående personer:

De påklagede personer

[person1]

[person1] har modtaget skattefri godtgørelser på henholdsvis 24.156 kr., 12.900 kr., 17.000 kr.og 30.000 kr. i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016. [person1] havde fast bopæl i [by2] fra den 15. oktober 2012 og boede på adresserne [adresse2] og [adresse3].

Der foreligger en spilleraftale og en række tillæg til spilleraftalen for perioden 1. maj 2013 til 1. august 2016. Det fremgår heraf, at foreningen udbetaler spilleren kompensation for kørsel til træning og kampe med statens højeste takst. Af tillæg til spilleraftalen af 1. juni 2015 fremgår det, at spilleren påtager sig opgaven som målmandstræner for klubbens ungdomshold og modtager derfor skattefri godtgørelse. Spilleren forpligter sig i den forbindelse til at medtage medspillere fra området til træning og kampe og den maksimale udbetaling for kørsel udgjorde mellem 25.000-28.000 kr. årligt.

Endelig fremgår det af aftalerne, at kørslen udbetales med a conto betaling af 5.000 kr. den 1. december 2015 og 1. maj 2016 med endelig opgørelse den 1. august 2016.

SKAT har oplyst, at [person1] ejede følgende biler i indkomstårene.

Foreningen har fremlagt en række kørselsafregninger, hvor det fremgår, at [person1] primært har modtaget befordringsgodtgørelser for kørsel mellem egen bopæl i [by2] og til klubben i [by3] opgjort til 90 km tur/retur. Det fremgår endvidere af kørselsafregningerne, at [person1] enkelte gange har modtaget befordringsgodtgørelse for kørsel til henholdsvis [by4] og [by5] opgjort til mellem 290-724 km tur/retur.

Det fremgår af kørselsafregningerne for indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016, at [person1] har modtaget befordringsgodtgørelse til kampe på henholdsvis 1.372 km a 3,83 kr., 1465 km a 3,73 kr., 702 km a 3,70 kr., mens de øvrige befordringsgodtgørelser er udbetalt på baggrund af befordring til og fra træning. Afregningerne er ikke underskrevet af modtageren, men af udbetaleren. Der er ikke registreret kontrol ved underskrift af foreningen.

[person2]

[person2] har modtaget skattefri godtgørelser på henholdsvis 58.911 kr. og 50.125 kr. i indkomstårene 2013 og 2014. [person2] havde fast bopæl i [by6] fra den 9. december 2010 og boede på adresserne [adresse4] og [adresse5].

Der foreligger en ansættelseskontrakt mellem foreningen og [person2] for perioden 1. august 2013 til 31. juli 2016. Det fremgår heraf, at [person2] er ansat som træner for [...]. Det er uklart, hvornår han er fratrådt eftersom han kun har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse i indkomstårene 2013 og 2014. Trænerens arbejdstid er 10 timer ugentligt og han aflønnes med 6.000 kr. pr. år eller 500 kr. pr. måned. Det fremgår af ansættelseskontrakten, at der udbetales skattefrie godtgørelser eller udlæg efter regning. Herudover er der udarbejdet et tillæg til aftalen, hvoraf det fremgår, at skattefri godtgørelse til kørsel maksimalt udgjorde 105.000 kr. årligt fordelt med 9.500 kr. de første 6 måneder og 8.000 kr. de sidste 6 måneder.

SKAT har oplyst, at [person2] ejede følgende biler i relevante indkomstår.

Foreningen har fremlagt en række kørselsafregninger hvoraf det fremgår, at [person2] primært har modtaget befordringsgodtgørelser for kørsel mellem egen bopæl i [by6] og til klubben i [by3] opgjort til 84 km tur/retur.

Det fremgår endvidere af kørselsafregningerne, at [person2] flere gange har modtaget befordringsgodtgørelse for kørsel til henholdsvis [by7], [by2], [by8], [by9], [by10], [by4], [by11], [by12] opgjort til mellem 390-864 km tur/retur. Herudover har [person2] modtaget 16 x diæter af 60 kr. for indkomståret 2013, mens han har modtaget 9 diæter af 60 kr. for indkomståret 2014. Endelig har han i 2013 og 2014 modtaget henholdsvis 1.650 kr. til vask, 1200 kr. til porto og 2.000 kr. til telefon. Afregningerne er ikke underskrevet af modtageren, men af udbetaleren. Der er ikke registreret kontrol ved underskrift af foreningen.

[person3]

[person3] har modtaget skattefri godtgørelser på henholdsvis 14.842 kr., 7.128 kr., 9356 kr. og 4.000 kr. i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016. [person3] havde fast bopæl i [by2] fra 3. september 2012 på adresserne [adresse6], [adresse7], [adresse8], [adresse9] og [adresse10]. Alle beliggende i [by2].

Foreningen har ikke fremsendt den oprindelig kontrakt mellem klageren og [person3] men har i stedet fremlagt flere tillæg til kontrakten dateret den 1. december 2012 og 1. juni 2014, hvoraf det fremgår, at klageren udbetaleren spilleren kompensation for kørsel til træning og kampe, både som elitespiller, og som ungdomstræner med den aktuelle stats. Det fremgår, at spilleren er forpligtet til at medtage medspillere fra området til træning og kampe. Endelig fremgår det, at der udbetales a conto beløb på 1.000 kr. pr. måned første gang den 1. september 2014.

Foreningen har fremlagt en række kørselsafregninger, hvoraf det fremgår, at [person3] primært har modtaget befordringsgodtgørelser for kørsel mellem egen bopæl i [by2] og til klubben i [by3] opgjort til 90 km tur/retur. Det fremgår endvidere af kørselsafregningerne, at [person3] enkelte gange har modtaget befordringsgodtgørelse for kørsel til henholdsvis [by9] og [by13] opgjort til 720 og 817 km tur/retur. Afregningerne er ikke underskrevet af modtageren, men af udbetaleren. Der er ikke registreret kontrol ved underskrift af foreningen.

SKAT har oplyst, at [person3] ikke ejer nogen bil. På møde mellem SKAT og klageren den. Februar 2018, er det blevet oplyst, at han anvendte forældrenes eller samleverens bil. [person3] oplyste i den forbindelse, at han betalte for låne bilen.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt foreningen, at indberette skattefrie godtgørelse til e-Indkomst som er udbetalt til lønnede/ulønnede spillere og trænere i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Til støtte herfor anfører SKAT:

”Som foreningen må I til ulønnede trænere m.v. udbetale blandt andet godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil efter Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel. Det fremgår af ligningslovens § 7 M.

Kravet for udbetalingerne kan anses for at være skattefri er, at

Dokumentationen for godtgørelsen skal som minimum indeholde følgende oplysninger jf. ligningslovens § 9 Bog bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000:

Dokumentation forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af bogføringsbilag og er synligt kontrolleret af foreningen, for eksempel i form af underskrift, stempel eller fejlrettelse.

En grundlæggende betingelse for at udbetalingen er skattefri er, at kørslen sker i egen bil. Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil indregistreret i den pågældendes eget navn. En bil tilhørende ægtefælle eller samlever godkendes også som egen bil, når parterne har fælles økonomi. Endelig godkendes en bil, der eksempelvis er indregistreret i forældrenes navn som egen bil for et barn, hvis barnet kan dokumentere, at barnet er den reelle ejer af bilen og dermed har finansieret købet og afholder de løbende udgifter.

Personer, der lejer/leaser en bil hos et biludlejningsfirma, er også berettigede til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, under forudsætning af at de øvrige betingelser er opfyldt. Det samme gør sig gældende for personer, der som led i en "delebilordning" afholder de reelle faktiske udgifter (både faste og variable omkostninger), der ville svare til de udgifter, man ville have haft, såfremt man ejede bilen i lejeperioden.

Det er uden betydning for beregningen af befordringsgodtgørelsen og førnævnte grænse, om medarbejderen benytter sig af flere biler i løbet af et indkomstår.

SKAT har i forbindelse med gennemgangen konstateret, at

Hvis kørslen ikke opfylder betingelserne, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for modtageren, og der skal foretages indberetning til SKAT over beløbets størrelse.

Der skal foretages indberetning til e-Indkomst (indkomstregistreret) af følgende personer jf. kildeskattelovens § 43 og indberetningsbekendtgørelse nr. 890 af 10. juli 2015:

jf. vedlagt liste

SKAT vil fastholde, at der skal foretages indberetning til e-Indkomst vedr. ovenstående, idet der ikke fremkommet nye oplysninger som giver anledning til at ændre dette, da der blandt andet udbetales skattefri kørselsgodtgørelse for spillers kørsel til træning.

Her ud over er der udbetalinger til lønnet træner.

Med hensyn til [person1] er han først blevet målmands træner i sæsonen 2015/16, derved vil man fastholde, at der skal foretages indberetning for de øvrige år.

(...)

Øvrige punkter

Alle bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven, skal hver måned foretage indberetning til indkomstregistreret af A-indkomst, foretaget i en kalendermåned, for hver enkelt modtager af A-indkomst, jævnfør skattekontrollovens

§ 7. I er ikke korrekt registeret med pligt til indberetning og har derfor ikke opfyldt dette, idet der udbetales løn til lø1met træner samt kørsel til amatørspiller for befordring mellem hjemmet og træning.

I skal få jer oprettet med A-skat, AM-bidrag og ATP samt fremadrettet opfylde denne forpligtelse.

I skal fra 1. januar 2017 opfylde denne forpligtelse.

Efter skattekontrollovens § 14 kan SKAT pålægge de, som ikke overholder deres indberetningspligt, en bødestraf.

Vedr. foreningens spørgsmål om betalingen af skatten henvises der til nedenstående:

Hvis en indeholdelsespligtig (foreningen) udbetaler rejse- eller befordringsgodtgørelser efter reglerne i ligningslovens § 9 A eller§ 9 Bog det efterfølgende konstateres, at betingelserne for skattefrihed i disse bestemmelser ikke er opfyldt, kan told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den indeholdelsespligtige tillade, at den indeholdelsespligtige betaler et beløb svarende til 56 pct. af de pågældende godtgørelser. Anmodningen skal være begrundet og indeholde en opgørelse af de pågældende godtgørelser, oplysninger om identiteten af modtagerne samt om størrelsen af de godtgørelser, de enkelte modtagere har modtaget. Der henvises til kildeskattelovens § 69 A og ligningslovens § 7 Ø.

Tilladelse vil blive givet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

SKAT har i forbindelse med høringen udtalt følgende:

”[person1]:

Det fremgår af de indsendte kontrakter, at han først er målmandstræner for sæsonen 2015/16 og derved vil man fastholde, at der skal ske indberetning for de tidligere år.

[person2]:

Der er lavet en kontrakt som lønnet træner og SKAT anser ikke det som en fejl, idet alle øvrige har modtaget en kontrakt som ulønnet træner. Ud fra dette vil man fastholde, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for befordring hjem/arbejde ud over 60 dages reglen.

[person3]:

Det er forudsætning for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, at kørslen sker i egen bil.

Ved egen bil forstås som udgangspunkt en bil indregistreret i den pågældendes eget navn. En bil tilhørende ægtefælle eller samlever godkendes også som egen bil, når parterne har fælles økonomi. Endelig godkendes en bil, der eksempelvis er indregistreret i forældrenes navn som egen bil for et barn, hvis barnet kan dokumentere, at barnet er den reelle ejer af bilen og dermed har finansieret købet og afholder de løbende udgifter.

Personer, der lejer/leaser en bil hos et biludlejningsfirma, er også berettigede til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse, under forudsætning af at de øvrige betingelser er opfyldt. Det samme gør sig gældende for personer, der som led i en ”delebilordning” afholder de reelle faktiske udgifter (både faste og variable omkostninger), der ville svare til de udgifter, man ville have haft, såfremt man ejede bilen i lejeperioden.

Det er uden betydning for beregningen af befordringsgodtgørelsen og førnævnte grænse, om medarbejderen benytter sig af flere biler i løbet af et indkomstår.

[person3] har modtaget kørselsgodtgørelse som amatørspiller fra hjemmet og til træning i [by3] selvom han har haft andre med op og kører og dette er skattepligtig. ”

Klagerens opfattelse

Foreningen har nedlagt påstand om, at de befordringsgodtgørelser som foreningen har udbetalt til henholdsvis [person1], [person2] og [person3] er skattefrie og at foreningen dermed ikke er indberetningspligtige.

Til støtte herfor har foreningen anført:

”Klubben har, i uvidenhed, fejlagtigt udbetalt kørepenge til udenbys spillere til træning, under den forudsætning at de kørte 3-4 stykker sammen, ved indkaldelse af bogføringsmateriale for indkomst året 2013-2016, er vi blevet gjort opmærksom på af skat, at det ikke var efter gældende regler, hvilket vi naturligvis beklager.

Vi har nu modtaget et pålæg fra skat om indberetning til E–indkomst for perioden, for forskellige navngivne spillere, vi vil bare gerne tillade os at klage over afgørelsen for 3. spillere/træneres vedkommende:

Vedr. [person1]:

[person1] har i alle årerne haft job som målmandstræner i klubben, først i 2016 udfærdigede vi en egentlig kontrakt på aftalen, tidligere år var der en mundtlig aftale, indgået mellem [person1] og klubbens formand, vi er en lille klub uden egentligt sekretariat, og har altid betragtet en mundtlig aftale, lige så gyldigt som en skriftlig.

Vores påstand er, at vi kan udbetale [person1] kørselsvederlag for hans målmandstræning med vores ungdomshold, også selv om der kun forelå en mundtlig aftale.

Vedr. [person2].

Ved ansættelsen af [person2] som træner, kom klubben, ved en fejl, til at bruge [...] s standardkontrakt som lønnet træner, ikke standard kontakten som ulønnet træner, hvad han i virkeligheden var.

Det medførte at Skat påpeger, at man ikke kan udbetale kørselsvederlag for alle de dage som den pågældende har kørt til træning og kampe.

Vores påstand er at det burde være åbenlyst, at der er sket en fejl, og at alle kørepengene, derfor, kan udbetales som skattefri kørselsgodtgørelse.

Vedr. [person3]

Klubben har ikke, ved vores indgåelse af aftale med [person3], været opmærksom på reglerne om kørsel i egen bil, Vi aftalte at [person3] havde mulighed for at stille bil til rådighed til kørsel, dels som træner for et af vores ungdomshold og dels til udenbys kampe, [person3] har benyttet sig delvis af en bil ejet af hans samlever, og delvis en bil ejet af hans forældre, men hvor [person3] betalte udgifterne ved bilens drift.

Vores påstand er at med ovennævnte to forhold taget i betragtning, er [person3] berettiget til at modtage skattefri k for kørselsgodtgørelse, for sin kørsel for klubben.

Vi er som klub, naturligvis ikke tilfredse, med hele denne sag, som har kostet os meget energi at håndtere, vi har lavet aftale med spillere, i den tro at vi kunne udbetale kørepenge til træning, under den forudsætning at spillerne kørte 3-4 spillere sammen, det er Skat ikke enige i, og vi vil fremadrettet være mere opmærksomme på gældende regler, og rette ind efter dem.”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v. er som udgangspunkt A-indkomst jf. kildeskattelovens § 43. Enhver der udbetaler A-indkomst er indeholdelsespligtig. Det fremgår af kildeskattelovens § 46. Der er tilsvarende indeholdelsespligt af arbejdsmarkedsbidrag. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Der er pligt til at indberette A-indkomst og godtgørelser m.v., der udbetales til ansatte, medhjælpere m.v. jf. skattekontrollovens §§ 7 og 7A.

Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelser omfattet af bl.a. ligningslovens §§ 9A og 9B. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4.

Af ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. fremgår: ”Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. ”

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsn. C.A.7.2.1. at værnsreglen i ligningslovens § 9, stk. 4, 3. pkt. retter sig mod individuelle lønaftaler, hvor der sker omlægning af løn mod udbetaling af skattefri godtgørelser. Det fremgår videre af praksis, at værnsreglen også omhandler tilfælde, hvor lønnen er usædvanlig lav og er i åbenbart misforhold til de skattefrie godtgørelser, jf. SKM2014.767, hvor i øvrigt henvises til Skatterådets afgørelse i SKM2006.181, hvor fremgår, at udbetaling af skattefrie godtgørelser forudsætter, at lønnen ikke udgør et ubetydeligt beløb. Der kan endelig henvises til Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.591, hvor der ansås at foreligge lønomlægning for en hovedanpartshaver, der alene modtog en symbolsk løn.

Af ligningslovens § 7M fremgår, at godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtagerne. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af skatterådet. I bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2012 fremgår, at der kan udbetales godtgørelser efter bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 4 til dækning af udgifter til befordring i egen bil med skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel og, at begrænsningen i ligningslovens § 9B ikke finder anvendelse. Af bekendtgørelsens § 5 fremgår i øvrigt, at alle godtgørelser bliver skattepligtige, hvis udbetalingerne overstiger de gældende satser og, at de almindelige regler om indeholdelse af A-skat m.v. herefter vil være gældende.

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads anses for erhvervsmæssig befordring ifølge ligningslovens § 9B, stk. 1:

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13.03.2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

[person1]

Det er Landsskatterettens opfattelse, at fremlagte bogføringsbilag ikke lever op til betingelserne i bekendtgørelsens § 2. Landsskatteretten lægger vægt på, at kørselsafregningerne er udarbejdet af foreningen, hvorved betingelsen om arbejdsgiverens kontrol med udbetalingerne ikke er mulig. Herudover er [person1] ulønnet amatørspiller hvorfor han ikke kan modtage befordringsgodtgørelse for kørsel mellem bopæl og træning.

SKATs afgørelse stadfæstes.

[person2]

Klagen vedrører alene indkomstårene 2013 og 2014, hvor der er modtaget skattefrie befordringsgodtgørelser på henholdsvis 58.911 kr. og 50.125 kr.

I ansættelseskontrakten var der aftalt en lønramme på 105.000 kr. inkl. skattefri befordringsgodtgørelser m.v. I øvrigt var lønnen aftalt til 6.000 kr. årligt. [person2] modtog derfor skattefrie befordringsgodtgørelser, der overstiger lønnen væsentligt.

Udbetaling af skattefrie godtgørelser forudsætter, at lønnen ikke udgør et ubetydeligt beløb. Når der henses til Skatterådets afgørelse i SKM2006.181 anses foreningen, at have udbetalt løn til medarbejderen, der alene er af symbolsk karakter. Når foreningen samtidig vælger at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse, har medarbejderne kompenseret foreningen ved lønomlægning. Der er derfor et åbenbart misforhold mellem den skattepligtige løn og de udbetalte befordringsgodtgørelser, som viser, at der må være leveret en anseelig arbejdsindsats.

De udbetalte befordringsgodtgørelser anses derfor, at være lønindkomst for medarbejderen.

SKATs afgørelse stadfæstes.

[person3]

Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse forudsætter som udgangspunkt, at skatteyderen benytter egen bil til kørslen. Ligningsrådet har i TfS 2000 1020 fastslået, at betingelsen egen bil kan anses for opfyldt i tilfælde, hvor en lønmodtager ikke ejer den benyttede bil, men råder over den ved at have leaset bilen eller tegnet abonnement på en delebil-ordning, forudsat at lønmodtageren afholder de reelle faktiske udgifter - både faste og variable - svarende til udgifterne ved at eje bilen.

Allerede fordi klageren hverken ejer eller leaser egen bil finder Landsskatteren således, at der ikke er grundlag for at anse de skattefrie befordringsgodtgørelser for skattefrie.

Det forhold at [person3] lejlighedsvis har lånt forældrenes bil mod betaling af vask og brændstof ses ikke at ændre herved.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Det forhold, at foreningen ikke var registreret som arbejdsgiver på udbetalingstidspunktet ændrer ikke ved, at foreningen har arbejdsgiverforpligtelse og dermed både indeholdelsespligt og indberetningspligt.

Landsskatteretten stadfæster således i det hele SKATs afgørelse.