Kendelse af 29-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

Journalnr. 18-0003632

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Perioden 1. januar 2014-31. december 2014

Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor

63.823 kr.

0 kr.

63.823 kr.

Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor

403.678 kr.

0 kr.

403.678 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], der i perioden fra den 12. maj 2013 til den 12. september 2017 var registreret med virksomhedsnavnet [virksomhed2] ApS er registreret med startdato den 1. februar 2011 og med branchekoden ”439910 Murere”. Selskabets direktør og reelle ejer er ifølge registreringen [person1].

Selskabets direktør har oplyst, at selskabets arbejde består i skalmuringsopgaver vedrørende ydervæggene på huse, og at den største kunde er [virksomhed3], der anvender flere underleverandører. Der er fremlagt en kopi af et eksempel på, hvorledes en arbejdsrekvisition fra [virksomhed3] ser ud i 2019, men der foreligger ikke tilsvarende rekvisitioner vedrørende selskabets arbejde i 2014. Selskabet har i alle årene benyttet underleverandører, når selskabet opgaver har oversteget de ansatte medarbejderes kapacitet. Normalt er der 3 mand på en skalmuringsopgave. Direktøren kender normalt ikke navnene på underleverandørernes medarbejdere. Når arbejdet er udført, bliver det kontrolleret, hvorefter underleverandørens faktura betales.

Selskabet indgår i en koncern, hvor selskabet, [virksomhed4] ApS, CVR-nr.[...2], er moderselskab, og hvor selskabet, [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...3], er søsterselskab.

Selskabet er registreret som arbejdsgiver den 28. februar 2011.

Selskabet har i året 2014 afholdt lønudgifter med i alt 8.844.566 kr. Selskabet har endvidere i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet at have benyttet sig af underentreprenører, og har afholdt udgifter til fremmed arbejde med 1.834.386 kr.

Det fremgår af SKATs kontrolundersøgelse og virk.dk vedrørende de angivne underentreprenører:

[virksomhed6] v/[person2], CVR-nr. [...4]

Virksomheden er registreret med startdato den 8. oktober 2013, og var i perioden fra den 8. oktober 2013 til den 13. oktober 2014 registreret under branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. I perioden fra den 14. oktober 2014 til den 17. november 2014 var virksomheden registreret under branchekoden ”433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”.

[virksomhed7] v/[person3], CVR-nr. [...5]

Virksomheden er registreret med startdato den 9. oktober 2013, hvilket ifølge SKAT var kort tid efter virksomhedsindehaverens indrejse i Danmark. Virksomheden var i perioden fra den 9. oktober 2013 til den 13. oktober 2014 registreret under branchekoden ”812100 Almindelig rengøring i bygninger”. I perioden fra den 9. oktober 2013 til den 4. december 2013 var virksomheden registreret med virksomhedsnavnet ”[virksomhed8] v/ [person3] ”. Virksomheden er endvidere registreret med branchekode 8111000 ”Kombinerede Serviceydelser”. SKAT har oplyst, at de under sagsbehandlingen ikke kunne komme i kontakt med virksomheden.

[virksomhed9] v/[person4], CVR-nr. [...6]

Virksomheden er registreret med startdato den 4. december 2013, hvilket ifølge SKAT var kort tid efter virksomhedsindehaverens indrejse i Danmark. Virksomheden er registreret med branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger”. SKAT har oplyst, at de under sagsbehandlingen ikke kunne komme i kontakt med virksomheden.

Det fremgår endvidere af SKATs kontrolundersøgelse, at underentreprenører ikke har angivet købs- eller salgsmoms for den periode, som de angivne underentrepriser relaterer sig til, at underentreprenører ikke har haft sådanne udgifter, som må forventes af virksomheder, som driver virksomheden inden for denne branche, og at underentreprenørerne har videresendt en overvejende del af underentreprisesummerne til vekselbureauer, hvorefter beløbene formodes at være blevet hævet kontant. Det fremgår endvidere, at visse af de angivne underentreprenører ikke har indberettet lønudgifter, og at de resterende angivne underentreprenører kun har indberettet få lønudgifter, der vurderes at være proforma.

SKAT har anset selskabet for at være indeholdelsespligtig af og hæfte for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for et beløb på alt 797.783 kr. svarende til fakturaerne fra [virksomhed7], [virksomhed10] og [virksomhed6], idet SKAT har anset [virksomhed11] ApS for at drive en reel virksomhed.

Fakturaerne fremgår nedenfor:

Fakturadato

Underleverandør

Beløb ekskl moms

Fakt. Nr.

Tekst på faktura

30-01-2014

[virksomhed7]

225.000,00 kr.

2196

Ilægning af sten Aconto Iflg aftale

KKR7,50 Quantity 30000

05-03-2014

[virksomhed7]

150.000,00 kr.

2226

Aconto diverse byggepladser

Unit price KKR7,50 kr. Quantity 20000

19-03-2014

[virksomhed7]

128.985,00 kr.

2227

Slutopgørelse for [adresse1] 5874 sten [adresse2] 2417 sten [adresse3] i alt 18555 sten [adresse4] 19802 sten [adresse5] 9572 sten [adresse6] 10678 sten

Unit price KKR7,50 Quantity 17198

[virksomhed7]

Total

503.985,00 kr.

28-02-2014

[virksomhed10]

204.997,50 kr.

4139

27.333 sten enhedspris KKR7,50

Beskrivelse: Murerarbejde på diverse pladser

[virksomhed10] Total

204.997,50 kr.

26-08-2014

[virksomhed6]

88.800,00 kr.

1154

Opmurering af skalmur i [by1]

14800 sten a 6 kr.

[virksomhed6]

Total

88.800,00 kr.

Der er endvidere indsendt fakturaer fra selskabets kunder, som angiveligt skulle vedrøre det arbejde, som underentreprenørerne har udført.

Der er fremsendt dokumentation i form af kontoudtog for [virksomhed2] ApS for årene 2014 og 2015 for, at der er foretaget betalinger via bankoverførsler i overensstemmelse med fakturaerne fra de angivne underentreprenører. Men der er ikke indsendt samarbejdsaftaler vedrørende selskabets samarbejde med de angivne underentreprenører eller underbilag såsom arbejdssedler eller timesedler, vedrørende det angivne arbejde.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat manglende indeholdelse af virksomhedens AM-bidrag til 63.823 kr., samt selskabets A-skat til 403.678 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2014 – 31. december 2014.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

SKATs ændringer

(...)

A-skat og AM-bidrag

Hæftelse for A-skat og Am-bidrag på fiktive underleverandører 467.501 kr.

(...)

2.Hæftelse for A-skat og AM-bidrag

2.1.De faktiske forhold

Det er SKATs principielle påstand, at det ikke er dokumenteret, at der er sket levering af nedenstående:

Beløb ekskl. moms

[virksomhed7], CVR-nr. [...5]503.985,00 kr.

[virksomhed10], CVR-nr. [...6]204.997,50 kr.

[virksomhed6], CVR-nr. [...7] / 3433180488.800,00 kr.

I alt (se opgørelse i bilag 4)797.783,00 kr.

(...)

2.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Da der ikke kan gives fradrag for moms på udgifter til ovenstående påståede leverandører er det SKATs opfattelse, at der i stedet er tale om, at [virksomhed2] ApS har været arbejdsgiver for den personkreds der har været omfattet af [virksomhed2] ApS betalinger af fakturaer vedrørende det udførte arbejde på i alt 797.783 kr. (bilag 6, ekskl. [virksomhed11]). SKAT inddrager ikke [virksomhed11] ApS da det vurderes, at den driver en reel virksomhed.

Der henses til følgende i SKATs begrundelse for hæftelse for A-skat og AM-bidrag:

1. [virksomhed2] ApS vurderes at have arbejdsgiver lignende instruktionsbeføjelser overfor personerne omfattet af betalingerne på 797.783 kr. på linje med arbejdsgiver instruktionsbeføjelserne over de personer hvor der er lønangivet som lønninger med A-skat og AM-bidrags træk i [virksomhed2] ApS.
2. SKAT vurderer at [virksomhed2] ApS må gennemføre en indledende prøvetid overfor personerne omfattet af betalingerne på 797.783 kr. som i en arbejdsgiverrelation med henblik på at vurdere den enkeltes arbejde og kvalifikationer.
3. [virksomhed2] ApS vurderes at håndtere reklamationer og mangler og herunder som arbejdsgiver at afgive instrukser og ændrede procedurer overfor alle ansatte inklusive personer aflønnet igennem de 797.783 kr. der hævdes at være køb af momsbelagt fremmed arbejde fra en underleverandør.
4. Derudover afholder [virksomhed2] ApS udgifter til personaleudgifter som arbejdsgiver ofte gør og må forventes at afholde.
5. Den opnåede momsbelagte omsætning i [virksomhed2] ApS ville efter SKATs opfattelse ikke kunne have været opnået uden ansatte personer herunder navnlig personerne omfattet af betalingerne på 797.783 kr. idet samtidigt bemærkes, at de lønoplyste ansatte ikke anses for en tilstrækkelig en ressource i den forbindelse jf. lønoplyst løn på 8.844.566 kr. og omsætning på 16.076.955 kr.

Samtidigt henses til at [virksomhed2] ApS kunder utvivlsomt må have fået udført noget arbejde af [virksomhed2] ApS og i den forbindelse, at nogle for SKAT ukendte personer må være aflønnet igennem de førnævnte 797.783 kr.

Som følge af ovenstående anser SKAT [virksomhed2] ApS for arbejdsgiver for den ukendte personkreds omfattet af de 797.783 kr. der ikke godkendes som køb af momsbelagt fremmed arbejde fra en underleverandør.

Derfor er det SKATs opfattelse, at der kan opgøres følgende hæftelse for A-skat og AM-bidrag:

AM-bidrag 01.01.14 - 31.12.14 (8 % af 797.783 kr.)63.823 kr.

A-skat for 01.01.14 - 31.12.14 (55 % af (797.783 kr.))403.678 kr.

I alt (se bilag 6)467.501 kr.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for indeholdelse og hæftelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for i alt 467.501 kr., hvorefter disse skal nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor er anført, at selskabet ikke har været arbejdsgiver for de personer, men at selskabet har købt ydelserne hos underleverandørerne.

Repræsentanten har i klagen anført følgende:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient påklage den af SKAT afsagte afgørelse af den 10. juli

2015 vedrørende [virksomhed2] ApS' skatteansættelse for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014. SKATs afgørelse vedlægges som bilag 1.

(...)

For det andet vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at pålægge selskabet hæftelse af såvel A-skat som arbejdsmarkedsbidrag vedrørende en "ukendt personkreds" i ovennævnte periode.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [virksomhed2] ApS' afgifts- og momsansættelse for perioden 1. januar

2014- 31. december 2014 nedsættes med i alt kr. 925.922.

Påstanden fremkommer på følgende vis:

Ej grundlag for nægtelse af købsmoms vedrørende fremmed arbejde Kr. 458.421

Ej grundlag for indeholdelse og hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag Kr. 467.501

I alt Kr. 925.922

(...)

ANBRINGENDER

(...)

Det gøres ligeledes gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge [virksomhed2] ApS hæftelse af indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet selskabet ikke har været arbejdsgiver for en "ukendt personkreds", men derimod på sædvanlig vis har afholdt udgifter til underleverandører, hvilket understøttes af selskabets regnskabsmateriale, bilag og kontoudtog for perioden.

(...)”

I e-mail af 2. august 2018 har selskabets nye repræsentant til Skatteankestyrelsen anført, at SKAT som principal påstand har anset, at der ikke er sket levering. SKATs subsidiære påstand er, at selskabet burde have vidst, at der var omstændigheder, der ikke var i orden og burde have vide, at det foregående led ikke afregnede moms.

Det er repræsentantens påstand, at selskabet ikke ved opslag i Cvr-registeret havde mulighed for at konstatere, at der er verserende sager vedrørende virksomhederne på betalingstidspunktet for fakturaerne. Repræsentanten stiller herved spørgsmål ved, hvordan selskabet kunne vide eller få adgang til oplysninger om, hvordan underleverandørerne håndterer deres kreditorer.

SKATs endnu mere subsidiære påstand er, at fakturaerne er mangelfulde, hvilket repræsentanten ikke er enig i, da fakturaerne opfylder alle krav. Fakturaerne er endvidere fremsendt til Skatteankestyrelsen.

SKAT har gennemført beskatning efter reglerne om arbejdsudleje, da man antager, at selskabet har været reel arbejdsgiver for personer, der formelt har været ansat hos underleverandørerne. Repræsentanten har i den forbindelse anført, at betingelserne for beskatning efter reglerne om arbejdsudleje ikke er til stede og har henvist til juridisk vejledning, hvoraf det fremgår, at ”Når en udenlandsk person, der bevarer sit formelle ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver, udfører arbej-de for en dansk virksomhed, foreligger der efter omstændighederne arbejdsudleje”.Repræsentanten påpeger, at der er tale om et formelt ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, og dermed kan reglerne om arbejdsudleje ikke finde anvendelse. Der er henvist til, at selskabet har kontraheret med danske virksomheder med cvr-nummer for hvilket, der ikke er registreret verserende sager.

Repræsentanten har endvidere henvist til, at hvis medarbejderne har et formelt ansættelsesforhold til en udenlandsk virksomhed, der er underleverandører til den danske underleverandører skal eventuelt arbejdsudlejeskat opkræves hos den danske underleverandører.

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger af 2. november 2018 til Skatteankestyrelsen erklæringsskrivelse:

”Skatteankestyrelsen er af den opfattelse at min kunde har haft ansat personale udover det oplyste og

foreslår derfor stadfæstelse af SKATs afgørelse, hvor a-skat og ambi er beregnet ud fra underleverandørernes fakturaer.

Skatteankestyrelsens begrundelse er i strid med gældende lovgivning. Det følger af kildeskattelovens § 43 at

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri

kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold:

Min kunde har ikke ydet vederlag til andre end de ansatte i selskabet. Og har intet som helst kendskab til ansatte hos underleverandørerne.

Skatteankestyrelsen indstilling må derfor skyldes en forkert fortolkning af reglerne om arbejdsudleje. SKATs definition er:

Der er tale om arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for en virksomhed her i landet.

Da der er tale om danske virksomheder, kan arbejdsudlejereglerne aldrig finde anvendelse.

Skatteankestyrelsen lægger endvidere vægt på at det ikke er dokumenteret at underleverandørerne (og

disses ansatte) har udført arbejdet. Der henvises til ovenstående og det må fremhæves at det er dokumenteret at underleverandørerne har modtaget betaling for arbejdet.

Min kortfattede begrundelse skyldes at det er umuligt at argumentere mod Skattestyrelsens indstilling, når denne er i strid med gældende lovgivning, ikke begrundet med henvisning til afgørelser eller domme og er baseret på forkerte fakta.

Der henvises til SKM2017.117 ØLR - som nævnt ovenfor er det væsentligste forhold i dommen sag at der er afregnet kontant - dette er ikke tilfældet i nærværende sag. Dommen er derfor uanvendelig som

fortolkningsbidrag.”

På retsmødet I Landsskatteretten fremhævede repræsentanten endvidere, at SKAT ikke har noget belæg for at anse selskabet for arbejdsgiver for de personer, som var ansat hos underleverandørerne. SKATs afgørelse vedrørende indeholdelsespligt og hæftelse savner hjemmel, idet kildeskattelovens regler vedrørende arbejdsgivernes forpligtigelser forudsætter et egentligt ansættelsesforhold til selskabet. Selskabet har ikke nogen forpligtigelser vedrørende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for de medarbejdere, som underleverandørerne har ansat.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Det fremgår af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 1

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 i lovbekendtgørelse 2009-06-12 nr. 471.

Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv. Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb over for det offentlige, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Landsskatteretten har i afgørelse af d.d. i en sammenholdt sag med journal nr. Aktive processer

Forelæggelse (Basis) 115920, [...], 07-06-2018 11:02:43

28-06-2018 00:00:00

[sag1] stadfæstet SKATs afgørelse om, at der ikke er godkendt momsmæssigt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, da selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af ydelserne fra [virksomhed7] v/ [person3] , [virksomhed11] ApS, [virksomhed9] v/[person4] og [virksomhed6] v/[person2]

SKATs afgørelse vedrørende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag tager kun udgangspunkt i en vurdering af fakturaerne fra [virksomhed7] v/ [person3] , [virksomhed9] v/[person4] og [virksomhed6] v/[person2].

Som en konsekvens af afgørelsen i momssagen med j.nr. [sag1] kan Landsskatteretten derfor tiltræde SKATs afgørelse om, at det pågældende arbejde må anses for at være udført, idet selskabet er blevet honoreret for det fakturerede arbejde af kunderne. Det er på den baggrund konkluderet, at det er selskabets ansatte, som har udført arbejdet. Landsskatteretten kan således tiltræde, at selskabet har haft ansat lønnet personale udover det af selskabet oplyste.

Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at selskabet ikke ved fremlæggelsen af fakturaerne har dokumenteret, og at underleverandører har udført arbejdet. Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler, arbejdssedler eller i øvrigt ført andet tilstrækkeligt bevis for, at de angivne underleverandører har udført det pågældende arbejde. Der er bl.a. henset til, at fakturaerne vedrører uspecificeret murerarbejde på diverse byggepladser. Det kan således ikke udledes af fakturaerne, hvilket byggepladser der er tale om, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Uden underbilagene til fakturaerne kan kontrolsporet ikke følges, jf. bogføringslovens § 4, stk. 2 og § 9.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandøren [virksomhed7] v/ [person3] lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en korrekt angivelse af underentreprenørens navn, idet underentreprenørens navn i fakturaen er angivet til at være ”[virksomhed7] ApS”, ligesom fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet.

Der er vedrørende fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed9] v/[person4] og [virksomhed6] v/[person2] lagt vægt på, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder en angivelse af arten af de ydelser, der skulle være leveret, idet de ikke angiver stedet for det pågældende arbejde, og at fakturaerne ikke angiver den dato, hvor levering af ydelserne skulle været foretaget eller afsluttet.

På baggrund af oplysninger om underleverandørernes virksomheder sammenholdt med de uspecificerede fakturaer fra underleverandørerne, herunder de manglende underbilag i form af aftalegrundlaget eller lignende, gælder der en skærpet bevisbyrde, som selskabet ikke har løftet. Der henvises til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR og Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, offentliggjort som SKM20018.539.LSR.

Da Selskabet har haft øvrigt ansat personale, og på den baggrund har været klar over, at der skal indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, kan der ikke siges at have foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt. Selskabet har derfor handlet forsømmeligt og hæfter derfor for de manglende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det af repræsentanten anførte, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises endvidere til Østre Landsrets dom af 7. november 2016, der er offentliggjort i SKM2017.117.ØLR.

SKATs afgørelse vedrørende selskabets manglende indeholdelse og hæftelse for A-skat på 403.678 kr. og arbejdsmarkedsbidrag på 63.823 kr. stadfæstes derfor.