Kendelse af 21-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2021

Faktiske oplysninger

SKAT har kontrolleret klagerens skatteansættelser, da indkomst- og formueforhold ikke levner plads til privatforbrug.

SKAT har derfor anmodet om oplysninger om indtægter, formuebevægelser og kontoudtog.

Klageren har i 2014 modtaget 10.096 kr. i sociale ydelser og 5.806 kr. i SU. Begge dele i 1. kvartal 2014.

Derudover har klageren ingen indtægter i 2014.

Klageren har i 2015 modtaget 3.624 kr. i sociale ydelser. I 2016 har klageren ingen indtægter.

Klageren har ingen formue.

SKAT har ud fra kontroloplysninger beregnet klagerens privatforbrug til 15.932 kr. i 2014, -5.901 kr. i 2015 og 15.535 kr. i 2016.

Ved gennemgang af klagerens bankkonto ses ingen kontante indsætninger bortset fra en indsætning på 5.000 kr. den 4. juli 2016, jf. SKATs specifikation. Der ses i øvrigt ingen væsentlige bevægelser på kontoen. Indsætninger svarer til hævninger. Ifølge kontoudtog havde klageren ingen opsparing.

Det fremgår, at klageren i november 2015 købte en Fiat Punto. Den blev solgt igen i januar 2016. Repræsentanten har oplyst, at han lånte 10.000 kr. af venner og familie til købet. Der er ingen dokumentation for lånene.

Det fremgår af sagen, at klageren har deltaget i tre musikvideoer på [...]. Repræsentanten har oplyst, at han ikke fik indtægter herved og, at han ikke havde noget med produktionen at gøre. Det fremgår, at videoerne er produceret af det tyske selskab [virksomhed1] GmbH.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren var hjemmeboende i de påklagede indkomstår og, at han derfor ikke havde udgifter til husleje, el, vand og varme m.v. og, at han i øvrigt blev forsørget af sin mor/søskende og, at hans daværende kæreste også betalte nogle af hans private udgifter. Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke havde arbejde i perioden, men prøvede sig med forskellige uddannelser.

I forbindelse med sagen har SKAT undersøgt moderens forbrug. Det viser et forbrug til dagligvarer m.v. på ca. 67 t. kr. i 2014, ca. 11 t. kr. i 2015 og ca. 11,5 t. kr. i 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomstansættelser for 2014-2016.

Som begrundelse har SKAT anført:

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for SKAT årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Reglen står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lavt. Reglen står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.

SKAT har ved gennemgang af dine kontoudtog konstateret, at dit privatforbrug ikke er tilstrækkeligt stort til, at du kan leve af det, hvorfor vi har skønnet over din indkomst for årene 2014, 2015 og 2016. Der henvises til skattekontrollovens § 5 stk. 3 og § 6B samt SKM 2016.75 BR.

Privatforbruget er beregnet således:

2014: 15.932 kroner

2015: -5.901 kroner

2016: 15.535 kroner

Opgørelse over hævninger og indsætninger på din bankkonto:

Hævninger på konto [...14]:

Henset til at beregnede privatforbrug er så lave, at det ikke er muligt af leve af det, har SKAT ansat din indkomst skønsmæssigt for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

Ved skønnet for indkomståret 2014 er henset til, at du ingen indkomst har registreret i perioden 1. maj til 31. december. I samme periode er der alene registrerede hævninger på 2.872,65 kroner.

Der er ingen hævninger på din konto i perioden 12. maj 2014 til den 31. december 2014.

Ved skønnet for indkomståret 2015 er henset til, at der alene er indsat 617,57 kroner den 26. februar, 2.594,29 kroner den 27. februar samt 413,23 den 27. februar.

Der er ingen hævninger på kontoen i perioden 1. januar 2015 til 27. februar 2015.

Ligeledes er der ingen hævninger i perioden 8. april 2015 til 31. december 2015.

Vedrørende indkomståret 2016 er der den 4. juli kontant indbetalt 5.000 kroner. Samme dag hæves 4.998,18 i fremmed valuta.

Den 23. december 2016 indsættes der 300 kroner på din bankkonto og den 28. december hæves der 2 x 148,29 kroner.

Det er således SKATs opfattelse, at der er foretaget en konkret vurdering privatforbrugets størrelse.

Videre er henset til:

Danmarks Statistik udarbejder oversigter over personers forbrug inden for flere kategorier. Ifølge en søgning:

viser det gennemsnitlige forbrug i 2014 på 180.328,10 kroner svarende til ca. 60.000 kr. pr. person, i 2015 på 183.670 kr., svarende til ca. 60.000 kr. pr. person og i 2016 170.019,20 svarende til ca. 55.000 kr. pr. person.

Statistikken findes på internetadressen - statistikbanken.dk/FU51.

Indsætningen på din konto den 4. juli 2016 med 5.000 kroner anses for anden personlig indkomst, idet der ikke foreligger dokumentation for at indsætningen kan henføres til allerede beskattede- eller skattefrie midler.

SKAT finder ikke, at oplysningerne om, at din mor har forsørget for dokumenteret eller sandsynliggjort.

Indkomsten er personlig indkomst efter statsskattelovens § 4 stk. 1, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 4 stk. 1.

Den skattemæssige ændring af indkomstårene 2014 og 2015 sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet du ikke anses for omfattet af kort ligningsfrist efter reglen i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet det anses for mindst groft uagtsomt efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at du ikke har oplyst os om den indkomst, du har haft for disse år, hvorfor vi har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide at indkomsterne er skattepligtige.

Vi har modtaget de sidste oplysninger 15. november 2017. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.”

Skattestyrelsen har til klagen udtalt:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Advokat fra tvc har følgende indsigelser:

Advokaten bestrider, at [person1] skulle have et for lavt privatforbrug. Til støtte herfor oplyser advokaten følgende om [person1]

Lånte 10.000 kr. i november 2015 af sine venner og familie, så han kunne købe en brugt Fiat Punto

Advokaten oplyser, at SKATs skønsmæssige forhøjelse ikke er foretaget korrekt, da vi antager, at [person1] ville have haft et privatforbrug svarende til Danmarks Statistiks takster.

Advokaten bestrider, at den kontante indsætning på 5.000 kr. den 7. juli 2016 er skattepligtig indtægt.

Der er ikke indsendt dokumentation for, hvor pengene kommer fra.

Advokaten oplyser, at privatforbruget skal reguleres med køb og salg af bil for indkomstårene 2015 og 2016, og at det er fejl, at vi ikke har reguleret privatforbruget med disse oplysninger.

Privatforbruget er reguleret med oplysninger om køb og salg af bilen.

Der er ingen dokumentation modtaget for låneoptagelse og tilbagebetaling af lån i forbindelse med bilhandlen, hvorfor disse ikke er medtaget i vores opgørelse af privatforbrugets størrelse.

Videre oplyser advokaten, at:

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for overførsler og betalinger fra moderen og søsteren.

Advokaten mener også, at det er forkert, at [person1] sammenlignes med en voksen, idet han var et hjemmeboende barn, og at det ikke er korrekt at anse [person1] som enlig, eftersom han boede sammen med sin moder og broder.

Hertil skal oplyses, at det daværende SKAT har baseret sine skøn på et samlet privatforbrug for 3 voksne, hvorefter der henført 1/3 til [person1].

SKAT har vurderet, at [person1] ikke er et barn, da han i de omhandlede år har en alder på mellem 18 og 21 år.

Der foreligger ingen dokumentation for, at moren har haft en økonomi, som kunne forsørge [person1].

Henset til at indsigelserne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, finder Skattestyrelsen det ikke for dokumenteret, at [person1] er blevet forsørget af sin mor, sin søster, daværende kæreste, af lån hos venner, og at han i tidligere år har sparet op, og ansættelserne indstilles fastholdt.

Henset til ovenstående er det vores opfattelse, at der var grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5.”

Skattestyrelsen har sendt følgende supplerende udtalelse i anledning af repræsentantens supplerende bemærkninger af 3. juli 2020:

”Advokaten anser det for sandsynliggjort, at [person1]s mors indkomst- og formueforhold har gjort det muligt for hende at forsørge sin hjemmeboende søn.

Skattestyrelsen har opgjort morens hævninger til dagligvarer og kontante hævninger på grundlag af de indsendte bankkonto således:

2014: 67.117,11 kr.

2015: 11.400,00 kr.

2016: 11.518,96 kr.

Hævninger til forbrug 2014

Hævninger til forbrug 2015

Hævninger til forbrug 2016

Skattestyrelsen finder ikke, at ovenstående hævninger dokumenterer eller sandsynliggør, at moren har forsørget sin søn, og da der ikke foreligger dokumentation for lån indstilles indkomstændringerne indstilles fastholdt.

Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til advokatens oplysninger om musikvideoer, da disse oplysninger ikke indgår i vores afgørelse.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt:

”Skattestyrelsen vurderer, i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen frem- førte, at der skal ske forhøjelse af klagers indkomstansættelser for indkomstårene 2014-2016, da klagers indkomst- og formueforhold ikke levner plads til et rimeligt privatforbrug.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen tillagt det afgørende betydning, at klager, ud fra de fremlagte kontoudtog, ikke har haft en formue, som han har kunne leve af i de omhandlende indkomstår. Klager har i indkomstårene ikke modtaget indtægter ud over sociale ydelser modtaget i indkomstårene 2014 og 2015 på henholdsvis 10.096 kr. og 3.624 kr. samt SU modtaget i indkomståret 2014 på 5.806 kr.

Det er herudover tillagt betydning, at der kun har været enkelte bevægelser på klagers konto i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016.

Klagers repræsentant har anført, at klager i perioden blev forsørget af sin mor, klagers søster og bror samt klagers daværende kæreste. Til dette bemærker Skattestyrelsen, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, at klagers mor ikke ses at have haft tilstrækkeligt med midler til at kunne afholde klagers udgifter, herunder udgifter til tøj m.m. Det bemærkes, at klager i indkomstårene var over 18 år, hvorfor klagers mor ikke har forsørgerpligt. Herudover anses gaver fra søskende og kæreste for at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Klager har oplyst, at han har lånt 10.000 kr. af familie og venner til finansieringen af bilen, købt i november 2015. Der er ikke fremlagt dokumentation for lånene.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at indsætningerne for indkomstårene 2014-2016 medvirker til et usandsynligt lavt privatforbrug, hvorfor SKAT har været berettiget til at fastsætte klagers indkomst skønsmæssigt. Se i denne forbindelse SKM2002.70.HR.

I skønnet er der taget hensyn til, at klager ikke har udgifter til bolig, el, varme og fødevarer.

Afslutningsvis bemærkes det, at ansættelsesændringen er gennemført rettidigt vedrørende indkomstårene. Klager er omfattet af § 1 i dagældende bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Ansættelsesændringen for indkomståret 2016 ses at være gennem- ført rettidigt, da SKAT har varslet ændring den 19. marts 2018, og ansættelserne er foretaget den 9. maj 2018. Da skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 angår helt tilsvarende forhold, som ansættelsen for indkomståret 2016, er ansættelsen for disse to indkomstår også foretaget rettidigt, da de er foretaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 i dagældende bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534.

Skattestyrelsen er på baggrund af ovenstående enig med Skatteankestyrelsen i, at klagers indkomst skønsmæssigt ansættes i overensstemmelse med beløb fra ovenstående skema. Beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelserne skal frafaldes, da der ikke er grundlag for forhøjelserne. I anden række gøres gældende, at afgørelser er forældede, da klageren ikke har handlet groft uagtsomt.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført:

SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag er opstået som følge af, at det faldt politiet for brystet, at [person1] har deltaget i tre musikvideoer på [...], hvorefter skattemyndig- hederne (dengang SKAT) valgte at rejse en privatforbrugssag på grund af et angiveligt for lavt privatforbrug.

Skattemyndighederne anmodede ved skrivelser af den 4. september 2017 og den

31. oktober 2017 [person1] om relevante oplysninger til brug for behandling af hans skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016, herunder oplysninger om hans indtægter, formuebevægelser og kontoudtog.

På vegne af [person1] besvarede Advokatfirmaet skattemyndighedernes spørgsmål ved brev af den 25. oktober 2017, hvorved der i øvrigt blev gjort indsigelse mod SKATs opstart af sagen, idet det oplystes, at der var tale om et hjemmeboende barn uden arbejde, samt at samtlige indtægter, som var realiseret i de relevante indkomstår, var indberettet. De af SKAT efterspurgte kontoudskrifter blev eftersendt den 15. november 2017. Kontoudskrifter for 2013-2017 fremlæg- ges som Bilag 2.

Efter gennemgang af det fremsendte materiale var SKAT af den opfattelse, at [person1] ikke havde haft penge at leve for i de relevante indkomstår. SKAT udarbejdede herefter en privatforbrugsopgørelse, hvor de beregnede et uantageligt privatforbrug, og skønnede på denne baggrund en forhøjelse af [person1] indkomst på kr. 44.000 i 2014, kr. 65.000 i 2015 og kr. 39.000 i 2016. Hertil kommer en indsætning på kr. 5.000 på [person1]s konto den 7. juli 2016, som SKAT anser som skattepligtig indkomst. Forhøjelsen blev udsendt som forslag til afgørelse den 19. marts 2018. Den til forslaget hørende privatforbrugsberegning fremlægges som Bilag 3.

Der blev gjort indsigelse mod skattemyndighedernes forslag til afgørelse den 10. april 2018. Det blev blandt andet gjort gældende, at der ikke var grundlag for de af SKAT agtede indkomstændringer, netop fordi [person1] var hjemmeboende i den i sagen omhandlede periode.

Efterfølgende traf skattemyndighederne afgørelse den 9. maj 2018. Agterskrivelsen blev påklaget til Skatteankestyrelsen den 12. juni 2018.

Nærmere om [person1]

I de for sagen relevante indkomstår var [person1] 18-21 år. Han var dengang hjemmeboende, og boede sammen med sin moder og broder i moderens hjem på adressen [adresse1], [by1]

[person1] betalte ikke husleje, og moderen betalte ligeledes alle faste udgifter forbundet med husholdningen, herunder udgifter til husleje, forsikringer, el, vand og varme, samt udgifter forbundet med livets ophold, herunder udgifter til beklædning, telefon, dagligdagsfornødenheder m.v. Derudover betalte hans daværende kæreste også en del til hans dagligdag. Således levede [person1] i de omtvistede indkomstår præcis som alle andre unge mennesker på den alder, som bliver forsørget af sine forældre.

I årene forinden 2014 havde [person1] et job som ungarbejder i [virksomhed5]. Eftersom han ikke havde nævneværdige udgifter, gav indtægterne herfra mulighed for, at han kunne lægge nogle penge til side til en opsparing. Såfremt han en sjælden gang imellem havde behov herfor, forbrugte han midlerne fra sin opsparing i de efterfølgende år.

Inden [person1] fyldte 18 år, sagde han sit job i [virksomhed5] op. Han ville gerne prøve kræfter med nye udfordringer, hvorfor han i 2014 påbegyndte uddannelse og følgelig modtog SU. På daværende tidspunkt var han stadig en ung mand, som endnu ikke havde fundet sin rette hylde, og han forsøgte sig med nogle forskellige uddannelser uden at finde den rette, hvorfor han endte med at komme på kontanthjælp. [person1] var således uden arbejde i den for sagen relevante periode.

Nærmere [person1]s økonomi i indkomstårene 2014-2016

I 2014 var [person1]s personlige indkomst kr. 15.902. Heraf udgjorde kontanthjælp kr. 10.096, som han modtog i perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. april 2014. Det resterende beløb på kr. 5.806 udgjordes af SU, som han modtog for februar måned.

I 2015 var hans personlige indkomst kr. 3.624. Der er tale om kontanthjælp modtaget i perioden fra den 23. februar 2015 til den 22. marts 2015.

I 2016 var hans skattepligtige indkomst negativ med kr. 30.

Samtlige af [person1]s skattepligtige indtægter i de for sagen relevante indkomstår fremgår af de af SKAT fremsendte R75’ere. R75’ere for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 fremlægges som henholdsvis Bilag 4, Bilag 5, og Bilag 6.

De indtægter, der fremgår af R75’erne, stemmer ligeledes overens med indsætningerne på [person1]s bankkonto, jf. Bilag 2.

[person1] har ikke haft andre indtægter end de oprindeligt selvangivne, men havde tilsvarende lave udgifter. Dette skyldtes dels, at han var hjemmeboende og blev støttet økonomisk af sine forældre og sin søster, dels at han ikke havde nogen dyre vaner.

I november 2015 lånte [person1] kr. 10.000 af sine venner og familie til at købe en brugt Fiat Punto, som han længe havde ønsket sig. Han fandt dog hurtigt ud af, at han ikke havde råd til at eje en bil, hvorfor han solgte den allerede to måneder senere i januar 2016 til samme pris. Salgssummen blev brugt til at indfri lånet hos venner og familie. Køb og salg af bilen fremgår af R75’ere for de relevante indkomstår, jf. Bilag 5 og Bilag 6.

Nærmere om deltagelse i musikvideoer

[person1] har lavet musik siden han gik i folkeskole, og har deltaget i produktionen af flere musikvideoer. Han har blandt andet medvirket som forsanger i tre videoer på [...], der alle er produceret af produktionsselskabet [virksomhed1] GmbH. Han modtog ikke vederlag for sin deltagelse, og deltog af private årsager, idet han er glad for at lave musik. Han har ligeledes ingen økonomisk interesse heri, idet han ikke ejer de kommercielle eller materielle rettigheder. Han får heller ikke royalties.

[person1] har således intet med finansieringen, planlægningen, optagelserne eller organisationen af musikvideoerne at gøre. Derimod er det, efter det oplyste, director [person2] fra det tyske selskab [virksomhed6] GmbH, der har stået for det praktiske omkring videoerne, ligesom det er ham, der har et samarbejde med produktionsselskabet [virksomhed1] GmbH.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke har været grundlag for den af SKAT skønsmæssigt fastsætte forhøjelse af [person1]s skatteansættelse i indkomstårene 2014-2016.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række helt overordnet gældende, at [person1] ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

Vedrørende skatteansættelsen

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at de samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi betragtes som skattepligtig indkomst.

Af dagældende skattekontrollovs § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtige her til landet, skal foretage en årlig selvangivelse af sin indkomst.

Som led i skattemyndighedernes kontrolmuligheder gav dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 mulighed for, at skattemyndighederne kunne taksere indkomsten efter et af skattemyndighederne udøvet skøn. Bestemmelsen fandt alene anvendelse, såfremt en fyldestgørende selvangivelse ikke forelå på ansættelsestidspunktet.

Til støtte for at SKAT ikke har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst, gøres det gældende, at [person1] ikke har haft anden skattepligtig indkomst i de pågældende indkomstår end oprindeligt selvangivet. Det kan på baggrund af de af SKAT fremsendte R75’ere, jf. Bilag 4, Bilag 5 og Bilag 6, konstateres, at SKAT er bekendt med samtlige skattepligtige indtægter, som [person1] har realiseret i indkomstårene 2014- 2016.

Det gøres således gældende, at de [person1] har selvangivet fyldestgørende, og der findes herefter ikke at være grundlag for en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst i de pågældende indkomstår.

... ...

Såfremt man måtte finde, at der ikke var selvangivet korrekt på ansættelsestidspunktet, og SKAT dermed har haft adgang til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, gøres det gældende, at den af SKAT foretagne forhøjelse ikke er korrekt.

Det fremgik ikke nærmere af skattekontrollovens § 5, stk. 3, hvorledes skønnet skulle udøves, eller hvilke rammer, skønnet skulle udøves under. Det er dog fast antaget, at skatteskønnet skal foretages under iagttagelse af legalitetsprincippet.

Til illustration kan henvises til forarbejderne til bestemmelsen, FT 1995-96, Tillæg A, sp. 2576, hvoraf følgende fremgår:

”Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser – set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.”

Der kan endvidere henvises til Den Juridiske Vejledning 2019-2, hvor følgende er anført i afsnit A.C.2.1.4.4.2.2 med overskriften ”Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for skønsmæssig ansættelse”:

”Lavt privatforbrug

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skatteforvaltningen i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det udfra de afgivne oplysninger anførte, kan sandsynliggøres som mere retvisende.

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster m.v., viser domstolspraksis, at Skatteforvaltningen skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges oplysninger om skattepligtige indkomst m.v. samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til.

(...)

Skatteforvaltningen skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skatte- pligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. Dog forudsat at Skatteforvaltningen kan fremskaffe de fornødne oplysninger (...)”

Der kan videre henvises til, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse nr. 197 i 1990 kritiserede SKATs begrundelse for den skønsmæssige ansættelse samt udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virksomhedsnært som muligt efter en konkret vurdering af skatteyders og denne families forbrug.

Tilsvarende fandt byretten i SKM2018.59.BR, at oplysninger fra Danmarks Statistikbank ikke i sig selv kan anvendes til brug for opgørelsen af et antageligt privatforbrug. Skønnet skal derimod udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed. Følgelig blev skatteansættelsen i den pågældende sag hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Det kan om praksis sammenfattende anføres, at opretholdelsen af skattemyndighedernes skøn kræver, at skønsudøvelsen er sket på baggrund af en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, samt at skønsresultatet ikke er mindre sandsynligt end andre skønsresultater.

I nærværende sag lægger SKAT transaktionerne på [person1]s bankkonto til grund for foretagelsen af privatforbrugsberegningen og den efterfølgende skønnede indkomstforhøjelse.

SKAT har i den forbindelse udarbejdet en opgørelse over hævninger og indsætninger på bankkontoen i årene 2014-2016, som er medtaget i afgørelsen, jf. Bilag 1. Kontoudtog for perioden 2013-2017 er fremlagt som Bilag 2.

Ved skønnet for indkomståret 2014 har SKAT henset til, at [person1] ikke havde registreret indkomst i perioden fra den 1. maj 2014 til 31. december 2014, at der i samme periode alene har været hævninger på i alt kr. 2.872,65, samt at der ikke er foretaget hævninger i perioden fra den 12. maj 2014 til den 31. december 2014.

Ved skønnet for indkomståret 2015 har SKAT henset til, at der alene er indsat kr. 617,57 den 26. februar 2015, at der den 27. februar er indsat kr. 2.594,29 og kr. 413,23, samt at der ikke er sket hævninger i perioden fra den 1. januar 2015 til den 27. februar 2015 og i perioden fra den 8. april 2015 til den 31. december 2015.

Ved skønnet for indkomståret 2016 har SKAT henset til, at der den 4. juli 2016 er foretaget en kontantindbetaling på kr. 5.000 og samme dag er hævet et beløb på 4.998,18 i fremmed valuta, samt at der den 23. december er indsat kr. 300 og at der den 28. december 2016 er foretaget to hævninger på kr. 148,29.

Efter SKATs egen opfattelse er der herved foretaget en konkret vurdering af privatforbrugets størrelse.

Dette bestrides imidlertid, idet en gennemgang af [person1]s kontoudtog, jf. Bilag 2, viser, at der sædvanligvis er en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem de indsatte og hævede beløb på bankkontoen.

SKAT bemærker i afgørelsen, at der i visse perioder i de relevante indkomstår slet ikke foretages hævninger på kontoen. Det fremgår imidlertid, at der i disse perioder heller ikke har været indsætninger på bankkontoen i disse perioder. Det ses endvidere, at der på intet tidspunkt hæves mere end indeståendet på kontoen.

De tendenser, der således kan udledes ved en gennemgang af kontoudskrifterne, taler til støtte for, at [person1] – præcis som alle andre unge mennesker – alene brugte de penge, der gik ind på hans bankkonto, og derudover fik penge af sine forældre til sit øvrige løbende forbrug. Endvidere er der taler den snævre tids- og beløbsmæssige sammenhæng mellem transaktionerne til støtte for, at [person1] hævede de indsatte beløb og efterfølgende forbrugte kontanterne.

SKAT anser den kontante indbetaling på kr. 5.000 den 7. juli 2016 som anden personlig indkomst. Det bestrides imidlertid, at der er tale om en skattepligtig indtægt.

Til støtte for, at SKATs skønsmæssige forhøjelse ikke er foretaget korrekt, gøres det gældende, at SKATs skøn bygger på den urigtige antagelse, at [person1] ville have haft et privatforbrug svarende til Danmarks Statistiks takster.

SKATs forhøjelse medfører et privatforbrug på kr. 15.932 i 2014, et negativt privatforbrug på kr. 5.901 i 2015 og et privatforbrug på kr. 15.535 i 2016. Udsvinget i privatforbruget skal ses i lyset af, at [person1] købte en bil i november 2015, som han solgte igen kort tid efter i januar 2016, hvilket påvirker privatforbrugsberegningen for de pågældende to indkomstår med kr. 10.000.

Det bestrides, at [person1] i den for sagen relevante periode havde udgifter som antaget af SKAT i den skønnede privatforbrugsberegning. [person1] har således ikke som forudsat af SKAT haft udgifter til varme og el, vand, forsikring, licens, telefon og internet eller mobil, idet alle disse udgifter er betalt af [person1]s moder.

Det skal hertil bemærkes, at vi ikke er bekendt med praksis, hvor et hjemmeboende barn uden indtægt har fået foretaget en skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen som følge af negativt beregnet privatforbrug, og vi har da også ved en gennemgang af Danmarks Statistiks statistikbank kunnet konstatere, at der ikke findes statistisk belæg for, at man som hjemmeboende barn uden arbejde har et privatforbrug. Det må således anses som fuldstændig usandsynligt, at [person1] skulle have haft de af SKAT antagne udgifter i de omtvistede indkomstår.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at skattemyndighederne ved udarbejdelsen af privatforbrugsopgørelsen ikke har taget højde for, at [person1] har modtaget skattefrie indtægter og formuefordele i form af kost og logi hos sin moder.

Af statsskattelovens § 5, litra b, fremgår, at:

”Til indkomsten henregnes ikke: [...]

b) gaver, der galder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af ægteskab, udbetaling af livsforsikring, brandforsikring og deslige;”

Afsnit II i lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven) indeholder §§ 22-30.

Af boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, fremgår følgende:

”En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) Afkom, stedbørn, og deres afkom,”

I 2014, 2015 og 2016 var grundbeløbet i boafgiftslovens § 22, stk. 1, henholdsvis

kr. 59.800, kr. 60.700 og kr. 61.500.

Af boafgiftslovens § 24, stk. 1, fremgår endvidere følgende:

”Brugs- og indtægtsnydelser er afgiftsfri. Underhold i giverens hjem eller på hospital, på plejehjem eller lignende er ligeledes afgiftsfri.”

Som det fremgår, kan [person1] skatte- og afgiftsfrit bo hos sin moder og modtage kost og logi uden at skulle betale herfor.

Som det er tilfældet for langt de fleste hjemmeboende, unge mennesker, boede [person1] gratis hos sin moder, som ligeledes betalte alle udgifter forbundet med hjemmets husholdning og med [person1]s dagligdag. Det har formodningen for sig, at [person1] henset til hans unge alder blev forsørget af sin moder, hvorfor SKAT ikke blot kan forkaste dette som værende ikke tilstrækkeligt godtgjort.

[person1]s moder har endvidere hjulpet med betaling af de få regninger og udgifter, som [person1] har haft, hvilket kan oplyses falder langt under beløbsgrænsen for afgiftsfrie gaver, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Det gøres således gældende, at skattemyndighederne ikke har taget højde for, at [person1] i perioden blev forsørger af sin moder, og således modtog kontanter til finansiering af sit løbende forbrug.

At forudsætningerne for skattemyndighedernes skøn er forkerte, understøttes ligeledes af, at SKAT i privatforbrugsberegningen ved beregningen af skønnede udgifter tager udgangspunkt i et vejledende beløb til forbrug, som svarer til forbruget for en enlig voksen. Det er dog ikke korrekt, at [person1] sammenlignes med en voksen, idet han var et hjemmeboende ”barn”. Det er heller ikke korrekt at antage, at [person1] var enlig, eftersom han boede sammen med sin moder og broder. Det er således helt urealistisk, at [person1] som hjemmeboende skulle have haft et forbrug i den størrelsesorden, som SKAT lægger til grund for skønnet.

Det bemærkes, at SKAT i den skønnede privatforbrugsberegning har medtaget en

udgift til licens på kr. 2.000 i hver af de relevante indkomstår. Imidlertid følger det af bekendtgørelse nr. 1580 af 27. december 2014 om medielicens § 5, stk. 1, at licens betales pr. husstand. Ifølge bestemmelsens stk. 2, omfattes licensbetaleren, hans/hendes samlevende ægtefælle eller samlever i ægteskabslignende forhold og deres hjemmeboende børn uanset alder, såfremt disse er tilmeldt Folkeregisteret på samme adresse af hustandsbegrebet. Idet [person1]s moder var husstandens primære forsørger, må hun ligeledes skulle anses som licenstager.

Det er dermed usandsynligt, at [person1] er rette omkostningsbærer af denne udgift.

Det gøres følgelig gældende, at grundlaget for SKATs beregning af skønnede udgifter er urealistisk, idet udgifterne ikke er fastsat efter et virkelighedsnært skøn over familiens samlede faktiske udgifter.

Sammenfattende gøres det gældende, at skattemyndighederne har været bekendt med alle realiserede indtægter, som [person1] havde i de omtvistede indkomstår, og at SKAT således ikke har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af [person1]s indkomst. Dette må føre til, at skattemyndighederne har bevisbyrden for, at [person1] har haft yderligere indtægter i indkomstårene 2014-2016. Skattemyndighederne har ikke løftet bevisbyrden herfor.

Endvidere gøres det sammenfattende gældende, at skattemyndighedernes skønsudøvelse ikke fører ikke til et resultat, som kan anses for mere sandsynligt end det oprindeligt selvangivne. Tværtimod bygger den af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelse, som danner grundlag for den skønsmæssige ansættelse af [person1]s indkomstansættelse i indkomstårene 2014-2016, på en urigtig antagelse om [person1]s udgifter og tager ikke højde for skattefrie indtægter og formuefordele. Følgelig findes der ikke at være grundlag for at opretholde den skønsmæssige forhøjelse.

Vedrørende ekstraordinær genoptagelse

Det gøres videre gældende, at de gennemførte forhøjelser af [person1] kirs skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 er ugyldige, idet betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt.

SKAT har genoptaget skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fordi SKAT ikke anser [person1] som værende omfattet af reglen om kort ligningsfrist i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2016, idet SKAT i stedet anser [person1] for at have handlet mindst groft uagtsomt efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, fremgår, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om ændring af en skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., er der tillagt skatteministeren en bemyndigelse til for grupper af skattepligtige at fastsætte en kortere frist for ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat end de frister, der gælder efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Denne bemyndigelse er udnyttet ved dagældende bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, der fastsætter en kortere lignings- frist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold.

Af dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 1, fremgår, at varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat vedrørende en fysisk person med enkle økonomiske forhold skal være afsendt den 1. juli i andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår. Gennemførelse af ansættelsesændringen skal ske senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, jf. dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 2.

Det følger af dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, modsætningsvist, at bekendtgørelsen alene angår skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Hvad der skal forstås ved enkle økonomiske forhold, er negativt defineret i bekendtgørelsens § 2, som angiver, hvornår en person ikke har enkle økonomiske forhold.

Selvom den skattepligtige har enkle økonomiske forhold, gælder den korte ligningsfrist alligevel ikke i de situationer, der er oplistet i dagældende bekendtgørelses § 1, stk. 2, nr. 2-4 og § 3. Det følger af dagældende bekendtgørelses § 3, at den korte ligningsfrist ikke gælder, såfremt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan skattemyndighederne ændre en skatteansættelse efter udløbet af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, herunder den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1, i ovennævnte bekendtgørelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelsen skal varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, herunder den korte ligningsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det gøres gældende, at [person1] er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse, hvorfor en ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 senest skulle være varslet henholdsvis den 1. juli 2016 og den 1. juli 2017. SKAT fremsendte imidlertid først agterskrivelsen den 19. marts 2018, hvorfor agterskrivelsen ikke er fremsendt inden for den ordinære frist for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 1, stk. 1.

Det gøres følgelig gældende, at skattemyndighedernes afgørelse vedrørende skatteansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 er ugyldig. Der kan henvises til SKM2009.810.LSR, hvor Landsskatteretten fastslog, at en afgørelse om beskatning af renteindtægter var ugyldig, idet skatteyderen ansås omfattet af den korte ligningsfrist, og agterskrivelsen derfor var fremsendt for sent.

Det bestrides yderligere, at [person1] eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor der ikke er hjemmel til at genoptage skatteansættelsen for de relevante indkomstår ekstraordinært, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Det bemærkes hertil, at [person1] har selvangivet fyldestgørende i indkomstårene 2014-2016, hvorfor skattemyndighederne hele tiden har været be- kendt med samtlige realiserede skattepligtige indtægter i perioden. Skattemyndighederne har således ikke foretaget skatteansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Også af den grund kan forhøjelsen af [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2014-2016 ikke opretholdes.”

Repræsentanten har sendt følgende supplerende bemærkninger efter telefonmøde med Skatteankestyrelsen:

”Skattestyrelsen anfører, at der mangler dokumentation for, at [person1]s moders indkomst- og formueforhold har gjort det muligt at forsørge [person1] i den for sagen relevante periode, hvor han fortsat boede hjemme.

Hertil bemærkes, at skattemyndighederne tilbage i januar 2018 behandlede [person1]s moders opgørelse, idet man ikke mente, at hendes privatfor­ brug levnede plads til at forsørge andre end hende selv. Skattemyndighedernes materialeindkaldelse er vedlagt som Bilag 7.

Advokatfirmaet besvarede skattemyndighedernes henvendelse ved skrivelse af den 13. februar 2018.

Vedlagt skrivelsen var de af SKAT efterspurgte kontoudskrifter. Kontoudskrifterne er vedlagt nærværende skrivelse som Bilag 8.

Skattemyndighederne fandt herefter ikke grundlag for at forhøje moderens skatteansættelse, og godkendte grundlaget for moderens skat. Skattestyrelsens brev om frafaldelse af sagen mod [person1]s moder er vedlagt som Bilag 9.

Det må herved anses for sandsynliggjort, at [person1]s moders indkomst- og formueforhold har gjort det muligt for hende at forsørge sin hjemmeboende søn. Det har da også formodningen for sig, at en moder forsørger sit hjemmeboende barn, uanset om barnet er myndigt.

De omtalte lån blev anvendt til at købe en bil. Det har beklageligvis ikke vist sig muligt at fremskaffe dokumentation på de lån, der blev ydet af venner og familie.

For så vidt angår [person1]s deltagelse i musikvideoer kan det oplyses, at videoerne som tidligere oplyst blev produceret af produktionsselskabet [virksomhed1] GmbH, og at samarbejdet skete gennem director [person2] fra det tyske selskab [virksomhed6] GmbH, som også har stod for det praktiske omkring videoerne. Ingen af parterne tog betaling herfor.

Optagelserne af musikvideoerne foregik i [by1] Lufthavn og i lokaler tilhørende frysehusvirksomheden [virksomhed7] ApS på [by1] Havn. Disse indvilligede i at lægge lokation til optagelserne af musikvideoerne uden beregning.

Der har således ikke været udgifter forbundet med produktionen af musikvideoerne. Skatteankestyrelsen ses da heller ikke at have bevist de påståede udgifter.”

Repræsentanten har yderligere, som følge af Skattestyrelsens supplerende udtalelse om moderens forbrug udtalt:

”Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatteansættelser i indkomstårene 2014-2016 er begrundet med, at [person1] angiveligt skulle have et for lavt beregnet privatforbrug. Skattestyrelsens privatforbrugsberegning er vedlagt som bilag 3 til vores skrivelse af den 31. januar 2020.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af fast praksis, at Skattemyndighedernes skøn alene kan opretholdes, såfremt skønsudøvelsen er sket på baggrund af en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold, samt at skønsresultatet ikke er mindre sandsynligt end andre skønsresultatet.

Der kan henvises Retten i [by2] dom af den 12. januar 2020, som fastslår, at Skattestyrelsen ikke alene kan basere skønsmæssige indkomstforhøjelser på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik om gennemsnitsforbrug. Byretten udtalte blandt andet følgende:

(.......)

Det kan heraf udledes, at skønnet skal udøves på grundlag af en konkret vurdering af, hvad den pågældende skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed til privatforbrug.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 6. februar 2020, j.nr. 18-0006753, hvor Landsskatteretten hjemviste sagen til Skatteankestyrelsen, idet der ikke var foretaget en tilstrækkelig konkret vurdering i forbindelse med en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst.

(.........)

Det kan således udledes af både domspraksis og af administrativ praksis, at Skattestyrelsen ikke unuanceret kan lægge vægt på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik ved skønsmæssige forhøjelser som følge af lavt beregnet privatforbrug.

I nærværende sag ses Skattestyrelsen ikke ved de til udtalelsen vedlagte opgørelser at have løftet bevisbyrden for, at skønsresultatet er det mere sandsynligt end det oprindeligt selvangivne.

Skattestyrelsen anfører i udtalelsen af den 6. august 2020, at det ikke med de vedlagte opgørelser er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [person1] er blevet forsørget af sin moder i de omtvistede indkomstår. Dette bestrides.

Eksempelvis har Skattestyrelsen opgjort moderens udgifter til dagligvarer og kontante hævninger i 2014 til kr. 67.117,11. Dette svarer til en gennemsnitlig månedlig udgift hertil på kr. 5.593. Det bemærkes, at det ikke kan anses for usandsynligt, at familien har haft udgifter til dagligvarer m.v. i den størrelsesorden.

I forlængelse heraf bemærkes, at [person1] ikke er vidende om, hvorledes mad og andre dagligdagsfornødenheder er blevet finansieret. Han kan derfor ikke forklare årsagen til det lave antal hævninger hertil i 2015 og 2016. Det kan da heller ikke anses for at være et hjemmeboende barns ansvar at holde sig orienteret om sine forældres økonomiske ressourcer, herunder hvordan maden kommer på bordet. [person1] har blot kunnet konstatere, at han fik serveret mad, når han var sulten.

Det bemærkes desuden, at [person1]s broder driver et pizzaria i [by1], hvor [person1] ofte har kunnet spise sine måltider, ligesom [person1]s daværende kæreste ofte betalte for ham.

Det må herved anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at [person1] er blevet forsørget af sin moder i indkomstårene 2014-2016.

Af Skattestyrelsens privatforbrugsberegning fremgår endvidere, at Skattestyrelsen har baseret sine skønsmæssige forhøjelser på tal fra Danmarks Statistik og herved forudsat, at [person1] i indkomstårene 2014-2016 har levet som enlig voksen og således har afholdt udgifter til husleje, varme og el, vand, forsikring, licens, telefon samt internet eller mobil.

Som tidligere anført er denne forudsætning fejlagtig, idet [person1] ikke har haft ovenstående udgifter. Det ses da også af Skattestyrelsens opgørelser over moderens samlede udgifter i de pågældende indkomstår, at udgifterne netop er afholdt af moderen. Skattestyrelsens egne opgørelser illustrerer således, at forudsætningerne for skønnet er forkerte.

Det bemærkes i øvrigt, at de ikke ses at være bestridt af Skattestyrelsen, at [person1] har været hjemmeboende og bosiddende hos sin moder i de omtvistede indkomstår, og at [person1] dermed ikke har haft udgifter svarende til gennemsnitsforbruget for en enlig voksen ifølge Danmarks Statistik som antaget af Skattestyrelsen.

Det fastholdes således, at den af Skattestyrelsen foretagelse forhøjelse ikke er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for at opretholde denne.

Der henvises i øvrigt til det anførte i vores tidligere skrivelser, som fastholdes.”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt:

[person1] er - som også antaget af Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen - omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Ændringer i skatteansættelsen skal således varsles af Skattestyrelsen senest 30. juni i det andet kalenderår, efter det pågældende indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Skattestyrelsens forhøjelse af skatteansættelsen er varslet den 19. marts 2018 og foretaget ved afgørelse af den 9. maj 2018, jf. bilag 1.

Alene indkomståret 2016 har således kunne ændres efter reglerne om ordinær ansættelse. Indkomstårene 2014 og 2015 skal derimod vurderes efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, der, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, fraviger den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 3.

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget, s. 19, at genoptagelsen af [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 kan foretages efter reglerne om ordinær ansættelse, idet de vedrører et tilsvarende forhold som ansættelsen for indkomståret 2016, der kan genoptages inden for den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013. Der henvises til bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

Det bestrides at bestemmelsen finder anvendelse i [person1]s tilfælde. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

(......)

Bestemmelsen er en videreførelse af§ 4 i bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003, der udvidede den for kommunerne fastsatte korte ligningsfrist. Siden dengang har det været fast antaget, at "Tilsvarende forhold" skal forstås snævert, jf. f.eks. Karnovs note 13 til skattestyrelsesloven (Lbkg nr. 868 af 12. august 2004) og Procesuelle regler på ToldSkats område 2013-1, G.2.1.

[person3] skriver følgende om bestemmelsen i bogen Skatteansættelse, 2019, s. 77:

(......)

Som anført af [person3], ovenfor, er Skattestyrelsens Juridiske Vejledning også ganske klar i forhold til, hvornår noget er et "helt tilsvarende forhold". I dagældende Juridiske Vejledning (2014-1, A.A.8.2.2) anførtes følgende:

(........)

Definitionen og eksemplerne har fremstået uændret frem til nuværende version af Den Juridiske Vejledning, hvor afsnittet i forbindelse med version 2016-1 blev rykket til A.A.8.1.1.4.

Retsstillingen, som gengivet af i Den Juridiske Vejledning, er fastlagt af Retten i [by3] i SKM2008.636.BR, der blev tiltrådt af Vestre Landsret i SKM2009.477.VLR. [person1] kan selvsagt støtte ret på Den Juridiske Vejledning.

Det gøres gældende, at det ikke er godtgjort, at forhøjelserne er fortaget på baggrund af "den samme skatteretlige vurdering af de samme civilretlige forhold mellem de samme parter". En sådan "identitet" synes slet ikke at kunne finde sted i sager om skønsmæssig forhøjelse, når forhøjelsen, som i [person1]s tilfælde, alene baserer sig på et lavt beregnet privatforbrug.

Et eksempel på, at en skønsmæssig forhøjelse kan foretages efter undtagelsesbestemmelse, om "helt tilsvarende forhold", findes i Landsskatterettens afgørelse af 5. august 2015, j.nr. 13-0074221, hvor skattemyndighederne havde forhøjet klagers skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 med manglende selvangivet lønindkomst. Indkomståret 2011 kunne genoptages efter den korte ligningsfrist, men indkomståret 2010 lå udenfor fristen, og skulle derfor i udgangs­ punktet genoptages ekstraordinært. Landsskatteretten fandt imidlertid, at undtagelsen om "helt tilsvarende forhold" fandt anvendelse, idet man var i den helt særlige situation, at den skønsmæssige forhøjelse bevisligt kunne lægges til grund at vedrøre lønindkomsten fra samme arbejdsgiver, samme arbejdssted og ændringen er foretaget på baggrund af de samme kontroloplysninger. Landsskatteretten anførte følgende:

(........)

Der kan også henvises til Landsskatterettens afgørelse af 15. maj 2013, j.nr. 13- 0042176, hvor ejendomsværdiskat af den samme ejendom var at anse som "helt tilsvarende forhold".

Det fastholdes på baggrund af ovenstående, at [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 alene lovligt genoptages efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens§ 27, der, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, fraviger den korte ligningsfrist, jf. bekendtgørelsens § 3.

Det gøres i den forbindelse gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at der er grundlag for en sådan ekstraordinær genoptagelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Det materielle

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Gaver fra nærtstående er omfattet af boafgiftsloven § 22 og ikke skattepligtige, men afgiftspligtige, hvis de overstiger et bestemt beløb. Det gælder bl.a. gaver fra forældre, men ikke gaver fra søskende og ikke samboende kærester.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Efter praksis påhviler det den skattepligtige, at dokumentere, at modtagne kontante indbetalinger stammer fra beskattede midler. Dette kan udledes af byrettens dom af 30. januar 2013 offentliggjort i SKM2013.274.BR og Østre Landsrets dom af SKM2019.225.ØLR.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., hvilket kan udledes af byrettens dom af 18. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.363.BR.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 5. februar 2002 offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug. Der kan i øvrigt henvises til Vestre Landsretsdom i SKM2006.287, hvor det var berettiget at skønne en lønmodtagers indkomst skønsmæssigt grundet lavt privatforbrug, men hvor skønnet dog var urimeligt.

Klageren har i de 3 indkomstår, ifølge sin indkomst- og formueopgørelse, haft et privatforbrug i 2014 og 2016 på ca. 15 t. kr. og i 2015 har privatforbruget været negativt. Beregningerne ses ikke bestridt.

Klageren har kortvarigt modtaget sociale ydelser i starten af 2014 og kortvarigt i 2015. Klageren har således gennem næsten 3 år været uden faste indtægter, herunder uden hjælp fra det offentlige, og har ikke haft en formue, som han kunne leve af.

Repræsentanten har oplyst, at klageren blev forsørget af sin mor, men også af klagerens søster samt af hans kæreste og, at klagerens broder, som driver et pizzeria, også deltog i forsørgelsen.

Klageren har således i disse 3 år ikke haft arbejde eller været under uddannelse. Som det fremgår, har moderens forbrug været ret begrænset og, uanset klageren har boet gratis og i et vist omfang også har fået forplejning, vil han uvægerligt have udgifter til tøj og andre private forbrugsudgifter, udover mad m.v., som det ikke er realistisk, at moderen kan have afholdt. Derudover fremgår det i øvrigt, at også klagerens kæreste og klagerens broder og søster har deltaget i forsørgelsen.

Det er i øvrigt oplyst, at klageren har deltaget i flere musikvideoer produceret af det tyske selskab [virksomhed1] GmbH og, at han ikke har haft indtægter herved. Der foreligger ikke yderligere dokumentation om forholdet.

Eftersom klagerens indkomst- og formueforhold ikke levner plads til et antageligt privatforbrug, finder Landsskatteretten, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Retten har herved henset til, at moderen ikke ses at have midler til at kunne forsørge klageren fuldt ud og, at klageren i de 3 indkomstår i øvrigt er over 18 år, hvorfor moderen ikke har forsørgerpligt. Videre er henset til, at klageren også er blevet forsørget af sin kæreste og sine søskende og, at gaver fra dem er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, da gaver fra dem ikke er omfattet af boafgiftsloven. Retten bemærker i øvrigt, at klageren i 2015 anskaffede en bil og, at han ikke har godtgjort, hvordan anskaffelsessummen blev finansieret.

Landsskatteretten finder ikke, at de skønsmæssige forhøjelser, som giver plads til et forbrug på ca. 5.000 kr. månedligt, er urealistiske. Ved skønnet har SKAT taget hensyn til, at klageren ikke har udgifter til bolig, el, varme og fødevarer. Retten bemærker, at fødevarer og andre private udgifter i et vist omfang, ud fra de afgivne oplysninger, må anses for afholdt af klagerens kæreste og klagerens søskende og således i et vist omfang må være en del af den skønsmæssige forhøjelse.

På det foreliggende grundlag finder nævnet således ikke grundlag for at ændre skønnet og stadfæster SKATs afgørelse.

Det formelle

Klageren er omfattet af den korte ligningsfrist, jf. § 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Ifølge bekendtgørelsen skal SKAT sende varsel om ændring af skatteansættelsen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og ansættelse skal foretages senest den 1. oktober i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Af § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelsen fremgår, at når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår gælder fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår. Efter den bestemmelse skal ansættelsen varsles senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og ansættelsen foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har varslet ændringerne den 19. marts 2018 og foretaget ansættelserne den 9. maj 2018.

For indkomståret 2016 er ansættelsen således foretaget indenfor den korte ligningsfrist.

Da skatteansættelserne for 2014 og 2015 angår helt tilsvarende forhold som ansættelsen for indkomståret 2016, nemlig en skønsmæssig ansættelse grundet uantageligt privatforbrug og med samme indkomstforhold, er ansættelserne for disse 2 indkomstår også rettidige, da de er foretaget indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ansættelserne er således gyldige.