|
|
Kendelse af 09-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022
Journalnr. 18-0003543
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 Hævninger på selskabets bankkonto anset for maskeret udbytte | 436.314 kr. | 0 kr. | 436.314 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], (herefter nævnt som selskabet) blev stiftet den 4. marts 2009 og blev den 22. november 2016 opløst efter konkurs. Selskabets formål var at drive handel med tøj og sko. Selskabet blev stiftet af klageren og hans samlever. Klageren indtrådte som direktør i selskabet den 30. august 2011 og var direktør indtil selskabet blev opløst efter konkurs.
Klagerens samlever var i perioden fra den 4. marts 2009 til den 5. marts 2014 registreret som en del af direktionen i selskabet.
Det fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 3, at klageren har oplyst til selskabets kurator, at han var eneejer af selskabet.
Selskabets kurator har i forbindelse med behandlingen af konkursboet konstateret hævninger på selskabets konto i perioden fra den 4. januar 2014 til den 1. september 2014. SKAT har ved gennemgangen af kurators opgørelse og kontoudtog for selskabets bankkonto [...27] hos [finans1] konstateret, at der foreligger hævninger, der ifølge SKAT kan anses for private udgifter.
SKAT har opgjort hævningerne på selskabets konto for indkomståret 2014 til 436.314 kr. Af de 436.314 kr. udgør 80.000 kr. en hævning den 23. juni 2014 benævnt ”Konsulent”, seks overførsler til [person1] på i alt 63.900 kr. benævnt ”Aconto [person1]” og 292.414 kr. udgør løbende kontante hævninger benævnt ”Automatudb.”.
Klagerens tidligere repræsentant har forklaret, at hævningerne er tilbagebetaling af lån til klagerens samlever og beløb anvendt til kontante varekøb for selskabet, dels i udlandet og dels i Danmark.
Der er fremlagt en faktura fra selskabet [virksomhed2] dateret den 3. juni 2014, hvoraf det fremgår, at der er købt en række forskellige beklædningsgenstande. Af fakturaen fremgår det, at der er købt varer for 6162,50 euro. Fakturaen er fremlagt som dokumentation for, at selskabet har foretaget kontante vareindkøb.
Repræsentanten har desuden oplyst, at hævningen ”Konsulent” er betaling af ekstern konsulent, og at denne blev hyret i forbindelse med indkøring af lagersystemer for at optimere driften af lager i Tyskland.
Ydermere er der fremlagt følgende faktura fra selskabet [virksomhed3] ApS:
“[virksomhed1] ApS
[adresse1]
[by1]
Cvr [...1]
Faktura 2014-1
20. juni 2014
Timepris | Antal timer | Total | |
Rejseomkostninger | 17840,00 | ||
Lokal transport | 1888,00 | ||
Fortæring | 2997,00 | ||
Messe gebyr | 7950,00 | ||
Rådgivningshonorar | 1550,00 | 16,50 | 25575,00 |
Vurderingshonorar | 1550,00 | 5,00 | 7750,00 |
Total ex moms | 64000,00 | ||
Moms | 16000,00 | ||
Total | 80000,00 |
Betalingsbetingelser: Netto 7 dage - forfald 27.06.14
Beløbet bedes indbetalt til
[finans1] - Reg nr. [...] / Konto nr. [...37]
[virksomhed3] ApS - [adresse2] - [by2]
Cvr nr. [...2]”
Det fremgår af den udstedte faktura, at det er faktura nummer 1.
[virksomhed3] ApS blev stiftet den 8. maj 2014 af klagerens samlever, og hun var direktør i selskabet i 2014. [virksomhed3] ApS blev den 4. januar 2022 taget under konkurs. [virksomhed3] ApS’ formål er at drive virksomhed med detailhandel via nethandel (postordre) samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
[virksomhed3] ApS og selskabet indgik den 1. juli 2014 en aftale om overdragelse af [virksomhed1] ApS’ aktiviteter til [virksomhed3] ApS.
Klagerens tidligere repræsentant har ikke indsendt bogføringsmateriale udover de ovenfor nævnte fakturaer.
Der er ikke udarbejdet en årsrapport for selskabet for indkomståret 2014.
Klageren har oplyst, at han den 5. og 28. marts 2014 har overført samlet 20.000 kr. til selskabets konto fra hans private konto. Overførslerne har tekstangivelsen ”Posthus [...41]” og ”Posthus [...69]”.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med 436.314 kr.
SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført følgende:
”Folketinget har ved lov m. 926 af 18. september 2012 vedtaget, at lån som et selskab yder til en hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet fra og med 14. august 2012 behandles som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Bestemmelsen fremgår af ligningslovens § 16 E.
Definitionen af bestemmende indflydelse fremgår af ligningslovens§ 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettighederne, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 % af anpartskapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne. Da du både var hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS, anses du for at have bestemmende indflydelse.
At et anpartshaverlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af ligningslovens§ 16 E ikke er et lån i skattemæssig henseende. Hævningerne skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til hovedanpartshaveren. Hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E er dermed skattepligtig. De beskattes hos hovedanpartshaver enten som udbytte efter ligningslovens § 16 A eller som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der gælder ingen bagatelgrænse ved beskatningen.
Beskatningen af anpartshaver skal ske på det tidspunkt, hvor lån eller kreditgivning til anpartshaver etableres, hvilket vil sige ved selve udbetalingen/hævningen.
Vi har som nævnt under 1.1 modtaget en redegørelse fra kurator vedrørende hævningerne samt en opgørelse.
Ved gennemgang af redegørelsen og opgørelsen, kan vi konstatere, at du efter den 14. august 2012 har foretaget hævninger, som anses for at være omfattet af ligningslovens § 16 E. De hævede beløb er dermed skattepligtige som enten løn eller udbytte.
Vi har opgjort de skattepligtige hævninger til at være 436.314 kr. i 2014. Hævningerne fremgår af vedlagte bilag.
Vi har tidligere forhøjet dig med 694.591 kr. Du skulle have været forhøjet med 436.314 kr. Derfor nedsætter vi dig med 258.277 kr.
Tidligere forhøjet 694.591 kr.
Korrekt forhøjelse 436.314 kr.
Nedsættelse 258.277 kr.
Vi anser det hævede beløb for at være udbytte.”
Klagerens opfattelse
Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at den af SKAT foretagne forhøjelse af hans aktieindkomst skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor er anført følgende:
”I forbindelse med selskabets drift, flyttede virksomheden sit lager primo 2014 til [virksomhed4] i Tyskland, hvilket var medvirkende til virksomhedens økonomiske problemer, idet det var dyrere at flytte lager m.v. til Tyskland end forventet.
Da virksomheden i forbindelse med deres vanskeligheder ikke kunne betale deres husleje i Tyskland, så blev lageret lukket ned af de tyske udlejere og alt i lokalerne blev bortskaffet, herunder virksomheden [virksomhed1] ApS's regnskabsmateriale, hvorfor det ikke er muligt at fremlægge dokumentation på de efterfølgende forklaringer.
Det fremgår af sagen at efterhånden som vor klient har fremlagt de dokumentationer som det har været muligt at fremskaffe på alternativ vis, har medvirket at SKAT har nedsat det oprindelige påtænkte ulovlige anpartshaverlån som lød på kr. 694.591, som blev nedsat efterhånden som vor klient fremskaffede dokumentationer med i alt kr. 258.277, således at SKAT "kun" har anset kr. 436.314 for at være maskeret udbytte.
Konsulentarbejde.
Det fremgår af opgørelsen som SKAT har vedlagt, at der den 23. juni 2014 er udbetalt konsulenthonorar med kr. 80.000, hvilket også fremgår af teksten i banken, det er for betaling af ekstern konsulent, men på grund af ovenstående har det ikke været muligt at fremskaffe dokumentationen, men det fremgår trods alt af bankkontoudtaget, at det drejer sig om konsulentydelse for i alt kr. 80.000.
Herudover fremgår følgende af kontospecifikationerne.
I forbindelse med selskabets drift lånte vor klients samleverske [person1] adskillige beløb til virksomheden og senere fik [person1] de udlånte tilbagebetalt således.
5. februar 2014 | kr. | 12.000,00 |
5. februar 2014 | kr. | 2.000,00 |
4. april 2014 | kr. | 14.500,00 |
6. maj 2014 | kr. | 13.400,00 |
8. august 2014 | kr. | 11.000,00 |
1. september 2014 | kr. | 11.000,00 |
I alt | kr. | 63.900,00 |
Det fremgår ligeledes af kontospecifikationerne, at det drejede sig om tilbagebetaling af lån til [person1], hvorfor det burde underbygge k01Tektheden af, at der ikke tale om hævet beløb på vor klient, men derimod er der tale om tilbagebetaling af lån til [person1].
Det resterende beløb kr. 292.414, vedrører kontant hævet beløb, som er blevet benyttet til kontante varekøb, dels i udlandet og dels i Danmark og det drejer sig således ikke om, at vor klient har hævet disse beløb til egen fornøjelse, men pengene er blevet benyttet til køb af vare som virksomheden har solgt.
Der er således ikke tale om privat hævet beløb.
Det skal nævnes, at hverken kurator eller SKAT har kunne dokumentere eller bare sandsynliggøre, at ovennævnte beløb er tilgået vor klient eller vor klients bankkonto og der er således kun tale om gisninger om, at beløbene ikke er hævet til køb af vare i firmaets tjeneste og det er ikke forbudt at hæve kontante beløb, når det er nødvendigt for at kunne købe varerne som virksomheden skal bruge.
Det er lykkes for vor klient at få fremskaffet en enkelt faktura fra en Tysk leverandør med navnet [virksomhed2] fra [Tyskland], blot som dokumentation og nærmere redegørelse for, hvad de kontante beløb skulle benyttes til.”
SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen
”Vedr. konsulentarbejde
Klager gør gældende, at det fremgår af bankkontoudtog, at hævning af 80.000 kr. er for betaling af konsulentydelse til ekstern konsulent, men at det ikke har været muligt at fremskaffe yderligere dokumentation.
I forbindelse med SKATs sagsbehandling har vi modtaget en kopi af fakturaen sendt til [virksomhed1] ApS. Det fremgår af fakturaen, at den er udstedt af [virksomhed3] ApS, som er klagers samlevers nystiftede selskab. Det fremgår endvidere af fakturaen, at det er faktura nr. 1. I forbindelse med SKATs sagsbehandling har SKAT spurgt klager, hvem der har udført konsulentarbejdet og hvilken form for konsulentarbejde, der er udført. Klager har ikke svaret på SKATs spørgsmål og det er således stadig uklart, hvem der har udført konsulentarbejdet, og hvilken form for konsulentarbejde, der er udført. Det bemærkes dog, at fakturaen er udstedt af klagers samlevers nye selskab, som den 1.
juli 2014 har indgået en aftale om overtagelse af klagers selskabs aktiviteter. Det er således uklart i hvilket omfang [virksomhed1] ApS har haft brug for konsulentydelser fra [virksomhed3] ApS, idet der blev arbejdet på overdragelse af aktiverne. Selskabet [virksomhed3] er stiftet den 8. maj 2014.
Da SKAT ikke har modtaget redegørelse for hvem der har udført og i hvilken forbindelse konsulentarbejde er udført og der ikke ved klagers indsigelser til Skatteankestyrelsen er fremkommet nye oplysninger fastholdes det, at selskabets afholdelse af konsulenthonorar er at betragte som indskud i det nye selskab. Konsulenthonoraret anses derfor ikke for afholdt som en driftsomkostning i [virksomhed1] ApS, men som en privat udgift.
Vedr. lån til samleverske [person1]
Klager gør gældende, at der i forbindelse med selskabets drift er lånt adskillige beløb til virksomheden fra samleverske [person1].
SKAT gør gældende, at i forbindelse med SKATs sagsbehandling blev klager forespurgt om der foreligger et lånedokument til dokumentation for de penge, som [person1] har lånt til selskabet. Klager har ikke fremsendt den ønskede dokumentation og har ikke svaret på SKATs forespørgsel. Det er således ikke dokumenteret, at [person1] har lånt selskabet penge. Nogle af beløbene er således benævnt "Aconto [person1]" på kontoudtoget og fremstår således ikke som tilbagebetalinger af lån.
SKAT fastholder, at klager skal beskattes af de hævede beløb, da klager fortsat ikke har fremsendt dokumentation for låneforholdet mellem selskabet og samleversken [person1], og vurderer at der dermed ikke er fremkommet nye oplysninger.
Vedr. varekøb i udlandet og i Danmark
Klager gør vedrørende øvrige kontante hævninger gældende, at pengene er anvendt til køb af varer, som virksomheden har købt i udlandet og i Danmark.
I forbindelse med SKATs sagsbehandling er klager blevet bedt om at fremlægge dokumentation på, at der er sket køb i umiddelbar relation til de foretagne kontante hævninger. SKAT har i den forbindelse modtaget en enkelt faktura dateret 3. juni 2014. Fakturaens beløb kan ikke afstemmes med de beløb, der er hævet kontant. Det fremgår af fakturaen, at der er foretaget varekøb for 6.162,50 euro svarende til ca. 50.718 kr. Der er i perioden 4. maj 2014 - 31. maj 2015 i alt hævet 38.700 kr. for delt på 7 hævninger. Der ses således ingen sammenhæng mellem datoen på den fremlagte faktura og de hævede beløb. Det er fortsat SKATs opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort, at hævningerne er betaling for varekøb, hvorfor hævningerne må være tilgået klager.”
Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse
Klageren har fremsendt følgende bemærkninger:
”Jeg har hermed vedhæftet en faktura fra Tyskland i 2 filer, som viser hvorfor der er foretaget kontakte hævninger i selskabet, da det kun var muligt at betale med kontanter i Tyskland.
Hævninger er således ikke ulovlig anpartshaverlån, men hævet til brug for varekøb i Tyskland. Der er tidligere i sagen indsendt yderligere fakturaer fra Tyskland.
Endvidere er der vedlagt kontoudtog, som viser at jeg privat har overført penge til selskabet, af medsendte kontoudtog 20.000 kr. - Der har været flere indsætninger fra privat konto til selskabet, men jeg har ikke kunne finde dokumentation da det er over 5 år tilbage.”
Klageren har i forbindelse hermed genfremsendt fakturaen fra [virksomhed2] af 3. juni 2014 samt en kontoudskrift fra [finans1] for perioden fra den 1. marts til 31. marts 2014.
Landsskatterettens afgørelse
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.
SKAT har anset en række hævninger på selskabets konto for omfattet af ligningslovens § 16E. Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der foreligger et låneforhold mellem klageren og selskabet. Ligningslovens § 16 E finder derfor ikke anvendelse.
Det er klageren, der som eneanpartshaver og direktør i selskabet, må godtgøre, at hævningerne fra selskabets konto ikke er tilgået ham.
Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter. Det er heller ikke godtgjort, at der er sket hævninger som led i et låneforhold mellem selskabet og klagerens samlever. Der er herved henset til, at lånets eksistens ikke er bestyrket på et objektivt grundlag. Den indsendte faktura fra [virksomhed2] ændrer ikke herpå, da der ikke er overensstemmelse mellem fakturaens beløb og hævningerne på selskabets konto. Ydermere anses fakturaen fra [virksomhed3] ApS ikke at kunne føre til et ændret resultat. Der er herved henset til, at der ikke foreligger dokumentation for hvilken form for konsulentydelse, der er er ydet til selskabet, eller til hvem der har udført konsulentarbejdet. Herved og henset til sagens oplysninger i øvrigt finder retten, at det ikke er godtgjort, at hævningen den 23. juni 2014 er sket i selskabets interesse.
Hævningerne anses herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.