Kendelse af 15-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Det følger af CVR-registeret, at klagerens datter, [person1], der er samlever med selskabets nuværende hovedanpartshaver, [person2], var medstifter af [virksomhed1] ApS. [person1] indtrådte i direktionen den 28. marts 2012 og udtrådte igen den 30. juni 2014, hvorefter [person2] indtrådte samme dag den 30. juni 2014.

Indkomståret 2015

Klageren har i indkomståret 2015 modtaget indsætninger på i alt 139.717,06 kr. på sin konto med kontonummer [...32] fra [virksomhed1]. Beløbene fordelte sig som følger:

Klageren har foretaget indbetalinger til sin datters MasterCard i indkomståret 2015 som følger:

Indkomståret 2016

Klageren har i indkomståret 2016 modtaget indsætninger på henholdsvis 93.400,00 kr. på sin konto med kontonummer [...32] fra [virksomhed1]. Beløbene fordelte sig som følger:

Klageren har foretaget indbetalinger til sin datters MasterCard i indkomståret 2016 som følger:

Den 18. maj 2018 fremlagde klageren endvidere en tro og love-erklæring dateret 19. maj 2018, hvor klageren erklærerede, at hun ikke har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste 18 år grundet sin sygdom, hvor hun stort set er blind.

Den 18. august 2018 fremlagde klagerens repræsentant afgørelse af 18. juli 2014, hvoraf fremgår, at klageren blev tilkendt den højeste førtidspension, samt et bistandstillæg med virkning fra den 1. juli 2013. Afgørelsen blev begrundet med, at klageren lider af svær synsnedsættelse, og at klagerens erhvervsevne er nedsat til et ubetydeligt niveau.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skatteansættelsen, således at den forhøjes med 139.717 kr. for indkomståret 2015 og 93.400 kr. for indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for SKAT årligt oplyse sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Det står i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt.

Det er dit ansvar at oplyse din indkomst. Du har pligt til at kontakte os inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelse, hvis grundlaget for din skat er for lav. Det står i skattekontrollovens § 16, stk. 1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter, og det er uden betydning, om indkomster stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.

Ved gennemgang af kontoudskrifterne fra [virksomhed1] ApS, kan vi konstatere, at der er overført beløb med oplysning om dit navn. [virksomhed1] ApS har ikke indberettet overførslerne som løn til dig, og vi kan ikke se, at du har medregnet beløbene på din selvangivelse.

Beløbene fremgår af dine kontoudtog fra bank. Sammenholdt med de indsendte specifikationer af mastercard, så kan en del beløb have en nærmere tilknytning til betaling af mastercard, men vi kan ikke afstemme alle beløb. Der er for flere perioder betalt langt højere beløb, end du har modtaget fra selskabet.

Der kan ikke foretages udbetalinger fra et selskab uden en skattemæssig virkning. Beløbene er indsat på din konto, du har haft råderet over beløbene, og en del af de beløb der indsat i 2016 kan ikke direkte afstemmes til betaling af mastercard. Det gælder således indsætningerne den 12. april, 13. juni og 24. oktober 2016.

Der er i bogføringen for 2015 i [virksomhed1] ApS anført, at beløbet på 24.578,99 kr. den 11. juni 2015 er løn. Det er oplyst, at du ikke er ansat i [virksomhed1] ApS.

Vi anser indsætninger fra selskabet som skattepligtige for dig, idet du har modtaget pengene direkte fra selskabet og dermed haft råderet over pengene. Endvidere fremgår det af bogføringen, at en af overførslerne er løn til dig.

Beløbene kan specificeres således:

Indkomstforhøjelse 2015139.717 kr.

Indkomstforhøjelse 201693.400 kr.

Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Ekstraordinær genoptagelse af skat 2015

Den skattemæssige ændring af indkomståret 2015 sker efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, da du ikke anses for omfattet af kort ligningsfrist efter reglen i § 3 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, idet det anses for mindst groft uagtsomt efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at du ikke har oplyst os om indsætninger fra [virksomhed1] ApS, hvorfor vi har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Du burde vide, at indkomsterne er skattepligtige.

Vi har senest bedt revisor om oplysninger om lønopgørelser den 2. november 2017, men ikke modtaget oplysningerne. Vi har derfor sendt dig forslag til ændring af dine skatteansættelser inden fristen på 6 måneder, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Fristen kan tidligst regnes fra 2. november 2017.

Det er endvidere vores opfattelse, at ændring af 2015 kan foretages efter § 1, stk. 1, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013, da ændring af 2015 er begrundet i helt tilsvarende forhold som 2016.

Vi har sendt forslag den 23. januar 2018. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 skal afgørelse træffes senest 3 måneder efter udsendelse af forslag, det vil sige 23. april 2018.

(...)”

I høringssvaret den 15. juli 2018, kom SKAT med supplerende bemærkninger som følger:

”(...)

Det er fortsat vores opfattelse, at der skal ske beskatning af indsætninger på [person3] bankkonto fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Subsidiært mener vi, at der skal ske beskatning af hovedanpartshaver. Hovedanpartshaver [person2] er samlevende med [person3] datter, [person1]. Ifølge [person3] er indsætningerne gået til betaling af [person1]’ Mastercard. Der er private udgifter på Mastercard. Vi mener derfor, at der under alle omstændigheder skal ske beskatning af de omhandlede udbetalinger fra [virksomhed1] ApS.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af klagerens indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Anmodning om genoptagelse

I forbindelse med en skattemæssig opgørelse i [virksomhed1] ApS U/konkurs CVR NR [...1] er [person3] cpr nr. [...] fejlagtigt blevet lignet med Kr.233.117,- i indtægt som løn.

[person3] har aldrig været ansat i [virksomhed1] ApS og har aldrig modtaget løn derfra.

Min mor [person3] har været førtidspensionist de sidste 18 år da hun prægtigt set er blind og på absolut ingen måde er i stand til at arbejde. Hun kan ikke engang forlade sit hjem på egen hånd da hun ikke kan færdes på gaden alene. Hvis min mor skulle have fået løn ville der på hendes konto skulle stå en stor sum penge hvilket ikke er tilfældet da hun kun har sin pension.

Min mor [person3] har absolut ingen indflydelse haft på hvorfra overførslerne er sket til og fra og hvilke kontoer.

På vegne af [person3], skal jeg derfor anmode Skat om at få berigtige forholdet så hurtigt som muligt. Jeg skal videre anmode Udbetaling Danmark om at afvente sine beslutninger i forhold til [person3]´s pension ind til, at Skat har berigtiget forholdet.

Udbetalingerne til min mor [person3] er på ingen måde løn, men derimod tilbagebetalinger af udlæg til mit mastercard, da jeg ikke selv havde penge til betaling af de træk, der var herpå primært til betalinger for vores selskab [virksomhed1] ApS.

Bilag 1 og 2: Her fremgår det at min mor [person3] har betalt for mit mastercard på kr.25.134,67 den 5 januar 2015. Den 15 januar 2015 bliver der sat selvsamme beløb ind på min mors konto som både fremgår af bilag 1 og bilag 2. Det skal understreges at min mor ikke har haft indflydelse på hvilken konto pengene er overført fra til hendes konto.

Bilag 3 og 4: Den 7 April 2015 har min mor betalt for mit mastercard kr.33.774,71. Den 13 April 2015 bliver der sat samme beløb ind på hendes konto som både fremgår af bilag 3 og 4. Min mor har stadig ingen indflydelse på hvilken konto pengene kommer fra.

Bilag 5, 6: Den 29 maj 2015 bliver der overført kr.21000 til min mors konto(bilag 5)og hun ved ikke hviken konto disse kommer fra. Den 29 maj 2015 (bilag 5)betaler min mor for mit mastercard kr.45.578,99 og den 11 juni 2015 (bilag 5 og 6) betales kr.25.578,99 tilbage til hendes konto.

Bilag 7,8: Den 3 juli 2015 (bilag 5 og 7) Låner min mor [virksomhed1] kr.10.000, de trækkes fra hendes konto bilag nr. 5 og går ind på [virksomhed1]s konto bilag nr. 7. Den 23 juli 2015 (bilag 5) betales kr.20.000 tilbage til min mor som også fremgår af bilag 8 hvor der står ”tak for lån”. Den 3 juli 2015 låner min mor kr.10.000 som trækkes på bilag 5 og kan se dette går ind på [virksomhed1]s konto på bilag 7.

Bilag 9 og 10: På bilag 9 betales mit mastercard af min mor på kr.48.936,47 og der er overført kr.22.936,47 fra [virksomhed1]s konto. Der skyldes herefter 26.000 kr. der er betalt tilbage uder pkt. 13.

Bilag 11 og 12: På bilag 11 fremgår det at min mor betaler mit mastercard den 7 december 2015 på kr.40.292,22 og der går kr.12.292,22 tilbage på hendes konto den 9 december 2015 min mor er stadig helt uvidende om hvor pengene kommer fra. På bilag står der også et ”tak for lån”. Der skyldes herefter 30000 kr., hvoraf 16000 er tilbagebetalt under bilag 11-12.

Bilag 13 og 14: På bilag 13 den 6 januar 2016 fremgår det at min mor betaler for mit mastercard kr.31.854,08 og en del af beløbet bliver tilbagebetalt den 26 januar 2016 nemlig kr.25.900 som se på bilag 13 hvor der står tak for lån.Yderligere bliver der indbetalt kr.25,000 til min mors konto den 5 februar 2016 hvor der også er noteret ”lån”. Kan henføres til bilag 9,10..

Bilag 15 og 16: den 12 april 2016 fremgår det af bilag 15 at der er indbetalt kr.16.000 på min mors konto og på bilag 16 fremgår det af teksten at det er et lån. Kan henføres til bilag 11-12

Bilag 17, 18 og 19: Af bilag 17 fremvises det at min mor den 25 maj 2016 overfører kr.10.000 til [virksomhed1] som kan se på bilag 18 den 25 maj 2016 hvor der står svigermor lån kr.10,000. På bilag 17 den 13 juni 2016 indstætter [virksomhed1] kr.13.500 som også fremgår af bilag 19 den hvor der står [person3] lån. [virksomhed1] betaler yderligere kr.4.000 tilbage den 20 juni 2016 som fremgår af bilag 19.

Bilag 20 og 21: På bilag 20 indsætter [virksomhed1] kr.13.000 den 24 oktober 2016 hvor der på bilag 21 står [person3] lån den 24 oktober 2016. Og på bilag 20 den 8 november 2016 overføres kr.19.000 til [virksomhed1] som lån.

De nærmere omstændigheder i forbindelse med optagelse af lånene hos [person3] var, at [virksomhed1] ikke kunne opnå at få kreditter i bank eller hos leverandører. Undertegnede tidligere ejer af selskabet rettede derfor henvendelse til min mor [person3], med anmodning om hjælp, der selvfølgelig blev givet.

Håber derfor ikke at min mors gode vilje til at hjælpe mig, nu skal have skattemæssige og andre økonomiske konsekvenser for min mor.

(...)”

Den 16. august 2018 indgav repræsentanten en supplerende klage som følger:

(...)”

Indledningsvist bemærkes det, at [person3], som allerede tidligere oplyst, stort set er blind, og modtager højeste førtidspension, samt bistandstillæg - med virkning fra d. 01.7 2013.

Bistandstillæg er en ganske særlig ydelse, der indrømmes borgere med ganske særlige behov, jf. vedlagte kopi af afgørelsen. Som det fremgår heraf har [person3] et meget betydeligt synshandicap.

[person3] har således ikke været i stand til udføre nogen former for arbejde, og har ikke haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 18 år.

Det er således en fundamental forkert præmis, at SKAT lægger til grund, at [person3] skulle kunne oppebære nogen lønindkomst fra [virksomhed1] ApS, idet [person3] ikke er i stand til at udføre noget arbejde.

Dette forhold er allerede vurderet i forbindelse med, at [person3] blev tilkendt førtidspension, idet der alene tilkendes førtidspension under ganske særlige forhold efter pensionslovens § 16.

Dette er en vigtig præmis i og med, at der i sagens natur ikke er udført nogen former for arbejde i nærværende sag af [person3]. SKAT har da ej heller redegjort for, hvilket arbejde, der i givet fald skulle være udført, ligesom der naturligvis ej heller er konstateret udført nogen former for arbejde overhovedet.

Disse to forhold taler samlet set i meget væsentlig grad imod, at der skulle være grundlag for at beskatte [person3] af nogen lønindtægt.

[virksomhed1] ApS har følgelig ej heller indberettet nogen løn til [person3], ligesom [person3] selvfølgelig ej heller har medregnet overførelserne til sin indkomst.

Dertil kommer, at det fremgår af Erhvervsstyrelsen, at selskabets formål er at udføre konstruktions- og byggearbejde samt beslægtede opgaver, ligesom selskabets branchekode er 4399100 murere, hvilket i sig selv underbygger, at [person3] ikke har modtaget nogen løn fra selskabet, da [person3] dårligt kan siges at kunne udføre arbejde for en mureforretning.

***

Det eneste forhold, der herefter begrunder sagen er det faktum, som SKAT også anfører, at der er overført penge til [person3] fra [virksomhed1] ApS konto.

Dette er faktuelt korrekt, men har intet med betaling aflønninger at gøre.

Som anført af SKAT var selskabet [virksomhed1] ApS tidligere ejet af [person3] datter, [person1], der er samlever med selskabets nuværende hovedanpartshaver, [person2].

Selskabet er d.d. under konkurs i henhold til konkursdekret afd. 19.12 2017.

Der vedlægges som bilag. 1 - 21 kopi af kontoudtog, der viser cashflowet i sagen, herunder mellem [person3] og [virksomhed1] ApS.

Essensen af sagen er grundlæggende simpel idet [person3] har bistået sin datter med betaling af de udgifter, der er trukket på [person1]s Mastercard - altså lånt sin datter penge, og at [person1] tilsyneladende har refunderet disse udlån via [virksomhed1] ApS konto.

Dette er dog ikke et forhold [person3] har været involveret i, eller bedt om. [person3] har alene forholdt sig til, at hun har hjulpet sin datter med midler, idet der har været behov herfor, og at disse udlån er blevet refunderet.

Det forhold at midlerne tilsyneladende er refunderet via selskabet kan aldrig gøre, at midlerne bliver skattepligtige som løn for [person3].

Det forhold, at midlerne til tilbagebetaling af [person3] udlån, stammer fra selskabet kan muligt medføre, at [person2] / [person1] skal beskattes af midlerne, men det afhænger i sagens natur 100 % af om der har været en mellemregning mellem [person2] og selskabet, eller hvorvidt [person2] / [person1] har afholdt udgifter for selskabet, således at der i realiteten foreligger refundering af udlæg for selskabet.

Det fremgår ikke i nærværende sag, hvorvidt dette er tilfældet, eller hvorledes cashflowet er behandlet i [virksomhed1] ApS.

Der er således ikke ifølge det materiale, der foreligger på sagen truffet nogen afgørelse om, at der ikke skulle være afholdt udlæg for selskabet af [person1], ud over at SKAT i sin udtalelse anfører, at der er private udgifter på Mastercardet.

Dette udsagn kan dog ikke tillægges nogen betydning i nærværende sag, såfremt det ikke er gjort gældende overfor selskabet, og vil under alle omstændigheder ikke været et forhold, der har nogen relevans for [person3] sag, men alene i forhold til [person2] / [person1].

Hvorvidt, der således er private udgifter på [person1] mastercard, således at [virksomhed1] ApS midler ikke kan anvendes til at refundere [person3] udlån til [person1], er ikke et forhold [person3] er bekendt med, i og med at hun ikke har indblik i [person1] mellemregninger og udlæg med [virksomhed1] ApS.

SKAT har allerede i forbindelse med sagens behandling modtaget kopi af udskrifter fra [person1]s Mastercard, således at det er dokumenteret, at der har været meget væsentlige betalinger på Mastercardet og at de betalinger [person3] får refunderet ikke overstiger de beløb, der er trukket på Mastercardet.

Hermed er sagen grundlæggende uhyre simpel: [person3] låner sin datter penge til dækning af trækket på Mastercardet, og disse udlån refunderes via [virksomhed1] ApS.

Det er i enhver henseende [person3] uvedkommende hvorfra midlerne til tilbagebetaling af [person3] udlån stammer, idet det er et ubestrideligt faktum, at der har været et udlån der modsvarer tilbagebetalingerne.

***

Det er endelig meget klart i strid med praksis at beskatte [person3] i et tilfælde, som det foreliggende, idet midlerne fra [virksomhed1] ApS, såfremt det lægges til grund, at der ikke er blot er tale om refundering af udlæg, efter helt fast praksis anses for at have passeret aktionærens økonomi, således at det er denne, der beskattes af private hævninger i selskabet.

Der er herefter ikke tale om, at der indtræder "trippelbeskatning" i forbindelse med betalingen til [person3] idet det blot er [person3]s udlån, der tilbagebetales, og en sådan tilbagebetaling er ikke skattepligtig for [person3].

Det kan således aldrig blive modtageren, der beskattes som løn af tilbagebetaling af udlån til sin datter, der betales via svigersønnens selskab. Dette gælder særligt, når [person3] ingen viden, eller indflydelse har haft på, hvorfra pengene stammer.

[person3] har endvidere ingen viden haft om, eller indflydelse haft på, hvorledes cashflowet har været bogført i [virksomhed1] ApS.

(...)”

Den 29. juli 2019 sendte repræsentanten supplerende bemærkninger som følger:

(...)”

Jeg skal hermed, som aftalt vende tilbage til sagen.

Jeg har lavet en fuldstændig oversigt over alle transaktioner både indgående og udgående på [person3]s bankkonto.

Oversigten viser, at der i alt er hævet kr. 317.125,17 på [person3]s konto, som er udlånt til [person1], jf. de fremlagte kontoudtog.

kr. 25.134,67

kr. 33.774,71

kr. 45.578,99

kr. 10.000,00

kr. 10.000,00

kr. 48.936,47

kr. 40.292,22

kr. 31.854,08

kr. 38.554,03

kr. 10.000,00

kr. 4.000,00

kr. 19.000,00

kr. 317.125,17

Der er jf. de selvsamme kontoudtog tilbageført kr. 281.117,06, således at [person1] stadig skylder [person3] kr. 36.000, hvilket [person1] har bekræftet over for undertegnede er korrekt.

kr. 25.134,67

kr. 33.774,71

kr. 21.000,00

kr. 24.578,99

kr. 20.000,00

kr. 22.936,47

kr. 28.000,00

kr. 12.292,22

kr. 25.900,00

kr. 25.000,00

kr. 16.000,00

kr. 13.500,00

kr. 13.000,00

kr. 281.117,06

Det skal bemærkes, at dette er det fulde omfang af låneforholdet mellem [person1] og [person3] jf. kontoudtogene, hvilket afviger fra beskatningen. Dette relaterer sig til, at enkelte overførelser er sket direkte til [virksomhed1], således at tilbagebetalingen ikke er medtaget til beskatningen. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til en enkelt tilbageførsel, der ikke ses at stamme fra [virksomhed1].

De to overførelser er på hhv. kr. 20.000 og kr. 28.000, samlet kr. 48.000 og udgør differencen mellem det samlede tilbageførte beløb på kr. 281.117 og det beløb, som Skattestyrelsen ønsker at beskatte kr. 233.117.

Der er således ikke noget mystisk i denne sag, der er uhyre simpel: [person3] har lånt sin datter penge, da hun havde akut brug for likviditet, og [person3] har alene fået en del af lånene tilbagebetalt, da [person1] stadig skylder kr. 36.000.

I og med, at der er tale om mor og datter er der selvfølgelig ikke udarbejdet noget lånedokument herpå.

Dette ændrer dog ikke ved, at det er et objektivt konstaterbart faktum, at [person3] har overført kr. 317.125,17 til sin datter, og alene har fået kr. 281.117 retur.

Det skal igen pointeres, at [person3] ikke har nogen arbejdsevne overhovedet, i noget erhverv, som det fremgår af det allerede fremlagte materiale, således at det er utænkeligt, at [person3] skulle kunne oppebære nogen indkomst.

Faktum er da også et ganske andet: der er tale om et banalt låneforhold, hvor [person1] delvist har tilbagebetalt sit lån, tilsyneladende med selskabets midler. Dette er dog ikke et forhold, der vedrører [person3], men kan højest blive en sag mellem [person1] og Skattestyrelsen.

(...)”

Den 9. september 2019 kom repræsentanten med yderligere bemærkninger som følger:

”(...)

Det kan oplyses, at [person3] d. 5. januar 2015 betaler kr. 25.134,67 til dækning af [person1]s MasterCard. Dette fremgår tillige af bilag 1 til den oprindelige klage. Heraf fremgår at der er tale om betaling af MasterCard.

Disse penge er således gået til at betale [person1]s MasterCard, som havde en kreditramme på 50.000 kr. pr. måned, som skulle afregnes måned for måned.

Kr. 25.134,67 bliver tilbagebetalt fra [virksomhed1]s konto til [person3]s personlige konto, dette sker d. 15/1, jf. bilag 2 til den oprindelige klage.

Transaktionen viser blot, som alle de øvrige, at [person3] har lånt sin datter penge, og at [person1] har tilbagebetalt lånene via [virksomhed1].

Hvorvidt [person1] har haft en mellemregning, der dækker dette eller ej, er naturligvis ikke et forhold, der relaterer sig til [person3], eller påvirker hendes skattemæssige forhold.

[person3] har lånt sin datter penge til betaling af [person1]s MasterCard og har fået sine penge retur.

Det kan alene blive en sag mellem [person1] og [virksomhed1], såfremt [person1] uberettiget har anvendt [virksomhed1] til at tilbagebetale private lån.

For så vidt angår MasterCard er der jo ikke en direkte konto tilknyttet et MasterCard, men kortet havde en kredit på kr. 50.000 der skulle afregnes på månedlig basis, hvilket skete ved via [person3], som kontoudtogene viser.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905H.

Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR

Hvis en skatteyder kan godtgøre, at vedkommendes konto alene har fungeret som transitkonto, og at de modtagne beløb alene er modtaget som led i videreformidling, hvorved der åbenbart ikke er tilgået vedkommende en indkomst, kan de modtagne beløb efter konkrete omstændigheder anses for skattefri for vedkommende, hvilket må udledes af SKM2018.573.BR.

Klageren har i indkomstårene 2015 og 2016 modtaget indsætninger på sin bankkonto af henholdsvis 187.717 kr. og 93.400 kr.

Repræsentanten har oplyst, at der er tale om tilbagebetalinger af udlæg fra datterens mastercard, da datteren ikke havde midlerne til at betale regningerne i hendes selskab [virksomhed1] ApS, hvorfor klageren accepterede at lægge ud for visse udgifter.

Repræsentanten har i den forbindelse fremlagt klagerens og [virksomhed1] ApS’s kontoudtog og sammenholdt de overførsler, der har været fra klagerens konto med de indsætninger der tilsvarende har været. Der har ligeledes været fremlagt fakturaer fra [person1] mastercard.

Der er ikke udarbejdet et lånedokument.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, hvilket kan udledes af SKM2004.156.ØLR.

Når der foreligger usædvanlige låneforhold, stilles der strenge krav til klagers bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Dette kan udledes af eksempelvis SKM2010.500.BR.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at der er tale om et låneforhold.

Landsskatteretten har henset til, at der ikke er udarbejdet et lånedokument, uagtet at der er tale om ikke-ubetydelige beløb. Det er dermed ikke via objektive kendsgerninger dokumenteret, at der skulle være tale om lån mellem de to parter. Landsskatteretten bemærker desuden, at tilbagebetalingen er modtaget fra selskabet, der ikke er rette debitor i det påståede låneforhold.

Henset til den tætte tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem de overførsler som klageren foretager, sammenholdt med de indsætninger der modtages fra [virksomhed1], finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klageren har godtgjort, at overførslerne alene er modtaget som led i videreformidling. Herved er også henset til, at overførslerne ikke ses at have haft indkomstvirkning for klageren.

Det er herved ikke med rette, at klageren er blevet forhøjet vedrørende overførsler fra [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2015 og 2016.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at forhøjelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at forhøjelsen af skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes til 0 kr.