|
|
Kendelse af 05-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022
Journalnr. 18-0003497
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2015 Personlig indkomst Skattepligtig indtægt Aktieindkomst Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte | 327.400 kr. 1.470.346 kr. | 0 kr. 0 kr. | 327.400 kr. 1.470.346 kr. |
Generelle oplysninger
Klageren ejer enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/ [person1] (herefter virksomheden), CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev stiftet den 1. juni 2010.
Virksomheden er registreret under branchekode 471110 Købmænd og døgnkiosker.
I indkomståret 2015 var der ifølge CVR-registret en ansat medarbejder i første halvår. I tredje kvartal var der ingen ansatte, og i fjerde kvartal var der mellem to og fire medarbejdere. I hele perioden har de ansatte medarbejdere svaret til et årsværk.
Klageren ejer desuden alle anparter i [virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...2]. Selskabet blev stiftet den 21. februar 2013. Selskabets formål er ifølge årsrapporterne at drive købmandsforretning, herunder tobaks- og vinforretning, samt pengeoverførselsvirksomhed samt hermed beslægtet virksomhed.
Selskabet er registeret under branchekode 471110 Købmænd og døgnkiosker og har regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni.
Selskabet havde én ansat i det påklagede indkomstår. Klageren har ifølge R75, ikke selvangivet en lønindtægt fra selskabet for indkomståret 2015.
Udlån
Faktiske oplysninger
Af virksomhedens bogføring fremgår følgende posteringer af konto 15710, ”Udlån”:
Dato | Tekst | Debet | Kredit | Saldo |
01.01.15 | Primosaldo | |||
01.01.15 | Primo 2015 | 700.000,00 | 700.000,00 | |
19.01.15 | [person2] L(n | -150.000,00 | 550.000,00 | |
13.05.15 | [person3] L(n | 20.000,00 | 570.000,00 | |
09.07.15 | [person4] | -150.000,00 | 420.000,00 | |
12.08.15 | [person5] | 50.000,00 | 470.000,00 | |
20.11.15 | Bet g;ld | -20.400,00 | 449.000,00 | |
04.12.15 | Tak for laan | -7.000,00 | 442.600,00 | |
31.12.15 | Ultimosaldo | 442.600,00 | 442.600,00 |
Der er krediteret med i alt 327.400 kr. på konto 15710.
Klagerens revisor har oplyst til SKAT, at klageren har ydet private lån, og at de krediterede beløb er tilbagebetaling af lån. Klagerens revisor har også oplyst, at klageren i 2015 ydede private lån for ca. 475.000 kr. Ifølge revisoren blev lånene ydet til venner, familie og bekendte. For SKAT har revisoren fremlagt en oversigt over syv personer, der havde lånt penge af klageren i privat regi. Det fremgår ikke heraf, hvor meget de angivne personer lånte af klageren.
Ifølge repræsentanten havde klageren ingen gældsbreve for de angivne låneforhold.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 327.400 kr. i indkomståret 2015.
SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:
”(...)
SKAT kan konstatere, at der ikke er indsendt de udbedte oplysninger vedrørende;
- Specifikation af foretaget private udlån primo 2015, med 700.000 kr. Specifikation skulle indeholde en fuldstændig opgørelse af beløb pr. person samt fuldstændig navn og adresse for disse personer.
- Specifikation af modtaget afdrag på lån i 2015 (327.400 kr.), med angivelse af modtagne beløb og betalingsdato samt fuldstændig navn og adresse på indbetaler.
- Specifikation af private udlån ultimo 2015 på 442.600 kr., med angivelse af fuldstændig navn og adresse på låntager samt dokumentation for lånet udbetalingstidspunkt og størrelse, i form af bankkontoudtog eller virksomhedens bogføringsmateriale.
4. I revisors mail af 16. marts 2017, er der indsendt en kapitalforklaring for 2015, hvor der er anført, ydet private udlån primo 135.000 kr. og ydet private udlån ultimo 475.000 kr.
a. SKAT har udbedt sig oplysninger om navne på låntagere samt dokumentation for ud- og tilbagebetalinger på udlånene, som tilsvarende er anført ovenfor i punkterne 1 til 3.
5. Det er anført i den indsendte redegørelse, at lånene i 2013 er givet kontant.
SKAT har ikke modtaget dokumentation eller andet materiale der kan godtgøre, hvorledes disse kontanter til private udlån er bogført i virksomhedens kassebogføring og øvrigt bogføringsmateriale. Det er således ikke dokumenteret, at der er sket udlån af beløb, som er bogført og beskattet.
Ud fra ovenstående, er det fortsat SKATs opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at de bogførte indbetalte beløb på i alt 327.400 kr., vedrører tilbagebetaling af private udlån.
Der foreligger ikke dokumentation for eller andet materiale der godtgør, at der er tale om beskattede midler, hvorfor det er SKATs opfattelse, at betalinger med i alt 327.400 kr. skal anses som yderligere omsætning i virksomheden.
Beløbet anses som skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jævnfør arbejdsmarkedslovens § 4, stk. 1.
(...)
SKAT har modtaget oplysninger om, at du har udlån til private såvel i din virksomhed som i privat regi.
SKAT har anmodet dig om at indsende lånedokumenter med fuldstændig navn og adresse på alle udlån, som ultimo 2015 udgør 442.600 kr. Opgørelsen skal indeholde lånedokumenter, tidspunkt for udbetalinger og eventuelle tilbagebetalinger samt dokumentation for overførsel af pengene.
De udlån du har i din virksomhed, er omfattet af bogføringslovens krav. SKAT har derfor bedt dig sende dokumentation for de modtagne tilbagebetalinger i 2015, vedrørende disse udlån. Det drejer sig om bilagene 57, 632, 1055 og 1104.
Du er samtidig anmodet om at oplyse fuldstændig navn og adresse på de personer, som har foretaget tilbagebetalingerne.
SKAT har ikke modtaget det udbedte materiale, trods udsendt rykkerskrivelse.
Ud fra de indsendte kontospecifikationer, kan SKAT konstatere, at der er modtaget følgende beløb, som er bogført som afdrag på private udlån. Ifølge konto 15170 er der modtaget følgende beløb:
Dato | Bilagsnr. | Tekst | Indbetalt |
19.01.15 | 57 | [person2] L(n | 150.000 |
09.07.15 | 632 | [person4] | 150.000 |
20.11.15 | 1055 | [person3] g;ld | 20.400 |
04.12.15 | 1104 | Tak for laaan | 7.000 |
I alt | 327.400 |
SKAT kan konstatere, at du ikke har indsendt det udbedte materiale vedrørende private udlån, som fremgår af konto 15170.
Du har ikke indsendt dokumentation for, at de indbetalte beløb på i alt 327.400 kr. vedrører tilbagebetaling af private udlån.
Det er således ikke dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetalinger samt at pengestrømme fra långivere til låntagere, at der er tale om tilbagebetalinger vedrørende private udlån.
Det er SKATs opfattelse, at der ikke forligger dokumentation for eller andet der godtgør, at indbetalingerne med i alt 327.400 kr., vedrører tilbagebetalinger på private udlån.
Det er SKATs opfattelse, at de modtagne betalinger med i alt 327.400 kr. skal anses som yderligere omsætning i virksomheden.
SKAT vil derfor forhøje virksomhedens resultat med 327.400 kr. for indkomståret 2015.
Beløbene anses for skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. og beskattes som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jævnfør arbejdsmarkedsloven § 4, stk. 1.
Klagerens opfattelse
Klagernes repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med 327.400 kr. skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte herfor er anført følgende:
”Skattestyrelsen har været i dialog med Klagers revisor, og har opnået en stor del af det udbedte materiale. Skattestyrelsen oplyser, at der ikke er medsendt gældsbreve. Et forhold der kan bekræftes, idet Klager ikke var i besiddelse heraf.
Dels skyldtes dette, at der var tale om familie og nære bekendte og for de øvriges vedkommende blev gældsbrevene ”destrueret” ved betaling.
Begge forhold kan begrundes i kulturelle forhold. Klager er af tyrkisk afstamning og det anses som respektløst at kræve gældsbreve mellem venner og bekendte, idet dette anses som udtryk for manglende tillid og respekt.
Fsva. gældsbrevene der blev destrueret efter betaling, skal henvises til endnu en skik/tradition. Når pengene tilbagebetales, ”rives gældsbreve over” og kasseres. Dette er udtryk for, at man ikke skylder hinanden penge længere og er et levn fra tiden før digitalisering m.v.
Det bekræftes, at der er retspraksis på området, der stiller strengere krav om skriftlighed og sporbarhed. Det skal dog understreges, at afgørende bør være, om det i tilstrækkelig grad anses som sandsynliggjort og dokumenteret, at der foreligger et låneforhold. Landsskatteretten bør således anlægge en vis formålsfortolkning fsva. retspraksis på området.
I nærværende sag foreligger der rigtignok ikke gældsbreve. Dog er kravene om transaktionsspor utvivlsomt opfyldte, idet såvel bogføring som kontoudtog bekræfter transaktionerne.
Der er således ikke tvivl om, at der er tale om udlån og indbetaling heraf, for så vidt angår det af Skattestyrelsen anførte transaktioner.
Det skal herudover for god ordens skyld oplyses, at det i branchen må anses som værende usandsynligt, at sådanne indbetalinger kan udgøre omsætning. Der skal henses til, at der er tale om en kiosk, der som bekendt sælger få varer samt agent for Western Union, der tjener et mindre gebyr pr. transaktion, for at supplere indkomsten fra kiosken.
Indbetalinger af sådan størrelse kan således ingensinde anses som en del af driften og derved omsætning. Dette er tillige et afgørende moment der taler for, at der er tale om udlån.
Det kan derfor utvivlsomt konkluderes, at der er tale om lån, hvorfor Klager ikke skal beskattes for indbetalingerne på kr. 327.400.”
Landsskatteretten s afgørelse
Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1
Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).
Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesterets dom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.
Det påhviler i disse tilfælde skatteyderen at godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesterets dom af 10. oktober 2008 offentliggjort i SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af Østre Landsrets dom af 29. april 2013, offentliggjort i SKM2013.389.ØLR, og byrettens dom af 28. februar 2017, offentliggjort i SKM2017.233.BR.
Efter praksis skal forklaring om stiftelse af lån kunne bestyrkes ved objektive kendsgerninger. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån, påvisning af pengestrømme eller tilsvarende. Denne bevisbyrde gælder også private lån, herunder familielån, jf. Højesterets dom af 27. november 2008, offentliggjort som SKM2009.37.HR, og Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort som U.2011.1599 H.
De almindelige skatteretlige beviskrav gælder, uanset trosbekendelse og kulturelle forhold. Dette kan udledes af Højesterets dom af 27. november 2008 offentliggjort i SKM2009.37.HR.
Det kan konstateres, at klageren har modtaget i alt 327.400 kr. i perioden fra den 19. januar 2015 til 4. december 2015.
Landsskatteretten finder, at det hverken er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene, der er indsat på konto 15170, stammer fra allerede beskattede midler. Der er herved lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at der er tale om afdrag på gæld, ikke er underbygget ved objektive kendsgerninger, herunder at der ikke er fremlagt gældsbreve. Der er i sagen ikke fremlagt anden form for dokumentation, der kan godtgøre, at indtægterne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Det forhold, at klageren efter det oplyste ikke har gældsbreve som følge af trosbekendelse eller andre kulturelle forhold, kan ikke føre til en ændret vurdering.
Indbetalingerne til klagerens virksomhed anses som skattepligtig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.
Aktionærlån
Faktiske oplysninger
Selskabets årsrapport for 2014/2015 blev fremlagt og godkendt ved selskabets ordinære generalforsamling den 4. december 2015. Årsrapporten er ikke revideret.
Ifølge årsrapporten havde selskabet et tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser på 1.386.875 kr.
Årsrapporten for 2015/2016 blev fremlagt og godkendt ved ordinær generalforsamling den 23. november 2016. Ledelsen har fravalgt revision, og årsrapporten for 2015/2016 er ikke revideret.
Ifølge årsrapporten havde selskabet et tilgodehavende fra salg og tjenesteydelser på 1.635.346 kr.
Der er fremlagt 12 fakturaer fra virksomheden til selskabet. Det fremgår af fakturaerne, at de er udstedt af selskabet til virksomheden, og at de vedrører konsulentydelser. Af fakturaerne fremgår:
Dato | Fakturanr. | Beskrivelse | Timer | Pris | Beløb ekskl. moms | Moms |
31.01.2015 | 23 | Konsulentydelse i januar måned | 120 | 300,00 | 36.000,00 | 9.000,00 |
28.02.2015 | 24 | februar | 120 | 300,00 | 36.000,00 | 9.000,00 |
31.03.2015 | 25 | marts | 120 | 300,00 | 36.000,00 | 9.000,00 |
30.04.2015 | 26 | april | 93,33 | 300,00 | 28.000,00 | 7.000,00 |
31.05.2015 | 27 | maj | 93,33 | 300,00 | 28.000,00 | 7.000,00 |
30.06.2015 | 28 | juni | 93,33 | 300,00 | 28.000,00 | 7.000,00 |
31.07.2015 | 29 | juli | 66,67 | 300,00 | 20.000,00 | 5.000,00 |
31.08.2015 | 30 | august | 66,67 | 300,00 | 20.000,00 | 5.000,00 |
30.09.2015 | 31 | september | 66,67 | 300,00 | 20.000,00 | 5.000,00 |
31.10.2015 | 32 | oktober | 66,67 | 300,00 | 20.000,00 | 5.000,00 |
30.11.2015 | 33 | november | 133,33 | 300,00 | 40.000,00 | 10.000,00 |
31.12.2015 | 34 | december | 133,33 | 300,00 | 40.000,00 | 10.000,00 |
I alt | 352.000,00 | 88.00,00 |
Det fremgår af saldobalancen og resultatopgørelsen for 2015, at virksomheden havde gæld til selskabet på 1.470.346 kr.
Selskabets bogføring er ikke fremlagt.
Dele af virksomhedens bogføring er fremlagt. Af konto 15790 fremgår følgende:
Nr. | 15790 | Navn: 1001 Nat ApS | Saldo | ||
01.01.15 | 0 | Primosaldo | |||
09.07.15 | 632 | Ovf. Til ApS | 5.000 | 5.000 | |
31.12.15 | 1219 | Omp fra 15780 | -1.475.346,00 | -1.470.346,00 | |
31.12.15 | 0 | Ultimosaldo | -1.470.346,00 | -1.470.346,00 | |
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.470.346 kr. for indkomståret 2015.
Som begrundelse herfor er bl.a. anført følgende:
”(...)
Det er oplyst, at du i din personlige virksomhed ([virksomhed1]) har modtaget fakturaer, udstedt af dit hovedaktionærselskab ([virksomhed1] ApS), vedrørende din personlige arbejdsindsats i virksomheden for hovedaktionærselskabet.
Det oplyses, at formålet hermed er at få oparbejdet en kapital i dit hovedaktionærselskab.
Endvidere oplyses, at de modtagne fakturaer fra dit hovedaktionærselskab ikke er betalt, da dine midler er anvendt til at betale din og din personlige virksomheds gæld til SKAT.
Det er SKATs opfattelse, at det ikke kan anses for en normal forretningsmæssig disposition, at der i din personlige virksomhed afholdes udgifter til et selskab, som du er hovedaktionær i, når der er tale om et arbejde du personligt har udført. Der læggers blandt andet vægt på, at der er tale om 2 virksomheder, der er registreret med samme branche og formål/aktivitet.
Du har i din personlige virksomhed afholdt udgifter til aflønning af personale med i alt 327.042 kr. i 2015. Det ses ikke, at der i virksomheden er købt arbejdsydelser hos andre eksterne leverandører end hos dit hovedaktionærselskab.
SKAT finder, at der er tale om en atypisk udgift, der ikke er begrundet i en normal forretningsmæssig disposition, idet virksomhedsindehavers arbejdsindsats i den personlige virksomhed normalt afregnes i form af virksomhedens resultat.
Det oplyste om, at der skal oparbejdes kapital i dit hovedaktionærselskab anses ikke som en normal forretningsmæssig begrundet disposition.
Yderligere finder SKAT ikke, at der er tale om en normal forretningsmæssig disposition, at der ikke sker endelig afregning og betaling af de udstedte fakturaer fra dit hovedaktionærselskab.
Ifølge de indsendte fakturaer skal de udstedte fakturaer betales inden 8 dage til bankkonto, hvorefter der tillægges et gebyr på 1 %.
Det er SKATs opfattelse, den manglende betaling af de modtagne fakturaer samt pålæg af rentebetaling ikke har karakter af en normal forretningsmæssig disposition, der vil ske mellem uafhængige parter.
Endvidere er der henset til, at de modtagne fakturaer fra dit hovedaktionærselskab har fortløbende fakturanumre, fra nr. 23 til 34. Det er SKATs opfattelse, at der ikke er udstedt andre fakturaer i året 2015, da faktura nr. 23 er udstedt den 31/1 2015 og faktura nr. 34 er udstedt den 31/12 2015. Selskabet anses således ikke for at drive tilsvarende virksomhed med udfakturering af din personlige arbejdsindsats overfor andre erhvervsdrivende.
Det bemærkes at alle fakturaer er udstedt den sidste dato i hver måned, uanset hvilken ugedag dette er.
Sammenholdt med at bilagene i bogføringen har fået bilagsnumre, som er fortløbende ad 3 omgange gør, at det er SKATs opfattelse, der ikke er sket en løbende modtagelse samt bogføring af udgifter til hovedaktionærselskabet.
Samlet set er det SKATs opfattelse, at ovenstående forretningsmæssige dispositioner samt kreditvilkår er af en sådan karakter, at dette ikke ville være sket mellem uafhængige parter. SKAT finder fortsat, at du har modtaget et lån fra dit selskab, der ikke er ydet som led i normale forretningsmæssige vilkår samt sædvanlige kreditvilkår.
SKAT finder, at du er skattepligtig af det modtagne lån fra dit selskab, [virksomhed1] ApS, med i alt 1.470.346 kr. jævnfør ligningslovens§ 16 E, stk. 1.
Du skal betale skat af beløbet efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst.
Der henvises yderligere til nedenstående begrundelse, som er anført i SKATs forslag, dateret den 31. oktober 2017.
Det følger af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab direkte eller indirekte yder et lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.
Betingelserne herfor er, at selskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1 eller 2 samt at personen, der modtager lånet og selskabet der yder lånet, har en forbindelse med hinanden efter ligningslovens § 2.
Undtagelserne til ligningslovens § 16 E er,
| 1) | Lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition |
| 2) | Sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller |
| 3) | Lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. |
SKAT har foretaget en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, som fremgår ovenfor under punkt 3.1.
SKAT kan konstatere ud fra disse oplysninger, at din personlige virksomhed [virksomhed1] har en gæld til selskabet [virksomhed1] ApS, på 1.470.346 kr. pr. 31.12.2015.
(...)
SKAT finder, at du er skattepligtig at det modtagne lån fra dit selskab, [virksomhed1] ApS, med i alt 1.470.346 kr., jævnfør ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Du skal betale skat af beløbet efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1 nr. 1. Beløbet beskattes som aktieindkomst”
Klagerens opfattelse
Klagernes repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst skal nedsættes med 1.470.346 kr. til 0 kr.
Til støtte herfor er anført følgende:
”Skattestyrelsen har valgt at se bort fra Klagers indbetalinger til Selskabet, men valgt at anse 1.407.346 som værende maskeret udlodning.
Det forhold der må anses som værende særdeles problematisk, når Klager allerede har fremsendt dokumentation samt regnskab på konto 15780, der tillige er anført i Skattestyrelsens afgørelse af 29. maj 2018 på side 16.
Heraf fremgår klart at Klager samlet har indbetalt kr. 1.693.074,86 til Selskabet mod Selskabets samlede tilgodehavende på kr. 1.892.950.
(...)
Hertil kommer, at Skattestyrelsen bør godkende Klagers kontospecifikation for konto 15780. Det skal i den anledning bemærkes, at specifikationen er retvisende og derved skal lægges til grund. Ultimo saldoen udgør således maksimalt 199.875,14, der anses som et tilgodehavende og ikke maskeret udlodning.
Landsskatteretten bør således træffe afgørelse efter Klagers påstand.
Repræsentanten har oplyst, at klageren havde indbetalt 1.693.074,86 kr. til selskabet, og at selskabets samlede tilgodehavende udgjorde 1.892.950 kr. Ved opgørelsen af selskabets tilgodehavende er der medregnet 440.000 kr., der ifølge repræsentanten udgør virksomhedens udgifter til konsulentbistand fra selskabet. Ifølge oplysningerne fra repræsentanten bestod konsulentbistanden af klagerens arbejdskraft.
Landsskatterettens afgørelse
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.
Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØL, Vestre Landsrets dom af 26. juli 2021, offentliggjort som SKM2021.422.VLR, og byretsdom af 18. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR.
Af bemærkningerne til lovforslag til ligningslovens § 16 E (L 199, Folketinget 2011-12) fremgår, at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner f.eks. er almindelige reguleringer af mellemregningskonti. Dog fremgår følgende af bilag 14 til lovforslaget:
”Ligningslovens § 16 E skal fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Der kan derfor ikke gives en udtømmende beskrivelse af, hvilke dispositioner, der vil være omfattet af beskatningen. Midler stillet til rådighed vil f.eks. omfatte aftaler, hvor det efter vilkårene kan være usikkert, om der formelt set foreligger et låneforhold. Der kan også være tale om situationer, hvor det kontrollerede selskab på anden måde end ved egentlige udlån eller sikkerhedsstillelse medvirker til, at aktionæren får udbetalt løn eller udbytte i anden form.
(...) det ikke kan bekræftes, at alle reguleringer via en mellemregningskonto er undtaget fra beskatning af lån. Det afhænger af hvad de enkelte reguleringer dækker over.”
Af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag til ligningslovens § 16 E (L199, Folketinget 2011-12) fremgår:
”Der foreligger ikke et aktionærlån, der skal beskattes efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, hvis betalingsforpligtelsen er påtaget i forbindelse med samhandel mellem aktionæren og selskabet inden for selskabets sædvanlige forretningsområde.
(...)
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.”
Lån ydet til subjekter, som skattemæssigt er transparente, betragtes som værende lån til det underliggende skattesubjekt. Lån til klagerens personligt ejede virksomhed medregnes som lån til klageren.
Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af et aktionærlån på 1.470.346 kr. på konto 15790, ”1001 Nat ApS ApS”. Kontoen regulerer mellemværendet mellem selskabet og virksomheden.
Ved debitering af 1.475.346 kr. på kontoen den 31. december 2015 opstår der et lån til virksomheden på 1.470.346 kr.
Der er i sagen ikke fremlagt dokumentation for, at lånet er ydet af selskabet som en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
Klageren er derfor skattepligtig af lånet med 1.470.346 kr. som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.
SKATs afgørelse stadfæstes således i sin helhed.