Kendelse af 16-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-12-2018

Faktiske oplysninger

Udlejningsejendom

Klageren har i indkomståret 2013 købt ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er registreret som beboelsesejendom med 2 lejligheder. Ud over beboelse har ejendommen også et mindre erhvervslokale. Der har ud over klageren været tilmeldt 5 personer på adressen, hvor klageren har været tilmeldt siden den 1. april 2010.

Klageren har ikke selvangivet resultatet af udlejningsejendommen i indkomstårene 2013 – 2016.

SKAT har ved gennemgang af klagerens bankkontoudtog beregnet klagerens indkomst ved udlejning, og har foretaget følgende talmæssige opgørelse heraf:

Overskud af virksomhed

Klageren blev den 12. maj 2004 momsregistreret med virksomheden [virksomhed1]. Virksomheden er registreret som ”engroshandel med computere, ydre enheder og software”. Virksomheden har været drevet fra [adresse2], [by2], og den blev afmeldt for moms den 30. september 2014.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2014. SKAT har tidligere takseret virksomhedens skattepligtige overskud til 365.000 kr. for dette år. For årene 2015 og 2016 har klageren heller ikke selvangivet resultat eller angivet moms.

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet den 20. august 2013, og den 3. september 2013 indtrådte klageren som direktør for selskabet, som samtidig blev momsregistreret. Selskabet er blevet frataget momsregistreringen den 15. oktober 2015, og selskabet har aldrig angivet moms.

Den 28. september 2015 blev selskabet taget under tvangsopløsning, og det blev opløst efter konkurs den 12. december 2016.

Selskabet har i perioden fra den 5. september 2013 til den 29. april 2015 haft adresse på [adresse2], [by2], hvor også klagerens personlige virksomhed, [virksomhed1], var hjemmehørende. Efterfølgende flyttede selskabet adresse til [adresse1], [by1], som er klagerens private adresse.

Klageren har haft fuldmagt til selskabets bankkonti i [finans1] konto nr. [...36] samt [finans2] A/S konto nr. [...80].

Gennemgangen af klagerens bankkonti har vist, at der har været en lang række indsætninger, som ifølge SKAT kan henføres til virksomhedsdrift.

Klageren har ikke selvangivet anden indkomst i indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

SKAT har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for årene 2014 - 2016 i et regneark, og har på den baggrund fastsat overskud af virksomhed således:

Klageren har fremlagt et gældsbrev dateret den 22. april 2018, hvoraf det fremgår, at han pr. den 22. april 2018 skylder i alt 480.000 kr. til en samarbejdspartner. Det er i gældsbrevet bemærket, at beløbet er udbetalt løbende til klageren i årene 2014 til 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for årene 2013-2016 vedrørende overskud ved udlejning af ejendommen beliggende [adresse1]. Herudover har SKAT forhøjet klagerens indkomst med overskud af virksomhed for årene 2014-2016. Beløbsmæssigt udgør ændringerne følgende:

Udlejningsejendom

SKAT har gennemgået klagerens bankkontoudtog og har fundet indtægter og udgifter, som kan henføres til udlejning af hans ejendom på [adresse1].

Lejligheden på 1. sal. er forudsat udlejet til 8.500 kr. inklusiv forbrug. Der er herefter indrømmet skønsmæssigt fradrag for 50 % af afholdte forbrugsudgifter på ejendommen. Ejendomsskatten, som kan henføres til lejligheden på 1. sal, er skønnet til 50 % af den samlede ejendomsskat.

På grund af manglende opgørelsesgrundlag, beregnes det skattepligtige resultat efter betalingsprincippet for både udgifter og indtægter. Der kan derfor være periodeforskydninger i lejeindtægterne.

Depositum holdes uden for beregningen, idet det forudsættes, at beløbet udbetales igen ved fraflytning, muligvis reduceret med istandsættelsesudgifter.

Alle øvrige lejeindtægter forudsættes at vedrøre udlejning af erhvervslokale og beboelsesrum i stueplan.

Ejendommen er ikke korrekt vurderet, idet der ikke er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på lejlighed 1 og lejlighed 2. Det forventes, at en fordeling af ejendomsværdien ikke vil give anledning til et større bundfradrag end minimumsfradraget på 24.000 kr. pr. år.

Lejeindtægter og forbrugsudgifter for år 2013 er opgjort skønsmæssigt under hensyn til de personer, som har været tilmeldt folkeregistret på adressen samt lejeindtægter og driftsudgifter de efterfølgende år.

Det opgjorte skattepligtige resultat indeholder flere usikkerheder, idet der ikke er fremlagt den nødvendige dokumentation.

Overskud af virksomhed

Klageren er den 12. maj 2004 blevet momsregistreret med virksomheden [virksomhed1]. Den 20. august 2013 blev selskabet [virksomhed1] ApS stiftet, og den 3. september 2013 indtrådte klageren som direktør for selskabet.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2014. SKAT har tidligere takseret

virksomhedens skattepligtige overskud til 365.000 kr. for dette år.

Klageren har ikke sendt regnskabsoplysninger til SKAT, og SKAT har derfor fastsat hans indkomst ud fra et skøn. Da klageren ikke har selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016, har SKAT foretaget en gennemgang af indsætninger på hans bankkonto for at undersøge, om han har haft skattepligtige indtægter.

SKAT har indtastet indsætninger fra kontoudtogene for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 i et regneark, hvor indsætningerne er opgjort til følgende:

Ved gennemgang af indsætningerne har SKAT set bort fra overførsler mellem klagerens egne bankkonti, overførsler fra hans ægtefælle samt indsætninger, som kan henføres til udlejning af [adresse1]. Det har alene været muligt at se bort fra disse overførsler, når det er fremgået af teksten på kontoudtoget.

Da klageren ikke har indsendt nogen form for dokumentation eller regnskab for sin aktivitet, er det ikke muligt at adskille virksomhedsomsætning fra anden personlig indkomst, ligesom det heller ikke er muligt, at vurdere om nogle af indsætningerne er skattefrie beløb, når klageren ikke har dokumenteret, at beløbene er skattefrie indsætninger.

Indsætningerne anses for skattepligtig omsætning idet der løbende er henvisning til faktura, samt at der er indbetalinger fra andre virksomheder. Blandt andet har klageren modtaget i alt 380.000 kr. fra [virksomhed2] i perioden fra december 2014 til december 2016, samt i alt 199.314 kr. fra virksomheden [virksomhed3] i indkomståret 2014.

I 4. kvartal 2014, efter at klagerens virksomhed [virksomhed1] er afmeldt for moms, er der konstateret løbende indsætninger fra kortbetalinger.

I ovenstående beløb indgår overførsler fra selskabet [virksomhed1] ApS. Nogle af disse overførsler er benævnt lån. Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene er behandlet som lån i selskabet. Beløbene indgår derfor i virksomhedens skattepligtige omsætning.

Den 4. januar 2016 er der indsat 209.000 kr. med teksten ”Familielån”, og den 8. november 2016 er der indsat 25.000 kr. med tekst ”Lån”. Klageren har ikke dokumenteret, at beløbene vedrører lån. Beløbene indgår derfor i virksomhedens skattepligtige omsætning.

Det skal bemærkes, at der på konto [...43] indgår månedlige enslydende beløb. Indbetalingerne kan være husleje. Der kan dog ikke konstateres sammenfald mellem indbetalerens navn og personer som er tilmeldt klagerens ejendom. Beløbene indgår derfor i den skattepligtige omsætning.

Ved gennemgang af bankkontiene er der konstateret hævninger, som anses for erhvervsmæssige udgifter.

Der er sket en sammenblanding af driften af klagerens personlige virksomhed [virksomhed1] og selskabet [virksomhed1] ApS. Der er derfor ikke godkendt fradrag for yderligere driftsudgifter ved opgørelsen af det skattepligtige resultat, idet virksomhedens øvrige udgifter kan være afholdt i selskabet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst vedrørende overskud af virksomhed skal nedsættes til 0 for årene 2013 – 2016. Han har desuden nedlagt påstand om, at forhøjelsen vedrørende overskud ved udlejning af ejendommen [adresse1] skal nedsættes til følgende:

Til støtte for påstandene har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Min klient [person1] har i perioden 2013 til 2016 haft ejendommen på [adresse1] i [by1].

Ejendommen er 100 % ejet af [person1] og har siden 2013 været udlejet.

[person1] har samtidige haft enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] CVR [...1] i perioden fra 2004 til 30. september 2014.

Derefter har min klient haft selskabet [virksomhed1] ApS CVR nr. [...2] fra august 2013 til 15. oktober 2015.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet indkomsten for 2013 til 2016 med i alt 2.136.816 kr. og momsen med 443.017 kr. Se side 1 i afgørelse fra SKAT af den 21. februar 2018.

Påstande

Forhøjelse af indkomst ved udlejning af ejendommen på [adresse1]:

Virksomhedens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelsen af indkomst for perioden 2013 til 2016 skal nedsættes med 135.945 kr. Se bilag 1.

Vi er enige med SKAT i at der skal ske beskatning af udlejningsejendommen på [adresse1], men min klient har hele tiden været af den overbevisning at hans revisor har selvangivet til SKAT. Der har ikke været tale om skjulte indtægter, men tværtimod er alle indsætning sket digitalt og alle bankkontoudtoger indleveret til revisor sammen med virksomhedens regnskab.

Vi er ikke enig i SKAT beregning af ejendommen skattepligtig resultat og har fremlagt vores egne beregninger jf. bilag1.

Den totale skattepligtig indkomst ved udlejningen er herefter 579.517 kr. i forhold til SKAT’s beregning på 715.462 kr.

Regnskaber for 2014-2016 for [virksomhed1] CVR nr.[...1]

Ovenstående selskab har ikke været aktiv i 2014. Derfor er der ingen årsregnskab for 2014 og momsangivelserne for hele 2014 er 0.

Fra 1. januar 2014 er alt aktivitet foregået i selskabet [virksomhed1] ApS CVR nr. [...2]

SKAT skriver selv i afgørelsen på side 12, at der er sket en sammenblanding af driften af den personlige virksomhed og anpartsselskabet. [person1] burde har lukket sit enkeltmandsvirksomhed pr.31.12.2013, så der ikke var tvivl om hvilken juridisk enhed der var aktiv. Mange af de gamle betalingsaftaler blev desværre betalt igennem enkeltmandsvirksomhedens konto og det er derfor der opstår forvirring omkring rette indkomstmodtager.

Indsætninger er enten lån, som kan dokumenteres eller omsætning vedrørende [virksomhed1] ApS og alle bevægelserne der er sket på erhvervskontiene vedrørende [virksomhed1] ApS. Se bilag 2.

Derved kan yderligere overskud af virksomhed for 2014 som en forhøjelse af den skattepligtige indkomst på 289.260 kr. ikke godkendes.

Forhøjelsen af skattepligtige indkomst på 515.672 kr. for 2015 kan ikke godkendes.

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst på 616.422 kr. for 2016 kan ikke godkendes.

(...)

Samlet set bør der ske en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for perioden 2013 til 2016 på 579.517 kr., som vedrører udlejning af ejendommen på [adresse1].

(...)”

Repræsentanten har opgjort klagerens skattepligtige huslejeindtægter således:

Ved telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten desuden forklaret, at klageren ikke selv har beboet ejendommen beliggende [adresse1], da klageren ikke boede i Danmark i de omhandlede indkomstår, men blot var begrænset skattepligtig af udlejningen.

Vedrørende bankindsætningerne har repræsentanten forklaret, at disse efter lukning af klagerens personligt drevne virksomhed, vedrører klagerens selskab, hvorfor klageren ikke er skattepligtig af indsætningerne.

Ved retsmødet i Landsskatteretten oplyste klageren blandt andet, at han og hans familie i de omhandlede indkomstår var ramt af sygdom. Hans ægtefælle var ramt af kræft og derfor flyttede familien til England. Klagerens bror døde i 2015 og klageren selv fik et hjerteanfald i 2016, og derfor har han ikke fået udarbejdet regnskaber for sit ApS. Klageren bor skiftevis i Danmark og England, og han har 4 børn, som alle bor i England.

Klageren kan erkende, at han har drevet enkeltmandsvirksomhed i hele indkomståret 2014, mens han i 2015 og 2016 har drevet virksomhed i ApS. Bankindsætningerne for 2015 og 2016 vedrører derfor ApS’et. Selskabet havde sin egen bankkonto.

Klageren har desuden i 2015 og 2016 modtaget en række private lån fra venner og familie, som er indsat på hans bankkonti. Der er ikke udarbejdet lånedokumenter for lånene, da der er tale om en lang række lån fra forskellige personer. Klageren var dog parat til at indhente erklæringer eller få vidneforklaringer fra kreditorerne.

For et lån på 209.000 kr. findes der et transaktionsspor. Pengene er videresendt til [virksomhed4] og vedrører broderens sag. Repræsentanten henviste til SKM2011.81.BR, hvorefter et lån ydet på usædvanlige vilkår alligevel må anses for reelt og lægges til grund for skatteansættelsen.

Klageren oplyste desuden, at han lever af både virksomhedens indkomst og støtte fra familie og venner. [person2] er el-installatør med egen virksomhed. Klageren har lånt pengene fra [person2] for at videre-udlåne dem til en ven. Hans ven ringede til ham og skulle bruge f.eks. 28.000 kr. den ene dag, hvorefter han kunne ringe dagen efter og dagen efter igen for at låne yderligere mindre beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4, mens udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3, stk. 1 udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen. Regnskabsmaterialet skal på opfordring indsendes til skattemyndighederne i henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 1.

Klageren har ikke indsendt regnskabsoplysninger til SKAT, som derfor har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 6, jf. § 5, stk. 3.

Udlejningsejendom

Det er uomtvistet, at der skal foretages beskatning af klagerens indkomst ved udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], ligesom huslejeindtægterne er uomtvistede. SKAT har anerkendt fradrag for 50 pct. af de konstaterede udgifter, herunder ejendomsskatter, mens klageren ønsker fradrag for 100 pct. af udgifterne. Klageren har selv været tilmeldt folkeregisteret med bopæl på ejendommen.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne vedrørende ejendommen er fuldt ud erhvervsmæssige, eller skal fordeles på anden måde, ligesom dette ikke er sandsynliggjort, idet klageren selv har været tilmeldt folkeregisteret som beboer på ejendommen.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund afgørelsen vedrørende dette punkt.

Overskud af virksomhed

SKAT har fastsat klagerens overskud af virksomhed på baggrund af indsætninger og hævninger på bankkonti, som klageren har råderet over. SKAT har vedrørende dette punkt ikke medregnet huslejeindtægter for udlejningsejendommen.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens og hans virksomheds konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagerens indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler, er skattefri eller ikke tilhører ham, jf. SKM2007.214.ØLR.

Der er efter det oplyste sket en sammenblanding af driften i klagerens personlige virksomhed og [virksomhed1] ApS, som efterfølgende er gået konkurs, og aldrig har angivet moms.

Klagerens oplysninger om, at indsætningerne vedrører lån, som kan dokumenteres, eller omsætning vedrørende [virksomhed1] ApS, er ikke understøttet af tilstrækkelig dokumentation. Det udarbejdede lånedokument på 480.000 kr. imellem klageren og en samarbejdspartner kan ikke tillægges bevismæssig værdi, idet gældsbrevet er udarbejdet efterfølgende og ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger vedrørende beløbet, som ifølge gældsbrevet er udbetalt løbende i årene 2014 - 2018. Der henvises i den forbindelse til praksis, jf. bl.a. SKM2003.219.ØLR og SKM2018.571.BR.

Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort af SKAT, at indbetalingerne på bankkontiene er tilgået klageren, og på den baggrund er han skattepligtig af disse, jf. praksis i bl.a. SKM2007.214.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.