Kendelse af 13-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 10-02-2024

Journalnr. 18-0003397

SKAT har givet afslag på anmodning om genanbringelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom i indkomståret 2013 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) selvangav for indkomståret 2013 en avance på 8.489.176 kr. vedrørende frasalg af grund fra ejendommen [adresse1], [by1].

Den 20. januar 2016 anmodede selskabets repræsentant SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013 og genanbringelse af avancen:

”På vegne af nedenstående sambeskattede selskaber anmodes hermed om genoptagelse.

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...1] (administrationsselskab)

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...2]

Genoptagelsen vedr. forhold i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS ejer landbrugsejendommen [adresse1], [by1].

I 2013 blev dele af landbrugsjorden solgt fra, og der blev opgjort en avance efter EBL § 6 på i alt 8.489.176 kr., som er indeholdt i den selvangivne indkomst for 2013.

Pr. 31.12.2014 købte [virksomhed1] ApS en del landbrugsejendommen [adresse2], [by1]. Købet omfatter 115,45 ha (uden bygninger), og købsprisen udgør i alt 13.797.500 kr. (skøde og betinget skøde på købet er vedlagt)

Der anmodes om, at ovenstående avance på 8.489.176 kr. genanbringes i køb af del af [adresse2], [by1] efter reglerne i EBL § 6. Der henvises i øvrigt til juridisk vejledning afsnit C.H.2.1.11.2

Bemærk

Hvis erhvervelsen af den faste ejendom først sker i indkomståret efter afståelsen, og fortjenesten derfor er beskattet i det foregående indkomstår, kan ansættelsen for det foregående indkomstår genoptages. Tilbagebetaling af eventuel overskydende skat sker efter de gældende regler.

...”

Den 21. april 2017 meddelte repræsentanten SKAT, at anmodningen om genanbringelse var annulleret/trukket tilbage:

”Vi anmodede om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013 den 20. januar 2016.

Genoptagelsen vedrørte forhold i [virksomhed1] ApS. Cvr-nr. [...2]

Vi ønsker ikke at opretholde vores anmodning om genoptagelse.

Vores anmodning om genanbringelse af 8.489.176 kr. er således annulleret/trukket tilbage.

...”

Den 26. april 2017 anmodede selskabets repræsentant SKAT om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2013:

”På vegne af nedenstående sambeskattede selskaber anmodes hermed om genoptagelse.

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...1] (administrationsselskab)

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...2]

Genoptagelsen vedr. forhold i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS ejer landbrugsejendommen [adresse1], [by1]. I 2013 blev dele af landbrugsjorden solgt fra, og der blev opgjort en avance på i alt 8.489.176 kr., som er indeholdt i den selvangivne indkomst for 2013.

Efter gennemgang af opgørelsen af ejendomsavancen for 2013 er det nu konstateret, at anskaffelsessummen for det solgte areal, ikke er opgjort korrekt jf. nedenstående redegørelse.

Ejendomsavancen er nu opgjort til 8.427.088 kr.

...”

SKAT imødekom anmodningen ved afgørelse af 18. november 2017:

”Vi har ændret grundlaget for selskabets skat for indkomståret 2013, som I har bedt om:

Selvangivet avance ved delsalg af jord fra ejendommen [adresse1] 8.489.176 kr.

Ny opgjort avance i henhold til anmodning fra jeres revisor 8.427.088 kr.

Den skattepligtige indkomst nedsættes med 62.088 kr.

Indkomsten overføres til sambeskatning hos [virksomhed2] ApS.

I får senere en ny årsopgørelse, hvis der sker ændringer i selskabets skat.”

Den 29. januar 2018 anmodede repræsentanten på ny om genanbringelse:

”På vegne af [virksomhed1] ApS, [adresse3], [by1] (CVR-nr. [...2]) og [virksomhed2] ApS (CVR. [...1]) og ifølge aftale med [person1], [virksomhed3] anmodes der om genanbringelse på baggrund af ansættelsesændring af 18. november 2017.

Der henvises i den forbindelse til EBL § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. som er affattet således:

”Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.”

Idet anmodning om genanbringelse er sket mindre end 3 måneder efter ansættelsesændringen af 18. november 2017, er skatteyder berettiget til at genanbringe hele ejendomsavancen, som er ansat til 8.427.088 kr. den 18. november 2017.

Der anmodes om genanbringelse i køb i indkomstår 2014, hvor [virksomhed1] ApS købte en del af landbrugsejendommen [adresse2], [by1]. Købet omfattede 115,45 ha (uden bygninger) og købsprisen udgjorde 13.797.500 kr.

Tinglyst skøde og betinget skøde på købet er vedlagt.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genanbringelse.

Som begrundelse herfor har SKAT anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT fastholder, at vi IKKE imødekommer jeres anmodning om genoptagelse og efterfølgende genanbringelse af avance efter ejendomsavancebeskatningsloven § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2.pkt. for indkomståret 2013.

Som udgangspunkt mener vi ikke, at I kan få genoptaget grundlaget for selskabets skat efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 fordi jeres ansøgning er indkommet for sent. Fristen for ansøgningen var den 1. maj 2017 og I har ansøgt om genoptagelse den 29. januar 2018. Jeres sag er ikke omfattet af nogle af undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-8.

Vi mener heller ikke, at I kan få genoptaget skatteansættelsen for så vidt angår anvendelse af genanbringelsesreglerne i EBL § 6 A. Det fremgår heraf, at såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten.

Nedsættelse af anskaffelsessummen er dog efter § 6A, stk. 2, nr. 2, bl.a. betinget af,

•	at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller,
•	såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

Da I ikke har begæret anvendelse af reglen rettidig, er betingelsen for anvendelse af reglen ikke opfyldt. Dette forhold er i overensstemmelse med den tidligere anmodning, som jeres revisor har trukket tilbage.

Det fremgår dog af § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., at hvis skattemyndighederne ændrer en skatteansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, så kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt. Det er en betingelse, at anmodningen fremsættes senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.

SKAT har ændret ansættelsen vedr. ejendomsavancen den 18. november 2017 og vi har modtaget anmodningen den 29. januar 2018. 3 måneders fristen er derfor overholdt.

Det er ikke en betingelse for at anvende reglen, at ansættelsesændringen er sket på SKATs initiativ, men det er en betingelse, at selvangivelsen er indsendt rettidigt for det indkomstår, det drejer sig om. Disse forhold er opfyldt.

Vi har dog alligevel ikke imødekommet anmodningen, fordi der ved den ansættelsesændring, som udløser jeres anmodning, sker en nedsættelse af ejendomsavancen. Der er således ikke tale om, at der fremkommer en yderligere avance, som skal genanbringes. Der er derfor ikke tale om, at ansættelsesændringen udløser et behov for anvendelse af reglerne se SKM2014.113.LSR og SKM2008.1056.BR.

Ansættelsesændringen er, udover at den er uvæsentlig i forhold til den samlede avance (under 1 %), en nedsættelse og formålet med indførelse af bestemmelsen er, jf. eksemplet i forarbejderne, at skatteyderen skal kunne bruge reglen i tilfælde, hvor en ansættelsesændring fra SKAT medfører en højere avance end selvangivet, eller en avance, hvor der slet ikke er selvangivet avance.

I jeres tilfælde har I selvangivet en avance, som efter jeres anmodning ved SKATs ansættelse er korrigeret til et mindre beløb - en sådan ansættelsesændring kan ikke medføre, at I vil kunne anvende genanbringelsesreglerne på hele avancen i en situation, hvor I slet ikke har anmodet om anvendelse af reglerne i forbindelse med den oprindelige selvangivelse af avancen.

I har henvist til en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten dateret 29. september 2003 vedrørende indkomståret 1999. Kendelsen har journalnummer 2-4-1847-1073. I anfører at sagen i hovedtræk er sammenlignelig med jeres situation.

SKAT anerkender, at den pågældende sag er sammenlignelig på de 2 punkter, som I har fremhævet i jeres bemærkninger. SKAT mener dog alligevel ikke, at kendelsen kan anvendes på jeres situation, fordi I allerede inden ansættelsesændringen har indsendt en anmodning om genanbringelse. Skatteyders repræsentant i kendelsen SKM2014.113.LSR har også henvist til samme landsskatteretskendelse af 29. september 2003. Landsskatteretten bemærker hertil:

Retten bemærker, for så vidt angår repræsentantens henvisning til Landsskatterettens kendelse af 29. september 2003, at sagen adskiller sig fra nærværende sag på det punkt, at der først i den nævnte sag efter ansættelsesændringen blev anmodet om genanbringelse. Der var således ikke inden ansættelsesændringen for sent anmodet om genanbringelse.

Dette forhold mener vi, er direkte sammenlignelig med jeres sag og derfor har vi lagt vægt på SKM2014.113.LSR i stedet for den ældre ikke offentliggjorte landsskatteretskendelse I henviser til.”

SKAT er kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til klagen:

Vedrørende SKM.2008.1056.BR

SKAT bemærker, at den stadig retskildeværdi på området, fordi den refereres i DJV omkring den pågældende problemstilling. Dommen er på den måde stadig bindende for SKATs sagsbehandling.

Det skal også bemærkes, at baggrunden for, at SKAT i den efterfølgende sag for landsretten har taget bekræftende til genmæle er, at der, i henhold til en subsidiær påstand, godkendes genanbringelse i en efterfølgende (2003) anskaffet ejendom. Denne subsidiære påstand, som skatteyder først fremkom med ved byretten, blev afvist af byretten med følgende begrundelse:

Genanbringelse i indkomståret 2003

Det lægges til grund, at spørgsmålet om genanbringelse af avancen i købesummen for ejendommen ... 3 ikke har været prøvet af Landsskatteretten. Retten finder, at A derfor som udgangspunkt er afskåret fra at få spørgsmålet prøvet under denne sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. første punktum.

Retten finder ikke grundlag for at tillade, at spørgsmålet inddrages under denne sag, idet det ikke har en klar sammenhængen med det spørgsmål, der i øvrigt behandles under sagen, og idet det ej heller må anses for undskyldigt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere. Idet det er oplyst fra skattemyndighederne, at A har mulighed for at anmode skattemyndighederne om en endelig afgørelse i spørgsmålet vedrørende indkomståret 2003, og at en afgørelse til skade for A vil kunne påklages, finder retten heller ikke, at A vil lide et uforholdmæssigt tab, hvis spørgsmålet ikke inddrages i sagen. Retten tager derfor Skatteministeriets afvisningspåstand til følge vedrørende genanbringelse i indkomståret 2003.

Ved Landsretten har SKAT taget bekræftende til genmæle over for den subsidiære påstand. At SKAT tager bekræftende til genmæle, ændrer således ikke på den oprindelige afgørelse vedrørende genanbringelse, i forbindelse med en tidligere fremsat anmodning om genoptagelse af beregningen af ejendomsavancen. Der er således ikke tale om, at Landsretten tilsidesætter Byrettens begrundelse på den for denne sag omhandlede problemstilling.

Vedrørende tilbagekaldelse af den oprindelige anmodning om genoptagelse og genanbringelse

SKAT bemærke, at vi ikke mener, man kan se bort fra anmodningen da den dokumenterer, at der også inden korrektionen af ejendomsavancen, har været et ønske (blot fremkommet for sent) om genanbringelse. Det er således ikke den efterfølgende korrektion af ejendomsavancen, der udløser et behov for genanbringelse, hvilket er en betingelse i henhold til Landsskatterettens afgørelse i SKM2014.113.LSR.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om genanbringelse skal imødekommes, således at ejendomsavancen for indkomståret 2013 nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har hertil anført:

”Principal påstand

Det er skatteyders opfattelse, at skatteyder kan anvende ejendomsavancebeskatningsloven § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse kun er sket én gang den 29. januar 2018. Ejendomsavancen for indkomstår 2013 skal herefter nedsættes fra 8.427.088 kr. til 0 kr.

Subsidiær påstand

Det er skatteyders opfattelse, at skatteyder kan anvende ejendomsavancebeskatningsloven

§ 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., hvis Landsskatteretten anser anmodning om genanbringelse at være sket 2. gang den 29. januar 2018. Ejendomsavancen for indkomstår 2013 skal herefter nedsættes fra 8.427.088 kr. til 0 kr.

...

Skatteyders begrundelser – Indledning

Der skal indledningsvis henvises til, at SKM.2008.1056.BR efterfølgende blev anket til Vestre Landsret, hvor Skatteministeriet valgte at tage bekræftende til genmæle i Vestre Landsrets dom af 23. november 2009, 3. afdeling, [sag1].

Vestre Landsrets dom ses ikke, at have været taget i betragtning i forbindelse med SKATs afgørelse af 6. marts 2018.

Det ses endvidere ikke været taget i betragtning, at anmodning om genanbringelse af 20. januar 2016 er annulleret/trukket tilbage.

Det er [virksomhed4] opfattelse, at da anmodning om genanbringelse er annulleret/trukket tilbage, skal SKAT anse anmodning om genanbringelse af 20. januar 2016 som tilbagekaldt og dermed ikke eksisterende.

Endelig skal der indledningsvis gøres opmærksom på, at SKAT har anerkendt at Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 på 2 punkter er sammenlignelig med [virksomhed1] ApS sag [virksomhed4] v/ [person2] har i mail af 12. februar 2018 fremsendt bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse, hvor der er henvist til Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003. De fulde bemærkninger kan ses på side 2-3 i Skats afgørelse af 6. marts 2018 under Jeres bemærkninger.

SKAT har i Bemærkninger og begrundelse anført:

”SKAT anerkender, at den pågældende sag er sammenlignelig på de 2 punkter, som I har fremhævet i jeres bemærkninger.”

De 2 punkter som SKAT har anerkendt er sammenlignelig med [virksomhed1] ApS sag fremgår af mail 12. februar 2018:

”Kendelsen fra Landsskatteretten er sammenlignelig med [virksomhed1] ApS sag.

Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003

•	Ansættelsesændringen af 15. juli 2002 skete på foranledning af A´s repræsentant
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 850.458 kr. til 846.146 kr., som procentuelt svarer til en ansættelsesændring på 4.312 kr. / 850.458 kr. = 0,51 %

[virksomhed1] ApS

•	Ansættelsesændringen af 18. november 2017 skete på foranledning af [virksomhed1] ApS repræsentant
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr., som procentuelt svarer til en ansættelsesændring på 62.088 kr. / 8.489.176 kr. = 0,73 %

Afslutning

Det er således [virksomhed1] ApS opfattelse, at SKAT bør imødekomme anmodning om genanbringelse af ejendomsavance på 8.427.088 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.”

Skatteyders begrundelser for principal påstand

Det er [virksomhed4] opfattelse, at SKAT skal imødekomme anmodning om genanbringelse af ejendomsavance på 8.427.088 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.:

Der henvises i den forbindelse til [virksomhed3] v/ [person1]s mail til SKAT af 21. april 2017:

”Vi anmodede om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2013 den 20. januar 2016.

Genoptagelsen vedrørte forhold i [virksomhed1] ApS. Cvr-nr. [...2].

Vi ønsker ikke at opretholde vores anmodning om genoptagelse.

Vores anmodning om genanbringelse af 8.189.176 kr. er således annulleret/trukket tilbage.

Du bedes kvittere pr. mail, at du har modtaget vores ønske om ikke at opretholde anmodning om genoptagelse”

Der henvises tillige til mailsvar fra SKAT v/[person3] af 21. april 2017:

”Hej [person1]

Dette er modtaget”

Der er efter [virksomhed4] opfattelse ikke hjemmel til, at SKAT lægger vægt på, at der før 3-måneders anmodningen af 29. januar 2018, er indsendt en anmodning om genanbringelse den 20. januar 2016, når denne senere trækkes tilbage før SKAT har besvaret anmodningen.

Det er således kun anmodet om genanbringelse én gang den 29. januar 2018.

Det er ligeledes [virksomhed4] opfattelse, at det forhold, at SKAT ikke laver en endelig afgørelse, hvor anmodning om genanbringelse afvises – betyder at SKAT via mailen den 21. april 2017 har anset anmodning om genanbringelse af 20. januar 2016 som værende ikke eksisterende. SKAT ville i den forbindelse have været nødt at have lavet en afgørelse, hvis SKAT skulle have forholdt sig til anmodning om genanbringelse af 20. januar 2016.

Ud fra almindelige forvaltningsmæssige principper kan en klager, en ansøger, en sagsøger mm. således til enhver tid tilbagekalde/annullere, før der træffes en afgørelse af den pågældende myndighed.

Kommentar til SKATs henvisning til SKM.2014.113.LSR og SKM.2008.1056.BR

SKAT anfører følgende på:

...

Det er [virksomhed4] opfattelse, at Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 er sammenlignelig med [virksomhed1] ApS sag, da anmodning om genanbringelse kun er sket én gang:

Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003

•	Ansættelsesændringen af 15. juli 2002 skete på foranledning af A´s repræsentant
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 850.458 kr. til 846.146 kr., som procentuelt svarer til en ansættelsesændring på 4.312 kr. / 850.458 kr. = 0,51 %
•	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) er kun sket én gang og denne 1. gang var den 4. september 2002

[virksomhed1] ApS

•	Ansættelsesændringen af 18. november 2017 skete på foranledning af [virksomhed1] ApS repræsentant
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr., som procentuelt svarer til en ansættelsesændring på 62.088 kr. / 8.489.176 kr. = 0,73 %
•	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) er kun sket én gang og denne 1. gang var den 29. januar 2018

I tillæg til dette er det [virksomhed4]s opfattelse, at SKM.2014.113.LSR ikke er sammenlignelig med [virksomhed1] ApS sag:

SKM.2014.113.LSR

•	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 13. juli 2011
•	Den 6. februar 2012 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne godkendes genanbringelse, da anmodningen ikke blev indsendt rettidigt
•	Ansættelsesændringen af 3. september 2012 skete på foranledning af B´s repræsentant
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 363.195 kr. til 362.996 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 199 kr.

•	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 7. september 2012

[virksomhed1] ApS

•	Ansættelsesændringen af 18. november 2017 skete på foranledning af [virksomhed1] ApS repræsentant
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 62.088 kr.
•	Anmodning om genanbringelse efter 3-månedsregel er kun sket én gang, nemlig den 29. januar 2018

Som det ses af opstillingen og nedenstående uddrag anmodes der om genanbringelse 2 gange i SKM.2014.113.LSR, hvor der ved [virksomhed1] ApS kun anmodes om genanbringelse én gang.

”Det er på baggrund af formålet med bestemmelsen Landsskatterettens opfattelse, at anvendelsen af reglen i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, efter en sammenhæng med 1. punktum i hvert fald må forudsætte, at begæringen om genanbringelse udløses af en ændring af skatteansættelsen. Der henvises til byrets dom af 3. december 2008, offentliggjort som SKM2008.1056.BR. Dette er ikke tilfældet for klagerens vedkommende, idet han allerede den 13. juli 2011 - og dermed inden ændringen af skatteansættelsen den 6. februar 2012 - havde begæret genanbringelse. Det var således ikke ansættelsesændringen, der udløste begæringen om genanbringelse, idet der allerede var selvangivet en ejendomsavance og for sent anmodet om genanbringelse. Der er således ikke efter indkomstårets udløb som følge af en ansættelsesændring fremkommet en ejendomsavance.

I tillæg til dette er det [virksomhed4] opfattelse, at SKM.2008.1056.BR ikke er sammenlignelig med [virksomhed1] ApS sag:

SKM.2008.1056.BR

•	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 7. oktober 2003
•	Den 17. juni 2004 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne godkendes genanbringelse, da anmodningen ikke blev indsendt rettidigt
•	Ansættelsesændringen af 17. juni 2004 skete på foranledning af SKAT
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev forhøjet fra 6.861.668 kr. til 7.203.228 kr.
•	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 20. august 2004

[virksomhed1] ApS

•	Ansættelsesændringen af 18. november 2017 skete på foranledning af [virksomhed1] ApS repræsentant
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 62.088 kr.
•	Anmodning om genanbringelse efter 3-månedsregel er kun sket én gang, nemlig den 29. januar 2018

Som det ses af opstillingen og nedenstående uddrag anmodes der om genanbringelse 2 gange i SKM.2008.1056.BR, hvor der ved [virksomhed1] ApS kun anmodes om genanbringelse én gang.

”Det lægges ved sagens afgørelse til grund, at As selvangivelse for indkomståret 2002 ikke blev indgivet rettidigt, idet den først blev indgivet til skattemyndighederne den 7. oktober 2003. Det lægges endvidere til grund, at det af selvangivelsen fremgår, at A begærede avancen fra salget af ejendommen ...1 genanbragt i købesummen for ejendommen ...2. Det lægges yderligere til grund, at skattemyndighederne ved kendelse af 17. juni 2004 forhøjede den af A opgjorte skattepligtige avance ved salget fra 6.861.668,00 kr. til 7.203.228,00 kr.

Skatteyders begrundelser for subsidiær påstand

I SKM.2008.1056.BR fandt Byretten, at klager ikke kunne genanbringe en ejendomsavance fra indkomstår 2002 (uddrag):

Retten finder ikke, at A kan anvende reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2 anden punktum, idet han allerede i den for sent indgivne selvangivelse, det vil sige inden ændringen af skatteansættelsen den 17. juni 2004, havde begæret genanbringelse. Retten finder i øvrigt efter sammenhængen mellem reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2 anden punktum og reglen i § 6 A, stk. 2, nr. 2 første punktum, at spørgsmålet om eventuelt genanbringelse forudsætter, at selvangivelsen er indgivet rettidigt, hvilket den som nævnt ikke var.”

SKM.2008.1056.BR blev efterfølgende anket til Vestre Landsret, hvor Skatteministeriet valgte at tage bekræftende til genmæle i Vestre Landsrets dom af 23. november 2009, 3. afdeling, [sag1], hvorefter der kunne genanbringes i indkomstår 2003.

Det er [virksomhed4] opfattelse, at Vestre Landsret tilsidesætter Byrettens argumenter.

Vestre Landsrets dom ses ikke, at have været taget i betragtning i forbindelse med SKATs afgørelse af 6. marts 2018.

Det er i den forbindelse vigtigt for [virksomhed1] ApS sag, at Vestre Landsret godkender genanbringelse af ejendomsavance fra indkomstår 2002 i købt ejendom i 2003, selvom der tidligere har været anmodet om genanbringelsen af ejendomsavancen fra indkomstår 2002 to gange tidligere og dermed godkendes der genanbringelse:

•	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 7. oktober 2003
•	Den 17. juni 2004 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne godkendes genanbringelse, da anmodningen ikke blev indsendt rettidigt
•	Ansættelsesændringen af 17. juni 2004 skete på foranledning af SKAT
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev forhøjet fra 6.861.668 kr. til 7.203.228 kr.
•	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 20. august 2004
•	Anmodning om genanbringelse (som subsidiær påstand) sker 3. gang den 20. april 2007, da sagsøgeren anlagde sag mod Skatteministeriet

For så vidt angår subsidiære påstand kan der endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse 10-03593 af 2. november 2011, hvor Landsskatteretten gav medhold i, at A opfyldte betingelserne i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., hvorefter en skatteyder kan anmode om genanbringelse senest tre måneder efter, at SKAT har ændret ansættelsen vedrørende afståelse af fast ejendom.

A solgte den 17. december 2008 en del af en skovparcel, men ejendomsavancen, der kunne opgøres til kr. 140.834, blev ikke selvangivet ved selvangivelsen for 2008.

A havde endvidere i 2008 opført en ny bygning (halmlænge) for i alt kr. 1.510.765 på ejendom 1.

I forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen for 2009 blev A opmærksom på delsalget. A anmodede den 20. juli 2010 om genoptagelse af 2008, hvor A indsendte avanceberegningen på kr. 140.834 i forbindelse med delsalget og anmodede samtidig om genanbringelse af avancen i den opførte halmlænge.

Den 10. august 2010 ændrede SKAT klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008.

Den 22. september 2010 anmodede klageren på ny om genanbringelse.

Den 21. september 2011 meddelte SKAT, at man ikke ville imødekomme klagerens anmodning om genanbringelse. SKAT henviste til, at EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., alene omfattede de tilfælde, hvor SKAT af egen drift foretog ansættelsesændringer i forbindelse med gennemgang af regnskaber m.v. Hvis SKAT modtog en anmodning om ændring af ansættelsen vedrørende salg af fast ejendom, fandt denne bestemmelse ikke anvendelse.

Landsskatteretten gav A medhold i, at betingelsen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. var opfyldt.

Landsskatteretten havde blandt andet følgende bemærkninger til afgørelsen:

”Det lægges til grund, at klageren for indkomstårene 2008 indgav rettidig selvangivelse. Klageren indsendte i 2010 anmodning om genoptagelse og fremlagde en avanceopgørelse på 140.834 kr. vedrørende salg af matrikel nr. [...1], hovedejerlavet [by1].

Det lægges ligeledes til grund, at klageren den 10. august 2010 fik ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2008, og at klageren den 22. september 2010 anmodede om genanbringelse.

På baggrund af ordlyden og formålet med bestemmelsen finder Landsskatteretten, at klageren herefter opfylder tre måneders betingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.”

Det er i den forbindelse vigtigt for [virksomhed1] ApS sag, at Landsskatteretten godkender genanbringelse af ejendomsavance efter 3 måneders reglen på grundlag af anmodning fra klager fra den 22. september 2010, selvom der tidligere har været anmodet om genanbringelsen af ejendomsavancen fra indkomstår 2008 den 20. juli 2010:

•	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 20. juli 2010
•	Skat foretager en ansættelsesændring den 10. august 2010
•	Ansættelsesændringen af 10. august 2010 skete på foranledning af A
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev forhøjet fra 0 kr. til 140.834 kr.
•	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 22. september 2010

Afslutning

Det er [virksomhed1] ApS opfattelse, at SKAT skal imødekomme anmodning om genanbringelse af ejendomsavance på 8.427.088 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse 29. januar 2018 er foretaget efter ansættelsesændring af 18. november 2017.”

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Bemærkninger er opdelt som afsnitshenvisninger.

Bemærkninger til SKATs kommentarer vedrørende SKM.2008.1056.BR

SKAT anfører (uddrag):

”SKAT bemærker, at den stadig har retskildeværdi på området, fordi den refereres i DJV omkring den pågældende problemstilling. Dommen er på den måde stadig bindende for SKATs sagsbehandling.”

Der skal indledningsvist henvises til, at SKM.2008.1056.BR efterfølgende blev anket til Vestre Landsret, hvor Skatteministeriet valgte at tage bekræftende til genmæle i Vestre Landsret dom af 23. november 2009, 3. afdeling, [sag1], hvorefter der kunne genanbringes i indkomstår 2003.

Det er [virksomhed4] opfattelse, at Vestre Landsret tilsidesætter Byrettens argumenter.

Vestre Landsret dom ses ikke, at have været taget i betragtning i forbindelse med SKATs afgørelse af 6. marts 2018.

Det er således [virksomhed4] opfattelse, at sagens problemstilling, skal afgøres ud fra normal retspraksis (retskildelære), hvor en højere rangerende retskilde (Vestre Landsret dom) tilsidesætter en lavere rangerende retskilde (Byrets dom).

Der skal ligeledes indledningsvist henvises til Den juridiske vejledning 2018 > Om den juridiske vejledning > Bindende virkning, hvor der er anført følgende:

”Den juridiske vejledning giver udtryk for Skatteforvaltningens opfattelse af gældende praksis og er bindende for Skatteforvaltningens medarbejdere, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis.”

SKAT anfører (uddrag):

”Det skal også bemærkes, at baggrunden for, at SKAT i den efterfølgende sag for landsretten har taget bekræftende til genmæle er, at der, i henhold til en subsidiær påstand, godkendes genanbringelse i en efterfølgende (2003) anskaffet ejendom. Denne subsidiære påstand, som skatteyder først fremkom med ved byretten, blev afvist af byretten med følgende begrundelse:

Genanbringelse i indkomståret 2003

Det lægges til grund, at spørgsmålet om genanbringelse af avancen i købesummen for ejendommen ...3 ikke har været prøvet af Landsskatteretten. Retten finder, at A derfor som udgangspunkt er afskåret fra at få spørgsmålet prøvet under denne sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. første punktum.

Retten finder ikke grundlag for at tillade, at spørgsmålet inddrages under denne sag, idet det ikke har en klar sammenhængen med det spørgsmål, der i øvrigt behandles under sagen, og idet det ej heller må anses for undskyldigt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere. Idet det er oplyst fra skattemyndighederne, at A har mulighed for at anmode skattemyndighederne om en endelig afgørelse i spørgsmålet vedrørende indkomståret 2003, og at en afgørelse til skade for A vil kunne påklages, finder retten heller ikke, at A vil lide et uforholdsmæssigt tab, hvis spørgsmålet ikke inddrages i sagen. Retten tager derfor Skatteministeriets afvisningspåstand til følge vedrørende genanbringelse i indkomståret 2003.

Ved Landsretten har SKAT taget bekræftende til genmæle over for den subsidiære påstand. At SKAT tager bekræftende til genmæle, ændrer således ikke på den oprindelige afgørelse vedrørende genanbringelse, i forbindelse med en tidligere fremsat anmodning om genoptagelse af beregningen af ejendomsavancen, Der er således ikke tale om, at Landsretten tilsidesætter Byretten begrundelse på den for denne sag omhandlede problemstilling.”

Som anført tidligere i ovenstående bemærkninger og i klage til Landsskatteretten, er SKM.2008.1056.BR tilsidesat af Vestre Landsret dom af 23. november 2009, 3. afdeling, [sag1].

Det er i den forbindelse vigtigt for [virksomhed1] ApS sag, at Vestre Landsret godkender genanbringelse af ejendomsavance fra den solgte ejendom fra indkomstår 2002 i købt ejendom i 2003, selvom der tidligere har været anmodet om genanbringelsen af selvsamme ejendomsavance fra indkomstår 2002 to gange tidligere og dermed godkendes der genanbringelse:

•	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 7. oktober 2003
•	Den 17. juni 2004 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne godkendes genanbringelse, da anmodningen ikke blev indsendt rettidigt
•	Ansættelsesændringen af 17. juni 2004 skete på foranledning af SKAT
•	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev forhøjet fra 6.861.668 kr. til 7.203.228 kr.
•	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 20. august 2004
•	Anmodning om genanbringelse (som subsidiær påstand) sker 3. gang den 20. april 2007, da sagsøgeren anlagde sag mod Skatteministeriet

Bemærkninger til SKATs kommentarer vedrørende tilbagekaldelse af den oprindelige anmodning om genoptagelse og genanbringelse

SKAT anfører (uddrag):

”SKAT bemærker, at vi ikke mener, man kan se bort fra anmodning da den dokumenterer, at der også inden korrektionen af ejendomsavancen, har været et ønske (blot fremkommet for sent) om genanbringelse. Der er således ikke den efterfølgende korrektion af ejendomsavancen, der udløser et behov for genanbringelse, hvilket er en betingelse i henhold til Landsskatterettens afgørelse i SKM2014.113.LSR”

Der skal indledningsvist henvises til Skatteyders begrundelser for principale påstand side 7 midt til side 8 midt i klagen til Landsskatteretten, hvor det er [virksomhed4] opfattelse, at SKM.2014.113.LSR ikke er sammenlignelig med [virksomhed1] ApS sag.

Der skal slutteligt henvises til 2 artikler af Bodil Christiansen og Tommy V. Christiansen:

Genanbringelse efter ansættelsesændring – SKM2014.113.LSR af 25. februar 2014 og Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. – genanbringelse efter ansættelsesændring – SKM2014.149.LSR af 4. marts 2014, hvor der i sidstnævnte artikel anføres følgende (uddrag):

”I den sidstnævnte sag, SKM2014.113.LSR, havde skatteyderen ikke anmodet om genanbringelse i en i øvrigt rettidig selvangivelse, men først på et senere tidspunkt, hvilket blev afslået, og den aktuelle anmodning om genanbringelse efter § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. blev her fremsat efter en ansættelsesændring på 199 kr. initieret af skatteyderen selv.” (uddrag 1)

”I Landsskatterettens netop offentliggjorte kendelse ref. i SKM2014.149.LSR anlagde Landsskatteretten derimod en noget anden vurdering af spørgsmålet om genanbringelse efter § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.” (uddrag 2)

”Landsskatteretten lagde til grund for rettens afgørelse i sagen, at skatteyderen for indkomståret 2008 indgav rettidig selvangivelse, og videre, at skatteyderen i 2010 indsendte en anmodning om genoptagelse og fremlagde en avanceopgørelse på 140.834 kr. vedrørende salg af parcellen. Videre blev lagt til grund, at skatteyderen den 10/8 2010 fik ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2008, og at han den 22/9 2010 anmodede om genanbringelse.

Landsskatteretten udtalte dernæst, at Landsskatteretten på baggrund af ordlyden og formålet med § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. fandt, at skatteyderen herefter opfyldte 3 måneders betingelsen i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Skatteyderen fik således medhold.

Med denne kendelse fra Landsskatteretten er således fastslået, at § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. finder anvendelse, uanset om en tidligere anmodning om genanbringelse ikke opfylder fristerne i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. - og dermed altså uanset om skatteyderen tidligere har givet udtryk for et ønske om genanbringelse, og uanset om den ændring af skatteansættelsen, der giver grundlag for at bringe § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i anvendelse, er initieret af skatteyderen.” (uddrag 3)”

Repræsentantens bemærkninger til skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"3. Skatteyders påstande

3.1	Principal påstand

Det er klagers opfattelse, at klager kan anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse kun er sket én gang den 29. januar 2018.

Ejendomsavancen for indkomstår 2013 skal herefter nedsættes fra 8.427.088 kr. til 0 kr.

3.2	Subsidiær påstand

Det er klagers opfattelse, at klager kan anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., hvis Landsskatteretten anser anmodning om genanbringelse at være sket 2. gang den 29. januar 2018. Ejendomsavancen for indkomstår 2013 skal herefter nedsættes fra

8.427.088 kr. til 0 kr.

4 Overordnede bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Det er klagers opfattelse, at Landsskatteretten bør imødekomme anmodning om genanbringelse af ejendomsavance på 8.427.088 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse 29. januar 2018 er foretaget efter ansættelsesændring af 18. november 2017.

Klager anmoder herudover Landsskatteretten om at tage stilling til klagers principale påstand og subsidiære påstand, herunder at det er klagers opfattelse, at da anmodning om genanbringelse er annulleret/trukket tilbage, bør Landsskatteretten anse anmodning om genanbringelse af 20. januar 2016 som tilbagekaldt og dermed ikke eksisterende. Ud fra almindelige forvaltningsmæssige principper kan en klager, en ansøger, en sagsøger mm. således til enhver tid tilbagekalde/annullere en anmodning m.v., før der træffes en afgørelse af den pågældende myndighed.

De efterfølgende bemærkninger er opdelt som afsnitshenvisninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

5 Bemærkninger til forarbejder og praksis

Skatteankestyrelsen anfører (uddrag):

” Der er således på baggrund af forarbejderne og praksis efter rettens opfattelse ikke grundlag for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., i det foreliggende tilfælde.”

Det er klagers opfattelse, at forarbejderne og den derefter følgende praksis efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. er af afgørende betydning for klagers sag.

Klager har i nedenstående anført resumeer af de konkrete afgørelser fra praksis.

5.1 Konkrete afgørelser fra praksis

Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003

Oprindelig havde A ikke anmodet om at genanbringe en ejendomsavance. I det tredje år efter salgsåret anmodede A om en nedsættelse på 4.312 kr. i opgørelsen af ejendomsavancen. Denne anmodning blev imødekommet af skattemyndighederne. På baggrund af denne ændring i ansættelsen fik A medhold i, at den samlede ejendomsavance på 846.146 kr. kunne genanbringes, idet anmodningen om genanbringelse var sket inden for en frist på tre måneder efter at ændringen var blevet meddelt.

Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005

B’s skatteansættelse blev hævet fra 0 kr. til 787.030 kr. B havde ikke anmodet om genanbringelse og havde ikke vedlagt en avanceopgørelse i forbindelse med selvangivelsen.

Landsskatteretten godkendte genanbringelse efter tre-måneders-reglen, da Landsskatteretten fandt, at fordi skatteforvaltningen ændrede B’s skatteansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, var B berettiget til at begære fortjenesten genanbragt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., uanset at B i første omgang ikke havde selvangivet nogen fortjeneste, og uanset at ændringen af skatteansættelsen skete på foranledning af B’s repræsentant.

SKM2008.1056.BR

Sagen vedrører spørgsmålet om genanbringelse af avance i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A i indkomstårene 2002 eller 2003.

For så vidt angår genanbringelse i indkomståret 2002 var spørgsmålet i sagen alene, hvorvidt de tidsmæssige betingelser i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, var opfyldt for Cs vedkommende i indkomståret 2002, hvor Cs begæring om genanbringelse blev fremsat i en selvangivelse, der ubestridt ikke var rettidig. Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. punktum, at skatteyderen senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, skal begære genanbringelsesreglerne anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse. C har under sagen gjort gældende, at kravet om rettidig selvangivelse ikke finder anvendelse, hvor skattemyndighederne ændrer ansættelsen vedrørende afståelse af fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum. Retten lagde til grund, at reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, ikke fandt anvendelse i sagen, allerede fordi C i den for sent indgivne selvangivelse havde begæret genanbringelse. Retten fandt i øvrigt efter sammenhængen mellem reglen i 1. og 2. punktum i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, at spørgsmålet om eventuel genanbringelse forudsætter, at selvangivelsen er rettidig indgivet. Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende genanbringelse i indkomståret 2002 blev herefter taget til følge.

Som et nyt spørgsmål nedlagde C endvidere påstand om genanbringelse i indkomståret 2003. Skatteministeriet nedlagde i den forbindelse afvisningspåstand, som retten tog til følge.

Bemærk efterfølgende ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes jf. Vestre Landsretsdom af 23. november 2009

Vestre Landsretsdom af 23. november 2009

Ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes.

Vestre Landsret fandt at C, kunne genanbringe en ejendomsavance fra 2002 i købesummen for en ejendom købt i 2003.

C fik således medhold i, at der kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen fra 2002 i anskaffelsessummen ved køb af ejendom i 2003.

Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010

D solgte i indkomståret 2007 landbrugsjord for kr. 1.036.000. Der blev ikke selvangivet nogen ejendomsavance for salget i 2007. Selvangivelserne for 2007 og 2008 blev indleveret rettidigt.

Den 1. december 2009 indsendte D en ejendomsavanceberegning for 2007 for ejendommen på 388.802 kr.

Den 11. december 2009 meddelte SKAT, at de ville foretage en ansættelsesændring og en forhøjelse på 388.802 kr.

D anmodede den 5. januar 2010 om genanbringelse af ejendomsavancen på 388.802 kr. efter EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Den 8. februar 2010 meddelte SKAT, at de ikke ville imødekomme D’s anmodning om genanbringelse, idet SKAT ikke fandt, at D havde opfyldt betingelsen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. SKAT henviste til, at SKAT ikke havde ændret D’s opgjorte avance, hvorfor tre-måneders fristen ikke var opfyldt.

D klagede sagen til Landsskatteretten.

Landsskatteretten fandt, at D opfyldte tre-måneders betingelsen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., idet Landsskatteretten henviste til bestemmelsens ordlyd og formål med bestemmelsen.

SKM2014.113.LSR

Sagen drejede sig om rettidig anmodning om genanbringelse af en ejendomsavance i køb af jord.

Den 13. juli 2011 anmodede E SKAT om genoptagelse af indkomståret 2009, da E ønskede en ejendomsavance fra et jordsalg i indkomståret 2009 genanbragt i et jordkøb i indkomståret 2010.

E’s revisor anmodede igen den 27. september 2012 SKAT om genanbringelse af ejendomsavancen i købet af jorden i 2010, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. på baggrund af en ansættelsesændring på 199 kr.

Landsskatteretten bemærkede, at E ikke senest samtidig med indsendelse af rettidig selvangivelse for indkomståret 2010 har begæret reglen i § 6 A, stk. 1, anvendt, jf. ejendomsavancebeskatnings-lovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ske genanbringelse af ejendomsavancen fra jordsalget i indkomståret 2009 i jordkøbet i indkomståret 2010.

SKM2014.149.LSR

Landsskatteretten gav medhold i, at F opfyldte betingelserne i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., hvorefter en skatteyder kan anmode om genanbringelse senest tre måneder efter, at SKAT har ændret ansættelsen vedrørende afståelse af fast ejendom.

F solgte den 17. december 2008 en del af en skovparcel, men ejendomsavancen, der kunne opgøres til kr. 140.834, blev ikke selvangivet ved selvangivelsen for 2008.

F havde desuden i 2008 opført en ny bygning (halmlænge) for i alt kr. 1.510.765 på ejendom 1.

I forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen for 2009 blev F opmærksom på, at ejendomsavancen ved delsalget fra 2008 ikke var selvangivet for 2008. F anmodede den 20. juli 2010 om genoptagelse af 2008, hvor F indsendte avanceberegningen på kr. 140.834 i forbindelse med delsalget og anmodede samtidig om genanbringelse af avancen i den opførte halmlænge.

Den 10. august 2010 ændrede SKAT klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008. Den 22. september 2010 anmodede klageren på ny om genanbringelse.

Landsskatteretten gav F medhold i, at betingelsen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. var opfyldt.

Landsskatteretten havde blandt andet følgende bemærkninger til afgørelsen:

Det lægges ligeledes til grund, at klageren den 10. august 2010 fik ændret sin skatteansættelse for indkomståret 2008, og at klageren den 22. september 2010 anmodede om genanbringelse.

5.2 Praksis – Afgørelser og domme – Analyseret og sammenholdt i skema

Afgørelserne og dommene er analyseret og sammenholdt i nedenstående skema, hvor der er anført 7 afgørelser og domme, hvoraf der tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 5 afgørelser og domme (grønne) og hvoraf der ikke tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 2 afgørelser og domme (røde):

Tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003
Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005
Vestre Landsretsdom af 23. november 2009
Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010
SKM2014.149.LSR

Ikke tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

SKM2008.1056.BR – dog bemærk ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes jf. Vestre Landsretsdom af 23. november 2009
SKM2014.113.LSR

	LSR 2-4-1847-1073 af 29. september 2003	LSR 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005	SKM2008.1056. BR	Vestre Landsrets dom af 23. november 2009	LSR 10-01308 af 13. december 2010	SKM2014.113. LSR	SKM2014.149. LSR	18-0003397 [virksomhed1] (påstande)
Genanbringelse efter 3-måneders reglen § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.	Godkendt	Godkendt	Ikke godkendt	Godkendt	Godkendt	Ikke godkendt	Godkendt	Bør godkendes
Selvangivet ejendomsavance	850.458 kr.	0 kr.	7.203.228 kr.	7.203.228 kr.	0 kr.	363.195 kr.	0 kr.	8.489.176 kr.
Anmodet om genanbringelse før ansættelsesændring	NEJ	NEJ	JA	JA	NEJ	JA	JA	JA
Tilbagetrukket anmodning om genanbringelse								JA
Genoptaget ejendomsavance	846.146 kr.	787.030 kr.	6.861.668 kr.	6.861.668 kr.	388.802 kr.	362.996 kr.	140.834 kr.	8.427.088 kr.
Størrelse af ansættelsesændring	- 4.312 kr.	+ 787.030 kr.	- 341.560 kr	- 341.560 kr	388.802 kr.	- 199 kr.	+140.834 kr.	- 62.088 kr.
Procentvis størrelse af ansættelsesændring	- 0,51 %	100 %	- 4,74 %	- 4,74 %	100 %	- 0,05 %	100 %	- 0,73 %
Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.	NEJ	NEJ	JA = 1. gang ønske om genanbringelse	JA = 1. gang ønske om genanbringelse	NEJ	JA = 1. gang ønske om genanbringelse	JA = 1. gang ønske om genanbringelse	NEJ (JA = 1. gang ønske om genanbringelse er tilbagetrukket)
Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3-måneders reglen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.	JA = 1. gang ønske om genanbringelse	JA = 1. gang ønske om genanbringelse	JA = 2. gang ønske om genanbringelse	JA = 2. gang ønske om genanbringelse	JA = 1. gang ønske om genanbringelse	JA = 2. gang ønske om genanbringelse	JA = 2. gang ønske om genanbringelse	JA = 1. gang ønske om genanbringelse
Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3-måneders reglen § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.			JA = 3. gang ønske om genanbringelse	JA = 3. gang ønske om genanbringelse

5.2.1 Genanbringelse godkendt, hvor der anmodet om genanbringelse 1. gang

Det kan for det første udledes af skemaet, at der godkendes genanbringelse i de afgørelser og domme:

?	hvor der er anmodet om genanbringelse en gang”JA = 1. gang ønske om genanbringelse”og
?	hvor ”Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3. måneders reglen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.”:

Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 (850.458 > 846.146)
Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005 (0 > 787.030)
Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010 (0 > 388.002)

Det er klages opfattelse, at de 3 afgørelser fra Landsskatteretten er sammenlignelige med klagers sag, da anmodning om genanbringelse kun er sket én gang (jf. klagers principale påstand):

?	Ansættelsesændringen af 18. november 2017 skete på foranledning af klagers repræsentant
?	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 62.088 kr.
?	Anmodning om genanbringelse efter 3-månedsregel er kun sket én gang, nemlig den 29. januar 2018

5.2.2 Genanbringelse godkendt, hvor der anmodet om genanbringelse 1. gang og 2. gang

Det kan for det andet udledes af skemaet, at der alligevel godkendes genanbringelse i de afgørelser og domme:

?	hvor der er anmodet om genanbringelse anden gang”JA = 2. gang ønske om genanbringelse”
?	hvor ”Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3-måneders reglen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.” og
?	hvor der før dette tidspunkt er en ”Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.” og
?	hvor der før dette tidspunkt er anmodet om genanbringelse en gang "JA = 1. gang ønske om genanbringelse" (jf. klagers subsidiære påstand):

Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 (7.203.228 > 6.861.668)
SKM2014.149.LSR (0 > 140.834)

5.2.3 Genanbringelse godkendt, hvor der anmodet om genanbringelse 1. gang og 2. gang og 3. gang

Det kan for det tredje udledes af skemaet, at der alligevel godkendes genanbringelse i Vestre Landsretsdom af 23. november 2009:

?	hvor der er anmodet om genanbringelse tredje gang”JA = 3. gang ønske om genanbringelse”
?	hvor ”Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3-måneders reglen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.”
?	hvor der er anmodet om genanbringelse anden gang ”JA = 2. gang ønske om genanbringelse”
?	hvor ”Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter 3-måneders reglen i EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.” og
?	hvor der før dette tidspunkt er en ”Anmodning om ansættelsesændring er med ønske om genanbringelse efter EBL § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.” og
?	hvor der før dette tidspunkt er anmodet om genanbringelse en gang "JA = 1. gang ønske om genanbringelse" (jf. klagers subsidiære påstand):

Det er i den forbindelse vigtigt for klagers sag, at Vestre Landsret godkender genanbringelse af ejendomsavance fra den solgte ejendom fra indkomstår 2002 i købt ejendom i 2003, selvom der tidligere har været anmodet om genanbringelsen af selvsamme ejendomsavance fra indkomstår 2002 to gange tidligere og dermed godkendes der genanbringelse:

?	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 7. oktober 2003
?	Den 17. juni 2004 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne godkendes genanbringelse, da anmodningen ikke blev indsendt rettidigt
?	Ansættelsesændringen af 17. juni 2004 skete på foranledning af SKAT
?	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev forhøjet fra 6.861.668 kr. til 7.203.228 kr.
?	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 20. august 2004
?	Anmodning om genanbringelse (som subsidiær påstand) sker 3. gang den 20. april 2007, da sagsøgeren anlagde sag mod Skatteministeriet

Det er klages opfattelse, at Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 og SKM2014.149.LSR

er sammenlignelig med klagers sag, hvis Landsskatteretten anser anmodning om genanbringelse ikke sket én gang, men to gange (jf. klagers subsidiære påstand):

?	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 20. januar 2016
?	Ansættelsesændringen af 18. november 2017 skete på foranledning af klagers repræsentant
?	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 62.088 kr.
?	Anmodning om genanbringelse efter 3-månedsregel er sket 2. gang den 29. januar 2018

5.3 Bemærkninger til Skatteankestyrelsens begrundelse om oprindelse, formål og praksis for bestemmelsen

Skatteankestyrelsen anfører følgende (uddrag):

”Oprindeligt stod § 6 A, stk. 2, nr. 2. 1. pkt. alene, således at det i alle tilfælde var et krav for genanbringelse, at skatteyderen begærede dette i en rettidig selvangivelse. 2. pkt. blev senere indført i direkte forlængelse af 1. pkt., fordi det var blevet kritiseret, at der ikke var dispensationsadgang.

Anvendelse af reglen i 2. punktum må derfor ses i sammenhæng med 1. punktum.

Det er på baggrund af formålet med bestemmelsen Landsskatterettens opfattelse, at anvendelsen af reglen i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. punktum, efter sammenhænget med 1. punktum, forudsætter, at begæringen om genanbringelse udløses af en ændring af skatteansættelsen. Der henvises også til byrettens dom af 3. december 2008, offentliggjort som SKM2008.1056.BR og SKM2014.113.LSR.

Dette er ikke tilfældet for selskabets vedkommende i nærværende sag. Der er således ikke efter indkomstårets udløb som følge af en ansættelsesændring fremkommet en ejendomsavance. Den blev allerede selvangivet for indkomståret 2013 og efterfølgende blot nedsat med 62.088 kr. Det var således ikke ansættelsesændringen, der udløste anmodningen om genanbringelse.”

Det er klages opfattelse, at formålet og rækkevidden af bestemmelsen fremgår af:

?	forarbejderne og
?	den derefter følgende praksis

for ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Det fremgår af praksis (5 afgørelser og domme), at § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. kan bruges på og udløses af:

?	Alle ansættelsesændringer og uanset om ansættelsesændringerne er positive eller negative
?	Alle beløbsstørrelser (f.eks. -4.312, 787.030, -341.560, 388.802 og 140.834)

	Selvangivet ejendomsavance	Ny ansættelse af ejendomsavance	Ansættelsesændring
Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003	850.458 kr.	846.146 kr.	- 4.312 kr.
Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005	0	787.030 kr.	787.030 kr.
Vestre Landsretsdom af 23. november 2009	7.203.228 kr.	6.861.668 kr.	- 341.560 kr.

Landsskatterettens kendelse 10-01308 af 13. december 2010	0	388.802 kr.	388.802 kr.
SKM2014.149.LSR	0	140.834 kr.	140.834 kr.

Der er således klagers opfattelse, at på baggrund af en ansættelsesændring på - 62.088 kr., kan der udløses en begæring om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Skatteankestyrelsen er ikke enig i dette. Skatteankestyrelsen anfører i den forbindelse (uddrag):

”Dette er ikke tilfældet for selskabets vedkommende i nærværende sag. Der er således ikke efter indkomstårets udløb som følge af en ansættelsesændring fremkommet en ejendomsavance. Den blev allerede selvangivet for indkomståret 2013 og efterfølgende blot nedsat med 62.088 kr. Det var således ikke ansættelsesændringen, der udløste anmodningen om genanbringelse.”

Som det ses af forslag til afgørelse er denne passage baseret på SKM2008.1056.BR og SKM2014.113.LSR

Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen fortolkning er forkert, da SKM2008.1056.BR er tilsidesat af Vestre Landsretsdom af 23. november 2009og praksis i SKM2014.113.LSR ligeledes er tilsidesat, da afgørelsen i SKM2014.113.LSR er baseret på fortolkning af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i SKM2008.1056.BR.

5.4 Bemærkninger til Skatteankestyrelsens begrundelse om klagers henvisning til Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003 og SKM2014.149. LSR

Skatteankestyrelsen anfører følgende i begrundelsen for at afvise anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. (uddrag):

”Retten finder ikke, at repræsentantens henvisning til 2 tidligere afgørelser fra Landsskatteretten, hvoraf den ene ikke er offentliggjort, kan fører til et andet resultat. Landsskatterettens kendelse i 10-03593 af 2. november 2011, offentliggjort i SKM2014.149.LSR, omhandler således en situation, hvor der først blev oplyst om den skattepligtige avance i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, og det var denne anmodning og den deraf følgende ansættelsesændring, der udløste anmodningen om genoptagelse.”

5.4.1 Ikke-offentliggjorte afgørelse

Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen begrundelse ”hvoraf den ene ikke er offentliggjort” ikke kan bruges som argument for at afvise anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten med henvisning til officialprincippet ikke kan se bort fra eller anføre, at en afgørelse er af mindre betydning med henvisning til, at afgørelsen ikke er offentliggjort. Der henvises i den forbindelse til Folketingets Ombudsmand udtalelse af 11. juni 2019. Heraf fremgår det, at både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte afgørelser kan have betydning ved fastlæggelsen af administrativ praksis.

Det er således klagers opfattelse, at Landsskatteretten i nærværende sag, skal lægge vægt på Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003, som var den første afgørelse, som viste bestemmelsens anvendelse i praksis og er retningsgivende for efterfølgende praksis, hvor der blev godkendt anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Der blev i denne sag foretaget en ansættelsesændring fra 850.458 kr. til 846.146 kr., som klart er sammenlignelig med klagers sag, hvor der sker en ansættelsesændring fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr.

5.4.2 SKM2014.149.LSR

Skatteankestyrelsen anfører endvidere, at klagers henvisning til SKM2014.149.LSR ikke kan føre til at andet resultat, da ”SKM2014.149.LSR, omhandler således en situation, hvor der først blev oplyst om den skattepligtige avance i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, og det var denne anmodning og den deraf følgende ansættelsesændring, der udløste anmodningenom genoptagelse.”.

Dette er efter klagers opfattelse ikke korrekt. Skatteankestyrelsen anfører således, at der i SKM2014.149.LSR først blev foretaget en ansættelsesændring med 140.834 kr. og derefter anmodes der om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. Dette er ikke i overensstemmelse med de faktisk forhold i SKM2014.149.LSR:

?	Anmodning om ansættelsesændring på 140.838 kr. og samtidig anmodes der om genanbringelse
?	Anmodning om genanbringelse er således sket 1. gang den 20. juli 2010
?	Skat foretager en ansættelsesændring den 10. august 2010 på 140.838 kr. og imødekommer samtidig ikke anmodning om genanbringelse
?	Der skete således en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev forhøjet fra 0 kr. til 140.834 kr.
?	Anmodning om genanbringelse (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 22. september 2010

Det er i den forbindelse vigtigt for [virksomhed1] ApS sag, at Landsskatteretten i SKM2014.149.LSR godkender genanbringelse af ejendomsavance efter 3 måneders reglen (ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.) på grundlag af anmodning fra klager fra den 22. september 2010, selvom der tidligere har været anmodet om genanbringelse (ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.) af ejendomsavancen fra indkomstår 2008 den 20. juli 2010.

Det er klages opfattelse, at SKM2014.149.LSR er sammenlignelig med klagers sag, hvis Landsskatteretten anser anmodning om genanbringelse ikke sket én gang, men to gange (jf. klagers subsidiære påstand):

?	Anmodning om genanbringelse er sket 1. gang den 20. januar 2016
?	Ansættelsesændringen af 18. november 2017 skete på foranledning af klagers repræsentant
?	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev nedsat fra 8.489.176 kr. til 8.427.088 kr., som svarer til en ansættelsesændring på 62.088 kr.
?	Anmodning om genanbringelse efter 3-månedsregel er sket 2. gang den 29. januar 2018

5.5 Bemærkninger til Skatteankestyrelsens begrundelse om fortsat præjudikatværdi af SKM2008.1056.BR

Skatteankestyrelsen anfører følgende i begrundelsen for fortsat præjudikatværdi af SKM2008.1056.BR:

” For så vidt angår byrettens dom fra 2008 bemærkes, at den fortsat har præjudikatværdi ved fortolkningen af § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da Landsretten i overensstemmelse med parternes samstemmende påstande, afsagde dom vedrørende 2. led i appellantens påstand, som var genanbringelse i en anden ejendom, end den, som der oprindeligt var anmodet om. Byretten havde afvist spørgsmålet, da det ikke havde været behandlet i Landsskatteretten”

Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen opfattelse om præjudikatværdi er forkert, da SKM2008.1056.BR er tilsidesat af Vestre Landsretsdom af 23. november 2009. Dette er anført i ovenstående bemærkninger og i klage til Landsskatteretten.

Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen er nødt til at forholde sig til, at der ved genanbringelse er tale om 2 forhold:

Anskaffelsessummen, hvor der genanbringes en ejendomsavance i (købt ejendom)
Ejendomsavancen, der genanbringes fra (solgt ejendom)

Disse 2 punkter har betydning for vurderingen af præjudikatværdien af SKM2008.1056.BR, da

Vestre Landsret godkender genanbringelse efter 2. led i appellantens påstand, idet der godkendes genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i købt ejendom i 2003 i stedet for købt ejendom i 2002
Vestre Landsret godkender genanbringelse af ejendomsavance fra den solgte ejendom fra indkomstår 2002 i købt ejendom i 2003, selvom der tidligere har været anmodet om genanbringelsen af selvsamme ejendomsavance fra indkomstår 2002 to gange tidligere

Det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen dermed overser, at Vestre Landsret godkender genanbringelse af ejendomsavance fra den solgte ejendom fra indkomstår 2002 i købt ejendom i 2003, selvom der tidligere har været anmodet om genanbringelsen af selvsamme ejendomsavance fra indkomstår 2002 to gange tidligere:

?	Anmodning om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt. er sket 1. gang den 7. oktober 2003
?	Den 17. juni 2004 traf SKAT afgørelse om, at der ikke kunne godkendes genanbringelse, da anmodningen ikke blev indsendt rettidigt
?	Ansættelsesændringen af 17. juni 2004 skete på foranledning af SKAT
?	Der skete en ansættelsesændring, hvor ejendomsavancen blev forhøjet fra 6.861.668 kr. til 7.203.228 kr.
?	Anmodning om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. (efter 3-månedsregel) sker 2. gang den 20. august 2004
?	Anmodning om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. (efter 3-månedsregel som subsidiær påstand) sker 3. gang den 20. april 2007, da sagsøgeren anlagde sag mod Skatteministeriet

Det må herefter konkluderes, at præjudikatværdien af SKM2008.1056.BR er tilsidesat af Vestre Landsretsdom af 23. november 2009 for så vidt angår følgende passus i SKM2008.1056.BR:

”Retten finder ikke, at A kan anvende reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2 anden punktum, idet han allerede i den for sent indgivne selvangivelse, det vil sige inden ændringen af skatteansættelsen den 17. juni 2004, havde begæret genanbringelse.”

5.6 Afsluttende bemærkninger til Skatteankestyrelsens begrundelser

Det er klagers opfattelse, at Landsskatteretten bør imødekomme anmodning om genanbringelse af ejendomsavance på 8.427.088 kr. efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., da anmodning om genanbringelse af 29. januar 2018 er foretaget efter ansættelsesændring af 18. november 2017.

Landsskatteretten bør i den forbindelse specielt hense til afsnit 5.2 Praksis – Afgørelser og domme – Analyseret og sammenholdt i skema, hvor der er anført 7 afgørelser og domme, hvoraf der tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 5 afgørelser og domme (grønne) og hvoraf der ikke tillades anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i 2 afgørelser og domme (røde):

Tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1073 af 29. september 2003
Landsskatterettens kendelse 2-4-1847-1319 af 13. juli 2005
Vestre Landsretsdom af 23. november 2009
Landsskatterettens kendelse af 13. december 2010
SKM2014.149.LSR

Ikke tilladelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

SKM2008.1056.BR – dog bemærk ankesag vedrørende SKM2008.1056.BR. Bekræftende til genmæle. Der kan genanbringes jf. Vestre Landsretsdom af 23. november 2009
SKM2014.113.LSR

Landsskatteretten bør i den forbindelse endelig hense til, at det er klagers opfattelse, at Skatteankestyrelsen fortolkning er forkert, da SKM2008.1056.BR er tilsidesat af Vestre Landsretsdom af 23. november 2009og praksis i SKM2014.113.LSR ligeledes er tilsidesat, da afgørelsen i SKM2014.113.LSR er baseret på fortolkning ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt. i SKM2008.1056.BR.

Det er afslutningsvist klagers opfattelse, at klager har et retskrav på at kunne anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., idet der hverken ud fra ordlydsfortolkning af bestemmelsen eller af forarbejderne til bestemmelsen fremgår:

?	et væsentlighedskriterie (størrelse af ansættelsesændringen) eller
?	et krav om at der ikke tidligere må have været anmodet om genanbringelse efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at anmodningen om genanbringelse skal imødekommes og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen vedrører genanbringelse af avance ved delsalg af ejendom i 2013 efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.

Retsgrundlaget

Dagældende § 6 A, stk. 1 og 2, (lovbekendtgørelse nr. 1200 af 30. september 2013) havde følgende indhold:

”§ 6 A. Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. (...)

Stk. 2. Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at

1) den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret og

2) den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige begære reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.”

Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A om genanbringelse af ejendomsavance blev indført ved lov nr. 427 af 25. juni 1993. Reglen, som nu findes i § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., blev ved lov nr. 434 af 26. juni 1998 indsat som § 6 A, stk. 1, litra C, 2. pkt. Af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår:

”Efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A – C kan en skattepligtig ved at genanskaffe en ny ejendom, ved at genopføre en skadelidt ejendom eller ved at ombygge, tilbygge eller nybygge på en ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen til en senere ejendomsafståelse. Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen, eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede eller den genopførte bygning eller i udgifterne ved ombygningen, tilbygningen eller nybygningen på den faste ejendom.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A omfatter situationer, hvor en ejendom sælges, og hvor der i umiddelbar forbindelse hermed købes en ny fast ejendom.

...

Betingelsen for, at den skattepligtige kan overføre en fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A ved afståelse af en fast ejendom, er, at erhvervelsen finder sted i indkomståret før afståelsesåret, i afståelsesåret eller i indkomståret efter afståelsesåret.

...

Endvidere er det efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, litra c, en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, skal begære reglen anvendt ved indsendelsen af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelse af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begære reglen anvendt senest ved indsendelsen af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Denne bestemmelse gælder også for begæringer efter ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 B og 6 C. Der er ingen mulighed for at dispensere fra disse regler.

Den manglende dispensationsadgang er blevet kritiseret. Der er bl.a. gjort opmærksom på, at tidsfristen for genanskaffelser og/eller muligheder for at begære genanbringelsesreglen anvendt også burde omfatte de tilfælde, hvor der sker ligningsmæssige ændringer i forhold til det selvangivne.

Disse problemer kan illustreres ved et konkret eksempel.

En landmand har solgt noget landbrugsjord. Ved landmandens indkomstopgørelse er der ingen avance ved salg af landbrugsjorden. Efterfølgende finder ligningsmyndighederne imidlertid, at der er opstået en skattepligtig fortjeneste ved salg af jorden. Landmanden anmoder, efter at han har modtaget denne afgørelse, om tilladelse til at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, da han samme år som jorden var solgt har tilkøbt jord og foretaget forbedringer. Dette må afvises, idet anmodningen skulle være indgivet senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori han solgte jorden.

Dette er ikke hensigtsmæssigt. En skatteyder bør kunne påberåbe sig de nævnte regler, når der efterfølgende opstår en ejendomsavance, fordi skattemyndighederne har ændret ansættelsen.

Det foreslås derfor, at skatteyderen får en frist på 3 måneder til at begære de nævnte regler anvendt, når skattemyndighederne efterfølgende har ændret ansættelsen. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor skatteyderen modtager meddelelsen om ansættelsesændringen fra skattemyndighederne.

...”

Landsskatterettens bemærkninger

Selskabet solgte i 2013 en del af ejendommen [adresse1], [by1], og selvangav i den forbindelse en avance på 8.489.176 kr. I 2014 købte selskabet en del af ejendommen [adresse2].

I 2016 anmodede selskabet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 og genanbringelse af avancen i ejendommen købt i 2014. Den 21. april 2017 blev anmodningen annulleret / trukket tilbage. Den 26. april 2017 anmodede selskabet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013, således at ejendomsavancen blev nedsat til 8.427.088 kr. SKAT imødekom anmodningen den 18. november 2017.

Der er ikke efter indkomstårets udløb som følge af en ansættelsesændring fremkommet en ejendomsavance. Den blev allerede selvangivet for indkomståret 2013 og efterfølgende blot nedsat med 62.088 kr. Det var således ikke ansættelsesændringen, der udløste anmodningen om genanbringelse.

Der er således på baggrund af forarbejderne og praksis efter rettens opfattelse ikke grundlag for anvendelse af ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., i det foreliggende tilfælde.

Det bemærkes herved, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 1, er en undtagelsesbestemmelse til lovens udgangspunkt om, at fortjeneste ved salg af fast ejendom er skattepligtig, jf. lovens § 1. Dertil kommer, at § 6 A, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., er en undtagelse til 1. pkt., hvorefter det er et ubetinget krav, at genanbringelsesanmodningen er fremsat senest samtidig med indgivelsen af rettidig selvangivelse. Landsskatteretten bemærker desuden, at ansættelsesændringen på 62.088 kr. ikke i sig selv kan antages at have haft reel indflydelse på anmodningen om genanbringelse.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.