|
|
Kendelse af 06-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022
Journalnr. 18-0003323
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Skattepligtigt resultat af uregistreret virksomhed | 134.025 kr. | 15.365 kr. | 134.025 kr. |
Indkomståret 2015 | |||
Skattepligtigt resultat af uregistreret virksomhed | 43.930 kr. | 8.084 kr. | 43.930 kr. |
Indkomståret 2016 | |||
Skattepligtigt resultat af uregistreret virksomhed | -22.144 kr. | -55.019 kr. | -22.144 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren var ikke registreret med erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2016. SKAT har fået en anonym anmeldelse om, at klageren avlede/solgte rottweilerhvalpe i disse indkomstår.
Klageren har den 31. oktober 2016 oplyst til SKAT, at han havde i alt 9 hunde, 2 hanner og 7 tæver. Klageren oplyste endvidere i denne forbindelse, at han:
| • | I 2014 har fået 4 kuld og 26 hvalpe |
| • | I 2015 har fået 7 kuld og 30 hvalpe |
| • | I 2016 frem til 31. oktober havde fået 19 hvalpe. Nogle hvalpe var endnu ikke solgt den 31. oktober 2016. |
Klageren har oprindeligt ikke udarbejdet regnskab for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at klageren siden 1. januar 2017 har været registreret med virksomhed under CVR-nummeret [...1] og navnet [virksomhed1]. Virksomheden drives som enkeltmandsvirksomhed og har branchekode 014910 Kenneler.
I forbindelse med sagens behandling ved SKAT har klagerens repræsentant den 17. august 2017 sendt bogføring og saldobalancer til SKAT
Regnskabsbilag er modtaget af SKAT den 4. september 2017, som konstaterede følgende:
| • | Alt er modposteret på mellemregningskonto med klageren. Der foretages ikke bogføring af bank og dermed heller ikke løbende afstemninger |
| • | Der er konstateret manglende omsætning |
| • | Der er konstateret dobbelt bogførte beløb |
| • | Nogle bilag er mangelfulde, andre mangler |
Følgende fremgår af saldobalancerne:
Kontonummer og kontonavn | Indkomstår 2014 | Indkomstår 2015 | Indkomstår 2016 |
Konto 1020 – Varesalg | 221.200,00 | 299.600,00 | 238.400,00 |
Konto 1220 – Varekøb | -67.339,13 | -75.673,72 | -85.469,04 |
Konto 1220,3 – Stambog | -17.341,39 | -21.304,00 | -22.594,00 |
Konto 1220,4 – Annoncer | -1.582,00 | -4.626,56 | -7.747,00 |
Konto 1220,5 - Udstillinger, billeder m.v. | -1.184,17 | -4.119,78 | -4.109,67 |
Konto 1220,6 - Dyrlæge/apotek | -44.792,94 | -74.899,12 | -54.864,80 |
Konto 1220,7 – Dyretransport | -5.365,50 | -1.000,00 | -19.748,70 |
Konto 1220,9 - Div. Småanskaffelser | -2.505,20 | -10.127,18 | -3.477,95 |
Konto 3006 - Anden repræsentation | -200,00 | -6.000,00 | -6.000,00 |
Konto 3050 – Annoncer | -268,80 | -308,00 | 0,00 |
Konto 3053 – Annoncer | -100,00 | 0,00 | 0,00 |
Konto 3062 - Web-side | -3.166,03 | -3.660,72 | -4.037,74 |
Konto 3097 – Rejseomkostninger | 0,00 | -14.509,00 | -420,00 |
Konto 3127 - Refusion kørselsgodtgørelse | 0,00 | -43.149,00 | -34.732,00 |
Konto 3400 – Husleje | -30.000,00 | -30.000,00 | -30.000,00 |
Konto 3408 – Vedligeholdelse | -3.897,74 | -4.194,90 | -1.272,58 |
Konto 3410 – Vedligeholdelse | -416,31 | 0,00 | 0,00 |
Konto 3440 - Varme og el | -18.479,18 | -9.174,66 | -22.507,86 |
Konto 3600 - Kontorartikler/tryksager | -761,00 | -656,80 | 0,00 |
Konto 3617 – Småanskaffelser | -1.895,18 | -1.008,80 | -643,95 |
Konto 3620 – Telefon | -1.469,46 | -1.267,79 | -4.862,88 |
Konto 3628 – Porto | -232,00 | 0,00 | -854,50 |
Konto 3650 – Forsikringer | -2.077,75 | -2.496,00 | -2.548,50 |
Konto 3662 – Kontingenter | -550,00 | -580,00 | -1.607,00 |
Konto 3663 - Kontingenter u/moms | -475,00 | -475,00 | -340,00 |
Konto 3669 - Kontingenter u/moms | -4.000,00 | 0,00 | 0,00 |
Skattepligtigt resultat/underskud | 13.101,19 | -9.631,03 | -69.438,17 |
Salg af hunde:
Ifølge oplysninger fra [organisation1] blev der født 30 hvalpe i 2014 heraf den ene i december, 36 hvalpe i 2015 og 30 hvalpe i 2016. Der er desuden 2 hvalpe født i 2013, som først registreres den 14. januar 2014.
Der er fremlagt købsaftaler udfærdiget på en skabelon fra [organisation1], hvor der på de fleste fremgår en pris på 12.000 kr. incl moms.
SKAT har vurderet, at der ikke er bogført salg af 6 hvalpe i 2014, og 1 hvalp i 2015, og har opgjort antallet af hvalpe således:
Indkomstår | Indtægtsført | Yderligere | Samlet antal hvalpe |
2014 | 25 | 6 | 31 |
2015 | 34 | 1 | 35 |
2016 | 26 | 0 | 26 |
SKAT har desuden konstateret indtægt ved parring, idet der den 14. oktober 2014 indsættes 6.000 kr. med posteringsteksten ”Parring [hund1] Vagt”. Den 19. oktober 2015 sælger endvidere hunden [hund2] for 7.000 kr.
Køb og videresalg af foder:
SKAT har på baggrund af bankindsætninger på klagerens konti i [finans1] og [finans2] opgjort følgende beløb, som ifølge SKAT vedrører salg af hundefoder:
Dato: Tekst: Beløb: Konto:
10-11-2014 RESTBETALING FODER 2.405 kr. [finans2]
02-05-2014 FODER [person1] 425 kr. [finans2]
I alt 2.830 kr.
17-06-2015 [person2] + 5 STK FODER 475 kr. [finans2]
28-12-2015 [hund2] + FODER 4.400 kr. [finans2]
12-06-2015 FRA [person3] (FODER) 780 kr. [finans2]
10-11-2015 [person4] HUNDEMAD 750 kr. [finans2]
20-11-2015 HUNDEMAD. FAM. [person5] 395 kr. [finans2]
I alt 6.800 kr.
18-04-2016 Foder 2395 kr. [finans1]
18-05-2016 [person4] og [person6] 1180 kr. [finans1]
03-06-2016 Hundemad [...] 1925 kr. [finans1]
08-07-2016 Foder den 7/7-2 + 16 1945 kr. [finans1]
15-08-2016 Foder 770 kr. [finans1]
22-08-2016 Foder [person4] 1200 kr. [finans1]
19-09-2016 Hundefoder til [hund3] 770 kr. [finans1]
28-09-2016 Hundemad [hund4] 385 kr. [finans1]
10-10-2016 [...] Foder 585 kr. [finans1]
I alt 9.210 kr.
SKAT anfører, at der er yderligere bankindsætninger, der har karakter af salg af foder, eksempelvis på grund af enslydende beløb.
SKAT anslår, at klageren opnår en avance på 30 % ved salg af hundefoder.
Køb af foder er bogført på konto 1220, og SKAT har vurderet, at følgende beløb vedrører foder (i kr.):
Dato | Bilag | Kontonr. | Kontonavn | Tekst | Beløb |
01-01-2014 | 21 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 1.516,00 |
06-02-2014 | 22 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 3.104,80 |
06-02-2014 | 61 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 3.079,96 |
25-04-2014 | 60 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 3.160,00 |
10-05-2014 | 64 | 1220 | Varekøb | [virksomhed3], foder | 1.900,80 |
12-05-2014 | 73 | 1220 | Varekøb | [virksomhed3], foder | 1.900,80 |
24-05-2014 | 65 | 1220 | Varekøb | [virksomhed4], foder | 4.476,56 |
06-06-2014 | 56 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 2.260,00 |
25-06-2014 | 57 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 3.240,00 |
28-07-2014 | 66 | 1220 | Varekøb | [virksomhed5], foder | 541,60 |
12-08-2014 | 58 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 2.212,00 |
18-08-2014 | 63 | 1220 | Varekøb | [virksomhed5], foder | 605,60 |
25-09-2014 | 67 | 1220 | Varekøb | [virksomhed5], foder | 246,40 |
08-10-2014 | 59 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 2.736,00 |
05-11-2014 | 54 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 2.736,00 |
18-11-2014 | 68 | 1220 | Varekøb | [virksomhed4], foder | 3.513,89 |
31-12-2014 | 2 | 1220 | Varekøb | [virksomhed6], 2014 | 27.211,20 |
I alt 2014 | 64.441,61 | ||||
11-01-2015 | 136 | 1220 | Varekøb | [virksomhed7], foder | 366,00 |
20-01-2015 | 133 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 3.134,72 |
01-04-2015 | 57 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 2.560,00 |
03-05-2015 | 135 | 1220 | Varekøb | [virksomhed7], foder | 2.137,00 |
10-07-2015 | 58 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 4.820,00 |
04-08-2015 | 134 | 1220 | Varekøb | [virksomhed7], foder | 5.050,00 |
05-11-2015 | 61 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 4.694,50 |
30-11-2015 | 62 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 4.740,00 |
18-12-2015 | 14 | 1220 | Varekøb | [virksomhed3], foder | 5.767,50 |
31-12-2015 | 15 | 1220 | Varekøb | [virksomhed6] | 30.143,20 |
I alt 2015 | 63.412,92 | ||||
31-01-2016 | 125 | 1220 | Varekøb | [virksomhed2], foder | 9.280,00 |
06-02-2016 | 82 | 1220 | Varekøb | [virksomhed7], foder | 10.000,00 |
06-07-2016 | 40 | 1220 | Varekøb | [virksomhed5], foder | 455,12 |
21-07-2016 | 81 | 1220 | Varekøb | [virksomhed7], foder | 2.770,00 |
31-12-2016 | 1 | 1220 | Varekøb | [virksomhed6] | 48.919,20 |
I alt 2016 | 71.424,32 |
SKAT har anslået udgiften til foder til 500 kr. pr. hvalp om året og på denne baggrund opgjort udgifter til foder for hvalpene således:
Periode | Samlet antal Hvalpe | Foderudgift ved 500 kr. pr. hvalp |
Indkomstår 2014 | 31 | 15.500 |
Indkomstår 2015 | 35 | 17.500 |
Indkomstår 2016 | 26 | 13.000 |
SKAT anser 9 voksne hunde for at have indgået i driften i indkomstårene 2014-2016.
Det bogførte køb på 10.000,00 den 6. februar 2016 vedrører i alt 756 kg. ”Winner Plus Adult Large Breed foder”. Det er SKATs opfattelse, at dette foder er til de voksne hunde.
På baggrund af vejledende fodermængder på internettet, har SKAT skønnet, at en voksen rottweiler skal have 200 kg. om året af dette foder. Dette svarer til 2.646 kr. SKAT oprunder dette til 3.000 kr.
SKAT har følgelig opgjort udgiften til foder for de voksne hunde til 27.000 kr. for indkomstårene 2014,2015 og 2016.
Driftsbygninger:
Kennelvirksomheden blev drevet fra adressen [adresse1], [by1]. Der er tale om en nedlagt gård, der lejes af klageren og er lavet om til hundekennel.
Af fremlagt lejekontrakt fremgår, at det udlejede udgør 179 m2, hvoraf erhvervslokaler m.m. udgør 0 m2. Huslejen udgør 60.000 om året.
Udover stuehuset på 179 m2 består ejendommen af 580 m2 udbygninger, som anvendes til hunderum/hundegårde, hvalpegård samt øvelsesrum til ringtræning til udstilling.
Af en fremlagt beskrivelse af lejemålet fremgår, at Veterinærkontrollen kræver, at 1/3 af stuehuset anvendes i forbindelse med hvalpefødsel samt de første 3 uger af hvalpenes liv. Ligesom badeværelset skal anvendes til sygerum for hundene. Det samme fremgår af fremlagt godkendelsesrapport af 16. august 2018.
Klageren har bogført udgifter til husleje på 30.000 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
Kørselsregnskab
”Refusion af kørselsgodtgørelse” er bogført med 43.149 kr. i 2015. I 2016 er bogført 34.732 kr.
I forbindelse med sagens behandling ved SKAT blev der fremsendt kørselsregnskaber, hvor der er opgjort kørsel på 77.272 kr. i 2015, svarende til 21.596 km og på 71.866 kr. i 2016, svarende til 19.798 km. Kørebogen er ikke udfyldt med datoer, km start eller slut.
Klageren havde i indkomstårene 2014-2016 en Ford Mondeo, indregistreret [reg.nr.1]. Ifølge synsrapporter var kilometerstand på bilen den 20. november 2015 80.000 km. og 129.000 km den 19. september 2017.
Statens takster for kørsel i egen bil op til 20.000 km udgjorde 3,70 kr. pr. km i 2015 og 3.63 km i 2016.
Omsætningsaktiver - varelager
Der er bogført en tilgang af avlshunde på 113.750 kr. i 2015, samt en yderligere tilgang på 22.500 kr. i 2016. Der er ikke nedskrevet på saldoen. Saldoen udgør herefter 136.250 kr. pr. 31. december 2016.
Saldoen sammensætter sig således (i kr.):
Dato | Bilag | Kontonr. | Kontonavn | Tekst | Beløb |
31-12-2015 | 182 | 5700 | Avlshunde | [hund5] | 37.500,00 |
31-12-2015 | 182 | 5700 | Avlshunde | [hund6] | 37.500,00 |
31-12-2015 | 182 | 5700 | Avlshunde | [hund7] | 37.500,00 |
31-12-2015 | 182 | 5700 | Avlshunde | [hund2] | 8.250,00 |
31-12-2015 | 182 | 5700 | Avlshunde | [hund2], solgt | -7.000,00 |
31-12-2016 | 0 | 5700 | Avlshunde | Hanhvalp i [...] tyskland | 22.500,00 |
Dokumentation for køb af [hund5], [hund6] og [hund7] består i et bilag kaldet ”Kassenbelag”, hvor der står en pris på 5.000 euro pr. hund. De er købt af [person7]. Ingen af bilagene er oplyst med dato eller underskrevne. Der ses ingen betalinger for nogen af hundene.
Vedrørende [hund2] foreligger der købs- og salgskontrakt, som er daterede og underskrevne. [hund2] er købt i Tyskland i april 2015 for 8.250 kr. og sælges den 19. oktober 2015 for 7.000 kr. inkl. moms.
I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant fremlagt godkendelsesrapport af 16. august 2018, udskrift fra de 10 mest populære hunderacer i Danmark samt regnskaber for indkomstårene 2017-2020.
(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)
SKATs afgørelse
SKAT har ansat skattepligtigt resultat af kennelvirksomhed til 134.025 kr. for indkomståret 2014, 43.930 kr. for indkomståret 2015 og -22.144 kr. for indkomståret 2016.
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
- Skatte- og momspligt vedrørende Kennel ”[virksomhed1]”
(...)
1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
I indkomstårene 2014, 2015 og 2016, er der avlet et væsentligt antal hvalpe. Kennelen drives fra en nedlagt landejendom, der er indrettet således, at denne lever op til de krav, der stilles af veterinærkontrollen, hvorfor virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard.
Vi mener derfor efter en samlet konkret vurdering, at du i indkomstårene 2014-2016 har drevet erhvervsmæssig virksomhed med opdræt af og handel med hvalpe, hvorefter indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra, stk. 1, litra. Udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Idet du anses for at have drevet virksomhed, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. Efter reglerne i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 1, er du omfattet af den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
(...)
- Regnskabsgrundlag
(...)
2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Din virksomheds regnskab skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol efter mindstekravsbekendtgørelsens § 7, stk. 3 og momsbekendtgørelsens § 73.
Din virksomhed er omfattet af den bogføringspligt, der fremgår efter bogføringslovens § 1. Efter bogføringsloven § 7, stk. 1, skal der foretages løbende afstemning af kasse og bank. Vi mener derfor ikke, at regnskabet opfylder kravene til skatte- og momsregnskab.
Vi vil derfor skønne din virksomheds resultat efter reglerne i skattekontrollovens § 5, stk. 3 og din virksomheds moms efter opkrævningsloven § 5, stk. 2.
(...)
- Skattepligtigt resultat af hundekennel
(...)
3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
3.4.1 Bogført resultat
Vi anerkender, at der tages udgangspunkt i det bogførte resultat, med de nedenstående reguleringer. Resultatet der tages udgangspunkt i er følgende (i kr.):
Indkomstår 2014 | Indkomstår 2015 | Indkomstår 2016 | |
Skattepligtigt resultat/underskud | 13.101 | -9.631 | -69.438 |
3.4.2 Omsætning - hunde
Vi har i indkomståret 2014 konstateret, at der er 6 hvalpe der ikke er indtægtsført betaling for. I indkomståret 2015 er der én hvalp. Prisen for hvalpene ansættes til 9.600 kr. på hvalp ekskl. moms, idet langt størstedelen af hvalpene er solgt for det beløb.
Vi har konstateret indtægt ved parring, idet der den 14. oktober 2014 indsættes 6.000 kr. med posteringsteksten ”Parring [hund1] Vagt”. Indtægter ved parring er også skattepligtigt efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Beløbet kan beregnes til 4.800 kr. ekskl. moms.
Du sælger [hund2] den 19. oktober 2015 for 7.000 kr. Beløbet kan beregnes til 5.600 kr. ekskl. moms.
Den yderligere omsætning udgør herefter 62.400 kr. (9.600 kr. x 6 + 4.800 kr.) i 2014 og 15.200 kr. (9.600 kr. + 5.600 kr.) kr. i 2015. Den yderligere omsætning er skattepligtig efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.
3.4.3 Køb og videresalg af foder
Der er bogført udgifter til foder med 64.442 kr. i 2014, 63.413 kr. i 2015 og 71.424 kr. i 2016 som vi har beskrevet ovenfor. Der er sket en sammenblanding af udgifterne til de hunde der indgår i kennelens drift og det foder, som videresælges.
Når henses til foder der godkendes fratrukket i forbindelse med avl, som vi har beskrevet ovenfor, kan SKAT opgøre følgende resterende foder, der anses for videresolgt (ekskl. moms) til følgende salgspris (i kr.):
Indkomstår 2014 | Indkomstår 2015 | Indkomstår 2016 | |
Oplyst udgift til foder | 64.442 | 63.413 | 71.424 |
Skønnet foder til hvalpe | -15.500 | -17.500 | -13.000 |
Skønnet foder til øvrige hunde | -27.000 | -27.000 | -27.000 |
Resterende foder til videresalg | 21.942 | 18.913 | 31.424 |
Beregnet salgspris ved avance på 30 % | 28.524 | 24.587 | 40.852 |
De bogførte udgifter til køb af hundefoder anerkendes fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den fastsatte indtægt ved videresalg af foder er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
3.4.4 Driftsbygninger
Der er indsendt kopi af lejekontrakt, hvor det fremgår, at du lejer 179 m2 bolig. Det fremgår ligeledes, at du har 380 m2 driftsbygninger til rådighed, tilsyneladende uden at betale leje herfor. Vi mener ikke, at det er dokumenteret, at din private bolig bruges i hundekennelen, når henses til omfanget af driftsbygninger og det forbrug af fyringsolie, der har været. De bogførte udgifter hertil på 30.000 kr. årligt kan derfor ikke anerkendes fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Vedrørende forbrug af olie og el anerkender vi de bogførte udgifter for 2014-2016.
3.4.5 Kørselsregnskab
Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for befordring, for udgifter til erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Af kørselsregnskabet skal fremgå:
| • | hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning |
| • | datoen for kørslen |
| • | den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel |
| • | bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed. |
Idet der ikke foreligger et fyldestgørende km-regnskab, skønner vi kørslen. Vi skønner, at kørslen har udgjort 18.000 km i 2015 og 2016. I skønnet er taget højde for, at du har været i udlandet, for at hente og parre hunde, og at din bil ifølge oplysninger fra nummerplade.net har kørt ca. 26-27.000 km årligt, og at der ifølge SKATs Juridiske Vejledning afsnit A.C.3.5.5.5.5.5 normalt kan skønnes 8.000 km privat kørsel.
Vi gør opmærksom på, at der fremadrettet skal foreligger en fyldestgørende kørebog. Korrigeret fradrag for kørsel kan opgøres således (i kr.):
Statens sats | Kørselsfradrag | Bogført | Korrigeret resultat | |
Indkomstår 2015 | 3,70 | 66.600 | 43.149 | -23.451 |
Indkomstår 2016 | 3,63 | 65.340 | 34.732 | -30.608 |
3.4.6 Køb af hunde - varelager
Udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. det kun de udgifter, der er brugt til indkomstårets indtjening (omsætningen), dvs. årets vareforbrug, der er fradragsberettigede som driftsomkostning i det aktuelle indkomstår.
Efter reglerne i ligningsloven § 8Y, stk. 1 er betingelsen for fradrag over 10.000 kr., at betalingen sker digitalt via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager. Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages senest i forbindelse med virksomhedens selvangivelsesfrist for det indkomstår, hvori købet er foretaget. Det står i ligningslovens § 8 Y, stk. 3.
Købet af hundene er bogført som et omsætningsaktiv/varelager. Modposten er mellemregning med dig. Der er ikke indberettet nogen kontante betalinger af dig, og beløbene ses ikke overført fra din bankkonto som en digital betaling.
Derudover finder vi bilagene mangelfulde idet de blandt andet ikke er oplyst med navn og adresse på modtager, ligesom de ikke er dateret.
Vi skal endvidere bemærke, at hunden [hund5] ikke indgår i kennelen, og at [hund6] har avlet hunde før 2015, hvor købssummen aktiveres på driftsmiddelsaldoen.
Vi mener ikke at købet af [hund5], [hund6], [hund7] samt hanhund i 2016 kan anerkendes som tilgang på varelageret, idet der ikke er dokumenteret køb ved korrekt bilag, fordi varelageret ikke er opgjort korrekt og fordi betalingen ikke opfylder betingelsen i ligningslovens § 8Y.
Vareforbrug der kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan opgøres således efter metoden beskrevet i SKATs juridiske Vejledning afsnit C.C.2.3.1.1 og efter reglerne i varelagerlovens § 1:
Varelager, primo: 0
Varekøb (fratrækkes): -8.250
Varelager, ultimo: 0
Vareforbrug: -8.250
Vareforbruget kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKAT bemærker, at der ikke beregnes moms, da der er tale om køb i Tyskland.
Dobbelt bogførte beløb
Udgifter der er medgået til erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Udgifter kan alene godkendes fratrukket én gang.
Vi kan derfor ikke anerkende fradrag for de dobbeltbogførte udgifter med 15.475 kr. i indkomståret 2015 og med 7.051 kr. i 2016.
3.4.8 Opsamling opgjort skattemæssigt resultat
Under henvisning til ovenstående, kan det skattepligtige resultat opgøres således efter skøn:
Indkomstår 2014 | Indkomstår 2015 | Indkomstår 2016 | |
Resultat ifølge saldobalance | 13.101 | -9.631 | -69.438 |
Salg af hunde m.v. | 62.400 | 15.200 | 0 |
Avance ved salg af foder | 28.524 | 24.587 | 40.852 |
Ikke godkendt husleje | 30.000 | 30.000 | 30.000 |
Korrigeret kørselsgodtgørelse | 0 | -23.451 | -30.608 |
Godkendt vareforbrug | 0 | -8.250 | 0 |
Dobbelt bogførte beløb | 0 | 15.475 | 7.051 |
Skattepligtigt resultat/underskud | 134.025 | 43.930 | -22.144 |
Reglerne om at vi kan fastsætte din indkomst efter skøn står i skattekontrolloven § 5, stk. 3. Reglerne for hvad der er skattepligtig indkomst og fradrag står i statsskatteloven § 4 og § 6.
Beløbet beskattes som/fradrages i personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3, stk. 1 og stk. 2, nr. 1
(...) ”
Følgende fremgår af udtalelse af 5. juni 2018:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Vedrørende ikke godkendt husleje
Det er som tidligere fremført oplyst, at badeværelse er i privat bolig. Det fremgår af klagen, at det er det eneste rum på ejendom med fliser hvilket er et krav.
Vi udelukker ikke, at badeværelse og nogle af de 4 værelser, der lejes i den private bolig i et omfang, anvendes i hundekennelen. Det er dog ikke dokumenteret, at værelserne/baderum har skiftet karakter, således de ikke også anvendes privat.
I henhold til fremsendte lejekontrakt, betales der alene leje for beboelsesdelen.
Vi gør opmærksomme på, at el og varme er anerkendt med den fordeling som klager har oplyst.
Udgifter til el og varme anerkendes med min 2/3 til erhverv og 1/3 til privat. Det må således være forbrug til opvarmning af ejendommens driftsbygninger.
Vedrørende salg af hvalpe:
Det er i klagen anført at der har været en dødelighed på 4 hvalpe. Der er endvidere indsendt 4 kontrakter, hvor fremgår, at:
- Hunden [hund8] (født den 4. juni 2014) blev aflivet pga. HD
- Hunden [hund9] (født den 31. maj 2014) blev givet gratis, som en erstatningshvalp.
- I kuld 7 2015 er der en af hvalpene, der er død efter registrering
- Hunden [hund10] (født den 22. juli 2016) er givet gratis væk. Det ikke anført hvorfor denne hvalp foræres gratis væk.
SKAT bemærker, at ovenstående oplysninger/kontrakter allerede er indsendt til os og er indgået i opgørelsen med de beløb, der fremgår og er bogført.
Der er ikke foretaget løbende regnskab i forbindelse med køb og salg af hunde. Mange af hundene er solgt kontant, der er ikke foretaget nogen løbende kasseafstemning. Regnskabsgrundlaget er derfor tilsidesat, og der er udøvet skøn.
Skønnet er udøvet på baggrund af de hvalpe, der er registreret hos [organisation1]. Når hvalpene registreres er de typisk 6 uger. Det er ikke dokumenteret, at nogen hvalpe, der er registreret, er døde efterfølgende. De kuld der er skønnet yderligere omsætning for, er hele kuld, født den 14. januar 2014, den 26. februar 2014 og den 5. december 2014. Vi finder det usandsynligt, at der skulle være hele kuld, som er døde efter registrering.
Vi mener ikke, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag. Det er ikke dokumenteret ved kontrakter eller andre bilag, at hvalpene er solgt til mindre end den pris, de fleste hvalpe sælges til på 9.600 kr. +moms.
Vedrørende salg af foder:
Det oplyses i klagen, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag, da udgifter til foder udgør langt mere end 500 kr. pr. hvalp. Det foder, som hundene fodres med fra de er 3 uger til de er 2,5-3 år, har en højere kilopris, og hvalpene er i gennemsnit 11 uger før de sælges. Det er desuden oplyst, at det foder som de diegivende tæver får er langt dyrere end det foder SKAT har anvendt i sin beregning.
Klagers rådgiver er af den opfattelse, at det på grund af de svingende fodermængder ikke giver mening at udøve skøn, idet fodermængderne svinger så meget, som tilfældet er. Det foreslås, at det foder, som der fremgår af SKATs sagsfremstilling side 7, indtægtsføres.
Det fremgår af SKATs sagsfremstillings side 7, at det alene er "eksempler" på beløb vi mener, er
salg af foder. Konkret kan vi som minimum opgøre følgende indsætninger på bankkonto, der skønnes at vedrøre foder:
Dato: | Tekst: | Beløb: | Konto: | Bemærkning: |
10-11-2014 | RESTBETALING FODER | 2.405 | [finans2] | |
13-08-2014 | [person8] | 780 | [finans2] | |
26-08-2014 | [person9] | 780 | [finans2] | |
02-01-2014 | [person10]/[person11] | 470 | [finans2] | |
02-05-2014 | FODER [person1] | 425 | [finans2] | |
I alt 2014 | 4.860 | |||
21-12-2015 | [person12] | 925 | [finans2] | Beløb = 12.925 skønnet køb af hund på 12.000 |
17-06-2015 | [person2] + 5 STK FODER | 475 | [finans2] | Beløb = 12.475 skønnet køb af hund på 12.000 |
28-12-2015 | [hund2] + FODER | 400 | [finans2] | Beløb = 4.400 kr. 4.000 kr. er køb af hund |
07-12-2015 | [virksomhed8] | 1.280 | [finans2] | |
08-06-2015 | OVERFØRSEL | 1.280 | [finans2] | |
15-12-2015 | [person4] | 780 | [finans2] | |
01-12-2015 | FRA [person4] | 780 | [finans2] | |
12-06-2015 | FRA [person3] (FODER) | 780 | [finans2] | |
10-11-2015 | [person4] HUNDEMAD | 750 | [finans2] | |
20-11-2015 | HUNDEMAD. FAM. [person5] | 395 | [finans2] | |
20-02-2015 | [person13] | 350 | [finans2] | |
29-09-2015 | [person14] | 350 | [finans1] | |
I alt 2015 | 8.545 | |||
18-04-2016 | Foder | 2.395 | [finans1] | |
18-05-2016 | [person4] og [person6] | 1.180 | [finans1] | |
03-06-2016 | Hundemad [...] | 1.925 | [finans1] | |
17-06-2016 | [person4] og [person6] | 785 | [finans1] | |
27-06-2016 | Fra [person15] og [person16] | 780 | [finans1] | |
08-07-2016 | Foder den 7/7-2 + 16 | 1.945 | [finans1] | |
15-08-2016 | Foder | 770 | [finans1] | |
22-08-2016 | Foder [person4] | 1.200 | [finans1] | |
19-09-2016 | Hundefoder til [hund3] | 770 | [finans1] | |
28-09-2016 | Hundemad [hund4] | 385 | [finans1] | |
10-10-2016 | [...] Foder | 585 | [finans1] | |
30-11-2016 | [person17] | 1.165 | [finans1] | |
I alt 2016 | 13.885 | [finans1] |
I forbindelse med salg af hvalpe er det konstateret, at der i et væsentligt omfang er solgt hvalpe kontant, hvorfor det må antages at der også er solgt foder kontant. Det fremgår af betaling, at den 10. november 2014, at der er tale om en restbetaling.
Da der også er kontante salg af foder, og den ene betaling er en restbetaling, mener vi ikke, at de beløb, der indgår på bankkontoen er udtømmende.
Der er ikke foretaget løbende regnskab i forbindelse med køb og salg af hunde. Mange af hundene er solgt kontant, der er ikke foretaget nogen løbende kasseafstemning. Regnskabsgrundlaget er derfor tilsidesat, og der er udøvet skøn.
De fleste kontrakter er dateret 8 uger efter fødslen. Vi finder det derfor ikke dokumenteret at størstedelen af hvalpene er 11 uger, når de sælges.
Vedrørende skønnet udgift til hvalp, gør vi opmærksomme på, at der også her er taget højde for yderligere specialfoder til tæven. Der henvises til vores notat om skøn af foder vedhæftet i sagen.
Derudover er der i skønsudøvelsen taget højde for at tæver får mere af det almindelige foder i perioden, hvor de er diegivende. Vi henviser til sagsfremstillingens side 14, hvor vi beregner foder konkret for de hunde der indgår i kennelen. Herunder yderligere foder til diegivende tæver. Uanset at foderet beregnes til 13.812 kr. i 2014 og til 20.004 kr. i 2016 anerkendes fradrag 27.000 kr. Vi mener derfor, at der i skønnet er taget højde for udsving i foderet.
Vi finder ikke at skønnet er udøvet på et urimeligt eller forkert grundlag og indstiller, at skønnet fastholdes.
Vedrørende kørselsregnskab:
Ingen nye oplysninger. Vi indstiller at ansættelsen fastholdes.
Vedrørende køb af hunde:
Ingen nye oplysninger. Vi indstiller at ansættelsen fastholdes.
(...)”
Endvidere fremgår følgende af Udtalelse af 10. november 2021:
”(...)
Tilsidesættelse af regnskab
Skattestyrelsen finder ikke, at det af klager fremlagte regnskabsmateriale opfylder kravene til udarbejdelse af regnskab, og SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
Der er lagt vægt på, at der oprindeligt ikke er sket en løbende bogføring, samt at klager ikke har udarbejdet et egentligt regnskab for indkomstårene 2014-2016.
Klagers repræsentant har den 17. august 2017 indsendt bogføring. Idet bogføringen er udarbejdet samt indsendt til brug for sagens behandling, kan den indsendte bogføring ikke ændre Skattestyrelsens opfattelse.
Salg af hunde
Skattestyrelsen fastholder, at klagers omsætning skal forhøjes med salg af yderligere 6 hvalpe i 2014 og 1 hvalp i 2015.
Klagers repræsentant har anført, at der ikke er solgt yderligere hvalpe i indkomstårene 2014 og 2015, da de yderligere fødte hvalpe, enten døde eller fungerede som erstatningshvalpe.
Skattestyrelsen finder ikke, at ovenstående er dokumenteret. Der er lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt købsaftaler for de hunde, der ikke er bogført i 2014, hvoraf det fremgår, at de har fungeret som erstatningshvalpe. Der er fremlagt sådanne købsaftaler i de øvrige indkomstår.
Da klager ikke har fremlagt købsaftaler for de hunde, der ikke er indtægtsført, finder Skattestyrelsen ikke, at der er grundlag for at fravige standardprisen på 12.000 kr., hvilket er 9.600 kr. ekskl. moms.
Køb og videresalg af hundefoder
Skattestyrelsen fastholder, at klagers indkomst skal forhøjes i indkomstårene 2014-2016 med henholdsvis 28.524 kr., 24.587 kr., og 40.852 kr. for salg af hundefoder. Udgifterne til foder er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der er sket en sammenblanding af det foder, der bruges til avlshunde og hvalpe, og salg af foder, hvorfor der er lavet et skøn over foder til brug i klagers hundekennel. SKAT har i deres skøn taget udgangspunkt i konkrete oplysninger, herunder blandt andet priser på foder købt hos [virksomhed6] i 2016 samt vejledende fodermængder på [virksomhed6]s hjemmeside.
Klagers repræsentant har anført, at forbruget til klagerens egne hunde har været højere. Skattestyrelsen finder dog ikke, at dette er dokumenteret.
Skattestyrelsen finder, at en avance på 30 % virker passende, således at klager har haft en yderligere indtægt på henholdsvis 28.524 kr., 24.587 kr., og 40.852 kr. i indkomstårene 2014-2016.
Driftsbygninger/husleje
Skattestyrelsen finder, at huslejeudgifterne på 30.000 kr. til adressen [adresse1], [by1] er en privat udgift, der ikke kan fradrages som en erhvervsmæssig udgift, jf. statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen finder ikke, at klager har dokumenteret, at han har afholdt huslejeudgifter, som kan henføres til kennelvirksomheden.
Der er lagt vægt på, at det udlejede udgør 179 m2, hvoraf erhvervslokaler udgør 0 m2.
Klagers repræsentant har anført, at hundene nogle gange opholder sig i stuehuset. Dette ændrer dog ikke på, at huset primært benyttes til private formål. Der henvises til Højesterets afgørelse af 4. november 2003, hvor Højesteret bemærker, at et kontor indrettet i en privat bolig normalt også kan benyttes til private formål, og en fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da boligen anvendes privat og ikke i væsentligt omfang anvendes erhvervsmæssigt, kan der ikke ske fradrag for huslejen.
Kørselsregnskab
Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for befordring for udgifter til erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9B og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Skattestyrelsen fastholder SKATs afgørelse af 17. april 2018, og klagers kørselsgodtgørelse bliver herefter korrigeret med -23.451 kr. for indkomståret 2015 og -30.608 kr. for indkomståret 2016.
Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager har fremlagt et mangelfuldt kørselsregnskab. Kørebogen er ikke udfyldt med datoer samt kilometerstart- og slut, og dermed kan kørselsregnskabet ikke danne grundlag for fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel. SKAT har derfor været berettiget til at foretage et skøn over fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel.
Ifølge oplysninger fra nummerplade.net har klagerens bil kørt ca. 26-27.000 km årligt. Det fremgår af den Juridiske Vejledning daværende afsnit A.C.3.5.5.5.5.5, at der normalt kan skønnes 8.000 km privat kørsel. Klager har været i udlandet for at hente og parre hunde. Skattestyrelsen finder herefter, at skønnet over den erhvervsmæssige kørsel på 18.000 km om året er et lempeligt skøn.
Køb af hunde
Skattestyrelsen finder ikke, at der skal godkendes fradrag for udgifter til køb af hunde ud over køb af [hund2].
Der er lagt vægt på, at de af klager fremlagte bilag for de 3 tæver, hverken er daterede eller underskrevne.
Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der er ikke indberettet nogle kontante indbetalinger af klager, og beløbene ses ikke overført fra klagers bankkonto som en digital betaling.
Vedrørende købet af hunden [hund2], finder Skattestyrelsen, at der skal godkendes fradrag 8.250 kr. Der er lagt vægt på, at der foreligger købs- og salgskontrakt, der er dateret og underskrevet.
Dobbelt bogførte udgifter
Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan anerkendes fradrag for de dobbeltbogførte udgifter med 15.475 kr. i indkomståret 2015 og med 7.051 kr. i 2016, da udgifter efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a alene kan godkendes fratrukket én gang.
Hjemvisning
Skattestyrelsen finder derudover ikke, at der er fremlagt dokumentation for, at SKATs afgørelse beror på fejlagtige oplysninger, eller at der i øvrigt er begået fejl, der kan begrunde, at SKAT skal foretage en fornyet behandling af sagen.
På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen, at klagers indkomst forhøjes med i alt 155.811 kr. for de påklagede indkomstår.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultatet af klagerens virksomhed ansættes til 15.365 kr. for indkomståret 2014, 8.084 kr. for indkomståret 2015 og -55.019 kr. for indkomståret 2016.
Repræsentanten har anført følgende:
”(...)
Ad 3.4.2 (salg af hunde – pkt. 3.1.2)
SKAT overser, at der er en naturlig dødelighed af hvalpe i forbindelse med opdræt af hvalpe, og at det naturligvis ikke er muligt at sælge ”sorte” hunde, da alle hunde skal have en chip og registreres i hunderegistret jf. BEK nr. 22 af 07/01/2016 om mærkning og registrering af hunde.
Det er således fuldstændig umuligt at der skulle kunne sælges ”sorte” hunde.
Det fremgår i øvrigt klart af Klagers bilag, at der i øvrigt har været hunde, hvor der har været ”fejl/skader” der gør, at Klager har måtte aflevere en ”erstatningshvalp” jf. sagens bilag 3-6, ligesom der har været en dødelighed på 4 hvalpe.
Der foreligger købsaftale udfærdiget efter [organisation1]s skabelon på alle solgte hunde.
Der er således naturligvis ikke solgt nogen sorte hvalpe, hvilket SKAT da også alene baserer på antallet af avlet hvalpe, idet der i sagens natur ikke er noget cashflow, der underbygger noget salg – alene af den simple årsag, at der ikke er solgt nogen ”sorte hvalpe.”
SKAT overser således erstatningshvalpe, døde hvalpe, samt det forhold, at det ikke er alle hvalpe, der sælges inden de bliver 11 uger.
Der er således intet odiøst i, at der umiddelbart er avlet flere hvalpe end, der er solgt i den periode, som sagen vedrører.
Ad 3.4.3 (”salg af foder” – pkt. 3.1.3)
For så vidt angår salg af foder, er det sådan set ganske naturligt, at Klager i ganske få, enkelte tilfælde, som anført af SKAT har fået betaling for foder.
Dette har dog intet at gøre med, at Klager systematisk har drevet virksomhed med salg af foder, men alene det forhold, at der i enkelte tilfælde i forbindelse med salg af hvalpe er betalt særskift for foder.
Det er trods alt ikke usædvanligt, at køberen af en hund, ønsker at medtage foder til hvalpen i forbindelse med handlen, og at der i ganske få enkelte tilfælde er betalt særskilt herfor.
I enkelte tilfælde har Klager altså fået betaling herfor, hvilket er de tilfælde, SKAT er faldet over, men derudover har Klager ikke handlet med foder, som SKAT gør gældende.
I andre tilfælde har Klager som et led i handlen smidt en sæk foder ”oveni i handlen” uden beregning, hvilket vel ikke kan undre, i og med, at der handles hunde til en pris på kr. 12.000.
Rent bortset fra disse forhold baserer SKAT sit skøn på et helt forkert grundlag, hvilket giver et helt forkert resultat.
Det faktuelle er ikke, at foder til hvalpene alene udgør kr. 500, omkostningerne er langt, langt højere.
Det skyldes for det første, at hvalpene, fra de er 3 uger til de er ca. 2 1/2 - 3 år, primært fodres med [virksomhed6] rottweiler junior. Dette foder har en langt højere kilopris end det Large Breed foder de voksne hunde får – SKAT har beregnet købsprisen til Large Breed til ca. 13. kr. pr. kilo.
Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed6], at en 12 kg. sæk, koster kr. 385, svarende til kr. 32 pr. kilo. Der vedlægges som sagens bilag 7–9 oversigt over købt foder hos [virksomhed6] i henholdsvis 2014, 2015 og 2016.
Det erindres om, at hvalpene ifølge det oplyste i gennemsnit var 11 uger ved afhentning.
I og med, at hvalpene får foder fra de er 3 uger gamle og de i gennemsnit afhentes efter 11 uger, får hvalpene, altså foder i minimum 8 uger. I denne periode spiser de først mindre end en voksen tæve, men fra 6 uge spiser de minimum det samme.
Skønsmæssigt spiser en hvalp altså absolut minimum den samme mængde foder, som en voksen tæve i 8 uger. Lægges det til grund, at en tæve spiser 600 gram foder om dagen (hvilket ikke er korrekt jf. nedenfor), svarer hvalpenes foderbehov i 8 uger, altså til absolut minimum 8*7*0,600 = 33,60 kg. foder.
Det giver en omkostning på minimum 33,60 kg. * 32 kr. = 1.075,20 kr., inklusive moms – svarende til kr. 860 pr. hvalp som et absolut minimum, idet fodermængden dog reelt set er en hel del højere.
Dette forhold, medfører, at udgifterne på hvalp minimum skal øges fra kr. 500 til kr. 860, svarende til kr. 360 pr. hvalp.
Derudover beregner SKAT omkostningerne til de voksne hunde ud fra en kilopris på foderet på kr. 13,23.
Dette er ikke dækkende for omkostningerne, idet gravide og diegivende tæver fodres med [virksomhed6], der som ovenfor anført er et væsentligt dyrere foder.
Dertil kommer, at fodermængderne er understimerede, idet Klagers hunde er kennelhunde, der indtager væsentlig mere foder end vejledningerne foreskriver.
Jeg vedlægger som sagens bilag 10 kopi af mail modtaget fra [virksomhed7] hvoraf fremgår at fodermængende svinger meget, men også at fodermængderne ved forhøjet stress f.eks. kennelanlæg, drægtige og diegivende tæver kan stige til det dobbelte.
Alle Klagers hunde opfylder således betingelserne for at indtage den dobbelte mængde foder, hvorfor fodermængden ikke kan beregnes ud fra de mængder der normalt anvendes til hunde ved normal aktivitet.
Bemærk, at den forøgede mængde foder også er gældende for hvalpene, hvilket der end ikke er taget højde for i mine beregninger ovenfor.
SKATs skøn tager ikke højde herfor, og grundlæggende set giver det ikke mening at foretage noget skøn i denne sag, idet fodermængderne potentielt set svinger så meget, som tilfældet er.
Grundlæggende set viser ovenstående, at der ikke er grundlag for at skønne nogen yderligere indtægt for salg af foder, ud over de enkelte tilfælde, som SKAT også henviser til i sagsfremstillingens side 7.
Det drejer sig om:
2014: kr. 2.830
2015: kr. 2.800
2016: kr. 9.210
Det er klart at salg af foder er skattepligtigt, hvorfor disse enkeltstående salg skal medtages som yderligere indtægt, hvilket er sket i den nedlagte påstand.
Ad 3.4.4 (driftsbygning – pkt. 3.1.4)
For så vidt angår det underkendte fradrag for huslejen er der ikke grundlag herfor, idet det anførte i SKATs afgørelse vedrørende udbygningerne ikke er relevant i forhold til Klagers kennel.
Det er således 100 % nødvendigt for Klager at anvende stuehuset til kennelen. For det første fordi badeværelset er det eneste rum på ejendommen med fliser og gulvvarme, hvilket er en betingelse for, at det kan anvendes som sygerum til hundene / hvalpene.
Derudover anvendes et rum i stuehuset til foderrum, hvilket i øvrigt er nødvendigt i og med, at foderet skal opbevares korrekt i forhold til myndighedernes krav.
Derudover er tæverne og hvalpene i stuehuset, hvor der i de perioder, hvor hvalpene er helt små, skal være 30 grader.
Endelig er det nødvendigt, at tæverne og de små hvalpe er i huset, så Klager kan høre dem, idet der er en betydelig risiko for, at tæverne ”ligger” de små hvalpe ihjel, hvilket, som allerede anført er sket i en række tilfælde.
Det er klart, at Klager gør alt, hvad der overhovedet er muligt for at undgå at miste hvalpe, for det første af etiske årsager, men naturligvis også fordi en hvalp repræsenterer en værdi på op imod kr. 12.000, hvorfor det er et betydeligt tab at miste en hvalp.
Dertil kommer, at det er nødvendigt at have hvalpene i stuehuset, således at de kan blive socialiseret, da det er en helt afgørende del af at opdrætte rottweilere.
Der er således ingen tvivl om, at det er helt afgørende for kennelen, at stuehuset anvendes i forbindelse med kennelen, og at der dermed er fradrag for lejeudgifterne, som selvangivet.
Ad 3.4.5 (kørselsregnskab – pkt. 3.1.5)
Det forhold, at Klager har lavet en fejl, og at der dermed er grundlag for et skøn gør ikke, at det er berettiget til at underkende, at Klager har kørt de anførte kilometer.
Det fastholdes derfor, at Klager fuldt er berettiget til at få kørselspenge, som anført. Klagers kørselsregnskab vedlægges som sagens bilag 12.
Ad 3.4.6 (varelager – pkt. 3.1.6)
Det fastholdes, at der er fradrag for de afholdte udgifter til køb af de tre tæver, der er tilgået varelageret. Det er ikke muligt at avle hvalpe uden tæverne, således at der ikke kan være nogen form for tvivl om, at tæverne er erhvervet, og at udgifterne er afholdt.
Ad 3.4.7 (dobbelt førte beløb – pkt. 3.1.7)
Det anførte post accepteres fuldt ud.
(...)”
Repræsentanten har den 13. august 2018 fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:
”(...)
Jeg har fra Klager fået oplyst, at det ikke er korrekt, at Klagers hvalpe først registreres, når de er 6 uger gamle, idet alle Klagers hvalpe indsendes til registrering for stamtavler, når de er 3 dage gamle. Alle hvalpe er registreret inden de er 3 uger.
Baggrunden herfor, er, at hvalpene fra de er stambogsførte, kommer gratis på Hvalpelisten, for salg.
Som allerede oplyst, ligger tæven hvalpe ihjel, og det er sædvanligt, at der i et kuld på 10 hvalpe vil være op imod to hvalpe, der dør, som følge af, at tæven ligger på dem, eller tramper på dem. Dette sker, hvis tæven bliver ophidset f.eks. af høje lyde m.v.
Ud af et kuld hvalpe, bliver ca. 1/3 solgt på datoen hvor de er 8 uger og 1/3 bliver solgt efter 10 uger. Udfordringen er den resterende 1/3, som først bliver solgt efter væsentligt længere tid.
Problemstillingen herved er, at de hvalpe, der først sælges efter en længere periode påfører kennelen er stort underskud, da det er meget dyrt at holde hvalpene med foder.
Klager har f.eks. inden for den seneste tid, solgt en tævehvalp, som var blevet 4 mdr. til kun 6.000 kr., ligesom Klager har en tævehund på 14 mdr. som er til salg for 6.000 kr.
Det er klart, at de hunde, der ikke umiddelbart sælges påfører kennelen betydelige udgifter til foder, som SKAT ikke har taget højde for.
For så vidt angår huslejen, har Klager allerede redegjort for de faktuelle forhold, herunder at Klager er nødsaget til at have hvalpene inde i huset i en lang periode, og indtil de er 4 -5 uger.
Klager har i perioder 2 kuld inde i huset, 1 kuld i stuen og 1 kuld i køkkenet, hvilket er nødvendigt, da tæverne ikke kan være i samme rum, med hvert sit kuld. Om vinteren skal alle hunde være inde i stuehuset, hvilket er et krav fra veterinærkontrollen.
Klager har således i vinterhalvåret 12 rottweilere inde, om natten. Hele stuehuset bærer således meget klart præg af, at der er hunde i huset, hvorfor det allerede anførte i forhold til fradrag for lejen fastholdes.
Tilsvarende gør sig gældende i forhold til skønnet over foderforbrug, der som allerede anført er skønnet alt for lavt. Jeg kan i den forbindelse henvise til det allerede anførte.
(...)”
På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten endvidere anført, at der alene er født 26 hvalpe i 2014.
Den 13. oktober 2021 har repræsentanten fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:_
”(...)
Der kan supplerende henvises til vedlagte kopi af Fødevarestyrelsens godkendelsesrapport af d. 16.8 2018, hvoraf fremgår at kennelens hunde er i stuehuset m.v., præcist som forklaret af klager tidligere.
Alle hvalpe under 5 uger opholder sig fra fødsel og indtil de er 5 uger inde i stuehuset. Ved flere kuld anvendes både køkken, og stue til hvalpegård. Der yderligere henvises til det allerede anførte i klagen.
Badeværelset anvendes som Sygerum, som tidligere anført, dertil kommer, at både badeværelse og bryggers anvendes til vask af hundeskåle.
Dertil kommer, at alle hundene overnatter i stuehuset om natten, hvilket giver stor slitage, men tillige er nødvendigt for at socialisere hundene.
For så vidt angår spørgsmålet omkring døde hvalpe er det ikke muligt at sælge "sorte" hunde i Danmark, da alle hunde, som anført i Klagen skal have en chip og registreres i hunderegistret jf. BEK nr. 22 af 07/01/2016 om mærkning og registrering af hunde, og dermed konsekvent kan spores, ifald de ikke var døde.
Der vedlægges endvidere, supplerende "Udskrift fra de 10 mest populære Hunderacer i Danmark".
Heraf fremgår det at en Rottweiler spiser op til 3,5 kg. foder dagligt, og Klager har alene den store tunge type Rottweiler, som selvfølgelig er den type der spiser mest. Dertil kommer, at hunde i kenneler, som tidligere anført spiser væsentlig mere foder, end private hunde, henset til det stres, de udsættes for i kennelen.
Det paradoksale i nærværende sag er, at Klager i perioden fra 2017 til 2020, hvor Klager har gemt alle bilag og udarbejdet fuldstændige regnskaber, har haft betydelige underskud, bortset fra 2018. Regnskaberne er vedlagt nærværende skrivelse.
Dette forhold er med til at sandsynliggøre, at skønnet i nærværende sag hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat for Klager.
(...) ”
Retsmøde i Landsskatteretten
Repræsentanten nedlagde påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Repræsentanten henviste til forarbejderne til ligningslovens § 8y, hvoraf der fremgår, at bestemmelsen kun gælder i forbindelse med køb af ydelser eller køb af varer sammen med ydelser. Derfor er der ikke hjemmel til at anvende bestemmelsen i den pågældende sag, da § 8y kun gælder i tilfælde, hvor der involveret en ydelse. Det er ikke tilfældet i sagen, idet der kun er købt varer uden en ydelse tilknyttet.
Repræsentanten gjorde gældende, at en rottweilerhvalp fra den er 8 uger gammel spiser ca. det samme som en voksen hvalp (1,5-3 kg. foder pr. dag.) Derudover er det forkert, når Skattestyrelsen beregner den gennemsnitlige pris til 13 kr. pr. kg., idet det fremgår af de fremlagte fakturaer fra [virksomhed6], at en 12 kg. sæk koster 385 kr., svarende til 32 kr. pr. kilo. Derfor er det åbenlyst, at udgiften til foder til hvalpene ikke kun udgør 500 kr.
Repræsentanten anførte endvidere, at klageren flere gange havde forsøgt at blive momsregistreret hos SKAT.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Styrelsen var ikke enig i det af repræsentanten anførte om anvendelse af ligningslovens § 8y. Skattestyrelsen kunne ikke ud fra sagens oplysninger bekræfte, at klageren havde forsøgt at lade sig momsregistrere.
Landsskatterettens afgørelse
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Derudover skal udgiften kunne dokumenteres med underbilag, jf. bogføringslovens § 9, som har følgende ordlyd:
”Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.
Stk. 2. Registreres på baggrund af elektronisk overførte data, skal den bogføringspligtige desuden dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering.”
Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.
Udgifter til kørsel og autodrift kan fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Derudover finder bestemmelsen i ligningslovens § 9B anvendelse:
”Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.
Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.
(...)”
I forhold til muligheden for at få fradrag for driftsomkostninger er der krav til betalingsmåden, da udgifter til køb af varer og ydelser skal ske digitalt, når købet udgør mere end 10.000 kr., jf. dagældende ligningslovs § 8Y, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 1040 af 15, september 2015), som havde følgende ordlyd:
”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.
Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”
Skattepligtige skal ifølge dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol, skattekontrollovens § 1, selvangive deres indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Dette fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Af bogføringslovens § 7, stk. 3 fremgår følgende:
”Registreringerne skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger
Landsskatteretten finder, at klagerens fremlagte regnskabsmateriale ikke opfylder kravene til udarbejdelse af regnskab. Der er lagt vægt på, at der oprindeligt ikke er sket løbende bogføring og udarbejdet et egentligt regnskab for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Det bemærkes herved tillige, at det ikke ud fra sagens oplysninger kan lægges til grund, at SKAT tidligere har nægtet at lade klageren momsregistrere.
Retten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt. At klagerens repræsentant i forbindelse med sagens behandling ved SKAT har fremsendt bogføring og saldobalancer til SKAT, ændrer ikke rettens opfattelse heraf, idet denne bogføring er udarbejdet til brug for SKATs behandling af sagen.
Salg af hunde m.v.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ikke er solgt yderligere hvalpe i 2014 og 2015. De yderligere fødte hvalpe er ifølge repræsentanten enten døde eller har fungeret som erstatningshvalpe.
Retten finder det ikke dokumenteret, at klageren alene har solgt 25 hunde i 2014. Retten har lagt vægt på, at der i henhold til oplysningerne fra [organisation1] er født 30 hvalpe i 2014, hvoraf den ene er født i december. Det er rettens vurdering, at hvalpen, der er født i december 2014, først skal indtægtsføres i 2015
Retten har endvidere lagt vægt på, at der er 2 hvalpe, som er født i 2013, som først registreres den 14. januar 2014.
Retten finder det ikke dokumenteret, at de yderligere hvalpe enten er døde eller har fungeret som erstatningshvalpe. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt købsaftaler for de hunde, der ikke er bogført i 2014, hvoraf det fremgår, at de har fungeret som erstatningshvalpe, hvorimod der er fremlagt sådanne købsaftaler i de øvrige indkomstår. Det er således rettens opfattelse, at det har formodningen imod sig, at der ikke skulle foreligge lignende købsaftaler for de hunde der har fungeret som erstatningshvalpe i 2014.
På baggrund af ovenstående finder retten det berettiget, at SKAT har forhøjet klagerens omsætning med salg af yderligere 6 hunde i 2014. Idet der ikke er fremlagt købsaftaler for de hunde, der ikke ses at være indtægtsført, finder retten ikke grundlag for at fravige klagerens standardpris på 12.000 kr., eller 9.600 kr. ekskl. moms.
På denne baggrund stadfæster retten SKATs afgørelse på dette punkt.
Køb og videresalg af foder:
Repræsentanten har gjort gældende, at udgifterne til foder til hvalpene samt de voksne hunde er højere end det af SKAT anslåede.
For så vidt angår foder til hvalpene bemærker retten, at udgiften er opgjort på baggrund af foder til tæven under drægtigheden fordelt pr. hvalp, foder til hvalpene i uge 2-8 samt udgifter til Baby Dog Milk, svarende til 500 kr. pr. hvalp.
Retten kan ud fra de foreliggende oplysninger tiltræde de af SKAT skønnede udgifter til foder for hvalpene på 15.500 kr. i indkomståret 2014, 17.500 kr. i indkomståret 2015 og 13.000 kr. i indkomståret 2016 samt 27.000 kr. for de voksne hunde i indkomstårene 2014-2016.
Af de bogførte udgifter til foder på 64.442 kr., 63.413 kr., og 71.424 kr. udgør udgifterne til det foder der er videresolgt således 21.942 kr., 18.913 kr., og 31.424 kr. Udgifterne er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Retten finder at en avance på 30 % i forbindelse med videresalg må anses for retvisende, således at klageren har haft en yderligere indtægt på 28.524 kr., 24.587 kr. og 40.852 kr., beregnet på baggrund af ovenstående udgifter. Beløbene skal indgå ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.
Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at forbruget til klagerens egne hunde har været højere end anslået af SKAT. Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og den fremlagte udskrift vedrørende hunderacer ændrer ikke herved.
På denne baggrund stadfæster retten SKATs afgørelse på dette punkt.
Driftsbygninger/husleje
Kennelvirksomheden blev drevet fra adressen [adresse1], [by1]. Der er tale om en nedlagt gård, der lejes af klageren og er lavet om til hundekennel.
Retten finder det ikke dokumenteret, at klageren har afholdt huslejeudgifter, som kan henføres til kennelvirksomheden.
Retten har i denne forbindelse lagt vægt på den fremlagte lejekontrakt, hvoraf det fremgår, at der betales en årlig husleje på 60.000 kr. Det udlejede udgør 179 m2, hvoraf erhvervslokaler m.m. udgør 0 m2.
Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke i henhold til lejekontrakten ses at skulle betales leje for de 580 m2 udbygninger, som anvendes til hunderum/hundegårde, hvalpegård samt øvelsesrum til ringtræning til udstilling.
Der er således efter rettens vurdering ikke grundlag for at godkende fradrag for de bogførte udgifter til husleje på 30.000 kr. for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Retten finder, at den samlede årlige husleje på 60.000 kr. må anses at udgøe en privat udgift, der ikke kan fradrages som virksomhedsudgift. Klagerens forklaring om, at hvalpene er indenfor, når de er syge m.v. samt den fremlagte beskrivelse af lejemålet kan ikke føre til et andet resultat.
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og den fremlagte godkendelsesrapport ændrer ikke rettens opfattelse heraf.
På denne baggrund stadfæster retten SKATs afgørelse på dette punkt
Kørselsregnskab
Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:
• Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning
• Datoen for kørslen
• Den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
• Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed
Retten finder, at det fremlagte kørselsregnskab er mangelfuldt, da datoer samt kilometerstart og -slut ikke fremgår. Kørselsregnskabet kan således ikke danne grundlag for fordelingen mellem den private og erhvervsmæssige kørsel.
SKAT har ved skønnet lagt vægt på, at klageren har været i udlandet, for at hente og parre hunde, at klagerens bil ifølge oplysninger fra nummerplade.net har kørt ca. 26-27.000 km årligt, og at der ifølge SKATs Juridiske Vejledning afsnit A.C.3.5.5.5.5.5 normalt kan skønnes 8.000 km privat kørsel.
Retten kan af de samme grunde tiltræde SKATs skøn. Der er endvidere lagt vægt, at kilometerstanden for klagerens bil ifølge synsrapporter var 80.000 km den 20. november 2015 og 129.000 km den 19. september 2017. Klagerens bil har således i denne periode kørt 49.000 km og retten finder dermed at SKATs skøn over den erhvervsmæssige kørsel på 18.000 km om året er passende.
På denne baggrund stadfæster retten SKATs afgørelse på dette punkt.
Køb af hunde
Retten finder, at der ikke er grundlag for at godkende fradrag for udgifter til køb af hunde ud over køb af [hund2], som er godkendt af SKAT.
Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at de fremlagte bilag for de 3 tæver ikke er daterede eller underskrevne.
Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke ses at være foretaget overførsler fra klagerens konti vedr. betaling for tæverne. Prisen for tæverne er i de fremlagte bilag angivet til 5.000 euro, svarende til 37.500 kr.
Under henvisning til ligningslovens § 8Y kan der ikke godkendes fradrag for udgifter over 10.000 kr., når betalingen ikke er foretaget elektronisk. Som elektronisk betaling anses overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank, kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via leverandørens kortterminal og betaling via indbetalingskort (girokort). Det bemærkes herved, at retten ikke finder tilstrækkeligt belæg for, at bestemmelsen ikke finder anvendelse ved køb af varer, jf. herved også bestemmelsens ordlyd.
Retten finder på denne baggrund, at der alene kan godkendes fradrag på 8.250 kr. for købet af [hund2] og stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.
Retten bemærker, at de nu fremlagte regnskaber for 2017-2020 ikke dokumenterer, at SKATs skøn over det skattepligtigt resultat af uregistreret virksomhed for indkomstårene 2014-2016 er for højt.
Retten finder endvidere ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen (tidligere SKAT) i overensstemmelse med den nedlagte subsidiære påstand.
Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKATs samlede afgørelse for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.