Kendelse af 22-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2019

SKAT har truffet afgørelse om, at der ved køb af ejendommen på matr.nr. [...1], [by1] By, [by1], på tvangsauktion og ved efterfølgende tinglysning af auktionsskøde skal svares tinglysningsafgift på baggrund af budsummen tillagt størstebeløbet. SKAT har derfor opkrævet tinglysningsafgift med yderligere 5.900 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har den 10. april 2018 tinglyst ejerskifte af en ideel halvpart af ejendommen på matr.nr. [...1], [by1] By, [by1] (herefter benævnt ejendommen). Klageren har erhvervet ejendommen på tvangsauktion den 14. november 2017. Ejerskiftet er tinglyst ved auktionsskøde. Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i forvejen ejede den anden ideelle halvpart af ejendommen, på tidspunktet for tvangsauktionen.

Klagerens repræsentant har udarbejdet en salgsopstilling, hvoraf det fremgår, at en ideel halvpart (50 %) af ejendommen udbydes til salg. Det fremgår ligeledes af udskrift af retsbogen fra Retten i [by2], at en ideel halvpart af ejendommen er solgt til klagerens repræsentant som højestbydende på vegne af klageren, budsum 1.930.965 kr. Budsummen blev tillagt et størstebeløb på 34.000 kr. Herefter udgjorde budsummen i alt 1.964.965 kr. Ved tinglysning af skødet indbetalte klageren 7.560 kr. i tinglysningsafgift, beregnet ud fra halvdelen af den samlede budsum.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der ved køb af ejendommen på matr.nr. [...1], [by1] By, [by1], på tvangsauktion og ved efterfølgende tinglysning af auktionsskøde skal svares tinglysningsafgift på baggrund af budsummen tillagt størstebeløbet. SKAT har derfor opkrævet tinglysningsafgift med yderligere 5.900 kr.

”[...]

SKAT er af den opfattelse, at når der på auktionsskødet står, at det er 50 % af ejendommen der købes, er det derfor også hele budsummen der dækker denne halvdel. Tinglysningsafgiften skal derfor beregnes af hele budsummen med tillæg af størstebeløbet.

Begrundelse

I har den 10. april 2018 tinglyst et auktionsskøde på ejendommen med matrikelnummer [...1], [by1] By, [by1]. Ifølge udskrift fra retsbogen udgør budsummen 1.930.965,61 kr. - oprundet til 1.930.966 kr. og størstebeløbet er 34.000 kr. I har ved tinglysningen betalt 7.560 kr. i tinglysningsafgift, beregnet af halvdelen af budsummen, da det var halvdelen af ejendommen der var på tvangsauktion.

Ifølge SKATs ejendomsvurderingsoplysninger, er ejendommen en enfamiliesejendom.

Ved tinglysning af et auktionsskøde, skal tinglysningsafgiften beregnes af budsummen tillagt størstebeløbet, hvilket fremgår af SKATs Den juridiske vejledning afsnit E.B.3.1.3.4 Tvangsauktion.

Afgiften skal derfor i nærværende sag beregnes af hele budsummen på 1.930.966 kr. med tillæg af størstebeløbet på 34.000 kr. i alt 1.964.966 kr. Da der på auktionsskødet står at det er 50 % af ejendommen der købes, er det derfor hele budsummen der dækker denne halvdel.

Afgiften for tinglysning af ejerskifte udgør 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget. Se tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Den del af afgiftsbeløbet efter denne lov, der er beregnet som en procentdel, afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den afgiftspligtige ejerskiftesum udgør halvdelen af den indbetalte budsum, idet kun en ideel halvpart af ejendommen har skiftet ejer. Repræsentanten gør derfor gældende, at der ikke skal indbetales yderligere tinglysningsafgift.

”[...]

Som det fremgår af vedlagte salgsopstilling (bilag 2), har jeg på vegne min klient, [person1], gennemført en tvangsauktion over [person2]’s ideelle halvpart af ejendommen

matr.nr. [...1] [by1] by, [by1], beliggende [adresse1], [by1], [by3].

Øverst i salgsopstillingen er anført følgende:

”Den anden idelle halvpart tilhører [person1] og er ikke omfattet af tvangsauktionen. ”

Det kan, således lægges til grund, at det kun er en ideel andel (halvdelen) af ejendommen, som er omfattet af tvangsauktionen.

Fordringerne er i salgsopstilling opgjort til pålydende værdi i overensstemmelse med opgørelserne fra panthaverne, som jeg ikke repræsenterede under tvangsauktionen.

Under tvangsauktionen gjorde jeg gældende, at fordringerne i salgsopstillingen burde halveres, idet der kun var tale om en ideel anpart, som var på auktion.

Hverken fogedretten eller den for kreditforeningen mødende advokat var enig i dette synspunkt.

Opgørelsen på tvangsauktionen ændrer imidlertid ikke det faktum, at det kun var en ideel

halvpart, som var på tvangsauktion og dermed skifter ejer.

Den værdi, som skifter ejer på tvangsauktionen udgør værdien af den halve ejendom. ”Ejerskiftesummen” som nævnt i Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, er ikke lig med ”budsummen”.

Det er alene ejerskiftesummen, som er grundlag for afgiftsberigtigelsen, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 1.

Det er derfor min opfattelse, at min klient, som i forvejen var ejer af en ideel andel (halvdelen) allerede har betalt stempel / tinglysningsafgift i forbindelse med hendes erhvervelse af sin ejerandel.

Der er derfor ikke grundlag for at statuere, at min klients ejerandel har skiftet ejer, hvilket i øvrigt også ville være helt urimeligt, idet hun i så fald skal betale tinglysningsafgift 2 gange for sin ejerandel, hvilket forekommer ganske urimeligt.

Til yderligere støtte for min klients synspunkt skal jeg fremhæve principperne i Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 4, hvoraf det fremgår, at tinglysningsafgiften alene skal beregnes forholdsmæssigt ved overdragelse af ideelle anparter.

Dette princip, mener jeg, taler for min klients synspunkt. Afgiftsgrundlaget er således ejerskiftesummen, som udgør halvdelen af budsummen.

Den konkrete sag er udtryk for, at budsummen ikke altid svarer til ejerskiftesummen.

Det følger af det almindelige hierarki i lovgivningen, at SKAT ikke kan ændre Tinglysningsafgiftsloven i den juridiske vejledning, afsnit E.B.3.1.3.4.tvangsauktion. Det oplyses her, at afgiften skal beregnes af budsummen – i strid med Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, som nævnet ejerskiftesummen.

Der kan og bør ikke beregnes afgift af budsummen, men af ejerskiftesummen, som udgør

halvdelen af budsummen.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

På tinglysningstidspunktet den 10. april 2018 udgjorde afgiften for tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget, der fastsættes efter reglerne i tinglysningsafgiftsloven, nu lovbekendtgørelse nr. 142 af 31. januar 2019, § 4, stk. 2 og 4-10. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1. Tinglysningsafgiften ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4 anførte boliger skal beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt.

Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. at ved beregning af afgiften medregnes til ejerskiftesummen efter § 4 det samlede kontante vederlag.

Indholdet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 er præciseret i forarbejderne til lov nr. 1635 af 26. december 2013. Det fremgår af de specielle bemærkninger til tinglysningsafgiftslovens § 2, nr. 2, at:

”[...]Den foreslåede ændring vil medføre, at reglen i lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., som gælder for den variable del af tinglysningsafgiften, og som betyder, at afgiften beregnes af den højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi, fremover kun gælder ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom, som ikke er ejerboliger.[...]

Videre fremgår det af § 2, nr. 3 i de specielle bemærkninger at:

”[...]Det præciseres, at ejerskiftesummen skal danne grundlag for beregningen af den variable tinglysningsafgift for visse typer af ejerskifter. Ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag for overdragelsen. De ejerskifter, der er omfattet af ejerskiftesumprincippet, er de boligtyper, som nævnes i § 4, stk. 4. Boligtyperne svarer til den terminologi, der i dag anvendes i det digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysning af ejerskifte af en af de nævnte boligtyper”

Med henvisning til ovenstående forarbejder, finder Landsskatteretten at tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2 skal afgrænses negativt. Anvendelse af en forholdsmæssig andel af den seneste offentliggjorte ejendomsværdi som afgiftsgrundlag, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., 3. led, forudsætter dermed, at den omhandlede ejendom ikke er en ejerbolig, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, samt at den forholdsmæssige andel af den senest offentliggjorte ejendomsværdi på tinglysningstidspunktet, overstiger det samlede kontante vederlag erlagt ved ejerskiftet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., 2. led.

I Landsskatterettens kendelse af 30. august 2006, offentliggjort som SKM2007.81.LSR, bemærkede Landsskatteretten, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven, herunder overdragelse fra et retssubjekt til et andet. Afgiftspligten indtræder når der registreres en adkomstændring i tingbogen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder ikke, at salg af ejendommen på tvangsauktion, kan tillægges betydning for, om den skete adkomstændring er afgiftspligtig, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren har foretaget en afgiftspligtig adkomstændring i tingbogen, for den ideelle halvpart der fremgår af det fremlagte auktionsskøde og salgsopstilling.

Med henvisning til ovenstående forarbejder til tinglysningsafgiftsloven, samt oplysninger anført i den fremlagte salgsopstilling, udskrift af retsbogen fra Retten i [by2], og auktionsskøde, finder Landsskatteretten det ikke dokumenteret, at den erhvervede ejendom ikke udgør en ejerbolig. Tinglysningsafgiften beregnes derfor på baggrund af ejerskiftesummen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4, jf. § 4, stk. 2.

Det fremgår af den fremlagte udskrift af retsbogen fra Retten i [by2], at der udover budsummen på tvangsauktionen, blev betalt et størstebeløb som ikke oversteg 34.000 kr. Budsummen udgjorde herefter i alt 1.964.965 kr. Landsskatteretten finder, at ejerskiftesummen udgør det samlede kontante vederlag (budsummen inkl. størstebeløb) for den ejerskiftede andel af ejendommen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 3, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten finder herefter, at afgiftsgrundlaget udgør budsummen på 1.930.965 kr. med tillæg af størstebeløbet på 34.000 kr., i alt 1.964.965 kr., jf. § 4, stk. 4. Det er således med rette, at SKAT har opkrævet yderligere tinglysningsafgift med 5.900 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.