Kendelse af 06-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2018

Kørselsfradrag

Faktiske oplysninger

Klageren har fratrukket befordring med 232 dage a 268 km mellem [by1] og [by2] = 62.176 km, i alt 78.658 kr.

Ifølge modtaget foto af bilens km-tæller har bilen kørt 55.820 km. Dato for aflæsning mangler, men det formodes at være foretaget/fotograferet umiddelbart før billedet er sendt til SKAT, dvs. ca. 1. oktober 2017.

Bilen er registreret 1. gang i august 2014 og tilgået klagerens husstand i december 2015. Km-stand ved tilgang til husstanden er ukendt.

Klageren er startet som salgskonsulent hos [virksomhed1] ApS, [by2], den 8. februar 2016. Klagerens arbejdsområde er Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Langeland.

Klageren har fremlagt ansættelseskontrakt den 2. oktober 2017, hvoraf bl.a. fremgår under punktet ”kørsel”: ”Medarbejderen stiller bil til rådighed som skal benyttes til arbejdsrelaterede gøremål, herunder kundebesøg og opsøgende salgsarbejde”.

Ved telefonisk henvendelse til firmaet blev det oplyst, at klageren har benyttet firmabil til det salgsopsøgende arbejde og kun sjældent var på arbejdsgivers adresse i [by2].

SKAT er efterfølgende kommet i besiddelse af den underskrevne ansættelseskontrakt. Det ses under punktet ”kørsel”: ”Arbejdsgiveren stiller bil til rådighed som skal benyttes til arbejdsrelaterede gøremål, herunder kundebesøg og opsøgende salgsarbejde”.

Kontrakten er underskrevet af arbejdsgiver og medarbejder den 8. februar 2016.

Til det administrative arbejde er der kontorplads til rådighed på arbejdsgiverens adresse, ligesom hjemmekontor kan benyttes.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for befordring mellem [by1] og [by2] efter reglerne i ligningslovens § 9 C, da klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft kørsel i det omfang, som han har oplyst.

Klagerens opfattelse

Klageren har til SKATs afgørelse anført:

”Jeg kan ikke forstå denne afgørelse.

Da jeg kørt i min privat bil til nogle af de møder jeg møder jeg har haft for firmaet

Det der er problemet at jeg ikke fik firmabil fra starten.

Og at min arbejdsgiver blev sur da jeg fratrådte ved ham så han mener ikke jeg har kørt i min privat bil.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 9 C, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft udgifter til befordring i det omfang, som han har oplyst. Fradrag for befordringsudgifter med 78.658 kr. kan således ikke godkendes, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Rejseudgifter

Faktiske oplysninger

Klageren har fratrukket rejseudgifter med 22.500 kr.

SKAT har anført, at det er oplyst, at klagerens arbejdsgiver har dækket alle udgifter i forbindelse med rejser til messer m.v.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter på grund af mangelfuld dokumentation og redegørelse. Der er henvist til ligningslovens § 9 A.

Klagerens opfattelse

Klageren har til SKATs afgørelse anført:

”Jeg kan ikke forstå denne afgørelse

Skat skriver til mig at jeg ikke har indsendt dokumentation for dette

Men jeg kan se på mail at skat har læst den mandag den 2. oktober 2017 kl. 16.21...”.

Klageren har fremlagt rejsebekræftelse for en rejse til [Holland] den 10. – 12. maj 2016, Boarding Pass for rejse fra [Holland] til [by3] den 12. maj 2016, registrering til at besøge ”[virksomhed2]” i [Holland], udgift på 800 kr. for parkering i [lufthavnen] den 20. – 27. august 2016, billet fra [...] vedrørende rejse til [Tyskland] den 31. maj 2016 på 2.125 kr. og billet til deltagelse i [...]-messe i [Tyskland] i perioden 30. maj – 3. juni 2016 (20 EUR for en dagsbillet).

Der er tillige fremlagt en oversigt, hvoraf fremgår, at klageren i 2016 havde sommerferie i ugerne 33, 34 og 35, dvs. i perioden 15. august – 4. september 2016.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne eller med de faktiske udgifter.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft fradragsberettigede udgifter på 22.500 kr. til rejser i arbejdsgiverens interesse, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Øvrige lønmodtagerudgifter

Faktiske oplysninger

Klageren har fratrukket øvrige lønmodtagerudgifter med 10.500 kr.

Det fremgår bl.a. af underskrevet ansættelseskontrakt af 8. februar 2016, at:

”...

Arbejdsgiveren stiller telefon og dertilhørende telefonnummer (40 15 12 64) til rådighed. Denne telefon skal benyttes til udelukkende arbejdsrelaterede opgaver, herunder kundekontakt.

...”.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for øvrigt lønmodtagerudgifter på grund af manglende dokumentation, jf. reglerne i skattekontrollovens § 1. Der er henvist til ligningslovens § 9.

Klagerens opfattelse

Klageren har til SKATs afgørelse anført:

”Jeg kan ikke forstå denne afgørelse

Skat skriver til mig at jeg ikke har indsendt dokumentation for dette

Men jeg kan se på mail at skat har læst den mandag den 2. oktober 2017 kl. 16.21...

Min arbejdsgiver ved at jeg brugte min private telefon og pc.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 9, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft fradragsberettigede udgifter (øvrige lønmodtagerudgifter) på 10.500 kr. til telefon og pc, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Renteudgifter

Faktiske oplysninger

Klageren har foretaget fradrag for renteudgifter med 66.230 kr.

Klageren har fremlagt forskellige dokumenter, så som ikke underskrevet frivilligt forlig med [finans1] vedrørende en forfalden gæld pr. 25. juli 2017 på i alt 119.750,57 kr., tilbud af 20. juni 2017 fra [virksomhed3] om en afdragsordning vedrørende gæld til [virksomhed4] AS og [finans2] AG, ikke underskrevet frivilligt forlig fra [virksomhed5] af 6. juli 2017 vedrørende gæld til [finans3] (Luxembourg) S.A., opkrævning fra [virksomhed6] A/S af 13. september 2017 vedrørende abonnement hos [virksomhed7], meddelelse fra EOS af 23. august 2017 til klageren om, at betaling fremover kun kan ske til [virksomhed8] A/S, 3 stk. udaterede kreditoplysninger fra [virksomhed6] A/S, en afviklingsaftale fra [virksomhed9] A/S af 2. maj 2017 til [person1] vedrørende gæld til [finans4] A/S, 3 stk. meddelelser fra [virksomhed9] A/S af 25. august 2017, 10. november 2017 og 1. december 2017 til klageren om betaling af gæld og 2 stk. ikke underskrevne frivillige forlig med [virksomhed6] A/S af 4. maj 2017 og 8. november 2017 om betaling af gæld til [finans5] AS.

Af automatisk indberettede oplysninger for indkomståret 2016 (R 75) fremgår, at klageren har gæld på i alt 987.935 kr., og at en række af gældsposterne er markeret med, at klageren er i restance med betalingen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for renteudgifter med 66.230 kr., idet der ikke er modtaget dokumentation for betaling af renteudgifter af anden gæld.

SKAT har anført, at det af klageren fremlagte materiale udelukkende består af erindringsbreve, opkrævninger og tilbud om frivillige forlig – alt dateret i 2017.

SKAT har henvist til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og ligningslovens § 5, stk. 8.

Klagerens opfattelse

Klageren har til SKATs afgørelse anført:

”Jeg kan ikke forstå denne afgørelse

Skat skriver til mig at jeg har ikke indsendt dokumentation for dette men jeg kan se at skat har læst den mandag den 2. oktober 2017 kl. 16.21...”.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at renter m.v. kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Af ligningslovens § 5, stk. 8, fremgår bl.a., at renteudgifter først kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har haft fradragsberettigede renteudgifter på 66.230 kr. De fremlagte dokumenter er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at beløbet er fradragsberettiget i indkomståret 2016, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Dagpenge

Faktiske oplysninger

Klagerens A-kasse ([A-kasse]) har oprindelig indberettet, at klageren har modtaget 32.974 kr. i arbejdsløshedsdagpenge.

Den 23. juni 2017 indberettes ny oplysningsseddel udvisende 8.266 kr., hvilket beløb fremgår af klagerens årsopgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens dagpenge fra 32.974 kr. til 8.266 kr., således at dagpengene er nedsat med 24.708 kr.

SKAT har til klageren oplyst, at spørgsmål vedrørende indberetning fra hans A-kasse skal rettes hertil.

Klagerens opfattelse

Klageren har til SKATs afgørelse anført:

”Jeg kan ikke forstå denne afgørelse da det er en sag jeg har vundet med [virksomhed10] for manglende løn.”

Landsskatterettens afgørelse

Der er ikke grundlag for at ændre indberetningen fra klagerens A-kasse, hvorfor det lægges til grund, at klageren har modtaget 8.266 kr., således at beløbet er nedsat fra 32.974 kr. til 8.266 kr., eller med 24.708 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.