Kendelse af 18-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-10-2019

Faktiske oplysninger

Klageren var varetægtsfængslet i en periode fra 7. november 2012 og til og med den 6. marts 2014. I den periode fik klageren bevilget hjælp til dækning af boligudgifter i henhold til Lov om aktiv Socialpolitik § 29.

Klageren modtog forinden varetægtsfængslingen sygedagpenge.

Repræsentanten har til SKAT telefonisk oplyst, at udbetalingen af sygedagpenge, stopper fra den første dag af varetægtsfængslingen. Repræsentanten har uddybet, at klageren på dagen for frifindelsen, mistede retten til dagpenge.

Repræsentanten har herefter klaget til Ankestyrelsen, hvorefter [by1] kommune er blevet pålagt at udbetale de sygedagpenge, som klageren oprindeligt havde været berettiget til at få. Efter klagerens løsladelse blev udbetalingen efter sygedagpengelovens § 76 genoptaget med tilbagevirkende kraft fra den 7. november 2012 og indtil den 30. april 2013, således at klageren får tilbagebetalt kr. 55.739,00 kr.

Klageren har dermed både modtaget sygedagpenge og ydelse til dækning af boligudgifter, dvs. dobbeltydelse.

Den 15. maj 2014 krævede [by1] kommune derfor ydelsen på 18.630,00 kr. til dækning af boligudgifter tilbagebetalt, jf. Lov om aktiv Socialpolitik § 94, da udbetalingen af sygedagpenge dækker samme tidsrum og samme formål som bevillingen af ydelsen til dækning af boligudgifter m.v.

Efter forgæves forsøg på inddrivelse, overgav opkrævningsafdelingen sagen til SKAT den 5. august 2015.

I indkomståret 2014 har klageren haft overskydende skat på 7.238,00 kr. Den 2. april 2015 modregnede SKAT de 7.238,00 kr. til delvis betaling af klagerens gæld.

Den 27. april 2016 har repræsentanten henvendt sig til [by1] Kommune og bedt om at få klagerens skatteopgørelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 genoptaget, da SKAT har modregnet 7.238,00 kr. til betaling af klagerens gæld.

Sagen henlå hos [by1] Kommune indtil repræsentanten den 20. april 2017 rykkede for svar til Skatteankestyrelsen, som efterfølgende sender den videre til [by1] Kommune, der besvarede henvendelsen den 8. maj 2017.

Klagerens repræsentant har den 29. juni 2017 henvendt sig til SKAT og bedt om at få klagerens skatteopgørelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 genoptaget.

SKAT sendte forslaget til afgørelse den 6. november 2017, og udsendte den 6. december 2017 afgørelse om, ikke at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015, med henvisning til at betingelserne herfor ikke var opfyldt.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Anmodningen for 2012 er indsendt for sent. Desuden er der ikke for nogle af årene fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring, se efterfølgende begrundelse.

Indkomståret 2012

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, at hvis en skatteyder ønsker at få genoptaget sin skatteansættelse, så skal der senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring.

Fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2012 var den 1. maj 2016. Vi modtog din første henvendelse i april 2017.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, at der er mulighed for at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært, hvis den skattepligtige fremsætter anmodning herom inden 6 måneder efter vedkommende er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Samtidig skal betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 være opfyldt. Det fremgår af § 27 stk. 1 nr. 8 at SKAT kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag eller en selvangiven for høj indkomst.

SKAT har ikke lavet fejl i sagen, og der er derfor ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Indkomståret 2013 – 2015

Vi har gennemgået dine skatteansættelser for indkomstårene 2012 – 2015 vedrørende modtagne ydelser fra [by1] kommune.

Som det fremgår af sagens oplysninger, er det ikke over for SKAT oplyst, at du modtog beløb til dækning af dine boligudgifter i forbindelse med varetægtsfængslingen. Beløbet fremgår ikke af dine årsopgørelser for 2012 og 2013. Du er således ikke blevet beskattet af de 18.630 kr., som du modtog for perioden december 2012 – april 2013.

Vi kan derfor ikke genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2013 – 2015, da der ikke er fremlagt oplysninger, som ikke tidligere er indgået i vores behandling af dine skatteansættelser for disse indkomstår.

At SKAT efterfølgende af [by1] kommune er blevet bedt om at inddrive ovenstående beløb, er ikke udtryk for, at du er beskattet af de beløb du modtog til dækning af boligudgifter. Der er derimod tale om, at SKAT er [by1] kommune behjælpelig med at få pengene tilbagebetalt fra dig.

Tilbagebetalingen er så sket ved, at du ikke få udbetalt de overskydende skatter, som fremgår af årsopgørelsen for de enkelte indkomstår.

En gennemgang af dine årsopgørelser for indkomstårene 2014 – 2016 viser følgende:

2014: Årsopgørelse nr. 1 viser en overskydende skat på 7.238 kr. Beløbet er modregnet i gælden til [by1] kommune.

2015: Årsopgørelse nr. 1 viser en overskydende skat på 19.630 kr. Beløbet er udbetalt til dig.

2016:Årsopgørelse nr. 1 viser en overskydende skat på 12.412 kr. Beløbet er modregnet i gælden til [by1] kommune.

Oplysningerne om modregnede beløb er indhentet fra SKATs inddrivelsesafdeling. Hvis der er fejl i disse, skal du henvende dig til Restanceafdelingen.

Du oplyser, at advokaten hos [Forening1] anbefaler at sagen ankes if. lov om aktiv socialpolitik. En sådan anke skal ikke sendes til Skatteankestyrelsen, men derimod indsendes gennem [by1] kommune til rette klageinstans.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015.

Som begrundelse for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

”(...)

Hermed ankes [by1] Kommune og Skats afgørelse om beskatning af det beløb min søn fik udbetalt i flg. loven om aktiv socialpolitik under sin uberettige varetægtsfængsling (justitsmord) fra d. 07.12.2012 -14.03.2014. (Det skal nævnes, at [by1] ikke ville udbetale noget i forbindelsen med fængslingen, men at de ændrede indstilling efter at de havde talt med Kriminalforsorgens sagsbehandlere).

I er tidligere blevet orientaret af undertegnede, at [by1] Kommune absolut intet ville gøre efter min søns pure frifindelse i Vestre Landsret. [Fagforening1]s begrundelse var, at min søn ikke kun få syge/dagpenge, fordi han ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 26 uger, men dette kan man jo ikke når man er indespærret i 485 dage. Dette ville i desværre ikke behandle pga. for sent ankning. I flg. mine oplysninger ligger sagen p.t. hos Folketingets Ombudsmand, hvilket I har afslået.

Årsagen til denne nye henvendelse er en afgørelse af jer/Anlestyrelse, da I ikke giver [by1] Kommune ret i en del af afvisningen. I siger, at [person1] skal have udbetalt restbeløbet af sin godkendte flexjobafprøvning fra før sin fængsling. D.v.s, at det udbetales sygedagpenge fra d. 07.11.2012 til 01.04.2013. [by1] Kommune vælger herefter at udbetale beløbet med tilbagevirkende kraft og siger herefter at man ikke kan få dobbeltydelse - altså både sygedagpenge og fra loven om aktiv socialpolitik.

I flg. oplysninger fra sagbehandlere i Kriminalforsorgen og en advodkat fra [Forening1] i [by2] er beløbet under fængslingen et skattefri beløb i flg. loven om aktiv socialpolitik

Skat har ikke ville forholde sig til problematikken og [by1] Kommune har slet ikke ville svare på vores henvendelse før Skat kiggede på sagen. Derfor sker henvendelsen først til jer nu.

(...)”

Klagerens repræsentant har i relation til spørgsmålet om genoptagelse, overfor SKAT, yderligere anført følgende:

”(...)

Det er ikke rimeligt, at I afslår behandling af min søns skattesag, da det er en offentlig myndighed v/[by1] Kommune, der er skyld i at jeres tidsfrist er overskrevet.

[by1] Kommune har helt bevidst ikke behandlet sagen i over et år pga., at min søn har gået til medierne (avis og TV) og Folketingetes Ombudsmand om sit justitsmord og [by1]s Kommunes behandling af ham efter sin pure frifindelse.

(...)”

Klagerens repræsentant uddyber i en senere henvendelse begrundelsen med følgende:

”(...)

M.h.t. jers tidsfrist for anken har jeg flg. indvendinger:

- at [by1] Kommune har "syltet" sagen i næsten 2 år - selv med 2 rykkere for svar

- At [by1] Kommune tilbageskriver syge/dagpenge udbetalt i 2014 til 07.11.2012 - 30.04.2013. (Dagpengene udbetales kun fordi [by1] Kommune taber sagen i Ankestyrelsen.

I skrivelsen fra [by1] Kommune d. 08.05.2017 skriver [by1] Kommune til min søn og mig, at i flg. lov Lov om Aktiv Socialpolitik § 94 skal stilles der krav om tilbagebetaling af 18.630,00 kr.

(Brev herom skulle i flg. [by1] Kommune være sendt d. 15.04.2014, men dette har jeg desværre ikke et kopi af). [by1] Kommune skriver endvidere, at årsopgørelsen for 2016 skulle [person1] modtage 7.238,00 kr, men at dette ikke bliver udbetalt pga. kravet om 18.630,00 kr. I jeres brev har i gennemgået årsopgørelser fra 2012 - 2015, men måske kan svaret ses i årsopgørelse fra 2016.

Beløbet er for lille til at søge om advokathjælp, så derfor har jeg søgt om gratis resthjælp hos [Forening1], [adresse1], [by2] Deres advokat anbefaler sagen ankes i flg. lov om aktiv socialpolitik (bl.a. vist nok § 81.

(...)”

Der har været udsendt sagsfremstilling. Klagerens repræsentant har den 10. juli 2019 indsendt følgende bemærkninger:

”[by1] Kommune har fulgt reglerne, da de stoppede udbetaling af [person1]s dagpenge under hans varetægtsfængsling. Det skal de ifølge lovgivningen på området. Dette er dermed ikke vores anke.

Vores anke skal findes i, at [by1] Kommune udbetaler dagpengene med tilbagevirkende kraft fra den 07.11.2012. Dette er ulovligt, da dagpengene i stedet skulle have været udbetalt fra den 14.03.2014. Dette burde være sket umiddelbart efter [person1]s pure frifindelse den 14.03.2014. Dermed havde der ikke været dobbelt udbetaling af dagpenge samt boligydelsen.

Boligydelsen (som [by1] Kommune i første omgang ikke ville udbetale) under varetægtsfængsling er skattefri og gives som en hjælp, for at den indsatte ikke skal miste deres bolig under varetægtsfængsling.

Desuden valgte [by1] Kommune, helt ulovligt, at stoppe [person1]s forsættelse af det afklaringsforløb til flexjob, som han havde påbegyndt inden hans uretmæssige anholdelse og varetægtsfængsling den 07.11.2012. Ved [person1]s løsladelse den 14.03.2014 nægtede [by1] Kommune, altså at genoptage hans afklaringsforløb, samt at udbetale dagpenge.

Begrundelsen var, at han ikke havde haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 26 uger. Hvilket selvsagt ikke er muligt, eftersom han har været varetægtsfængslet i 485 dage/69 uger. En fuldstændig ubegrundet varetægtsfængsling, som [person1] også blev pure frifundet fra.

De 55.730 kroner er kun fremkommet ved, at [by1] Kommune tabte sagen i Ankestyrelsen.

Vi vil gerne have, at sagen bliver behandlet i Landsskatteretten i [by3].”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Efter forvaltningslovens § 7, stk. 2 har en myndighed, som modtager en skriftlig henvendelse, der ikke vedrører deres sagsområde, en videresendelsesforpligtelse til så vidt muligt, at sende henvendelsen videre til rette myndighed. Forpligtelsen indebærer, at fristen normalt må anses for overholdt, selvom borgeren henvender sig til en forkert myndighed, jf. bl.a. U.1996.803 H og FOB.1999.341.

Landsskatteretten finder, at uanset at klagerens brev af 27. april 2016 var adresseret til [by1] Kommune, burde denne henvendelse være videresendt til rette myndighed, som i dette tilfælde er skatteforvaltningen. Landsskatteretten har i denne forbindelse henset til henvendelsens formulering, ordlyd og efterfølgende korrespondance. Landsskatteretten finder derfor, at klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 anses for modtaget den 27. april 2016 og er derfor indgivet inden udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Landsskatteretten ændrer således indkomståret 2012 fra at være en anmodning om ekstraordinær genoptagelse til at være en anmodning om ordinær genoptagelse.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at ordinær genoptagelse af skatteansættelsen kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter, og en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der taler for en ændring eller kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Klageren har ikke et ubetinget krav på genoptagelse, således at realitetsbehandling altid skal finde sted. Dette forhold følger af selvangivelsespligten, der indebærer, at klageren selv har et ansvar for, at grundlaget for skatteansættelsen er rigtigt. Dette ansvar afspejles således i bestemmelsen, idet klageren alene har en betinget ret til genoptagelse.

Klageren skal yderligere dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

I den konkrete sag er klageren ikke blevet beskattet af de 18.630 kr., som han har modtaget til dækning af sine boligudgifter i forbindelse med varetægtsfængslingen.

Efter klagerens løsladelse blev udbetalingen efter sygedagpengelovens § 76 genoptaget med tilbagevirkende kraft fra den 7. november 2012 og indtil den 30. april 2013, således at klageren fik tilbagebetalt kr. 55.739,00 kr. Klageren modtog således to ydelser, hvoraf ydelsen til dækning af boligudgifter i medfør af jf. Lov om aktiv Socialpolitik § 94 skal betales tilbage, da udbetalingen af sygedagpenge dækker samme tidsrum og samme formål.

At SKAT efterfølgende inddriver ovenstående beløb, er ikke udtryk for, at klageren er blevet beskattet af beløbet til dækning af boligudgifter. Der er derimod tale om, at SKAT er den institution der generelt hjælper med inddrivelse af gæld. Tilbagebetalingen er herefter sket ved, at klageren ikke har fået udbetalt sine overskydende skatter, da SKAT har kompetence til at modregne disse beløb i eventuel skyldig gæld.

Det er derfor Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig art, der kan begrunde en ændring af den foretagne ansættelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015.

Der er således ikke grundlag for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det bemærkes, at der alene er taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015. Der er således ikke taget stilling til sagens materielle indhold, dvs. om der er grundlag for ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.