Kendelse af 24-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2021

Faktiske oplysninger

Denne klagesag vedrører klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2013 og 2014, mens klagesagen vedrørende momstilsvar for 1. og 2. halvår 2013 og 2014 behandles under sagsnr.: [...].

Klageren har ifølge oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), drevet en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1] siden 1. august 1995. Virksomheden har været navngivet [virksomhed1] v/[person1] siden 1. maj 2008 og branchekoden har siden opstarten været 855300 Køreskoler.

Det fremgår af virksomhedens oprindelige skatteregnskaber og det som klageren har selvangivet, at virksomheden i indkomstårene 2013 og 2014 havde en nettoomsætning på henholdsvis 561.993 kr. og 456.720 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et nettoresultat på 169.130 kr. efter renter på 245 kr. for indkomståret 2013 og et nettoresultat efter renter på 0 kr. på 160.060 kr. i indkomståret 2014.

Foruden ovenstående virksomhed var klageren den 12. september 2014 med til at stifte selskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2] og branchekode 855300 Køreskoler.

SKAT (herefter Skattestyrelsen) har modtaget oplysninger om, at klageren den 2. oktober 2013 har købt 70.000 EUR svarende til 525.000 kr., og den 26. juni 2014 har købt 13.235 EUR svarende til 100.000 kr. hos [finans1] A/S.

På baggrund af disse oplysninger har Skattestyrelsen bedt klageren indsende en redegørelse og dokumentation for købene, samt regnskabsmateriale og kontoudskrifter fra banken.

Klageren har forklaret at valutakøbene skulle anvendes til investeringer i Tyrkiet, og at pengene blev finansieret via opsparede midler og penge modtaget som gave i forbindelse med klagerens datters bryllup i 2009. Klageren har ikke indsendt dokumentation herfor.

Skattestyrelsen har modtaget regnskabsmateriale og kontoudskrifter fra banken henholdsvis 26. juni 2017 og fra klageren den 4. september 2017.

Ved gennemgang af disse kontoudtog har Skattestyrelsen konstateret, indsætninger på klagerens bankkonto, som efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunne afstemmes med klagerens bilagsmateriale og regnskab.

De konkrete indsætninger på klagerens bankkonto i [finans2] bank 0119 312 523, herefter benævnt konto 1, udgjorde jf. bilag 1 og bilag 2 til Skattestyrelsens afgørelse i indkomståret 2013 i alt 41 indsætninger med et samlet beløb på 896.431,27 kr. De 10 af indsætningerne er kontante indbetalinger med beløb mellem 4.970 kr. og 40.000 kr. og et samlet beløb på 209.970 kr. Ti indsætninger på i alt 79.950 kr. har angivelser af navne på enkeltpersoner, og 13 indsætninger på i alt 478.390,57 kr. har angivelser af forskellige navne på kommuner. Herudover er der 2 indsætninger med posteringsteksten ”kørekort” på henholdsvis 2.000 kr. og 2.400 kr. og 6 øvrige indsætninger mellem 4.900 kr. og 47.445,70 kr. på i alt 119.720,70kr.

På klagerens konto [...94] i [finans2] bank, herefter benævnt konto 2, har der i indkomståret 2013 været 7 kontante indsætninger på i alt 190.000 kr. med beløb på mellem 10.000 kr. og 50.000 kr.

På konto 1 har der i indkomståret 2014 været i alt 56 indsætninger med et samlet beløb på 678.576,49 kr. Der har været 29 indsætninger på i alt 85.550 kr. med angivelse af enkeltpersoner, og størstedelen af disse har ligeledes angivelsen af ”kørekort”, ”køretimer”, ”køreprøve” eller lignende. Herudover er der 12 indsætninger med angivelser af forskellige navne på kommuner med et samlet beløb på 398.526,49 kr., 4 indsætninger via pengeautomater på i alt 64.400 kr., 3 kontante indsætninger på sammenlagt 29.500 kr., samt en enkelt indsætning på 4.000 kr. med betegnelsen ”faktura”. De resterede 7 indsætninger har en samlet værdi på 96.600 kr.

I perioden fra den 1. januar 2014 til 31. august 2014 har der på konto 2 været i alt 26 indsætninger med et samlet beløb på 391.600 kr. De 10 indsætninger er kontante indsætninger på mellem 5.000 kr. og 80.000 kr. med et samlet beløb på 324.100 kr. Der er 13 indsætninger på i alt 66.000 kr. med henvisning til navne på enkeltpersoner og 2 indsætninger via pengeautomater på henholdsvis 1.000 kr. og 11.500 kr. Herudover er der en tilbagebetaling på – 1.000 kr.

Skattestyrelsen opgør indsætningerne og det yderligere overskud således:

For indkomståret 2014 medtager Skattestyrelsen alene indsætninger på konto 2 i perioden 1. januar 2014 – 31. august 2014, da Skattestyrelsen har lagt klagerens oplysninger om, at kontoen ligeledes er brugt i forbindelse med [virksomhed2] ApS, som er startet den 12. september 2014 til grund.

Skattestyrelsen tager udgangspunkt i de oprindelige regnskaber for indkomstårene 2013 og 2014 og baseret på den selvangivne omsætning på henholdsvis 561.993 kr. og 456.720 kr. ekskl. moms, beregner Skattestyrelsen ovenstående omsætning inklusive moms på henholdsvis 702.491 kr. for indkomståret 2013 og 570.900 kr. for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen forhøjer klagerens omsætning for indkomståret 2013 med differencen på 383.940 kr. inklusive moms samt det vekslede beløb på 525.000 kr., hvilket giver i alt 908.940 kr. inklusive moms.

Heraf beregnet Skattestyrelsen moms med 181.788 kr. og forhøjer på denne baggrund klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2013 med i alt 727.152 kr.

For indkomståret 2014 forhøjer Skattestyrelsen den samlede omsætning med 499.277 kr. med tillæg af det vekslede beløb på 100.000 kr., hvilket giver en forhøjet omsætning på i alt 599.277 kr. Heraf beregner Skattestyrelsen moms på 119.855 kr., og forhøjer herefter klagerens samlede overskud for indkomståret 2014 med 479.422 kr.

Skattestyrelsen behandler ikke spørgsmålet om fradrag for yderligere driftsomkostninger i forhold til det selvangivne for indkomstårene 2013 og driftsomkostninger og det selvangivne fradrag, som det er beregnet i det oprindelige regnskab, fastholdes således for både indkomståret 2013 og 2014.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 12. januar 2018.

Skattestyrelsen modtog ikke yderligere bemærkninger, og sender afgørelsen den 14. februar 2018.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt:

Nyt udarbejdet skatteregnskab for indkomstårene 2013 og 2014, samt et ledelsesbrev for årsregnskaberne 2013 og 2014.

Det fremgår af de indsendte skatteregnskaber at overskuddet for indkomståret 2013 i den nye resultatopgørelse er opgjort til 304.820 kr. efter fradrag for finansielle udgifter med 7.253 kr. og for indkomståret 2014 er overskuddet opgjort til 217.335 kr. efter fradrag for finansielle udgifter på 6.962 kr. Nettoomsætningen er for indkomståret 2013 opgjort til 1.006.353 kr. og for indkomståret 2014 er nettoomsætningen opgjort til 994.913 kr.

Resultatopgørelsen for indkomstårene 2013 og 2014:

Det fremgår af ledelsesbrevet for det korrigerede årsregnskab for indkomstårene 2013 og 2014, at revisoren ikke i regnskabet har medtaget 3 indsættelser på henholdsvis 55.000 kr., 70.000 kr. og 80.000 kr., som er indsat på klagerens konto i indkomståret 2014. Revisoren begrunder dette med, at der er tale om lånte likvider fra datterens bryllupspenge.

Skattestyrelsen medtager disse beløb i deres beregning af omsætningen i virksomheden med den begrundelse, at der ikke er dokumentation for klagerens påstand.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst med 727.152 kr. for indkomståret 2013 og med 479.422 kr. for indkomståret 2014.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskatteloven § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Indtægter ved selvstændig virksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3.

Du har oplyst, at valutakøbet er finansieret af opsparede midler og penge fra din datters bryllup.

Du har indsendt en opgørelse af dine faste udgifter for 2013 og 2014 disse er angivet til 83.120 kr. pr. år. Der er ikke plads i dit privatforbrug (bilag 1) til at opspare større beløb, ej heller betale alle dine faste udgifter og rejser. Valutakøbet anses for at være foretaget kontant, da der ikke er hævet tilsvarende beløb på dine konti.

Det er SKATs vurdering, at indsætningerne på 209.970 kr., som du har oplyst er din datters bryllupsgave, skal beskattes hos dig.

Det er ligeledes SKATs vurdering, at valutakøbene på 525.000 kr. i 2013 og på 100.000 kr. i 2014, skal beskattes som yderligere omsætning, da du ikke har dokumenteret, hvorledes finansieringen er sket.

Det fremgår blandt andet af Højesterets dom SKM2008.905.HR og Byrets dom SKM2013.274.BR, at du har bevisbyrden for, at de pågældende kontantbeløb og indsætninger stammer fra allerede beskattede midler. Denne bevisbyrde har du ikke løftet.

Dit overskud af virksomhed forhøjes med de indsætninger på dine konti, som ikke kan indeholdes i din virksomheds omsætning og forhøjes med dine kontante valutakøb.

Dit overskud af virksomhed for indkomståret 2013 forhøjes med 383.940 kr. + 525.000 kr. = 908.940 kr. heraf udgør momsen 181.788 kr. i alt 727.152 kr.

Dit overskud af virksomhed for indkomståret 2014 forhøjes med 499.277 kr. + 100.000 kr. = 599.277 kr. heraf udgør momsen 119.855 kr. 479.422 kr.

Fristen for ændring af din ansættelse er den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb jævnfør skatteforvaltningsloven § 26. Efter § 27 stk. 1 nr. 5 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat dog foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er SKATs vurdering, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at indtægtsføre de modtagne beløb.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er indsendt nyt regnskab for 2013 og 2014 til Skatteankestyrelsen. Det er ikke muligt at afstemme regnskabet med de nye oplysninger hverken indtægter eller udgifter, eller ud fra de i oplysninger SKAT har været i besiddelse af, ligeledes er det ikke muligt at afstemme momsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at nettoresultatet for indkomståret 2013 efter renter og fradrag og finansielle udgifter, skal fastsættes til 304.820 kr. og for indkomståret 2014 skal fastsættes til 217.335 kr.

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Nærværende klage vedrører følgende:

Til støtte for nærværende klage vedhæftes skatteregnskab udarbejdet af regnskab og bogføring ApS for 2013 og 2014. Det bemærkes, at den tidligere revisor ikke havde foretaget afstemning. Nærværende/vedhæftede regnskab er udarbejdet på baggrund af kontoudtog og bilag, og afstemninger foretaget.

Skat har i forbindelse med sin opgørelse medtaget samtlige indbetalinger på klagers konto, men skat har ikke afregnet/fratrukket skatteyderens afregning til de øvrige kørelærere. Situationen har været således, at skatteyderen, som har drevet køreskolen, har modtaget betalinger for samtlige elever, men skatteyderen har efterfølgende afregnet køretimebetaling overfor de kørelærere, der har arbejdet for køreskolen. Disse afregninger er der taget højde for i det vedhæftede skatteregnskab for 2013 og 2014, idet disse betalinger er fragået som betaling for fremmed arbejde.

På baggrund af de vedhæftede udarbejdede skatteregnskaber for de to år, begærer jeg på klagers vegne, at skatteyderens indkomst for 2013 fastsættes til 355.178 kr. (før afskrivninger)og til kr. 312.073 (efter afskrivninger). Resultatet efter fratræk af renteudgifter begæres fastsat til kr. 304.820.

Tilsvarende begæres resultatet for indkomståret 2014 fastsat til 217.335 kr. efter afskrivninger og finansielle udgifter.

På baggrund af ovenstående anmodes tillige om, at momstilsvaret fastsættes som opgjort af revisor for 2013 som 2014 til i alt 169.971 (her af 68.629 for 2013).

Der er med ovenstående ikke sket indtægtsførelse af beløb hidrørende fra datterens bryllupsgave, i det skatteyder principalt gør gældende, at beløbet ikke skal beskattes, og subsidiært gør gældende, at beløbet skal belægges med gaveafgift.

Den påklagede afgørelse er vedhæftet nærværende klage.

Venligst skal jeg anmode om mundtlig forhandling med skatteankestyrelsens repræsentant forud for at afgørelse træffes.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er repræsentanten under et telefonmøde kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Repræsentanten startede med at fremhæve at den afgørende forskel mellem SKATs afgørelse og ”det nye” regnskab udarbejdet af revisoren er, at SKAT ikke i deres beregning har medtaget den betaling der er sket til andre kørelærer.

Det har ifølge repræsentanten foregået på den måde at klageren ikke har haft mulighed for at tilbyde køretimer vedrørende bus og lastbil og derfor har han blot fået indbetalingen fra eleverne vedrørende disse, men har så fået bistand fra andre køreskoler når der skulle afholdes køretimer. Klageren har selv afholdt en del af teoritimerne vedrørende bus og lastbil. Andre køreskoler har derfor fungeret som underleverandører og repræsentanten nævner i den forbindelse [virksomhed3] køreskole som den primære samarbejdspartner.

Repræsentanten forklarede videre at køreundervisning i forbindelse med bus og lastbil er fritaget for moms, hvorfor disse poster i regnskabet udarbejdet af revisoren ikke er beregnet med moms.

Det blev aftalt at repræsentanten ville indsende de underliggende bilag som det nye regnskab er udarbejdet på baggrund af, samt eventuelt yderligere materiale som kan understøtte det indsendte regnskab og de enkelte poster, herunder eventuelle aftaler med de andre køreskoler og kørelærer.

(...)”

Repræsentanten har yderligere udtalt følgende:

”(...)

Sagsbehandleren kontaktede repræsentanten med henblik på at oplyse denne om, at SKAT i deres afgørelse ikke har taget stilling til fradrag hverken vedrørende skatteansættelsen eller momstilsvaret og som klageinstans kan vi ikke behandle punkter som SKAT ikke tidligere har behandlet som første instans.

Sagsbehandleren vejledte herefter repræsentanten om, at han på denne baggrund er nødt til at bede Skattestyrelsen om genoptagelse af fradraget, hvis dette ønskes behandlet og ændret.

Repræsentanten var ikke enig i at skatteansættelsen kunne behandles uafhængigt af fradraget og mente således at begge dele burde behandles samlet. Repræsentanten spurgte videre om skattesagen i så fald ville sættes i bero hos skatteankestyrelsen og afvente afgørelsen vedrørende fradrag fra Skattestyrelsen. Dette besvarede sagsbehandleren benægtende.

Repræsentanten blev endvidere informeret om, at Skattestyrelsen ikke kan behandle en anmodning om genoptagelse af fradraget, så længe der verserer en klage vedrørende dette punkt hos Skatteankestyrelsen. Sagsbehandleren oplyste at repræsentanten derfor kan afvente afgørelsen i denne sag eller vælge at trække klagen for så vidt angår fradraget.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Dette følger af fast praksis og kan udledes af SKM 2011.208 H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR. Det påhviler således efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort i SKM 2008.905.HR.

Det fremgår af nærværende sag, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke kan afstemmes med den indtægtsførte omsætning i klagerens virksomhed.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af klagerens bankkonti konstateret samlede indsætninger på i alt 1.086.431 kr. for indkomståret 2013 og 1.070.177 kr. for indkomståret 2014.

Det fremgår af de indhentede bankkontoudtog, at der i begge indkomstår er et stort antal indsætninger med angivelse af navne på enkeltpersoner, og mange af disse har henvisning som ”kørekort”, ”køretimer” og ”køreprøve”. Herudover er der i alt i de to indkomstår 25 indsætninger med navne på kommuner med et samlet beløb på i alt 876.917 kr. samt adskillige enkeltstående, store, kontante indsætninger på op til 50.000 kr. Henset hertil, samt til omfanget af de konkrete indsætninger finder Landsskatteretten, at indsætningerne rettelig skal anses for omsætning i klagerens virksomhed.

Klagerens repræsentant har i klagen gjort gældende at 3 større indsætninger på klagerens konto 2 i [finans2] i indkomståret 2014 på henholdsvis 55.000 kr., 70.000 kr. og 80.000 kr. eller i alt 205.000 kr., som Skattestyrelsen har medtaget i deres opgørelse, er lånte likvider fra datterens bryllupspenge og derfor ikke skal medregnes i klagerens omsætning.

Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og intet materiale er blevet indsendt til støtte herfor, hvorfor Landsskatteretten ikke finder, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, sin påstand.

Der er ved vurderingen heraf lagt vægt på at låneforholdet ikke er dokumenteret ved et underskrevet og dateret lånedokument, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår og afdrag- og rentebetaling og at pengestrømmen fra långiver til klageren ikke kan følges.

Retten finder derfor, at Skattestyrelsen med rette har anset ovenstående indsætninger på i alt 205.000 kr. for at vedrøre omsætning i klagerens virksomhed og dermed som erhvervsmæssig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Som beskrevet ovenfor har Skattestyrelsen beregnet den samlede omsætning i klagerens virksomhed til 1.086.431 kr. inklusive moms for indkomståret 2013 og 1.070.177 kr. inklusive moms for indkomståret 2014.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har anset bankindsætningerne på klagerens 2 konti for yderligere omsætning i klagerens virksomhed. Ved vurderingen heraf har retten lagt vægt på at klageren foruden de korrigerede årsregnskaber ikke har indsendt yderligere dokumentation for disse indsætninger og det er således ikke muligt at følge pengestrømmen.

Efter fradrag for salgsmoms udgør indsætningerne på klagerens konti som beregnet af Skattestyrelsen i indkomståret 2013 i alt 869.145 kr. og i indkomståret 2014 udgør de i alt 856.142.

Den selvangivne omsætning i virksomheden eksklusive moms for indkomstårene 2013 og 2014 udgør ifølge det oprindelige regnskab henholdsvis 561.993 kr. og 456.720 kr.

På baggrund af ovenstående anses differencen på i alt 307.152 kr. eksklusive moms for indkomståret 2013 og på 399.422 kr. eksklusive moms for indkomståret 2014 for yderligere omsætning i klagerens virksomhed.

Køb af Euro

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om, at klageren den 2. oktober 2013 har købt 70.000 EUR og den 26. juni 2014 har købt 13.235 EUR, hvilket svarer til henholdsvis 525.000 DKK og 100.000 DKK.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst at valutakøbene blev finansieret af opsparede midler og penge modtaget som gaver i forbindelse med datterens bryllup i 2009. Klageren har ydermere oplyst at valutakøbene skulle anvendes til investeringer i Tyrkiet, og at dette skulle foretages af klagerens svoger, men at dette endnu ikke var sket på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse vurderet at valutakøbene på i alt 625.000 kr. med fradrag af salgsmoms på 125.000 kr., det vil sige i alt 500.000 kr. skal beskattes som yderligere omsætning i klagerens virksomhed.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens udøvede skøn over, at valutakøbene er skattepligtig indkomst for klageren. Retten har herved lagt vægt på, at valutakøbene er sket kontant, uden der er hævet tilsvarende beløb på klagerens konti, og der ikke er indsendt dokumentation, som gør det muligt at følge pengestrømmen. Klageren har forklaret, at pengene stammer fra datterens bryllup i 2009. Denne forklaring er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og intet materiale er blevet indsendt til støtte herfor.

Den samlede forhøjelse af klagerens overskud i virksomheden udgør herefter i alt 727.152 kr. (307.152 kr. + 420.000 kr.) eksklusive moms for indkomståret 2013 og i alt 479.422 kr. (399.422 kr. + 80.000 kr.) eksklusive moms for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen indsendt et nyt regnskab for indkomstårene

2013 og 2014. Ifølge disse regnskaber har klageren i indkomståret 2013 haft en omsætning på i alt

1.006.353 kr. eksklusive moms og på 994.913 kr. eksklusive moms i indkomståret 2014. Forskellen fra det oprindelige regnskab vedrørende omsætningen udgør således for indkomståret 2013 en forhøjelse på 444.360 kr. og for indkomståret 2014 en forhøjelse på 538.193 kr.

Retten anser de nye regnskaber for at være en ny påstand vedrørende omsætningen, som beløbsmæssigt ligger tæt på Skattestyrelsens beregning af omsætningen. På baggrund heraf og idet klageren ikke har indsendt yderligere dokumentation, finder Landsskatteretten, at Skattestyrelsen med rette har anset bankindsætninger og køb af euro på i alt 727.152 kr. for indkomståret 2013 og 479.422 kr. for indkomståret 2014 for at vedrøre omsætning i klagerens virksomhed og dermed som erhvervsmæssig indkomst for klageren, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Driftsomkostninger

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, at Landsskatteretten afgør klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Klagerens repræsentant har ved fremsættelse af det nye regnskab, påstået yderligere fradrag for driftsomkostninger i virksomheden med 301.682 kr. for indkomståret 2013 og med 473.956 kr. for indkomståret 2014. Denne påstand blev ikke gjort gældende under sagens behandling ved Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse ikke taget stilling til det foretagne fradrag for driftsomkostninger. Spørgsmålet om driftsomkostninger kan derfor ikke behandles af Landsskatteretten, idet det ligger uden for rettens kompetenceområde jf. skatteforvaltningslovens § 11.

På tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse ses der ikke at være fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af driftsomkostningerne for indkomstårene 2013 og 2014.

På baggrund af ovenstående afviser Landsskatteretten at behandle anmodningen om yderligere fradrag for driftsomkostninger.

Klageren henvises til at søge genoptagelse hos Skattestyrelsen vedrørende dette punkt.

Klageren har i det nye skatteregnskab anmodet om fradrag for renteudgifter med 7.253 kr. for 2013 og 6.962 kr. for 2014. Retten fremhæver i den forbindelse, at beløbet er fratrukket på årsopgørelsen under ”renteudgifter bank” felt 481.

Ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2013

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Skattestyrelsen kan derfor genoptage ansættelsen for indkomståret 2013, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har påvist en lang række indsætninger på klagerens bankkonto. Klageren har ikke dokumenteret, at bankindsætningerne er skattefrie eller foretaget med allerede beskattede midler, hvilket påhviler klageren, jf. praksis herfor i SKM2008.905.H.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. og 2. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Retten finder, at klageren må anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet de beløb, som er indgået på klagerens bankkonto, jf. praksis i bl.a. SKM2019.439.BR. Endvidere finder retten, at fristen på seks måneder for ekstraordinær ansættelse er overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Retten henviser til, at fristen på seks måneder regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog kontoudtog fra banken, den 4. september 2017. Skattestyrelsens forslag til ændring af indkomsten er dateret den 12. januar 2018, og ligger derfor indenfor fristen, ligesom 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. er overholdt, idet afgørelsen er dateret den 14. februar 2018.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse.