Kendelse af 16-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 13-02-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS er stiftet den 19. juli 2011, og har til formål at drive restaurationsvirksomhed i [virksomhed2]. Selskabet er registreret med branchekode 562900 ”Anden restaurationsvirksomhed”, og har i de omhandlende år haft 5-9 medarbejdere ifølge CVR-registeret.

Det fremgår af de offentliggjort årsregnskaber for 2015 og 2016, at selskabet i gennemsnit har haft henholdsvis 4 og 5 ansatte.

Selskabet er i indkomståret 2015 sambeskattet med moderselskabet [virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...1] og i indkomståret 2016 sambeskattet med moderselskabet [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2].

Selskabet har ifølge årsregnskaberne for 2015 og 2016 følgende nøgletal:

Selskabet har selvangivet skattepligtig indkomst med henholdsvis 1.337.936 kr. og 734.496 kr. i årene 2015 og 2016.

Selskabet har i bogføringen fratrukket driftsudgifter og moms vedrørende nogle fakturaer, hvoraf det fremgår, at leverandørerne har foretaget rengøring af selskabets lokaler og udlejet personale. Der er bogført følgende:

Skat Moms

2015:

Konto 3112 Leje af medarbejdere 687.896 kr. 171.974 kr.

Konto 3922Rengøringsselskab136.836 kr. 34.209 kr.

2016:

Konto 3112 Leje af medarbejdere 424.970 kr. 106.243 kr.

Konto 3922Rengøringsselskab 64.900 kr. 16.225 kr.

Der er tale om følgende nedenstående leverandører:

[virksomhed5] I/S, CVR-nr.: [...3]

Virksomheden er startet den 2. januar 2013 og er registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Virksomheden har haft ansatte fra 1 – 19 medarbejdere.

[virksomhed5] I/S har fremsendt følgende fire fakturaer i 2015 og fire i 2016 til selskabet:

Der er anført et samlet beløb på fakturaerne, som ikke er specificeret i antal timer, antal personer eller lignende på nær fakturaen af 1. december 2014, hvoraf det fremgår, at der er betalt for 200 timer a 110 kr. Dog fremgår betalingsbetingelserne ikke af denne faktura, ligesom konto nr. ikke er anført. Øvrige fakturaer fra denne underleverandører er betalt kontant, selvom det fremgår af samarbejdsaftalen, at betalingsbetingelserne er 8 dage fra fakturadato. SKAT har oplyst, at virksomheden har været udtaget til kontrol, hvor SKAT i den forbindelse har konstateret, at [virksomhed5] I/S gør brug af underleverandører, som er registreret med udenlandske ejere, hvor flere af virksomhederne ikke har overholdt deres pligter over for det offentlige vedrørende angivelser og registreringer.

[virksomhed6] ApS, CVR-nr.: [...4]

[virksomhed6] ApS blev stiftet den 10. oktober 2014 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 26. oktober 2016. Branchekoden er anført som 999999 ”Uoplyst”. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at selskabets formål er at drive virksomhed med kombinerede serviceydelser. Selskabets stifter er indrejst i Danmark den 13. august 2014 og udrejst den 15. marts 2015, og står opført som boende i udlandet. Det fremgår dog, at stifteren tidligere har haft adresse på [adresse1] i [by1].

Der er på faktura nr. 130 af 10. januar 2015 anført [virksomhed6] ApS og ikke [virksomhed6] ApS. [virksomhed6] ApS har udstedt en faktura på 60.888 kr. ekskl. moms og 15.222 kr. i moms for personaleudlejning ultimo december 2014 og primo januar 2015. Fakturaen er uspecificeret med angivelse af et samlet beløb. SKAT har oplyst, at [virksomhed6] ApS ikke er registreret for momspligt eller som arbejdsgiver.

[virksomhed7] ApS, CVR-nr.: [...5]

Selskabet er stiftet den 15. december 2014 og er opløst efter konkurs den 13. februar 2018. Konkursdekretet blev afsagt den 7. april 2017. [virksomhed7] ApS er registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibranche 522920 ”Speditører”. Formålet med selskabet er udøvelse af transportvirksomhed, udlejning af mandskab og enhver anden aktivitet, som der efter direktionens skøn er beslægtet med dette.

[virksomhed7] ApS har fremsendt følgende fire fakturaer i 2015 til selskabet:

Der er anført et samlet beløb på alle fakturaerne med undtagelse af faktura af 31. maj 2015, som er opdelt på to beløb, hvor der ud fra begge beløb er anført ”Leje af personale april/maj 2015. Der er aflagt regnskab for perioden: 15.12.2014 - 31.12.2015, hvor der fremgår 0 kr. i resultat af ordinær primær drift. SKAT har tidligere udtaget [virksomhed7] ApS til kontrol og har oplyst, at det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet. Leverandøren har ikke angivet eller betalt moms, ligesom leverandører ikke har været registreret med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

[virksomhed8], CVR-nr.: [...6]

[virksomhed8] startede den 1. juli 2014 og ophørte den 25. oktober 2016. Virksomheden var registreret med branchekode 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser” og bibranche med kode 451110 ”Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser”. Virksomhedens ansvarlige deltager er bosiddende i Rumænien.

Der er fratrukket udgifter på fakturanr. 94 af 22. april 2015 for mandskabsudlejning på 53.880 kr. ekskl. moms og 13.470 kr. i moms. Fakturaen er uspecificeret med angivelse af et samlet beløb. SKAT har tidligere udtaget [virksomhed8] til kontrol og har konstateret, at SKAT ikke kunne komme i kontakt med virksomhed på den opgivne adresse. SKAT har oplyst, at pengene, der er gået ind på [virksomhed8] bankkonto, blev overført til et vekselbureau.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr.: [...7]

Selskabet er stiftet den 15. december 2014 og er opløst efter konkurs den 13. februar 2019. Konkursdekretet blev afsagt den 7. april 2017. [virksomhed9] ApS er registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, og formålet var at yde rengøringsvirksomhed samt udlejning af mandskab. Direktøren er indrejst fra Litauen den 11. november 2014. Der var i 4. kvartal 2015 ansat mellem 5-9 medarbejdere i selskabet, mens der i 1. kvartal 2016 var 0 medarbejdere.

Selskabet er blevet stiftet af [virksomhed10] ApS. Der var i 4. kvartal 2015 ansat mellem 5-9 medarbejdere i selskabet, mens der i 1. kvartal 2016 var 0 medarbejdere.

[virksomhed9] ApS har fremsendt følgende syv fakturaer i 2015 og to fakturaer i 2016 til selskabet:

.

Fakturaerne angiver et samlet beløb, og antallet er anført med 1,00. Der er aflagt regnskab for perioden: 15.12.2015 - 31.12.2015, hvor der er angivet 0 kr. i resultat af ordinær primær drift. SKAT har tidligere udtaget [virksomhed9] ApS til kontrol og har konstateret, at selskabet ikke angiver moms eller betaler moms. SKAT har oplyst, at det ikke er muligt at komme i kontakt med selskabet på den opgivne adresse. Indsætninger på leverandørens bankkonto er alle overført til større vekselbureauer.

[virksomhed11], CVR-nr.: [...8]

Iværksætterselskabet blev stiftet den 16. september 2015 og ophørte den 16. oktober 2018, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 19. maj 2017, idet det blev konstateret den 10. februar 2017, at det ikke var muligt at komme i kontakt med selskabet på den registrerede adresse. Leverandøren var registreret med branchekode 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring” samt bibranche 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabets formål var at drive virksomhed indenfor transportbranchen. Der fremgår intet om ansatte i virksomheden. Selskabets stifter er indrejst til Danmark fra Spanien den 24. august 2015.

Der er fratrukket udgifter på fakturaen af 30. marts 2016 for personale for marts måned på 31.568 kr. ekskl. moms og 7.892 kr. i moms. Fakturaen angiver et samlet beløb og 1,00 i antal. SKAT har oplyst, at leverandøren har været udtaget til kontrol, og at det ikke har angivet eller betalt moms. [virksomhed11] er ikke registreret med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag og har ikke fremsendt det af SKAT udbedte materiale.

[virksomhed12] ApS, CVR-nr.: [...9]

Selskabet blev stiftet den 1. december 2015 og ophørte den 11. december 2017. Selskabet blev opløst efter konkurs, med konkursdekretet afsagt den 6. marts 2017. Branchekoden var 782000 Vikarbureauer og bibranche 649900 Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n. Endvidere var formålet med selskabet at udleje mandskab og aktivitet beslægtet med dette. SKAT har oplyst, at der ingen ansatte er i virksomheden.

[virksomhed12] ApS har fremsendt følgende tre fakturaer i 2016 til Selskabet:

Der er anført et samlet beløb på fakturaerne og 1,00 i antal.SKAT har tidligere udført kontrol af leverandøren og har ikke kunnet komme i kontakt med leverandøren. SKAT har konstateret, at der ikke er angivet moms og pengene, der er indgået på bankkontoen er overført til et vekselbureau.

[virksomhed13] ApS, CVR-nr.: [...10]

Anpartsselskabet blev stiftet den 1. december 2015 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018. Selskabet har branchekode 782000 ”Vikarbureauer” og formålet er udlejning af mandskab og beslægtet aktivitet. Stifteren er indrejst fra Spanien den 27. oktober 2015.

[virksomhed13] ApS har fremsendt følgende tre fakturaer i 2016 til Selskabet:

Der er anført et samlet beløb på fakturaerne og 1,00 i antal. SKAT har oplyst, at selskabet ikke har angivet eller betalt moms, A-skat eller AM-bidrag, og at pengene, som går ind på selskabets bankkonto, er videreført til vekselbureauer.

[virksomhed14], CVR-nr.: [...11]

Virksomheden startede den 2. november 2016 og ophørte den 22. august 2017. Virksomheden har branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. Virksomhedsejeren er indrejst fra Spanien den 28. oktober 2015. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden er registreret for aktiviteter med vekselkontorer i henhold til hvidvaskloven.

Der er fratrukket udgifter på faktura nr. 3039 af 22. december 2016 for personale til diverse på 73.516 kr. ekskl. moms og 18.379 kr. i moms. Fakturaen angiver et samlet beløb og 1,00 i antal. SKAT har oplyst, at leverandøren har været udtaget til kontrol, og at virksomheden ikke har angivet moms for 4. kvartal 2016 eller har angivet A-skat og AM-bidrag for 2016. SKAT har afmeldt virksomheden.

Der er fremsendt daterede og underskrevne samarbejdsaftaler mellem leverandørerne og [virksomhed1] ApS med undtagelse af [virksomhed9] ApS. Datoen for påbegyndt samarbejde fremgår af aftaler. I alle samarbejdsaftalerne fremgår det, at underleverandøren stiller personer til rådighed for rengøring, bartending, underholdning og øvrige opgaver, som parterne har aftalt, overfor selskabet. Der er ikke tale om eksklusive aftaler, og selskabet kan derfor benytte flere leverandører ad gangen. Der er et opsigelsesvarsel på 30 kalenderdage. Leverandørerne skal med udgangen af hver måned fremsende en oversigt over det antal af timer, som de har leveret ydelser til Selskabet. Betalingsbetingelserne er otte dage fra fakturadatoen. Navnet [virksomhed15] fremgår to steder i aftalerne, selvom aftalerne er indgået med [virksomhed1].

Der er ikke fremsendt timesedler eller arbejdssedler hverken til SKAT eller Skatteankestyrelsen. SKAT har anmodet om at få tilsendt timesedlerne, og [virksomhed1] ApS har oplyst til SKAT, at der har foreligget timesedler, men at timesedler, som blev godkendt i forbindelse med det arbejde, der blev udført, ikke er gemt. Den tidligere repræsentant for [virksomhed1] ApS har anført, at selskabet har godkendt det af underleverandørerne udførte arbejde, og selskabet vil ikke betale for noget, hvis det ikke havde fået det udført.

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde for fakturaerne fra de ovenstående leverandører på 779.544 kr. i indkomståret 2015 og 459.047 kr. i indkomståret 2016.

SKAT har den 25. september 2019 fremsendt oplysninger fra Politiet til Skatteankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at selskabet indgår i ”[...]”. Der er bl.a. fremsendt politirapport vedr. afhøring af selskabets direktør den 15. juni 2018 samt en anonymiseret udskrift fra [by2] Byret af 20. juni 2018 vedrørende en forlængelse at varetægtsfængsling af en person, som over for Politiet og [by2] Byret har tilstået, at han var ansat til at lave fiktive fakturaer for virksomhederne [virksomhed13] og [virksomhed14]. Den ansatte har endnu ikke modtaget sin dom, men det fremgår af udskriften, at der er oplyst følgende:

”(...)

På et tidspunkt flyttede kontoret fra [adresse2] til en skurvogn i [by3]. Det sted kaldte de for "kontoret". Der var to vogne oven på hinanden. Kontoret lå øverst. Den nederste var til håndværkere. Kontoret lå på [adresse3] Det var omkring maj 2016. Han husker tidspunktet, fordi han på det tidspunkt leasede en Mercedes C63 AMG personbil. På dette kontor kom i vidt omfang de samme personer, som var kommet på [adresse2], herunder kom nogle personer fast.

I starten havde han de samme opgaver som før. Med tiden ophørte han med disse opgaver og skulle i stedet besvare mails. Han fik derfor adgang til nogle mailkonti. Det kan godt passe, at der var en mailkonto, der hed [virksomhed11]. Han husker ikke navnene på afsenderne af de mails, han skulle besvare. Der var tale om mails fra forskellige firmaer, som havde klager eller ønskede at få rettet op på nogle forhold. Han rådførte sig med de andre på kontoret. Han løste denne type opgaver i ca. 2-3 måneder.

På et tidspunkt fik han til opgave også at besvare mails for [virksomhed13] og [virksomhed14]. Han var på det tidspunkt ikke klar over, om der var realitet bag de mails, han svarede på. Det kunne han ikke vide på det tidspunkt. Dette arbejde pågik i ca. 2-3 måneder. Han fik af sin arbejdsgiver at vide, hvad han skulle svare. Der var tale om standardsvar. På et tidspunkt fik han andre opgaver, og han blev spurgt, om han kunne arbejde flere timer end tidligere. Det var her, han blev sat til at skrive fakturaer. Han fik at vide, at han skulle bruge hele sin tid på det. Det var en opgave, han overtog fra en anden person, som kom og gik på kontoret. Han husker ikke, om den samme person også var på kontoret på [adresse2]. Han ved ikke, om der var tilsvarende fakturaopgaver på [adresse2].

Foreholdt bilag 36-7-5, afhøring den 21. marts 2018 af sigtede, side 4, 6. afsnit, forklarede sigtede, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, og forklarede nu, at der ikke kom nogen fysisk til stede på kontoret og udfærdigede fakturaer. Den person, han overtog fakturaopgaverne fra, kom også på [adresse2].

Adspurgt, hvordan arbejdede med fakturaerne foregik, forklarede sigtede, at han for at udstede fakturaer skulle have en computer med internetadgang. Han gik så ind på [...], hvor han kunne oprette fakturaer. Han skulle anvende en e-mailadresse og en adgangskode...

(...)

Han fik konkret instruktion fra personen, der sad med det før, i, hvordan man kunne lave datoen på fakturaen om m.v. Selve teksten i fakturaerne fik han instruktion i fra personer, der kom til kontoret og skulle have lavet fakturaer. De pågældende personer kom der også i den tid, hvor sigtede blev oplært i fakturaopgaverne. Firmaerne, som han skulle udstede fakturaer fra, var [virksomhed13] og [virksomhed14]. I starten tog sigtede sig kun af [virksomhed13], og en anden person tog sig af [virksomhed14]. Efter lidt tid fik sigtede også [virksomhed14]. Sigtede fik et USB- stik fra den person, han overtog opgaven fra, både hvad angår [virksomhed13] og [virksomhed14].

(...)

På USB-sticken var der login-oplysninger til [...] og mail samt billedlegitimation og cpr-nr. på direktøren i selskabet [virksomhed13]. Sigtede husker ikke, hvad personen hedder. Sigtede så aldrig direktøren. Han er ikke bekendt med, om der var nogen, der havde kontakt til direktøren.

Han fik besked på at udfærdige fakturaerne fra den person, der ansatte ham. Helt konkret foregik det f.eks. ved, at personer, som fast kom på kontoret, havde de oplysninger, der skulle bruges til at udfærdige fakturaer, med på deres telefon eller på et papir. Der stod CVR-nr., e-mailadresse, en tekst og et beløb. Han tastede disse oplysninger ind i [...]. Herefter blev fakturaen sendt til de pågældende personers e-mailadresse.

Efter noget tid fik han til opgave at se, om det beløb, der var udstedt faktura for, var kommet ind på [virksomhed13]s bankkonto. Senere skulle han gøre det samme for [virksomhed14].

På et tidspunkt spurgte den person, som sigtede overtog opgaven fra, om sigtede ville overtage nogle af hans kunder, som kom og fik udfærdiget fakturaer. Sigtede overtog de pågældende kunder. Han fandt først på det tidspunkt ud af, hvad det reelt gik ud på. Kunderne forklarede ham, at deres revisor efter regnskabets udfærdigelse havde sagt, at de skulle betale moms tilbage. Hvis de så fik udfærdiget en faktura, kunne de betale mindre eller slet ingen moms tilbage.

I starten fik han at vide, at han bare skulle tage det samme i betaling, som den tidligere person, der havde varetaget opgaven, havde gjort. I hans tilfælde var det sådan, at kunden fik 85 % af beløbet tilbage. Sigtede fik 5 % af beløbet, mens den person, sigtede arbejdede for, fik 10 %. Hvis det var større fakturabeløb på f.eks. 120-150.000 kr., var betalingen alene 13 %, således at sigtede kun fik 3 %, men arbejdsgiveren fik stadig 10 %.

De kunder, der henvendte sig til dem, var fra forskellige slags erhverv. Der var håndværkere og transportvirksomheder, men nogle gange drejede det sig også om varekøb.

Det beløb, kunderne fik udbetalt efter 15 % fradrag, fik de i kontanter. Kontanterne blev afleveret af en person, der kom på kontoret, til sigtede. Det kunne være på kontoret eller andre steder. Nogle gange kunne det være en anden, der kom med dem. Når sigtede fik udleveret pengene, var de 10 % trukket fra, og sigtede skulle så trække de 5 % fra, før han udleverede pengene.

Kontoret var et sted, hvor der kom mange folk. Der var andre, der gjorde det samme som ham. Nogle gange kom de personer, der skulle have udfærdiget fakturaer - personerne med mobiltelefoner - med deres egne kunder og fik udleveret kontanter.

(...)

Han går ud fra, at de fik udleveret kontanter på samme måde, som han fik udleveret kontanter. Han har i hvert fald set nogle af personerne med mobiltelefoner gå ind i det andet rum og komme ud med kontanter. Han er ikke klar over, om de benyttede samme procentsatser som ham. Han går ud fra, at personerne med mobiltelefoner havde aftalt nærmere med den person, som sigtede refererede til.

Han fik at vide, at hvis der var tale om håndværkeropgaver, skulle faktureringen ske fra [virksomhed14], mens de øvrige opgaver skulle udføres fra [virksomhed13]. Han havde ingen kunder, der fik fakturaer fra [virksomhed14], så han ved ikke, om der blev anvendt andre satser i [virksomhed14].

(...) Han troede ikke, at der lå reelt arbejde bag de fakturaer, han udstedte. [virksomhed13] havde ikke adresse der, hvor skuret lå. Han kendte i øvrigt ikke nærmere til selskabets adresse, herunder vidste han ikke, at det var en byggegrund. Han forstod, at det var til brug for virksomhedernes moms. Der blev ikke nævnt noget om skat. Han har ikke hørt om og er ikke bekendt med, at der var nogen, der skulle bruge kontanterne til at betale løn til deres medarbejdere, herunder om var tale om sort arbejde, der skulle betales med de pågældende kontanter.

Foruden disse opgaver skulle han nogle gange udgive sig for at være direktøren i selskabet i forbindelse med telefonopkald til bankerne, herunder skulle han oplyse direktørens CPR-nr.. Han brugte den Alcateltelefon, som lå tilgængelig på kontoret. Han husker ikke, om der var andre telefoner. I et skab kan der godt have ligget andre telefoner. Der lå også simkort i dette skab. Disse simkort blev fundet i en pose, da han blev anholdt.

(...)

I starten skulle han alene afstemme konti, og her skulle han ikke bruge nøglekort for at logge ind i netbank. Men senere skulle han tillige overføre penge fra konti tilhørende [virksomhed13]. Han fik normalt oplysningerne om, hvad han skulle overføre, på en telefon eller mundtligt fra en person. Han kan huske, at han skulle overføre til [virksomhed16], fordi det var en udenlandsk bankoverførsel, hvor man udover iban-nr. også skulle angive virksomhedens navn. Opgaven med overførslerne fik han lidt tid efter, at han kun skulle afstemme konti.

Han mener, at der også var overførsler til danske kunder. Han fik beskeden på en Samsung mobiltelefon. Han havde adgang til telefonen med kode. Det var en krypteret telefon, som kun kunne skrive og ikke ringe. Han fik den af sin arbejdsgiver. Telefonen fik han primært til overførslerne, men der var også lidt sms-korrespondance via telefonen. F.eks. brugte hans arbejdsgiver den til at sende oplysninger til ham til brug for udfærdigelse af en faktura. Han havde ingen sms'er om sit arbejde på sin private mobiltelefon.

Han er ikke klar over, hvorfor han skulle til at overføre penge til Polen. Ved danske overførsler kendte han ikke virksomhedernes navn, da han alene fik kontooplysninger.

Han kender navnet [virksomhed17], fordi han skulle bestille valutaer derfra. Men han er ikke klar over, om han har overført penge til dem.

Han kan ikke huske, hvornår han begyndte at overføre penge til det polske selskab [virksomhed16]. Han fik oplysningerne, der skulle bruges til at foretage overførslerne, på Samsung-telefonen.

Kort efter, at han var begyndt at overføre penge til [virksomhed16] fra [virksomhed13] og [virksomhed14], fik han til opgave at overføre disse penge videre fra [virksomhed16] til andre. På dette tidspunkt havde han også sine egne kunder.

Når han skulle overføre penge fra [virksomhed13], skete det efter instruks på telefon om dette, hvorefter han overførte beløbet i den valuta, han fik at vide. Det kunne være i dollars, euro eller polske sloti. Han loggede så typisk ind på [virksomhed16]s konto for at se, om beløbet var kommet ind, og så overførte han beløbet videre til andre efter instruks.

Hvad angår de kunder, han havde for [virksomhed13], har han også overført penge fra [virksomhed13] til [virksomhed16].

Når hans kunder havde fået udfærdiget en faktura, gik der typisk 1-2 dage,før de fik udbetalt pengene i kontanter.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde vedrørende rengøringsydelser og personaleleje med henholdsvis 779.544 kr. og 459.047 kr. for indkomstårene 2015 og 2016.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”SKATs ændringer

Skat

2015

Selvangivet indkomst 1.337.936 kr.

Ændring af den skattepligtige indkomst 779.544 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 2.117.480 kr.

2016

Selvangivet indkomst 734.496 kr.

Ændring af den skattepligtige indkomst 459.047 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 1.193.543 kr.

Moms

2015

Forhøjelse af moms, jf. punkt 1 194.886 kr.

2016

Forhøjelse af moms, jf. punkt 1 114.762 kr.

SKAT kan ikke godkende fradrag for fratrukne udgifter og moms vedrørende fakturaer udstedt af:

(...)

[virksomhed1] ApS har afleveret en række fakturaer, som danner grundlag for fradrag for udgifterne til leverandører.

SKAT har foretaget undersøgelser af flere af disse leverandører, hvor det har vist sig, at der enten ikke bliver angivet og/eller afregnet korrekt moms, A-skat og Am-bidrag. Selskaberne/virksomhederne er foreløbigt fastsat af moms, A-skat og Am-bidrag, og flere af leverandørerne har det ikke været muligt, at få kontakt til og det har derfor ikke været muligt at få konstateret, hvilket arbejde der rent faktisk har været udført. Endvidere er store dele af indsætningerne på leverandørernes bankkonti hævet efterfølgende kontant/ eller bliver overført, uden man kan se hvem der modtager pengene.

På baggrund af de faktuelle oplysninger omkring selskabets leverandører, vurderer SKAT, at disse leverandører ikke har haft mulighed for at levere noget til virksomheden.

Fakturaerne fra leverandørerne er ikke specificerede. Det er således ikke muligt at se hvornår arbejdet er udført, eller hvor mange timer der er anvendt til arbejdet. Fakturaerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

SKAT har anmodet selskabet om at indsende underbilag i form af timesedler/arbejdssedler mm. for hver enkelt underleverandør. Det anmodede materiale er ikke indsendt til SKAT. Der er således intet revisionsspor der kan bekræfte transaktionen.

Idet det heller ikke har været muligt at få kontakt til flere af leverandørerne har det ikke været muligt at få oplysningerne fra dem.

SKAT kan derfor ikke efterprøve, at det der er betalt for, også er det der er leveret.

Konklusion:

Når der henses til:

finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes og de fremlagte samarbejdsaftalers realitet.

Det er SKATs opfattelse, at de af leverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at selskabet enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til leverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til evt. aflønning af arbejdskraft.

Der nægtes derfor fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1] ApS, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR ifølge hvilken der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag C-342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den er anført på fakturaerne.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2. fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal indeholde oplysninger der er nødvendige for at identificere kontrolsporet. Fakturaer fra leverandører indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

Talmæssig ændring vedrørende moms på leverandører, jf. punkt 1.1.:

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet skal opkræves moms med:

2015: 194.886 kr. (67.470 kr. + 127.416 kr.)

2016: 114.762 kr. (26.742 kr. + 30.511 kr. + 57.509 kr.)

Talmæssig ændring vedrørende skattemæssigt fradrag for leverandører, jf. punkt 1.1.:

2015 2016

60.888 kr. 63.120 kr.

212.475 kr. 26.280 kr.

53.880 kr. 31.568 kr.

348.969 kr. 115.403 kr.

103.332 kr. 149.160 kr.

73.516 kr.

779.544 kr.459.047 kr.

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet indkomst skal forhøjes med, jf. punkt 1.1:

2015: 779.544 kr.

2016: 459.047 kr.

A-skat og AM-bidrag

SKAT har vurderet, at nogle af de nævnte leverandører ikke har været i stand til at levere det fakturerede, jf. ovenfor.

[virksomhed1] ApS anses for at have haft visse udgifter til personer, der har udført arbejde hos [virksomhed1] ApS. Sædvanligvis ville der skulle opgøres et skønsmæssigt fradrag for udgift til løn med deraf følgende forpligtelse omkring indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46.

Efter en konkret vurdering foretages der ikke yderligere opkrævning af A-skat og AM-bidrag hos [virksomhed1] ApS, udover det der allerede er indeholdt. Det skyldes, at SKAT ikke anser det for fuldt sandsynliggjort, at lønudgiften har været hos [virksomhed1] ApS og ikke en anden ukendt underleverandør.

Såfremt det viser sig, at der har været yderligere ansatte hos [virksomhed1] ApS vil der senere blive opkrævet A-skat og AM-bidrag heraf.

Øvrige punkter

SKAT medsender ”De 10 råd”, som er en vejledning SKAT har lavet til hjælp for at undersøge om forholdene hos leverandører er i orden.

Forbehold

Det er SKATs opfattelse, at de af leverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at selskabet enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til leverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til evt. aflønning af arbejdskraft.

Såfremt det på et senere tidspunkt viser sig, at nogle eller alle fakturaer fra leverandørerne er fiktive og arbejdskraften reelt er leveret af [virksomhed1] ApS forbeholder SKAT sig ret til at genoptage ansættelsen i sin helhed.

(...)

Selskabet er uenig i SKAT forslag til afgørelse, men der er ikke kommet yderligere redegørelser eller dokumentation for de fratrukne leverandører, i form af timesedler eller hvilke dage det udførte arbejde er foregået. SKAT kan således ikke efterprøve rigtigheden i de fratrukne udgifter.

Afgørelsen træffes derfor i henhold til punkt 1.3., hvortil der henvises.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentanter har fremsat principal påstand om, at der ikke er grundlag for at nægte selskabet fradrag for udgifter til fremmed arbejde vedrørende rengøringsydelser og personaleleje med henholdsvis 779.544 kr. og 459.047 kr. i indkomstårene 2015 og 2016. Selskabets skatteansættelse skal derfor nedsættes i henhold til det selvangivne. Subsidiært nedsættelse med et mindre beløb, idet der er grundlag for et skønsmæssigt skattefradrag.

Repræsentanterne har som begrundelse herfor anført følgende:

” På vegne af vores klient [virksomhed1] ApS skal vi herved påklage SKATs afgørelse af 19. marts 2018, jf. vedlagte afgørelse med sagsfremstilling (bilag 1).

Afgørelsen af 19. marts 2018 vedrører indkomstårene/afgiftsperioden 2015 og 2016. For begge år har SKAT nægtet skatte- og momsfradrag for udgifter til rengøring samt leje af personale.

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført, at de fakturaer, som er udstedt for de pågældende rengørings- og udlejeforhold, kan være fiktive og derfor ikke kan danne grundlag for fradrag hverken skattemæssigt eller momsmæssigt.

SKAT har som konsekvens heraf ligeledes truffet afgørelse overfor [virksomhed3] A/S(bilag 2), idet selskabet for 2015 er moderselskab og i sambeskatning med [virksomhed1] ApS.

SKAT har endvidere som konsekvens heraf truffet afgørelse overfor [virksomhed4] ApS (bilag 3), idet selskabet for 2016 er moderselskab og i sambeskatning med [virksomhed1] ApS.

Der klages også over SKATs afgørelser under bilag 2 og bilag 3.

De 3 indgivne sager skal behandles sammen og i øvrigt i sammenhæng med den samtidig indgivne klage vedrørende [virksomhed19] v/ [virksomhed15] ApS, CVR-nr. [...13], [adresse4], [by2]

Påstand

Det er vores principale påstand, at de af SKAT foretagne skatte- og momsmæssige reguleringer, herunder vedrørende sambeskatningsindkomsten, skal nedsættes til det angivne for årene 2015 og 2016, subsidiært nedsættes til et mindre beløb end de af SKAT foretagne forhøjelser.

Begrundelse

Det er vores opfattelse, at de omhandlede fakturaer reelt er udtryk for, at der er leveret arbejde/sket udleje af medarbejdere i det omfang, som fremgår af fakturaerne.

Fakturaerne er da også blevet betalt, hvilket SKAT ikke har bestridt.

Samtidig har vores klienter på ingen måde været vidende om, at der muligvis var urent trav hos nogle af leverandørerne, hvilket på ingen måde kan lægges vores klienter til last.

Under alle omstændigheder er der grundlag for et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.

(...)”

Repræsentanterne har i et supplerende indlæg af 12. februar 2019 anført følgende:

”I forlængelse af møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandlere tirsdag den 15. januar 2019, skal vi på vegne af vores klienter anføre følgende:

De påklagede afgørelser, skyldes at SKAT har nægtet skatte- og momsfradrag for udgifter til rengøring samt leje af personale.

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført, at de fakturaer som er udstedt for de pågældende rengørings- og udlejeforhold, kan være fiktive og derfor ikke kan danne grundlag for fradrag hverken skattemæssigt eller momsmæssigt.

Det er fortsat vores principale påstand, at de af SKAT foretagne skatte- og momsmæssige reguleringer, herunder vedrørende sambeskatningsindkomsten, skal nedsættes til det angivne for årene 2015 og 2016, subsidiært nedsættes til et mindre beløb end de af SKAT foretagne forhøjelser.

Efter praksis kan SKAT alene foretage de omhandlede reguleringer, såfremt vores klienter var klar over eller burde være klar over, at der var noget galt hos leverandørerne af serviceydelserne, dvs. vores klienter har optrådt forsømmeligt.

Spørgsmålet er således om vores klienter, ved deres handlinger vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig med skat og moms. Som ledetråd i denne vurdering kan bl.a. henvises til præmis 59 i EF domstolens afgørelse af 6. juli 2006 ?-439/04 "Axel kittel dommen", ifølge hvilken der kan nægtes fradrag for udgifter til underleverandører, hvis myndighederne på grundlag af objektive momenter kan godtgøre, at køberen vidste eller burde vide, at man ved købet deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. Dette gælder uanset om handlen opfylder de objektive kriterier for en handel.

Det er således myndighederne, dvs. SKAT, der skal godtgøre, at der har været objektive momenter, der viser, at vores klienter vidste eller burde vide, at man deltog i transaktioner, der var led i svindel.

Det er svært at se, hvilke objektive momenter der er tilstede her, som skulle understøtte ovennævnte.

Faktum er, at der er indgået aftaler mellem parterne, hvor forholdene er reguleret. Leverandørerne er virksomheder, som med ganske få undtagelser har været momsregistreret, ligesom de med ganske få undtagelser har været registreret efter kildeskatteloven. I øvrigt er registrering efter kildeskatteloven slet ikke en nødvendighed for at have kunnet overholde moms- og skattereglerne, idet leverandørerne selv har anvendt andre underleverandører.

Det forhold, at der er enkelte virksomheder, hvor branchekoden muligvis ikke helt er i overensstemmelse med hvad virksomheden rent faktisk udøver, er ikke noget særsyn, idet rigtig mange virksomheder ikke nødvendigvis er registreret under den rigtige branchekode. I øvrigt er branchekoderne så mangfoldige, at der ikke altid kan anvendes en fuldstændig dækkende branchekode i forhold til den aktivitet, man udøver.

Vores klienter har ikke haft andre muligheder for nærmere at afdække forholdene hos den enkelte underleverandører. Om hvorvidt de pågældende underleverandører rent faktisk afregner den moms og skat som de skal, har vores klienter ikke nogen mulighed for at kontrollere, men må alene anses at være et anliggende for myndighederne, dvs. først og fremmest SKAT. Vores klienter har som private virksomheder meget begrænsede muligheder for at fremskaffe informationer andre selvstændige juridiske enheder. Faktum er, at leverandørselskaberne var optegnet i Erhvervsstyrelsen, ligesom de var momsregistreret.

Vores klienter har i øvrigt heller ikke haft særlig grund til nærmere gennemgang.

Det arbejde som blev bestilt, blev udført og til den aftalte pris og den aftalte tid og i den aftalte kvalitet.

Der er samtidig udstedt fakturaer for det udførte arbejder, der skal ses i sammenhæng med de indgåede aftaler og som er et reelt udtryk for, at der er leveret arbejde/sket udleje af medarbejdere i det omfang, som fremgår af fakturaerne.

Det er helt normalt i branchen at anvende underleverandører til udførelse af de omhandlede arbejder.

Vores klienter har ikke haft særlig viden om de virksomheder, der udførte arbejderne eller har haft særlig kendskab til de personer, der har stået bag virksomhederne. Der er således ingen særlig, herunder familiær forbindelse mellem vores klienter og personerne bag de nævnte virksomheder.

Særligt for så vidt angår de afregnede timepriser, har vores klienter oplyst følgende:

Vedrørende [virksomhed1] ApS:

Der har været aftalt en timepris for rengøring, opvask/ forfaldende arbejde på 135 kr. + moms, da det oftest har være den samme person, der har løst opgaven.

Vedrørende tjenere har der været aftalt en timepris på 175 kr. + moms, med et tillæg efter kl. 00.00 på 50 kr. + moms.

Vedrørende [virksomhed19]/[virksomhed15] ApS:

Der har været aftalt en pris for rengøring om dagen på 175 kr. + moms og rengøring om aftenen og natten mellem kl. 21.00- 06.00 på 265 kr. + moms.

For begge steder gælder at, at alt angående ekstra opgaver, så som hovedrengøring, ekstra oprydning m.m. er der lavet faste pris tilbud på ud fra et skøn for, hvor mange timer, der har skullet anvendes. Nogle gange har der også været flere arbejder på, så som maling, tømrerarbejde og renovering af gulvbelægning mm. Disse aftaler er hovedsageligt sket mundtligt fra gang til gang og ud fra et skønnet antal timer.

Der er således tale om timesatser, der har ligget indenfor det normale i branchen, jf. også overenskomst med hotel- restaurations- og turisterhvervet for 2014-2016, hvoraf den absolutte minimumsløn i den pågældende periode har udgjort 117 kr. og særligt for rengøringsassistenter 120 kr., mens bartendere har ligget på 137 kr. og tjenere har ligget på lige knap 150 kr.

Der har været nogle kontante betalinger af de fremsendte fakturaer, men kun der hvor fakturaerne har været under 10.000 kr., hvilket er helt i overensstemmelse med reglen i ligningslovens § 8 Y. De resterende betalinger er foregået via bankoverførelser.

Fakturaerne er således blevet betalt, hvilket SKAT heller ikke har bestridt.

Vores klienter har derfor heller ikke for så vidt angår dette forhold haft nogen indikation på, at der skulle være noget galt hos underleverandørerne, da man har opereret med timesatser indenfor normalområdet i branchen og ikke under minimumssatserne.

Efter Østre Landsrets dom i SKM2009.325.ØLR, kan der kun påhvile køberen en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køberen, hvis der er rejst tvivl om fakturaernes realitet. Der var således i denne sag en anledning til at køberen af de momspligtige ydelser undersøgte leverandøren yderligere.

Dette har der imidlertid ikke været i nærværende sager.

Fakturaerne opfylder således minimumsbetingelserne i momsbekendtgørelsens § 58. Særligt vedrørende kravet om, at fakturaerne skal indeholde "omfanget og arten af de leverede ydelser" skal vi bemærke, at dette ikke indebærer krav om specifik angivelse af timeforbrug og timesatser. Vores klienter har været fokuseret på at få løst specifikke rengøringsopgaver, oprydningsopgaver, tjenerarbejde etc. til en fast acceptabel pris, hvilket er sket. Hvor mange timer underleverandørerne skulle anvende til løsning af opgaverne, har principielt været uinteressant for vores klienter.

Samtidig har vores klienter på ingen måde været vidende om, at der muligvis var urent trav hos nogle af leverandørerne, hvorfor det ikke kan lægges vores klienter til last. Der er heller ikke nogen andre forhold i sagen, der skulle gøre vores klienter særligt opmærksomme omkring underleverandørernes skatte- og momsmæssige forhold.

Endvidere har vores klienter købt og betalt nogle ydelse og gennemtjekker ikke herefter hvilke personer, der rent faktisk udfører ydelserne, da dette må være et forhold mellem underleverandøren og dennes ansatte.

Under alle omstændigheder er der grundlag for et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.

Der er tale om drift af restaurant og barvirksomheder og derfor skal der naturligvis gøres rent og

anvendes personale til barbetjening m.v. Såfremt man således tilsidesætter fakturagrundlaget eller

dele heraf, må der indrømmes et skønsmæssigt fradrag i både skattemæssigt og momsmæssigt

henseende.”

Repræsentanterne har den 6. juni 2019 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstillinger samt forslag til afgørelser i ovennævnte sager.

Vi er absolut uenige i forslagene, idet vi dog noterer, at Skatteankestyrelsen indstiller medhold i en mindre del omkring skattemæssige afskrivninger af indretning af ejede lokaler.

Skatteankestyrelsen henviser efter en gennemgang af sagsmaterialet til, at der ikke foreligger realitet bag fakturagrundlaget, som er anvendt til fradrag, hvorfor det ikke kan anses som dokumenteret, at klagerne har fået leveret de ydelser, som fakturaerne dækker over. Som følge heraf mener Skatteankestyrelsen heller ikke, at der kan gives et skønsmæssigt fradrag, da det må formodes, at rengøring m.v. er foretaget af selskabets egne ansatte.

Generelt bygger Skatteankestyrelsen deres argumentation på, at det er klagerne, der skal hæfte for de dårligdomme, som leverandørerne måtte have udvist, dvs. ikke afregnet moms, identifikation af de ansatte, der har udført rengøring, konkurs mm.

Man kan imidlertid ikke skatte- og momsmæssigt anvende en sådan ”hæftelse” på andre retssubjekter, medmindre klagerne var klar over eller burde være klar over, at der var noget galt hos leverandørerne af serviceydelserne.

Som tidligere nævnt mener vil ikke, at klagerne her kunne have handlet anderledes, ligesom der er indgået kontrakter med samtlige samarbejdspartnere. Det er således fortsat svært at se objektive momenter, der er tilstede her, som skulle understøtte, at det er klagerne, der nu skal betale prisen og nægtes fradrag for andre retssubjekters handlinger.

Klagerne har købt og betalt en række ydelser og har ikke haft grundlag for nærmere efterforskning af leverandørerne, ligesom dette forhold under alle omstændigheder må give grundlag for et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af dagældende ligningslovs § 8Y, stk. 1 og 2, at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

”Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren kontant, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.”

De kontante betalinger af fakturaerne, der er omfattet af ligningslovens § 8 Y udgør for indkomståret 2015 i alt 40.460 kr. ud af de samlede udgifter på 779.544 kr. og for indkomståret 2016 i alt 26.280 kr. ud af de samlede udgifter på 459.047 kr. Alle fakturaerne er fra [virksomhed5] I/S. Da fakturaerne er omfattet af ordlyden i ligningslovens § 8Y, er der ikke hjemmel til at godkende fradrag for de anførte udgifter. Selvom syv ud af de otte fakturaerne ikke overstiger beløbet på 10.000 kr. inkl. moms, betragtes disse som værende én leverance, da der er tale om leveret rengøringsydelser fra det samme aftalegrundlag, jf. Ligningslovens § 8 Y, stk. 1, andet punktum.

For så vidt angår de resterende 23 fakturaer fordelt på 8 leverandører fremgår der generelt ikke antal af timer, timepris og hvornår arbejdet er udført for [virksomhed1] ApS. Fakturabeløbene er endvidere uden specifikation af opgaver og antal personer. Fakturaerne, med undtagelse af fem, angiver den pågældende måned og et samlet beløb. Timeprisen fremgår heller ikke af samarbejdsaftalerne, som anses for at være standardkontrakter. Informationsværdien af fakturaerne er således meget lille.

Der er endvidere ikke fremsendt timeopgørelser eller arbejdssedler til hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen, selvom det fremgår af samarbejdsaftalen, at leverandørerne med udgangen af hver måned skal sende en oversigt over det antal timer, som har de leveret til [virksomhed1] ApS. Selskabet har oplyst til SKAT, at de har modtaget timesedler fra leverandørerne, og at disse er kontrolleret op imod de fakturerede timer på fakturaerne, men at de efterfølgende ikke er blevet gemt. Landsskatteretten bemærker, at timesedlerne er vigtige underbilag til fakturaerne, da timesedlerne ligger til grund for beløbene på de udstedte fakturaer. Da der er tale om ekstern dokumentation for den leveret ydelse, jf. bogføringslovens § 3, stk. 4 og § 5, har [virksomhed1] ApS i strid med bogføringslovens § 10 ikke opbevaret regnskabsmaterialet i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, som bilagene vedrører. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 29. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.149.LSR.

Det af selskabet forklarede om, at timelønnen for rengøring/opvask/forfaldende arbejde udgør 135 kr. ekskl. moms og for tjenere 175 kr. ekskl. moms + tillæg efter midnat på 50 kr. er ikke dokumenteret. Selskabet har således ikke ved de fremsendte fakturaer og samarbejdsaftaler dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede driftsudgifter via de fremlagte fakturaer. Der er ved afgørelse lagt vægt på, at [virksomhed7] ApS, [virksomhed8] og [virksomhed14] ikke ses at have drevet aktivitet indenfor rengøringsbranchen eller mandskabsudlejning/personaleudlejning. Alle leverandørerne med undtagelse af [virksomhed5] I/S og [virksomhed9] ApS ses ikke at være registreret med ansatte, og de har således ikke været i stand til at leverede de fakturerede ydelser. [virksomhed9] ApS er kun registreret med ansatte i 2015, men de fakturerede ydelser til [virksomhed1] ApS er ikke medtaget som indtægter i [virksomhed9] ApS’ årsregnskab for 2015, idet der er indgivet et 0-regnskab. [virksomhed9] ApS har ingen ansatte i 2016, selvom der er udskrevet fakturaer til [virksomhed1] ApS. Beløb, som indgår på bankkontoerne hos [virksomhed8], [virksomhed9] ApS, [virksomhed12] og [...] ApS, som betaling for rengøring og leje af personale er med det samme overført til vekselbureauer, hvilket indikerer, at der ikke er tale om reelle driftsaktiviteter i leverandørvirksomhederne. Det af repræsentanten anførte om, at leverandørerne har anvendt underleverandører, ses således ikke at være tilfældet.

Landsskatteretten finder således, at selskabet ikke har løftet bevisbyrden for, at leverandørerne har leveret de omhandlende ydelser i form af rengøring/personaleudlejning til selskabet. For så vidt angår fakturaen af 6. december 2016 fra [virksomhed13] ApS, der vedrører udlejning af personale på tre bestemte datoer på 76.800 kr. ekskl. moms, vil der eksempelvis ved en timeløn på f.eks. 135 kr. være tale om 569 timer, hvilket giver mere end 190 timer pr. dag svarende til 24 ansatte med en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer. Ved en timepris på 175 kr. er der tale om 439 timer, hvilket giver mere end 146 timer pr. dag svarende til 18 ansatte med en gennemsnitlig arbejdsdag på 8 timer. Det forekommer usandsynligt, at leverandøren har udlejet personale i så mange timer på så få dage, når der ikke er angivet oplysninger om ansatte hos leverandørerne, og der ikke er indeholdt A-skat og AM-bidrag af den omhandlende faktura.

Der er herudover flere uoverensstemmelser ved de fremsendte fakturaer ved angivelse af forkert navn og ved at der er udstedt fakturaer og i nogle tilfælde foretaget betaling før arbejdet er udført, og den samlede ydelse kan opgøres. Der henvises til fakturaer fra [virksomhed9] ApS af 9. december 2015 med teksten ”Personale for dec 2015 (fast pris) ”og af 15. december 2015 med teksten ”Personale Rest dec 2015”, fakturaer fra [virksomhed12] af 15. april 2016 med teksten ” Personale løsning april” og af 15. juni 2016 med teksten ”Personale juni” samt fakturaer fra [virksomhed13] ApS ApS’ af 21. november 2011 med teksten ”Personale nov 2016” samt faktura af 6. december 2016 med teksten ”Personale 2, 3, 9 December”. Der er endvidere et vist overlap af perioderne på fakturaerne fra [virksomhed7] ApS og [virksomhed9] ApS, da flere fakturaer omhandler de samme måneder, og der er brud på fakturarækkefølgende fra samme leverandører ved faktura nr. 230 af 31. maj 2018 og faktura nr. 202 af 29. juni 2015 samt faktura nr. 415 af 27. august 2015 og faktura nr. 379 af 29. september 2015.

Det har ikke været muligt at få bekræftet samhandel hos de omtalte leverandører, da de efterfølgende enten er opløst eller gået konkurs/ under konkurs.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle, hvorfor det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [virksomhed1] ApS reelt har fået leveret de pågældende ydelser fra leverandørerne. Desuden har ingen af leverandørerne afregnet moms af den fakturerede omsætning med selskabet, eller indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønnen til det udlejede personale, som fakturaerne omhandler. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at leverandørerne har anvendt underleverandører til levering af de pågældende ydelser.

Landsskatteretten kan således tiltræde, at der ikke foreligger realiteter bag de fremlagte fakturaer fra leverandørerne for rengøring og udlejning af personale, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i [by4] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 201 7.210.BR, og Retten i [by5] dom af 16. november 2015, offentliggjort i SKM2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR. Det forhold, at det er dokumenteret, at der er betalt for ydelserne, ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten kan ikke tiltræde repræsentantens subsidiære påstand om, at selskabet er berettiget til et skønsmæssigt fradrag for udgifter til rengøring og leje af personale. Der er blandt andet herved henset til, at selskabet har afholdt personaleudgifter med 2.039.048 kr. og 2.185.245 kr. i årene 2015 og 2016, og at der i de omhandlende år alene har været afholdt udgifter til rengøring med 136.836 kr. og 64.900 kr. for månederne: januar 2015, august 2015, september 2015 og november 2015 samt marts 2016, november 2016 og en hovedrengøring i januar 2016. Da [virksomhed1] ApS herudover ikke har afholdt udgifter til andre rengøringsselskaber, men ifølge driftsregnskaberne har afholdt udgifter til rengøringsartikler med 106.312 kr. og 100.272 kr. i årene 2015 og 2016, må det formodes, at selskabets egne ansatte har gjort rent. For at kunne godkende fradrag for yderligere lønninger, skal man kunne identificere de personer, som har modtaget de sorte lønningerne, jf. Højesterets dom af 23. februar 2011, offentliggjort som SKM2011.209.HR. Da der ikke foreligger sådanne oplysninger, kan Landsskatteretten ikke imødekomme den subsidiære påstand om et skønsmæssigt udgiftsfradrag.

Landsskatteretten finder derfor ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse om, at selskabets skattepligtige indkomst skal forhøjes med ikke godkendt fradrag for udgifter til leverandører med i alt 779.084 kr. i indkomståret 2015 og 459.047 kr. i indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.