Kendelse af 06-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 18-0003069

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Resultat af virksomhed	35.549 kr.	-151.585 kr.	35.549 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2015 [virksomhed1] med CVR-nummer [...1]. Virksomhedens branchekode er 475220 Byggemarkeder og værktøjsmagasiner.

Klageren indkøbte varer hos grossisterne [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] A /S, [virksomhed4] A/S og [virksomhed5] A/S og videresolgte dem til sine kunder gennem sin webshop.

Klageren har for indkomståret 2015 selvangivet et overskud i sin virksomhed på 9.299 kr., klageren har udregnet overskuddet på baggrund af kontoudtog og bilag til grossister.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har efterfølgende anmodet om at få tilsendt klagerens regnskabsmateriale. Klageren har derfor fået udarbejdet et regnskab og sendte dette til SKAT.

Det fremgår af regnskabet, at det er dateret til den 30. maj 2018 og at klageren havde en omsætning på 3.238.468,62 kr. Der fremgår endvidere direkte omkostninger for 3.192.176,15 kr. og et dækningsbidrag på 46.292,47 kr. På baggrund heraf er der beregnet en avanceprocent på 1,45 %.

Klagerens regnskab angiver desuden at klageren har haft annonceudgifter på 139.404,97 kr., administrationsomkostninger for 73.899,58 kr.

Samlet angiver klagerens regnskab et endeligt underskud på -151.586,56 kr. og et underskud før renter på -148.814 kr.

En note i regnskabets sidehoved angiver, at det muligvis indeholder ikke-bogførte posteringer i kassekladerne. Der fremgår ikke en revisorpåtegning af regnskabet.

SKAT har efter en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale vurderet, at den konstaterede avanceprocent på 1,45 % at var meget lav, samt konstateret at der ikke er ført løbende bogføring og at der findes eksempler på varekøb der ikke kan sammenføres med salg. På baggrund af 13 fakturaer, har SKAT derfor beregnet en gennemsnitlig avance på 8.852,16 kr. Heraf udregnede SKAT en gennemsnitlig avanceprocent på 6,61 %.

Bilag nr.	Købspris	Salgspris	Kreditfakt.	Varesalg	Avance	Avanceprocent
1	4.630,53	5.088,03		5.088,03	457,50
2	5.639,45	6.006,40		4.004,40	366,95
3	6.928,50	7.475,81		7.475,81	547,92
4	3.609,52	3.861,48		3.861,48	251,96
5	3.930,41	4.374,41		4.374,41	444,00
6	22.119,25	22.360,55		22.360,55	241,30
7	9.286,01	8.881,14		8.881,14	- 404,87
8	6.358,38	6.776,50		6.776,50	418,12
9	13.712,93	15.379,43		15.379,43	1.666,50
10	7.904,44	8.686,25		8.686,25	781,81
11	18.074,99	19.507,99	225,15	19.282,84	1.207,85
12	20.532,97	21.902,18		21.902,18	1.369,21
13	11.247,59	12.752,13		12.752,13	1.504,54

Sammenlagt	133.974,99			142.827,15	8.852,16	6,61

Bilag 1 vedrører faktura #100003038 for ordre #100004248. Beløbet på 5.088,03 kr. fremgår ikke på klagerens salgsopgørelse.

SKAT korrigerede på denne baggrund det af klageren fremsendte regnskab, således at virksomheden havde en gennemsnitlig avanceprocent på 6,61 % og dermed en yderligere omsætning på 160.313 kr. De øvrige regnskabsposter blev ikke ændret, bortset fra klagerens kørselsregnskab.

I forbindelse med sin virksomhed med salg af VVS-produkter m.m., har klageren oplyst at have foretaget leveringer i sin private bil. Klageren har ikke ført kørebog eller kilometerregnskab. I stedet har klageren foretaget et skøn over sin erhvervsmæssige kørsel, baseret på kundeleveringer i [by1]s nærområde.

På møde ved SKAT den 26. oktober 2017, har klageren oplyst, at bilen har kørt omkring 75.000 kilometer fordelt på en periode på cirka seks år, samt der er blevet foretaget vareleveringer til kunder to til tre gange om ugen. På baggrund af klagerens oplysninger om sin kørsel, har SKAT skønsmæssigt ansat klagerens erhvervsmæssige kørsel til 3.500 kilometer årligt.

Da SKAT ikke har modtaget et kørselsregnskab over henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel, har SKAT ved deres afgørelse skønsmæssigt ansat klagerens private kørsel til 8.000 km.

I forbindelse med sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen, har klageren fremlagt sit regnskab samt en posteringsoversigt. Under posten ”Direkte omkostninger” fremgår flere poster med samme beløb og referer til samme bilag, de dobbelte bogførte udgifter er placeret i perioden fra den 22. oktober til den 30. december 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2015 skønsmæssigt ansat det skattepligtige overskud af klagerens virksomhed til 35.549 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

1.5 SKAT`s afgørelse.

SKAT har gennemgået det indsendte regnskab, ligesom oplysninger fra møde den 26. oktober 2017 er indarbejdet.

SKAT mener ikke, at det af revisor udarbejdede regnskab kan lægges til grund ved skatteansættelsen og ved opgørelse af momstilsvaret for virksomheden. Det indsendte regnskab tilsidesættes på grund af;

•	den lave bruttoavance på 1,45 %. I stedet bruges anvendes bruttoavancen 6,61 % der kan beregnes på grundlag af gennemgående eksempler fra leverandør [virksomhed2] A/S. Se bilag 2
•	der ikke er lavet løbende bogføring af virksomhedens udgifter og indtægter
•	der er fundet eksempel på varekøb, som ikke kan ses som varesalg.

Endvidere ændres fradrag for erhvervsmæssig kørsel som vist nedenfor.

Der godkendes fradrag for renteudgifter til kreditorer 2.421 kr.

Bruttoavancen.

Det indsendte regnskab viser en bruttoavance på 1,45 %, beregnet som 46.292 * 100 / 3.192.176.

Regnskabet er udarbejdet på grundlag af kontoudtog fra banker og varekøbsfakturaer fra leverandører og meddelte oplysninger.

SKAT har gennemgået bilagene 1-13 (leverancer primært fra leverandør [virksomhed2] A/S) og

[virksomhed4] 1-8 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Bruttoavance vedrørende varekøb hos [virksomhed2] A/S er på grundlag af indsendte eksempler opgjort til 6,61 %. Bruttoavance ifølge indsendt regnskab udgør 1,45 %, hvilket SKAT finder meget lav i forhold til avanceprocent opgjort på grundlag af eksempler.

Vedrørende [virksomhed4] 4.

Levering fra [virksomhed4] kr. 6555,95 HV 1E-16 fremgår ikke af salgsfaktura.

Levering fra [virksomhed4] kr. 222,08 Blucher fremgår ikke af salgsfaktura.

Talmæssig opgørelse varesalg.

Omsætning ifølge regnskab tilbageføres

-3.238.468 kr.

Omsætning beregnet på grundlag af bruttoavance 6,61 %. Varekøb udgør

3.188.051 kr. og varesalg beregnes som 3.188.051*1,0661

+3.398.781 kr.

Yderligere omsætning

160.313 kr.

Erhvervsmæssig kørsel i privat bil.

Erhvervsmæssig kørsel i privat bil er opgjort til 200 km/uge i 50 uger, eller 10.000 km a 3,70 kr.i alt 37.000 kr.

Det er på mødet oplyst,

at du 2-3 gange om ugen leverede varer til kunder i [by1] og omegn.

at bilen har kørt cirka 75.000 kilometer på cirka 6 år.

I mangel af kørselsregnskab har SKAT ansat den erhvervsmæssige kørsel i privat bil til:

Kørsel / år kan opgøres som 75.000 km / 6

12.500 km

Privat kørsel ansættes ifølge Ligningsvejledningen afsnit C.A. 4.3.3.3.3.3. til

8.000 km

Kørsel til fritidsbolig ansættes skønsmæssig til

1.000 km

Rest til erhvervsmæssig kørsel

3.50 km

Fradrag 3.500 km * 3,70 kr.

12.950 kr.

Ændring til regnskabet (37.000-12.950)

24.050 kr.

Talmæssig opgørelse af ændring.

Overskud af virksomhed udgør ifølge årsopgørelsen	9.299	Kr.
Resultat tilbageføres	9.299	Kr.

Resultat ifølge indsendt regnskab før renter	-148.814	Kr.
Yderligere omsætning skønsmæssigt opgjort til	160.313	Kr.
Ændring erhvervsmæssig kørsel	24.050	Kr.

Ansat resultat før renter	35.549
Renteudgifter til kreditorer i virksomheden	2.421	Kr.

(...)

Vedrørende klagerens fremsendte regnskab til Skatteankestyrelsen, har Skattestyrelsen anført følgende:

Skattestyrelsen har gennemset det vedhæftede materiale (kontospecifikation år 2015

[virksomhed1]). Det fremgår at det tilsendte materiale

At varesalg udgør 3.238.468 kr.

At varekøb udgør 3.188.051 kr.

Hvorefter bruttofortjenesten udgør 50.417 kr.

Det er Skattestyrelsen opfattelse,

At bogføring / regnskab er behæftet med fejl, idet varekøb ikke kan følges til varesalg –

manglende transaktionsspor.

På det tilstedeværende grundlag finder Skattestyrelsen at forudsætninger for udøvelse af skøn er

tilstede, hvorfor Skattestyrelsen indstiller, at ansættelse af

momstilsvar og skatteansættelse for året 2015 fastholdes, som meddelt ved skrivelse dateret 16.

februar 2018.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at dækningsgraden af sin virksomhed skal sættes til 1,45 % og at fradraget for erhvervsmæssig kørsel skal sættes til 37.000 kr., således at resultatet af indkomståret 2015 kan opgøres til -151.586,56 kr.

Klageren har i klagen som begrundelse for sine påstande anført følgende:

”(...)

Jeg ønsker hermed at klage over min skatteansættelse for 2015

Da jeg i 2016 lavede mit årsregnskab for 2015 var jeg kommet bagud, og lavede mit regnskab efter bedste evne ud fra kontoudtog, bilag fra grossister mm. Jeg kom efter mine beregninger ud med et overskud på kr.9.299

Derefter blev jeg kontaktet af [JP] fra SKAT, hvor jeg forklarede hvordan jeg var kommet frem til det angivne beløb, jeg afleverede derefter alt materiale til [JP] DVS. alle indkomst og udgifts bilag, kontoudtog for mig og min kone mm.

[JP] ville ikke godtage mine bilag eftersom der ikke lå et godkendt regnskab, som følger SKATs vejledninger, jeg fik derfor 4 uger til at levere et godkendt regnskab til [JP] fra SKAT

Jeg afleverede alle bilag til [virksomhed6] ApS, [TS], [adresse1], [by2], som lavede et godkendt regnskab til mig, alle posteringer er ført ind i regnskabet, således at man kan følge en ordre fra køb hos grossisten til salg hos kunden, regnskabet blev leveret til [JP] fra SKAT rettidigt.

Regnskabet fra [virksomhed6] viste et underskud på kr.- 151.585, forskellen på det beløb som jeg havde angivet på kr. 9.299 fremkom pga. jeg havde glemt at fratrække nogle udgifter / fakturaer, samt kørsel i egen bil og udgifter i forbindelse med at drive virksomheden fra min private bopæl, derudover er der en stor udgift på ca. 40.000 til [virksomhed6] for at udarbejde regnskabet.

Efter [person1] fra SKAT fik regnskabet lavede han en liste med ca. 30 handler, som han ønskede at jeg skulle dokumentere, dvs. stille faktura for køb hos grossist, samt faktura fra salg til kunde, samt hvilken avance jeg havde opnået, da [JP] fra SKAT havde set 2/3 af disse handler ønskede han ikke at få fremvist flere.

Efter ca. 4 måneders ventetid vender [JP] tilbage med dette grundlag hvor han fuldstændigt tilsidesætter det leverede regnskab, samt dokumenterede udgifter til Annoncer, markedsføring.

Her er klagepunkterne

Jeg fastholder at regnskabet er som ifølge [virksomhed6]s regnskab med et underskud på kr. -151.585

[JP] fra SKAT, har medtaget alle intægter, men kun medtaget udgifterne fra Grossisterne, han har ikke medtaget de lovlige udgifter som jeg har haft til markedsføring, server, domæne, webudvikling, Google mm. Uden disse udgifter havde jeg ikke kunne drive min virksomhed over hovedet.

1.1	fra SKAT påstår at virksomheden ikke har lavet regnskab, dette er ikke korrekt, opfordrede mig til at få lavet et korrekt regnskab hvor køb og salg kumme følges, dette er lavet af processkonsulenterne og overdraget til fra SKAT, for udlejningen af [adresse2] er der ligeledes leveret et kasseafstemt regnskab, udlejningen af [adresse3] indgår i virksomhedens regnskab. Regnskab for de øvrige lejligheder er ligeledes leveret til fra SKAT
1.2	Det er korrekt at har fået udleveret et korrekt udført regnskab udarbejdet af [virksomhed6], hvor hver en postering er bogført, og hvor det er muligt at følge en vare fra varekøb til varesalg, [virksomhed6] har ligeledes lavet regnskal over udlejnings aktiviteterne, disse er ligeledes afstemt, fra SKAT har ikke kunne finde nogle fejl på dette årsregnskab, men har alligevel valgt at tilsidesætte dette regnskab, fra SKAT har ikke givet nogen begrundelse for dette
1.3	fra SKAT nævner her regler og tidligere domme, hvis man ikke leverer korrekt regnskab, men jeg har jo netop leveret et korrekt regnskab, hvor alle ordrer kan følges fra leverandør til kunde
1.4	fra SKAT siger her at han ikke har modtaget et korrekt regnskab som underbygges af salgsfakturaer og udgifter, dette er ikke korrekt, han har modtaget et korrekt udført årsregnskab lavet af [virksomhed6], i dette regnskab er der kontrolspor, således at kan følge alle salg fra leverandør til kunde, samt beregne avancen. fra SKAT påstår ligeledes at en gennemgang viser en bruttoavance på imellem 6,5-33 %, dette er ikke korrekt, min avance har ifølge regnskabet på intet tidspunkt været over 10 %, typisk svinger avancen fra en negativ avange(tab på kunder) til en avance på maks. 10 %, Det tal som fra SKAT fremkommer med (6,5 %-33 %) er rent gætværk, han har fundet en købsfaktura og valgt en tilfældig salgsfaktura som er større, dvs. det giver et fuldstændig forkert billede af avanceforholdet, fra SKAT er blevet oplyst om denne fejl, samt blevet forvist hvordan han finder/kontrollerer købsfakturaer og salgsfakturaer vedrørende samme ordre. De beregninger der er vist på side 5 er ikke korrekte og er taget ud fra s frie fantasi og har intet hold i virkeligheden
1.5	Ifølge fra SKAT så er min bruttoavance ifølge mit regnskab udarbejdet af [virksomhed6] 1,45 % - hvilket er korrekt, alligevel vælger fra SKAT at anvende hans beregnede bruttoavance på 6,61 % desuden har fra SKAT ikke fratrukket alle mine dokumenterede udgifter på annoncering, leje af server, webudvikling, Google mm. Alt sammen udgifter som jeg er nød til at have for at kunne drive min virksomhed. skriver desuden at der er fundet eksempel på varekøb som ikke ses som varesalg, det drejer sig her om at der er fundet EN vare som er købt til udstilling på firmaets adresse, dette var et krav fra leverandøren at for man kunne forhandle leverandørens produkter, så skulle man købe en vare til udstilling hvor kunderne kunne komme og se og afprøve varen inden køb. Vedr. siden 7 skriver om 2 køb hvor der ikke fremgård salgsfaktura, dette er ikke korrekt, fra SKAT har fået udleveret et komplet købs/salg dokumentation for disse køb

[JP] fra SKAT vil ikke godkende mit fulde fradrag for kørsel for at levere varer til kunder, samt afhente varer hos grossisten med en begrundelse med at min private bil ikke har kørt så meget at det dækker et rimeligt eget kørselsforbrug, til dette kan jeg sige at min kone tager toget hver dag, og jeg arbejder i brøndby 4 dage om ugen hvor de stiller en firmabil til rådighed, så vi har ikke brug for bil til privatkørsel i det daglige, derudover har jeg haft adgang til min fars bil som har været meget syg af kræft og derfor ikke selv har kunne køre bil, jeg har kørt ham til og fra hospitalet, og har så i de mellemliggende perioder haft mulighed for at bruge bilen, vi har derfor også kørt i hans bil, så jeg fastholder at det kørselsfradrag som er angivet passer. ”

Under sagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen, har klager i telefonsamtale med Skatteankestyrelsen, oplyst at han har ansat sin erhvervsmæssige kørsel ved et eget udført skøn.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om hvorvidt SKAT har været berettiget til at korrigere klagerens regnskab, således at klagerens bruttoavance forhøjes fra 1,45 % til 6,67 %, og om klagerens fradrag for erhvervsmæssige kørsel skal nedsættes fra det i klagerens regnskab anførte 37.000 kr. til 24.050 kr.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Udgifter som er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hertil kræves det, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det betyder dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrolloven af 2013-10-31 nr. 1264 § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt.

Det fremgår af den dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4.

Efter dagældende skattekontrollovs § 3, har Skatteministeriet efter indstilling fra Skatterådet fastsat regler om, at visse erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde skattemæssigt årsregnskab, som grundlag for den selvangivelse der afleveres, og om det regnskabsmæssige grundlag for årsregnskabet for virksomheden. Der henvises til mindstekravsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) for mindre virksomheder.

SKAT kan efter dagældende skattekontrollovs § 6, kræve, at erhvervsdrivende der har pligt til at føre regnskab, indsender sit regnskabsmateriale med bilag.

Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende, og kan ikke fradrages.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning for indkomståret 2015, under afsnit C.A. 4.3.3.3.3.3, at i tilfælde hvor Skattemyndighederne udøver et skøn som følge af at der ikke er ført et egentligt kilometerregnskab, anerkendes der normalt privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen, såfremt der ikke er særlige forhold. Det fremgår af samme afsnit, at et eventuelt særligt forhold kunne være at skatteyderen har mere end en bil.

Forhøjelse af resultat af klagerens virksomhed

Klageren har selvangivet sit årsresultat til 9.299 kr., på baggrund af kontoudtog og bilag fra grossister, og der blev i denne forbindelse ikke udarbejdet et regnskab. Efterfølgende har klageren, på opfordring fra SKAT, fået sin revisor til at udarbejde et nyt regnskab, hvilket angiver et resultat for klagerens virksomhed for indkomståret 2015 på -151.585 kr. og et resultat før renter på -146.813 kr.

Fordi klageren først i forbindelse med Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens har fået udarbejdet et regnskab, overholder klageren ikke kravene om løbende regnskabsføring. Hertil bemærker Landsskatteretten desuden, at der ikke fremgår en revisorpåtegning af regnskabet.

I klagerens fremsendte regnskab, under posten ”direkte udgifter”, ses adskillige poster anført med samme beløb og henvisning til samme bilagsnummer. Retten finder, at der sket dobbeltbogføring af udgifter for i alt 108.475 kr. og på denne baggrund anses klagerens regnskab ikke anses for at være fyldestgørende.

Det fremlagte regnskab dokumenterer således ikke at det lever op til lovgivningskravene og det kan dermed ikke lægges til grund for klagerens skattepligtige indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 3, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013).

Klagerens anbringende om, at han har fremsendt et godkendt regnskab, ændrer ikke på dette resultat, idet dette regnskab ikke lever op til de bogføringsmæssige krav.

Klagerens bemærkning om at det er et krav fra sine leverandører at visse varer udstilles på klagerens adresse, således at der foreligger købsbilag, der ikke kan henføres til salg, kan ligeledes ikke føre til et andet resultat.

På ovenstående baggrund finder Landsskatteretten derfor, at SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Ved den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud har SKAT anvendt en gennemsnitlig bruttoavanceprocent, som SKAT har fundet ved gennemgang af virksomhedens fremlagte fakturaer for indkøb og salg.

Der er ikke fremlagt materiale, som godtgør at Skattestyrelsen skøn er for højt. Retten har lagt vægt på, at det fremlagte regnskab indeholder dobbelt bogførte udgifter. Det kan på denne baggrund tiltrædes, at SKAT har beregnet bruttoavancen som et gennemsnit af en række forelagte fakturaers procentvise avance som sammenlagt giver et gennemsnit på 6.67 %. Efter rettens opfattelse, er det udøvede skøn rimeligt.

Der er endvidere lagt vægt på at der er tilkendt fradrag for udgifter til annoncering for 139.404,97 kr., idet SKAT alene skønner en yderligere omsætning i virksomheden, men godkender de foretagne fradrag på nær kørselsudgifter, hvor SKAT ændrer klagerens udgift på 37.000 kr. til 24.050 kr.

Der kan foretages fradrag for erhvervsmæssig kørsel, såfremt dette er en udgift som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i årets løb. Privatudgifter er derimod indkomstopgørelsen uvedkommende og kan ikke fradrages af den skattepligtige indkomst. Hertil bemærker Landsskatteretten at kørsel mellem hjem og arbejde som udgangspunkt anses for privat.

Fordelingen af den samlede kørsel på henholdsvis privat og erhvervsmæssig kørsel kan foretages på grundlag af et kilometerregnskab. For at et kilometerregnskab kan anses for fyldestgørende, skal kørebogen efter praksis være ført dagligt med angivelse af kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning samt med angivelse af dato for kørslen.

Kørebogen skal angive den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel og angive bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed.

Klageren har oplyst, at han har opgjort sin erhvervsmæssige kørsel efter eget skøn. Der foreligger således ikke et kørselsregnskab eller en kørebog for indkomståret 2015, hvorfor omfanget af den erhvervsmæssige kørsel ikke kan anses for godtgjort.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af den erhvervsmæssige og private kørsel.

SKAT har foretaget skønnet på baggrund af klagerens oplysninger om sin kørsel samt hvor mange kilometer klagerens bil har kørt på cirka seks år.

Der er fast praksis for at skattemyndighederne normalt anerkender en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig, hvis der ikke er særlige forhold. Sådan som sagen er oplyst, foreligger der ikke særlige forhold.

Retten finder således ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den erhvervsmæssige kørsel.

Retten har ved sin afgørelse henset til, at privat kørsel ikke er specificeret, samt at der ikke foreligger bilagsdokumentation for de bogførte udgifter på 37.000 kr. eller bilag, der kan godtgøre den erhvervsmæssige kørsel.

Klagerens anbringende om, at han har haft mulighed for at bruge sin fars bil, ændrer ikke på dette resultat. Ligeledes kan klagerens bemærkning om at han har fået stillet en firmabil til rådighed af sit arbejde ikke godtgøre i hvilket omfang, klageren har brugt sin private bil til afhentning og levering af varer i sin selvstændige virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse om klagerens fradrag for erhvervsmæssige kørsel i indkomståret 2015 nedsættes til 24.050 kr.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående Skattestyrlens afgørelse vedrørende ansættelse af virksomhedens overskud.