|
|
Kendelse af 08-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 18-0002978
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Overskud af virksomhed | 1.162.618 kr. | Det selvangivne + 352.000 kr. | 554.364 kr. |
Faktiske oplysninger
Klageren har siden den 1. november 1991 drevet enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1] v/[person1] under CVR-nr. [...1] og med branchen ”Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer”.
Da SKAT ikke har modtaget en selvangivelse fra klageren for indkomståret 2014, er klagerens overskud af virksomhed blevet takseret til 315.000 kr. ved årsopgørelse af 23. december 2015.
Efter Skatterådets tilladelse, har SKAT indhentet oplysninger om personers og virksomheders salg af skrot hos flere af landets skrotaftagere.
Det fremgår af de indhentede oplysninger, at klageren har solgt skrot i årene 2013 og 2014.
Klagerens overskud af virksomhed blev herefter ved årsopgørelse den 14. juli 2017 forhøjet til 3.334.693 kr. Forhøjelsen er udarbejdet ud fra indbetalinger på bankkontoudtog modtaget fra klagerens pengeinstitut.
Efter anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen nedsatte SKAT det opgjorte overskud af virksomhed til 1.162.618 kr., da SKAT nu havde modtaget bilagsmapper og et regnskab. Selve bogføringsmaterialet såsom posteringsjournaler og kontospecifikationer m.v. blev dog ikke modtaget.
Det fremlagte regnskab udviser følgende:
”(...)
RESULTATOPGØRELSE FOR ÅRET 2014 | |
2014 | |
Omsætning | 3.731.744 |
Vareforbrug | -2.687.497 |
Direkte omkostninger | -271.026 |
773.221 | |
Personaleomkostninger | -51.300 |
Salgsomkostninger | 0 |
Lokaleomkostninger | -39.899 |
Administrationsomkostninger | -65.407 |
Autodrift | -62.038 |
554.577 | |
Afskrivning driftsmateriel | -59.929 |
494.648 | |
Renteudgift bank | -101.485 |
393.163 | |
BALANCE PR 31. DECEMBER 2014 | |
AKTIVER | |
MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER | |
Grunde og bygninger | 1.794.800 |
Investeringsejendom | 200.000 |
Personbil | 33.855 |
Driftsmateriel | 119.858 |
Anlægsaktiver i alt | 2.148.513 |
OMSÆTNINGSAKTIVER | |
VAREBEHOLDNINGER | |
Varelager | 62.000 |
TILGODEHAVENDER | |
Debitorer | 36.964 |
moms | 29.347 |
66.311 | |
LIKVIDE BEHOLDNINGER | |
Kasse | 16.457 |
Omsætningsaktiver i alt | 144.768 |
AKTIVER I ALT | 2.293.281 |
PASSIVER | |
EGENKAPITAL | |
Kapitalkonto | 968.762 |
LANGFRISTET GÆLD | |
Deposita | 25.000 |
25.000 | |
KORTFRISTET GÆLD | |
Andelskassen | 1.179.162 |
Leverandører | 127.368 |
Skyldige omkostninger | 18.500 |
Skyldig moms | 0 |
1.325.030 | |
Gæld i alt | 1.350.030 |
PASSIVER I ALT | 2.318.792 |
...
Note 7 | |||
ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER | |||
... | |||
Bogføringsassistance | 17.000 | ||
Regnskabsassistance | 20.000 |
...
Driftsmateriel | Regnskabsmæssigt | Skattemæssigt | |
Saldo primo | 179.787 | 179.787 | |
Tilgang | 0 | 0 | |
179.787 | 179.787 | ||
Afskrevet | -59.929 | -44.947 | |
119.858 | 134.840 | ||
Kapitalkonto | |||
Saldo primo | 1.031.869 | ||
Årets resultat | 393.163 | ||
Hævet privat | -456.270 | ||
968.762 |
...
SKATTEMÆSSIGT RESULTAT | |
Regnskabsmæssigt resultat | 393.163 |
Regnskabsmæssige afskrivninger | 59.929 |
Skattemæssige afskrivninger | -44.947 |
Renteindtægter | 0 |
Renteudgifter | 101.485 |
509.630 | |
Fordeles således: | |
Personlig indkomst | 509.630 |
Kapitalafkast | -101.485 |
408.145 |
(...)”
Varelageret primo udgjorde 137.000 kr.
På grundlag af bilagsmaterialet har SKAT gennemgået og udarbejdet en oversigt over de modtagne bilag samt knyttet bemærkninger hertil. SKAT har herefter udarbejdet et resultat, der er sammenholdt med det indsendte regnskab.
SKATs opgørelse af overskud af virksomhed sammenholdt med regnskab:
Resultat 2014 | SKATs opgørelse | Regnskab |
Omsætning | 3.731.744 | 3.731.744 |
Vareforbrug | -2.055.355 | -2.687.497 |
Direkte omkostninger | -235.880 | -271.026 |
Personaleomkostninger | -51.300 | |
Salgsomkostninger i alt | -188 | |
Lokaleomkostninger i alt | -47.778 | -39.899 |
Administrationsomkostninger | -27.467 | -65.407 |
Autodrift | -66.015 | -62.038 |
Afskrivninger | -59.929 | |
Renteudgifter i alt | -101.483 | -101.485 |
Årets resultat (driftsresultat) | 1.197.578 | 393.163 |
Driftsøkonomiske afskrivninger tilbageført | 59.929 | |
Skattemæssige afskrivninger | -34.960 | -44.947 |
Årets skattemæssige resultat | 1.162.618 | 408.145 |
SKAT har foretaget opgørelserne således:
Omsætning, kassebilag | 104.865 |
Omsætning, bankbilag | 3.368.898 |
3.473.763 | |
Regulering, difference til omsætning i regnskab (3.731.744-104.865-3.368.898) | 257.981 |
Omsætning i alt | 3.731.744 |
Vareforbrug, kassebilag | -453.130 |
Vareforbrug, bankbilag | -1.602.226 |
Vareforbrug i alt | -2.055.355 |
Direkte omkostninger, kassebilag | -17.877 |
Direkte omkostninger, bankbilag | -218.003 |
Direkte omkostninger i alt | -235.880 |
Personaleomkostninger, kassebilag | 0 |
Personaleomkostninger, bankbilag | 0 |
Personaleomkostninger i alt | 0 |
Salgsomkostninger, kassebilag | -188 |
Salgsomkostninger, bankbilag | 0 |
Salgsomkostninger i alt | -188 |
Lokaleomkostninger, kassebilag | -11.515 |
Lokaleomkostninger, bankbilag | -36.263 |
Lokaleomkostninger i alt | -47.777 |
Administrationsomkostninger, kassebilag | -4.925 |
Administrationsomkostninger, bankbilag | -22.542 |
Administrationsomkostninger i alt | -27.467 |
Autodrift, kassebilag | -19.006 |
Autodrift, bankbilag | -47.008 |
Autodrift i alt | -66.015 |
Afskrivninger opgørelse | -34.960 |
Afskrivninger i alt | -34.960 |
Renteudgift, kassebilag | 0 |
Renteudgift, bankbilag | -101.483 |
Renteudgifter i alt | -101.483 |
Årets resultat | 1.162.618 |
Overskud af virksomhed udgør herefter (1.162.618+101.483) 1.264.101 kr. Renteudgiften er allerede fratrukket i særskilt felt, renteudgifter i virksomhed med 101.538 kr.
SKAT har opgjort de skattemæssige afskrivninger således:
Saldo 01.01.2014 | 134.840 | ||
Tilgang | Kassebilag | 0 | |
Bankbilag | 28.000 | ||
Afgang | Kassebilag | 0 | |
Bankbilag | -23.000 | 5.000 | |
Saldo til afskrivning | 139.840 | ||
Afskrivning | -34.960 | ||
Saldo 31.12.2014 | 104.880 |
Klageren har indsendt et nyt regnskab udarbejdet den 31. oktober 2018. I dette regnskab er opgjort en nettoomsætning på 3.399.218 kr. samt et resultat på 536.332 kr. før finansielle poster.
Der er modtaget kontospecifikationer til det nye regnskab. Ifølge disse kontospecifikationer er konto 1000 ”Salg omvendt momsbetaling” bogført til i alt 3.273.618 kr. og konto 1010 ”Alm. varesalg” er bogført til i alt 125.600 kr., hvorefter omsætningen samlet udgør 3.399.218 kr.
På et møde den 5. november 2018 i Skatteankestyrelsen blev repræsentanten anmodet om en skriftlig konkret begrundelse for en påstand om ugyldighed.
Efter klagerens fornyede påstande har Skatteankestyrelsen yderligere anmodet om:
| • | Redegørelse for, hvorfor SKATs forhøjelse maksimalt skal være på 352.000 kr. |
| • | Klagerens stillingtagen til, hvordan den opgjorte difference på 74.545. kr. skal anvendes, samt dokumentation på samtlige bilag og beløb, som indgår. |
| • | Dokumentation for revisorudgifter på 37.000 kr. |
| • | Redegørelse for og dokumentation på samtlige bilag og beløb, som indgår i ”ikke specificeret” på 37.790 kr. |
| • | Dokumentation på samtlige bilag og beløb, der indgår i opgørelsen af note 5 på i alt 313.508 kr. |
I forbindelse med klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling har klageren fremlagt følgende bilag:
Klagerens bilag A
Faktura nr. 7072 engros fra [virksomhed2] A/S, [adresse1], [by1], af 4. maj 2014 vedrørende Volvo XC90 varebil momsfri med vinterhjul og leveringsomkostninger 103.265 kr. Bilen er solgt efter brugtmomsreglen. Fakturaen er udstedt til klagerens virksomhed.
Klagerens bilag B
Håndskrevet regning nr. 3449 (regningsblok) af 6. maj 2014 udstedt af klageren til [person2], [adresse2], [by2], vedrørende ”Varebil momsfri. Volvo XC 90 Stelnr. [...]. Årgang 17-05 2005. Km. 217.000. Fri og ubehæftet 103.265,- Provision + moms. 1.600,- 25 %. 400,- (i alt)
2.000,-” Regningen er kvitteret betalt den 6. maj 2019 af klageren.
Klagerens bilag C
Faktura nr. 4282 fra [virksomhed3] af 6. januar 2014 vedrørende en brugt rendegraver Volvo BL 71, [...] årgang 2005 125.000 kr., moms 31.250 kr. i alt 156.250 kr. Fakturaen er udstedt til klagerens virksomhed.
Klagerens bilag D
Håndskrevet regning nr. 00582 (regningsblok) af? (dato kan ikke læses). Udsteder er ikke påført. Regningen er til [virksomhed4], [adresse3], [by3], [by4], vedrørende Volvo Bl 71 [...], årgang 2006 143.000 kr., moms 35.750 kr. i alt 180.750 kr. (143.000+35.750 = 178.750) Regningen er noteret betalt den 30. januar 2014.
Klagerens bilag E
Faktura nr. 807 fra Revisor [person3], [adresse4], [Tyskland], af 20. november 2015 vedrørende honorar for regnskabsåret 2014, bogføring 1.1. – 31.12 (formodentlig 42 timer a 325 kr.) i alt 13.650 kr. Fakturaen er udstedt til klagerens virksomhed.
Klagerens bilag F
Faktura nr. 753 fra Revisor [person3], [adresse5], [Tyskland], af 14. april 2014 vedrørende honorar for regnskabsåret 2013 for udarbejdelse af årsregnskab samt selvangivelse i alt 20.000,00 kr. Fakturaen er udstedt til klagerens virksomhed.
Ifølge SKATs opgørelser af bilagsmaterialet ses følgende vedrørende bankindsætninger:
Dato | Post nr. | Beløb | Medregnet i SKATs opgørelse af omsætning | Bemærkning: |
29-04-2014 | 1150 | 10.000,00 | 8.000,00 | Indsætning bank, tekst "kontantudbetaling". Bilag mangler. |
22-08-2014 | 1519 | 16.250,00 | 13.000,00 | Indsætning bank, tekst "Fakt. 16267" af SKAT anført som salg anhænger/skab, jf. bilag. |
Volvo XC90, klagerens bilag a og b
SKAT har i omsætningen medregnet salgssummen på 103.265 kr. under kassebilag tekstet med ”salg af varebil, jf. bilag” samt provision 1.600 kr., hvor moms på 400 kr. er afløftet. I vareforbruget er købesummen på 103.265 kr. medregnet under kassebilag, bilag 1381 med tekst ”køb af varebil, jf. bilag.”
Volvo rendegraver, klagerens bilag c og d
Klagerens salgsbilag er på 180.750 kr., og købsbilaget er på 156.250 kr. Begge beløb er inkl. moms. Differencen herimellem er 24.500 kr. inkl. moms, momsen heraf udgør 4.900 kr., og restbeløbet ekskl. moms udgør 19.600 kr. Ifølge SKAT opgørelser er der den 30. januar 2014 indsat en check på 24.500 kr. fra [virksomhed4]/grusgrav. Kun 19.600 kr. er medregnet i SKATs opgørelse af omsætning, hvor bemærkningen er ”Salgsbilag [virksomhed4]/Grusgrav, købsbilag [virksomhed3], vurderet pligtig moms/skat”.
Salg/køb Scania
Der er ikke indsendt dokumentation på disse transaktioner. Den 11. juni 2014 blev der på klagerens bankkonto indsat 87.500 kr. med teksten ”3378”. I omsætning har SKAT under bankbilag medregnet 70.000 kr. ekskl. moms (post 1296). Købsbilaget, der af klageren er oplyst til post nr. 854 med dato den 4. februar 2014, er en af klageren udstedt check nr. [...]570 (betaling) på 25.000 kr. SKAT oplyser, at det af bilaget fremgår, at det er betaling for lastbil, at beløbet er over 10.000 kr. og anset for kontant, at det skulle være elektronisk, og derfor vurderet ikke fradrag som driftsudgift, aktiveret, fradrag moms. SKAT har således ikke godkendt fradrag hverken som en driftsudgift, et aktiv eller for momsen.
Regnskabsassistance
Under administrationsomkostninger har SKAT godkendt fradrag for 3.500 kr. Via bankbilag er der den 28. februar 2014 trukket 3.500 kr. på bankkonto ved udstedt check nr. [...]651.Der er ikke afløftet moms af bilaget.
Klagerens samlever har overfor Skatteankestyrelsen påpeget, at originalbilag og checkkopier er skilt ad ved sagsbehandlingen hos SKAT, hvilket ifølge samleveren har afstedkommet, at der nu mangler en række bilag i materialet.
Klagerens repræsentant har under klagebehandlingen fremlagt 2 stk. erklæringer fra henholdsvis revisor [person3] og revisor [person4]. Det fremgår heraf, at repræsentantens afstemning imellem årsregnskaberne for indkomståret 2014 udarbejdet af disse revisorer er korrekt, og at omsætningen kan fastsættes til 3.629.144 kr.
Periodisering af 50.000 kr.
Klagerens repræsentant har den 8. marts 2021 anført, at virksomheden den 1. december 2014 har modtaget en forudbetaling på 50.000 kr. vedrørende køb af jern, som rettelig henhører til indkomståret 2015. Til støtte herfor har repræsentanten fremlagt faktura 202864 på i alt 50.000 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har genoptaget sin afgørelse af 14. juli 2017 og har nedsat det opgjorte overskud af virksomhed på 3.334.693 kr. til 1.162.618 kr., da SKAT ud fra bilagsmaterialet har anerkendt fradrag for omkostninger.
SKAT har som begrundelse for deres afgørelse for indkomståret 2014 anført følgende:
”(...)
SKAT har oplistet en oversigt over de modtagne bilag tilknyttet bemærkninger. På grundlag af dette er SKAT fremkommet med et resultat som er sammenholdt med det indsendte regnskab for 2014.
Vedr. omsætning har SKAT taget udgangspunkt i den i regnskabet opgjorte omsætning. I forhold til SKATs opgjorte omsætning ved bilagsgennemgang er der en difference på 257.981 kr. Forskellen anses for kontant betalt omsætning, og omsætningen anses for at være momspligtig, idet SKAT ikke kan fastslå, hvorvidt omsætningen stammer fra skrothandel.
Udgifter, der ikke er givet fradrag for:
| • | udgifter, hvor betaling er sket kontant og beløbet overstiger 10.000 kr. |
| • | udgifter, der anses for at være private |
| • | udgifter, hvor bilag ikke opfylder fakturakrav |
| • | udgifter, hvor der ikke er vedhæftet bilag på checkkopi |
...
Det er udgangspunktet, at en skatteyder må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.
En skattepligtig, der mener sig berettiget til et skattemæssigt fradrag, har bevisbyrden for, at udgiften er fradragsberettiget. Se for eksempel SKM2004.162.HR .
Hvis en skattepligtig ikke kan fremlægge dokumentation for, at den skattepligtige har afholdt udgifter til køb af varer, tjenesteydelser eller aktiver, har den skattepligtige som hovedregel ikke ret til fradrag for de pågældende udgifter. Se for eksempel SKM2008.4.HR.
Langt størstedelen af de poster, som SKAT ikke har godkendt fradrag for er kontante hævninger. Det er ikke muligt at konstatere om disse hævninger har noget at gøre med virksomhedens drift.
SKAT ansætter overskud af virksomhed til 1.162.618 kr.
(...)”
Skattestyrelsen har i udtalelsen til klagen anført følgende:
”(...)
Vi gør opmærksom på, at vi i henholdsvis brev og mail til skatteyder og advokat den 27.02.2018 og igen den 20.03.2018 har bedt skatteyder tage kontakt til os med henblik på udlevering af materiale. De er blevet om at kontakte os, om de vil have materialet udleveret på skatteyders eller virksomhedens adresse eller afhente det hos SKAT. SKAT har ikke hørt fra skatteyder eller advokat om, hvor de ønske materialet udleveret
(...)”
Skattestyrelsen har udtalt sig til klagerens fornyede påstande og det ny udarbejdede regnskab og har anført følgende:
”(...)
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger:
Som udgangspunkt kan vi ikke tillægge det udarbejdede regnskab nogen værdi, da regnskabet ikke anses for at være fyldestgørende eller afstemt. Der henvises til Den Juridiske Vejledning afsnit A.8.5.3.
Ad note 1)
Sammenligning mellem det nuværende regnskab og det tidligere indsendte regnskab er irrelevant. Det tidligere indsendte regnskab er ikke gældende efter Skattestyrelsen har lavet en afgørelse, og der er derfor ingen grund til at foretage en afstemning mellem de to regnskaber.
Ad note 2)
Virksomheden er ikke registreret som arbejdsgiver og skatteyders samlever har ikke selvangivet nogen løn. Skattestyrelsen fastholder derfor, at beløbene anses for at være privat hævninger.
Ad note 4 og 5)
Det anføres i oplysningerne, at den samlede omsætning som Skattestyrelsen har opgjort er 3.473.763 kr. og der kommenteres på difference mellem Skattestyrelsens opgørelse og det nye regnskab. Omsætningen er ifølge Skattestyrelsens afgørelse opgjort til 3.731.744 kr., hvorfor det ikke giver mening at kommentere på dette punkt.
Ad "generelt om skønsmæssig ansættelse"
Der henvises til den nye skattekontrollovs § 74, stk. 3. Denne lov er ikke gældende for indkomståret 2014.
Ad "generelt om fakturakrav"
Skattestyrelsen er så vidt enig i, at det normalt er tilstrækkelig dokumentation, at køber har afholdt en fradragsberettiget udgift, hvis betaling og sælger kan identificeres via bankkontoudtog. Skattestyrelsen har i afgørelsen givet fradrag for udgifter, hvor bilag er dokumenteret eller hvis det har været muligt at identificere ud fra bankkontoudtog. Dette har ikke været muligt i de tilfælde, hvor bilaget er en checkkopi. Der henvises til SKM2013.493.VLR, hvor skatteyder ikke har godtgjort, at han har været berettiget til fradrag for driftsudgifter.
Ad "fjernelse af udgifter på 395.285 kr.
Skattestyrelsen har ikke fjernet udgifter uden begrundelse. Bilag er oplistet i tidligere fremsendt regneark og hvert bilag er vurderet og begrundelse er anført, hvis der ikke er givet fradrag.
Ad "udgifter til køb af skrot"
Skattestyrelsen kan som udgangspunkt acceptere, at nedgang i skrotlager medtages som en udgift. Dog ønskes det, at varelager primo og ultimo dokumenteres med lageroptællingslister.
Ad "afskrivninger"
Skattestyrelsen har ikke fastsat et afskrivningsgrundlag. Skattestyrelsen har accepteret det afskrivningsgrundlag, der var opgjort i det først indsendte regnskab og accepteret de afskrivninger, der var fratrukket i regnskabet for at tilgodese skatteyder mest muligt. I det først indsendte regnskab er afskrivningsgrundlaget identisk med de 179.787 kr.
(...)”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse skal nedsættes, da SKAT ikke har foretaget et kvalificeret skøn over de fradragsberettigede udgifter.
Repræsentanten er efterfølgende fremkommet med yderligere materiale samt fornyede vurderinger og har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ugyldig, at skal sagen hjemvises til SKAT til fornyet vurdering, og at SKATs forhøjelse i forhold til det selvangivne maksimalt skal være på 352.000 kr.
Under sagens behandling har repræsentanten nedlagt en subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Repræsentanten har i klagen anført følgende:
”(...)
For så vidt angår spørgsmålet om skønsmæssig opgørelse af udgifter henvises til TfS 2013.591 V, hvori Vestre Landsret blandt andet anfører:
”Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.”
I den pågældende sag vurderede landsretten, at der kun var ca. 50 % chance for, at der var afholdt flere fradragsberettigede udgifter end de godkendte bilag tilsagde, hvilket ikke var nok til at forpligte SKAT til at skønne yderligere udgifter. Men er sandsynligheden væsentlig over 50 %, er SKAT forpligtet til at skønne yderligere udgifter.
I den Juridiske Vejledning 2017 anføres blandt andet, jf. afsnit A.B.5.1:
”Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.”
Selvom der skrives kan, må det efter en formålsfortolkning – ikke mindst i lyset af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger – betyde, at SKAT er forpligtet til at foretage et skøn, såfremt det er åbenbart, at udgifterne er afholdt.
Som forvaltningsmyndighed kan SKAT ikke bevidst udarbejde en forkert ansættelse.
Jeg vil også henvise til SKM2014.612 BR, hvor byretten udtaler, at SKAT tilsidesættelse af et regnskab ikke må medføre et privatforbrug, der pludselig afviger markant fra andre år – uden der er klare holdepunkter herfor.
Ligeledes henvises til SKM2015.381, hvor SKATs skøn blev tilsidesat.
(...)”
Repræsentanten har i en fornyet vurdering den 6. september 2018 anført følgende:
”(...)
Supplerende fakta:
Jeg skal hermed prøve at give en status på nuværende tidspunkt. SKAT har foretaget en forhøjelse på 804.415 kr., der sammensætter sig således:
SKAT | REGNSKAB | FORHØJELSE | |
Omsætning | 3.731.744,00 | 3.731.744,00 | 0,00 |
Vareforbrug | -2.055.355,00 | -2.687.497,00 | 632.142,00 |
Direkte omkostninger | -235.880,00 | -271.026,00 | 35.146,00 |
Personaleomkostninger | -51.300,00 | 51.300,00 | |
Salgsomkostninger | -188,00 | -188,00 | |
Lokaleomkostninger | -47.778,00 | -39.899,00 | -7.879,00 |
Administrationsomkostninger | -27.467,00 | -65.407,00 | 37.940,00 |
Autodrift | -66.015,00 | -62.038,00 | -3.977,00 |
0,00 | -59.929,00 | 59.929,00 | |
Renteudgifter | -101.483,00 | -101.485,00 | 2,00 |
1.197.578,00 | 393.163,00 | 804.415,00 |
I et vedlagt regneark har SKAT opgjort forhøjelsen på de 804.415 kr. således:
Private hævninger | 1.396.439,78 |
Ikke fradrag | 1.281.133,60 |
Allerede angivet som privat | -1.873.158,38 |
Forhøjelse | 804.415,00 |
Der imidlertid ikke selvangivet hævninger på 1,8 mio.kr. – og der kan umuligt være private hævninger på 1,3 mio.kr.
SKAT meddeler, at forhøjelsen ikke har sit afsæt i bogføringen, men at SKAT har foretaget sin egen bogføring.
Herefter har man opgjort ikke-fradragsberettigede udgifter på 2,6 mio.kr., men man forhøjer kun for 804.415 kr. Det er uklart, hvilke udgifter SKAT efterfølgende har godkendt.
(...)”
Repræsentanten har foretaget endnu en fornyet vurdering den 8. december 2018, hvor han har fremlagt et nyt udarbejdet regnskab og herved fremført følgende:
”(...)
Afstemningen mellem det nuværende regnskab og det tidligere indsendte:
Den tidligere revisor har lavet en mindre afstemningsfejl. Vi kan således se, at de samlede passiver er opgjort til 2.318.752, men de samlede aktiver er kun 2.293.281 kr.
Differencen på 25.511 kr. skyldes, at de private hævninger er opgjort til 456.270, hvor de retteligt burde være opgjort til 481.781 kr.
Korrigerer vi for denne fejl, kan afstemning mellem de to regnskaber opgøres således:
Skema 1)
Debet | Kredit | Note | ||
Resultat | Omsætning (Volvo rendegraver) | 125.000,00 | 1 | |
Resultat | Omsætning (Volvo XC90) | 103.265,00 | 1 | |
Resultat | Omsætning (provision Volvo XC90) | 1.600,00 | 1 | |
Resultat | Omsætning (fejlbetaling) | 61,00 | ||
Resultat | Rest Omsætning | 102.600,00 | 1 | |
Resultat | Vareforbrug (Volvo rendegraver) | 125.000,00 | 1 | |
Resultat | Vareforbrug (Volvo XC90) | 103.265,00 | 1 | |
Resultat | Vareforbrug (Scania) | 25.000 | 1 | |
Resultat | Rest vareforbrug | 7.906,00 | ||
Resultat | Løn | 51.300,00 | 2 | |
Resultat | Rest udgifter | 46.757,00 | 3 | |
Resultat | Afskrivninger | 14.982,00 | ||
Resultat | Renter | 40,00 | ||
374.210,00 | 332.566,00 | |||
Diff | 41.644,00 | |||
Passiv | Kontant hævet | 40.980,00 | 4 | |
Aktiv | Saldo primo | 728,00 | ||
Aktiv | Momstilgode | 12.790,00 | ||
Aktiv | Driftsmidler | 14.982,00 | ||
Aktiv | Grunde og bygninger | 800,00 | ||
14.318,00 | 55.962,00 | |||
Diff | -41.644,00 | |||
Ad note 1:
Det tidligere regnskab har i note 1 en momspligtig indtægt på 250.600 kr., hvorimod det nuværende regnskab kun indeholder en momspligtig omsætning på 125.600 kr.
Differencen kan opgøres således:
Skema 2
Bilag | Købspris | Salgspris (gammelt regnskab) | Avance (nyt regnskab) | ||
Volvo rendegraver | 1379 | 125.000 | 148.000 | 23.000 | |
Salg Scania | 392 | (25.000) | 70.000 | 70.000 | |
Salg anhænger | 528 | 0 | 13.000 | 13.000 | |
Udlejning grusgraver | 46 | 0 | 19.600 | 19.600 | |
250.600 | 125.600 | ||||
Vi kan således se, at når det gælder salg af Volvo rendegraver, har den nye revisor kun medregnet avance på 23.000 kr., hvorimod den tidligere revisor har medtaget den fulde salgssum.
Derudover har den nye revisor glemt at medtage købsprisen på de 25.000 kr. for salget af Scaniaen.
Vi er enige i, at omsætningen bør øges med 125.000 kr, men dermed skal købesummen også øges med 125.000 kr.
Derudover skal købesummen på 25.000 kr. for Scanian medtages.
Den nye revisor har ikke medtaget købesummen og salgssummen for Volvo XC90, hvilket er en fejl.
Volvo XC90 er købt for 103.265,00 og solgt for samme beløb plus en kommission på 1.600 kr., jf. skema 1 og indsendte bilag.
Restomsætningen på 102.600,00 kr. kan specificeres således:
Skema 3
Bilag | Salgspris | ||
Salg Scania | 392 | 70.000,00 | |
Salg anhænger | 528 | 13.000,00 | |
Udlejning grusgraver | 46 | 19.600,00 | |
102.600,00 |
Den tidligere revisor har ved en fejl medregnet disse 3 indtægtsposter 2 gange. Først under momspligtig omsætning – og herefter under momsfri omsætning. Det skal naturligvis rettes. Den korrekte omsætning kan herefter opgøres således:
Skema 4
Omsætning ifølge regnskab | 3.399.218 |
Salg Volvo Rendegraver | 125.000 |
Salg Volvo XC90 | 103.265 |
Kommission salg Volvo XC90 | 1.600 |
Salg (kunden har ved en fejl betalt 61 kroner for meget) | 61 |
Ny korrigeret omsætning | 3.629.144 |
Ad note 2
[person1] s samlever har været medhjælper i virksomheden, og har derfor fået udbetalt en løn på 51.300 kr., som også er indtægtsført.
Ad note 3
Den tidligere revisor har accepteret en større del af hævningerne som fradragsberettigede udgifter. Vi accepterer dog udgifterne i det nuværende regnskab tillagt følgende udgifter:
Køb Volo Rendegraver | 125.000 |
Køb Volvo XC90 | 103.265 |
Lønudgifter | 51.300 |
Køb Scania | 25.000 |
Samlet | 304.565 |
Ad note 4
I det seneste aflagte regnskab for 2014 er de private hævninger opgjort til 522.761 kr. Fratrækker vi 40.980 kr., får vi beløbet 481.781 kr., som er det beløb, den tidligere revisor har opgjort af private hævninger.
Afstemningen mellem det nuværende regnskab og SKATs opgørelse:
I SKATs bogføring er den samlede omsætning opgjort til 3.473.763 kr., hvorimod det nye regnskab viser en omsætning på 3.399.218 kr. Differencen på 75.545 kr. kan afstemmes som vist nedenfor.
Medtaget hos revisor, men ikke hos SKAT | Medtaget hos SKAT, men hos revisor | ||||||
Dato | bilag | beløb | Dato | Bilag | Beløb | ||
03-01.2014 | 4 | 43.750 | 03-01.14 | 4 | 35.000 | Momsdifference | |
25.02.2014 | 105 | 1023,25 | 25.02.14 | 105 | 818,60 | Momsdifference | |
28.4.2014 | 280 | 500 | 28.4.14 | 280 | 400 | Momsdifference | |
29.4.2014 | 29.4.14 | ?? | 8000 | ?? | |||
6.5.2014 | 300 | 2600 | 6.5.14 | 300 | 2.080,00 | Momsdifference | |
6.5.2014 | 6.5.14 | ?? | 103.265 | Salg Volvo XC90 | |||
6.5.2014 | 6.5.14 | 1.600 | Provision salg Volvo XC90 | ||||
19.5.2014 | 335 | 18.148 | 19.5.14 | 335 | 14.518,40 | Momsdifference | |
1.9.2014 | 570 | 1426 | 1.9.14 | 570 | 1.140,80 | Momsdifference | |
9.9.2014 | 589 | 831 | ??? | ||||
7.10.2014 | 648 | 5000 | 7.10.14 | 648 | 4000 | Momsdifference | |
5.3.2014 | 161 | 23000 | Avance salg af Volvo rendegraver | ||||
96.278 | 170.823 | ||||||
Difference | 74.545 | ||||||
På omkostningssiden er der en difference på 395.285 kr., der sammensætter sig således:
Revisorudgifter | 37.000 | |
Afskrivninger | 9.987 | |
Andet | 313.508 | Note 5 |
Ikke specificeret | 34.790 | |
Samlet | 395.285 |
Ad note 5
De 313.508 kr. sammensætter sig således:
Dato | Tekst | Bilag.nr. | Konto.nr . | kontonavn | beløb med moms | OK |
29-10- 2014 | Check [...]170 (køb skrot) | 733 | kt.1310 | Varekøb (omvendt moms) | -3.000,00 | nej |
15-10- 2014 | Check [...]154 f10897) | 695 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.000,00 | ok |
12-09- 2014 | Check [...]782 (køb skrot) | 602 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -10.000,00 | Nej |
29-08- 2014 | Check [...]075 Fakt.[...]075 | 565 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -5.250,00 | intet |
20-08- 2014 | Check [...]099 (Køb skrot) | 546 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.500,00 | intet |
07-08- 2014 | Check [...]077 (køb skrot) | 511 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.512,00 | intet |
06-08- 2014 | Check [...]067 (køb skot) | 508 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -5.500,00 | intet |
04-08- 2014 | Check [...]073 (køb Skrot) | 503 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -3.000,00 | intet |
04-08- 2014 | Check [...]071 | 502 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -2.928,00 | intet |
01-08- 2014 | Check [...]079 | 501 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -3.552,00 | intet |
01-08- 2014 | Check [...]076 | 500 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -2.940,00 | intet |
31-07- 2014 | Check [...]078 | 498 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.984,00 | intet |
29-07- 2014 | Check [...]074 acontp | 497 | KT 1320 | Diverse vareforbrug | -5.000,00 | OK |
29-07- 2014 | Check [...]070 | 496 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.872,00 | Intet |
24-07- 2014 | Check [...]060 | 493 | KT 1320 | Diverse vareforbrug | -1.400,08 | intet |
24-07- 2014 | Check [...]057 | 492 | Kt 1320 | Diverse vareforbrug | -1.500,58 | intet |
22-07- 2014 | Check [...]069 | 491 | kt 1320 | Diverse vareforbrug | -3.000,00 | Ok aconto |
21-07- 2014 | Check [...]066 | 490 | kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.572,00 | intet |
17-07- 2014 | Check [...]061 | 489 | kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -384,00 | intet |
15-07- 2014 | Check [...]062 | 488 | kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -13.000,00 | intet |
14-07- 2014 | Check [...]064 | 487 | kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -860,00 | intet |
11-07- 2014 | Check [...]065 | 483 | kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -6.636,00 | intet |
11-07- 2014 | Check [...]063 | 482 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -2.110,00 | intet |
11-07- 2014 | Check [...]056 | 481 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -3.080,00 | intet |
11-07- 2014 | Check [...]055 | 480 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.080,00 | intet |
11-07- 2014 | Check [...]053 | 479 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -10.696,00 | intet |
09-07- 2014 | Check [...]048 (Fakt.08865) | 478 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -10.512,00 | intet |
09-07- 2014 | Check [...]044 (Fakt.08865) | 478 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -10.950,00 | intet |
08-07- 2014 | Check [...]049 | 460 | KT1320 | Diverse vareforbrug | -3.136,00 | intet |
07-07- 2014 | Check [...]052 | 476 | KT1310 | Varekøb (omvendt moms) | -2.296,00 | intet |
03-06- 2014 | Check [...]002 (FAK8910) Aconto beløb | 395 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -5.000,00 | ok |
04-04- 2014 | Check [...]698 aconto | 233 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -8.500,00 | ok |
03-04- 2014 | Check [...]696 | 229 | KT 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -5.000,00 | intet |
26-03- 2014 | Check [...]684 | 206 | kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -250,00 | intet |
19-02- 2014 | Check [...]631 (asfaldt købt) | 101 | kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.200,00 | intet |
06-01- 2014 | Check [...]531 | 5 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -1.400,26 | intet |
25-07- 2014 | Check [...]072 | 494 | Kt 1310 | Varekøb (omvendt moms) | -952,00 | intet |
-143.552,92 | ||||||
03-03- 2014 | [virksomhed5] (Fakt.13851) | 163 | KT1310 | -6.800,00 | ok | |
31-03- 2014 | [virksomhed5] (Fakt.13903) | 1074 | KT1310 | -14.675,00 | Intet | |
18-08- 2014 | [virksomhed5] | 528 | KT1310 | -15.000 | Intet | |
-36.475,00 | ||||||
03-10- 2014 | Overførsel [virksomhed6] (køb skrot) | 648 | KT1310 | -12558 | Intet | |
16-09- 2014 | Overførsel [virksomhed6] (køb skrot) | KT1310 | -16660 | Intet | ||
16-09- 2014 | Overførsel [virksomhed6] (køb skrot) | KT1310 | -2224 | intet | ||
09-09- 2014 | Overførsel [virksomhed6] (køb skrot) | KT1310 | -20496 | intet | ||
09-07- 2014 | Overførsel [virksomhed6] (køb skrot) | KT1310 | -4600 | intet | ||
-56538 | ||||||
17-10- 2014 | Overførsel [person5] | KT1320 | Diverse vareforbrug | -2.062,50 | Ok | |
06-10- 2014 | Overførsel [person6] | KT1310 | Varekøb (omvendt moms) | -35.066,00 | Intet | |
16-09- 2014 | Overførsel revisor | -5.000,00 | ||||
24-07- 2014 | Overførsel revisor | -5.000,00 | ||||
20-06- 2014 | Overførsel Revisor [person3] | -5.000,00 | ||||
08-09- 2014 | BS [by5] KOMMUNE, [virksomhed7] | -466,40 | intet | |||
29-07- 2014 | Overførsel [person7] | KT1310 | varekøb (omvendt moms) | -5332 | intet | |
24-07- 2014 | Overførsel [virksomhed8] | KT1320 | Diverse vareforbrug | -10.000,00 | Ok aconto r | |
24-07- 2014 | Overførsel [virksomhed9] | KT3617 | -6.000,00 | Ok aconto | ||
07-07- 2014 | Overførsel [virksomhed10] | KT1320 | Diverse vareforbrug | -90,00 | intet | |
07-07- 2014 | Overførsel [person8] | KT1310 | varekøb (omvendt moms) | -7.900,00 | intet | |
16-04- 2014 | Overførsel [person9] | kt1310 | varekøb (omvendt moms) | -12.086,00 | ok | |
17-02- 2014 | BS [virksomhed11] A/S | KT2902 | -827,00 | ok | ||
13-02- 2014 | Skat DMI | -450,00 | intet | |||
-331.845,82 | ||||||
revisor | 15.000,00 | |||||
moms | 3.337,72 | |||||
-313.508 | ||||||
Vi mener ovennævnte udgifter er fradragsberettiget, jf. indsendte dokumentation.
Anbringender:
Generelt om bevisbyrden for driftsudgifter:
Når det gælder fradragsret for driftsudgifter sondrer men i dansk skatteret mellem direkte bevisførelse og indirekte bevisførelse.
Der er tale om direkte bevisførelse, hvis skatteyderen tilvejebringer et grundbilag, der opfylder alle bogføringens formaliakrav.
Der er tale om indirekte bevisførelse, hvis de fradragsberettigede udgifter opgøres på baggrund af passende bruttoavance og passende privatforbrug også kaldet skønsmæssig opgørelse.
Der er fri bevisførelse i dansk skatteret. SKAT kan således ikke insisterer på, at bevisbyrden skal løftes via et grundbilag, der opfylder alle formaliakrav i bogføringsloven.
Kan skatteyderen via indirekte bevisførelse sandsynliggøre, at der er afholdt fradragsberettiget udgifter, skal dette også udløse fradrag. Med sandsynliggørelse menes mere end 50 % sandsynlighed.
I denne sandsynliggørelse skal medtages bruttoavance inden for branchen, skatteydernes normale privatforbrug, bogføring, bankkontoudtog og almindelig sund fornuft, jf. SKM2014.612 (byretten) og SKM2015.381 (Byretten).
Der kan også henvises til TfS 2013.591 V, hvori Vestre Landsret blandt andet anfører:
”Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.”
Skattemyndighederne kan ikke systematisk nægte fradragsret for selvangivne udgifter blot fordi, der ikke er direkte dokumentation. Er der indirekte dokumentation er dette tilstrækkeligt.
I den Juridiske Vejledning 2017 anføres blandt andet, jf. afsnit A.B.5.1:
”Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.”
Selvom der skrives ”kan”, må det efter en formålsfortolkning – ikke mindst i lyset af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger – betyde, at SKAT er forpligtet til at foretage et skøn, såfremt det er åbenbart, at udgifterne er afholdt.
Generelt om skønsmæssig ansættelse:
I den nye skattekontrollov omkring skønsmæssig ansættelse fremgår følgende i § 74, stk. 3:
”Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen skal som grundlag for den skønsmæssige ansættelse efter stk. 1 og 2 navnlig lægge vægt på oplysninger om den skattepligtige indkomst for tidligere år, årsopgørelser, forskudsregistreringer og oplysninger fra indberetningspligtige. Er den skattepligtige erhvervsdrivende, indgår i grundlaget tillige oplysninger om moms og afgifter samt eventuelle oplysninger om bruttoavancen for indkomståret og tidligere indkomstår. Er den skattepligtige en fysisk person, indgår i grundlaget efter stk. 2 tillige oplysninger om den skattepligtiges privatforbrug, herunder oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue. Told- og skatteforvaltningen kan dog foretage en skønsmæssig ansættelse efter stk. 1 eller 2 uden anvendelse af de nævnte oplysninger, hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger”
SKAT skal altid sikre, at den skønsmæssig ansættelse er i overensstemmelse med sund fornuft – og ikke får karakter af pønal-beskatning.
Hvis skatteyderen mangler bilag til at understøtte de fratrukne udgifter, kan SKAT ikke systematisk fjerne fradragsretten, hvis det giver et urealistisk højt privatforbrug og bruttoavance.
I SKM2014.612 havde SKAT forhøjet indkomsten skønsmæssigt således, at privatforbruget blev 150.000 kr. I tidligere år var privatforbruget imidlertid kun omkring 100.000 kr.
Byretten fremhævede, at der ikke var noget, der indikerede, at indkomsten skulle være højere end tidligere år, hvorfor skønnet blev tilsidesat.
Generelt om fakturakrav:
Omkring formaliakrav til faktura har EU-domstolen udtalt i Case C-284/11.
“As is apparent from the case-law referred to in paragraph 62 of this judgment, the deduction of input VAT must, as a rule, be allowed if the substantive requirements are satisfied, even if the taxable person has failed to comply with some of the formal requirements. The case may be different if non-compliance with such formal requirements effectively prevents the production of conclusive evidence that the substantive requirements have been satisfied (see, by analogy, Case C-146/05 Collée [2007] ECR I-7861, paragraph 31).
According to the order for reference, the intra-Community supply in the main proceedings was not concealed and is documented in the taxable person’s accounts. The tax authorities have the information necessary to allow them, in principle, to ascertain whether the substantive requirements have actually been satisfied, and it is, in any event, for the national court to ascertain whether that is the case.”
EF-domstolen udtaler generelt, at formalia kravene til fakturaen skal gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage en effektiv kontrol. Men i de tilfælde, hvor myndighederne trods formaliafejl stadigvæk kan udøve effektiv kontrol, må skattemyndighederne ikke nægte momsfradrag alene med henvisning til manglende overholdelse af formalia.
Og videre (egen understregning)
“Where claims to deduct VAT are not supported by a valid VAT invoice the tax authority must consider whether or not there is satisfactory alternative evidence of the taxable supply available to support deduction. The tax authority must not simply refuse a claim without giving reasonable consideration to such evidence. The tax authority has a duty to ensure that taxpayers pay no more tax than is properly due. Nevertheless this obligation must be balanced against a duty to protect the public revenue.”
Skattemyndighederne må ikke misbruge manglende overholdelse af formalia som en undskyldning til at foretage en bevidst forkert momsansættelse. Kan skattemyndighederne, trods manglende salgsfaktura, få rimelig sikkerhed for, at der er afholdt fradragsberettigede momsudgifter, skal momsfradrag gives.
Kan man f.eks. via bankkontoudtoget identificere sælger og betalingen – og via hans regnskab konstatere, at køber har afholdt en fradragsberettiget momsudgift, må det normalt være tilstrækkeligt.
Fjernelse af udgifter på 395.285 kr.
Det er utilfredsstillende, at SKAT fjerne udgifter for 395.285 kr. – uden at give nogen nærmere specifikation heraf – og uden nærmere begrundelse.
Beregner vi bruttoavancen på skrot m.v. på baggrund af de salgs/købs-bilag som SKAT selv har godkendt, kan vi se, at det giver en gennemsnitlig bruttoavance på ca. 24,6 procent. I det seneste indsendte regnskab er bruttoavancen på 25,11 pct.
I SKATs opgørelse er bruttoavancen på ca. 41 procent, hvilket er meningsløst. SKATs opgørelse giver endvidere et privatforbrug, der er næsten 300 pct. over det normale for skatteyderen.
Lønudgifter på 51.300 kr.
Virksomheden har givet [person10] en løn på 51.300 kr.for medhjælp i virksomheden. Et beløb som [person10] også har indtægtsført.
Det er selvfølgelig fradragsberettiget.
Jeg vil også henvise til de mange faktura, hvor det fremgår, at navnet ”[person10]” er påført som kontaktperson.
Udgifter til køb af skrot:
SKAT har tilsyneladende overset, at udgifter til køb af skrot skal fratrækkes på salgstidspunktet og ikke købstidspunktet. Det er jo en lagervare. Køb af skrot belaster således ikke resultatopgørelsen.
Ved køb af skrot skal virksomheden debitere/øge varelageret og kreditere/mindske banken/kassen. Ved slag af skrot skal man kreditere/mindske varelageret og debitere/øge skrotudgiften.
Er der i året solgt skrot for 1.000.000 kr., og er bruttoavancen 20 %, skal der medregnes 800.000 kr. i omkostninger til skrotkøb.
Er der i året købt skrot for 900.000 kr., skal varelageret øges med 100.000 kr. (900.000 kr. – 800.000 kr.)
Er der i året købt skrot for 700.000 kr. skal varelageret nedbringes med 100.000 kr. (800.000 kr. – 700.000 kr.)
Eller sagt på en anden måde. Er der solgt 100 tons skrot, skal der også medregnes skrotudgifter på 100 tons. Er der købt for 110 tons skrot skal de 10 tons på lager. Er der købt 90 tons skrot, skal lageret nedskrives med 10 tons.
Nedgang i skrotlager skal derfor medtages som en udgift, hvilket er 75.000 kr., der skal fratrækkes.
SKAT har sin opgørelse ikke foretaget nogen én til én opgørelse af skrot salg/køb. Hvis der er solgt for 100 tons skrot, kan SKAT ikke kun give fradrag 70 tons med henvisning til, at der kun er købsbilag på de 70 tons skrot.
I det omfang, der ikke er købsbilag på skrotkøbet skal SKAT skønne over købsudgifterne. Her er det nærliggende at beregne skønnet ud fra de godkendte skrotudgifter – altså fra de skrotkøb, hvor der er købsbilag.
Afskrivninger:
SKAT har fejlagtig fastsat afskrivningsgrundlaget til 134.840 kr. primo. Dette er ikke korrekt. Det rigtige beløb er 179.787 kr.
(...)”
Repræsentanten har anført følgende den 8. december 2019 efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
”(...)
Vi vil nedlægge følgende nye ekstra påstand:
| ? | Sagen skal tilbage til SKAT til fornyet vurdering |
Forhøjelse vedrørende omsætningen.
Den oprindelige revisor har selvangivet en omsætning på 3.731.744 kr., der sammensætter sig af momsfriomsætning på 3.479.544 kr. og momspligtig omsætning på 252.200 kr., jf. skema 1 nedenfor.
Skema 1)
Salg omvendt momsbetaling (salg af skrot til godkendte genbrugsstationer) | Nr. | 3.273.618 kr. |
Salg Volvo XC90 | 1 | 103.265 |
Fejlindbetaling | 2 | 61 |
Udlejning grusgraver (bilag 46) | 3 | 19.600 |
Salg Scania (bilag 392) | 4 | 70.000 |
Salg af anhænger (bilag 528/1379) | 5 | 13.000 |
Samlet momsfrit salg | 3.479.544 | |
6 | ||
Udlejning grusgraver | 7 | 19.600 |
Salg Volvo rendegraver | 8 | 148.000 |
Salg Scannia | 9 | 70.000 |
Salg anhænger | 10 | 13.000 |
Provision Volvo XC90 | 11 | 1.600 |
Samlet momspligtig omsætning | 252.200 | |
Samlet omsætning i alt (3.479.544+252.200 kr.) | 3.731.744 |
De 3 beløb med rødt (19.600, 70.000 og 13.000 kr.) havde første revisor ved en fejl medregnet to gange.
Først under momsfrit salg og dernæst under momspligtigt salg. Det skal selvfølgelig kun medtages under momspligtigt salg.
Der skal derfor ske en nedsættelse med 102.600 kr.
SKAT har opgjort omsætningen således, jf. skema 2 nedenfor:
Skema 2)
Salg omvendt momsbetaling (salg af skrot til godkendte genbrugsstationer) | 3.273.618 kr. | |
Glemt indtægt | 1 | -831 |
Fejlbogføring af SKAT (bilag 280) | 2 | 8.000 |
Momsregulering (Bilag 4, 105, 280, 300, 335, 392, 528, 539, 648, 570) | 3 | -35.239 |
Salg Volvo XC90 | 103.265 | |
Udlejning grusgraver (bilag 46) | 19.600 | |
Salg Scania (bilag 392) (70.000 kr. plus moms 17.500 kr.) | 4 | 87.500 |
Salg af anhænger (bilag 528/1379) (13.000 kr. plus moms 3.250 kr.) | 5 | 16.250 |
Salgsrovision vedrørende volvo XC90 | 1.600 | |
Samlet bogført salg ifølge SKAT | 3.473.763 | |
Afstemningsforhøjelse ifølge SKAT | 6 | 257.981 |
Samlet omsætning i alt (3.473.763+257.981 kr.) | 3.731.744 |
Ad postering 2 fejlbogføring af SKAT (bilag 280):
Den 29. april 2014 bliver der overført 10.000 kr. fra-kassebeholdningen til bankkontoen, hvilket SKAT fejlagtigt bogfører som salg. Man antager, at det er en salgsindtægt inklusiv moms, hvorfor man afløfter 2.000 kr. i moms, og dermed øger salgsindtægten med 8.000 kr.
Det er naturligvis forkert.
Ad postering nr. 3 Momsregulering (Bilag 4, 105, 280, 300, 335, 392, 528, 539, 648, 570)
Ifølge SKAT er flere af bankindsætningerne ikke understøttet af salgsfaktura, der opfylder alle formaliakravene, hvorfor SKAT antager, at bankindsætningerne er inklusive moms.
Det betyder, at momsindtægter stiger med 35.239 kr. og omsætningen tilsvarende falder med 35.239 kr. SKAT præciserer ikke, hvilke formalia-mangler der er tale om, og vi kan således ikke forholde os hertil.
EU-domstolen har i Case C-284/11 udtalt, at SKAT ikke må nægte momsfrihed blot fordi fakturaen lider af formalia-mangler, hvis det er rimeligt åbenbart, at der er tale om et momsfrit salg.
Formalia-kravene skal gøre det muligt for SKAT at foretage en effektiv momskontrol, men hvis SKAT trods formalia-manglerne kan gennemføre en effektiv momskontrol, må SKAT ikke nægte momsfrihed.
EU-domstolen skriver således om momsfradrag:
“Where claims to deduct VAT are not supported by a valid VAT invoice the tax authority must consider whether or not there is satisfactory alternative evidence of the taxable supply available to support deduction. The tax authority must not simply refuse a claim without giving reasonable consideration to such evidence. The tax authority has a duty to ensure that taxpayers pay no more tax than is properly due. Nevertheless this obligation must be balanced against a duty to protect the public revenue.”
Hvis der på bankkontoudtoget og bogføringen står ”salg skrot” og man via bankkontoen kan spore betalingen kommende fra [virksomhed12] eller [virksomhed13], der handler med skrot, må det være rimelig åbenbart, at der er tale om salg af skrot.
Ad postering nr. 4 Salg Scania (bilag 392) (70.000 kr. plus moms 17.500 kr.)
SKAT har medtaget salgsindtægten inklusiv moms, hvilket ikke er korrekt.
Ad postering nr. 5 Salg af anhænger (bilag 528/1379) (13.000 kr. plus moms 3.250 kr.)
SKAT har medtaget salgsindtægten inklusiv moms, hvilket ikke er korrekt.
Ad postering nr. 6 Afstemningsforhøjelse ifølge SKAT
Ifølge SKATs egen bogføring, får man kun en samlet omsætning på 3.473.763 kr. Da klager imidlertid har selvangivet en omsætning, der er 257.981 kr. højere, forhøjer man omsætningen med 257.981 kr., hvilket selvfølgelig ikke er korrekt, når man har foretaget en momsregulering på -35.239 kr.
Nu får klager momsforhøjelsen – uden at få nogen nedsættelse i omsætningen.
Salg af aktiver:
I 2014 har klager solgt følgende aktiver, jf. skema 3 nedenfor.
Aktiv | Nr. | Købspris | Købsdato | Salgspris | Salgsdato |
Salg Volvo XC90 | 1 | 103.265 | 4.5.2014 | 104.865 | 6.5.2014 |
Salg Volvo rendegraver | 2 | 125.000 | 6.1.2014 | 148.000 | 14.1.2014 |
Salg Scannia | 3 | 25.000 | 23.1.2014 | 70.000 | |
251.265 | 322.865 |
Salgssummen er medtaget brutto under omsætningen, hvorfor der også skal gives fradrag brutto for købesummen.
SKAT og Skatteankestyrelsen har imidlertid glemt at give fradrag for købesummen på de 253.265 kr. Ligeledes har man undladt at give momsfradrag.
Ad nr. 1 salg Volvo XC90:
Volvo XC90 bliver købt af [virksomhed2] A/S d. 4. maj 2014 for 103.265 kr., jf. bilag A og videresolgt d. 6. maj 2014 til [person2], jf. bilag B.
Sagen er den, at [virksomhed2] A/S kun ville sælge bilen til en momsregistreret virksomhed, hvorfor [person2] ”lånte” klagers momsnummer. Klager fik et vederlag på 1.600 kr. + moms for denne service.
Beløbet er nettoafregnet således, at [person2] betalte 103.265 kr. til [virksomhed2] A/S – og herefter betalte 1.600 kr. + moms til klager.
Ad nr. 2 Salg Volvo rendegraver:
Bliver købt d. 6. januar 2014 af kiesel [virksomhed14] A/S for 125.000 kr. plus moms, jf. bilag C.
Den 30. januar 2014 bliver bilen videresolgt til [virksomhed4]/Grusgrav (CVR.nr. [...2]) for 148.000 kr. + moms, jf. bilag D
Ifølge salgsbilaget er salget sket til 143.000 kr., jf. bilag D, men det er bogført som et salg til 148.000 kr. – altså med en avance på 23.000 kr. + moms.
Salgsfortjenesten er også her afregnet netto således, at køber betalte klager 23.000 kr. plus moms (5.750 kr.), hvilket i alt giver 28.750 kr., der indgår på bankkontoen den 5. marts 2014.
Resten betaler køber direkte til kiesel [virksomhed14] A/S.
Ad nr. 3 Køb Scania
Omkring købsbilaget skriver SKAT:
”Af bilag fremgår at det er betaling for lastbil, beløb er over 10.000 kr. og kontant, skulle være elektronisk, vurderet ikke fradrag som driftsudgift, aktiveret, fradrag moms.”
Beløbet er ikke betalt kontant, men ved en bankoverførsel. Man kan således se bankhævningen d. 4. februar 2014.
Lønninger (51.300 kr.):
En del af kontanthævningerne er brugt til kontantaflønning af samlever [xxxxxx-xxxx], der også er den, som primært har forstand på køb/salg af skrot.
[person10] har også selvangivet lønindtægten, hvilket SKAT selv kan konstatere.
Revisor-udgifter 37.000 kr.
Se bilag E, F og G
Øvrige udgifter 313.508 kr.
SKAT har nægtet fradrag for nedennævnte udgifter grundet manglende bilag. Vi vil gøre opmærksom på, at da bilagsmaterialet blev indsendt til SKAT, var bilagsmaterialet 100 % intakt.
Det er således SKAT, der har smidt bilagene væk. Vi prøver at genfremfinde så mange bilag som muligt – og indsender dem til Skatteankestyrelsen snarest muligt.
De 313.508 kr. sammensætter sig som vist i skema 5 nedenfor. Der er tale om udgifter til køb af skrot.
Skrot-udgifter fratrækkes ikke på købstidspunktet, men først når skrottet videresælges – og her benyttes FIFO-princippet (First in first out).
Da vi ved, hvor meget skrot, der er solgt, og vi kender bruttoavancen, kender vi også de fradragsberettigede købsudgifter.
Ifølge de salgsbilag og købsbilag – som SKAT selv har godkendt, kan følgende bruttoavance opgøres:
Max pris jf. bilag pr. ton (1.000 kg) | Min. pris jf. bilag pr. ton (1.000 kg) | Gns. Pris pr. ton | |
Salg af Jern | 1.900 | 1.550 | 1.725 |
Køb af Jern | -1.500 | -1.100 | -1.300 |
Avance | 425 | ||
Bearbejdning af jern før mulig salg pr. ton | -100 | ||
Bruttoavance i kroner pr. ton | 325 | ||
Bruttoavance i % | 18,8 pct. | ||
Klager har selvangivet en omsætning på 3.273.618 kr. Med en bruttoavance på 18,8 giver det en skrot- udgift på 2.656.849 kr. Klager har fratrukket 2.687.497 kr., hvilket er ekstremt tæt på det rigtige.
SKAT har imidlertid kun godkendt skrot-udgifter for 2.055.355 kr., hvilket giver en bruttoavance på 37 %
- altså næsten dobbelt så højt. Det giver ingen mening.
Dette er heller ikke i overensstemmelse med domspraksis:
Der kan også henvises til TfS 2013.591 V, hvori Vestre Landsret blandt andet anfører:
”Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a. I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.”
I den Juridiske Vejledning 2017 anføres blandt andet, jf. afsnit A.B.5.1:
”Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.”
Selvom der skrives ”kan”, må det efter en formålsfortolkning – ikke mindst i lyset af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger – betyde, at SKAT er forpligtet til at foretage et skøn, såfremt det er åbenbart, at udgifterne er afholdt.
Skatteministeriet skriver endvidere følgende i ligningsvejledningen (E.B.1.5.1) (egen understregning):
”Det privatforbrug, en skønsmæssig ansættelse giver plads til, skal, ud over at være sandsynliggjort, tillige have sammenhæng med det ansatte privatforbrug for tidligere år, jf. f.eks. Landsskatterettens udtalelse i TfS 1996,501, hvor den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 1987 blev nedsat med 25.000 kr.”
SKAT har fjernet selvangivne udgifter – hvorefter privatforbruget bliver næsten 4 gange højere end det plejer at være.
Skema 5
...
Renteudgifter 101.483 kr.:
SKAT har ved en fejl indberettet overskud efter renter i rubrik 111, hvorefter renteudgifterne bliver fratrukket to gange.
Da denne fejl, naturligvis ikke har været en del af klagesagen, kan Skatteankestyrelsen ikke korrigere fejlen, jf. skatteforvaltningslovens § 36.
Skatteankestyrelsen kan opfordre Skattestyrelsen til selv at korrigerer fejlen, men ikke selv foretage rettelsen, jf. også TfS 1998,260, hvor Landsskatteretten understreger, at fejlrettelser skal ske under iagttagelse af de almindelige ansættelsesfrister.
Det bliver dog næppe noget problem, da Skattestyrelsen under alle omstændigheder skal indberette et nyt beløb i felt 111 – når nærværende sag er overstået. Skattestyrelsen skal blot gøre det rigtigt denne gang.
Bogføringsmaterialet er ikke modtaget efterfølgende:
Skatteankestyrelsen skriver, at man ikke har modtaget bogføringsmaterialet. Dette er ikke korrekt. Men vi fremsender det gerne igen.
Det skal ligeledes bemærkes, at skattekontrollovens § 74 først blev indført i slutningen af 2017 med virkning fra 1. januar 2019:
Skatteankestyrelsen skriver korrekt, at bestemmelsen først er gældende fra 1. januar 2019, men det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen blot er en lovcementering af gældende praksis.
(...)”
Retsmøde
Ved retsmødet i Landsskatteretten gengav repræsentanten de i klagen anførte anbringender. Endvidere udleverede repræsentanten yderligere materiale herunder skemaer over diverse opgørelser over bruttoavance, omsætning m.v.
Skatteforvaltningen udtalte sig overensstemmelse med tidligere fremsendte udtalelser i klagesagen. Skattestyrelsen indstillede forhøjelsen stadfæstet.
Sagsbehandling efter retsmøde
Efter retsmødet i Landsskatteretten er der foretaget yderligere sagsbehandling.
Ved et nyt kontormøde i Landsskatteretten havde klageren medbragt bilagsmaterialet for virksomheden, og det blev på ny anført, at SKAT i [by6] ved gennemgang af materialet havde forlist en del af bilagene. Klageren havde efterfølgende henvendt sig til banken for at få udleveret underbilag til checks, men havde fået oplyst, at det ville koste 74.000 kr. at få disse udleveret, hvilket klageren herefter afslog.
Klageren foreviste bilag, hvorpå man kunne se, hvordan arbejdsgangen i virksomheden udspillede sig. Der ligger således for hver check et bilag, som er påhæftet checkkopien. SKAT havde ved gennemgang af materialet adskilt bilagene fra checkkopierne, og en del af bilagene var således bortkommet. Der var på flere bilag påhæftet en ”post-it”, hvorpå var anført et bilagsnummer svarende til bilagsnummeret på checkkopien. Det var ifølge klageren SKAT, der havde sat disse ”post-it” på materialet, for det var ikke klageren.
Repræsentanten anførte til de talmæssige ændringer bl.a., at regulering af omsætningen på 257.981,24 kr. var ulovligt foretaget af SKAT. SKAT har taget udgangspunkt i det først afleverede regnskab, hvor revisor havde opgjort omsætningen til et højere beløb end SKAT, og SKAT herefter havde taget udgangspunkt i revisorens tal og havde lavet en afstemning til dette.
En fejlbogføring på 10.000 kr. er ved den efterfølgende sagsbehandling konstateret som en intern overførsel.
Der var 7 stk. bankoverførsler, hvor SKAT ifølge bemærkningerne havde anset, at disse ikke var tilstrækkeligt dokumenteret ved bilag. Repræsentanten anførte hertil, at det var fordi bilagene var bortkommet hos SKAT, at man ikke kunne dokumentere forholdet yderligere. Det er dog ifølge repræsentanten sandsynliggjort, at der er tale om salg af skrot med omvendt moms. Virksomheden er en skrothandel og har derfor stort set udelukkende handlet med skrot. Pengene er indgået på virksomhedens bankkonto og vedrører derfor omsætning i skrothandelen. Repræsentanten oplyste, at der ikke blev handlet skrot kontant.
Den nye revisor har fremlagt en erklæring underskrevet af virksomhedens tidligere revisor vedrørende virksomhedens omsætning, som er afstemt for indkomståret 2014, og som ifølge erklæringen kan ansættes til 3.629.144 kr. Han har endvidere fremlagt en erklæring fra virksomhedens anden revisor, som ligeledes har erklæret, at omsætningen kan fastsættes til 3.629.144 kr.
Salg af aktiver blev gennemgået, og repræsentanten præciserede herunder, at salg af anhænger for 13.000 kr., salg af Scania for 70.000 kr. og udlejning af grusgraver på 19.600 kr. alle var medregnet 2 gange i omsætningen – både som momspligtig og som momsfri omsætning. Avance ved salg af Volvo rendegraver var medregnet netto hos den ene revisor og brutto hos den anden. Salget af Volvo rendegraver udgør 148.000 kr., og en opjustering af omsætningen kan ifølge repræsentanten accepteres, hvis man samtidig giver fradrag for købesummen på 125.000 kr.
Køb af Scania lastvogn var i sagen opført med 25.000 kr., men ifølge det fremsendte bilag udgør købsprisen 20.000 kr. Differencen på 5.000 kr. udgør ifølge bilaget ”Restlager”. SKAT har medtaget salg af Scania med 70.000 kr., men ikke indrømmet nedslag for købet på 25.000 kr., som ifølge SKATs afgørelse skulle være betalt kontant, hvorfor der ikke er indrømmet fradrag I henhold til LL § 8Y. Det fremgår af det fremlagte bilag, at Scania er købt på check nr. 2570, og checkbilaget blev fremlagt under mødet i Skatteankestyrelsen.
Posten ”øvrige udgifter” på i alt 313.508 kr. har klageren forsøgt at rekonstruere så godt som muligt, efter at SKAT har forlist bilagene. Klageren har stadig checkkopierne, og ud fra disse er der udarbejdet bogføring for udgifterne.
Repræsentanten oplyste desuden, at skrot er en lagervare, hvor indkomsten først opgøres ved salget. Repræsentanten har lavet en bruttoavanceberegning og herigennem en indirekte opgørelse af virksomhedens fortjeneste.
Klageren har fratrukket 51.300 kr. i løn til sin samlever. Samleveren var tidligere ejer af virksomheden og var nok den, som i overvejende grad drev denne. Da han ikke længere måtte drive virksomhed, overgik den til klageren. Samleveren havde dog fortsat sit arbejde i virksomheden og måtte derfor også aflønnes herfor. Han oplyste, at han altid havde fået omkring 50.000 kr. årligt.
Der foreligger ikke ansættelsesaftaler eller anden dokumentation for ansættelsesforholdet.
Der er ifølge repræsentanten herudover konstateret en forudbetaling på 50.000 kr. i december måned, som reelt skal medregnes ved indkomstopgørelsen i 2015 – og ikke i 2014, som både SKAT og tidligere revisor har gjort.
Endelig gjorde repræsentanten opmærksom på, at Landsskatteretten ikke har hjemmel til at ændre renteudgifterne, idet Landsskatteretten ikke er skatteansættende myndighed.
Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens nye sagsfremstilling af 15. juli 2021 har repræsentanten i brev af 2. august 2021 fremsat følgende supplerende bemærkninger:
”(...)
Vi er stort set enige i alle punkter – undtaget punktet omkring lønudgifter/overskudsfordeling.
Ad lønudgifter på 51.300 kr.:
Klagers samlever, [person10], har i 1982 stiftet anpartsselskabet [virksomhed15] ApS, hvor han var direktør og eneejer. Selskabet stoppede i 1987, hvor han stifter selskabet [virksomhed15] ApS. Her er han også ejer og direktør. Dette selskab stopper 24. juni 1991.
Begge selskaber handlede med skrot.
Hans daværende hustru, [person1], starter d. 1. november 1991 den nuværende virksomhed [virksomhed1] V/[person1], der viderefører skrotvirksomheden, der før var drevet i de to ovennævnte anpartsselskaber.
[person10] er de facto direktør i denne virksomhed og [person1] medhjælper. Frem til skilsmissen i 1998 var det [person10], der skulle medregne overskuddet efter kildeskatteloven § 25 A. [person1] kunne få en del af overskuddet med medhjælpende ægtefælle (KSL § 25A, stk. 3).
Da skilsmissen indtræder i 1998 kan kildeskattelovens § 25A ikke længere benytte, men for næsten alle årerne får [person10] en del af overskuddet.
Der er tale om, at [person1] og hendes samlever [person10] (tidligere ægtefælle) begge har arbejdet fuld tid i virksomheden siden virksomhedens start i 1991, delt virksomhedens opgaver og truffet beslutninger i fællesskab.
Samlever [person10] er såkaldt ”stille deltager” i virksomheden – og har som følge heraf fået en andel af overskuddet på 51.300 kr. i 2014 som den part, der primært driver virksomheden.
Ingen af parterne har anden indkomst eller andet arbejde ved siden af.
Under disse særlige omstændigheder - og selv om fordelingen af overskuddet mellem parterne ikke fremgår direkte af regnskabet – må det anses for godtgjort, at begge parter har drevet selvstændig virksomhed, hvorfor overskuddet skal fordeles mellem parterne.
En skævdeling, hvorefter 51.300 kr. af overskuddet henføres til samlever [person10] – bør derfor accepteres.
(...)”
I brev af 13. september 2021 har Skattestyrelsen udtalt, at styrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i henhold til den nye sagsfremstilling af 15. juli 2021.
Landsskatterettens afgørelse
Ordinær genoptagelse
En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2014. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2018.
På grund af manglende selvangivelse blev klagerens overskud af virksomhed for 2014 takseret til 315.000 kr. i december 2015. Efterfølgende forhøjede SKAT klagerens indkomst til 3.334.693 kr. i juli 2017 på grundlag af konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto i forbindelse med en kontrol af salg af skrot hos flere skrotaftagere.
Efter anmodning fra klageren om ordinær genoptagelse nedsatte SKAT den 8. februar 2018 sin tidligere forhøjelse af klagerens indkomst til 1.162.618 kr. Som grundlag for anmodningen fremlagde klageren et regnskab sammen med bilagsmateriale, dog uden at bogføringsmateriale, posteringslister eller kontospecifikationer var vedlagt.
Bogføringsmaterialet til det først modtagne regnskab er ikke modtaget efterfølgende, hvorimod bogføringsmaterialet til et efterfølgende udarbejdet regnskab er fremlagt.
SKAT har gennemgået bilagsmaterialet systematisk og har på grundlag heraf udarbejdet et resultat, som SKAT har sammenholdt med det fremsendte første regnskab.
SKAT har i resultatet ikke anerkendt fradrag for udgifter i følgende tilfælde:
| • | betalingen er sket kontant og beløbet overstiger 10.000 kr., |
| • | SKAT har anset udgiften for at være privat, |
| • | bilag ikke opfylder fakturakrav, |
| • | bilag ikke er vedhæftet checkkopi. |
Regnskabsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.
Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af (dagældende) skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.
Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af (dagældende) skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.
Registreringerne i regnskabsmaterialet skal, i det omfang det er nødvendigt efter virksomhedens art og omfang, afstemmes med beholdningerne, herunder kasse- og likvidbeholdninger. Det fremgår af bogføringslovens § 7, stk. 3.
Landsskatteretten kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, 1. pkt.
Klagerens repræsentant har den 8. december 2018 indgivet supplerende oplysninger, hvoraf bl.a. fremgår følgende vedrørende køb og salg af Volvo XC90:
”Sagen er den, at [virksomhed2] A/S kun ville sælge bilen til en momsregistreret virksomhed, hvorfor [person2] ”lånte” klagers momsnummer. Klager fik et vederlag på 1.600 kr. + moms for denne service.
Beløbet er nettoafregnet således, at [person2] betalte 103.265 kr. til [virksomhed2] A/S – og herefter betalte 1.600 kr. + moms til klager.”
Beløbet på 103.265 kr. har således ikke været betalt via klagerens virksomhed. Det fremgår dog af virksomhedens bogføring, som ligeledes er fremlagt af repræsentanten, at der på kassebeholdningen både skulle være ind- og udgået 103.265 kr. den 4. maj 2014 til køb af Volvo XC90, hvilket ikke stemmer overens med repræsentantens forklaring om de faktiske forhold, ligesom der ikke kan være foretaget beholdningsafstemninger.
Den 24. oktober 2014 har klageren købt en brugt kardan hos [virksomhed16] A/S for 3.000 kr. ekskl. moms, svarende til 3.750 kr. inkl. moms, som ifølge bilag 657 er betalt kontant. Bilaget er dog bogført med 9.297,60 kr. på konto ”2904 vedligeholdelse” og 2.324,40 kr. på konto ”7010 indgående moms”, i alt 11.622 kr., hvilket beløb er håndskrevet på bilaget. Beløbet på 11.622 kr. er betalt via bank, hvilket er bogført allerede den 6. oktober 2014 på konto 6785 [finans1], hvor beløbet ligeledes er udgået fra kontoen. Der foreligger ikke oplysninger eller bilag for differencen fra 3.750 kr. til 11.622 kr., eller hvordan beløbet kan være bogført, før bilaget er udskrevet. Bogføringslovens § 9, stk. 1, er dermed ikke overholdt.
Konto 5800 ”Kasse” er den 31. december 2014 afstemt med en debitering på 435.651,64 kr. med teksten ”Afstemning kasse jf. tidl. Revisor”, hvorefter saldo ultimo udgør 16.457 kr. Der er således ikke foretaget løbende fysisk kasseoptælling af kassebeholdningen., jf. bogføringslovens § 7, stk. 3.
Der er dermed konstateret flere unøjagtigheder i det fremlagte bilags- og bogføringsmateriale, hvor registreringerne ikke er afstemt i henhold til bogføringslovens § 7, stk. 3.
SKAT har været berettiget til at fastsætte virksomhedens resultat skønsmæssigt, allerede fordi klageren ikke på opfordring herom har indsendt virksomhedens bogføring til SKAT.
Repræsentanten har fremlagt 2 stk. erklæringer fra henholdsvis revisor [person3] og revisor [person4] vedrørende afstemning af virksomhedens omsætning til 3.629.144 kr., idet de to revisorer oprindeligt er fremkommet til forskellige omsætningstal.
Repræsentanten har anført, at en del af omsætningen er medregnet dobbelt, hvilket han har konstateret ved klagebehandlingen. På den baggrund kan det udledes, at regnskabets tal ikke løbende er afstemt til beholdningerne, idet en afstemning ville have afsløret differencerne, jf. også det ovenfor anførte.
Erklæringerne forholder sig ikke til SKATs opgørelse af indkomsten, som er grundlaget for nærværende klagesag. Der er ikke tale om egentlige revisionserklæringer, og der kan på den baggrund ikke lægges afgørende vægt på erklæringerne.
Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, jf. ovenfor, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.
Realitet
Klageren har, i forbindelse med klagens behandling og fremlæggelse af nye påstande den 8. december 2018, fremlagt et nyt regnskab for indkomståret 2014 udarbejdet pr. 31. oktober 2018 med et resultat på 536.332 kr. før finansielle poster. Til dette nye regnskab er modtaget kontospecifikationer, der viser, at omsætningen er fordelt på ”Salg omvendt momsbetaling” og ”Alm. varesalg” med henholdsvis 3.273.618 kr. og 125.600 kr. og samlet er på 3.399.218 kr.
SKAT har ved opgørelse af omsætningen til i alt 3.731.744 kr. indtægtsført 257.981 kr. benævnt ”regulering, difference i omsætning (jf. beregning)”. Differencen på 257.981 kr. er ikke underbygget af bilagene eller bogføringen, som er foretaget af SKAT. Der er således ikke grundlag for at opretholde omsætningen vedrørende dette beløb.
Landsskatteretten nedsætter på den baggrund forhøjelsen med 257.981 kr. vedrørende dette punkt.
Repræsentanten har anført, at bilag 280 vedrører en overførsel fra-kasse til bank på 10.000 kr. Det fremgår af den indsendte dokumentation, at der er tale om en intern overførsel, hvor konto 5800 ”Kasse” er krediteret 10.000 kr. den 29. april 2014 med teksten ”kasse”, og samtidig er konto 6785 ”[finans1]” debiteret 10.000 kr. vedrørende bilag 280 med teksten ”kasse”.
SKAT har medregnet overførslen til omsætningen med 8.000 kr. med teksten ”kontantudbetaling”. Da der er tale om en intern overførsel, udgør denne ikke en skattepligtig postering.
Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 8.000 kr. vedrørende dette punkt.
SKAT har for en del af omsætningen i virksomheden beregnet momspligtigt salg. Virksomheden er omfattet af reglerne i momslovens § 46, stk. 1, nr. 7, hvorefter betaling af afgift påhviler aftageren af varer eller ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person her i landet, der modtager metalskrot fra en virksomhed etableret her i landet.
Da virksomheden udelukkende handler med metalskrot, er hele virksomhedens omsætning omfattet af reglerne i momslovens § 46, stk. 1, nr. 7, med omvendt betalingspligt. Landsskatteretten kan på den baggrund imødekomme klagerens opgørelse vedrørende omsætning for 72.447 kr., som ikke skal tillægges moms.
Landsskatteretten forhøjer derfor omsætningen med yderligere 14.489 kr., som udgør momsbeløbet af i alt 57.958 kr. vedrørende bilag nr. 4, 105, 280, 300, 335, 570 og 648.
Klagerens repræsentant har redegjort for, at virksomheden har medregnet flere beløb dobbelt ved opgørelse af omsætningen. Der er tale om følgende:
Bilag | Tekst | Beløb |
46 | Udlejning af Grusgraver | 19.600 kr. |
392 | Salg Scania | 70.000 kr. |
528 | Salg af anhænger | 13.000 kr. |
SKAT har ved indkomstopgørelsen medregnet ovenstående ved beregning af omsætningen til 3.731.743 kr. Der er således ikke grundlag for at korrigere beløbet i SKATs opgørelse, idet beløbet korrekt er medregnet én gang. At den tidligere revisor har medregnet beløbet flere gange, har ikke indflydelse på SKATs opgørelse, idet denne er foretaget ud fra en samlet bogføring af virksomhedens bilag.
Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende disse bevægelser.
Herudover har repræsentanten anført, at avance ved salg af Volvo rendegraver skal medregnes med 23.000 kr. Der er fremlagt købsbilag vedrørende Volvo BL71, som er anskaffet den 6. januar 2014 for 125.000 kr. med tillæg af moms, 31.250 kr., i alt 156.250 kr. med betalingsfrist den 20. januar 2014.
Der er desuden fremlagt en faktura, som viser, at der er foretaget salg af Volvo BL71 for 143.000 kr. med tillæg af moms, 35.750 kr., hvilket har afstedkommet en samlet salgspris på 180.750 kr. med betalingsfrist den 30. januar 2014. (Beregningen af 143.000 kr. + moms bliver dog rettelig 178.750 kr.)
Repræsentanten har anført, at SKAT i forbindelse med salg af Volvo XC90, Volvo rendegraver og Scania ikke har indrømmet fradrag for købesummerne.
Det kan ifølge SKATs opgørelser imidlertid konstateres, at SKAT under varekøb har givet fradrag for købet i forbindelse med Volvo XC90 på 103.265 kr. Teksten er ”køb af varebil” den 4. maj 2014. Der er således anerkendt fradrag for købesummen, hvorfor klageren ikke kan få medhold i sin påstand om manglende fradrag.
Ifølge SKATs opgørelser er der den 30. januar 2014 indsat en check på 24.500 kr. fra [virksomhed4]/grusgrav. Heraf er 19.600 kr. medregnet i SKATs opgørelse af omsætning, med bemærkningen ”Salgsbilag [virksomhed4]/Grusgrav, købsbilag [virksomhed3], vurderet pligtig moms/skat”.
Det vurderes derfor, at der ikke skal indgå yderligere omsætning vedrørende salg af Volvo rendegraver, idet SKAT allerede har medregnet denne ved opgørelse af omsætningen.
Vedrørende købesummen for Scania har klageren fremlagt checkkopi nr. [...]570 på 25.000 kr., og en faktura, nr. 00574, hvoraf det fremgår, at det vedrører betaling for 1 stk. Scania til ophug for 20.000 kr. og restlager for 5.000 kr., i alt 25.000 kr. SKAT har anset betaling for at være sket kontant, men dokumentationen viser, at købet er betalt med check nr. [...]570. Købet er dermed dokumenteret med 20.000 kr., og der indrømmes derfor fradrag for købesummen, ligesom købet af restlageret på 5.000 kr. ikke er betalt kontant og dermed ikke henføres til bestemmelsen i ligningslovens § 8Y.
SKAT har ikke godkendt fradrag for køb ved bilag 488 med 13.000 kr., idet beløbet skulle være betalt kontant og overstige 10.000 kr., hvilket er grænsen for fradragsret i henhold til ligningslovens § 8Y. Gennemgangen af materialet har dog vist, at udgiften er betalt med check nr. [...]062, hvorfor fradrag ikke kan nægtes med henvisning til ligningslovens § 8Y. Beløbet indgår i nedenstående afsnit om ”andre udgifter”, hvor der er indrømmet fradrag for denne udgift.
Landsskatteretten nedsætter herefter afgørelsen med 25.000 kr. vedrørende køb af Scania og restlager.
Lønudgifter 51.300 kr.
Klageren har oplyst, at klageren har udbetalt løn til sin samlever for medhjælp i virksomheden. Virksomheden er efter det oplyste ikke registreret som arbejdsgiver, ligesom virksomheden ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag. Da klageren ikke har dokumenteret eller indberettet en betaling af løn til samleveren med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, har klageren ikke dokumenteret at have afholdt en lønudgift til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten efter statsskattelovens § 6, litra a. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at samleveren har medregnet denne indtægt i sin skatteansættelse, og Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 18. december 2018 udtalt, at samleveren ikke har selvangivet nogen løn.
Der kan derfor ikke anerkendes fradrag for en lønudgift på 51.300 kr. til klagerens samlever.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Varelagerregulering primo og ultimo
Ifølge regnskabet udgjorde varelagerets primobeholdning 137.000 kr. og ultimobeholdningen udgjorde 62.000 kr. Skattestyrelsen har i sin supplerende udtalelse accepteret, at nedgangen i skrotlageret bør medtages som en udgift.
På grundlag af Skattestyrelsens udtalelse og da der ikke har været tvist omkring lagerets primo eller ultimo beholdninger, finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at der er grundlag for at anerkende fradrag for nedgangen i lagerbeholdningen.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, og anerkender fradrag for 75.000 kr., som udgør forskellen mellem primo og ultimo beholdningen på varelageret.
Revisorudgifter og regnskabsassistance
Klageren har fremlagt fakturaer udstedt af klagerens oprindelige revisor på henholdsvis 13.650 kr. vedrørende bogføring af regnskabsåret 2014 udstedt den 20. november 2015, og på 20.000 kr. vedrørende honorar for regnskabsåret 2013, udarbejdelse af årsregnskab og selvangivelse udstedt den 14. april 2014.
Ifølge statsskatteloven § 6 anerkendes der fradrag for udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst. Det er derfor muligt ved regnskabsudarbejdelsen, at hensætte/fratrække en udgift til revisor selv om regningen for revisorens arbejde endnu ikke er udskrevet på daværende tidspunkt.
Selv om regningen for regnskabsudarbejdelsen vedrører indkomståret 2013, og det må anses for sandsynligt, at der ved aflæggelsen af regnskabet for 2013 allerede er hensat/fratrukket en udgift svarende hertil, må det ligeledes anses for sandsynligt, at der også for 2014 har været hensat/fratrukket til en tilnærmelsesvis lignende udgift.
I regnskabet er fratrukket samlet 37.000 kr. for bogførings- og regnskabsassistance. SKAT har anerkendt fradrag for 3.500 kr., hvorfor Landsskatteretten på det foreliggende grundlag anser det for sandsynliggjort, at der har været afholdt yderligere udgifter til revisor- og bogføringsassistance på 33.500 kr.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt og anerkender herefter yderligere et skønsmæssigt fradrag for bogførings- og revisorudgifter på 33.500 kr.
Andre udgifter, 313.508 kr.
Klagerens repræsentant har anført, at der bør indrømmes fradrag for andre udgifter for i alt 313.508 kr., og repræsentanten har udarbejdet en liste over disse udgifter, som bl.a. indeholder bilag 488 på i alt 13.000 kr., jf. ovenfor.
Repræsentanten har gjort gældende, at bilagsmaterialet var intakt ved aflevering til SKAT, hvor en del af klagerens bilagsmateriale er bortkommet under SKATs behandling af sagen. Ved returnering af materialet var der ifølge repræsentanten i en lang række tilfælde udelukkende returneret checkkopier, hvorpå var klistret en ”post-it” med et bilagsnummer. Selve bilaget var derimod efter det oplyste ikke vedlagt.
Klagerens repræsentant har for at underbygge fradragsretten for udgifterne foretaget en række beregninger, herunder bruttoavanceberegninger, vedrørende virksomheden og foretaget sammenligninger med tidligere indkomstår. Beregningerne er specificeret ud på de forskellige metal-arter, som er købt og solgt i virksomheden og understøtter klagerens påstand om, at de afholdte udgifter er fradragsberettigede. Det fremgår desuden af en lang række af checkkopierne, at der er påført teksten ”køb af skrot” og udgifterne er betalt til virksomhedens samhandelspartnere. Det anses på den baggrund sammenfattende for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter.
Landsskatteretten nedsætter derfor ansættelsen med 313.508 kr. vedrørende dette punkt.
Ikke specificerede udgifter, 34.790 kr.
Der er ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for fradragsret vedrørende de ikke specificerede udgifter på 34.790 kr., som repræsentanten har anmodet om fradrag for.
Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb.
Afskrivninger
Klageren har gjort gældende, at SKAT i sin beregning af afskrivninger har anvendt det forkerte primobeløb i beregningen af afskrivninger på driftsmidler. SKAT har anvendt en driftsmiddelsaldo 1. januar 2014 på 134.840 kr. og en deraf følgende afskrivning på 34.960 kr. Ifølge regnskabet udgør den skattemæssige driftsmiddelsaldo primo 179.787 kr. SKAT har ligeledes efterfølgende anerkendt, at driftsmiddelsaldoen primo udgør 179.787 kr.
Landsskatteretten er enig i, at det forkerte primobeløb på driftsmiddelssaldoen er anvendt af SKAT. Afskrivningerne kan herefter beregnes til:
Saldo 01.01.2014 | 179.787 | ||
Tilgang | Kassebilag | 0 | |
Bankbilag | 28.000 | ||
Afgang | Kassebilag | 0 | |
Bankbilag | -23.000 | 5.000 | |
Saldo til afskrivning | 184.787 | ||
Afskrivning 25 % | -46.197 | ||
Saldo 31.12.2014 | 138.590 |
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt og anerkender herefter yderligere fradrag for afskrivninger på differencen 11.237 kr. (46.197-34.960).
Periodisering af 50.000 kr.
Klagerens repræsentant har den 8. marts 2021 anført, at virksomheden den 1. december 2014 har modtaget en forudbetaling på 50.000 kr. vedrørende køb af jern, som ikke skal beskattes i indkomståret 2014, men derimod i indkomståret 2015.
Repræsentanten har fremlagt faktura nr. 202864, som omfatter Shredder Jern, aconto 50.000 kr. Det fremgår ikke heraf, at fakturaen først skulle være betalt i indkomståret 2015, ligesom dette ikke på anden måde er dokumenteret.
Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.
Overskud af virksomhed
Overskud af virksomhed er i SKATs afgørelse opgjort til 1.162.618 kr., hvilket beløb er efter fradrag af renteudgifter på 101.485 kr. Da renteudgifterne allerede er indberettet særskilt under renteudgifter i virksomhed, udgør overskud af virksomhed før renteudgifter rettelig 1.264.101 kr. (1.162.618+101.483).
Renteudgifterne er omfattet af de fradragsberettigede udgifter. Renteudgifter er fratrukket i virksomhedens resultat, selv om der allerede selvstændigt er givet fradrag for de pågældende renteudgifter i virksomheden i særskilt felt under kapitalindkomsten. Samtidig hermed korrigeres vedrørende overskud af virksomhed for nedsættelser i forhold til rettelserne af varelagerforskydningen, revisionsudgifterne og afskrivningerne.
SKAT har ved en fejl indrømmet dobbelt fradrag for renteudgifter med 101.485 kr. En sådan sagsbehandlingsfejl kan ud fra en konkret væsentlighedsvurdering udbedres ved behandlingen i Landsskatteretten, som kan foretage afledte ændringer i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1. Der henvises herudover til TfS1999,132.ØLR.
Landsskatteretten forhøjer derfor afgørelsen med 101.485 kr. vedrørende dette punkt.
Formalitet, ugyldighed
Klageren har i sine supplerende oplysninger til klagen nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Klageren har ikke konkret redegjort for sin påstand om, at SKAT afgørelse skal anses for at være ugyldig.
Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse indeholder fejl, som kan føre til ugyldighed, hvorfor Landsskatteretten afviser påstanden om ugyldighed.
Sammenfattende ændres afgørelsen herefter således:
Tekst | Beløb |
Omsætning | -257.981 kr. |
Bankoverførsel | -8.000 kr. |
Moms vedrørende omvendt betalingspligt | 14.489 kr. |
Køb af Scania og restlager | -25.000 kr. |
Varelagerregulering | -75.000 kr. |
Udgifter til revisor | -33.500 kr. |
Andre udgifter | -313.508 kr. |
Afskrivninger | -11.237 kr. |
Renteudgifter | 101.483 kr. |
Samlet nedsættelse af SKATs forhøjelse | -608.254 kr. |
Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med i alt 608.254 kr.