Kendelse af 16-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS blev stiftet den 1. marts 2012. Selskabets formål er at drive restaurationsvirksomhed og selskabet er registreret med branchekode 563000 Cafeér, værtshuse, diskoteker m.v. Ifølge selskabets årsregnskaber for 2015 og 2016 driver selskabet en natklub. Selskabet er ifølge det Centrale Virksomhedsregistrer registreret med 5-9 medarbejdere i perioden: 01.04.2015 - 31.03.2016 og med 10-19 medarbejdere i perioden: 01.04.2016 - 31.12.2016. Det fremgår af selskabets årsregnskaber for 2015 og 2016, at selskabet gennemsnitligt har beskæftiget 2 ansatte i 2015 og 3 ansatte i 2016.

Selskabet har ifølge årsregnskaberne for 2015 og 2016 følgende nøgletal:

Selskabet har selvangivet skattepligtig indkomst med henholdsvis 1.697.354 kr. og 274.485 kr. i årene 2015 og 2016.

Selskabet har i bogføringen fratrukket driftsudgifter og moms vedrørende nogle fakturaer, hvoraf det fremgår, at leverandørerne har foretaget rengøring af selskabets lokaler og udlejet personale. Der er bogført følgende:

SkatMoms

2015:

Konto 3112 Leje af medarbejdere 416.317 kr. 104.079 kr.

Konto 3922Rengøringsselskab 483.772 kr. 120.943 kr.

Konto 39323932 Rengøringsartikler 37.033 kr. 9.258 kr.

2016:

Konto 3112 Leje af medarbejdere 313.650 kr. 78.413 kr.

Konto 3922 Rengøringsselskab 657.646 kr. 164.412 kr.

Konto 3882 Vedligeholdelse af inventar 121.776 kr. 30.444 kr.

Der er endvidere i 2015 bogført anskaffelser på 304.162 kr. fra nogle af leverandørerne på konto 7130, Indretning af lejede lokaler.

Der er tale om fakturaer fra følgende leverandører:

[virksomhed2] I/S, CVR-nr.: [...1]

Virksomheden er startet den 2. januar 2013 og er registreret med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabet har haft mellem 1 – 19 ansatte.

[virksomhed2] I/S har fremsendt følgende fem fakturaer i 2015 og fem i 2016 til selskabet:

Fakturaerne angiver et samlet beløb. SKAT har oplyst, at virksomheden har været udtaget til kontrol, hvor SKAT i den forbindelse har konstateret, at [virksomhed2] I/S selv gør brug af underleverandører, som er registreret med udenlandske ejere, hvor flere af virksomhederne ikke har overholdt deres pligter over for det offentlige vedrørende angivelser og registreringer.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr.: [...2]

Selskabet blev stiftet den 10. oktober 2014 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 26. oktober 2016. Branchekoden er anført som 999999 ”Uoplyst”. Det fremgår af det Centrale virksomhedsregister, at selskabets formål er at drive virksomhed med kombinerede serviceydelser. Selskabets stifter og direktør er indrejst i Danmark den 13. august 2014 og udrejst den 15. marts 2015, og står opført som boende i udlandet. Det fremgår dog, at stifteren tidligere har haft adresse på [adresse1] i [by1].

Der er udstedt en faktura nr. 171 af 10. februar 2015 på 48.202 kr. ekskl. moms og 12.050,50 kr. i moms for rengøring og leje af affugter. Der er tale om et samlet beløb, som ikke er specificeret på antal timer, antal personer eller lignende. SKAT har oplyst, at [virksomhed3] ApS ikke er registreret for momspligt eller som arbejdsgiver.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr.: [...3]

Selskabet er stiftet den 15. december 2014 og er opløst efter konkurs den 13. februar 2018. Konkursdekretet blev afsagt den 7. april 2017. [virksomhed4] ApS er registreret med branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder” og bibranche 522920 ”Speditører”. Formålet med selskabet er udøvelse af transportvirksomhed, udlejning af mandskab og enhver anden aktivitet, som der efter direktionens skøn er beslægtet med dette.

[virksomhed4] ApS har fremsendt følgende seks fakturaer i 2015 til selskabet:

*Bogført på konto 7130 Indretning af lejede lokaler

Der er anført et samlet beløb på alle fakturaerne. Der er aflagt regnskab for perioden: 15.12.2014 - 31.12.2015, hvor der fremgår 0 kr. i resultat af ordinær primær drift. Der fremgår intet om ansatte i selskabet. Det er [virksomhed5] ApS, som har stiftet selskabet. SKAT har tidligere udtaget [virksomhed4] ApS til kontrol, hvor det ikke har været muligt for SKAT at komme i kontakt med selskabet.SKAT har oplyst, at selskabet ikke har angivet eller betalt moms, ligesom at selskabet ikke er registreret med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

[virksomhed6], CVR-nr.: [...4]

[virksomhed6] startede den 1. juli 2014 og ophørte den 25. oktober 2016. Virksomheden var registreret med branchekode 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser” og bibranche med kode 451110 ”Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser”. Virksomhedens ansvarlige deltager er bosiddende i Rumænien.

Der er fratrukket udgifter på fakturanr. 95 af 22. april 2015 til ny tæpper i stue og kælder på 56.816,40 kr. ekskl. moms og 14.204,10 kr. i moms. Der er tale om en samlet beløb. SKAT har tidligere udtaget [virksomhed6] til kontrol og har konstateret, at SKAT ikke kunne komme i kontakt med virksomhed på den opgivne adresse. SKAT har oplyst, at [virksomhed6] har ikke angivet moms, A-skat og AM-bidrag. Beløb, der er gået ind på [virksomhed6] s bankkonto, er straks blevet overført til et vekselbureau.

[virksomhed5] ApS, CVR-nr.: [...5]

Selskabet er stiftet den 15. december 2014 og er opløst efter konkurs den 13. februar 2019. Konkursdekretet blev afsagt den 7. april 2017. Selskabet er registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, og formålet var at yde rengøringsvirksomhed samt udlejning af mandskab. Direktøren er indrejst fra Litauen den 11. november 2014. Der var i 4. kvartal 2015 mellem 5-9 medarbejdere ansat i selskabet, mens der i 1. kvartal 2016 var 0 medarbejdere.

[virksomhed5] ApS har fremsendt følgende syv fakturaer i 2015 og tre fakturaer i 2016 til Selskabet:

3) Nederst på fakturaerne er anført [virksomhed4] ApS

4) Udgiften er bogført på konto 3882 vedligeholdelse af inventar. Der er ikke fremsendt et bilag herpå.

* Bogført på konto 7130 Indretning af lejede lokaler

** Bogført på konto 3882 vedligeholdelse af inventar

Fakturaerne angiver et samlet beløb, og hvor antallet er anført med 1,00. Der er aflagt regnskab for [virksomhed5] ApS for perioden: 15.12.2015 - 31.12.2015, hvor der er angivet 0 kr. i resultat af ordinær primær drift. Selskabet er blevet stiftet af [virksomhed7] ApS. SKAT har tidligere udtaget [virksomhed5] ApS til kontrol og har konstateret, at selskabet ikke angiver moms eller betaler moms. SKAT har oplyst, at det ikke er muligt at komme i kontakt med selskabet på den opgivne adresse, og at der overføres beløb til større vekselbureauer efter indsætninger på selskabets bankkonto.

[virksomhed8] ApS, CVR-nr.: [...6]

[virksomhed8] ApS blev stiftet den 11. december 2014 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 6. januar 2017, efter selskabet blev taget under tvangsopløsning den 5. oktober 2016 som følge af direktøren fratrådte. Selskabet er registreret med branchekode 811000 ”Kombinerede serviceydelser” og formålet med selskabet var at drive virksomhed inden for post- og kurertjenester. Der er ingen oplysninger om ansatte i selskabet. Direktøren er indrejst den 11. november 2014 fra Litauen og udrejst den 20. december 2016.

Der er fratrukket udgifter på fakturanr. 282 af 8. december 2015 til sikkerhedsvagter i november og december på 63.372, 80 kr. ekskl. moms og 15.843 kr. i moms. Der er tale om et samlet beløb, som ikke er specificeret, idet der er anført 1,00 i antal. SKAT har oplyst, at [virksomhed8] ApS har været udtaget til kontrol, og at det ikke har angivet eller betalt moms og A-skat. Når der er er overført beløb til [virksomhed8] ApS’ bankkonto, er flere af beløbene straks overført til et vekselbureau.

[virksomhed9] IVS, CVR-nr.: [...7]

Iværksætterselskabet blev stiftet den 16. september 2015 og ophørte den 16. oktober 2018, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 19. maj 2017, idet det blev konstateret den 10. februar 2017, at det ikke var muligt at komme i kontakt med selskabet på den registrerede adresse. [virksomhed9] IVS var registreret med branchekode 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring” samt bibranche 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabets formål var at drive virksomhed indenfor transportbranchen og enhver stående virksomhed i forbindelse med dette. Der fremgår intet om ansatte i virksomheden. Selskabets stifter er indrejst til Danmark fra Spanien den 24. august 2015.

[virksomhed9] ApS har fremsendt følgende tre fakturaer i 2016 til Selskabet:

Der er anført et samlet beløb, hvor der er anført 1,00 i antal. SKAT har oplyst, at [virksomhed9] IVS har været udtaget til kontrol, og at det ikke har angivet eller betalt moms. [virksomhed9] IVS er ikke registreret med indeholdelse af A-skat og AM-bidrag og har ikke fremsendt det af SKAT udbedte materiale.

[virksomhed10] ApS, CVR-nr.: [...8].

Selskabet blev stiftet den 1. december 2015 og ophørte den 11. december 2017. Selskabet blev opløst efter konkurs, med konkursdekretet afsagt den 6. marts 2017. Branchekoden var 782000 ”Vikarbureauer” og bibranche 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring i.a.n”. Selskabets formål var at udleje mandskab og aktivitet beslægtet med dette. SKAT har oplyst, at der ingen ansatte er i virksomheden.

[virksomhed10] ApS har fremsendt seks fakturaer i 2016 til Selskabet:

5) Udgiften er bogført på konto 3882 vedligeholdelses af inventar. Der er ikke fremsendt et bilag herpå.

** Bogført på konto 3882 vedligeholdelse af inventar

På fakturaerne er der anført et samlet beløb og 1,00 i antal. SKAT har tidligere udført kontrol af leverandøren og har ikke kunnet komme i kontakt med selskabet. SKAT har konstateret, at der ikke er angivet moms og beløb, der indgået på bankkontoen, er overført til et vekselbureau.

[virksomhed11] IVS, CVR-nr.: [...9]

Iværksætterselskabet blev stiftet den 7. januar 2015 og ophørte den 30. oktober 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 10. april 2017, efter det blev konstateret den 9. februar 2017, at det ikke var muligt at komme i kontakt med selskabet. Selskabet var registreret med branchekode 532300 ”Andre post- og kurertjenester” og bibranche 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. Selskabets formål var at drive virksomhed inden for vikarbureau. Der fremgår ingen oplysninger om ansatte i virksomheden.

Der er fratrukket udgifter på fakturanr. 2923 af 22. november 2016 for [virksomhed12] i 2 måneder på 77.880 kr. ekskl. moms og 19.470 kr. i moms. Der er tale om et samlet beløb, som ikke er specificeret, idet der er anført 1,00 i antal.

Der er indsendt regnskab for [virksomhed11] IVS for perioden 07.01.2015 - 31.03.2016, hvor der er oplyst en nettoomsætning på 2.038.693 kr. og et resultat før skat på 118.504 kr. SKAT har oplyst, at SKAT har tidligere udtaget [virksomhed11] IVS til kontrol og har konstateret, at det ikke har angivet eller betalt moms. SKAT har endvidere oplyst, at hele omsætningen er overført til vekselbureauer.

[virksomhed13] ApS, CVR-nr.: [...10]

Anpartsselskabet blev stiftet den 1. december 2015 og er under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018. Selskabet har branchekode 782000 ”Vikarbureauer”, og formålet er udlejning af mandskab og beslægtet aktivitet. Stifteren er indrejst fra Spanien den 27. oktober 2015.

[virksomhed13] ApS har fremsendt to fakturaer i 2016 til Selskabet:

Der er anført et samlet beløb på fakturaerne og 1,00 i antal. SKAT har oplyst, at selskabet ikke har angivet eller betalt moms, A-skat eller AM-bidrag, og at pengene, som går ind på selskabets bankkonto, er videreført til vekselbureauer.

[virksomhed14], CVR-nr.: [...11]

Virksomheden startede den 2. november 2016 og ophørte den 22. august 2017. Virksomheden har branchekode 431200 ”Forberedende byggepladsarbejder”. Virksomhedsejeren er indrejst fra Spanien den 28. december 2015. Det fremgår af det centrale virksomhedsregister, at virksomheden er registreret for aktiviteter med vekselkontorer i henhold til hvidvaskloven.

[virksomhed14] har fremsendt to fakturaer i 2016 til Selskabet:

Der er tale om et samlet beløb, hvor der er anført 1,00 i antal. SKAT har oplyst, at [virksomhed14] har været udtaget til kontrol, og at virksomheden ikke har angivet moms for 4. kvartal 2016 eller har angivet A-skat og AM-bidrag for 2016. SKAT har afmeldt virksomheden.

Der er fremsendt underskrevne og daterede samarbejdsaftaler mellem leverandørerne og [virksomhed15] ApS for 7 ud af de 11 leverandører, hvor der er anført dato for påbegyndt samarbejde. I alle samarbejdsaftalerne gør det sig gældende, at underleverandøren stiller personer til rådighed for rengøring, bartending, underholdning og øvrige opgaver, som parterne har aftalt, overfor selskabet. Der er ikke tale om eksklusive aftaler, og selskabet kan derfor benytte flere leverandører ad gangen. Der er et opsigelsesvarsel på 30 kalenderdage. I tilfælde af misligholdelse kan samarbejdet ophæves med forkortet eller helt uden et varsel. Leverandørerne fremsender med udgangen af hver måned en oversigt over det antal af timer, som de har leveret ydelser til [virksomhed15] ApS. Betalingsbetingelserne er otte dage fra fakturadatoen. Der står ikke beskrevet i samarbejdsaftale, om leverandørerne må anvende underleverandører.

Der er ikke fremsendt timesedler eller arbejdssedler. I forbindelse med at SKAT har anmodet om at få timesedlerne tilsendt, har selskabet oplyst til SKAT, at leverandørerne har lagt timerne i tidsrummet uden for selskabets åbningstider, som er 21.00-05.00. Det er ikke muligt at oplyse navne på de personer, som har udført det pågældende arbejde, da selskabet ikke har haft kontakt med disse personer. Har der været problemer, har selskabet taget kontakt til den kontaktperson eller det nummer, der har været i det pågældende firma. Kontaktpersoner på leverandørerne står på forsiden af samarbejdsaftalerne.

SKAT har den 25. september 2019 fremsendt oplysninger fra Politiet til Skatteankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at selskabet indgår i ”[...]”. Der er bl.a. fremsendt politirapport vedr. afhøring af selskabets direktør den 15. juni 2018 samt en anonymiseret udskrift fra [by2]s Byret af 20. juni 2018 vedrørende en forlængelse at varetægtsfængsling af en person, som over for Politiet og [by2]s Byret har tilstået, at han var ansat til at lave fiktive fakturaer for virksomhederne [virksomhed13] og [virksomhed14]. Den ansatte har endnu ikke modtaget sin dom, men det fremgår af udskriften, at der er oplyst følgende:

”(...)

På et tidspunkt flyttede kontoret fra [adresse2] til en skurvogn i [by3]. Det sted kaldte de for "kontoret". Der var to vogne oven på hinanden. Kontoret lå øverst. Den nederste var til håndværkere. Kontoret lå på [adresse3]. Det var omkring maj 2016. Han husker tidspunktet, fordi han på det tidspunkt leasede en Mercedes C63 AMG personbil. På dette kontor kom i vidt omfang de samme personer, som var kommet på [adresse2], herunder kom nogle personer fast.

I starten havde han de samme opgaver som før. Med tiden ophørte han med disse opgaver og skulle i stedet besvare mails. Han fik derfor adgang til nogle mailkonti. Det kan godt passe, at der var en mailkonto, der hed [virksomhed9]. Han husker ikke navnene på afsenderne af de mails, han skulle besvare. Der var tale om mails fra forskellige firmaer, som havde klager eller ønskede at få rettet op på nogle forhold. Han rådførte sig med de andre på kontoret. Han løste denne type opgaver i ca. 2-3 måneder.

På et tidspunkt fik han til opgave også at besvare mails for [virksomhed13] og [virksomhed14]. Han var på det tidspunkt ikke klar over, om der var realitet bag de mails, han svarede på. Det kunne han ikke vide på det tidspunkt. Dette arbejde pågik i ca. 2-3 måneder. Han fik af sin arbejdsgiver at vide, hvad han skulle svare. Der var tale om standardsvar. På et tidspunkt fik han andre opgaver, og han blev spurgt, om han kunne arbejde flere timer end tidligere. Det var her, han blev sat til at skrive fakturaer. Han fik at vide, at han skulle bruge hele sin tid på det. Det var en opgave, han overtog fra en anden person, som kom og gik på kontoret. Han husker ikke, om den samme person også var på kontoret på [adresse2]. Han ved ikke, om der var tilsvarende fakturaopgaver på [adresse2].

Foreholdt bilag 36-7-5, afhøring den 21. marts 2018 af sigtede, side 4, 6. afsnit, forklarede sigtede, at det godt kan passe, at han har forklaret sådan til politiet, og forklarede nu, at der ikke kom nogen fysisk til stede på kontoret og udfærdigede fakturaer. Den person, han overtog fakturaopgaverne fra, kom også på [adresse2].

Adspurgt, hvordan arbejdede med fakturaerne foregik, forklarede sigtede, at han for at udstede fakturaer skulle have en computer med internetadgang. Han gik så ind på [...], hvor han kunne oprette fakturaer. Han skulle anvende en e-mailadresse og en adgangskode...

(...)

Han fik konkret instruktion fra personen, der sad med det før, i, hvordan man kunne lave datoen på fakturaen om m.v. Selve teksten i fakturaerne fik han instruktion i fra personer, der kom til kontoret og skulle have lavet fakturaer. De pågældende personer kom der også i den tid, hvor sigtede blev oplært i fakturaopgaverne. Firmaerne, som han skulle udstede fakturaer fra, var [virksomhed13] og [virksomhed14]. I starten tog sigtede sig kun af [virksomhed13], og en anden person tog sig af [virksomhed14]. Efter lidt tid fik sigtede også [virksomhed14]. Sigtede fik et USB- stik fra den person, han overtog opgaven fra, både hvad angår [virksomhed13] og [virksomhed14].

(...)

På USB-sticken var der login-oplysninger til [...] og mail samt billedlegitimation og cpr-nr. på direktøren i selskabet [virksomhed13]. Sigtede husker ikke, hvad personen hedder. Sigtede så aldrig direktøren. Han er ikke bekendt med, om der var nogen, der havde kontakt til direktøren.

Han fik besked på at udfærdige fakturaerne fra den person, der ansatte ham. Helt konkret foregik det f.eks. ved, at personer, som fast kom på kontoret, havde de oplysninger, der skulle bruges til at udfærdige fakturaer, med på deres telefon eller på et papir. Der stod CVR-nr., e-mailadresse, en tekst og et beløb. Han tastede disse oplysninger ind i [...]. Herefter blev fakturaen sendt til de pågældende personers e-mailadresse.

Efter noget tid fik han til opgave at se, om det beløb, der var udstedt faktura for, var kommet ind på [virksomhed13]s bankkonto. Senere skulle han gøre det samme for [virksomhed14].

På et tidspunkt spurgte den person, som sigtede overtog opgaven fra, om sigtede ville overtage nogle af hans kunder, som kom og fik udfærdiget fakturaer. Sigtede overtog de pågældende kunder. Han fandt først på det tidspunkt ud af, hvad det reelt gik ud på. Kunderne forklarede ham, at deres revisor efter regnskabets udfærdigelse havde sagt, at de skulle betale moms tilbage. Hvis de så fik udfærdiget en faktura, kunne de betale mindre eller slet ingen moms tilbage.

I starten fik han at vide, at han bare skulle tage det samme i betaling, som den tidligere person, der havde varetaget opgaven, havde gjort. I hans tilfælde var det sådan, at kunden fik 85 % af beløbet tilbage. Sigtede fik 5 % af beløbet, mens den person, sigtede arbejdede for, fik 10 %. Hvis det var større fakturabeløb på f.eks. 120-150.000 kr., var betalingen alene 13 %, således at sigtede kun fik 3 %, men arbejdsgiveren fik stadig 10 %.

De kunder, der henvendte sig til dem, var fra forskellige slags erhverv. Der var håndværkere og transportvirksomheder, men nogle gange drejede det sig også om varekøb.

Det beløb, kunderne fik udbetalt efter 15 % fradrag, fik de i kontanter. Kontanterne blev afleveret af en person, der kom på kontoret, til sigtede. Det kunne være på kontoret eller andre steder. Nogle gange kunne det være en anden, der kom med dem. Når sigtede fik udleveret pengene, var de 10 % trukket fra, og sigtede skulle så trække de 5 % fra, før han udleverede pengene.

Kontoret var et sted, hvor der kom mange folk. Der var andre, der gjorde det samme som ham. Nogle gange kom de personer, der skulle have udfærdiget fakturaer - personerne med mobiltelefoner - med deres egne kunder og fik udleveret kontanter.

(...)

Han går ud fra, at de fik udleveret kontanter på samme måde, som han fik udleveret kontanter. Han har i hvert fald set nogle af personerne med mobiltelefoner gå ind i det andet rum og komme ud med kontanter. Han er ikke klar over, om de benyttede samme procentsatser som ham. Han går ud fra, at personerne med mobiltelefoner havde aftalt nærmere med den person, som sigtede refererede til.

Han fik at vide, at hvis der var tale om håndværkeropgaver, skulle faktureringen ske fra [virksomhed14], mens de øvrige opgaver skulle udføres fra [virksomhed13]. Han havde ingen kunder, der fik fakturaer fra [virksomhed14], så han ved ikke, om der blev anvendt andre satser i [virksomhed14].

(...) Han troede ikke, at der lå reelt arbejde bag de fakturaer, han udstedte. [virksomhed13] havde ikke adresse der, hvor skuret lå. Han kendte i øvrigt ikke nærmere til selskabets adresse, herunder vidste han ikke, at det var en byggegrund. Han forstod, at det var til brug for virksomhedernes moms. Der blev ikke nævnt noget om skat. Han har ikke hørt om og er ikke bekendt med, at der var nogen, der skulle bruge kontanterne til at betale løn til deres medarbejdere, herunder om var tale om sort arbejde, der skulle betales med de pågældende kontanter.

Foruden disse opgaver skulle han nogle gange udgive sig for at være direktøren i selskabet i forbindelse med telefonopkald til bankerne, herunder skulle han oplyse direktørens CPR-nr.. Han brugte den Alcateltelefon, som lå tilgængelig på kontoret. Han husker ikke, om der var andre telefoner. I et skab kan der godt have ligget andre telefoner. Der lå også simkort i dette skab. Disse simkort blev fundet i en pose, da han blev anholdt.

(...)

I starten skulle han alene afstemme konti, og her skulle han ikke bruge nøglekort for at logge ind i netbank. Men senere skulle han tillige overføre penge fra konti tilhørende [virksomhed13]. Han fik normalt oplysningerne om, hvad han skulle overføre, på en telefon eller mundtligt fra en person. Han kan huske, at han skulle overføre til [virksomhed16], fordi det var en udenlandsk bankoverførsel, hvor man udover iban-nr. også skulle angive virksomhedens navn. Opgaven med overførslerne fik han lidt tid efter, at han kun skulle afstemme konti.

Han mener, at der også var overførsler til danske kunder. Han fik beskeden på en Samsung mobiltelefon. Han havde adgang til telefonen med kode. Det var en krypteret telefon, som kun kunne skrive og ikke ringe. Han fik den af sin arbejdsgiver. Telefonen fik han primært til overførslerne, men der var også lidt sms-korrespondance via telefonen. F.eks. brugte hans arbejdsgiver den til at sende oplysninger til ham til brug for udfærdigelse af en faktura. Han havde ingen sms'er om sit arbejde på sin private mobiltelefon.

Han er ikke klar over, hvorfor han skulle til at overføre penge til Polen. Ved danske overførsler kendte han ikke virksomhedernes navn, da han alene fik kontooplysninger.

Han kender navnet [virksomhed17], fordi han skulle bestille valutaer derfra. Men han er ikke klar over, om han har overført penge til dem.

Han kan ikke huske, hvornår han begyndte at overføre penge til det polske selskab [virksomhed16]. Han fik oplysningerne, der skulle bruges til at foretage overførslerne, på Samsung-telefonen.

Kort efter, at han var begyndt at overføre penge til [virksomhed16] fra [virksomhed13] og [virksomhed14], fik han til opgave at overføre disse penge videre fra [virksomhed16] til andre. På dette tidspunkt havde han også sine egne kunder.

Når han skulle overføre penge fra [virksomhed13], skete det efter instruks på telefon om dette, hvorefter han overførte beløbet i den valuta, han fik at vide. Det kunne være i dollars, euro eller polske sloti. Han loggede så typisk ind på [virksomhed16]s konto for at se, om beløbet var kommet ind, og så overførte han beløbet videre til andre efter instruks.

Hvad angår de kunder, han havde for [virksomhed13], har han også overført penge fra [virksomhed13] til [virksomhed16].

Når hans kunder havde fået udfærdiget en faktura, gik der typisk 1-2 dage,før de fik udbetalt pengene i kontanter.”

Indretning af lejede lokaler

Selskabet har i 2015 bogført nogle udgifter på i alt 304.162 kr. til leverandører på konto 7130, Indretning af lejede lokaler. Selskabet har endvidere afskrevet 46.105 kr. i resultatopgørelsen på konto 4840, Indretning af lejede lokaler.

Den skattemæssige saldo på konto 7130 for indretning af lejede lokaler er opgjort således:

Primo saldo 2015 69.654 kr.

Anskaffet i 2015 304.162 kr.

Overført til driftskonto 4840 = afskrivning - 46.105 kr.

Ultimo saldo 2015 327.711 kr.

Det fremgår af den af selskabet fremsendte resultatopgørelse og balance for 2016, at der er fratrukket 94.794 kr. som afskrivninger på indretning af lejede lokaler i resultatopgørelsen på konto 4840, og at balanceposten for indretning af lejede lokaler (konto 7130) udgør 462.676 kr. Der er ingen oplysninger om anskaffelser i regnskabet for 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomstårene 2015 og 2016 ikke godkendt fradrag for udgifterne på henholdsvis 703.691 kr. og 806.688 kr. til leverandørerne af rengøringsydelserne og personaleleje. Endvidere har SKAT for indkomstårene 2015 og 2016 forhøjet indkomsten for 2015 med henholdsvis 97.716 kr. og 41.289 kr. vedrørende ikke godkendt skattemæssige afskrivninger på indretning af lejede lokaler.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende anført

”SKATs ændringer

Skat

2015

Selvangivet indkomst 1.697.354 kr.

Ikke godkendte udgifter jf. punkt 1.3 951.781 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 2.649.135 kr.

2016

Selvangivet indkomst 274.485 kr.

Ikke godkendte udgifter jf. punkt 1.3 933.811 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 1.208.296 kr.

(...)

SKAT kan ikke godkende fradrag for fratrukne udgifter og moms vedrørende fakturaer udstedt af

Leverandører/fremmedarbejde:

Idet der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes realitet, hvorfor der ikke godkendes fradrag for fratrukne udgifter vedrørende moms og skattemæssig fradrag.

(...)

[virksomhed1] ApS har afleveret en række fakturaer, som danner grundlag for fradrag for udgifterne til leverandører.

SKAT har foretaget undersøgelser af flere af disse leverandører, hvor det har vist sig, at der enten ikke bliver angivet og/eller afregnet korrekt moms, A-skat og Am-bidrag. Selskaberne/virksomhederne er foreløbigt fastsat af moms, A-skat og Am-bidrag, og flere af leverandørerne har det ikke været muligt, at få kontakt til og det har derfor ikke været muligt at få konstateret, hvilket arbejde der rent faktisk har været udført. Endvidere er store dele af indsætningerne på leverandørernes bankkonti hævet kontant /eller blevet efterfølgende overført, uden man kan se hvem der modtager pengene.

På baggrund af de faktuelle oplysninger omkring selskabets leverandører, vurderer SKAT, at disse leverandører ikke har haft mulighed for at levere noget til virksomheden.

Fakturaerne fra leverandørerne er ikke specificerede. Det er således ikke muligt at se hvornår arbejdet er udført, eller hvor mange timer der er anvendt til arbejdet. Fakturaerne lever således ikke op til kravene i momsbekendtgørelsens § 58.

SKAT har anmodet selskabet om at indsende underbilag i form af timesedler/arbejdssedler mm. for hver enkelt underleverandør. Det anmodede materiale er ikke indsendt til SKAT. Der er således intet revisionsspor der kan bekræfte transaktionen.

Idet det heller ikke har været muligt at få kontakt til flere af leverandørerne har det ikke været muligt at få oplysningerne fra dem.

SKAT kan derfor ikke efterprøve, at det der er betalt for, også er det der er leveret.

Konklusion:

Når der henses til:

finder SKAT at der er en række faktorer, der rejser tvivl om fakturaernes og de fremlagte samarbejdsaftalers realitet.

Det er SKATs opfattelse, at de af leverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at selskabet enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til leverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til evt. aflønning af arbejdskraft.

Der nægtes derfor fradrag for den indgående afgift jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, idet det ikke er godtgjort at indkøb af fremmed arbejdskraft er leveret til [virksomhed1] ApS, uagtet betaling af fakturaerne har fundet sted.

Der nægtes ligeledes fradrag for de fratrukne udgifter, idet SKAT ikke anser de er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der kan henvises til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR ifølge hvilken der påhviler en køber en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Endelig kan der henvises til EU-rettens dom af 13.december 1989, sag C-342/87, Genius Holding BV, præmis 15 og 19 hvoraf fremgår, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, at den er anført på fakturaerne.

Det skal desuden bemærkes, at det af bogføringslovens § 4, stk. 2. fremgår, at der skal være et kontrolspor. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringens rigtighed. Af bogføringslovens § 9 fremgår, at bilag skal indeholde oplysninger der er nødvendige for at identificere kontrolsporet. Fakturaerne fra leverandørerne indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne påvise kontrolsporet.

A-skat og AM-bidrag

SKAT har vurderet, at nogle af de nævnte leverandører ikke har været i stand til at levere det fakturerede, jf. ovenfor.

[virksomhed1] ApS anses for at have haft visse udgifter til personer, der har udført arbejde hos [virksomhed1] ApS. Sædvanligvis ville der skulle opgøres et skønsmæssigt fradrag for udgift til løn med deraf følgende forpligtelse omkring indeholdelse og afregning af A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 46.

Efter en konkret vurdering foretages der ikke yderligere opkrævning af A-skat og AM-bidrag hos [virksomhed1] ApS, udover det der allerede er indeholdt. Det skyldes, at SKAT ikke anser det for fuldt sandsynliggjort, at lønudgiften har været [virksomhed1] ApS og ikke en anden ukendt underleverandør.

Såfremt det viser sig, at der har været yderligere ansatte hos [virksomhed1] ApS vil der senere blive opkrævet A-skat og AM-bidrag heraf.

Talmæssig ændring vedrørende moms på leverandører, jf. punkt 1.1.:

Det fremgår at ovennævnte opgørelse, at der ikke godkendes fradrag for moms med 251.964 kr. i 2015. 201.671 kr. i 2016 og 32.554 kr. i 2017.

Talmæssig ændring vedrørende skattemæssigt fradrag for leverandører, jf. punkt 1.1.:

Ej godkendte udgifter til indretning lejede lokaler jf. punkt 1.1:

Afskrivninger indretning lejede lokaler:

SKAT har ikke fået specifikationen af de skattemæssige afskrivninger på lejede lokaler. Vi forudsætter at der er fratrukket maks. afskrivning på 20 %, efter afskrivningsloven § 39.

Fra konto 7130 Indretning af lejede lokaler, er der overført 46.105 kr. til konto 4840 Indretning af lejede lokaler.

(...)

Ændring af moms

Det er derfor SKATs opfattelse, at selskabet skal opkræves moms med:

2015:270.330 kr. (118.675 kr. + 133.289 kr. + 18.366 kr.)

2016:216.822 kr. (63.681 kr. + 137.990 kr. + 15.151 kr.)

2017: 32.554 kr.

Ændring af indkomsten

2015: 951.781 kr. (703.691 kr. + 97.719 kr. + 105.071 kr. + 45.300 kr.)

2016: 933.811 kr. (806.668 kr. + 85.854 kr. + 41.289 kr.)

Øvrige punkter

SKAT medsender ”De 10 råd”, som er en vejledning SKAT har lavet til hjælp for at undersøge om forholdene hos leverandører er i orden.

Forbehold

Det er SKATs opfattelse, at de af leverandørerne udstedte fakturaer kan være fiktive og udarbejdet til formålet og at selskabet enten selv eller i forening med andre anvender uregistreret arbejdskraft via et set-up, hvor pengeoverførsler til leverandører anvendes til at sløre det reelle betalingsspor til evt. aflønning af arbejdskraft.

Såfremt det på et senere tidspunkt viser sig, at nogle eller alle fakturaer fra leverandørerne er fiktive og arbejdskraften reelt er leveret af [virksomhed1] ApS forbeholder SKAT sig ret til at genoptage ansættelsen i sin helhed.

(...)

Selskabet er uenig i SKAT forslag til afgørelse, men der er ikke kommet yderligere redegørelser eller dokumentation for de fratrukne leverandører, i form af timesedler eller hvilke dage det udførte arbejde er foregået. SKAT kan således ikke efterprøve rigtigheden i de fratrukne udgifter.

Ligeledes har vi ikke modtaget dokumentation eller redegørelse for fratrukne hoteludgifter kontra B-indkomst.

Afgørelsen træffes derfor i henhold til punkt 1.3. hvortil der henvises.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentanter har fremsat principal påstand om, at de foretagne skattemæssige reguleringerne, herunder afskrivningerne på indretningen af de lejede lokaler, skal nedsættes i henhold til det selvangivne i indkomstårene 2015 og 2016. Subsidiært nedsættelse til et mindre beløb, idet der er grundlag for et skønsmæssigt skattefradrag. Repræsentanterne har til støtte herfor anført følgende i klagen:

“På vegne af vores klient [virksomhed18] v/[virksomhed1] ApS skal vi herved påklage SKATs afgørelse af 19. marts 2018, jf. vedlagte afgørelse med sagsfremstilling (bilag 1).

Afgørelsen af 19. marts 2018 vedrører indkomstårene/afgiftsperioden 2015, 2016 og 1. kvartal af 2017. For denne periode har SKAT nægtet skatte- og momsfradrag for udgifter til rengøring samt leje af personale.

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført, at de fakturaer, som er udstedt for de pågældende rengørings- og udlejeforhold, kan være fiktive og derfor ikke kan danne grundlag for fradrag hverken skattemæssigt eller momsmæssigt.

Klagesagen skal behandles med de samtidig indgivne klager for [virksomhed19] ApS, CVR-nr. [...12], [virksomhed20] A/S, CVR-nr. [...13] og [virksomhed21] ApS, CVR-nr. [...14].

Påstand

Det er vores principale påstand, at de af SKAT foretagne skatte- og momsmæssige reguleringer skal nedsættes til det angivne for årene 2015 og 2016 samt for 1. kvartal af 2017, subsidiært nedsættes til et mindre beløb end de af SKAT foretagne forhøjelser.

Begrundelse

Det er vores opfattelse, at de omhandlede fakturaer reelt er udtryk for, at der er leveret arbejde/sket udleje af medarbejdere i det omfang, som fremgår af fakturaerne.

Fakturaerne er da også blevet betalt, hvilket SKAT ikke har bestridt.

Under alle omstændigheder er der grundlag for et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.

(...)”

Repræsentanterne har i et supplerende indlæg af 12. februar 2019 anført følgende:

”I forlængelse af møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandlere tirsdag den 15. januar 2019, skal vi på vegne af vores klienter anføre følgende:

De påklagede afgørelser, skyldes at SKAT har nægtet skatte- og momsfradrag for udgifter til rengøring samt leje af personale.

SKAT har som begrundelse for ændringerne anført, at de fakturaer som er udstedt for de pågældende rengørings- og udlejeforhold, kan være fiktive og derfor ikke kan danne grundlag for fradrag hverken skattemæssigt eller momsmæssigt.

Det er fortsat vores principale påstand, at de af SKAT foretagne skatte- og momsmæssige reguleringer, herunder vedrørende sambeskatningsindkomsten, skal nedsættes til det angivne for årene 2015 og 2016, subsidiært nedsættes til et mindre beløb end de af SKAT foretagne forhøjelser.

Efter praksis kan SKAT alene foretage de omhandlede reguleringer, såfremt vores klienter var klar over eller burde være klar over, at der var noget galt hos leverandørerne af serviceydelserne, dvs. vores klienter har optrådt forsømmeligt.

Spørgsmålet er således om vores klienter, ved deres handlinger vidste eller burde vide, at de har deltaget i transaktioner, der var led i svig med skat og moms. Som ledetråd i denne vurdering kan bl.a. henvises til præmis 59 i EF domstolens afgørelse af 6. juli 2006 ?-439/04 "Axel kittel dommen", ifølge hvilken der kan nægtes fradrag for udgifter til underleverandører, hvis myndighederne på grundlag af objektive momenter kan godtgøre, at køberen vidste eller burde vide, at man ved købet deltog i transaktioner, der var led i momssvindel. Dette gælder uanset om handlen opfylder de objektive kriterier for en handel.

Det er således myndighederne, dvs. SKAT, der skal godtgøre, at der har været objektive momenter, der viser, at vores klienter vidste eller burde vide, at man deltog i transaktioner, der var led i svindel.

Det er svært at se, hvilke objektive momenter der er tilstede her, som skulle understøtte ovennævnte.

Faktum er, at der er indgået aftaler mellem parterne, hvor forholdene er reguleret. Leverandørerne er virksomheder, som med ganske få undtagelser har været momsregistreret, ligesom de med ganske få undtagelser har været registreret efter kildeskatteloven. I øvrigt er registrering efter kildeskatteloven slet ikke en nødvendighed for at have kunnet overholde moms- og skattereglerne, idet leverandørerne selv har anvendt andre underleverandører.

Det forhold, at der er enkelte virksomheder, hvor branchekoden muligvis ikke helt er i overensstemmelse med hvad virksomheden rent faktisk udøver, er ikke noget særsyn, idet rigtig mange virksomheder ikke nødvendigvis er registreret under den rigtige branchekode. I øvrigt er branchekoderne så mangfoldige, at der ikke altid kan anvendes en fuldstændig dækkende branchekode i forhold til den aktivitet, man udøver.

Vores klienter har ikke haft andre muligheder for nærmere at afdække forholdene hos den enkelte underleverandører. Om hvorvidt de pågældende underleverandører rent faktisk afregner den moms og skat som de skal, har vores klienter ikke nogen mulighed for at kontrollere, men må alene anses at være et anliggende for myndighederne, dvs. først og fremmest SKAT. Vores klienter har som private virksomheder meget begrænsede muligheder for at fremskaffe informationer andre selvstændige juridiske enheder. Faktum er, at leverandørselskaberne var optegnet i Erhvervsstyrelsen, ligesom de var momsregistreret.

Vores klienter har i øvrigt heller ikke haft særlig grund til nærmere gennemgang.

Det arbejde som blev bestilt, blev udført og til den aftalte pris og den aftalte tid og i den aftalte kvalitet.

Der er samtidig udstedt fakturaer for det udførte arbejder, der skal ses i sammenhæng med de indgåede aftaler og som er et reelt udtryk for, at der er leveret arbejde/sket udleje af medarbejdere i det omfang, som fremgår af fakturaerne.

Det er helt normalt i branchen at anvende underleverandører til udførelse af de omhandlede arbejder.

Vores klienter har ikke haft særlig viden om de virksomheder, der udførte arbejderne eller har haft særlig kendskab til de personer, der har stået bag virksomhederne. Der er således ingen særlig, herunder familiær forbindelse mellem vores klienter og personerne bag de nævnte virksomheder.

Særligt for så vidt angår de afregnede timepriser, har vores klienter oplyst følgende:

Vedrørende [virksomhed19] ApS:

Der har været aftalt en timepris for rengøring, opvask/ forfaldende arbejde på 135 kr. + moms, da det oftest har være den samme person, der har løst opgaven.

Vedrørende tjenere har der været aftalt en timepris på 175 kr. + moms, med et tillæg efter kl. 00.00 på 50 kr. + moms.

Vedrørende [virksomhed18]/[virksomhed1] ApS:

Der har været aftalt en pris for rengøring om dagen på 175 kr. + moms og rengøring om aftenen og natten mellem kl. 21.00- 06.00 på 265 kr. + moms.

For begge steder gælder at, at alt angående ekstra opgaver, så som hovedrengøring, ekstra oprydning m.m. er der lavet faste pris tilbud på ud fra et skøn for, hvor mange timer, der har skullet anvendes. Nogle gange har der også været flere arbejder på, så som maling, tømrerarbejde og renovering af gulvbelægning mm. Disse aftaler er hovedsageligt sket mundtligt fra gang til gang og ud fra et skønnet antal timer.

Der er således tale om timesatser, der har ligget indenfor det normale i branchen, jf. også overenskomst med hotel- restaurations- og turisterhvervet for 2014-2016, hvoraf den absolutte minimumsløn i den pågældende periode har udgjort 117 kr. og særligt for rengøringsassistenter 120 kr., mens bartendere har ligget på 137 kr. og tjenere har ligget på lige knap 150 kr.

Der har været nogle kontante betalinger af de fremsendte fakturaer, men kun der hvor fakturaerne har været under 10.000 kr., hvilket er helt i overensstemmelse med reglen i ligningslovens § 8 Y. De resterende betalinger er foregået via bankoverførelser.

Fakturaerne er således blevet betalt, hvilket SKAT heller ikke har bestridt.

Vores klienter har derfor heller ikke for så vidt angår dette forhold haft nogen indikation på, at der skulle være noget galt hos underleverandørerne, da man har opereret med timesatser indenfor normalområdet i branchen og ikke under minimumssatserne.

Efter Østre Landsrets dom i SKM2009.325.ØLR, kan der kun påhvile køberen en særlig forpligtelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køberen, hvis der er rejst tvivl om fakturaernes realitet. Der var således i denne sag en anledning til at køberen af de momspligtige ydelser undersøgte leverandøren yderligere.

Dette har der imidlertid ikke været i nærværende sager.

Fakturaerne opfylder således minimumsbetingelserne i momsbekendtgørelsens § 58. Særligt vedrørende kravet om, at fakturaerne skal indeholde "omfanget og arten af de leverede ydelser" skal vi bemærke, at dette ikke indebærer krav om specifik angivelse af timeforbrug og timesatser. Vores klienter har været fokuseret på at få løst specifikke rengøringsopgaver, oprydningsopgaver, tjenerarbejde etc. til en fast acceptabel pris, hvilket er sket. Hvor mange timer underleverandørerne skulle anvende til løsning af opgaverne, har principielt været uinteressant for vores klienter.

Samtidig har vores klienter på ingen måde været vidende om, at der muligvis var urent trav hos nogle af leverandørerne, hvorfor det ikke kan lægges vores klienter til last. Der er heller ikke nogen andre forhold i sagen, der skulle gøre vores klienter særligt opmærksomme omkring underleverandørernes skatte- og momsmæssige forhold.

Endvidere har vores klienter købt og betalt nogle ydelse og gennemtjekker ikke herefter hvilke personer, der rent faktisk udfører ydelserne, da dette må være et forhold mellem underleverandøren og dennes ansatte.

Under alle omstændigheder er der grundlag for et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.

Der er tale om drift af restaurant og barvirksomheder og derfor skal der naturligvis gøres rent og anvendes personale til barbetjening m.v. Såfremt man således tilsidesætter fakturagrundlaget eller dele heraf, ma der indrømmes et skønsmæssigt fradrag i både skattemæssigt og momsmæssigt henseende.”

Repræsentanterne har den 6. juni 2019 anført følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Vi har modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstillinger samt forslag til afgørelser i ovennævnte sager.

Vi er absolut uenige i forslagene, idet vi dog noterer, at Skatteankestyrelsen indstiller medhold i en mindre del omkring skattemæssige afskrivninger af indretning af ejede lokaler.

Skatteankestyrelsen henviser efter en gennemgang af sagsmaterialet til, at der ikke foreligger realitet bag fakturagrundlaget, som er anvendt til fradrag, hvorfor det ikke kan anses som dokumenteret, at klagerne har fået leveret de ydelser, som fakturaerne dækker over. Som følge heraf mener Skatteankestyrelsen heller ikke, at der kan gives et skønsmæssigt fradrag, da det må formodes, at rengøring m.v. er foretaget af selskabets egne ansatte.

Generelt bygger Skatteankestyrelsen deres argumentation på, at det er klagerne, der skal hæfte for de dårligdomme, som leverandørerne måtte have udvist, dvs. ikke afregnet moms, identifikation af de ansatte, der har udført rengøring, konkurs mm.

Man kan imidlertid ikke skatte- og momsmæssigt anvende en sådan ”hæftelse” på andre retssubjekter, medmindre klagerne var klar over eller burde være klar over, at der var noget galt hos leverandørerne af serviceydelserne.

Som tidligere nævnt mener vil ikke, at klagerne her kunne have handlet anderledes, ligesom der er indgået kontrakter med samtlige samarbejdspartnere. Det er således fortsat svært at se objektive momenter, der er tilstede her, som skulle understøtte, at det er klagerne, der nu skal betale prisen og nægtes fradrag for andre retssubjekters handlinger.

Klagerne har købt og betalt en række ydelser og har ikke haft grundlag for nærmere efterforskning af leverandørerne, ligesom dette forhold under alle omstændigheder må give grundlag for et skønsmæssigt skatte- og momsfradrag.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiftsafholdelsen skal ligge inden for de naturlige rammer af virksomheden.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det fremgår af dagældende ligningslovs § 8Y, stk. 1 og 2, at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”

Det fremgår af lovforslaget (LFF 2012-04-25 nr. 170) til ligningslovens § 8Y, under punkt 3.4.2.2, at:

”Ved forslaget afskæres virksomheder fra at foretage fradrag efter skattereglerne, når køb af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt. Efter momsreglerne foreslås en solidarisk hæftelse, når erhvervelse af en leverance overstiger 10.000 kr., der ikke er betalt digitalt.

Forslaget betyder, at en virksomhed, der betaler leverandøren kontant, nægtes fradrag efter skattereglerne, når beløbet overstiger 10.000 kr. inkl. moms.”

De kontante betalinger af fakturaerne, der er omfattet af ligningslovens § 8 Y er fakturaerne fra [virksomhed2] I/S, der udgør for indkomståret 2015 i alt 22.596 kr., ud af de samlede udgifter på 703.691 kr., og for indkomståret 2016 i alt 30.211. kr., ud af de samlede udgifter på 806.668 kr. Da fakturaerne er omfattet af ordlyden i ligningslovens § 8Y, er der ikke hjemmel til at godkende fradrag for de anførte udgifter. Selvom alle ni fakturaerne ikke overstiger beløbet på 10.000 kr. inkl. moms, betragtes disse som værende én leverance, jf. Ligningslovens § 8 Y, stk. 1. første punktum.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for følgende udgifter ekskl. moms: Faktura af 7. juli 2015 fra [virksomhed4] ApS på 79.665 kr., faktura af 1. marts 2016 fra [virksomhed5] ApS på 27.600 kr. samt faktura af 9. august 2016 fra [virksomhed10] ApS på 37.961 kr. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for 79.665 kr. i indkomståret 2015 og 65.561 kr. i indkomståret 2016, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår de resterende 27 fakturaer fordelt på 10 leverandører fremgår der generelt ikke antal af timer, timepris og hvornår arbejdet er udført for [virksomhed15] ApS. Fakturaer er endvidere uden specifikation af opgaver og antal personer. 15 af fakturaerne angiver end ikke den måned/periode, hvor arbejdet er udført, og 7 fakturaer omfatter to måneder eller flere. Timeprisen fremgår hellere ikke af samarbejdsaftalerne, som anses for at være standardkontrakter. Informationsværdien af fakturaerne er således meget lille.

Der er ikke fremsendt timeopgørelse eller arbejdssedler til hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen, selvom det fremgår af samarbejdsaftalen, at leverandørerne med udgangen af hver måned skal sende en oversigt over det antal timer, som har de leveret til [virksomhed15] ApS. Selskabet har oplyst til SKAT, at de har modtaget timesedler fra leverandørerne, og at disse er kontrolleret op imod de fakturerede timer på fakturaerne, men at de efterfølgende ikke er blevet gemt. Landsskatteretten bemærker, at timesedlerne er et vigtigt underbilag til fakturaerne, da timesedlerne ligger til grund for beløbet på de udstedte fakturaer. Da der er tale om ekstern dokumentation for den leveret ydelse, jf. bogføringslovens § 3, stk. 4 og § 5, har [virksomhed15] ApS i strid med bogføringslovens § 10 ikke opbevaret regnskabsmaterialet i 5 år efter udgangen af det regnskabsår, som bilagene vedrører. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 29. januar 2019, offentliggjort som SKM2019.149.LSR.

Det af selskabet forklarede om, at timelønnen for rengøring om dagen på 175 kr. ekskl. moms og rengøring om aftenen og natten mellem kl. 21.00-06.00 på 265 kr. ekskl. moms er ikke dokumenteret. Selskabet har således ikke ved de fremsendte fakturaer og samarbejdsaftaler dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at der er afholdt fradragsberettigede driftsudgifter ved de fremlagte fakturaer. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at leverandørerne ved [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] og [virksomhed14] ikke ses at have drevet aktivitet indenfor rengøringsbranchen eller personaleudlejning. Alle leverandørerne med undtagelse af [virksomhed2] I/S og [virksomhed5] ApS ses ikke at være registreret med ansatte, og således ikke har været i stand til at leverede de fakturerede ydelser. [virksomhed5] ApS er kun registreret med ansatte i 2015, men har ingen ansatte i 2016, selvom der er udskrevet fakturaer til [virksomhed15] ApS i dette år. Endvidere ses de af [virksomhed5] fakturerede ydelser til [virksomhed15] ApS ikke at være medtaget som indtægter i årsregnskabet for 2015. Beløb, som indgår på bankkontiene hos [virksomhed6], [virksomhed5] ApS, [virksomhed8] ApS [...], [virksomhed11] IVS og [virksomhed13] ApS, som betaling for rengøringsydelser, leje af personale m.m. er overført til vekselbureauer, hvilket indikerer, at der ikke er tale om reelle driftsaktiviteter i disse virksomheder. Det af repræsentanten anførte om, at leverandørerne har anvendt underleverandører, ses således ikke at være tilfældet.

Der er herudover flere uoverensstemmelser ved de fremsendte fakturaer, idet der er udstedt fakturaer og i nogle tilfælde er foretaget betaling, før arbejdet er udført, og den samlede ydelse kan opgøres. Der henvises til fakturaer fra [virksomhed5] ApS af henholdsvis 27. august 2015 med teksten ”Rengøring Juli/August og af 19. november 2015 med teksten ”Daglig rengøring af lokaler Oktober og december” og af 8. december 2015 med teksten ”Rengøring November og December” samt faktura af 20. august 2016 fra [virksomhed10] med teksten ”Rengøring august”. Der er et vist overlap af faktureret måneder på fakturaerne fra [virksomhed4] ApS og fra [virksomhed5] ApS, og der er brud på fakturarækkefølgen fra samme leverandører ved fakturanr. 416 af 27. august 2015 og fakturanr. 380 af 29. september 2015 samt fakturanr. 231 af 31. maj 2015 og fakturanr. 102 af 10. juni 2015. Endeligt er der ikke overensstemmelse mellem beskrivelsen af det udførte arbejdet i samarbejdsaftaler og beskrivelsen på fakturaerne sammenholdt med de registrerede oplysninger om leverandørernes aktiviteter, da der angiveligt skulle være leveret ydelser ifølge teksten på fakturaerne: leje af affugter, ny tæpper stue og kælder, tapet + Lofter samt spots, renovering af køkken samt diverse maskiner, sikkerhedsvagter, og konsulent bidrag for juli-Dec.

Landsskatteretten bemærker, at udover de leverede ydelser er forskellig- og fremmedartet fra de omtalte ydelser i samarbejdsaftalerne om personaleudlejning og rengøring, så forekommer det usandsynligt, at man lader en bilforhandler står for levering/montering af ny tæpper, at en speditørvirksomheden står for levering af tapet, lofter og spots, at man lader et post- og kurervirksomhed stå for sikkerheden i selskabet ved at leje deres sikkerhedsfolk, eller at man vil lade et rengørings- og mandsskabsudlejningsselskab stå for renovering af køkkenet. Der er således stor usikkerhed om de faktiske forhold vedrørende disse fakturaer, hvad ydelserne omfatter, og om de er leveret. For den afholdte udgifter til [virksomhed8] ApS for sikkerhedsfolk gælder der, at selskabet kun har afholdt denne udgift i 2015, samtidig med at selskabet i de påklagede år har afholdt udgifter til dørmænd. Endvidere gælder for så vidt angår den afholdte udgift til konsulentbidrag for juli – december 2016 til [virksomhed14], at denne ydelse endvidere er leveret før etableringen af virksomheden den 2. november 2016.

Det har ikke været muligt at få bekræftet samhandel hos de omtalte leverandører, da de efterfølgende enten er opløst, gået konkurs, eller er under konkursbehandling.

Landsskatteretten finder efter en samlet vurdering, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle, hvorfor det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet reelt har fået leveret de pågældende ydelser fra leverandørerne. Desuden har ingen af leverandørerne afregnet moms af den fakturerede omsætning med selskabet, eller indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønnen til det udlejede personale, som fakturaerne omhandler. Det i øvrigt ikke er godtgjort, at leverandørerne har anvendt underleverandører til levering af de pågældende ydelser.

Landsskatteretten kan således tiltræde, at der ikke foreligger realiteter bag de fremlagte fakturaer fra leverandørerne for rengøring og udlejning af personale, idet der henvises til praksis herom, jf. retten i [by4] dom af 10. februar 2017 offentliggjort i SKM 201 7.210.BR, og Retten i [by5] dom af 16. november 2015, offentliggjort i SKM2016.9.BR. Der henvises endvidere til Landsskatterettens afgørelser af henholdsvis 27. september 2018, offentliggjort som SKM2018.539.LSR og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.613.LSR. Det forhold, at det er dokumenteret, at der er betalt for ydelserne, ændrer ikke herpå.

Landsskatteretten kan endvidere ikke tiltræde repræsentantens subsidiære påstand om, at selskabet er berettiget til et skønsmæssigt fradrag for udgifter til rengøring og leje af personale. Der er blandt andet herved henset til, at selskabet har afholdt personaleudgifter med 2.170.533 kr. og 2.524.274 kr. i årene 2015 og 2016. Det må formodes, at rengøringen m.v. er foretaget af selskabets egne ansatte. For at kunne godkende fradrag for yderligere lønninger, skal man kunne identificere de personer, som har modtaget de eventuelle sorte lønningerne, jf. Højesterets dom af 23. februar 2011, offentliggjort som SKM2011.209.HR. Da der ikke foreligger sådanne oplysninger, kan Landsskatteretten ikke imødekomme den subsidiære påstand om et skønsmæssigt udgiftsfradrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs forhøjelser for indkomstårene 2015 og 2016 på henholdsvis 703.691 kr. og 806.668 kr., idet der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til leje af personale, rengøring m.m., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Indretning af lejede lokaler

Selskabet har bogført en række udgifter på i alt 304.162 kr. som anskaffelser på konto 7130 ”Indretning af lejede lokaler” i 2015. De omhandlede fakturaer er udstedt af leverandører, der også har udstedt ikke godkendte fakturaer vedrørende udgifter til rengøring og leje af personale, jf. ovenstående.

Landsskatteretten finder, at der er foreligger så usædvanlige omstændigheder omkring leverandørernes fakturaudstedelse og virksomhed herunder, hvorvidt leverandørerne har været i stand til at levere de pågældende ydelser, som er bogført som anskaffelser på indretning af lejede lokaler. Retten kan derfor ikke godkende selskabets aktivering af de bogførte anskaffelser på 304.162 kr. i indkomståret 2015. Reglerne om afskrivning på indretning af lejede lokaler findes i afskrivningslovens § 39. Heraf fremgår det, at udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt, afskrives med indtil 20 % årligt.

Den skattemæssige afskrivningssaldo for indretning af lejede lokaler udgør herefter:

Primo saldo 2015 69.654 kr.

Anskaffet i 2015 0 kr.

Beregnet afskrivninger 20 % af 69.654 kr. -13.931 kr.

Ny beregnet ultimo saldo 55.723 kr.

Selskabet har i resultatopgørelsen for indkomståret 2016 fratrukket 94.794 kr. som afskrivninger på indretning af lejede lokaler. Der er ikke i årsregnskabet for 2016 bogført nogen tilgang på konto 7130 ”Indretning af lejede lokaler”. Den skattemæssige afskrivningssaldo for indretning af lejede lokaler kan derfor opgøres således:

Primo 2016 55.723 kr.

Anskaffet i 2016 0 kr.

55.723 kr.

Afskrivninger 20 % af 55.723 kr. - 11.144 kr.

Ny beregnet ultimo saldo 44.549 kr.

Landsskatteretten nedsætter herefter den af SKAT foretagne forhøjelse på 97.716 kr. i 2015 med 83.785 kr. til 13.931 kr. For indkomståret 2016 nedsættes den af SKAT foretagne forhøjelse på 41.289 kr. med 30.175 kr. til 11.144 kr.