Kendelse af 12-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2014

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

251.780 kr.

181.580 kr.

238.580 kr.

Udbetalt kørselsgodtgørelse

39.386 kr.

0 kr.

39.386 kr.

Indkomståret 2015

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

250.508 kr.

222.008 kr.

236.508 kr.

Udbetalt kørselsgodtgørelse

67.040 kr.

0 kr.

67.040 kr.

Indkomståret 2016

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed

436.460 kr.

363.760 kr.

412.760 kr.

Udbetalt kørselsgodtgørelse

72.708 kr.

0 kr.

72.708 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at fastsætte overskud af virksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 med udgangspunkt i indsætningerne på klagerens bankkonto.

Det fremgår af CVR-registeret, at klageren i perioden 15. juni 2012 til 1. december 2014 har været filialbestyrer i virksomheden [virksomhed1] FILIAL AF [virksomhed2] LTD, ENGLAND med CVR.nr. [...1] og branchekode 433300 Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning. Det fremgår tillige, at filialen tegnes af filialbestyreren, og at filialen er blevet slettet den 1. december 2014.

Det fremgår endvidere af CVR-registeret, at klageren i perioden 20. december 2015 til 12. august 2016 har været direktør i virksomheden [virksomhed1] med CVR.nr. [...2] og branchekode 433300 Udførelse af gulvbelægninger og vægbeklædning. Derudover fremgår det, at der den 12. august 2016 er anmodet Skifteretten i [by1] om opløsning efter selskabslovens § 225. Der er afsagt konkursdekret den 14. september 2016 og konkursbehandlingen er afsluttet den 23. januar 2017.

Det fremgår af CVR-registeret, at klageren i perioden 14. marts 2016 til 19. juni 2019 har været filialbestyrer i [virksomhed1] filial [virksomhed3] LTD. ENGLAND med CVR.nr. [...3] og branchekode 433410 Malerforretninger. Derudover fremgår det, at filialen den 19. juni 2019 er blevet slettet efter selskabslovens § 350.

Det fremgår af R75 for indkomståret 2014, at klageren i perioden 1. december 2014 til 31. december 2014 har været ansat hos [virksomhed4], hvorfra der ikke er indberettet A-indkomst for klageren til SKAT. I perioden 1. januar 2014 til 31. juli 2014 har klageren været ansat hos [virksomhed1] FILIAL AF [virksomhed2] LTD, ENGLAND med CVR-nr. [...4], hvor det til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på 175.828 kr.

Det fremgår af R75 for indkomståret 2015, at klageren i perioden 1. december 2015 til 31. december 2015 har været ansat hos [virksomhed4], hvorfra der ikke er indberettet A-indkomst for klageren til SKAT. I perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015 har klageren været ansat hos [virksomhed1] med CVR-nr. [...2], hvor det til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på 261.960 kr. I perioden 1. december 2015 til 31. december 2015 har klageren været ansat hos [virksomhed1] filial [virksomhed3] LTD. ENGLAND med CVR-nr. [...3], hvor det til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på 15.000 kr.

Det fremgår af R75 for indkomståret 2016, at klageren i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 har været ansat hos [virksomhed4], hvorfra der ikke er indberettet A-indkomst for klageren til SKAT. I perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 har klageren været ansat hos [virksomhed1] filial [virksomhed3] LTD. ENGLAND med CVR-nr. [...3], hvor der til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på 164.525 kr.

Derudover fremgår det af R75 for 2016, at klageren i perioden 1. februar 2016 til 31. december 2016 har modtaget folke- og førtidspension fra Udbetaling Danmark og tillægspension fra Atp Tillægspension, hvor det til SKAT er indberettet, at klageren har modtaget A-indkomst på henholdsvis 127.116 kr. og 5.186 kr.

Det fremgår af R75 for indkomståret 2014, at [virksomhed1] FILIAL AF [virksomhed2] LTD, ENGLAND med CVR-nr. [...4] har indberettet til SKAT, at klageren har modtaget skattefri rejse- og befordringsfradrag på 39.986 kr. for indkomståret 2014.

Derudover fremgår det af R75 for indkomståret 2015, at [virksomhed1] med CVR-nr. [...2] og [virksomhed1] filial [virksomhed3] LTD. ENGLAND med CVR-nr. [...3] har indberettet til SKAT, at klageren har modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på henholdsvis 56.088 kr. og 10.952 kr.

Det fremgår tillige af R75 for indkomståret 2016, at [virksomhed1] filial [virksomhed3] LTD. ENGLAND med CVR-nr. [...3] har indberettet, at klageren har modtaget skattefri rejse- og befordringsfradrag på 72.708 kr.

SKAT indkaldte den 9. februar 2017 materiale hos klageren i form af skatteregnskab for virksomhederne for indkomstårene 2014 og 2015, årsregnskaber for regnskabsårene 2014 og 2015, kontospecifikationer til regnskaberne og samtlige bakudskrifter for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 vedrørende virksomhedernes erhvervskonti. Derudover har SKAT tillige anmodet om samtlige bankudskrifter for 2014, 2015 og 2016 vedrørende klagerens private bankkonto med konto nr. [...44] i [finans1], og specifikation af den skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse for 2014, 2015 og 2016.

SKAT modtog den 22. marts 2016 materiale med posten i form af bankudskrifter og kørebøger fra klagerens revisor.

SKAT modtog den 20. marts 2017 en skrivelse fra klagerens revisor.

SKAT anmodede den 21. juni 2017 [virksomhed5] OK om fakturaer for 2014 og 2015 fra [virksomhed1].


SKAT modtog den 11. juli 2017 fakturaer fra [virksomhed1] tilsendt fra [virksomhed5] OK ApS.

SKAT udsendte den 9. januar 2018 forslag til afgørelse.
SKAT traf den 6. februar 2018 afgørelse.

Skattestyrelsen har i e-mail af 3. november 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at forslaget til afgørelse er sendt med posten med [virksomhed6], som de plejer. Skattestyrelsen har tillige oplyst, at de ikke har dokumentation for, at brevet er afsendt. Skattestyrelsen oplyser endvidere, at de ikke har fået brevet med forslag til afgørelse retur. Skattestyrelsen oplyser, at da brevet ikke er kommet retur, må det være afleveret til rette modtager.

Klageren har to konti i [finans1] med konto nr. [...44] og [...35].

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens bankkontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale. De konkrete indsætninger udgjorde 628.835 kr. i indkomståret 2014, 775.687 kr. i indkomståret 2015 og 883.801 kr. i indkomståret 2016.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klagerens revisor har oplyst over for SKAT, at [virksomhed1] FILIAL AF [virksomhed2] LTD, ENGLAND og [virksomhed1] ikke har haft egen bankkonto, da det ikke har været muligt at få banken til at åbne bankkonti hertil. Selskaberne har derfor anvendt klagerens private konto. Derudover har repræsentanten oplyst, at indsætningerne stammer fra skattefri kørselsgodtgørelse. Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form af:

Bankkontoudskrifter for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2016.
Kørebøger for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.

(indsæt relevante oplysninger fra SKATs afgørelse/sagasfremstillinge om relevant bilagsmateriale/oplysninger, SKAT har fremskaffet)

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klagerens revisor fremlagt:

Kontoudskrifter fra 31. januar 2014 til 30. december 2016 for konto nr. [...35].
Kontoudskrift fra 31. oktober 2016 til 30. november 2016 for konto nr. [...44].
Fire fakturaer fra [virksomhed1].
Et excelark med gennemgang af SKATs bilag to, hvor posteringer mellem egne konti er opgjort for indkomstårene 2014, 2015 og 2016.
SKATs bilag til afgørelsen med kommentarer, tegn ud for beløb og en ring rundt om kontonr. og tekst.
SKATs afgørelse, hvorpå der er highlightet tekst med grøn overstregningstus eller kuglepind samt ud fra overskriften ”Beskrivelse af virksomheden” og ovenover CVR-nr. [...4] med håndskrift er påført ”1/1-31/5.14” og ovenover CVR-nr. [...2] med håndskrift er påført ”1/6.14 ?”.

Klagerens revisor er den 6. juni 2018 fremkommet med bemærkninger til SKATs udtalelse.

Klagerens revisor har i bemærkningerne til SKATs udtalelse af 6. juni 2018 oplyst, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse på henholdsvis 39.386 kr., 67.040 kr. og 72.708 kr. i de tre år.

Klagerens revisor har til bemærkningerne fremlagt et kontoudskrift for perioden den 30. december 2013 til 31. januar 2014 fra konto nr. [...35], hvor der er sat en ring rundt om en hævning i automat på 6.000 kr. den 2. januar 2014.

Derudover har klagerens revisor fremlagt en kvittering for en overførselstransaktion af den 7. november 2014 på 15.000 kr. fra en afsender med konto nr. [...25] til modtageren med konto nr. [...44], der er den ene af klagerens to konti i [finans1].

Klagerens revisor har fremlagt en kvittering for en overførselstransaktion af den 9. februar 2016 på 10.000 kr. fra en afsender med konto nr. [...25] til modtageren med konto nr. [...44], der er den ene af klagerens to konti i [finans1].

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 251.780 kr. i indkomståret 2014, 250.508 kr. i indkomståret 2015 og 436.460 kr. i indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

1.4. Vores bemærkninger og begrundelse

Modtagelse af kontroloplysninger fra Politiet har givet anledning til kontrol af din skattepligtige indkomst og virksomhedens moms for indkomståret 2014-2016.

Det er vores opfattelse, at du er regnskabspligtig efter bogføringslovens § 1, stk.1 og at du er fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1. Du skal derfor årligt foretage en opgørelse af din skattepligtige indkomst efter skattekontrollovens § 1.

Opgørelsen af indkomsten følger de almindelig regler for opgørelsen af indkomst, idet der henvises til personskattelovens § 1 og statsskattelovens § 4 og 6.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten ansættes efter et skøn. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3 samt § 3, stk. 4.

Du har ikke fremlagt det materiale, som vi har bedt om. Du har således ikke opfyldt din dokumentationspligt efter skattekontrollovens § 6, stk. 1, og dermed har du ikke givet os mulighed for at foretage en korrekt opgørelse af din skat.

Da dokumentationspligten ikke er opfyldt, giver det os mulighed for at ansætte indkomsten skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 6 og § 5, stk. 3 samt § 3, stk. 4.

Vi kan bede om oplysninger fra pengeinstitutter efter skattekontrollovens § 8 D, og vi kan bede om oplysninger fra 3. mand efter skattekontrollovens § 8 C.

Vi har gennemgået dine bankkontoudskrifter og ud fra teksterne på disse har vi vurderet, at der har været virksomhedsaktivitet, idet der fremgår teksten ”faktura” eller ”overførsler” på nogle af indsætningerne.

På baggrund af indsætninger benævnt ”faktura” og ”overførsler” er det vores opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Det anses ikke, som selskabsindkomst, da selskaberne ikke har indsendt selvangivelser. Vi anser din virksomhed, som personlig drevet virksomhed.

Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at alle indbetalinger fra kunder er indsat på bankkonti tilhørende dig i perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2016.

Omsætning:

Med udgangspunkt i bankudskrifterne fra konto [...44] har vi opgjort følgende indsætninger, som vi anser for at være skattepligtige beløb (virksomhedens omsætning).

Indkomstår

Indsat beløb

Beløb ekskl. moms

Moms

2014: Indsætninger

628.835 kr.

503.068 kr.

125.767 kr.

Indkomstår

2015: Indsætninger

775.687 kr.

620.550 kr.

155.137 kr.

Indkomstår

2016: Indsætninger

883.801 kr.

707.041 kr.

176.760 kr.

Ovenstående indsætninger på din bankkonto anses for, at skulle medregnes til omsætningen i din virksomhed jævnfør statsskatteloven § 4. Der er tale om indbetaling af fakturaer samt øvrige indbetalinger, der anses for at være skattepligtige, idet den samlede indkomst for året skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Endvidere har vi konstateret at konto [...44] i [finans1] er registreret, som din private konto.

Opgørelsen af indsætninger på din bankkonto fremgår af bilag 2. Bilaget er vedlagt dette brev.

Udgifter:

Udgifter der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde årets indkomst, kan fradrages ifølge statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Du har ikke dokumenteret, at der har været fradragsberettigede udgifter ved drift af din virksomhed. Vi vil fastsætte dine driftsudgifter skønsmæssigt til 15 % af omsætningen, da vi anser det for sandsynligt, at du har haft driftsudgifter med henvisning til modtaget bogføring.

Idet du allerede er blevet beskattet af lønindkomst fra selskaberne, modregnes disse ved opgørelse af det skattemæssige resultat, så beløbet ikke bliver beskattet 2 gange.

Kort ligningsfrist

SKAT anser ikke ansættelse af din indkomst for 2014 og 2015 for at være udløbet, da den ikke falder ind under den korte ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. punktum. SKAT anser dig for at være selvstændig erhvervsdrivende på grund af de indsætninger, der er på dine bankkonti i [finans1]. Ansættelsesfristen for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. Fristen for ansættelse af indkomsten for 2014 er således den 1. maj 2018 og for 2015 er fristen den 1. maj 2019.

[...]”.

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”[...]Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Revisor oplyser, at der er indsendt regnskaber til Erhvervsstyrelsen.

Cvr nr. [...4] [virksomhed1] filial af [virksomhed2] Ltd er tvangsopløst d. 1. december 2014. Selskabet har ikke betalt a conto skat. Der er ikke indberettet til skat. SKAT takserer ikke selskabet, da det er tvangsopløst.

Cvr nr- [...2] [virksomhed1] IVS Selskabet er stiftet 28/11 2014 og opløst efter konkurs 23/1 2017. SKAT takserer ikke selskabet.

Talt med Kurator [person1], som har holdt møde med [person2] og [person3]. Det er oplyst til kurator ved mødet, at alt foregik kontant.

SKAT har ikke kommenteret det indsendte materiale fra revisor, da selskaberne var taget under behandling af kurator. Dermed er der ikke kontakt til revisor.

SKAT har ikke været i besiddelse af bankkontoen i [finans1] med konto nr. [...35]. Men kun haft privatkontoen med konto nr. [...44]. Skat har anset alle indsætninger for udeholdt omsætning.

Vi mener ikke, at der skal ske en nedsættelse af beløbet, da beløbene er indbetalt og indsat kontant. Der er ikke redegjort for de kontante indsætninger og det er ligeledes oplyst fra kurator, at alt foregik kontant ifølge [person2].

Beløbet der nævnes på 13.700 kr. er overført d. 3/11 2014 fra konto [...44] til konto [...35]. Samme dag returneres beløbet.

På konto nr. [...35] indsættes der den 3/11 2014 13.700 kr. og samme sag overføres der 13.700 til konto [...44].

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.

Vedrørende spørgsmålet om skattefri kørselsgodtgørelse har SKAT ikke foretaget en rettelse af godtgørelserne, men oplyst om reglerne for udbetaling af ydelserne, så der fremover bliver ført en korrekt kørebog.

[...]”.

Skattestyrelsen har den 21. december 2020 fremsendt følgende udtalelse:

”[...]

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger.

Revisor [person4] skriver i sit brev af 6. juni 2018, at vi må have misforstået samtalen med kurator [person1].

Vi har i vores sags notat skrevet, at der har været møde med [person3] og [person2]. Vi har ikke været til stede og kan kun forholde os til, hvad kurator har meddelt i telefonen.

Kurator oplyste, at alt foregik kontant og at der var ikke nogen kreditorer, der havde henvendt sig.

Kurator var ikke vidende om, at [person2] brugte sin private konto.

Vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse.

[person2] opfylder ikke betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Vi har ikke foretaget yderligere vedrørende dette punkt. Der var indsendt kørebøger, men de opfyldte ikke nedenstående betingelser. Kørebøgerne blev returneret til [person2]. Der blev taget en kopi af nogle sider, så man kunne se, hvordan kørebøgerne blev ført.

Vi oplyste nedenstående til [person2].

Skattefri rejse-og kørselsgodtgørelse.

Du har indsendt kørebøger for 2014, 2015 og 2016. Udgifterne anses for at være en del af virksomhedens resultat.

Hvis du fremover vil få udbetalt skattefri rejse-og kørselsgodtgørelse kan du læse om reglerne for udbetaling af godtgørelse nedenfor.

For at få udbetalt befordringsgodtgørelse skal der være tale om erhvervsmæssig kørsel og man skal køre i egen bil eller husstandens bil

Der skal gøres opmærksom på reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, herunder særligt arbejdsgiverens kontrol af den foretagne kørsel.

Ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse skal der udfyldes et bogføringsbilag, som gør det muligt at føre kontrol med, om reglerne for udbetalingen er overholdt.

Bilaget skal indeholde nedenstående informationer:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2. Kørslens erhvervsmæssige formål

3. Dato for kørslen

4. Kørslens (geografiske) mål med eventuelle delmål

5. Angivelse af antal kørte kilometer

6. De anvendte satser

7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

8. Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol.

Det anbefales, at der fremgår en identifikation af den anvendte bil (eks. registreringsnummer), samt at kilometertælleren aflæses ved rejsens begyndelse og afslutning. Dette er med til at dokumentere det antal kørte kilometer samt hvilken bil, der er anvendt ved kørslen.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Der henvises til SKM2004.45. LSR hvor udbetalt kørselsgodtgørelse blev anset skattepligtig, da det ikke af bilagene var muligt at se, hvilken bil der blev benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren ikke kunne føre kontrol med de kørte kilometer.

Det fremgår af SKM2010.778 VLR, at der stilles skærpede krav til hovedanpartshavere. I dommen har Landsrettens flertal fundet, at som følge af, at skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde et interessefællesskab med selskabet, måtte der stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. I den konkrete sag medførte dette, at hovedaktionæren blev anset for at være skattepligtig af den udbetalte godtgørelse.

I den forbindelse er det også særligt vigtigt at være opmærksom på, at der er et krav i praksis, at aktionæren reelt modtager en løbende A-indkomst/løn fra eget selskab for, at der overhovedet kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der er ikke noget mindstekrav til lønnen, men den bør stå i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser

Dette gælder ikke mindst, når det er hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren, der selv skal kontrollere sit eget afregningsbilag. Hvis afregningsbilagene ikke opfylder de stillede krav, er konsekvensen, at samtlige udbetalte godtgørelser er skattepligtige.

Vedrørende indsendte bilag.

Der hæves den 2/1 2014, 6.000 kr. på konto [...35].

Den 2/1 2014 indsættes 6.000 kr. kontant på konto [...44].

Den 3/1 2014 hæves 6.000 kr.

Vi har antaget, at det er en indsætning, som kan være omsætning, derfor er de 6.000 kr. indtægtsført på regnearket.

Overførsler fra [...25] på henholdsvis 15.000 kr. og 10.000 kr. er anset for omsætning.

Ud fra det tilsendte kan vi ikke se, hvem det er der overfører. Der er sket flere overførsler og derfor er ovennævnte beløb antaget, som værende omsætning.

[...]”.

Klagerens opfattelse

Klagerens revisor har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal nedsættes med henholdsvis 70.200 kr., 28.500 kr. og 72.700 kr.

Klagerens revisor har anført følgende:

”[...]På foranledning af vor ovennævnte kunde skal vi herved påklage SKATS afgørelse af 6. februar 2018.

Vi skal anmode om, at sagen behandles af Landsskatteretten.

Hvis sagen hjemvises til fornyet behandling skal vi anmode om, at den ikke sendes til [Skattecentret].

Vi vedlægger kopi af afgørelsen samt bilagene 1 og 2.

Bilagene var ikke vedlagt kendelsen hvorfor vi bad om disse den 5. marts 2018 og de blev derfor eftersendt den 6. marts 2018 og i følgebrevet er det anført, at der skulle være udsendt en ”agterskrivelse” den 9. januar 2018, hvilken aldrig er modtaget af vor kunde.

Der er korrekt tale om 2 selskaber CVR: [...4] [virksomhed1] filial af [virksomhed2] ltd som blev stifter at vor kundes datter.

Selskabets 1 regnskab blev indsendt til Erhvervsstyrelsen den 21. oktober 2013.

Det andet selskab [virksomhed1] ivs blev stiftet af et selskab [virksomhed7] ApS med adressen [adresse1], [by2].

Frem til december 2015 var selskabets direktør [person3].

Begge selskaber var både registreret for løn og moms.

Efter det for os oplyste havde vor kunde en aftale med [virksomhed8] ApS, [adresse1], [by2] om bogføring, indberetning af løn og moms.

Der er for hele perioden indberettet løn i selskaberne.

Umiddelbart kan vi derfor ikke se, at vor kunde skulle have drevet uregistreret virksomhed.

Af de udsendte fakturaer er CVR nummeret anført korrekt.

Selskaberne har anvendt en fortrykt fakturaformular (A5) som i de nogle tilfælde er ”håndskrevet”, medens den i andre tilfælde er overført til en maskinskrevet faktura i A4 som indeholder både CVR og – kontonummer.

Vi medsendte udskrifter af ”bogholderierne” som ikke bliver kommenteret af Skat, ligesom de ej heller anvender disse.

Af ”skattemappen” fremgår det, at vor kunde har 2 konti i [finans1], [by3] afdeling nemlig konto [...44] og konto [...35].

Skat interesserer sig alene for konto [...44], hvilket vi står noget uforstående overfor, idet det af side 12 i bilag 2 fremgår, at en overførsel på kr. 9.500 ”kommer” fra konto [...35].

Vi har derfor udskrevet kontoudskrifterne for sidstnævnte konto og vedlægger disse sammen med en opgørelse vi har udarbejdet udvisende posteringer mellem de 2 konti på i alt kr. 171.400 (incl moms)

Vi skal anmode om, at ansættelserne reduceres med de pågældende beløb.

Det virker på os som om, at SKAT har taget udskrifterne fra den første konto og alene har koncentreret sig om indsætningerne og disse har man så ukritisk anset for at være udeholdt omsætning.

Af side 28 i bilag 2 er der den 1. november en postering på kr. 13.700 som angiveligt skulle være indsat på konto [...44]. Vi vedlægger kopi af kontoudskrift nr. 213 side 1 hvoraf den pågældende postering skulle fremgå.

Vi kan imidlertid ikke se, at der er nogen indsætning på det pågældende beløb – tværtimod er der en hævning på beløbet på den pågældende dato?????

Vedrørende udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse skal det anføres at disse er udbetalt i henhold til de førte kørselsbøger.

Det er muligt, at bøgerne ikke indeholder de oplysninger der er nødvendige, MEN hvis de sammenholdes med de udskrevne fakturaer kan man nøje se hvortil vor kunde har kørt samt datoen for kørslen.

Til illustration vedlægger vi et par fakturakopiere.

Vor kunde har i hele perioden har 2 biler til disposition, den mest anvendte er en varebil – Citroen Cactus indregistreret den 22. maj 2015

Vi skal derfor anmode om, at man godkender de udbetalte kørselsgodtgørelser.

Vi har anmodet [finans1] om nogle kopier af bilag, men ikke modtaget disse p.t. så vi forbeholder os retten til at eftersende disse hvis de giver anledning til yderligere ændringer af indkomsterne

[...]”.

Klagerens revisor er den 20. marts 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs skrivelse af 9. februar 2017:

”[...]Under henvisning til skats skrivelse af 9. februar 2017 skal vi herved på vor ovennævnte kundes vegne besvare denne således:

Vedrørende de 2 selskaber vedlægger vi udskrifter fra virk som viser, at [virksomhed1] filial af [virksomhed2] Ltd (CVR [...4]) blev stiftet den 30. april 2012 og blev slettet af registret den 1. december 2014 og der er ikke udarbejdet regnskaber for den sidste periode.

[virksomhed1] ivs (CVR: [...2]) blev stiftet den 28. november 2014 - altså i umiddelbar tilknytning til afslutningen af det forrige selskab, og blev opløst efter konkurs den 23. januar 2017 og der er ikke udarbejdet regnskaber for dette selskab.

Vi vedlægger udskrifter af bogholderiet for filialen for perioden 1. maj til 31. december 2014 samt udskrifter r [sic] ivs'et for perioden 28. november 2014 til 31. december 2015

Ingen af selskaberne har haft egen konto i bank, idet det ikke har været muligt at formå nogen bank til at åbne konto overhovedet.

Selskaberne har anvendt [person2]s private konto til formålet.

Vedrørende [person2] vedlægger vi kontoudskrifter for bankkonto [...44] for tiden 1. juli 2014 til 31. december 2016, idet bemærkes, at det ikke har været muligt fa fremskaffe udskrifter for perioden 1. januar- 30. juni 2014.

Vi vedlægger endvidere kørebøger for de 3 nævnte år.

[...]”.

Klagerens revisor er den 6. juni 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”[...]

Under henvisning til Skatteankestyrelsens skrivelse af 15. maj 2018 vedlagt udtalelse fra Skat skal vi herved besvare denne således:

Skat har talt med kurator i selskabet [virksomhed1] ivs CVR: [...2] – men må have misforstået samtalen, idet [person3] IKKE har deltaget i noget møde hos ham, hvorimod ægtefællen [person5] der deltog sammen med [person2].

Som [person2] opfattede mødet blev det alene oplyst, at enkelte af udgifterne var blevet betalt kontant – det er da muligt, at [person5] har oplyst, at bogholderiet er ført efter ”kontantprincippet” da selskabet jo ikke havde nogen selvstændig bankkonto.

Samtlige indtægter er indgået på [person2]s personlige konto (som tidligere oplyst), men der er jo absolut ikke tale om, at der alene er anvendt kontanter.

Der er i de 3 år udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse med hhv 39.386 – 67.040 og 72.708 kr.

Beløbene fremgår ikke direkte af kendelsen, hvorfor de må være indeholdt i de skønnede omkostningsbeløb??

Såfremt dette er tilfældet bør omkostningsbeløbene forhøjet med udgifter til kørsel i egen bil.

Vi vedlægger yderligere 3 bilag der er et tillæg til den tidligere fremsendte opgørelse af overførsler mellem de 2 konti tilhørende [person2].

Bilagene beløber sig til 21.000

[...]”.

Skattestyrelsen har den 21. december 2020 fremsendt følgende udtalelse til repræsentantens bemærkninger af 6. juni 2018:

”[...]

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger.

Revisor [person4] skriver i sit brev af 6. juni 2018, at vi må have misforstået samtalen med kurator [person1].

Vi har i vores sags notat skrevet, at der har været møde med [person3] og [person2]. Vi har ikke været til stede og kan kun forholde os til, hvad kurator har meddelt i telefonen.

Kurator oplyste, at alt foregik kontant og at der var ikke nogen kreditorer, der havde henvendt sig.

Kurator var ikke vidende om, at [person2] brugte sin private konto.

Vedrørende skattefri kørselsgodtgørelse.

[person2] opfylder ikke betingelserne for at modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Vi har ikke foretaget yderligere vedrørende dette punkt. Der var indsendt kørebøger, men de opfyldte ikke nedenstående betingelser. Kørebøgerne blev returneret til [person2]. Der blev taget en kopi af nogle sider, så man kunne se, hvordan kørebøgerne blev ført.

Vi oplyste nedenstående til [person2].

Skattefri rejse-og kørselsgodtgørelse.

Du har indsendt kørebøger for 2014, 2015 og 2016. Udgifterne anses for at være en del af virksomhedens resultat.

Hvis du fremover vil få udbetalt skattefri rejse-og kørselsgodtgørelse kan du læse om reglerne for udbetaling af godtgørelse nedenfor.

For at få udbetalt befordringsgodtgørelse skal der være tale om erhvervsmæssig kørsel og man skal køre i egen bil eller husstandens bil

Der skal gøres opmærksom på reglerne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, herunder særligt arbejdsgiverens kontrol af den foretagne kørsel.

Ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse skal der udfyldes et bogføringsbilag, som gør det muligt at føre kontrol med, om reglerne for udbetalingen er overholdt.

Bilaget skal indeholde nedenstående informationer:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2. Kørslens erhvervsmæssige formål

3. Dato for kørslen

4. Kørslens (geografiske) mål med eventuelle delmål

5. Angivelse af antal kørte kilometer

6. De anvendte satser

7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

8. Attestation i forbindelse med arbejdsgiverens kontrol.

Det anbefales, at der fremgår en identifikation af den anvendte bil (eks. registreringsnummer), samt at kilometertælleren aflæses ved rejsens begyndelse og afslutning. Dette er med til at dokumentere det antal kørte kilometer samt hvilken bil, der er anvendt ved kørslen.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Der henvises til SKM2004.45. LSR hvor udbetalt kørselsgodtgørelse blev anset skattepligtig, da det ikke af bilagene var muligt at se, hvilken bil der blev benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren ikke kunne føre kontrol med de kørte kilometer.

Det fremgår af SKM2010.778 VLR, at der stilles skærpede krav til hovedanpartshavere. I dommen har Landsrettens flertal fundet, at som følge af, at skatteyderen som hovedanpartshaver og eneste ansatte i arbejdsgiverselskabet havde et interessefællesskab med selskabet, måtte der stilles strenge krav til dokumentationen for, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. I den konkrete sag medførte dette, at hovedaktionæren blev anset for at være skattepligtig af den udbetalte godtgørelse.

I den forbindelse er det også særligt vigtigt at være opmærksom på, at der er et krav i praksis, at aktionæren reelt modtager en løbende A-indkomst/løn fra eget selskab for, at der overhovedet kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse. Der er ikke noget mindstekrav til lønnen, men den bør stå i et rimeligt forhold til de årlige godtgørelser

Dette gælder ikke mindst, når det er hovedanpartshaveren eller hovedaktionæren, der selv skal kontrollere sit eget afregningsbilag. Hvis afregningsbilagene ikke opfylder de stillede krav, er konsekvensen, at samtlige udbetalte godtgørelser er skattepligtige.

Vedrørende indsendte bilag.

Der hæves den 2/1 2014, 6.000 kr. på konto [...35].

Den 2/1 2014 indsættes 6.000 kr. kontant på konto [...44].

Den 3/1 2014 hæves 6.000 kr.

Vi har antaget, at det er en indsætning, som kan være omsætning, derfor er de 6.000 kr. indtægtsført på regnearket.

Overførsler fra [...25] på henholdsvis 15.000 kr. og 10.000 kr. er anset for omsætning.

Ud fra det tilsendte kan vi ikke se, hvem det er der overfører. Der er sket flere overførsler og derfor er ovennævnte beløb antaget, som værende omsætning.

[...]”.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

SKAT har anmodet klageren om at indsende skatteregnskab for indkomstårene 2014 og 2015, årsregnskab, kontospecifikationer til regnskaberne og samtlige bankudskrifter for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015 vedrørende selskabernes erhvervskonti. Klageren har ikke fremlagt ovenstående materiale, og det har derfor ikke været muligt at afstemme virksomhedernes omsætning ifølge regnskabet med indsætningerne på klagerens private bankkonto. Da klageren ikke har fremsendt det ønskede regnskabsmateriale, er det derfor med rette, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed og til at fastsætte den uregistrerede virksomheds skattepligtige indkomst for indkomstår 2014, 2015 skønsmæssigt. Klageren har heller ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2016. SKAT har anset de foretagne indbetalinger på bankkontoen for erhvervsmæssig indkomst ved uregistreret virksomhed, og ansat den skattepligtige indkomst skønsmæssigt.

Det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonto, som ikke kan afstemmes med bilagsmaterialet for indkomstårene 2014 og 2015. Ud fra karakteren af indsætningerne samt størrelsen heraf anses det for berettiget, at SKAT som udgangspunkt har anset indsætningerne for at være skattepligtig indkomst.

SKAT har konstateret indsætninger på 628.835 kr. i 2014, 775.687 kr. i 2015 og 883.801 kr. i 2016.

Overskud af virksomhed i indkomstårene 2014, 2015 og 2015

SKAT har for indkomstår 2014, 2015 og 2016 anset klageren for at have drevet uregistreret erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 til henholdsvis 251.780 kr., 250.508 kr. og 436.460 kr.

Retten har konstateret, at der i indkomstårene er indgået mange og store kontante indsætninger og overførsler til klagerens konto, hvor en stor del af indsætningerne henviser til fakturanumre.

Klagerens revisor har forklaret, at klageren ikke har drevet uregistreret virksomhed. Klagerens revisor har endvidere forklaret, at selskaberne [virksomhed1] FILIAL AF [virksomhed2] LTD, ENGLAND og [virksomhed1] har anvendt klagerens private konto, da selskaberne ikke har kunnet åbne bankkonti i banken. Klagerens revisor har oplyst, at selskaberne har været registret for løn og moms, og at der for hele perioden er indberettet løn i selskaberne.

For så vidt angår forklaringen om, at selskaberne har anvendt klagerens private konto, da de ikke selv har kunnet oprette bankkonti, anses det ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningerne tilhører selskaberne. Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges, da der ikke er fremlagt regnskabsmateriale for selskaberne. Retten har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation i form af kontoudskrifter eller anden dokumentation, der viser, at indsætningerne på klagerens konti, som stammer fra arbejde udført af selskaberne, umiddelbart efter bankindsætningerne er blevet videreført til selskaberne.

Klagerens revisor har i forhold til indkomståret 2014 forklaret, at indsætningerne af den 3. februar 2014 på 5.000 kr., 3. marts 2014 på 3.000 kr., 1. april 2014 på 5.000 kr., 30. april 2014 på 3.000 kr., 5. maj 2014 på 2.000 kr., 6. maj 2014 på 5.000 kr., 3. juni 2014 på 4.500 kr., 1. juli 2014 på 10.000 kr., 19. august 2014 på 3.000 kr. og 21. august 2014 på 500 kr. er overførsler mellem klagerens konti, og derfor ikke en skattepligtig omsætning.

Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningerne er overførsler mellem klagerens konti, og derfor allerede er beskattet midler som ikke skal beskattes hos klageren. Klagerens repræsentant har fremlagt en oversigt over, hvilke indsætninger, der er overførsler mellem klagerens konti. Efter en gennemgang af kontoudskrifter af klagerens konti, finder retten, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem klagerens konti, da ovenstående indsætninger er indsat kontant. Retten finder derfor, at ovenstående indsætninger er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a.

Klagerens revisor har om indsætningen den 2. januar 2014 på 6.000 kr. forklaret, at det er en overførsel mellem klagerens konti. Revisoren har henvist til et kontoudskrift, som viser, at der bliver hævet 6.000 kr. på konto nr. [...35]. Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningerne er overførsler mellem klagerens konti, og derfor allerede er beskattet midler som ikke skal beskattes hos klageren. Retten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra den ene konto til den anden konto, da hævning og indsætning af pengene på kontiene er foregået via en pengeautomat. Retten finder derfor, at indsætningen er skattepligt indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a.

Klagerens repræsentant har om indkomstår 2014 forklaret, at indsætningerne af den. 1. oktober 2014 på 9.500 kr. og den 3. november 2014 på 13.700 kr. er overførsler mellem klagerens konti. Retten har efter en gennemgang af klagerens kontoudskrifter for begge konti konstateret, at ovenstående indsætninger er overførelser mellem klagerens konti. Retten finder derfor, at ovenstående indsætningerne på 9.500 kr. og 13.700 kr. ikke er skattepligtig indkomst hos klageren

Klagerens revisor har om indsætningen den 7. november 2014 på 15.000 kr. forklaret, at det er en overførsel mellem klagerens konti. Revisoren har henvist til en overførselskvittering herfor. Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningen er en overførsel mellem klagerens konti, og derfor allerede er beskattet midler som ikke skal beskattes hos klageren. Retten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem klagerens konti, da afsenderkontoen ifølge overførselskvitteringen ikke er en af klagerens konti. Retten finder derfor, at indsætningen er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a.

Klagerens repræsentant har om indkomstår 2015 forklaret, at indsætningerne af den 1. april 2015 på 6.000 kr., 17. juli 2015 på 4.000 kr. og 2. november 2015 på 4.000 kr. er overførsler mellem klagerens konti. Retten har efter en gennemgang af kontoudskrifterne for klagerens konti konstateret, at indsætninger er overførsler mellem klagerens konti. Retten finder derfor, at indsætningerne på henholdsvis 6.000 kr., 4.000 kr. og 4.000 kr. ikke er skattepligtig indkomst hos klageren.

Klagerens revisor har i forhold til indsætningerne i indkomstår 2015 af den 2. februar 2015 på 4.000 kr., 3. august 2015 på 5.000 kr. og 7. august 2015 på 4.500 kr. forklaret, at indsætningerne er overførsler mellem klagerens konti. Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningerne er overførsler mellem klagerens konti, og derfor allerede er beskattede midler, som ikke skal beskattes hos klageren. Efter en gennemgang af kontoudskrifter for klagerens konti finder retten, at ovenstående indsætninger er indsat kontant på klagerens konto. Retten har lagt vægt på, at det ikke har været muligt at følge pengestrømmen mellem klagerens konti. Retten finder derfor, at indsætningerne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

Klagerens revisor har om indsætningen af den 3. december 2015 forklaret, at det er tilbagebetaling af et lån ydet til klagerens datter. Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller er blevet tilstrækkelig godtgjort, at indsætningen er tilbagebetaling af et lån som klageren har ydet til datteren eller en afgiftsfri gave fra datteren til klageren. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for lånet og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at indsætningen kommer fra klagerens datter. Retten finder derfor, at indsætningen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra a.

Klagerens revisor har forklaret, at indsætningerne den 4. januar 2016 på henholdsvis 8.000 kr., 8.000 kr., og 5.000 kr., 1. februar 2016 på 3.500 kr., 2. maj 2016 på 4.000 kr., 11. august 2016 på 1.000 kr. og 6.000 kr., 17. oktober 2016 på 4.000 kr., 24. oktober 2016 på 2.000 kr., 31. oktober 2016 på 2.500 kr. og 12. december 2016 på 5.000 kr. er overførsler mellem klagerens egne konti. Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller er tilstrækkelig godtgjort, at indsætningerne er overførsler mellem klagerens konti. Retten har lagt vægt på, at det ikke har været muligt at følge pengestrømmen mellem klagerens konti, og derfor allerede er beskattede midler, som ikke skal beskattes hos klageren. Retten finder derfor, at indsætningerne er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra a.

Klagerens revisor har forklaret, at indsætningen af den 9. februar 2016 på 10.000 kr. er en overførsel mellem klagerens konti. Revisoren har henvist til en overførselskvittering herfor. Retten finder, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningen er en overførsel mellem klagerens konti, og derfor allerede er beskattet midler som ikke skal beskattes hos klageren. Retten har lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen mellem klagerens konti, da afsenderkontoen ifølge overførselskvitteringen ikke er en af klagerens konti. Retten finder derfor, at indsætningen er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra a.

Klageren revisor har for indkomståret 2016 forklaret, at indsætningerne af den 11. januar 2016 på 2.000 kr., 1. februar 2016 på 3.000 kr., 18. juli 2016 på 5.000 kr. og 1. november 2016 på 13.700 kr. er overførsler mellem klagerens konti. Retten har efter en gennemgang af kontoudskrifterne for klagerens konti konstateret, at indsætninger er overførsler mellem klagerens konti. Retten finder derfor, at indsætningerne på henholdsvis 2.000 kr., 3.000 kr., 5.000 kr. og 13.700 kr. ikke er skattepligtig indkomst hos klageren.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Klagerens revisor har forklaret, at klageren har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse, og henviser til kørselsbøger og fakturaer.

Klageren har ifølge indberetning til SKAT fået udbetalt skattefri rejse- og befordringsfradrag fra [virksomhed1] Filial i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 på henholdsvis 39.986 kr., 10.952 kr. og 72.706 kr.

Klageren har endvidere modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse fra [virksomhed1] IVS i indkomståret 2015 på 56.088 kr.

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Der fremgår følgende af dagældende ligningslovs § 9 B, stk. 1:

”Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.”

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne, for at udbetale skattefri godtgørelse, er opfyldt.

Der fremgår følgende af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2:

”Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med àcontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlige eller månedlige àcontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2) Kørslens erhvervsmæssige formål.
3) Dato for kørslen.
4) Kørslens mål med eventuelle delmål.
5) Angivelse af antal kørte kilometer.
6) De anvendte satser.
7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.”

Der stilles, ud over de udtrykkeligt nævnte krav i § 2 i bekendtgørelsen, krav om, at det, på baggrund af bilagene, er muligt at identificere hvilken bil, der er benyttet til befordringen, således at det er muligt for arbejdsgiveren at føre kontrol med de kørte kilometer i egen bil, jf. SKM2004.45.LSR.

Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. SKM2009.430.HR.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. eksempelvis SKM2002.525.VLR og SKM2007.247.HR.

Når der er tale om interesseforbundne parter, stilles der skærpede krav til dokumentationen for, at betingelserne, for at udbetale befordringsgodtgørelse skattefrit, er opfyldt. Der henvises til byrettens dom af 29. oktober 2012, offentliggjort som SKM2013.136.BR, og Østre Landsrets dom af 19. december 2014, offentliggjort som SKM2015.73.ØLR.

SKAT har modtaget kørebøger og fakturaer fra klagerens revisor som dokumentation for, at klageren har haft erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Retten finder ikke, at klagerens dokumentation for kørsel opfylder kravene til en kørebog som det fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 1 og 2.

De oprindeligt fremlagte kørselsregnskaber findes ikke at være tilstrækkelig udførlige. Retten har lagt vægt på, at kørselsregnskaberne ikke indeholder oplysninger om navn, adresse, CPR-nr., den anvendte beregningssats, beregning af befordringsgodtgørelsen og hvilken bil, der er kørt i. Derudover mangler flere af kørslerne nærmere angivelse af det erhvervsmæssige formål og kørslens mål med eventuelle delmål. Endvidere har retten lagt vægt på, at det hovedsageligt kun er kilometertællerens tal ved kørslens begyndelse der er anført, og ikke også kilometertællerens tal ved endt kørsel. Klagerens arbejdsgiver har herefter ikke haft et tilstrækkeligt grundlag for at føre den fornødne kontrol med de kørte kilometer på udbetalingstidspunktet. Endvidere fremgår det ikke af kørselsregnskaberne, at arbejdsgiveren faktisk har udført den fornødne kontrol.

Retten finder derfor ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har haft erhvervsmæssige udgifter til kørsel i forbindelse med sin ansættelse efter ligningslovens § 9 B. De udbetalte befordringsgodtgørelser er derfor skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Formalitet:

Agter skatteforvaltningen at træffe afgørelse om ansættelse af indkomstskat på andet grundlag end det, der er selvangivet eller forskudsregistreret, skal den skattepligtige underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1. Den skattepligtige skal ifølge stk. 2 have en frist på mindst 15 dage til at fremkomme med eventuelle indsigelser.

Partshøringsregler anses for at være garantiforskrifter. Tilsidesættelse af garantiforskrifter skaber en formodning for, at afgørelsen er påvirket af fejl, jf. SKM2012.85.LSR.

Korrekt og fyldestgørende partshøring indebærer ikke kun selve udsendelsen af agterskrivelsen, men også en efterfølgende inddragelse af fremsatte bemærkninger til denne, herunder nye faktiske oplysninger, i det omfang de tilgår sagen.

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af SKATs afgørelse oplyst til SKAT, at klageren ikke har modtaget agterskrivelsen. Klagerens repræsentant har i klagen til Skatteankestyrelsen ligeledes gjort gældende, at klageren ikke har modtaget agterskrivelsen fra SKAT.

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) har i e-mail af 3. november 2020 oplyst til Skatteankestyrelsen, at forslag til afgørelse er sendt med posten med [virksomhed6]. Derudover har Skattestyrelsen oplyst, at de ikke har modtaget brevet med forslaget til afgørelse retur, hvorfor Skattestyrelsen anser brevet for afleveret til rette modtager.

Revisorens forklaring om, at agterskrivelsen ikke er modtaget af klageren, giver ikke grundlag for at antage, at det af Skattestyrelsens oplyste ikke skulle være korrekt. Retten finder ikke, at klageren efterfølgende har sandsynliggjort, at brevet med agterskrivelsen ikke er fremsendt til klageren.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan skatteforvaltningen foretage ændring af en indkomstansættelse, hvis dette varsles inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvilket er 1. maj 2018, 1. maj 2019 og 1. maj 2020 for indkomstårene for henholdsvis 2014, 2015 og 2016. Det fremgår tillige, at afgørelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, hvilket er den 1. august 2018, 1. august 2019 og 1. august 2020.

SKAT har sendt agterskrivelsen den 9. januar og truffet afgørelse den 6. februar 2018.

SKATs afgørelse af 6. februar 2018 om ændring af indkomstansættelsen i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 er dermed ikke ugyldig og er foretaget med rette, da varslinger herom er foretaget indenfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

På baggrund af ovenstående nedsætter Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed til 238.580 kr. for indkomstår 2014.

For indkomståret 2015 nedsætter Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed til 236.508 kr.

For indkomståret 2016 nedsætter Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed til 412.760 kr.