Kendelse af 28-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2023

Journalnr. 18-0002684

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Gevinst ved eftergivelse af gæld på 630.000 kr. i indkomståret 2011

210.000 kr.

Principalt

Subsidiært maks.

0 kr.

63.000 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren modtog pr. 1. november 2005 et lån på 630.000 kr. fra sin moster [person1]. I forbindelse med ydelsen af lånet blev der udarbejdet et gældsbrev underskrevet af klageren den 12. december 2005 og [person1] den 24. december 2005. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet blev ydet på følgende vilkår:

”Gældsbrev

[person2], [adresse1], [by1] erklærer at have modtaget fra fru [person1], [adresse2], [by2]

et lån på kroner 630.000,00 med virkning fra 2005-11-01.

Lånet forrentes med 2 % p.a. Rentebeløbet betales for den forløbne periode hvert år den 31. oktober.

Lånet løber indtil [person2] og [person3] begge er afgået ved døden og skal tilbagebetales i forbindelse med afslutningen af den længstlevendes bo, dog senest 12 måneder efter dennes død. Lånet kan af låntager tilbagebetales uden varsel før ovennævnte tidspunkt, men kan ikke før ovennævnte begivenheder indtræffer, opsiges af [person1] eller fremtidige ihændehavere af dette gældsbrev.”

Klageren betalte og selvangav renterne på 2 % p.a. til og med indkomståret 2009. I 2010 og 2011 betalte og selvangav klageren ikke renterne, da hun efter det oplyste ikke havde midlerne hertil.

Den 25. december 2011 valgte [person1] at eftergive hele klagerens gæld samt betale den skat, som eftergivelsen af lånet medførte, idet hun i et brev til klageren skrev:

”Kære [person2].

Med virkning fra 1. januar 2011 giver jeg dig en gave, der svarer til det lån på kroner 630.000, som jeg har ydet dig.

Endvidere giver jeg dig et beløb på kroner 684.691, som er den skat, som gaven indebærer. Dette beløb sørger stats. Revisor [person4] for bliver fremsendt direkte til SKAT den 31. december, som forskudsskat vedr. 2011 for at undgå morarenter.

Den samlede gave udgør således kroner 1.314.691.

(...)”

Klageren selvangav 1.314.691 kr. som et engangsbeløb i sin personlige indkomst for indkomståret 2011, og samme år blev der foretaget en frivillig indbetaling på 654.405 kr.

Efterfølgende anmodede klageren i 2013 SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for 2011, idet hun mente, at eftergivelsen af gælden på 630.000 kr. ikke skulle beskattes som personlig indkomst, men derimod skulle anses for en ikke skattepligtig eftergivelse af gæld efter bestemmelsen i kursgevinstlovens § 21.

SKAT var ikke enig heri, og denne afgørelse blev påklaget til Skatteankenævnet, der i afgørelse fra december 2013 fastholdt, at klageren skulle gavebeskattes af den eftergivne gæld samt det af mosteren indbetalte beløb til dækning af skatten af 630.000 kr.

Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der i september 2015 stadfæstede skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse blev i november 2015 indbragt for Retten i [by3] med påstand om hjemvisning til SKAT til fornyet behandling under henvisning til, at klageren på tidspunktet for gavemodtagelsen/gældseftergivelsen i 2011 hverken helt eller delvist havde økonomisk mulighed for at tilbagebetale lånet på 630.000 kr. til mosteren. Efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, ville hun således alene være skattepligtig af den værdi, som gældsbrevet skønnedes at have haft for mosteren som kreditor i 2011.

Under sagens behandling i byretten blev der fremlagt oplysninger om klagerens og hendes ægtefælles økonomiske situation i 2011, herunder ved vidneforklaring fra ægtefællen. Der blev endvidere afholdt syn og skøn ved statsautoriseret revisor [person5], [virksomhed1], der afgav skønsrapport den 31. maj 2017.

I byretten blev det om ægtefællernes økonomiske situation i 2011 oplyst, at klagerens aktiver bestod af en helårsbolig (landejendom) beliggende [adresse1], [by1], en udlejningsejendom med 5 lejligheder beliggende [adresse3], [by4], og et fritidshus beliggende [adresse4], [by5]. Klagerens ægtefælle ejede ingen andele af ejendommene. Det er efterfølgende oplyst, at han er erklæret personligt konkurs.

I forbindelse med sagen blev der i februar 2015 indhentet en ejendomsmæglervurdering af ejendommen [adresse1], hvori værdien i 2011 er skønnet til ca. 900.000 kr. Klagerens ægtefælle har under vidneforklaringen oplyst, at der i 2010/2011 blev foretaget en udstykning af jord fra ejendommen, og at provenuet efter skat fra dette salg blev anvendt til at nedbringe et lån hos [finans1], der på daværende tidspunkt udgjorde ca. 3,9 mio. kr. og blev nedbragt til ca. 2,5 mio. kr. Ejendommen [adresse1] er solgt pr. 1. september 2022 for 1.175.000 kr., og på salgstidspunktet udgjorde restgælden til kreditforeningen 467.000 kr.

Samme ejendomsmægler vurderede ligeledes i februar 2015, at den skønnede værdi i 2011 af ejendommen i [adresse3] var ca. 400.000 kr. Ejendommen blev solgt pr. 1. marts 2017 for 400.000 kr. På salgstidspunktet oversteg restgælden i ejendommen salgsprisen, og kreditforeningen har som følge heraf en personlig fordring mod klageren. Pr. 31. december 2021 udgør denne fordring 349.000 kr.

Tilsvarende blev ejendommen [adresse4] i marts 2015 vurderet til at have en skønnet værdi på ca. 1 mio. kr. i 2011. Efter salget af ejendommen [adresse1] i 2022 udgør [adresse4] nu ægtefællernes helårsbolig. Det er oplyst, at det hidtidige afdragsfrie flexlån i ejendommen med en restgæld på ca. 1,4 mio. kr. er omlagt til et nyt flexlån med afdrag pr. 1. januar 2023. Ved omlægningen er den månedlige terminsydelse før skat ændret fra 1.613 kr. til 11.302 kr.

Det blev oplyst i Byretten, at størrelsen af klagerens lån hos [finans1] var det samme i 2011 som i 2015, idet der alene var betalt renter. [finans1] rykkede for afdrag ud over det beløb, der var indbetalt efter udstykningen af jord fra [adresse1] i 2010/2011. [finans1] havde konstateret, at klageren udover hendes tjenestemandspension modtog privattegnede pensionsudbetalinger, og der blev derfor indgået en frivillig akkord i marts 2015, hvor det blev aftalt, at sparekassen afgav saldokvittering mod at modtage pensionsudbetalingerne.

Klagerens ægtefælle havde til byretten udarbejdet formueopgørelser for 2011 for begge ægtefæller, og ifølge disse var klagerens formue -3.272.000 kr. og ægtefællens -282.500 kr.

På grundlag af de for Byretten fremlagte økonomiske oplysninger fandt skønsmanden i rapport af 31. maj 2017, at klageren næppe ville have været i stand til at indfri hele gælden på gældseftergivelsestidspunktet i december 2011. Men henset til lånets særlige vilkår om, at lånet var uopsigeligt fra kreditors side, at lånet først forfaldt til betaling 12 måneder efter længstlevende af klageren eller ægtefællens død, og at renten udgjorde 2 % årligt, kunne det ikke udelukkes, at fordringen havde en vis handelsværdi i 2011. Med følgende begrundelse opgjorde syns- og skønsmanden herefter værdien efter DCF-metoden (Discounted Cash Flow) til 210.000 kr. på gældseftergivelsestidspunktet i 2011:

”(...)

Indledende bemærkninger

Indledningsvist finder jeg anledning til at bemærke, at mit skøn over værdien af fordringen skal baseres på den information, som ville have været til rådighed på det ovenfor nævnte tidspunkt, jf. gavemeddelelse. Jeg har gennemgået det fremsendte materiale inkl. indeholdte vurderinger og økonomiske oversigter samt indhentet yderligere relevant information efter eget skøn.

Det skal bemærkes, at der efter min opfattelse ikke kun findes en objektiv værdi af fordringen pr. december 2011. Besvarelsen på det udmeldte skønstema er således ikke den eneste korrekte værdi af fordringen på tidspunktet for fremsendelse af gavemeddelelse, men den værdi der efter mit bedste skøn kan fastsættes på det fastlagte tidspunkt med udgangspunkt i det foreliggende materiale og under hensyntagen til den viden, som parterne burde have haft på tidspunktet for meddelelsen.

Spørgsmålene i det udmeldte skønstema

Spørgsmål 1

Skønsmanden anmodes om pr. december 2011 at opgøre handelsværdien af den fordring på DKK 630.000, som [person1] havde hos [person2].

Værdien bedes opgjort under følgende alternative forudsætninger:

Gældsbrevets bestemmelser finder anvendelse

Kreditor kunne kræve fordringen indfriet på anfordring.

Spørgsmål 1A

Skønsmanden bedes begrunde værdiansættelserne i spørgsmål 1, herunder oplyse hvilke forhold der er lagt vægt på i besvarelsen.

Spørgsmål 1B

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om der i december 2011 eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbreve svarende til det i Bilag B fremlagte?

Hændelsesforløb

Af det fremsendte bilagsmateriale fremgår, at [person2] den 1. november 2005 modtog et lån på DKK 630.000 fra [person1] (moster).

Af det fremlagte gældsbrev fremgår, at lånet var afdragsfrit, uden sikkerhedsstillelse og med en årlig rente på 2 %.

Af gældsbrevet fremgår følgende om afvikling:

”Lånet løber indtil [person2] og [person3] begge er afgået ved døden, og skal tilbagebetales i forbindelse med afslutningen af den længstlevendes bo, dog senest 12 måneder efter dennes død. Lånet kan af låntager tilbagebetales uden varsel før ovennævnte tidspunkt, men kan ikke før ovennævnte begivenheder indtræffer, opsiges af [person1] eller fremtidige ihændehavere af dette gældsbrev.”

Det fremgår af bilagsmaterialet, at [person2] betalte renter for 2006 - 2009 inkl., men ikke 2010 og 2011. Der foreligger ikke dokumentation for det retlige forhold vedr. den manglende rentebetaling, hvorfor den må forudsættes skyldig.

Den 25. december 2011 eftergav [person1] fordringen på [person2].

Der foreligger ikke konkrete oplysninger om bevæggrunde for eftergivelsen, der er benævnt en gave parterne imellem.

Som del af bilagsmaterialet er fremlagt økonomisk oversigt for såvel [person2] og ægtefællen [person3], herunder indhentede vurderinger fra ejendomsmæglere.

t.DKK	2010	2011	2012
[person2]	-5.398	-3.272	-4.118
[person3]	-315	-282	-168
Samlet rådighedsbeløb opgjort til	98	30	95

Jeg har ikke søgt at kvalificere opgørelserne, idet der ikke er tilstrækkelige oplysninger hertil. Hæftelser m.v. er ej heller vist, ligesom det ikke er præsenteret som bodelsopdelte opgørelser.

Der henvises i øvrigt til bilagsmaterialet.

Spørgsmål 1

Skønsmanden anmodes om pr. december 2011 at opgøre handelsværdien af den fordring på DKK 630.000, som [person1] havde hos [person2].

Baseret på almindelig finansiel teori er markedsværdien af et aktiv den værdi, som aktivet vil kunne handles til i markedet på det pågældende tidspunkt. Værdien pr. december 2011 vil således være den værdi, som en uafhængig part vil være villig til at betale for en tilsvarende investering med tilsvarende vilkår.

Forinden værdien på fordringen fastlægges, vil jeg nedenfor redegøre for den værdiansættelsesmetode, herunder de anlagte forudsætninger, som jeg har anvendt i mit skøn over handelsværdien på fordringen pr. december 2011.

Værdiansættelsesmetode

Værdiansættelse af fordringen er opgjort med udgangspunkt i en discounted cash flow analyse ("DCF-metoden"). Den anvendte DCF-metode er tilpasset, så den beregner værdien af de cash flows, som fordringen forventes at generere for en ny investor fra erhvervelse til forventet indfrielse.

DCF-metoden beregner således nutidsværdien af de fremtidige rentebetalinger og tilbagebetalinger af hovedstolen under hensyntagen til investors afkastkrav, som er uafhængigt af investors vurdering af risiko en ved lånet (bonitet, eller sandsynligheden for at lånet ikke bliver fuldt ud tilbagebetalt m.v.)

Metoden til værdiansættelse af fordringen kræver således fastlæggelse af to grundlæggende forhold:

Beregning/opgørelse af de tilbageværende pengestrømme af fordringen, dvs. rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstol

Estimering af investors afkastkrav på værdiansættelsestidspunktet af en investering med tilsvarende risiko.

Værdien af fordringen pr. december 2011 er således hovedstolen på DKK 630.000 samt de forventede resterende rentetilskrivninger frem til forventet afvikling, jf. gældsbrevets vilkår (dødsfald af længstlevende, maks. 12 mdr. herefter), tilbagediskonteret med afkastningskravet for en tilsvarende investering med tilsvarende risiko.

Forudsætninger i værdiansættelsen

Jeg har forudsat, at rentetilskrivningerne på 2 % sker ultimo oktober hvert år.

Jeg finder det nødvendigt at bemærke, at det ikke af syns- og skønstemaet fremgår, hvordan der skal forholdes i forhold til det faktum, at rentebetalingerne er ophørt efter indkomståret 2009. Det fremgår ikke af bilagsmaterialet, hvorvidt der måtte være indrømmet rentefritagelse eller rentehenstand, hvorfor det er lagt til grund for beregningen, at der fortløbende skal betales renter, uanset at dette ikke er sket i 2010 og 2011.

De tilgodehavende renter for 2010 og 2011 indgår således ikke i beregningen, jf. skønstemaet.

Det fremgår af gældsbrevet, at långiver ikke kan opsige lånet. Lånet forfalder ved længstlevendes død, jf. følgende formulering:

(...)

Som det fremgår, gælder uopsigeligheden såvel for nuværende långiver som fremtidige ihændehavere af gældsbrevet. Jeg har ikke inddraget hensynet til de tiltag, som en fordringshaver må sætte i værk for at sikre fordringen mod forældelse, men forudsat at der ikke indtræder forældelse af fordringen efter de almindelige forældelsesregler.

Idet seneste forfaldstidspunkt er 12 måneder efter længstlevendes død er det nødvendigt af hensyn til beregningen at fastlægge et tidspunkt for forventet indfrielse. Det er min vurdering, at det vil være mest retvisende at tage afsæt i officielle restlevetider, som offentliggjort af Danmarks Statistik.

Det fremgår af bilagsmaterialet, at [person2]s fødselsdato er 3. april 1945 og [person3]s fødselsdato er 7. marts 1939.

[person2] var således fyldt 66 år ved udgangen af 2011, mens [person3] var fyldt 72 år ved udgangen af 2011.

Ud fra levetidstabellen, bilag 1, er restlevetiden i 2011 for personer med denne alder:

[person2]: 19 år

[person3]: 12 år.

Det er således lagt til grund for beregningen, at [person2] og [person3] er repræsentanter for den gennemsnitlige borger i Danmark med en tilsvarende alder og derfor kan forventes at leve yderligere hhv. 19 år og 12 år. Ud fra dette vil [person2] være længstlevende.

Fordringens indfrielse forudsættes derfor at indtræffe ved boopgørelsen i 2030 + 12 mdr., dvs. i 2031 (medio).

Fordringens restløbetid er derved fastsat til 20 år, med forventet indfrielse i 2031. Dette er lagt til grund for beregningen.

Det afkastningskrav en investor vil kræve er grundlæggende sammensat af to elementer. Den risikofri rente (afkastkrav for en risikofri investering) og et risikotillæg, som skal kompensere for den specifikke risiko ved investeringen.

Jeg har forudsat, at den 10-årige statsobligationsrente er et passende udtryk for den risikofri rente, idet det er en relativ lang løbetid, principielt svarende til den forventede lange bindingsperiode på fordringen.

Renten på den 10-årige statsobligation i december 2011 var 1,58 %, jf. bilag 2.

Endvidere har jeg forudsat, at risikotillægget skal fastsættes med udgangspunkt i en overordnet vurdering af [person2] og [person3]s økonomiske situation og dermed deres evne til at tilbagebetale lånet på forfaldstidspunktet.

Ifølge de fremlagte formueforklaringer for [person2] og [person3] pr. 31. december 2011 består deres samlede aktiver hovedsagelig af fast ejendom. Gældsforpligtelser til kreditforening og bank overstiger aktivernes værdi, jf. de forelagte opgørelser:

t.DKK	2010	2011	2012
[person2]	-5.398	-3.272	-4.118
[person3]	-315	-282	-168
Samlet rådighedsbeløb opgjort til	98	30	95

Det fremgår af sagsakterne, at der er uenighed om mindre poster i formueopgørelsen, uden at dette dog ses at have afgørende betydning, ift. at nettoformuen er negativ. Det helt afgørende i den forbindelse er værdiansættelse af de faste ejendomme, og i mangel af andre oplysninger er det lagt til grund, at vurderingerne ikke er misvisende ift. formålet med denne oversigt (sammenholdt med de offentlige vurderinger, som angivet i opstillingen), hvorfor jeg vælger at tage udgangspunkt i den fremlagte opgørelse.

Det vurderes således, at der ikke ved frivilligt salg af en eller flere af de faste ejendomme kan realiseres nettolikviditet, som overstiger prioritetsgæld m.v. Det er ikke oplyst, hvorvidt bankgælden er sikret, men banken må forudsætningsvist have søgt sikkerhed i størst muligt omfang, hvorfor det er lagt til grund, at fordringen på DKK 630.000 panteretligt er sikkerhedsmæssigt yderligere stillet end bankgælden.

Det er således min vurdering, at [person2] og [person3] ikke i december 2011 var i besiddelse af formue eller havde muligheder for at fremskaffe likviditet, som på papiret sandsynliggør, at de ville være i stand til at tilbagebetale fordringen på gavetidspunktet.

Det er endvidere min vurdering, at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo. Ved denne vurdering har jeg taget hensyn til de forelagte oplysninger om deres alder, deres aktuelle indkomstforhold, deres oplyste formue og gældsforpligtelser, samt det forhold at fordringen er usikret.

Jeg har således forudsat, at risikotillægget kan fastsættes med udgangspunkt i en risikovurdering af [person2] og [person3]s samlede økonomiske situation, hvilket jeg har vurderet at udgøre 5 %.

Under hensyntagen til den væsentligt negative formue, som naturligt øger risikoen væsentligt for en investor og gældsbrevets uopsigelighed kombineret med en lav fast rente, har jeg skønnet, at det generelle risikotillæg skal tillægges en yderligere særlig risikopræmie for at tage højde for, at investeringen er illikvid, at der ingen sikkerhedsstillelse er for lånet, og lånet er opsigeligt med en lav rente på 2 %.

Efter min vurdering kan den yderligere risikopræmie fastsættes inden for et interval på 1-3 procentpoint, hvorfor jeg henset til gældsbrevets vilkår og låntagernes samlede økonomiske situation har forudsat, at det samlede risikotillæg med rimelighed kan fastsættes til 3 %.

Det samlede afkastkrav for en tilsvarende investering med en tilsvarende risikoprofil er herved opgjort til 9,58 %.

Værdiansættelse af fordringen

Baseret på ovenstående forudsætninger kan handelsværdien af lånefordringen pr. december 2011 efter mit bedste skøn fastsættes til DKK 210.000 (afrundet), jf. bilag 3 (pkt. a). Det svarer til kurs 33 på fordringen på DKK 630.000.

Det kan supplerende oplyses, at et øget risikotillæg har følgende indvirkning på værdien (sensitivitet):

10,58 %: DKK 187.454 (kurs 30)

11.58 %: DKK 167.055 (kurs 27).

Der spørges samtidig til værdiansættelse i det tilfælde, at gældsbrevet kunne opsiges af långiver uden varsel - anfordringsvilkår.

Der er ikke givet nærmere forudsætninger for spørgsmålet. Jeg har derfor lagt til grund, at gennemførelse af et påkrav om straksbetaling af anfordringslånet nødvendigvis må resultere i et forsøg på retlig tvangsinddrivelse, idet der ikke ses at være midler til servicering af lånet. I modsat fald har opsigelsen ikke reelt indhold, idet der i givet fald blot opstår en fordring af samme størrelse og med samme retlig status.

Med udgangspunkt i de forelagte økonomiske opstillinger ses der ikke at være ubehæftede aktiver at realisere. Der vurderes heller ikke at kunne frigøres provenu/likviditet ved salg af fast ejendom eller bil, idet pantehæftelser overstiger den vurderede handelsværdi ekskl. handels omkostninger. Endelig er der ikke plads i familiens rådighedsbeløb til at kunne frigøre løbende likviditet fra indkomst m.v. Jeg finder derfor ikke, at indfrielsesbeløbet kan forventes fremskaffet med kort varsel.

Dermed forudsættes långiver at måtte søge en tvangsinddrivelse. Det er min erfaring, at en tvangsrealisering af aktiver og dermed indfrielse af pantehæftelser m.v. vil føre til, at der vil udestå et betydeligt usikret krav - i størrelsesordenen 4 mio. DKK, afhængig af bodele og hæftelsesforhold m.v. (som ikke er oplyst).

Der kan således kun forventes en dividende tæt på DKK 0 (b).

Hvorvidt det måtte være muligt at opnå en marginal større dividende ved en gældssanering, kan jeg ikke vurdere på det foreliggende grundlag. Det vurderes dog umiddelbart ikke som sandsynligt.

Spørgsmål 1A

Skønsmanden bedes begrunde værdiansættelserne i spørgsmål 1, herunder oplyse hvilke forhold der er lagt vægt på i besvarelsen.

Der henvises til ovenstående redegørelse, der indeholder begrundelse for værdiansættelser, herunder de valgte forudsætninger m.v.

Generelt kan jeg oplyse, at jeg som udgangspunkt har lagt vægt på en direkte opgørelse af værdien ud fra en finansiel beregningsmetode. Denne metode kan ikke tage fuld ud hensyn til alle relevante forhold, og som anført indledningsvis kan der opgøres andre værdier som udtryk for markedsværdien. Kun en konkret handel mellem uafhængige parter kunne have dokumenteret en konkret handelsværdi på dis-positionstidspunktet i december 2011.

Supplerende kan jeg oplyse vedrørende forudsætningen om, at fordringen var et anfordringslån, at jeg forudsætter, at långiver naturligvis foretager en konkret subjektiv vurdering af udsigterne for at modtage hovedstolen på påkravstidspunktet, under inddragelse af alle relevante økonomiske forhold. De forelagte fakta viser, at der ikke kunne være en realistisk forventning om, at fordringen kunne indfris, at fordringen reelt set var misligholdt som følge af manglende rentebetalinger i 2010 og 2011, og at långiver i givet fald måtte tage stilling til, om det reelt set var udsigtsløst at lade fordringen videreføre uændret med eget arveskifte for øje.

Spørgsmål 1B

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om der i december 2011 eksisterede et almindeligt marked for omsætning af gældsbreve svarende til det i Bilag B fremlagte?

Der eksisterer ikke et almindeligt marked for salg af private gældsbreve med uopsigelighed og uden sikkerhed. Det er forbundet med høj usikkerhed og store omkostninger at overtage og søge at inddrive individuelle fordringer, hvorfor det typisk vil være overtagelse af porteføljer af fordringer, der har interesse for professionelle investorer (en portefølje af fordringer, eksempelvis fra en forretningsdrivende, giver en lavere risikovurdering ift. prissætning).

Der er - og var - en mindre kreds af investorer og auktionshuse. Jeg har ikke foretaget en konkret analyse af daværende marked og kan derfor ikke angive et konkret antal virksomheder/banker, der ville erhverve sådanne usikre papirer. Men et almindeligt marked vil ikke være en korrekt betegnelse – eksempelvis som ved handel med noterede aktier og obligationer m.v., særligt fordi banker m.fl. på dette tidspunkt ikke ville være interesserede erhververe.

Den globale finanskrise har stor betydning. Rangvid-udvalget har defineret den danske finanskrises begyndelse til sammenbruddet i [finans2] sommeren 2008, og dens afslutning til efteråret 2010. I det- te tidsrum gennemlevede Danmark en egentlig systemisk finansiel krise i pengeinstitutsektoren som følge af store tab og nedskrivninger samt store likviditetsmæssige udfordring er i pengeinstitutterne. I kølvandet på denne finansielle krise var der en vis handel med nødlidende fordringer i eksempelvis ejendomsselskaber, og jeg er bekendt med, at handelskursen for disse fordringer var meget lav.

I det lys skal svaret på spørgsmålet ses. Det er således min opfattelse, at der ikke i 2011 eksisterede et almindeligt marked for salg af et nødlidende, uopsigeligt privat usikret gældsbrev på DKK 630.000, hvor låntagers formue var væsentlig negativ.”

Retten i [by3] afsagde herefter den 30. november 2017 følgende dom:

”(...)

En gave skal medregnes som skattepligtig indkomst i det år, gaven modtages, efter Statsskattelovens § 4.

En gældseftergivelse skal efter kursgevinstlovens § 21 beskattes i det år gælden eftergives, og i det omfang gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Låneaftalen, hvorefter [person2] lånte 630.000 kr. af [person1] blev indgået i 2005, og det er ubestridt, at [person2] årligt betalte 12.600 kr. i renter af lånet til og med 2009, ligesom renteudgifterne er medtaget i [person2]s årsopgørelser til og med 2010. Retten finder derfor, at [person2] først i 2011, hvor gælden blev eftergivet, fik en "gave", og beskatningen heraf er reguleret i kursgevinstlovens § 21.

[person1] og [person2] selvangav gaven-gældseftergivelsen med en værdi på 630.000 kr., og [person1] indbetalte skatten heraf, alt efter hendes revisors opgørelse. Der er ikke oplysninger omkring [person1]s eller dennes revisors kendskab til [person2] og [person3]s økonomi. Det forhold, at parterne har selvangivet beløbet ens, kan på den baggrund ikke alene udgøre grundlag for beskatning efter kursgevinstloven § 21.

Det er [person2], som har bevisbyrden for, at fordringen havde en lavere værdi for [person1] end 630.000 kr. Der skal her tages højde for [person2]s formue og betalingsevne i 2011, samt for gældsbrevets vilkår. Der er i sagen fremlagt rekonstruerede formueopgørelser, mæglervurderinger af hendes ejendomme pr. 2011, oplysning om, at den ene ejendom i 2017 er solgt til vurderingsprisen fra 2011, og at hendes gæld til pengeinstituttet blev eftergivet i et vist omfang i 2015. Efter den fremlagte formueopgørelse var hendes formue negativ i 2011 med omkring 3 mio.kr. Uanset, om man medregnede de offentlige ejendomsvurderinger i stedet for mæglervurderingerne og uanset, at der er udeladt en aktiebeholdning på 52.000 kr., så ville [person2]s formue efter opgørelsen være negativ med over 1 mio.kr. Herefter, og efter skønserklæringen har [person2] sandsynliggjort, at hun ikke fuldt ud kunne indfri lånet i 2011, hvorfor sagen hjemvises til fastsættelse fordringens værdi for kreditor. Retten tager herefter [person2]s påstand til følge.

(...)

Thi kendes for ret:

[person2]s skatteansættelse for indkomståret 2011 hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

(...)”

På grundlag af dommen fra Retten i [by3] genoptog SKAT sagen og traf den 13. marts 2018 den påklagede afgørelse om, at den tidligere selvangivne gave vedrørende eftergivelse af lånet på 630.000 kr. for indkomståret 2011 skulle tilbageføres i den personlige indkomst, og samtidig blev kapitalindkomsten forhøjet med 210.000 kr., svarende til skønsmandens vurdering af fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Som følge af SKATs afgørelse blev der den 21. marts 2018 udskrevet årsopgørelse nr. 5 for indkomståret 2011 for klageren, og det fremgik af denne, at der blev udbetalt 334.897 kr. i overskydende skat til klageren.

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen er der den 18. februar 2019 anmodet om isoleret bevisoptagelse efter retsplejelovens § 343 og igen med statsautoriseret revisor [person5] som skønsmand. Der er afgivet skønsrapport den 27. oktober 2020 med følgende spørgsmål og svar:

”Indledende bemærkninger

(...) Jf. afsnit om ”Indledende bemærkninger” i syns- og skønsrapport af 31. maj 2017.

Spørgsmålene i det udmeldte skønstema

Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes be- eller afkræfte, at fordringen må vurderes at have en lavere værdi for det tilfælde

i)	at gældsbrevets vilkår finder anvendelse (bilag 2), end for det tilfælde
ii)	at kreditor til enhver tid kunne kræve fordringen indfriet på anfordringsvilkår.

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares afkræftende, bedes skønsmanden venligst redegøre for, på hvilket grundlag værdien af gældsbrevet kan anses for at være højere i den situation, hvor en køber ikke kunne kræve gældsbrevet indfriet før afslutning af den længstlevendes bo, dog senest 12 måneder efter dennes død, end i den situation, hvor gældsbrevet var på anfordringsvilkår.

Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes med afsæt i skønserklæringen af 31. maj 2017 (bilag 1) be- eller afkræfte, at fordringens værdi ved anvendelse af de aftalte gældsbrevsvilkår (bilag 2) skal værdiansættestil en lavere værdi end DKK 210.000, herunder be- eller afkræfte, om fordringens værdi mere konkret kan værdiansættes til DKK 0.

Spørgsmål 4

Såfremt spørgsmål 3 besvares helt eller delvist bekræftende, bedes skønsmanden redegøre for, hvorvidt og på hvilket grundlag en køber ville betale DKK 210.000 for fordringen på de aftalte vilkår for gældsbrevet, når der henses til, at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo, jf. bilag 1.

Hændelsesforløb (resume)

(...) Jf. det tidligere refererede afsnit om ”Hændelsesforløb”.

Spørgsmål 1

Skønsmanden bedes be- eller afkræfte, at fordringen må vurderes at have en lavere værdi for det tilfælde

i)	at gældsbrevets vilkår finder anvendelse (bilag 2), end for det tilfælde
ii)	at kreditor til enhver tid kunne kræve fordringen indfriet på anfordringsvilkår.

Besvarelse af spørgsmål 1

Indledningsvist opsummeres grundlaget for min vurdering i den tidligere afgivne syn- og skønsrapport, idet dette forudsætningsvist er lagt til grund for spørgsmålet. Det bagvedliggende spørgsmål gik på at opgøre handelsværdien af gældsbrevet.

Værdiansættelse af fordringen blev opgjort med udgangspunkt i en discounted cash flow analyse ("DCF-metoden"). Den anvendte DCF-metode er tilpasset, så den beregner værdien af de cash flows, som fordringen forventes at generere for en ny investor fra erhvervelse til forventet indfrielse.

DCF-metoden beregner således nutidsværdien af de fremtidige rentebetalinger og tilbagebetalinger af hovedstolen under hensyntagen til investors afkastkrav, som er uafhængigt af investors vurdering af risikoen ved lånet (bonitet, eller sandsynligheden for at lånet ikke bliver fuldt ud tilbagebetalt m.v.

Metoden til værdiansættelse af fordringen kræver således fastlæggelse af to grundlæggende forhold:

Beregning/opgørelse af de tilbageværende pengestrømme af fordringen, dvs. rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstol

Estimering af investors afkastkrav på værdiansættelsestidspunktet af en investering med tilsvarende risiko.

Beregningsmodellen har i sagens natur en række begrænsninger, men er efter min opfattelse et korrekt teknisk økonomisk udgangspunkt for at kunne tage stilling til en konkret skønsmæssig værdiansættelse.

Beregningsmodellen er generel anerkendt og anvendt, og giver ud fra de anlagte forudsætninger en værdi. Denne værdi er ikke udtryk for eksakt videnskab, men netop et udgangspunkt for en vurdering.

Beregningsmodellen tager størst muligt afsæt i objektive forhold, dog er der elementer i modellen, som nødvendigvis baseres på et skøn inden for en given ramme, eksempelvis fastsættelse af et risikotillæg. Særligt fastsættelse af risikotillægget giver mulighed for at indregne den usikkerhed, der er forbundet med forventet tilbagebetaling.

Det er min vurdering, at og [person3] ikke i december 2011 var i besiddelse af formue eller havde muligheder for at fremskaffe likviditet, som på papiret sandsynliggør, at de ville være i stand til at tilbagebetale fordringen på gavetidspunktet.

Der er endvidere min vurdering, at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo. Ved denne vurdering har jeg taget hensyn til de forelagte oplysninger om deres alder, deres aktuelle indkomstforhold, deres oplyste formue og gældsforpligtelser, samt det forhold at fordringen er usikret.

Jeg har således forudsat, at risikotillægget kan fastsættes med udgangspunkt i en risikovurdering af [person2] og [person3]s samlede økonomiske situation, hvilket jeg har vurderet at udgøre 5 %.

Det samlede afkastkrav for en tilsvarende investering med en tilsvarende risikoprofil er herved opgjort til 9,58 %. Til sammenligning kan det oplyses, at renten på det usikrede lån til sparekassen på ca. 2,5 mio. DKK ud fra oplyste var ca. 8 %.

Idet jeg har valgt denne model, og der i modellen er angivet nogle retningslier, finder jeg, det giver et reelt grundlag for at fastsætte fordringens værdi - i mangel af konkrete handelspriser eller handelsstatistik (foreligger ikke for sammenlignelige gældsforhold).

Det rejste spørgsmål 1 går på, om fordringen i kraft af gældsbrevet må anses for at have en lavere værdi, end hvis der var tale om et anfordringslån, dvs. at långiver til enhver tid kunne kræve fordringen afviklet.

I modsætning til den forudgående syn- og skønsrapport er der nu direkte ønsket en sammenholdelse af de to situationer. Vurderingen af anfordringslånet i den forudgående syns- og skønsrapport var baseret på et særskilt skøn uden direkte sammenhæng til hovedspørgsmålet.

Det er i forhold til faktum i sagen et hypotetisk spørgsmål, som reelt set ikke lader sig besvare med de foreliggende oplysninger. På trods af dette vil jeg besvare spørgsmålet.

Besvarelsen må nødvendigvis baseres på nogle forudsætninger, som jeg ikke på det foreliggende kan endeligt få juridisk eller økonomisk og adfærdsmæssigt belyst, da det ikke ligger inden for rammerne af de stillede spørgsmål. Endvidere kan der opstilles en lang række scenarier ift. påkrav af et anfordringsgældsbrev, som jeg ikke har mulighed for at inddrage i besvarelsen, således som spørgsmålet er stillet.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at fordringens værdi nødvendigvis må baseres på kreditors retsstilling og kreditors handlemuligheder og dermed de afledte konsekvenser er:

Gældsbrevet er som oplyst udstedt den 1. november 2005, med usædvanligt vilkår om kreditors (og senere ihændehaveres) ikke-eksisterende mulighed for at kræve lånet tilbagebetalt, ej heller i tilfælde af manglende rentebetaling eller anden form for svækkelse af gældsbrevet:

"Lånet løber indtil [person2] og [person3] begge er afgået ved døden, og skal tilbagebetales i forbindelse med afslutningen af den længstlevendes bo, dog senest 12 måneder efter dennes død . Lånet kan af låntager tilbagebetales uden varsel før ovennævnte tidspunkt, men kan ikke før ovennævnte begivenheder indtræffer, opsiges af [person1] eller fremtidige ihændehavere af dette gældsbrev . "

Det bemærkes, at uanset lånet er ydet til [person2], så vil også ægtefællen [person3]s dødstidspunkt have direkte betydning for tidspunktet for gældens indfrielse, idet det tidligst kan ske 12 måneder efter sidste afdøde.

Der er således tale om meget usædvanlige vilkår, hvor kreditors muligheder er yderst begrænsede. Det er her lagt til grund, at Skattestyrelsen har anerkendt gældsforholdet.

Hvis lånet alternativt i november 2005 var udstedt som et anfordringslån, dvs. at kreditor kunne opsige lånet umiddelbart, ville kreditor kunne tage sædvanlige gældsinddrivelsesmuligheder i anvendelse. Der vil være tale om en simpel fordring, men jeg forstår spørgsmålet således, at der også i dette tilfælde forudsættes udarbejdet et gældsbrev som dokumentation for låneforholdet.

Et særligt forhold noteres, nemlig at et anfordringslån nødvendig vil blive krævet indfriet ved kreditors død, modsat det faktisk udstedte gældsbrev der netop videreføres til debitors bobehandling.

Regler om forældelse af fordringer angiver en generel forældelsesfrist på 3 år, dog udvides forældelsesfristen til 10 år, hvis der foreligger et skriftligt gældsbrev. Det må baseres på en juridisk vurdering, men jeg har her lagt til grund, at den 10-årige forældelse er gældende, når der foreligger et reelt gældsbrev.

Det udstedte gældsbrev kunne ikke opsiges af kreditor, kun af debitor. Gældsbrevet forudsættes påtegnet senest hvert 10. år, således at det ikke forældes. Dermed er der tale om en fordring med en lang løbetid, og hvor provenuet først endeligt kan opgøres, når sidste afdødes bo er gjort endeligt op, jf. dog 12 mdrs-vilkåret. Debitor kan således kontrollere evt. ændringer i status.

Anfordringsgældsbrevet indebærer en skatteretlig kompleksitet, som ikke er adresseret i spørgsmålet, uanset at det nødvendigvis må indgå i vurderingen, for at det ikke blot er et hypotetisk spørgsmål.

Hvis vilkåret om indfrielse med kort varsel gøres gældende, og debitor som forventet ikke kan honorere kravet, da må kreditor tage stilling til spørgsmålet om tvangsinddrivelse - det må forudsætningsvist være en direkte konsekvens af påkravet om betaling. Herved vil kreditor nødvendigvis fremtvinge en konkurs eller gældssanering, jf. de forelagte økonomiske forudsætninger/oplysninger om ægtefællernes økonomi.

Med al sandsynlighed vil en sådan handling medføre, at der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kommer et provenu frem til kreditor på gældsbrevet. Som det i den forudgående syn- og skønsrapport blev anført, så vil en tvangsrealisering erfaringsmæssigt medføre, at aktiver afstås til lave værdier og med høje omkostninger, hvorfor en dividende må forventes at være på DKK 0 ved en forventet gældssanering som afledt konsekvens.

Herved er kravet bortfaldet, og kreditor kan ikke efterfølgende gøre noget krav gældende, uanset fremtid formueudvikling hos ægteparret.

Hvis kreditor på trods af påkravet vælger ikke at gennemtvinge en trangsrealisering, må fordringen derfor "genopstå" som en ny fordring, hvorom der skal aftales vilkår (nyt gældsbrev eller blot et usikret mellemværende). Det er min opfattelse, at denne ændring medfører, at der skatteretligt skal tages konkret stilling til værdiansættelse og beskatning hos såvel debitor som kreditor. Det er på denne baggrund min opfattelse, at kreditor kun vil gøre anfordringsvilkåret gældende, hvis det er åbenbart, at der er udsigt til fuld indfrielse.

Konkret er gældsbrevet dog misligholdt, idet der ikke er betalt renter i 2010 og eftergiveelsåret. En manglende reaktion fra kreditor på misligholdelse af vilkår i et anfordringslån er ikke sædvanligt, men jeg har dog ikke ladet dette indgå i min redegørelse.

Et særligt forhold noteres, nemlig at det fremgår af materialet, at der for ægtefællen [person3] er indgivet konkursbegæring. Det er ikke undersøgt, hvad udfaldet heraf har været, men det indikerer, at [person2] ikke samtidig har kunnet erklæres konkurs.

Baseret på ovenstående forhold og forudsætninger finder jeg formelt set ikke, at det rejste spørgsmål kan besvares be- eller afkræftende på et begrundet grundlag, idet det ikke er muligt at basere svaret på ensartede økonomiske faktiske forudsætninger.

De faktiske forhold må nødvendigvis lægges til grund for min besvarelse, herunder at [person2] ikke er søgt begæret konkurs (modsat ægtefællen), at hun besidder en række aktiver af væsentlig værdi og har en ret omfattende økonomi (i forhold til typesituationer for pensionister), at kreditforening og [finans1] ikke har søgt at realisere bankgælden (de må forudsætningsvist have vurderet, at der er realistiske udsigter til, at der på sigt kan ske hel eller delvis indfrielse), og at der er en væsentlig fremtidig indtægtsstrøm (pension og driftsaktivitet, samt eventuel arv/gave).

En analyse af cash-flow for disse år, udarbejdelse af et fuldstændigt regnskab for de omhandlede år, udarbejdelse af fremtidigt budget efter tilpasning til reelt omkostningsniveau, samt en yderligere realisering af jordsalg m.v. (der er afviklet gæld på 1,5 mio. DKK til [finans1] i 2011, idet gælden er nedbragt fra 4,0 mio. DKK til 2,5 mio. DKK, dvs. der er dokumenteret betalingsevne og vilje) og vurdering af prisudviklingen på de tre ejendomme, vil være en kreditors sædvanlige analyse for at vurdere boniteten af gældsbrevet.

Det kan derfor ikke afvises, at en spekulativ investor ville finde, at gældsbrevet repræsenterer en reel markedsværdi, særlig henset til at der åbenbart kan være arv i vente (baseret på oplysninger om gave-ydelser og lån m.v. som fremlagt i bilag).

Den beskrevne kompleksitet ved, at der alene foreligger et anfordringsgældsbrev, som det hypotetisk er opstillet, medfører efter min bedste overbevisning, at svaret på det rejste spørgsmål kun kan blive ”nej”.

Spørgsmål 2

Redegørelse er givet under besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Skønsmanden bedes med afsæt i skønserklæringen af 31. maj 2017 (bilag 1) be eller afkræfte, at fordringens værdi ved anvendelse af de aftalte gældsbrevsvilkår (bilag 2) skal værdiansættes til en lavere værdi end DKK 210.000, herunder be eller afkræfte, om fordringens værdi mere konkret kan værdiansættes til DKK 0.

Redegørelse er givet under besvarelsen af spørgsmål 1.

Det kan supplerende oplyses, at jeg har taget stilling til, hvorledes gældsbrevet med de angivne vilkår kan værdiansættes. Jeg har afgivet mit bedste skøn under givne forudsætninger.

Jeg kan ikke vurdere, hvorledes prissætningen ville blive, hvis gældsbrevet i denne form blev udbudt til salg. Den endelige pris vil givet afvige fra den teknisk beregnede værdi, som jeg har opgjort på basis af generelt anerkendte metoder og anlagte forudsætninger. Det er dog min opfattelse, at en prisforhandling vil tage afsæt i den beregnede værdi.

Jeg kan derfor hverken be- eller afkræfte, at fordringens værdi med de givne vilkår vil kunne værdiansættes lavere end DKK 210.000.

Jeg kan ikke bekræfte, at fordringens værdi med de givne vilkår kan værdiansættes til DKK 0.

Spørgsmål 4

Spørgsmål 3 er ikke besvaret helt eller delvist bekræftende, og spørgsmål 4 bortfalder derfor. Jeg kan dog vejledende uddybe således:

Det fremgår af bilagsmaterialet, at [person2]s fødselsdato er 3. april 1945, og [person3]s fødselsdato er 7. marts 1939.

[person2] var således fyldt 66 år ved udgangen af 2011, mens [person3] var fyldt 72 år ved udgangen af 2011.

Ud fra levetidstabellen, bilag 1, er restlevetiden i 2011 for personer med denne alder: [person2]: 19 år

[person3]: 12 år.

Fordringens indfrielse forudsættes derfor at indtræffe ved boopgørelsen i 2030 + 12 mdr., dvs. i 2031 (medio).

Fordringens restløbetid er derved fastsat til 20 år, med forventet indfrielse i 2031.

Når der således ønskes en stillingtagen til, om længstlevende med høj sandsynlighed ville kunne ende med et solvent bo, skal der tages hensyn til en række faktorer, herunder:

•	Konkret vurdering af gælden til sparekassen på 2,5 mio. DKK (som er den eneste større gældspost ud over gældsbrevet), herunder hvorledes afviklingsvilkår kan forventes at være (mulighed for akkordering, rentestop m.v.)
•	Udviklingen i værdi af ejendomsportefølje, og dermed udsigt til provenu ved realisering (efter løbende afdrag som hidtil)
•	Sandsynlighed for yderligere gaver/arv, jf. hidtidige hændelser og tilkendegivelser
•	Analyse af fremtidige pensionsudbetalinger, der er væsentlige
•	Andre mulige formuegevinster m.v.
•	Udviklingen i ægteparrets privatforbrug m.v. (vil normalt være faldende i takt med øget alder)
•	Samt en analyse af historiske dispositioner mellem ægtefæller og ift. børn m.v.

Det er en fremskrivning, som alene kan ske med basis i omhyggelig og indgående drøftelse med ægteparret og deres interessenter. Dette er ikke muligt i relation til dette syns- og skønstema.

Jeg må endvidere henvise til, at vurderingen af formuen har været baseret på situationen ved eftergivelsen af gældsbrevet på DKK 630.000 i 2011 - et tidspunkt hvor finanskrisen havde afstedkommet en voldsom negativ reaktion på samfundsøkonomien, og dermed også på prisudviklingen på fast ejendom, se eksempelvis denne oversigt:

(...)

Den positive udvikling er som bekendt fortsat frem til i dag og har forventeligt også haft betydning for ægteparrets nettoformue.

Det er på denne baggrund - efter min nuværende vurdering - ikke usandsynligt, at sidstlevendes bo kan ende med at vise sig at være positiv om 10 år eller mere, særligt henset til at udgangspunktet er tidspunktet lige efter finanskrisen. Graden af sandsynlighed for, at dette også kunne være tilfældet, kan jeg ikke angive nærmere med de foreliggende oplysninger.”

Klagerens repræsentant fandt, at syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmålene i rapporten af 27. oktober 2020 ikke var tilstrækkelig præcis og anmodede herefter om besvarelse af supplerende spørgsmål til rapporten.

Syns- og skønsmanden besvarede den 22. september 2021 de supplerende spørgsmål med følgende:

”8. Supplerende spørgsmål fra rekvirenten

(...)

Der er nu rekvireret besvarelse af supplerende spørgsmål til uddybning af min besvarelse af 27. oktober 2020, jf. nedenfor.

Indledende bemærkninger

(...) Jf. det tidligere refererede afsnit om ”Indledende bemærkninger”.

Der er fremsat nye forudsætninger for min besvarelse af de fremsatte syns- og skønstemaer. Jeg har lagt disse forudsætninger til grund for min besvarelse af de supplerende spørgsmål. I det omfang, der har været behov herfor, har jeg suppleret med kommentarer til de anlagte forudsætninger.

Hændelsesforløb (resume)

(...) Jf. det tidligere refererede afsnit om” Hændelsesforløb”7.

Spørgsmål SS 1:

På skønserklæringens side 5, tredjesidste afsnit anfører skønsmandens blandt andet følgende:

”Det er endvidere min vurdering, at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo. Ved denne vurdering har jeg taget hensyn til de forelagte oplysninger om deres alder, deres aktuelle indkomstforhold, deres oplyste formue og gældsforpligtelser, samt det forhold at fordringen er usikret.”

Under henvisning til skønserklæringens side 8 nederst, samt skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3, bedes skønsmanden præcisere, hvilke faktorer der i sagen konkret bevirker, at ægtefællernes økonomiske situation tilsyneladende må forventes at udvikle sig ”særdeles gunstigt”.

Svar på spørgsmål SS 1:

Besvarelsen af det supplerende spørgsmål 1 tager i sagens natur udgangspunkt i den helt oprindelige syns- og skønserklæring, som blev uddybet i besvarelse af 27. oktober 2020:

”Indledningsvist opsummeres grundlaget for min vurdering i den tidligere afgivne syn- og skønsrapport, idet dette forudsætningsvist er lagt til grund for spørgsmålet. Det bagvedliggende spørgsmål gik på at opgøre handelsværdien af gældsbrevet.

Værdiansættelse af fordringen blev opgjort med udgangspunkt i en discounted cash flow analyse (”DCF-metoden”). Den anvendte DCF-metode er tilpasset, så den beregner værdien af de cash flows, som fordringen forventes at generere for en ny investor fra erhvervelse til forventet indfrielse.

DCF-metoden beregner således nutidsværdien af de fremtidige rentebetalinger og tilbagebetalinger af hovedstolen under hensyntagen til investors afkastkrav, som er uafhængigt af investors vurdering af risikoen ved lånet (bonitet, eller sandsynligheden for at lånet ikke bliver fuldt ud tilbagebetalt m.v.)

Metoden til værdiansættelse af fordringen kræver således fastlæggelse af to grundlæggende forhold:

1: Beregning/opgørelse af de tilbageværende pengestrømme af fordringen, dvs. rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstol

2: Estimering af investors afkastkrav på værdiansættelsestidspunktet af en investering med tilsvarende risiko.

Beregningsmodellen er generel anerkendt og anvendt, og giver ud fra de anlagte forudsætninger en værdi. Denne værdi er ikke udtryk for eksakt videnskab, men netop et udgangspunkt for en vurdering.

Det er som anført et metodevalg, som i økonomisk teori er generelt anerkendt, og som tager hensyn til den risiko, der knytter sig til en betalingsstrøm.

Jeg finder derfor fortsat, at valg af denne beregningsmetode er et objektivt skøn over værdien af en betalingsstrøm.

Når jeg derfor anfører bl.a. det citerede, er det rettet mod fastsættelse af et risikotillæg til renten. Det er derfor ikke en bemærkning, der kan henføres til eksempelvis besvarelsen af de efterfølgende spørgsmål, idet oplysningen alene er en redegørelse for valg af risikorente:

”Det er min vurdering, at [person2] og [person3] ikke i december 2011 var i besiddelse af formue eller havde muligheder for at fremskaffe likviditet, som på papiret sandsynliggør, at de ville være i stand til at tilbagebetale fordringen på gavetidspunktet.

Der er endvidere min vurdering, at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle væresærdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo. Ved denne vurdering har jeg taget hensyn til de forelagte oplysninger om deres alder, deres aktuelle indkomstforhold, deres oplyste formue og gældsforpligtelser, samt det forhold at fordringen er usikret.”

Når det i spørgsmålet derfor anføres, at der ønskes en redegørelse for, hvilke faktorer der i sagen konkret bevirker, at ægtefællernes økonomiske situation tilsyneladende må forventes at udvikle sig ”særdeles gunstigt”, er det dels en sproglig forkert udlægning af besvarelsen.

Som det fremgår af ovenstående, er det angivne citat en redegørelse for, at der kan indregnes et højt risikotillæg. Det er derfor absolut bevidst, at der er valgt de tre markerede forhold:

? Udviklingen skulle være særdeles gunstig

? For at det med høj grad af sandsynlighed

? At længstlevende ville efterlade sig et solvent bo.

For forståelsens skyld bemærkes, at der ved særdeles gunstig situation naturligvis forstås opnåelse af en formuetilvækst, der gør det muligt at anvende et lavere risikotillæg ved beregningen, og dermed den situation at der er en højere sandsynlighed for, at fordringen kan indfries.

Den valgte formulering var nøje begrundet i de manglende oplysninger om cash-flow og mulig økonomisk udvikling i de kommende mange år.

Som det fremgår af den oprindelige besvarelse, er det en anlagt forudsætning om, at udviklingen - skulle være – særdeles gunstig for at der kan regnes med et lavere risikotillæg. Dette er naturligvis i klar modsætning til det, der er indlagt i spørgsmålet, nemlig hvilke faktorer der i sagen konkret bevirker, at ægtefællernes økonomiske situation tilsyneladende må forventes at udvikle sig ”særdeles gunstigt”. Dette er ikke indeholdt i besvarelsen af spørgsmål 3.

Jeg skal dog gerne henvise til de forhold, der kan medvirke til en forbedret økonomisk situation, jf. også besvarelsen af spørgsmålene nedenfor.

De forhold, der omtaltes nederst side 8, angiver netop de områder, hvor jeg finder, at der var/er begrundet klarhed om faktiske forhold:

”Baseret på ovenstående forhold og forudsætninger finder jeg formelt set ikke, at det rejste spørgsmål kan besvares be- eller afkræftende på et begrundet grundlag, idet det ikke er muligt at basere svaret på ensartede økonomiske faktiske forudsætninger.

Det er usikkerheden om bl.a. disse anførte forhold, der bevirker, at det ikke på det oplyste grundlag kan udelukkes, at [person2] kunne komme i en mere gunstig situation (uden vurdering af om det er sandsynligt eller muligt). Særligt er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er søgt konkursbegæring over for [person2], når det netop er sket over for ægtefællen – dette er en væsentlig information, som der ikke er redegjort nærmere for, ej heller i de nye forudsætninger der er lagt frem til brug for denne besvarelse.

De enkelte faktorer, der kan komme på tale i forhold til en særdeles gunstig (= mere positiv) økonomisk situation er nærmere behandlet i de følgende supplerende spørgsmål, hvortil henvises.

Spørgsmål SS 2:

Ved sin besvarelse af spørgsmål 4 har skønsmanden (nederst på side 10 i skønserklæringen af 27. oktober 2020) anført en række faktorer, som iht. skønsmanden har betydning for vurderingen af, om længstlevende vil efterlade sig et solvent bo. Der er anført 7 faktorer, oplistet i punktform.

Afslutningsvis har skønsmanden anført følgende:

”Det er en fremskrivning, som alene kan ske med basis i omhyggelig og indgående drøftelse med ægteparret og deres interessenter. Dette er ikke muligt i relation til dette syns- og skønstema.”

Skønsmanden bedes oplyse, om det giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 3, hvis det af skønsmanden som forudsætning(er) skal lægges til grund, at:

(i)	ægteparret ikke forventes at modtage yderligere arv eller gaver
(ii)	ægteparret ikke forventes at modtage fremtidige, væsentlige pensionsudbetalinger,
(iii)	at [person2]s ratepension kun løber over i periode på 10 år (bilag 3)
(iv)	ægteparret ikke forventes at modtage andre væsentlige formuegevinster – alene med undtagelse af ægteparrets aktuelle ejendomsportefølje, og
(v)	kreditforeningen og [finans1]s manglende universalforfølgning (konkursbegæring) ikke er udtryk for, at kreditforeningen og [finans1] vurderer realistiske udsigter til at der på sigt kan ske hel eller delvis indfrielse, jf. skønserklæringens side 8, tredjesidste afsnit.

Skønsmanden bedes besvare nærværende spørgsmål ved oplysning om, hvorvidt de anførte forudsætninger både hver for sig og/eller tilsammen giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 3.

Endelig bedes skønsmanden oplyse, om skønsmanden ved sin besvarelse af spørgsmål 3 har inddraget, at eventuelle indtægter bliver brugt inden længstlevendes død, og hvilken betydning dette må have for kursværdien af fordringen på de aftalte vilkår. I benægtende fald bedes skønsmanden oplyse, om dette i sig selv giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 3.

Svar på spørgsmål SS 2

Indledningsvis citeres det oprindelige spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes med afsæt i skønserklæringen af 31. maj 2017 (bilag 1) be- eller afkræfte, at fordringens værdi ved anvendelse af de aftalte gældsbrevsvilkår (bilag 2) skal værdiansættes til en lavere værdi end DKK 210.000, herunder be- eller afkræfte, om fordringens værdi mere konkret kan værdiansættes til DKK 0.

Der henvises til de oplistede 7 faktorer, der er anført som vejledende i forhold til det hypotetisk stillede spørgsmål 4:

Når der således ønskes en stillingtagen til, om længstlevende med høj sandsynlighed ville kunne ende med et solvent bo, skal der tages hensyn til en række faktorer, herunder:

Konkret vurdering af gælden til sparekassen på 2,5 mio. DKK (som er den eneste større gældspost ud over gældsbrevet), herunder hvorledes afviklingsvilkår kan forventes at være (mulighed for akkordering, rentestop m.v.)

Udviklingen i værdi af ejendomsportefølje, og dermed udsigt til provenu ved realisering (efter løbende afdrag som hidtil)

Sandsynlighed for yderligere gaver/arv, jf. hidtidige hændelser og tilkendegivelser

Analyse af fremtidige pensionsudbetalinger, der er væsentlige

Andre mulige formuegevinster m.v.

Udviklingen i ægteparrets privatforbrug m.v. (vil normalt være faldende i takt med øget alder)

Samt en analyse af historiske dispositioner mellem ægtefæller og ift. børn m.v.

Det er en fremskrivning, som alene kan ske med basis i omhyggelig og indgående drøftelse med ægteparret og deres interessenter.

Dette er ikke muligt i relation til dette syns- og skønstema.

I nærværende supplerende spørgsmål henvises igen til min begrundelse/argumentation for at fastholde et højt risikotillæg ved den tekniske beregning af værdien af fordringen, jf. ovenfor.

Der er ikke givet svar på alle de centrale spørgsmål, men dog angivet en række supplerende forudsætninger om familiens økonomi, som der nu skal lægges til grund for en ny vurdering af min besvarelse af spørgsmål 3 i min besvarelse af 27. oktober 2020.

Idet jeg ikke har mulighed for at verificere disse forudsætninger, men må lægge til grund at begge parter i sagen har indvilliget i, at disse forudsætninger lægges til grund, har jeg derfor forsøgt at konkretisere disse nye forudsætningers betydning for min vurdering:

Ny forudsætning	Bemærkning	Singulær	Samlet
(i) ægteparret ikke forventes at modtage yderligere arv eller gave.	Denne forudsætning kan lægges til grund.	Det er vanskeligt at angive en betydning af denne forudsætning, idet den forudsætter, at familiemedlemmer ikke på noget senere tidspunkt ønsker at tilgodese familien. Derfor vurderes dette som af medium betydning, men fører ikke i sig selv til en ændret vurdering.
(ii) ægteparret ikke forventes at modtage fremtidige, væsentlige pensionsudbetalinger.	Denne forudsætning kan lægges til grund. Det er ydermere forudsat, at der ikke vil være engangsudbetalinger, som ikke er oplyst i sagen.	Lav betydning, idet det modsatte burde være oplyst i sagen. Fører ikke i sig selv til en ændret vurdering.
(iii) at [person2]s ratepension kun løber over en periode på 10 år (bilag 3)	Denne forudsætning kan lægges til grund.	Ingen betydning. Fører ikke i sig selv til en ændret vurdering.
(iv) ægteparret ikke forventes at modtage andre væsentlige formuegevinster – alene med undtagelse af ægteparrets aktuelle ejendomsportefølje.	Denne forudsætning kan lægges til grund. Det er dog problematisk, at eventuelle gevinster på ejendomme holdes uden for vurderingen.	Medium betydning. Fører ikke i sig selv til en ændret vurdering.
(v) kreditforeningen og [finans1]s manglende universalforfølgning (konkursbegæring) ikke er udtryk for, at kreditforeningen og [finans1] vurderer realistiske udsigter til, at der på sigt kan ske hel eller delvis indfrielse, jf. skønserklæringens side 8, tredjesidste afsnit.	Denne forudsætning er usædvanlig og ikke understøttet af en tilkendegivelse fra nogen af disse kreditorer. Jeg har derfor reelt ikke et dokumenterbart grundlag at revurdere min besvarelse af spørgsmål 3. På trods af dette forhold har jeg lagt til grund, at långiverne på kort sigt vil undlade at gøre krav gældende.	Medium betydning om end det er en uklar forudsætning, som er udokumenteret og ikke yderligere forklaret. Vurderes dog ikke at kunne føre til en ændret vurdering, om end det er en væsentlig faktor ved vurderingen af markedsværdien af fordringen.
Alle ovenstående forhold samlet	Det er generelt problematisk, at potentielle gevinster på fast ejendom ikke indgår i de nye forudsætninger, særligt i lyset af at der allerede er konstateret gevinst på et frasalg.		Hvis det lægges til grund, at familien ikke vil have udsigt til formueforøgelser i [person2]s levetid, og [person2] vil være længstlevende, da er det min vurdering, at værdien af fordringen kan fastsættes lavere end den beregnede kursværdi på DKK 210.000, dog ikke så lavt som DKK 0. Et konkret subjektivt skøn over en mulig markedskurs af fordringen under de givne forudsætninger (2011) vil forventelig være i niveauet ca. 5 – 10 % af hovedstolen.
Øvrige forhold, der fortsat er uafklarede, eksempelvis værdiudvikling på resterende ejendomme.	Jeg finder, at dette forhold reelt set er den centrale forudsætning for vurderingen af den reelle økonomiske situation, og derfor har jeg valgt at inddrage dette i min besvarelse af spg 2, jf. dog spg 3		Hvis det kan *dokumenteres, at der ikke vil være potentielle værdistigninger af betydning, og der ikke er særlige hensyn ift. Den manglende konkursbegæring*, da finder jeg, at kursværdien af fordringen med stor sandsynlighed vil være tæt på DKK 0

Ovenstående vurdering er baseret på de ændrede forudsætninger, der er lagt uprøvet til grund for min besvarelse. Jeg forudsætter derfor, at disse forudsætninger kan dokumenteres eller sandsynliggøres yderligere.

Endelig er jeg bedt om at oplyse, om besvarelse af spørgsmål 3 tager hensyn til, at eventuelle indtægter bliver brugt inden længstlevendes død, og hvilken betydning dette må have for kursværdien af fordringen på de aftalte vilkår.

Det fremgår af oplysninger i sagen, at ægtefællerne har et ret begrænset privatforbrug - i underkanten af t.DKK 100 årligt. Jeg har ikke anfægtet denne oplysning, om end det er på et markant lavt niveau ift. deres samlede økonomiske investeringer m.v. Det er min vurdering, at de løbende pensionsindtægter på sigt vil give mulighed for at opretholde dette niveau, evt. efter realisering af aktiver og omlægninger.

Dette giver derfor i sig selv ikke anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 3.

Spørgsmål SS 3 :

Skønsmanden har i skønserklæringen af 27. oktober 2020 nederst på side 10 anført, at en afgørende faktor

for, at om længstlevende vil have et solvent bo bl.a. er " Udviklingen i værdi af ejendomsportefølje, og

dermed udsigt til provenu ved realisering ( efter løbende afdrag som hidtil). "

Det fremgår af sagens bilag 3 fremlagt for byretten, at [person2]s ejendomme i 2012 fald i værdi sammenholdt med 2010-2011.

Skønsmanden bedes venligst redegøre for, hvilken betydning det har for fordringens kursværdi i december 2011, hvis det forudsættes, at ejendommens værdi ved længstlevendes død, ikke er højere end værdierne fastsat i 2012.

Skønsmanden bedes oplyse, om anvendelse af den udtrykte forudsætning giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 3.

Sva r p å s pørg s m å l SS 3:

Hvis de nye forudsætninger lægges til grund, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 ovenfor, og det endvidere forudsættes, at der ikke vil være en positiv udvikling i ejendommenes værdi ud over den værdi, de er opført til i formueopgørelsen - da vil værdien af fordringen efter min opfattelse være tæt på DKK 0.

Det er herved forudsat, at den manglende konkursbegæring af [person2] ikke skyldes kreditorernes indregning af mulige fremtidige værdistigninger, sikkerheder m.v., og at det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at værdiudviklingen på ejendommene vil være 0 % i deres restlevetid, jf. tidligere redegørelse for værdiudvikling.

S p ørg s m å l S S 4

Skønsmanden bedes venligst opgøre kursværdien af [person1]s fordring med pålydende kr. 630.000 ved gældseftergivelsen pr. december 2011 med den forudsætning, at det på dette tidspunkt var forventet, at [person2] og [person3] begge vil have en negativ formue ved deres død, hvorved dividende på gældsbrevet ikke ville være muligt.

Skønsmanden bedes ved sin besvarelse af spørgsmål SS 4 således som forudsætning lægge til grund, at [person2] og [person3] begge vil have en negativ formue længstlevendes død.

S va r p å s pø r g s m å l SS 4

Som det fremgår af gældsbrevet, er det alene [person2], der er skyldner på gældsbrevet, og derfor har ægtefællens formueforhold ikke direkte betydning.

Besvarelsen af dette spørgsmål er baseret på en hypotetisk situation, der alene kan opstå, hvis begge ægtefæller samtidig afgår ved døden (i 2011).

Hvorvidt det kan have betydning, at gældsbrevet først forfalder til betaling ved længstlevendes død, kan jeg ikke afgøre. Det må være en juridisk vurdering, herunder om dette indikerer en form for medhæftelse.

Det kræver en fornyet opgørelse af [person2]s økonomiske situation, herunder med konkret obligationsretlig vurdering af de sikrede og usikrede krav - og en fremskrivning, som allerede beskrevet i min besvarelse af 27. oktober 2020. I denne vurdering indgår dels en konkret stillingtagen til långivernes stilling og særligt værdiudviklingen i ejendomme.

Som det burde være alle bekendt, kan en konkret dividende på en given fordring ikke opgøres alene ud fra oplysninger om ægtefællernes formueforhold, men må ske ud fra samlede aktiver og passiver, herunder gæld sikret ved pant, kaution m.v. Der er tale om et usikret krav, og derfor må opgørelsen foretages efter de almindeligt anerkendte måder.

Jeg er ikke i besiddelse af disse oplysninger og kan derfor ikke med nogen rimelig sikkerhed beregne denne dividende, som ønsket i spørgsmål 4. Det er dog min opfattelse, at der er givet en konkret vurdering af fordringens værdi på eftergivelsestidspunktet under de nu anlagte forudsætninger, jf. spg 2 ovenfor.”

SKATs afgørelse

På grundlag af byrettens dom af 30. november 2017 har SKAT genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011. I afgørelse af 13. marts 2018 er det af klageren under personlig indkomst selvangivne engangsbeløb på 630.000 kr. ændret til kapitalindkomst fra gevinst ved gældseftergivelse på 210.000 kr.

Den selvangivne personlige indkomst på 684.691 kr. til dækning af skatten af beløbet på 630.000 kr. er opretholdt som personlig indkomst. Dette er ikke påklaget.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen således:

”SKATs begrundelse

(...)

”Der er tale om et lån der ikke kunne opsiges af långiver eller fremtidige ihændehavere og lånet skulle først tilbagebetales senest 12 måneder efter længstlevende af [person2] og [person3]s død.

SKAT har derfor lagt vægt på skønsmandens vurdering af handelsværdi af lånefordringen pr. december 2011 på DKK 210.000, da der ikke er tale om en lånefordring på anfordringsvilkår.

Det fremgår af følgende af skønsmandens vurdering,

”at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo. Ved denne vurdering har skønsmanden taget hensyn til de forelagte oplysninger om deres alder, deres aktuelle indkomstforhold, deres oplyste formue og gældsforpligtelser, samt det forhold at fordringen er usikret.

Skønsmanden har således forudsat, at risikotillægget kan fastsættes med udgangspunkt i risikovurdering af [person2] og [person3]s samlede økonomiske situation, hvilket skønsmanden har vurderet at udgøre 5 %.

Baseret på ovenstående forudsætninger kan handelsværdien af lånefordringen pr. december 2011 efter mit bedste skøn fastsættes til DKK 210.000 (afrundet). Det svarer til kurs 33 på fordringen på DKK 630.000.”

Skatteyder er ikke fremkommet med oplysninger til sagen, der kan begrunde, at skønsmandens vurdering ikke skulle være korrekt, og værdiansættelsen fastsættes af SKAT til den værdi skønsmanden har anset som handelsværdien af lånefordringen på DKK 210.000 kr.

(...)

SKAT fastholder skønsmandens vurdering af handelsværdi af lånefordringen pr. december 2011 på DKK 210.000, da der ikke er tale om en lånefordring på anfordringsvilkår.

Der er ikke fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen, som skønsmandens ikke har haft kendskab til på vurderingstidspunktet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at skønsmanden i forbindelse med sin vurdering af handelsværdien af lånfordringen har taget hensyn til disse oplysninger i sin vurdering.”

SKAT har den 14. maj 2018 udtalt følgende til klagen:

”(...)

Det forhold, at [person2] og hendes advokat ikke er enig i skønsmandens vurdering af værdien af gældsbrevet på 210.000 kr. ændrer ikke SKATs opfattelse heraf.

SKAT fastholder skønsmandens vurdering af handelsværdi af lånefordringen pr. december 2011 på 210.000 kr., da der ikke er tale om en lånefordring på anfordringsvilkår. Der er tale om et gældsbrev på usædvanlige vilkår. f.eks., at gælden først skal indfries, efter at [person2] og hendes mand er døde, og at lånet ikke kan opsiges af långiver eller fremtidige ihændehavere af dette gældsbrev.

Der er ikke fremkommet nye faktiske oplysninger i sagen, som skønsmanden ikke har haft kendskab til på vurderingstidspunktet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at skønsmanden i forbindelse med sin vurdering af handelsværdien af lånfordringen har taget hensyn til disse oplysninger i sin vurdering.”

Skattestyrelsenhar den 17. oktober 2022 udtalt følgende til repræsentantens supplerende bemærkninger af 5. maj 2022:

”Skattestyrelsen skal bemærke, at vi i vores afgørelse af 13. marts 2018 har lagt vægt på syn- og skønsmandens værdiansættelse af fordringen på 210.000 kr.

Af det fremsendte materiale fremgår det, at der er rekvireret supplerende syn og skøn til sagens behandling i Skatteankestyrelsen.

Disse skønstemaer er besvaret den 27. oktober 2020.

I besvarelsen af 27. oktober 2020, at fremgår det, at værdiansættelsen på 210.000 kr. stadig er syn- og skønsmandens bedste bud.

Der er efterfølgende rekvireret besvarelse af supplerende spørgsmål til uddybning af syn- og skønsmandens besvarelse af 27. oktober 2020.

Under spørgsmål 2 svarer syn- og skønsmanden følgende i medsendte bilag 7:

”Det er generelt problematisk, at potentielle gevinster på fast ejendom ikke indgår i de nye forudsætninger, særligt i lyset af, at der allerede er konstateret gevinst på frasalg.

Jeg finder, at dette forhold reelt set er den centrale forudsætning for vurdering af den reelle økonomiske situation, og har der valgt at inddrage dette i min besvarelse af spm. 2, jf. dog spm. 3.

Hvis det lægges til grund, at familien ikke vil have udsigt til formueforøgelser i [person2]s levetid, og [person2] vil være længstlevende, da er det min vurdering, at værdien af fordringen kan fastsættes lavere end den beregnede kursværdi på DKK 210.000, dog ikke så lavt som DKK 0.

Et konkret, subjektivt skøn over en mulig markedskurs af fordringen under de givne forudsætninger (2011) vil forventeligt være i niveauet ca. 5-10 % af hovedstolen.

Hvis det kan dokumenteres, at der ikke vil være potentielle værdistigninger af betydning, og der ikke er særlig hensyn ift. den manglende konkursbegæring, da finder jeg at kursværdien af fordringen med stor sandsynlighed vil være tæt på DKK 0.”

Der er er imidlertid ikke medsendt dokumentation for, at familien ikke vil have udsigt til formueforøgelser i [person2]s levetid.

Det er almindelig kendt, at fast ejendom er steget væsentligt i værdi de seneste mange år.

Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse, at vi fastfolder syn- og skønsmandens oprindelig værdiansættelse af fordringen på 210.000 kr., medmindre det kan dokumenteres, at der ikke har/vil været/være potentielle værdistigninger af betydning.

[person2]s konterede formueoplysninger udgjorde følgende i 2020 og 2021 ifølge hendes skattemappe:

Indest. pengeinst. obligat. Pantebreve	39.127	20.633
Formueværdi af fast ejendom	2.650.000	2.650.000
Gæld til realkredit. reallån. pengeinst.”	2.394.286	2.330.029

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 skal nedsættes med 210.000 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført:

”Anbringender

Af kursgevinstlovens § 21 fremgår følgende:

”Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.”

Det gøres helt overordnet gældende, at fordringen på [person2] i december 2011, hvor [person1] eftergav det af hende ydede lån, var 0 DKK værd, hvorfor der ikke skal ske beskatning af noget beløb af gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 21.

At fordringen var værdiløs støttes af flere forhold:

Klageren var ikke i stand til at betale bare renterne på lånet.
Klageren og hendes ægtefælle, [person3], havde begge negative nettoformuer. En tvangsrealisation af ægtefællernes aktiver ville således ikke medføre likviditet.
Klageren og hendes ægtefælle, [person3], var henholdsvis 66 og 72 år på tidspunktet for gældseftergivelsen, hvorfor der ikke var udsigt til en forbedring af deres økonomi.
Der var ingen sikkerhed for lånet.
Skønsmandens værdiansættelse under forudsætningen om, at lånet var ydet på anfordringsvilkår, udgør 0 DKK.

I SKATs afgørelse har SKAT lagt skønsmandens vurdering til grund, jf. bilag 1.

Ved skønsforretningen fik skønsmanden til opgave at opgøre handelsværdien af fordringen på tidspunktet for gældseftergivelsen. Ved handelsværdien forstås, hvad en uafhængig tredjemand er villig til at betale. Skønsmanden skulle som anført opgøre værdien under to alternative forudsætninger:

gældsbrevets bestemmelser fandt anvendelse
Hvis lånet var ydet på anfordringsvilkår.

Uden at være økonomisk ekspert må man på forhånd kunne konkludere, at værdien for kreditor, hvis lånet er ydet som anfordringslån, alt andet lige er højere end værdien, hvis lånet er ydet efter gældsbrevets bestemmelser, da kreditor på anfordringsvilkår jo selv bestemmer, hvornår kreditor vil kræve gælden indfriet. På trods heraf nåede skønsmanden til, at værdien af fordringen ville være 210.000 kr., hvis gældsbrevets bestemmelser fandt anvendelse, mens værdien ville være 0 kr., hvis lånet var ydet på anfordringsvilkår.

Hvis værdien af fordringen er tæt på 0 kr., i det tilfælde hvor lånet ydes på anfordringsvilkår, taler det imidlertid så meget desto mere for, at værdien af fordringen også er 0 kr., hvor gældsbrevets bestemmelser finder anvendelse.

Efter min opfattelse er skønsmanden ved besvarelsen under forudsætningen, at værdiansættelsen er sket efter gældsbrevets bestemmelser, gået helt ”galt i byen”, hvilket hans bemærkninger i øvrigt, herunder i særdeleshed besvarelsen vedrørende værdien af fordringen på anfordringsvilkår, også viser.

Skønsmanden konkluderede således med ord under forudsætning 1 (gældsbrevets bestemmelser), at

”Det er således min vurdering, at [person2] og [person3] ikke i december 2011 var i besiddelse af formue eller havde muligheder for at fremskaffe likviditet, som på papiret sandsynliggør, at de ville være i stand til at tilbagebetale fordringen på gavetidspunktet.

De[t] er endvidere min vurdering, at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo. Ved denne vurdering har jeg taget hensyn til de forelagte oplysninger om deres alder, deres aktuelle indkomstforhold, deres oplyste formue og gældsforpligtelser, samt det forhold at fordringen er usikret.”

Skønsmanden fandt altså, at der hverken på tidspunktet for gældseftergivelsen i december 2011 eller senere var eller ville være udsigt til, at fordringen kunne tilbagebetales. I ord var fordringen uden værdi.

På trods af denne konklusion nåede skønsmanden som anført frem til, at fordringens værdi kunne opgøres til 210.000 kr. efter den såkaldte DCF-metode.

...

Når det i skønserklæringen konkluderes, at handelsværdien er højere, når fordringen er uopsigelig, end når lånet ydes på anfordringsvilkår, selvom dette logisk ikke giver mening, skyldes det derfor, at der i DCF-metoden er anvendt forkerte skøn. En af fejlkilderne er eksempelvis den forudsætning, at rentebeløbene ville blive betalt, hvilket de de facto ikke blev og heller ikke havde udsigt til at ville blive. Når forudsætningerne for beregningen ikke holder, gør selve beregningen af værdien det heller ikke.

Når der samtidig henses til,

at klageren end ikke var i stand til at betale renterne på lånet, hvorfor lånet var misligholdt,

at klageren og hendes ægtefælle, [person3], begge havde negative nettoformuer, således at længstlevendes bo måtte anses for at være insolvent,

at de var henholdsvis 66 og 72 år på tidspunktet for gældseftergivelsen og dermed ikke havde mulighed for eller i udsigt at indhente en forbedring af deres økonomi,

at lånet ikke kunne opsiges, og

at der ikke var sikkerhed for lånet,

må det være ganske åbenbart, at fordringen ikke var 210.000 kr. værd.

Spørgsmålet er ganske enkelt, om en uafhængig tredjemand ud fra ovennævnte oplysninger ville købe fordringen på klageren for 210.000 kr. Repræsentantens opfattelse er klart nej. Tredjemand ville ikke modtage nogen rentebetaling hverken nu eller senere, tredjemand ville ikke kunne opsige fordringen og tredjemand ville ikke få noget ud af en tvangsinddrivelse mod klageren.

Derfor er værdiansættelsen på 210.000 kr. også kun et matematisk funderet fingerpeg, der ikke er mere værd end de variabler, der indsættes i DCF-formlen. Beregningen efter DCF-metoden kan derfor ikke stå alene, men må suppleres med virkeligheden og det forhold, at variablerne ikke er eksakte sandheder.

På ovennævnte grundlag gør jeg derfor gældende, at værdien af fordringen på [person2] i december 2011 var 0 kr., hvorfor [person2]s kapitalindkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med 210.000 kr.”

Repræsentanten har den 5. juni 2018 fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 14. maj 2018:

”SKAT anfører, at der ikke er tale om en lånefordring på anfordringsvilkår, men om et gældsbrev på usædvanlige vilkår, herunder at gælden først skal indfris, efter at [person2] og hendes mand er døde, og at lånet ikke kan opsiges af kreditor. Det af SKAT anførte bekræfter netop min pointe – at værdien af et sådant usædvanligt gældsforhold ikke vil være højere end værdien af et i øvrigt tilsvarende gældsforhold på anfordringsvilkår.

Tvistepunktet er derfor ikke, om der er fremkommet nye oplysninger i sagen, som skønsmanden ikke havde kendskab til på vurderingstidspunktet. Tvistepunktet er, at skønsmandens besvarelse lider af en indre selvmodsigelse.”

Efter afslutningen af det supplerende syn og skøn den 27. oktober 2021 har repræsentanten den 5. april 2022 fremsat følgende yderligere bemærkninger, og herunder et anbringende om, at gældsbrevet på eftergivelsestidspunktet maksimalt skal værdiansættes til 63.000 kr.:

”(...)

1 Supplerende skønserklæring af 27. oktober 2020

Skønsmand statsautoriseret revisor [person5] har under den isolerede bevisoptagelse afgivet en supplerende skønserklæring den 27. oktober 2020. Af de indledende bemærkninger, jf. Bilag 6, side 2 fremgår følgende:

”Det skal bemærkes, at der efter min opfattelse ikke kun findes en objektiv værdi af fordringen pr. december 2011. Besvarelsen på det oprindeligt udmeldte skønstema er således ikke den eneste korrekte værdi af fordringen på tidspunktet for fremsendelse af gavemeddelelse, men den værdi der efter mit bedste skøn kan fastsættes på det fastlagte tids- punkt med udgangspunkt i det foreliggende materiale og under hensyntagen til den viden, som parterne burde have haft på tidspunktet for meddelelsen.” (mine fremhævninger)

Af de indledende bemærkninger kan det udledes, at skønsmanden ved sin oprindelige besvarelse, jf. Bilag 2, har indlagt visse forudsætninger ud fra det på daværende tidspunkt foreliggende materiale. Det er således afgørende for besvarelsen, at disse forudsætninger er korrekte.

Skønsmanden har herefter indsat et resume af hændelsesforløbet, der fremgår side 3-4 i Bilag 6.

Heraf kan det ses, at skønsmanden anfører, at der ikke foreligger dokumentation for det retlige forhold vedr. den manglende rentebetaling, dvs. ubetalte renter i 2010 og 2011, hvorfor de må anses som skyldige. Derudover anfører skønsmanden, at både [person2] og [person3]s nettoformuer var negative i årene 2010-2012. Disse forudsætninger er således lagt til grund ved skønsmanden besvarelse.

For overskuelighedens skyld vil spørgsmålene samt besvarelserne blive behandlet i kronologisk rækkefølge nedenfor.

1.1 Spørgsmål 1

Spørgsmål 1 lyder således:

”Skønsmanden bedes be- eller afkræfte, at fordringen må vurderes at have en lavere værdi for det tilfælde

i)	at gældsbrevets vilkår finder anvendelse (bilag 2), end for det tilfælde

ii)	at kreditor til enhver tid kunne kræve fordringen indfriet på anfordringsvilkår.”

Besvarelsen af spørgsmål 1 ses på side 4-9 i Bilag 6.

Om DCF-metoden fremgår følgende, jf. Bilag 6, side 4, nederst:

”DCF-metoden beregner således nutidsværdien af de fremtidige rentebetalinger og tilbagebetalinger af hovedstolen under hensyntagen til investors afkastkrav, som er uafhængigt af investors vurdering af risikoen ved lånet (bonitet, eller sandsynligheden for at lånet ikke bliver fuldt ud tilbagebetalt m.v.)”

Videre fremgår det om DCF-metoden, jf. Bilag 6, side 5, øverst:

”Metoden til værdiansættelse af fordringen kræver således fastlæggelse af to grundlæggende forhold:

Beregning/opgørelse af de tilbageværende pengestrømme af fordringen, dvs. rentebetalinger og tilbagebetaling af hovedstol

Estimering af investors afkastkrav på værdiansættelsestidspunktet af en investering med tilsvarende risiko.”

Slutteligt anfører skønsmanden om metoden:

”Beregningsmodellen er generel anerkendt og anvendt, og giver ud fra de anlagte forudsætninger en værdi . Denne værdi er ikke udtryk for eksakt videnskab, men netop et udgangspunkt for en vurdering.

Beregningsmodellen tager størst muligt afsæt i objektive forhold, dog er der elementer i modellen, som nødvendigvis baseres på et skøn inden for en given ramme, eksempelvis fastsættelse af et risikotillæg. Særligt fastsættelse af risikotillægget giver mulighed for at indregne den usikkerhed, der er forbundet med forventet tilbagebetaling. ” (mine fremhævninger)

Af de ovenfor citerede afsnit fremgår det således, at DCF-metoden ud fra de anlagte forudsætninger giver en værdi, som ikke er udtryk for en objektiv kendsgerning, men derimod en værdi beregnet efter anvendelse af subjektive elementer, hvorfor metoden er skønspræget. Det er således væsentligt at have for øje, hvilke forudsætninger, der anvendes i formlen for beregningen. Derudover anfører skønsmanden, at særligt fastsættelse af risikotillægget fastsættes efter et skøn, og at der ved denne faktor er mulighed for at indregne usikkerhed forbundet med fremtidig betaling af fordringen i modellen. Modellen er på den måde afhængig af, at de ”rigtige” forudsætninger indlægges i beregningen, ligesom modellen er afhængig af, at skønnet over bl.a. risikotillægget er ”rigtigt”.

Ved sin besvarelse af spørgsmål 1 anfører skønsmanden videre, jf. Bilag 6 side 6, midt for:

”Det rejste spørgsmål 1 går på, om fordringen i kraft af gældsbrevet må anses for at have en lavere værdi, end hvis der var tale om et anfordringslån, dvs. at långiver til enhver tid kunne kræve fordringen afviklet.

I modsætning til den forudgående syn- og skønsrapport er der nu direkte ønsket en sammenholdelse af de to situationer. Vurderingen af anfordringslånet i den forudgående syns- og skønsrapport var baseret på et særskilt skøn uden direkte sammenhæng til hovedspørgsmålet.

[...]

Af det netop citerede fremgår det, at skønsmanden ved sin besvarelse af spørgsmål 1 skal foretage en direkte sammenholdelse af de to situationer. Med afsæt i dette er det derfor også [person2]s klare opfattelse, at sammenligningsgrundlaget derfor skal være ens, hvis en direkte sammenholdelse skal give mening.

Om gældsbrevets lånevilkår konkluderer skønsmanden følgende, jf. Bilag 6, side 7 øverst:

”Der er således tale om meget usædvanlige vilkår, hvor kreditors muligheder er yderst begrænsede .”

Til sammenligning anfører skønsmanden følgende om lånevilkårene for et anfordringslån:

”Hvis lånet alternativt i november 2005 var udstedt som et anfordringslån, dvs. at kreditor kunne opsige lånet umiddelbart, ville kreditor kunne tage sædvanlige gældsinddrivelsesmuligheder i anvendelse.”

Ved sammenligningen fastslår skønsmanden således, at kreditor vil have videre muligheder i relation til opsigelse og gældsinddrivelsesmuligheder ved et anfordringslån, end ved det lån [person1] har ydet [person2], hvor mulighederne er yderst begrænsede.

Videre anfører skønsmanden om kreditors inddrivelsesmulighed ved anfordringsgældsbrevet, jf. Bilag 6, side 7 nederst – side 8 øverst:

”Hvis vilkåret om indfrielse med kort varsel gøres gældende, og debitor som forventet ikke kan honorere kravet, da må kreditor tage stilling til spørgsmålet om tvangsinddrivelse - det må forudsætningsvist være en direkte konsekvens af påkravet om betaling. Herved vil kreditor nødvendigvis fremtvinge en konkurs eller gældssanering, jf. de forelagte økonomiske forudsætninger/oplysninger om ægtefællernes økonomi.

Med al sandsynlighed vil en sådan handling medføre, at der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kommer et provenu frem til kreditor på gældsbrevet. Som det i den forudgående syn- og skønsrapport blev anført, så vil en tvangsrealisering er- faringsmæssigt medføre, at aktiver afstås til lave værdier og med høje omkostninger, hvorfor en dividende må forventes at være på DKK 0 ved en forventet gældssanering som afledt konsekvens.

Herved er kravet bortfaldet, og kreditor kan ikke efterfølgende gøre noget krav gældende, uanset fremtid formueudvikling hos ægteparret. ”

Det sidste afsnit er værd at bemærke, da skønsmanden netop lader en optimistisk tilgang til en potentiel positiv udvikling spille en rolle ved vurderingen af gældsbrevets værdi på dets vilkår. Denne optimisme spores ikke ved vurderingen af den potentielle positive udvikling ved skønsmandens vurdering af værdien af et gældsbrev på anfordringsvilkår. Tværtimod er skønsmanden ved denne vurdering meget pessimistisk. Idet sammenligningsgrundlaget på den måde ikke er ens, da bortfalder præmissen for hele besvarelsen af spørgsmål 1.

Skønsmanden udtaler dog også usikkerhed omkring sin egen besvarelse af spørgsmål 1, jf. Bilag 6, side 8, midt for:

” Baseret på ovenstående forhold og forudsætninger finder jeg formelt set ikke, at det rejste spørgsmål kan besvares be- eller afkræftende på et begrundet grundlag, idet det ikke er muligt at basere svaret på ensartede økonomiske faktiske forudsætninger. ”

Skønsmanden anerkender således ved den ovenfor citerede passage, at skønsmanden ved sin besvarelse – fejlagtigt – ikke anvender de samme økonomiske og faktiske forudsætninger ved sin besvarelse. Det er [person2]s opfattelse, at dette er problematisk, idet skønsmanden netop ved spørgsmål 1 er blevet bedt om, at foretage en direkte sammenholdelse af to fordringers værdi for at vurdere, hvorvidt gældsbrevet på dets vilkår må anses for at have en lavere værdi, end et gældsbrev på anfordringsvilkår.

Dernæst oplyser skønsmanden om, hvilke faktiske forhold/forudsætninger, han har lagt til grund i sin besvarelse, hvilket fremgår af Bilag 6, side 8:

”De faktiske forhold må nødvendigvis lægges til grund for min besvarelse, herunder at [person2] ikke er søgt begæret konkurs (modsat ægtefællen ), at hun besidder en række aktiver af væsentlig værdi og har en ret omfattende økonomi (i forhold til typesituationer for pensionister), at kreditforening og [finans1] ikke har søgt at realisere bankgælden (de må forudsætningsvist have vurderet, at der er realistiske udsigter til, at der på sigt kan ske hel eller delvis indfrielse), og at der er en væsentlig fremtidig indtægtsstrøm (pension og driftsaktivitet, samt eventuel arv/gave ).

En analyse af cash-flow for disse år , udarbejdelse af et fuldstændigt regnskab for de omhandlede år, udarbejdelse af fremtidigt budget efter tilpasning til reelt omkostningsniveau, samt en yderligere realisering af jordsalg m.v. (der er afviklet gæld på 1,5 mio. DKK til [finans1] i 2011, idet gælden er nedbragt fra 4,0 mio. DKK til 2,5 mio. DKK, dvs. der er dokumenteret betalingsevne og vilje) og vurdering af prisudviklingen på de tre ejendomme , vil være en kreditors sædvanlige analyse for at vurdere boniteten af gældsbrevet.

Det kan om disse forudsætninger bemærkes, at disse direkte strider mod de forudsætninger, som skønsmanden har lagt til grund for sin vurdering af lånet på anfordringsvilkår.

De forudsætninger, som skønsmanden anfører til støtte for, at lånet på anfordringsvilkår er kr. 0 er bl.a. følgende:

[person2] og [person3] var i december 2011 ikke i besiddelse af formue
[person2] og [person3] havde ikke muligheder for at fremskaffe likviditet
Ingen udsigt til bedre økonomi, henset til [person2] og [person3]s alder, deres aktuelle indkomstforhold, deres formue og gældsforpligtelser i øvrigt

De forudsætninger, som skønsmanden anfører til støtte for, at gældsbrevet på dets vilkår er kr. 210.000, er følgende:

[person2] er ikke begæret konkurs (modsat ægtefællen)
[person2] besidder en række aktiver af væsentlig værdi
[person2] har en omfattende økonomi
Kreditforeningen og [finans1] har ikke søgt at realisere bankgælden

5 Der er en væsentlig fremtidig indtægtsstrøm; pension, driftsaktivitet samt eventuel arv/gave og lån

Det er åbenbart, at skønsmanden ved en besvarelse af spørgsmål 1 ikke opfylder præmissen om, at der ønskes en besvarelse, der beror på en direkte sammenholdelse af de to situationer (anført af skønsmanden selv på side 6 i Bilag 6). Skønsmanden anerkender dog også i sin besvarelse, jf. Bilag 6, side 8 midt for, at forudsætningerne ikke er ens. Det er [person2]s klare opfattelse, at hvis sammenligningsgrundlaget ikke er ens, da er besvarelsen uden reel værdi, hvorfor den ikke skal lægges til grund ved værdiansættelsen og afgørelsen af denne sag.

Afslutningsvist besvarer skønsmanden spørgsmål 1 med følgende bemærkning, jf. Bilag 6, side 9, øverst:

”Den beskrevne kompleksitet ved, at der alene foreligger et anfordringsgældsbrev, som det hypotetisk er opstillet, medfører efter min bedste overbevisning, at svaret på det rejste spørgsmål kun kan blive "nej".”

På baggrund af skønsmandens bemærkninger under besvarelsen af spørgsmål 1, fastholder skønsmanden værdifastsættelsen på DKK 210.000, ligesom skønsmanden afkræfter, at det er hans vurdering, at værdiansættelsen for gældsbrevet på dets vilkår, har en lavere værdi end et gældsbrev på anfordringsvilkår. [person2] er af den opfattelse, at værdien af skønserklæringen på dette punkt er yderst begrænset, henset til at præmissen for besvarelsen af spørgsmålene indeholdt heri er tilsidesat – hvilket skønsmanden da også til dels selv anerkender.

Skønsmandens konklusion forekommer meget forunderlig, da den jo bygger på:

Værdiansættelse bygger således på, at ”det kan derfor ikke afvises”, at ”en spekulativ investor” ville finde, at ”gældsbrevet repræsenterer en reel markedsværdi. Intet kan naturligvis ikke afvises, men der er nogen ting, som er mere sandsynlige end andre. Og det er efter min opfattelse meget usandsynlig, at selv en meget spekulativ investor ville finde, at det pågældende gældsbrev repræsenterede nogen værdi.

1.2 Spørgsmål 2

Spørgsmål 2 og besvarelsen heraf fremgår af Bilag 6, side 9, øverst:

”Såfremt spørgsmål 1 besvares afkræftende, bedes skøns- manden venligst redegøre for, på hvilket grundlag værdien af gældsbrevet kan anses for at være højere i den situation, hvor en køber ikke kunne kræve gældsbrevet indfriet før afslutning af den længstlevendes bo, dog senest 12 måneder efter dennes død, end i den situation, hvor gældsbrevet var på anfordringsvilkår.

Redegørelse er givet under besvarelsen af spørgsmål 1.”

Ved besvarelsen henviser skønsmanden således til besvarelsen af spørgsmål 1. Skønsmanden uddyber således ikke, på hvilket grundlag, værdien af gældsbrevet må anses for højere end værdien af anfordringslånet. Som anført af undertegnede ovenfor under afsnit 1.1 er det netop problemet, at grundlaget for vurderingen af de to gældsbreves værdi ikke er det samme. Jeg vil uddybe dette nedenfor i afsnit 5.

1.3 Spørgsmål 3

Spørgsmål 3 lyder som følgende:

”Skønsmanden bedes med afsæt i skønserklæringen af 31. maj 2017 (bilag 1) be- eller afkræfte, at fordringens værdi ved anvendelse af de aftalte gældsbrevsvilkår (bilag 2) skal værdiansættes til en lavere værdi end DKK 210.000, herunder be- eller afkræfte, om fordringens værdi mere konkret kan værdiansættes til DKK 0. ”

Af besvarelsen til spørgsmål 3 fremgår det:

”Det kan supplerende oplyses, at jeg har taget stilling til, hvorledes gældsbrevet med de angivne vilkår kan værdiansættes. Jeg har afgivet mit bedste skøn under givne forudsætninger.

Jeg kan ikke vurdere, hvorledes prissætningen ville blive, hvis gældsbrevet i denne form blev udbudt til salg. Den endelige pris vil givet afvige fra den teknisk beregnede værdi, som jeg har opgjort på basis af generelt anerkendte metoder og anlagte forudsætninger. Det er dog min opfattelse, at en prisforhandling vil tage afsæt i den beregnede værdi.

Jeg kan derfor hverken be- eller afkræfte, at fordringens værdi med de givne vilkår vil kunne værdiansættes lavere end DKK 210.000.

Jeg kan ikke bekræfte, at fordringens værdi med de givne vilkår kan værdiansættes til DKK 0.” (mine fremhævninger)

Af skønsmandens besvarelse fremgår det således, at skønsmanden ikke kan vurdere, hvorledes prissætningen vil blive, hvis gældsbrevet blev udbudt til salg, men at han alene har beregnet den tekniske værdi ud fra sit bedste skøn. Det er igen problematisk, hvis skønsmanden vurderer, at han ikke har fastsat den værdi gældsbrevet havde, hvis det blev udbudt til salg. Det er netop den værdi, som skønsmanden er blevet anmodet om at vurdere, altså en vurdering af, hvad ville en uvildig tredjemand betale for fordringen på de udbudte vilkår på det udbudte tidspunkt, dvs. gældseftergivelsestidspunktet. Hvis skønsmanden ikke kan – ikke har vurderet – handelsprisen på gældseftergivelsestidspunktet, da er det [person2]s opfattelse, at værdiansættelsen på kr. 210.000 er ubrugelig, uanset dets tekniske beregningsgrundlag, hvorfor værdiansættelsen ikke kan lægges til grund ved afgørelsen af denne sag.

1.4 Spørgsmål 4

Spørgsmål 4 lyder som følgende:

”Såfremt spørgsmål 3 besvares helt eller delvist bekræftende, bedes skønsmanden redegøre for, hvorvidt og på hvilket grundlag en køber ville betale DKK 210.000 for fordringen på de aftalte vilkår for gældsbrevet, når der henses til, at udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo, jf. bilag 1.”

Af besvarelsen fremgår det af Bilag 6, side 10, øverst:

”Spørgsmål 3 er ikke besvaret helt eller delvist bekræftende, og spørgsmål 4 bortfalder derfor.”

... ...

Samlet kan det konkluderes, at skønsmanden ved den supplerende skønserklæring af 27. oktober 2020 fastholder sin (oprindelige) vurdering af gældsbrevets værdi til kr. 210.000, som den var fastsat i skønserklæringen af 31. maj 2017, jf. Bilag 2.

Idet jeg var af den opfattelse, at skønsmanden inddrog forskellige og flerartede forudsætninger under sin vurdering ved den supplerende erklæring, der ønskedes nærmere belyst, anmodede jeg Retten i [by3] om adgang til at stille yderligere spørgsmål til skønsmanden, hvilket Retten i [by3] tillod. På den baggrund afgav skønsmanden en yderligere supplerende skønserklæring af 22. september 2021 som omtalt nedenfor i afsnit 2.

2 Yderligere supplerende skønserklæring af 22. september 2021

For overskuelighedens skyld vil spørgsmålene samt besvarelserne blive behandlet i kronologisk rækkefølge nedenfor.

2.1 Spørgsmål SS 1

Spørgsmål SS 1 fremgår af Bilag 7, side 4, og lyder som følger:

”På skønserklæringens side 5, tredjesidste afsnit anfører skønsmandens blandt andet følgende:

Af besvarelsen til spørgsmål SS 1 fremgår det bl.a., jf. Bilag 7, side 5:

”Når jeg derfor anfører bl.a. det citerede, er det rettet mod fastsættelse af et risikotillæg til renten. Det er derfor ikke en bemærkning, der kan henføres til eksempelvis besvarelsen af de efterfølgende spørgsmål, idet oplysningen alene er en redegørelse for valg af risikorente:

[...]

Den valgte formulering var nøje begrundet i de manglende oplysninger om cash-flow og mulig økonomisk udvikling i de kommende mange år.

Som det fremgår af den oprindelige besvarelse, er det en an- lagt forudsætning om, at udviklingen - skulle være – særdeles gunstig for at der kan regnes med et lavere risikotillæg . Dette er naturligvis i klar modsætning til det, der er indlagt i spørgsmålet, nemlig hvilke faktorer der i sagen konkret bevirker, at ægtefællernes økonomiske situation tilsyneladende må forventes at udvikle sig ”særdeles gunstigt”. Dette er ikke indeholdt i besvarelsen af spørgsmål 3.

De forhold, der omtaltes nederst side 8, angiver netop de områder, hvor jeg finder, at der var/er begrundet klarhed om faktiske forhold:

[...]

De enkelte faktorer, der kan komme på tale i forhold til en særdeles gunstig (= mere positiv) økonomisk situation er nærmere behandlet i de følgende supplerende spørgsmål, hvortil henvises.” (Skønsmandens fremhævninger)

Skønsmanden anfører således, at forudsætningerne i relation til den eventuelle positive formueudvikling anvendes til fastsættelse af risikotillægget/risikorenten. I den forbindelse bemærkes det, at det for en direkte sammenholdelse af de to situationer (gældsbrevet ctr. anfordringslån) er afgørende, at de samme forudsætninger indgår ved fastsættelsen af risikotillægget - omend ikke alle forudsætninger er ens ved fastsættelsen af risikotillægget henset til de forskellige vilkår for gældsbrevenes indfrielse. Skønsmanden synes ikke ved sin besvarelse at have taget højde for dette. I forhold til at redegøre for de enkelte faktorer, der kan komme i spil, henviser skønsmanden til besvarelsen under de følgende supplerende spørgsmål. Der henvises til afsnit 2.2 - 2.4 nedenfor.

2.2 Spørgsmål SS 2

Spørgsmål SS 2 lyder som følger:

”Ved sin besvarelse af spørgsmål 4 har skønsmanden (nederst på side 10 i skønserklæringen af 27. oktober 2020) anført en række faktorer, som iht. skønsmanden har betydning for vurderingen af, om længstlevende vil efterlade sig et solvent bo. Der er anført 7 faktorer, oplistet i punktform.

Afslutningsvis har skønsmanden anført følgende:

Skønsmanden bedes oplyse, om det giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 3, hvis det af skønsmanden som forudsætning(er) skal lægges til grund, at:

(i)	ægteparret ikke forventes at modtage yderligere arv eller gaver
(ii)	ægteparret ikke forventes at modtage fremtidige, væsentlige pensionsudbetalinger,
(iii)	at [person2]s ratepension kun løber over i periode på 10 år (bilag 3)
(iv)	ægteparret ikke forventes at modtage andre væsentlige formuegevinster – alene med undtagelse af ægteparrets aktuelle ejendomsportefølje,
(v)	og kreditforeningen og [finans1]s manglende universalforfølgning (konkursbegæring) ikke er udtryk for, at kreditforeningen og [finans1] vurderer realistiske udsigter til at der på sigt kan ske hel eller delvis indfrielse, jf. skønserklæringens side 8, tredjesidste afsnit.

Skønsmanden har indsat sin besvarelse til Spørgsmål SS 2 i et skema på side 10- 11 i Bilag 7. Skemaet er indsat nedenfor:

(...) Jf. skema under ”Faktiske oplysninger” med gengivelse af skønsrapport af 27. oktober 2020.

Ved sin besvarelse nederst i skemaet på side 11 i Bilag 7 fremgår det ved en vurdering af alle forholdene/forudsætningerne samlet:

”Hvis det lægges til grund, at familien ikke vil have udsigt til formueforøgelser i [person2]s levetid, og [person2] vil være længstlevende, da er det min vurdering, at værdien af fordringen kan fastsættes lavere end den beregnede kursværdi på DKK 210.000, dog ikke så lavt som DKK 0.

Et konkret, subjektivt skøn over en mulig markedskurs af fordringen under de givne forudsætninger (2011) vil forventeligt være i niveauet ca. 5-10 % af hovedstolen.”

En beregning ud fra denne vurdering vil på gældseftergivelsestidspunktet værdiansætte gældsbrevet til en værdi i intervallet mellem DKK 31.500 (5 %) og DKK 63.000 (10 %).

Ved sin besvarelse øverst i skemaet på side 12 i Bilag 7 fremgår det ved en vurdering af alle øvrige forhold:

”Hvis det kan dokumenteres, at der ikke vil være potentielle prisstigninger af betydning, og der ikke er særlige hensyn ift. den manglende konkursbegæring , da finder jeg, at kursværdien af fordringen med stor sandsynlighed vil være tæt på DKK 0.” (skønsmandens fremhævninger)

Det bemærkes, at [person2] kan oplyse, at hun konkret ikke har udsigt til yderligere arv eller gaver, at [person2] ikke har udsigt til at skulle modtage væsentlige pensionsudbetalinger, at [person2]s ratepension alene løber i en 10-årig periode og at kreditforeninger og bankers manglende universalforfølgning af hende ikke er udtryk for, at der hos dem hviler en realistisk forudsætning om at tilgodehavender tilbagebetales til fulde.

Ved sin besvarelse lægger skønsmanden således korrekt den forudsætning til grund, at [person2] og [person3] ikke har udsigt til en formueforøgelse i deres/længstlevende [person2]s levetid.

2.3 Spørgsmål SS 3

Spørgsmål SS 3 lyder som følger:

”Skønsmanden har i skønserklæringen af 27. oktober 2020 nederst på side 10 anført, at en afgørende faktor for, at om længstlevende vil have et solvent bo bl.a. er ”Udviklingen i værdi af ejendomsportefølje, og dermed udsigt til provenu ved realisering (efter løbende afdrag som hidtil).”

Det fremgår af sagens bilag 3 fremlagt for byretten, at [person2]s ejendomme i 2012 fald i værdi sammenholdt med 2010-2011.

Skønsmanden bedes oplyse, om anvendelse af den udtrykte forudsætning giver anledning til en ændret besvarelse af spørgsmål 3.”

Af besvarelsen af spørgsmål SS 3 fremgår følgende på side 13, i Bilag 7, midt for:

”Hvis de nye forudsætninger lægges til grund, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 ovenfor, og det endvidere forudsættes, at der ikke vil være en positiv udvikling i ejendommenes værdi – ud over den værdi, de er opført til i formueopgørelsen – da vil værdien af fordringen efter min opfattelse være tæt på DKK 0.

Som det fremgår af besvarelsen, forudsætter skønsmanden, at gældsbrevets værdi vil udgøre tæt på DKK 0, hvis forudsætningerne i spørgsmål SS 2 (der er ikke udsigt til en positiv formueudvikling i ægteparrets levetid) lægges til grund, samt den forudsætning, at ejendommenes værdi i formueopgørelsen ikke udvikler sig i en positiv retning.

Ved denne besvarelse når skønsmanden således frem til, at værdien vil udgøre tæt på DKK 0, hvis de specifikke forudsætninger lægges til grund, dvs. 1) der ikke er udsigt til en positiv formueudvikling for [person2] og [person3] i deres levetid, og 2) værdien af deres ejendomsportefølje er uændret i forhold til formueopgørelsen i 2012.

2.4 Spørgsmål SS 4

Spørgsmål SS 4 lyder som følger:

”Skønsmanden bedes venligst opgøre kursværdien af [person1]s fordring med pålydende kr. 630.000 ved gældseftergivelsen pr. december 2011 med den forudsætning, at det på dette tidspunkt var forventet, at [person2] og [person3] begge vil have en negativ formue ved deres død, hvorved dividende på gældsbrevet ikke ville være muligt.

Skønsmanden bedes ved sin besvarelse af spørgsmål SS 4 således som forudsætning lægge til grund, at [person2] og [person3] begge vil have en negativ formue længstlevendes død.”

Skønsmandens svar på spørgsmålet fremgår af Bilag 7 side 13-14, heraf fremgår bl.a.:

”Som det burde være alle bekendt, kan en konkret dividende på en given fordring ikke opgøres alene ud fra oplysninger om ægtefællernes formueforhold, men må ske ud fra samlede aktiver og passiver, herunder gæld sikret ved pant, kaution m.v. Der er tale om et usikret krav, og derfor må opgørelsen foretages efter de almindeligt anerkendte måder.

Besvarelsen af spørgsmål SS 4 tilvejebringer således ikke yderligere i relation til vurderingen af gældsbrevets værdi på fordringstidspunktet, idet der ved besvarelsen henvises til besvarelsen af spørgsmål SS 2 (omtalt ovenfor i afsnit 2.2).

2.5 Værdiansættelse efter den yderligere supplerende skønserklæring

Det kan af besvarelserne i skønserklæringen af 22. september 2021 (Bilag 7), jf. afsnit 2.1 - 2.4 udledes, at skønsmanden tilsidesætter sin tidligere værdiansættelse af gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet på DKK 210.000.

Den yderligere supplerende skønserklæring må forstås på den måde, at skønsmanden vurderer, at værdien af gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet kan opgøres til mellem DKK 31.500 og DK. 63.000, når det lægges til grund, at der ikke er udsigt til en positiv udvikling af ægteparrets formue i deres levetid.

Den yderligere supplerende skønserklæring af 22. september 2021 må endvidere forstås på den måde, at skønsmanden ved sin besvarelse af spørgsmål SS3 vurderer, at værdien af gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet kan opgøres tæt på DKK 0, hvis forudsætningerne i spørgsmål SS 2 lægges til grund og hvis det dokumenteres, at ejendommenes værdi ikke har udviklet sig positivt siden 2011.

Det er [person2]s opfattelse, at samtlige forudsætninger, som skønsmanden har lagt til grund i den yderligere supplerende skønserklæring, er sandsynliggjort, og at disse forudsætninger derfor med rette skal indgå i vurderingen af gældsbrevets værdi på gældseftergivelsestidspunktet. Det er således [person2]s opfattelse, at skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS 2 og SS 3 kan lægges til grund ved værdiansættelsen og afgørelsen af denne sag.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at værdien af gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet principalt skal værdiansættes til DKK 0, og subsidiært maksimalt DKK 63.000.

Det gøres gældende, at [person2] på tidspunktet for gavemodtagelsen/gældseftergivelsen i 2011 hverken helt eller delvist havde økonomisk mulighed for at tilbagebetale lånet på kr. 630.000 til sin moster [person1]. Det gøres gældende, at [person2] alene skal beskattes af værdien af gaven/gældseftergivelsen i den udstrækning, at værdien for [person1] oversteg kr. 0. Idet værdien af fordringen må fastsættes til 0, eller tæt på 0, skal [person2] have medhold i sin påstand.

3 Kursgevinstlovens § 21

Kursgevinstlovens § 21 er indsat ved Lov nr. 439 af 10. juni 1997, med virkning fra indkomståret 1998. Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 5, stk. 2 (indført i 1985), der henviste til statsskattelovens § 4-6.

Kursgevinstlovens § 21, stk. 1, har følgende ordlyd:

Som det fremgår af ordlyden, så vedrører bestemmelsen gevinst ved forskellige former for gældfrigørelse, herunder gældseftergivelse, som i denne sag. Gældseftergivelse er den situation, hvor debitor og kreditor indgår aftale om, at gælden bortfalder hel eller delvist. I nærværende sag sker der en gældseftergivelse på fordringens fulde beløb på 630.000 den 25. december 2011, jf. Bilag 2. Spørgsmålet i nærværende sag er ikke, hvorvidt der foreligger en gældseftergivelse, herunder hvornår gældseftergivelsen er sket, da der er enighed om dette. Spørgsmålet i nærværende sag vedrører alene værdien af fordringen på gældseftergivelsestidspunktet i december 2011.

Det afgørende ved en vurdering af, om debitor skal beskattes af en gældseftergivelse efter kursgevinstlovens § 21 er alene, om kreditors fordring nedsættes til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet. Det er således differencen mellem fordringens værdi på gældseftergivelsestidspunktet – og den værdi gælden nedsættes til på gældseftergivelsestidspunktet, der kan danne grundlag for beskatning efter kursgevinstlovens § 21. Hvis der ingen difference er, så er der ikke noget beskatningsgrundlag.

Det altoverskyggende spørgsmål i nærværende sag er således, om gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet var mere end kr. 0 værd, som er det beløb, gælden i gældsbrevet er nedsat til, idet der er sket fuld gældseftergivelse den 25. december 2011.

Hvis gældseftergivelsen således alene er af en sådan størrelse, at kreditors fordring ved gældseftergivelsen nedsættes til et beløb som modsvarer fordringens værdi på gældseftergivelsestidspunktet, da indtræder der ingen beskatning. Hvis differencen er kr. 0, er beskatningsgrundlaget således kr. 0.

Hvorvidt en fordring nedsættes til et lavere beløb end fordringens værdi på gældseftergivelsestidspunktet skal bl.a. vurderes ud fra hensyntagen til, hvilken dividende en kreditor ville kunne opnå, hvis debitor realiserede samtlige sine aktiver og udloddede provenu til kreditor efter konkursordenen.

(ii)	DCF-metoden

Det overordnede skønstema under sagen har været, hvad ville en uafhængig part være villig til at betale for fordringen mod [person2] i december 2011. Det afgørende var således, hvad en vurdering af handelsværdien i 2011 på markedsvilkår kunne fastsættes til på gældseftergivelsestidspunktet. Skønsmanden har i sine skønserklæringer taget udgangspunkt i DCF-modellen.

DCF-modellen (den tilbagediskonterede cash flow-model) er en af de mest udbredte værdiansættelsesmodeller. Værdien beregnes ud fra fremtidige frie cash flows, som tilbagediskonteres med et afkastkrav (WACC), der afspejler kreditors afkastkrav. DCF-metoden beregner ”nutidsværdien” af en fordring. DCF-modellen er relativt kompleks.

Forudsætningerne (inputtet) der anvendes som grundlag i en værdiansættelse er afgørende for resultatet. Hvis der f.eks. anvendes urealistiske (fejlagtige) forudsætninger i modellen, vil dette afspejles i værdiberegningen. Det er derfor væsentligt at ”trykprøve” de anvendte forudsætninger. For at estimere de frie cash flows skal man forholde sig kritisk til den forventede udvikling ved sin vurdering heraf.

Fastlæggelsen af afkastkravet afhænger af flere faktorer, og vurderes konkret på baggrund af debitors forhold, der specifikt kan øge risikoen, og deraf beregningen af ”risikotillægget”.

En værdiansættelse er fremadskuende og indebærer betydelige elementer af skøn omkring den forventede udvikling, ligesom usikkerhed og risici kan vurderes forskelligt afhængigt af øjnene der ser.

[person2] bestrider, at DCF-modellen er anvendelig til fastsættelse af værdien af fordringen i nærværende sag. Ingen investorer – selv ikke en meget risikobetonet investor - ville foretage en teoretisk beregning af fordringens værdi efter denne model. Hvis modellen skulle anvendes, gøres det gældende, at det ved fastsættelsen af risikotillægget skal tillægges særlig vægt, at [person2] og [person3]s kan betegnes som mere risikofyldte debitorer end ellers, henset til [person2]s begrænsede tilbagebetalingsmuligheder. På den baggrund gøres det gældende, at risikoen ved [person2] går videre end den generelle risiko som sædvanligvis er indeholdt ved anvendelsen af modellen.

Det er [person2]s opfattelse, at en (korrekt) anvendelse af DCF-modellen på gældsbrevet vil føre til en værdiansættelse på DKK 0 eller tæt på DKK 0. Se straks nedenfor i afsnit 5.

(iii)

Gældsbrevets værdi

Det er [person2]s overordnede påstand, at gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet havde en værdi på DKK 0, eller meget tæt på DKK 0.

Det gøres i første række gældende, at værdien af gældsbrevets fordring ved en sammenholdelse med en fordring på anfordringsvilkår fører til, at gældsbrevets værdi er kr. 0. Det gøres i den forbindelse gældende, at gældsbrevets fordring på ingen måde kan være mere værd end en fordring på anfordringsvilkår. Idet fordringen på anfordringsvilkår var fastsat til kr. 0 af skønsmanden, jf. Bilag 3, da skal fordringen på gældsbrevets vilkår tilsvarende fastsættes til kr. 0.

Det gøres i anden række gældende, at værdien af gældsbrevets fordring er DKK 0, eller tæt på DKK 0, ved en værdiansættelse, der tager udgangspunkt i korrekte forudsætninger om debitors ([person2]) formueudvikling og deraf tilbagebetalingsmuligheder.

5.1 Den konkrete sag

Faktum er, at i december 2011 havde [person2] ikke betalt renter af fordringen i 2010 og 2011.

Faktum er tillige, at [person2] ikke havde nogen likviditet på gældseftergivelsestidspunktet, idet hendes formue var negativ med mindst 1 mio. kr.

Det bemærkes, at det netop var den manglende likviditet, der medførte, at [person1] indvilgede i gældseftergivelse i relation til gældsbrevet (Bilag 2).

Det gøres tillige gældende, at der ikke på gældseftergivelsestidspunktet var udsigt til, at [person2] eller hendes ægtefælle [person3] ville være i stand til at fremskaffe likviditet og dermed i stand til at tilbagebetale fordringen på gældseftergivelsestidspunktet eller noget nærtstående tidspunkt ude i fremtiden.

Det gøres gældende, at det kan lægges til grund, at [person2] og [person3] ikke havde udsigt til en positiv formueudvikling på gældseftergivelsestidspunkt. Heriblandt gøres det gældende, at det kan lægges til grund, at ægteparret ikke havde eller har udsigt til yderligere gaver eller arv, at ægteparret ikke havde eller har udsigt til andre væsentlige formuegevinster, at [person2]s ratepension alene løber i en 10-årig periode samt at kreditforening og banks manglende universalforfølgning af hende ikke skyldtes, at der var realistiske forventninger af fuld indfrielse af kreditforening og banks tilgodehavender.

Det gøres gældende, at det kan lægges til grund, at [person2] og [person3]s ejendomme ikke havde udsigt til en værdistigning på gældseftergivelsestidspunktet.

Det er derfor den overordnede opfattelse, at man ved indregningen af disse forudsætninger ved en værdiansættelse kun kan nå frem til, at fordringen på gældseftergivelsestidspunktet var værdiløs, særligt henset til gældsbrevets vilkår, idet der 1) ikke var udsigt til betaling af renterne, og 2) der ikke var mulighed for kreditor til at opsige fordringen, 3) idet kreditor ingen mulighed havde for tvangsinddrivelse af fordringen.

5.2 Sammenligning af gældsbrevet ctr. et anfordringslån

Det gøres gældende, at man ved en sammenligning af gældsbrevets værdi med værdien af en fordring på anfordringsvilkår alene kan nå til det resultat, at fordringerne er lige meget – eller lige lidt – værd.

Det bemærkes, at skønsmanden ved sin oprindelige skønserklæring (Bilag 3) fejlagtigt nåede frem til det resultat, at en gæld på anfordringsvilkår var mindre værd end en gæld på gældsbrevets vilkår. Dette bestrides.

Det gøres gældende, at når skønsmanden i skønserklæringen jf. Bilag 3, oplyser, at handelsværdien for et anfordringslån kan opgøres til kr. 0, da vil handelsværdien ved et uopsigeligt lån så meget desto mere være kr. 0, da vilkårene for sidstnævnte lån er dårligere end ved et anfordringslån. Det gøres derved gældende, at ved værdien af fordringen (Bilag 3) har skønsmanden fejlagtigt indlagt den præmis, at renterne ville blive betalt. Denne forudsætning er uholdbar, hvorfor præmissen for besvarelsen bortfalder, og deraf selve vurderingen.

Som følge af dette, nåede Retten i [by3] ved dommen af 30. november 2017 også frem til, at sagen skulle hjemvises med henblik på en fornyet behandling – og værdiansættelse. I den forbindelse udtalte Retten i [by3], at gældsbrevets værdi skulle fastsættes ud fra [person2]s formue, hendes betalingsevne samt gældsbrevets vilkår. Retten i [by3] nåede ved dommen frem til, at det kunne lægges til grund, at [person2]s formue i 2011 var negativ med over 1 mio. kr. Dette faktum kan tillige lægges til grund i denne sag.

Som nævnt tidligere er det en betingelse – for en sammenholdelse af to fordringers værdi – at de samme forudsætninger anvendes ved værdiansættelsen af henholdsvis den ene fordring og den anden fordring. Som anført i afsnit 1.2, så har skønsmanden fejlagtigt lagt forskellige forudsætninger til grund ved sammenligningen af de to fordringers værdi. På den baggrund er det [person2]s opfattelse, at den supplerende skønserklæring (Bilag 6) er værdiløs og skal tilsidesættes ved afgørelsen af denne sag.

Det gøres gældende, at skønsmandens besvarelse i såvel skønserklæringen (Bilag 3) og den supplerende skønserklæring (Bilag 6) fejlagtigt lægger til grund, at et gældsbrev på anfordringsvilkår er mindre gunstig, end gældsbrevet (Bilag 2) på specielle vilkår. Dette bestrides selvsagt. Særligt skal der henvises til de bedre inddrivelsesmuligheder, som en kreditor har, hvis et lån er ydet på anfordringsvilkår med almindelige tvangsinddrivelsesmidler til rådighed ctr. et lån på gældsbrevets vilkår uden samme muligheder.

Alt andet lige burde det være åbenbart, at et lån på anfordringsvilkår burde være væsentlige mere værd end et lån, som først kan kræves indfriet ved længstlevendes død.

Fordringshaveren af et lån på anfordringsvilkår er på alle punkter væsentligt bedre stillet end fordringshaveren af et lån som først kunne kræves indfriet på et senere tidspunkt. Fordringshaveren af et lån på anfordringsvilkår fortaber alene sin ret til lånet, hvis han ikke inden 10 år fra lånets udstedelse gør det gældende, og forfølger en manglende indfrielse retligt.

Fordringshaveren har mulighed for at kræve pengene ind, hvis han konstaterer, at skyldneren lige pludseligt kommer til penge. Det har fordringshaveren til et lån med et forfaldstidspunkt efter længstlevendes død ikke. Debitorerne har i denne forbindelse mulighed for at spise en eventuel formue op uden, at fordringshaveren kan gøre noget som helst.

Ved sin besvarelse lader skønsmanden den ”ekstra tid” påvirke værdiansættelsen af gældsbrevet, med en forhåbning om, at ”mirakler” kan ske. Imidlertid forbigår skønsmanden præmissen for værdiansættelsen ved en sådan hypotetisk tankerække, idet skønsmanden overser, at det uanset fordringens vilkår, er værdien af fordringen på gældseftergivelsestidspunktet – og ikke noget potentielt hypotetisk fastsat tidspunkt langt ude i fremtiden, baseret på den gennemsnitlige levealder, jf. skønsmandens tabel herom – som skal lægges til grund. Hvis skønsmanden havde lagt udsigterne på gældseftergivelsestidspunktet til grund, da kunne skønsmanden ikke være kommet frem til et andet resultat end, at gældsbrevet – ligesom anfordringslånet – havde en værdi på kr. 0. Ifølge skønsmanden selv var udsigterne til, at [person2] og [person3] ville efterlade sig et solvent bo ikke store, idet ”udviklingen i [person2] og [person3]s økonomiske situation skulle være særdeles gunstig, for at det med høj grad af sandsynlighed vil kunne forventes, at den længstlevende ville efterlade sig et solvent bo”. Det er derfor påfaldende, at skønsmanden - på trods af dette - oprindeligt nåede frem til en værdiansættelse på DKK 210.000, og at denne fastholdes i den supplerende skønserklæring (Bilag 6).

Hvis man direkte skal holde de to fordringernes vilkår op mod hinanden, vil det uundgåelige spørgsmål være; hvilken fordring, vil en uvildig kreditor, give mest for på gældseftergivelsestidspunktet i 2011.

Vil kreditor give mest for:

gældsbrevet med ”yderst begrænsede” muligheder (som udtalt af skønsmanden) eller
anfordringsgældsbrevet med mulighed for opsigelse og med ”sædvanlige gældsinddrivelsesmuligheder” (som udtalt af skønsmanden)

Svaret forekommer (ikke overraskende) meget klart, at en uvildig kreditor på gældseftergivelsestidspunktet alt andet lige ønsker de bedst mulige muligheder for at få indfriet fordringen, dvs. på anfordringsvilkår. Hvis værdien for dette kan fastsættes til kr. 0, da kan værdien for en fordring ydet på mindre gunstige vilkår, på ingen måde være mere værd. Værdien for gældsbrevet må således fastsættes til kr. 0.

Ved en direkte sammenligning kan man ikke nå til et andet resultat, end at fordringen på gældseftergivelsestidspunktet var kr. 0, hvorfor der ikke er noget beskatningsgrundlag, jf. kursgevinstlovens §

21, stk.1. Allerede af den grund, skal [person2] have medhold i den nedlagte påstand.

Skatteankenævnets medlemmer eller Landsskatterettens retsmedlemmer bør stille sig følgende spørgsmål:

Hvad ville de have givet for fordringen, hvis de i 2011 var blevet tilbudt at købe den. Svaret ville helt klart blive kr. 0 eller i hvert fald et meget lille beløb med henvisning til den besvarelse, som skønsmanden kom frem til vedrørende værdien som et anfordringslån.

5.3 Værdiansættelsen i henhold til den yderligere supplerende skønserklæring af 22. september 2020

Det gøres gældende, at skønsmandens værdiansættelse i den yderligere skøns- erklæring af 22. september 2020 skal lægges til grund ved værdiansættelsen af fordringen efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1. Det gøres på den baggrund gældende, at gældsbrevet kan værdiansættes til DKK 0, eller med tæt på DKK 0, subsidiært at gældsbrevet maksimalt kan værdiansættes til DKK 63.000.

Det gøres gældende, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål SS 3 har anvendt de ”rigtige” forudsætninger i DCF-modellen, og dermed er kommet frem til en værdiansættelse på DKK 0, eller tæt på DKK 0.

Skønsmanden har ved vurderingen således korrekt lagt til grund, at der på gælds- eftergivelsestidspunktet ikke var udsigt til, at ægteparrets formue ville udvikle sig positivt, eller at ægteparrets ejendomsportefølje ville udvikle sig positivt.

Det gøres gældende, at [person2] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at ægteparret ikke havde eller har udsigt til yderligere arv, ikke havde eller har udsigt til fremtidige væsentlige pensionsudbetalinger eller væsentlige formuegevinster i øvrigt, at [person2]s ratepension alene løber i en 10-årige periode, og at pengeinstitutternes manglende universalforfølgning af hende ikke er udtryk for en optimisme om hendes tilbagebetalingsevne. Som følge heraf er det [person2]s samlede opfattelse, at hun ved den yderligere supplerende skønserklæring har ført bevis for gældsbrevets værdiansættelse, og at denne værdiansættelse kan lægges til grund ved afgørelsen af denne sag. Det gøres således gældende, at [person2] ved den yderligere supplerende skønserklæring har godtgjort, at værdien af gældsbrevet var DKK 0, eller meget tæt på DKK 0, og maksimalt DKK 63.000 på gældseftergivelsestidspunktet.

Selv hvis man lagde til grund, at [person2] havde udsigt til en yderligere arv, eller udsigt til væsentlige formuestigninger, så er det nødvendigt tillige at inddrage, at det jo så ikke kan udelukkes, at [person2] og hendes ægtefælle ville have forbrugt denne helt eller delvist før deres død.

[person2] har dermed ført bevis for, at der ikke er noget beskatningsgrundlag efter kursgevinstlovens § 21, stk. 1, idet der ikke er en difference på den værdi, gælden er nedskrevet til/eftergivet til, dvs. kr. 0, og den værdi som fordringen havde på gældseftergivelsestidspunktet, som også er kr. 0. Som følge heraf skal [person2] have medhold i den nedlagte påstand.”

Endelig har repræsentanten den 14. december 2022 yderligere afgivet følgende supplerende bemærkninger:

”SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af 27. oktober 2022 anført, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at værdiansættelsen af fordringen på kr. 210.000 fastholdes, medmindredet kan dokumenteres, at der ikke har været eller vil være potentielle værdistigninger af betydning.

Som jeg forstår Skattestyrelsens udtalelse, så er Skattestyrelsen enig med [person2] i, at værdien af fordringen er mindre værd end kr. 210.000, hvis det sandsynliggøres, at der ikke er udsigt til væsentlige formueforøgelser i [person2]s levetid og hvis der ikke er sket (væsentlige) værdiforøgelser på hendes ejendom(me).

[person2] finder, at hun i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort, at familien/at [person2] ikke vil have udsigt til formueforøgelser i [person2]s levetid. Som yderligere dokumentation fremlægges følgende nye bilag:

Som Bilag 8 fremlægges ejendomsvurderinger indhentet til brug for sagen ved Retten i [by3], hvilke vurderinger skønsmanden bl.a. har lagt til grund for sine besvarelser. På daværende tidspunkt ejede [person2] tre ejendomme; henholdsvis udlejningsejendommen [adresse3] i [by4], landejendommen [adresse1] i [by1] og fritidsboligen [adresse4] i [by5].

[person2] solgte pr. 9. marts 2017 udlejningsejendommen [adresse3], [by4]. Ejendommen blev pr. 31.12.2011 vurderet til kr. 400.000, jf. Bilag 8. Som Bilag 9 fremlægges tinglystsattest med skøde over ejendommen. Det fremgår af denne, at handelsprisen var kr. 400.000.

Som følge af salget af ejendommen fik [finans3] en gældsfordring mod [person2] personligt. Som dokumentation herfor fremlægges som Bilag 10 årsopgørelse over den personlige gældsfordring for [person2] til [finans3] pr. 31.12.2021. Det bemærkes, at gælden er opgjort uden påløbne renter. Heraf fremgår det, at [person2] som minimum skylder ca. 350.000 kr.

Det kan på den baggrund lægges til grund, at ejendommen ikke var steget i værdi fra 31.12.2011 og frem til salget primo marts 2017, ligesom det kan lægges til grund, at [person2] personligt fik en stor gældspost med sig som følge af salget.

Det kan herudover bemærkes, at [person2]s ejendom beliggende [adresse1], [by6], [by4] er solgt ved købsaftale af 1. september 2022, der fremlægges som Bilag 11. Ejendommen overdrages pr. 2.1.2023. Det fremgår af købsaftalen, at salgsprisen for ejendommen er kr. 1.175.000.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af Bilag 8, i form af vurderingsrapport fra [virksomhed2], at ejendommen til brug for retssagen i [by3], blev vurderet til kr. 900.000 pr. 31.12.2011. Det skal derfor fremhæves, at ejendommen ikke har været undergivet en væsentlig værdistigning i de forløbne år.

Som Bilag 12 fremlægges årsopgørelse og salgsprovenuberegning vedr. gælden på ejendommen [adresse1].

Herom kan det bemærkes, at det beregnede provenu endnu er usikkert, idet [person2]s gæld til [finans4] består af et tilpasningslån, der løbende ændres, ligesom lånet efter salg af ejendommen ikke længere har sikkerhed i ejendommen.

Det bemærkes også, at provenuet for [adresse1] samlet set er yderst minimalt henset til den gæld, som [person2] fortsat har til [finans3] som følge af salget af [adresse3]. [person2] har udarbejdet en oversigt over omkostningerne m.v. forbundet med salget, der fremlægges som Bilag 13.

[person2] ejer fortsat ejendommen beliggende [adresse4], [by5]. Ejendommen blev ifølge Bilag 8 vurderet til kr. 1.000.000 pr. 31.12.2011.

Som Bilag 14 fremlægges aftale om låneændring vedr. [adresse4], [by5] med [finans3]. Heraf fremgår det, at restgælden pr. ultimo oktober 2022 er opgjort til kr. 1.401.701,94. Det bemærkes, at [finans3] har påkrævet låneomlægning i starten af det nye år, som følge af salget af [adresse1]. Ifølge [person2] har [finans3] vurderet ejendommen til kr. 1.700.000 pr. ultimo oktober 2022. Dette skal sammenholdes med restgælden, samt omkostninger i størrelsesordenen kr. 100.000 ved et eventuelt salg. Derudover er usikkerheden om værdien af ejendommen betydelig. [person2] finder på den baggrund ikke, at det kan lægges til grund, at [person2] vil opnå et betydeligt provenu ved et eventuelt salg af ejendommen.

Som Bilag 15 fremlægges [finans3]s økonomiberegning for [person2] og [person2] pr. 4. oktober 2022. Heraf fremgår det, at [person2] og [person3]s fremtidige indkomst falder løbende i takt med, at deres pensionsudbetalinger formindskes efter alder.

Som Bilag 16 og Bilag 17 fremlægges R75 opgørelser for 2020 og 2021 for [person3]. Heraf fremgår det af de konterede formueoplysninger, at [person3] har en gæld til [finans5] i størrelsesordenen kr. 100.000, og at han omvendt har aktiver til en værdi i størrelsesordenen kr. 10.000.

Yderligere kan det bemærkes, at [person3] har en gæld til det offentlige i størrelsesordenen kr. 125.000 + renter. [person3] kender ikke det præcise omfang.

[person3]s egenkapital er derfor negativ.

Som Bilag 18 og Bilag 19 fremlægges R75 opgørelser for 2020 og 2021 [person2]. Heraf fremgår det, at [person2] har en betydelig gæld til realkreditinstitutter i størrelsesordenen kr. 2.330.000.

Det skal fremhæves, at rentetilskrivningen på fordringen til [finans3] må påregnes at være større, jf. Bilag 10 ligesom renteniveauet efter den forestående låneomlægning, jf. Bilag 14 endnu er ukendt. Størrelsen på [person2]s samlede gæld til pengeinstitutter og realkreditinstitutter er derfor usikker.

Ifølge [person2] har hun også en gæld til det offentlige i en størrelsesorden hun ikke kender, ligesom skattesagen (potentielt) vil medføre en yderligere forøgelse af gælden til det offentlige.

På den baggrund er der stor sandsynlighed for, at [person2]s passiver overstiger aktivernes værdi, ligesom det bemærkes, at [person2] og [person3]s samlede passiver i hvert fald må siges at overstige de samlede aktivers værdi. På den baggrund er der også meget stor sandsynlighed for, at længstlevende efterlader sig et insolvent bo.

... ...

Det er på baggrund af ovenstående [person2]s opfattelse, at det herved er dokumenteret, at der ikke har været eller vil komme potentielle og væsentlige værdistigninger af betydning.

[person2] har desuden ikke udsigt til at modtage yderligere arv eller gaver.

På baggrund af dokumentationen gør [person2] således gældende, at [person2] har dokumenteret, at der ikke i hendes levetid er udsigt til væsentlige værdiforøgelser af ejendomme, ligesom det bemærkes, at [person2] i øvrigt ikke har udsigt til væsentlige formueforøgelser. Det skal derfor fremhæves, at det er særdeles usikkert, hvorvidt der er udsigt til et solvent bo for længstlevende.

[person2] fastholder samtidigt, at det er prognosen for [person2]s til-bagebetalingsmuligheder på gældseftergivelsestidspunktet, der skal lægges til grund og ikke et hvilket som helst vilkårligt fremtidigt tidspunktet. [person2] finder på den baggrund at yderligere antagelser og spekulationer om eventuelle fremtidige værdistigninger af fast ejendom (bemærk alene [adresse4] der fortsat ejes efter 2.1.2023) ikke kan lægges til grund ved vurderingen af fordringens værdi på gældseftergivelsestidspunktet.

[person2] fastholder derfor afslutningsvist, at [person2] også ved de nye fremlagte dokumentbeviser har sandsynliggjort, at værdien af gældsbrevet på gældseftergivelsestidspunktet må være kr. 0, eller tæt på kr. 0, hvorfor [person2] skal have medhold i sin påstand. Samtlige anbringender i det supplerende indlæg af 5. april 2022 fastholdes fuldt ud.”

Retsmøde

Klagerens repræsentant udleverede indledningsvist det gældsbrev, der blev udarbejdet i forbindelse med mosterens ydelse af lånet i december 2005, og gentog herefter den principale påstand om nedsættelse af fordringens værdi til 0 kr. samt den subsidiære påstand om nedsættelse af fordringens værdi til maksimalt 63.000 kr. Repræsentanten uddybede herefter sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere indlæg.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejer sig om værdiansættelse af fordringen, som klagerens kreditor eftergav i 2011.

Retsgrundlaget

Det følger af kursgevinstlovens § 20, at gevinst og tab på gæld skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter reglerne i lovens §§ 21 – 23. Det følger videre af kursgevinstlovens § 21, stk. 1, at gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes i debitors skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Landsskatterettens bemærkninger

Retten i [by3] har i dommen af 30. november 2017 fastslået, at klageren på baggrund af de fremlagte formueoplysninger og skønsmandens vurdering havde sandsynliggjort, at hun ikke fuldt ud kunne indfri lånet, da gælden blev eftergivet pr. 1. januar 2011. Landsskatteretten tillægger det betydning, at byretten anførte, at der ved værdiansættelsen af fordringen skulle tages højde for gældsbrevets vilkår.

Det fremgår af sagens oplysninger, at lånet ikke var ydet på anfordringsvilkår, men derimod var uopsigeligt og med forfald af hovedstolen senest 12 måneder efter længstlevende af klageren eller hendes ægtefælles død.

Kreditor kunne således ikke forlange gældsbrevet indfriet på eftergivelsestidspunktet i 2011, og fordringens værdi for denne må foretages på grundlag af et skøn.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:

Den af skønsmanden anvendte værdiansættelse af fordringen på 210.000 kr. tiltrædes. Ved skønsmandens værdiansættelse er der taget hensyn til klagerens økonomiske situation i 2011, idet der er medtaget et risikotillæg på 5 % vedrørende forventningerne til udviklingen i ægteparrets økonomi samt et yderligere risikotillæg på 3 % henset til klagerens væsentlige negative formue i 2011 og gældsbrevets vilkår om uopsigelighed.

Endvidere indgår der i fordringens skønnede værdiansættelse hensyn til den fremtidige udvikling i klagerens økonomiske forhold f.eks. i forhold til [finans1], salget af udlejningsejendommen på [adresse3] og landejendommen på [adresse1].

Retsmedlemmerne finder, at det er uden betydning, at skønsmanden vurderede, at fordringens værdi formentlig ville være 0 kr., hvis lånet var ydet på anfordringsvilkår. Lånet blev således ikke ydet på anfordring, men var uopsigeligt og med forfald af hovedstolen senest 12 måneder efter længstlevende af klageren eller hendes ægtefælles død.

Retsmedlemmerne stemmer derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.

Et retsmedlem udtaler:

Skønserklæringerne og de heri anvendte værdiansættelser efter DCF-metoden skal tilsidesættes, da gældsbrevet på tidspunktet for gældseftergivelsen havde en yderst beskeden værdi.

Retsmedlemmet stemmer på dette grundlag for at tage repræsentantens subsidiære påstand til følge og nedsætte værdien af fordringen til 63.000 kr.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Landsskatteretten finder, at klagerens udgifter, der er afholdt til syn og skøn i sagen, ikke skal godtgøres fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3 og 4. Landsskatteretten har herved henset til, at afholdelsen af syn og skøn ved behandlingen af denne klagesag ikke har tilført sagen væsentlige nye oplysninger, der ikke mere hensigtsmæssigt har kunnet indhentes på anden måde.