Kendelse af 04-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2019

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for 2012 og 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har ved brev af 14. december 2017 anmodet om ændring af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 – 2016.

Klageren har gjort gældende, at hun er berettiget til fradrag for renteudgifter af fælleslån i en ejerforening.

Klageren har oplyst, at hun på grund af stress er fritaget for digital kommunikation med offentlige institutioner. Hun mener derfor, at der må være grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014 – 2016 inkl.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013.

SKAT har anført, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Når forholdene i særlig grad taler derfor, vil der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter udløbet af denne frist. Der henvises til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Ud over de i § 27 konkret nævnte tilfælde vil der efter praksis kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter stk. 1, nr. 8, når der foreligger ansvarspådragende fejl hos skattemyndigheden, svig fra tredjemand eller andre ekstraordinære forhold, der vil gøre en opretholdelse af beskatningen åbenbart urimelig. Glemte fradrag kan efter praksis ikke begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal efter § 27, stk. 2, som udgangspunkt fremsættes inden 6 måneder fra det tidspunkt, hvor klageren bliver gjort bekendt med det forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Klageren kan læse om praksis vedrørende ekstraordinær genoptagelse og 6 måneders fristen i SKATs juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 og A.A.8.2.2.2.4, der kan ses på www.skat.dk.

Anmodning om ændring af ansættelserne for årene før 2014 er modtaget efter fristen for ordinær genoptagelse, og på det foreliggende grundlag mener SKAT ikke, der foreligger særlige forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse vedrørende 2012 og 2013.

Det fremgår af den indsendte dokumentation, at klagerens andel af renteudgifterne for 2014, 2015 og 2016 udgør henholdsvis 10.318 kr., 7.861 kr. og 7.316 kr.

SKAT har til hensigt at ændre klagerens skatteansættelser for 2014, 2015 og 2016 i overensstemmelse hermed.

I brev af 11. januar 2018 blev klageren orienteret om SKATs forslag til afgørelse og bedt om eventuelle bemærkninger. I e-mail af 2. februar 2018 har klageren gjort indsigelse mod forslaget og ønsker oplyst proceduren i forbindelse med SKATs behandling af sådanne sager.

I anledning heraf bemærkes, at SKAT fortsat ikke finder grundlag for ekstraordinær genoptagelse, idet der ikke ses at foreligge fejl hos skattemyndigheden eller andre forhold, der efter praksis kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Klagerens opfattelse

Klageren har påklaget, at SKAT ved afgørelsen af 8. februar 2018 har nægtet at ændre klagerens skatteansættelser for 2012 og 2013 for så vidt angår rentefradrag.

Klageren bor i egen ejerlejlighed. Ejerforeningen har kollektivt optaget et lån, som ejerne af ejerlejlighederne først får en opgørelse over i det efterfølgende år.

Klagerens andel af renteudgifterne for 2014, 2015 og 2016 har udgjort henholdsvis 10.318 kr., 7.861 kr. og 7.316 kr. SKAT har ved afgørelsen af 8. februar 2018 tilkendegivet at have til hensigt at ændre klagerens skatteansættelser for 2014 - 2016, således at hun i overensstemmelse med sit ønske får fradrag for sine nævnte renteudgifter for disse indkomstår.

Klagerens andel af renteudgifterne for 2012 og 2013 har udgjort henholdsvis 10.589,71 kr. og 10.366,62 kr.

Klageren har klaget over, at hun er nægtet fradrag for renteudgifterne for indkomstårene 2012 og 2013.

For tidligere indkomstår har klageren årligt efterfølgende telefonisk til skattevæsenet indberettet sine renteudgifter. Det har fungeret fint, og hun fik årligt fradrag for sine renteudgifter. Dette stoppede for indkomståret 2012 og følgende indkomstår, da SKAT nægtede at notere/modtage de tal, som hun i telefonen ville indberette.

Klageren fik at vide, at hun skulle indberette beløbene elektronisk. Klageren gjorde gældende, at hun ikke var i stand dertil, da hun led og lider af digital stress og ikke kan klare digital kommunikation med det offentlige eller andre institutioner.

Klageren har anført, at hun blev sendt ”rundt i manegen” fra den ene sagsbehandler til den anden. Ingen kunne tage sig af eller hjælpe hende med det problem, at hun var for syg til at kunne indberette beløbene elektronisk.

Klageren har status som fritaget for digital kommunikation med det offentlige. Fritagelsen har hun fået meddelt af revalideringsteamet i [by1] Kommune efter en hård arbejdsprøvning. Dette kan tjekkes hos Borgerservice i [by1].

Klageren har senest primo april 2017 forgæves forsøgt telefonisk at indberette beløbene for 2012 og 2013 til SKAT. Ingen af de to skattekonsulenter, som hun talte med, kunne fortælle hende, hvad hun så skulle gøre.

Klageren blev mødt med det argument, at de ikke kunne vide, om hun var den person, som hun med angivelse af cpr-nr. udgav sig for at være. SKAT ville derfor ikke notere de renteudgiftsbeløb, som klageren præsenterede dem for.

I oktober 2017 forsøgte klageren på ny telefonisk at indberette sine renteudgifter for indkomstårene 2012 og 2013 til SKAT. Klageren blev i flere uger ”sendt rundt i manegen”. Til sidst fik hun at vide, at hun ikke kunne få sine rentefradrag, da forældelsesfristen var overskredet.

Klageren protesterede herimod, da hun mente, at hun havde holdt sig indenfor 5 års forældelsesfristen.

Med digitalisering af SKAT er personlig kontakt med SKAT umuliggjort, idet man ikke mere kan henvende sig til et skattekontor. Dette gør dermed indberetning langt sværere, end det var før i tiden. Klageren har personligt det indtryk, at det offentlige bare buldrer derud af uden hensyntagen til, at et stort segment af befolkningen har problemer med elektronisk indberetning.

Det rejser et alvorligt spørgsmål om borgernes retssikkerhed, når de ikke er i stand til at foretage elektronisk indberetning. Situationen bliver heller ikke bedre af det totale kaos, der er opstået i kølvandet på udflytning af arbejdspladser hos SKAT. Så får man at vide, at man skal skrive til SKAT i [by2]. Svar på ens brev og forespørgsel kommer så åbenbart fra SKAT [by3]. Forsøger man at ringe, får man at vide, at medarbejderen sidder på en lokation i [by4].

Klageren har forsøgt at lægge telefonbesked på automatisk telefonsvarer til den medarbejder hos SKAT, som har været angivet i svarbrevet, men hun er aldrig blevet kontaktet af medarbejderen. SKAT bliver dermed en meget uhåndgribelig størrelse for den enkelte borger.

På nuværende tidspunkt er der ikke engang et regionalt skattekontor, man kan henvende sig til. I Borgerservice kan de heller ikke finde ud af det, og det skyldes ganske enkelt, at de ikke har kompetencerne.

Med hensyn til forældelsesfristernes relation til nærværende klage/anmodning om genoptagelse har klageren gjort gældende, at fristerne er blevet suspenderet ved de foran nævnte telefoniske henvendelser til SKAT i foråret 2013 eller 2014. Klageren har anført, at hun flere gange, senest den 1. maj 2016, har henvendt sig til SKAT med oplysning om de nævnte renteudgifter, 10.589,71 kr. og 10.366,62 kr. for indkomstårene 2012 og 2013. Klageren mener således, at hun har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Subsidiært har klageren for indkomståret 2013 gjort gældende, at fristen i hvert fald er overholdt eller blevet suspenderet ved de telefoniske henvendelser til SKAT primo april 2017, hvorunder hun nævnte renteudgiften på 10.366,62 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har henvist til sin samtale med en navngiven medarbejder/skattekonsulent i [by4] og de efterfølgende skattemedarbejdere, som hun blev sendt rundt til. Alt sammen inden eller senest den 1. maj 2017. Allerede derfor er fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, overholdt her.

Mere subsidiært har klageren gjort gældende, at fristerne i hvert fald er blevet suspenderet ved telefonsamtalen i oktober 2017 med en navngiven skattemedarbejder.

Mest subsidiært har klageren gjort gældende, at hun må være berettiget til ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, af hendes skatteansættelser for 2012 og 2013, jf. ovenfor.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis betingelserne i nr. 1 – 8 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Klageren er ikke berettiget til genoptagelse af sine skatteansættelser for indkomstårene 2012 og 2013. Der er herved lagt vægt på, at klageren først ved brev af 14. december 2017 har indberettet sine renteudgifter for indkomstårene 2012 og 2013, idet klagerens telefoniske henvendelser til SKAT forud for den 14. december 2017 ikke kan anses for indberetninger, der har skattemæssig virkning. Det bemærkes, at klageren har anført, at hun ved de telefoniske henvendelser af SKATs medarbejdere blev gjort opmærksom på, at indberetningerne ikke kunne modtages. Ved klagerens brev af 14. december 2017 var den ordinære frist overskredet, således at anmodningen om rentefradrag skal behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

For så vidt angår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 – 7, er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke opfyldt, og hvad angår bestemmelsens nr. 8, i medfør af hvilken told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder, anses der ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at ekstraordinær genoptagelse kan ske. Der er herved lagt vægt på, at de omhandlede rentefradrag vurderes som såkaldte glemte fradrag, der efter fast praksis ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse. Told- og skatteforvaltningen ses endvidere ikke at have begået myndighedsfejl, der kan føre til ekstraordinær genoptagelse. Det forhold, at klageren har været fritaget for digital kommunikation med det offentlige kan ikke føre til et andet resultat, idet klageren burde have reageret tidligere og inden for den ordinære frist ved at rette henvendelse til SKAT f.eks. ved brug af postvæsenet eller Borgerservice.

Endvidere er 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke overholdt, idet klageren efter det oplyste fik underretning om renteudgifterne for indkomstårene 2012 og 2013 i henholdsvis 2013 og 2014 og først indberettede disse rentefradrag ved brev af 14. december 2017.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.