|
|
Kendelse af 01-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2022
Journalnr. 18-0002644
Sagens emne
SKAT har godkendt lempelse for betalt skat til Tyskland og Frankrig efter ligningslovens § 33, stk. 1. Ved opgørelse af lempelsesbeløbet har SKAT behandlet alle klagerens virksomheder under virksomhedsordningen som én, hvorfor underskuddet fra Italien er medtaget. På den baggrund er klageren anset for berettiget til lempelse for 337.916 kr. frem for 386.890 kr., som klageren reelt har betalt i skat i udlandet.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at lempelsesberegningen skal foretages for hvert enkelt land for sig.
Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren har ejet andele i selskaber i Frankrig, Tyskland og Italien, hvis formål er at drive vindmøller. I den forbindelse har klageren valgt at anvende virksomhedsordningen i Danmark.
I Tyskland har klageren opnået et overskud på 1.722.234 kr., i Frankrig har han haft et overskud på 715.172 kr., der dog er nedbragt med 138.000 kr. som følge af højere afskrivninger på franske møller. I Italien har klageren haft et underskud på 1.676.721 kr.
Derudover har klageren betalt 311.903 kr. i skat til Frankrig og 74.987 kr. i skat til Tyskland. Der er ikke uenighed om størrelsen af de betalte skatter til udlandet.
SKATs afgørelse
SKAT har godkendt lempelse for betalt skat til Tyskland og Frankrig efter ligningslovens § 33, stk. 1. I lempelsesbrøken har SKAT behandlet alle klagerens virksomheder fra 3 lande under virksomhedsordningen som én, hvorfor underskuddet fra den italienske virksomhed er medtaget.
I afgørelsen fremgår bl.a. følgende:
”Du anmoder i brev af 4/12 2017 anmoder om genoptagelse vedrørende betalt skat for andele i tyske kommanditselskaber vedrørende:
K/S [virksomhed1] 55/100 X 89.458,51 = 49.202 kr.
K/S [virksomhed2] 25/100 X 20.202,74 = 5.051 kr.
K/S [virksomhed3] 30/100 X 69.111,74 = 20.734 kr.
Din andel af betalt skat i Tyskland = 74.987 kr.
Du har tidligere fået fradrag i den beregnede skat på 311.903 kr. der vedrører betalt skat i Frankrig. Der henvises til skatteberegningen på årsopgørelse nr. 2.
Den betalte skat for dine andele i udenlandske virksomheder udgør herefter 386.890 kr. der specificeres således:
Betalt skat af andele i virksomheder i Frankrig = 311.903 kr.
Betalt skat af andele i virksomheder i Tyskland = 74.987 kr.
I alt = 386.890 kr.
Ligningslovens § 33 stk. 1.
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.
Yderligere afskrivninger virksomheder i Frankrig på 138.000 kr.
Det fremgår af din indsigelse til agterskrivelsen af 15. februar 2018 at du anmoder om yderligere fradrag vedrørende afskrivninger på franske møller vedrørende den franske del af udenlandsk virksomhed.
Der henvises til Virksomhedsskattelovens § 2 stk. 3 at alle virksomheder skal behandles samlet når der er valgt beskatning efter virksomhedsordningen:
Stk. 3. Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen, jf. dog § 13, stk. 5.
(Se også nedenstående bemærkninger)
Resultat af udenlandsk virksomhed udgør herefter 1.794.079 kr. – 138.000 kr. = 1.656.079 kr.
Det vil dog bevirke, at der ikke kan gives nedslag for det fulde beløb af den betalte skat i Tyskland og Frankrig i henhold til Ligningslovens § 33 stk. 1 da nedslagsbeløbet maksimalt kan udgøre den del af den betalte skat del af den samlede skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på indkomsten.
Nedslaget for udenlandsk betalt skat efter regulering af afskrivninger på franske møller specificeres således:
Beregning af nedslag:
Før nedslag | Faktor | Nedslag | |
Bundskat | 304.363,74 | 491.679,00/3.766.878 | 39.727,66 |
Topskat (pers.) | 128.091,63 | 491.679,00/1.344.422 | 46.845,38 |
Sundhedsbidrag | 148.843,36 | 491.679,00/3.721.084 | 19.667,16 |
Kommune/kirke | 981.621,95 | 491.679,00 /3.721.084 | 129.704,92 |
AM-bidrag, udi. virk. | 42.754,00 | 1 /1 | 42.754,00 |
278.699,12 | |||
Specifikation af nedslag udenlandsk kapitalindkomst, virksomhed, credit | |||
Før nedslag | Faktor | Nedslag | |
Bundskat | 304.363,74 | 138.248,00/3.766.878 | 11.170,44 |
Topskat (kap.) | 105.960,24 | 133.785,01/2.344.253 | 6.047,08 |
Sundhedsbidrag | 148.843,36 | 138.248,00/3.721.084 | 5.529,92 |
Kommune/kirke | 981.621,95 | 138.248,00/3.721.084 | 36.469,82 |
59.217,26 | |||
Den udenlandske del af grundbeløb for topskat af kapitalindkomst, 4.462,99 kr. er trukket fra i tælleren i nedslagsbrøken for topskat. Beløbet er beregnet som 78.203,00 * 138.248 / 2.422.456 kr. |
Den udenlandske indkomst på 491.679 beregnes efter reguleringen af afskrivningerne således:
Personlig udenlandsk indkomst udgør 1.656.075 kr. (Udenlandsk indkomst virksomhed) – 983.394 kr. (udenlandske renteudgifter virksomhed) - 138.248 kr. (udenlandsk kapitalindkomst). = 534.433 kr. – arbejdsmarkedsbidrag 42.754,64 = 491.679 kr. Er udregnet efter reglerne i personskatteloven og anses for korrekt beregnet.
Det fremgår af efterfølgende bemærkninger til dit brev af 15. februar 2018 hvorfor nedslag for udenlandsk betalt skat er opdelt i nedslag for udenlandsk skat personlig indkomst og nedslag udenlandsk kapitalindkomst herunder også bemærkninger til forskellig nævner på beregning af nedslag på topskat - herunder lovhenvisning.
For yderligere specifikationer og beregninger henvises til vedlagt foreløbige årsopgørelse for 2015 efter reguleringerne for betalt skat i Tyskland og nedsættelse af indkomsten vedrørende afskrivning af franske møller.
Herudover henvises til SKATs nedenstående bemærkninger til dine bemærkninger i brev af 15. februar 2018.
Dine bemærkninger til forslag – SKATs kommentarer til brevet er udarbejdet i henhold til godkendte efterfølgende yderligere afskrivninger på franske møller samt betalt skat i Tyskland.
Du har i brev af 15. februar påpeget følgende i den maskinelle skatteberegning:
| • | Lempelsen beregnes ikke for hvert land for sig. |
| • | Der gives ikke lempelse for skat af udenlandsk kapitalindkomst |
| • | Den betalte topskat i 2015 på 503.465,70 medtages kun med 146.463. |
| • | Nævneren for topskat i lempelsesbrøken er ikke den samme som for bundskat. |
SKATs bemærkninger til ovenstående:
| • | Beregningen af lempelsen – lempelsen beregnes ikke for hvert land for sig. |
Årsagen til af lempelsen ikke beregnes for hvert land for sig er, at du har valgt virksomhedsordningen i 2015 og derved skal samtlige dine virksomheder anses for én virksomhed i henhold til Virksomhedsskattelovens § 2 stk. 3.
Virksomhedsskattelovens § 2 stk. 3:
Stk. 3. Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen, jf. dog § 13, stk. 5.
| • | Der gives ikke lempelse for skat af udenlandsk kapitalindkomst |
Der er givet lempelse for skat at udenlandsk indkomst – det fremgår af årsopgørelse at nedslag for skat af udenlandsk kapitalindkomst er beregnet således og du dermed har fået lempelse for den udenlandske kapitalindkomst.
Nedslag for den udenlandske kapitalindkomst er opdelt i 2 beregninger således (før nedsættelse af indkomsten vedrørende afskrivninger på franske møller.:
| • | Nedslag udenlandsk skat topskat - personlig indkomst. |
Topskat (pers.) | 128.091,63 | 491.679,00 / 1.344.422 | 46.845,38 |
Topskat personlig indkomst er beregnet således: (1.344.422 personlig indkomst -459.200) = 885.222 kr. x 15 % = 132.783,3 - nedslag over 51,95 – 4.691,67 = 128.091,63 kr.
Der henvises til Personskattelovens §§ 7 og 19.
| • | Nedslag udenlandsk skat topskat – kapitalindkomst |
Topskat (kap.) | 105.960,24 | 133.785,01 (udenlandsk kapitalindkomst – udenlandsk del af grundbeløb for topskat af kapitalindkomst) | / | 2.344.253 (samlet kapitalindkomst) | 6.047,08 |
Topskat kapitalindkomst kr. 105.960,24 er beregnet således: 2.422.456 kapitalindkomst + ægtefælles positive kapitalindkomst 4.597 kr. – bundfradrag (dobbelt for ægtefæller) 82.800 = 2.344.253 * 15 % = 351.638 – nedslag over 51,95 % 245.677,71 = 105.960,24.
Den udenlandske del af grundbeløb for topskat af kapitalindkomst, 4.462,99 kr. er trukket fra i tælleren i nedslagsbrøken for topskat. Beløbet er beregnet som 78.203,00 (82.800 – ægtefælles kapitalindkomst 4597 = 78.203 * 138.248 / 2.422.456 kr. = 4.462,99
Tælleren udgør herefter 138.248 kr. – 4.462,99 kr. = 133.785 kr.
Der henvises til reglerne i Personskatteloven §§ 7 og 19 – beregningen på årsopgørelsen er beregnet i henhold til denne der anses for korrekt og i overensstemmelse med beregningsbestemmelserne i Personskatteloven. (§ 7 for topskat)
Der anses ikke at være fejl i beregningen på nedslag af topskat.
| • | Den betalte topskat i 2015 på 503.465,70 kr. medtages kun med 146.443 kr. Efter reguleringen indgår topskat med 234.051,90 |
Den topskat, der indgår i beregningen, er topskatten efter modregning af eventuel resterende skatteværdi af personfradrag m.v.
Hvis topskatten er nedsat på grund af nedslag for skatteloft, er det den nedsatte topskat, som indgår i beregningen.
Ved beregningen af nedslaget af den betalte skat indgår topskatten med kr. 252.403,40 – beløbet er dog opdelt i nedslag af personlig indkomst og nedslag i kapitalindkomsten således:
Topskat personlig indkomst 132.783,30
Topskat kapitalindkomst 351.637,95 484.421,25
nedslag topskat over 51,95
Topskat nedslag pers.indk -4.691,67
Topskat nedslag kapitalindkomst -245.677,7 -250.369,38
234.051,87
Skatteloft 1. Personlig indkomst – bundfradrag
Skatteloft 2: Positiv nettokapitalindkomst + ægtefælles negative kapitalindkomst – bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst (x 2 (41.400 pr. ægtefælle)
Der henvises til Personsskattelovens § 19 stk. 1 og 2 vedrørende nedslag (herudover henvises også til Personskattelovens § 7):
Skatteloft
§ 19
Nedslag topskat personlig indkomst
Stk. 1 Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger den procent, der er anført i 2.-6. pkt., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7, blev nedsat med de overskydende procenter. For indkomstårene 2015-2017 udgør procenten 51,95. For indkomståret 2018 udgør procenten 52,02. For indkomståret 2019 udgør procenten 52,05. For indkomstårene 2020 og 2021 udgør procenten 52,06. For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 52,07.
Nedslag topskat kapitalindkomst
Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5 pct. for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de overskydende procenter.
Skatteberegningen både for topskat og ved beregningen af nedslag for skatteloft anses at være korrekt beregnet i den maskinelle beregning.
| • | Nævneren for topskat i lempelsesbrøken er ikke den samme som for bundskat. |
Udenlandsk skat er brugt som grundlag for nedslaget.
Den udenlandske del af grundbeløb for topskat af kapitalindkomst, 4.462,99 kr. er trukket fra i tælleren i nedslagsbrøken for topskat. Beløbet er beregnet som 78.203,00 * 138.248 / 2.422.456 kr.
Nævner i personlig indkomst Topskat.
Der henvises til Personskattelovens § 7 stk. 7 vedrørende nævneren for topskat af personlig indkomst og kapitalindkomst. Indkomsterne skal opdeles i henhold til denne bestemmelserne:
Stk. 7. For hver ægtefælle beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2
Nævneren i beregning af nedslag topskat personlig indkomst udgør den personlige indkomst på årsopgørelsen kr.1.344.422 og anses for korrekt.
Nævner i kapitalindkomst Topskat.
Der henvises til Personskattelovens § 7 stk. 8-12:
Stk. 8. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 7 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2. Stk. 9. Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2. Stk. 10. Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 9 denne ægtefælle. Stk. 11. Hvis begge ægtefæller har positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, fordeles skatten af ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1. Stk. 12. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 7 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7. Stk. 13. Grundbeløb og bundfradrag i stk. 1 og 2 reguleres efter § 20.
Nævneren beregnes således: kapitalindkomst 2.422.456 kr. + ægtefælles positive nettokapitalindkomst 4.597 kr. – bundfradrag 82.800 = 2.344.253 (før regulering af afskrivninger på franske møller)
Nævneren i beregning af nedslag topskat kapitalindkomst udgør kapitalindkomst – nedslag på årsopgørelsen og anses for korrekt.”
SKAT har indsendt følgende bemærkninger i høringssvaret til klagen:
”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. Der knyttes følgende kommentarer til klagen:
[person1] klager hovedsageligt over SKATs automatiske beregner han ikke mener der kan håndtere hans skatteforhold - Skatteberegningen og nedslagsberegningen på den udenlandske skat anses dog at være korrekt beregnet på årsopgørelsen - der er sendt diverse beregninger og lovhenvisninger til ham.
Hovedårsagen til at han ikke får fuld lempelse for skatten når han får lov at afskrive yderligere, er at den udenlandske indkomst efterfølgende bliver mindre vil det give et mindre nedslag.
Uanset hvert land indberettes for sig anses det ikke at give en anden skatteberegning.
Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”
Klagerens opfattelse
Klageren har gjort gældende, at lempelsesberegningen skal foretages for hvert enkelt land for sig, hvorefter han er berettiget til mere creditlempelse efter ligningslovens § 33.
Til støtte herfor har klageren bl.a. anført følgende:
”Sagsfremstilling:
SKAT henviser til Virksomhedsskattelovens §2 stk. 3 om, at alle virksomheder skal behandles samlet, når der er valgt beskatning efter virksomhedsordningen (VSO). Der er her tale om en klar misforståelse af denne bestemmelse, der intet har med beregning af lempelse at gøre. Bestemmelsen i Den Juridiske Vejledning C.F.4.3.1 om, at lempelsen skal beregnes for hvert land for sig, er således ikke uforenelig med bestemmelsen i VSO §2 stk. 3 om, at alle virksomheder skal behandles samlet.
Der er endvidere tale om en klar ændring af praksis, som SKAT ikke har bemyndigelse til at foretage, jf. SKM 2002.668VLR side 15.
Så længe der ikke er sket ændringer i Den Juridiske Vejledning, har SKAT pligt til at følge denne således, at lempelsen jf.C.F.4.3. 1. skal behandles for hvert land for sig. Da skatteyderen frit kan vælge VSO fra, burde SKAT have givet mig mulighed for af vælge denne ordning fra, inden SKAT foretog sin ændring af praksis.
I henhold til Ligningslovens §33, stk. 1, beregnes den betalte skat i Danmark af den tyske indkomst på 1.772.234 kr.efter danske skatteregler i 2015 således:
Bundskat 8,08 % af (1.772.234 kr. - 54.022 kr.) = 138.832 kr.
Topskat 15 % af (1.772.234 kr. - 54.022 kr.) = 257.732 kr.
Sundhedsbidrag 4 % af (1.772.234 kr. - 54.022 kr.) = 68.728 kr.
Kommune/kirke 26,38 % af (1.772.234 kr.- 54.022 kr.) = 453.264 kr.
Nedslag kap.indk. -10,48 % af 93.423 kr. = - 9.791 kr.
AM-bidrag (rest) 54.022 kr.
Betalt dansk skat af tysk indkomst før bundfradrag 962.787 kr.
Efter ovennævnte beregning af betalt dansk skat, gives der efter Ligningslovens §33, stk. 1 fuld lempelse for den betalte tyske skat på 74.987 kr.
Efter sænkning af den franske indtægt med 138.000 kr. fra 715.172 kr. til 577.172 kr. gennem tilsvarende højere afskrivninger på franske møller, vil den danske skat af indkomst fra Frankrig opgjort efter danske skatteregler udgøre:
Bundskat | 8,08 % af (577.172 kr. - 42.588 kr.) = | 43.194 kr. |
Topskat | 15,0 % af (577.172 kr. - 42.588 kr.) = | 80.188 kr. |
Sundhedsbidrag | 4,0 % af (577.172 kr. - 42.588 kr.) = | 21.383 kr. |
Kommune/kirke | 26,38 % af (577.172 kr. - 42.588 kr.) = | 141.023 kr. |
Nedslag kap.indk | -10,48 % af 44.825 kr. | -4.698 kr. |
AM-bidrag | 42.588 kr. | 42.588 kr. |
323.678 kr. |
Herefter foretages beregning af lempelse med lempelsesbrøk. Som følge heraf bliver lempelsen for topskat mindre, på grund af forholdsmæssig andel i bundfradrag
Før nedslag | Faktor | Nedslag | |
Bundskat | 304.364 | 534.584/3.766.881 | 43.194 kr. |
Topskat | 484.146 | 534.584/3.766.881 | 68.708 kr. |
Sundhedsbidrag | 148.843 | 534.584/3.721.087 | 21.383 kr. |
Kommune/kirke | 981.623 | 534.584/3.721.087 | 141.023 kr. |
Nedslag kap.indk | -4.698 | -4.698 kr. | |
AM-bidrag | 42.428 | 42.428 kr. | |
312.028 kr. |
Lempelse af betalt fransk skat 311.903 kr.
+ lempelse af betalt tysk skat 74.987 kr.
Lempelse i alt 386.890 kr.
Lempelse ifølge SKATs opgørelse 337.916 kr.
Difference der klages over -48.974 kr.
Tallet i tælleren fremkommer således: Opr. Fransk indkomst: 715.172 kr. - nedsættelse på 138.000 kr. - AM-bidrag 42.588 kr. = 534.584 kr.
Tallet i nævner for bundskat og topskat: 3.893.841 kr. - nedsættelse 138.000 kr.+ AM-difference 11.040 kr. = 3.766.881 kr.
Tallet i nævner for sundhedsbidrag og kommune/kirke: 3.766.881 kr. - ligningsmæssige fradrag 35.794 kr. = 3.721.087 kr.”
Klager har indsendt følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:
”I ovennævnte sag har SKAT ved ref afgivet en udtalelse i sagen. SKAT har bl.a. udtalt: "Uanset hvert land indberettes for sig, anses det ikke at give en anden skatteberegning". Der er her tale om et postulat uden dokumentation eller forklaring.
Jeg skal i den forbindelse fremhæve, at SKAT ikke bestrider rigtigheden af mine beregninger, der viser en difference på 48.974 kr. når lempelsen beregnes af den samlede indtægt i Tyskland, Frankrig og Italien. Dette betyder, at rigtigheden af mine beregninger må tages til følge.
Da SKAT ikke har ønsket at oplyse, hvordan beløbet 491.679 kr. i lempelsesbrøkens tæller fremkomme, ser jeg mig nødsaget til at være SKAT behjælpelig hermed ved følgende beregninger:
Fra bilag 2 til min selvangivelse om virksomhedsindkomst i udlandet kan udledes følgende:
Indkomst i Tyskland | 1.772.234 kr. |
Indkomst i Frankrig | 715.172 kr. |
Indkomst i Italien | -1.676.721 kr. |
I alt indtægt fra de 3 lande tilsammen | 810.685 kr. |
Herfra skal ifølge SKATs beregninger fratrækkes: | |
Forøgelse af afskrivninger i Frankrig | -138.000 kr. |
Kapitalindkomst ifølge SKATs opgørelse | -138.248 kr. |
AM-bidrag ifølge SKATs opgørelse | -42.754 kr. |
I alt til lempelsesbrøkens tæller | 491.683 kr. |
I SKATs beregninger indgår således en indtægt fra Italien på -1.676.721 kr. Det er svært at se, at det ikke skulle give en anden skatteberegning, hvis indtægten fra Italien fragår i SKATs beregninger.
Som følge af ovenstående bør SKAT afkræves dokumentation for, at skatteberegningen vil være den samme, hvis indtægten fra Italien på -1.676.721 kr. udgår af beregningsgrundlaget. Indtil dette sker, må mine beregninger tages til følge.”
Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og har bl.a. anført følgende bemærkninger:
”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om at ændre SKATs afgørelse således, at lempelsesberegningen skal foretages for hvert enkelt land for sig.
Skattestyrelsen tiltræder også Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om, at den talmæssige opgørelse skal foretages af Skattestyrelsen.
Skatteankestyrelsen henviser i sin sagsfremstilling til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.5.2.3.2, hvoraf det fremgår, at det kun er i forhold til virksomhedsskatteloven, at flere virksomheder skal behandles som én virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Det gælder f.eks. ikke i forhold til bogføringsloven, hvor der skal føres særskilt regnskab for hver enkelt virksomhed.
I relation til den øvrige del af skattelovgivningen end virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3 skal flere virksomheder fortsat behandles som to eller flere virksomheder.
Skatteankestyrelsen henviser i sin sagsfremstilling også til Den juridiske vejledning, afsnit C.F.4.3.1, om reglerne om lempelse efter ligningslovens § 33, hvoraf det fremgår, at hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal lempelsesberegningerne foretages for hvert enkelt land for sig.
Skattestyrelsen er således enig i Skatteankestyrelsens konklusion i forslaget til afgørelse, at henset til ovenstående skal lempelsesberegningen efter ligningslovens § 33, stk. 1, foretages for hvert enkelt land for sig, og at dette ikke anses for at være i modstrid med bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3.”
Landsskatterettens afgørelse
Klageren er i indkomståret 2015 fuldt skattepligtig til Danmark, og han har anvendt virksomhedsordningen i forbindelse med investeringer i blandt andet ejerandele i vindmøller i Frankrig, Tyskland og Italien.
Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at såfremt den skattepligtige driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed, hvis den pågældende vælger at anvende ordningen.
Som en konsekvens heraf har SKAT behandlet alle klagerens virksomheder som én virksomhed, hvorfor klagerens samlede overskud er mindre end det i udlandet beskattede overskud fra hhv. Frankrig og Tyskland, idet klageren har haft et underskud i Italien.
Efter ligningslovens § 33, stk. 1, kan skat, der er betalt til fremmed stat og opkrævet af indkomst fra kilder der, fradrages i de indkomstskatter, der skal svares af denne indkomst i Danmark.
Det følger af forarbejderne, at bestemmelsen sigter på at lempe den dobbeltbeskatning, der kan opstå i forbindelse med, at den samme indkomst er underlagt beskatning her i landet, når den tillige er beskattet i udlandet.
Ved opgørelsen af lempelse efter creditmetoden i ligningslovens § 33, stk. 1, gives der nedslag i de danske beregnede skatter med det mindste beløb af enten den betalte udenlandske skat eller den del af den danske skat, som falder på den i udlandet beskattede indkomst.
Såfremt der ses på klagerens samlede udenlandske indkomst, vil underskuddet fra Italien nedbringe fortjenesten fra Frankrig og Tyskland, hvorfor den samlede udenlandske indkomst udgør en mindre del af klagerens samlede skattepligtige indkomst. Det har den betydning, at en mindre del af den danske skat falder på den i udlandet beskattede indkomst.
I den konkrete sag har det medført, at den del af den danske skat, som er beregnet af den udenlandske indkomst, bliver mindre end den betalte udenlandske skat af den udenlandske indkomst. Af den grund har klageren ikke fået creditlempelse for hele den skat, der er betalt i udlandet, og der er derfor opstået en dobbeltbeskatningssituation.
Af Den juridiske vejledning, afsnit C.C.5.2.3.2, fremgår det, at det kun er i forhold til virksomhedsskatteloven, at flere virksomheder skal behandles som én virksomhed efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Det gælder f.eks. ikke i forhold til bogføringsloven, hvor der skal føres særskilt regnskab for hver enkelt virksomhed. Derudover fremgår det af lovens § 6, stk. 1, at ved anvendelse af virksomhedsskatteordningen skal virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
Hvad angår reglerne om lempelse efter ligningslovens § 33, fremgår det af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.4.3.1, at hvis der er indkomst fra forskellige lande, skal lempelsesberegningerne foretages for hvert enkelt land for sig.
I Højesterets dom, offentliggjort i SKM2019.484.HR, var den samlede udenlandske indkomst negativ, hvorfor den ikke var beskattet i Danmark, og der opstod derfor ikke en dobbeltbeskatningssituation. I nærværende sag opstår der netop en dobbeltbeskatningssituation, eftersom det samlede resultat af de udenlandske virksomheder er positivt.
Henset til ovenstående skal lempelsesberegningen efter ligningslovens § 33, stk. 1, foretages for hvert enkelt land for sig. Dette anses ikke for at være i modstrid med bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at lempelsesberegningen skal foretages for hvert enkelt land for sig.
Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den talmæssige opgørelse.