Kendelse af 22-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2021

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 8. april 2010 af [person1]. Den 29. august 2016 blev ejerforholdene delt, således at [person1] og [person2] begge blev registreret som legale ejere. Selskabet havde branchekoden 960120 Renserier, selvbetjeningsvaskerier m.v., og selskabets formål var at drive vaskeri og renserivirksomhed, samt anden tilsvarende virksomhed ligesom, finansiering og investering.

Den 20. april 2016 trådte [person1] ud af selskabets direktion, og Erhvervsstyrelsen anmodede samme dag om opløsning af selskabet. Der blev af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling afsagt konkursdekret over selskabet den 26. maj 2016.

[virksomhed1] ApS havde regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni. Af selskabets årsrapport for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 fremgår, at bruttofortjenesten udgjorde 1.223.091 kr., personaleomkostninger udgjorde 1.079.469 kr., af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver udgjorde 218.409 kr., og driftsresultatet udgjorde -74.787 kr. Efter finansielle omkostninger og skat af årets resultat udgjorde årets resultat -78.973 kr. Aktiverne udgjorde 1.487.040 kr., og egenkapitalen udgjorde 129.231 kr.

Af note 6 til regnskabet vedrørende personaleomkostninger fremgår, at selskabet i regnskabsperioden havde 13 personer beskæftiget.

Den 29. maj 2017 rettede Udbetaling Danmark henvendelse til SKAT og oplyste, at de i forbindelse med behandlingen af en sag om klagerens ansættelse ved [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], i perioden 1. juni 2014 til 31. august 2014, havde fået oplysninger vedrørende klagerens ansættelsesforhold og kontooplysninger, som kunne være relevante for SKAT.

Udbetaling Danmark fremlagde i den forbindelse kontoudskrifter fra klagerens bankkonto med kontonummer [...54] i [finans1], hvoraf der fremgik udbetalinger af barselsdagpenge og børne- og ungeydelse til klageren. Af de fremlagte kontoudtog fremgik der ikke nogle overførsler fra [virksomhed1] ApS.

Udbetaling Danmark fremlagde endvidere brev dateret 3. februar 2015, hvoraf det fremgik:

”[...]

[...]”

Endelig fremlagde Udbetaling Danmark en udateret skrivelse fra klageren, hvoraf det fremgik:

”[...]

In the period of JUN2014 til SEP2014:

I was working at [virksomhed1] APS and my responsibilities were Ironing and clothes packing and I got my first salary on 30-06 2014. My employer "[person2]" and his contact number "+45 [...]" gave me this opportunity to work there.

During my barsel period, I was staying in Danmark with my family. After my barsel-period, I was interested to work there but as per our verbal conversation with employer I could not get agreed to salary terms. So, I did not resume my work.

As per my conversation with my husband, he contacted to the SKAT for verification of 2014/2015 year 's tax statement and according to him we have paid all amount successfully and he called to tax system when yearly tax calculated at that time. But he also doesn't have much knowledge of Danish TAX System.

So, when I applied for the barsel, you wrote me a letter with same question and I already explained you about each question then you approved my barsel. But as per my conversation with my employer regarding to this letter and he coordinated with accountant(revisior), He gave me same salary slips by email. And he said, they delivered a same information to skat.

He also said that, these dates or duplication salary were wrong registered by skat. I am in between employer and Skat. But I am not agreed with these salaries slip on skatemappe because I have only those salary slips which I sent you on time of barsel. And you can contact to my employer or skat.

[...]”

Det fremgår af elndkomst, at [virksomhed1] ApS havde indberettet lønoplysninger til SKAT for klageren som følger:

Lønindberetningerne blev indberettet med tilbagevirkende kraft over 2 gange, den 11. september 2014 og 2. oktober 2014.

Det fremgik endvidere af indberetningerne til elndkomst, at klageren i perioden 1. juni 2014 til 30. juni 2014 havde arbejdet 250,67 timer, svarende til 62,67 timer om ugen, i perioden 1. juli 2014 til 31. juli 2014 havde arbejdet 333,34 timer, svarende til 83,34 timer om ugen, samt i perioden 1. august 2014 til 31. august 2014 havde arbejdet 333,34 timer, svarende til 84,34 timer om ugen – i alt 917,35 timer, svarende til en gennemsnitlig arbejdsuge på 76 timer.

SKAT oplyste, at de ovenstående lønudbetalinger blev fremlagt for Udbetaling Danmark med en kopi af indberetningerne, ligesom klageren fremlagde lønsedler fra perioden juni 2014 til september 2014.

Af de fremlagte lønsedler fremgår, at klageren skulle have modtaget løn som følger:

Klageren fremlagde ligeledes ansættelseskontrakt dateret 2. juni 2014, hvoraf det fremgik, at klageren med start fra 16. juni 2014 ville blive ansat i en 37 timers stilling med en timeløn på 120 kr. pr. time. Det fremgik endvidere, at virksomheden ikke havde en overenskomst.

Klageren fik et barn den 17. september 2014 og modtog barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark fra den 1. januar 2015.

Den 21. oktober 2017 sendte SKAT mail til kurator for [virksomhed1] ApS, hvor de dels anmodede om en redegørelse for klagerens lønudbetaling, ansættelsesforhold samt hvorvidt [virksomhed1] ApS var en del af en overenskomst.

SKAT sendte deres forslag til afgørelse den 31. oktober 2017.

Ved mail af 10. november 2017 anførte kuratoren, at de i forbindelse med konkursbehandlingen ikke var blevet bekendt med, om klageren havde været ansat i [virksomhed1] ApS i indkomståret 2014. Kurator oplyste endvidere, at [virksomhed1] ApS ikke, kurator bekendt, havde indgået en overenskomst.

Den 12. december 2017 blev der afholdt møde mellem klageren og SKAT. Af mødereferatet fremgik følgende:

”[...]

Skatteyder forklaret at sagen gik hende meget på, da de gjorde alt for at blive en del af det danske samfund.

Hun sagde følgende om hendes arbejde i [virksomhed1] ApS, [adresse4]

Lønsedlerne var for juni til september, men september var ikke indberettet.

Lønsedlerne havde anvendt frikortet 3 gange, hvorfor den indeholdte SKAT var forkert.

Lønsedlerne kunne ikke afstemmes med det indberettet beløb på R75, da denne indberetning var meget højere. (efterfølgende kan vi se, at der er sket dobbeltindberetning af lønnen i juni(halv måned), juli og august.

Hun oplyste, desuden at i dag arbejder hun på en hjemmeside [...dk], som hun også har registreret som virksomhed.

SKAT bemærkede, at der intet var selvangivet i 2015, og forespurgt på dette forhold, sagde hun, at de 2 gange havde ringet ind, og fået oplyst, at alt indkomst under 50.000 kr. var skattefri. Dette korrigeret vi, og forklarende kort omkring moms reglerne (over 50.000 skal dermoms) og skattereglerne, hvor alt indkomst var skattepligtig, dog fratrukket udgifter.

Hun oplyste, at hun kun havde lidt opstarts udgifter i 2016 og ingen indkomst. Vi undret os over den store formuestigning på kontoen, dette var fordi hun INGEN penge havde brugt, alt stod på kontoen og indsættelserne var barselsdagpenge samt overskydende skat).

De oplyste, at de boede i leje bolig.

[...]”

SKAT sendte den 29. januar 2018 den påklagede afgørelse til klageren om at annullere de til klageren indberettede lønninger.

Den 26. februar 2019 fremlagde klagerens repræsentant ”Letter of Evidence” dateret henholdsvis 2. februar 2019 og 6. februar 2019, hvor [person3] og [person4] erklærede, at klageren i perioden 14. juni 2014 til 14. september 2014 havde været deres kollega hos [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant fremlagde den 15. januar 2020 udtalelse, dateret 6. januar 2020, fra [person2], som erklærede, at klageren i perioden fra juni til september 2014 havde udført arbejde i form af syning og strygning af tøj hos [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant fremlagde den 6. januar 2021 en udtalelse, dateret 30. december 2020, fra [person5], seniorrådgiver hos [virksomhed3], som erklærede, at han i en periode regelmæssigt i 2014 havde set klageren på arbejde i renseriet.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014, således at den skattepligtige indkomst nedsættes med 105.938 kr., ligesom klageren er blevet nægtet godskrivning af A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 10.456 kr. og 8.477 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”[...]

Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har modtaget løn fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2014.

Lønindberetningen for indkomståret 2014 er foretaget som bundt indberetning, samt uden A-skattetræk i flere måneder. På mødet den 12. december 2017 modtages de underliggende lønsedler, hvor der specielt bemærkes følgende:

SKAT bemærker, at lønindberetningerne først indberettes til SKAT efter din fødsel og ansættelsesstop. Indberetningen sker både den 2. oktober 2014 og 11. september 2014. Hvorfor den indberettes dobbelt er ikke SKAT bekendt, og der kom ingen forklaring på mødet.

På mødet blev der ikke forelagt dokumentation på lønudbetalingerne samt at der havde været et reelt ansættelsesforhold. Vi har ikke modtaget kontoudtog eller timesedler, der kunne indikere et arbejde i form af transport, indsættelse af kontantlønnen m.v., trods dette blev aftalt, at i skulle indsende for at sandsynliggøre indkomsten og et arbejdsforhold.

Vi har modtaget på mødet nogle kopier af dit pas, men ikke alle sider var indsendt, hvorfor vi ikke ved om du overhovedet har været i Danmark i ansættelsesperioden.

Vi bemærker specielt, at da du modtager penge i 2015 (barsel, overskydende skat og børnepenge), anvendes ingen af penge til forbrug men kun opsparing. Dette kan indikere, at du ikke har opholdt dig i Danmark i hele 2015, hvor du modtog barselsdagpenge pga. lønindberetningen fra [virksomhed1] ApS..

SKAT finder desuden brevet på flydende dansk, som blev fremsendt til Udbetaling Danmark besynderligt. Du har tidligere kun har kommunikeret med SKAT på engelsk, og SKAT bemærker specielt følgende bemærkning i dit brev til Udbetaling Danmark:

SKAT bemærker, at kun [person1] var officielt i ledelsen i dette [virksomhed1] ApS og ikke [person2]. Første i 2017 konstatere SKAT, at begge har drevet dette selskab. Dette indikere, at brevet til Udbetaling Danmark ikke er skrevet af dig selv, men af nogle med indgående kendskab til forholdene i [virksomhed1] ApS.

Henset til ovenstående forhold samt ved gennemgangen af de modtaget lønsedler fa juni til september (indsat i bilag 3), er der så meget der indikere, at ansættelsesforholdet ikke har været reelt og lønsedlerne fiktivt indberettet til eIndkomst. Vi bemærker specielt følgende:

På denne baggrund, kan SKAT ikke godkende lønindberetningen fra [virksomhed1] ApS, 105.938 kr. i indkomståret 2014. Omvendt vil selskabet ikke få fradrag for lønindberetningen og de ville blive hørt om vores konstateringer i denne sag.

SKAT mener, at det er groft uagtsomt at medregne en fiktiv indkomst.

[...]”

Den 24. maj 2018 sendte SKAT høringssvar som følger:

”[...]

Vi er uenig i Advokatens påstand, om at sagen ikke kan genoptages i henhold til Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Vi har fået en anmodning fra Udbetaling Danmark om kontrol aflønindberetning fra [virksomhed1] ApS i 2014, og da der ved gennemgangen af [virksomhed1] ApS ikke var råderum eller dokumentation for lønudbetalingen blev indkomsten slettet hos skatteyder og lønfradraget ikke godkendt hos [virksomhed1] ApS i indkomståret 2014.

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

[...]”

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsen anført:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter de pågældende skatteansættelser for indkomståret 2014 annulleres.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, hvilket kan udledes af SKM2017.257.BR og SKM 2018.94.BR.

Klager har oplyst, at denne i indkomståret 2014 arbejdede for [virksomhed1] ApS, samt at hun modtog lønudbetalingerne kontant. Klager har ikke fremlagt dokumentation for modtagelse af lønindkomsten i form af bankudtog eller lignende.

[virksomhed1] ApS har i perioden fra den 1. juni 2014 til den 31. august 2014 indberettet lønoplysninger for klager i eIndkomst. Skattestyrelsen bemærker, at der ikke er overensstemmelse mellem indberetningerne til eIndkomst og de beløb, der er anført på lønsedlerne. Herudover er der fremlagt en lønseddel fra september 2014, men denne måned er ikke blevet indberettet til eIndkomst.

Klager ses ikke have løftet bevisbyrden for, at denne har modtaget lønudbetalingerne kontant på baggrund af det fremlagte materiale.

Ansættelsesændringen ses at være gennemført rettidigt. Ansættelsesændringen vedrører sletning af indberetninger foretaget af [virksomhed1] ApS, hvorfor der er tale om en nedsættelse af klagers skatteansættelse. Derfor er klager omfattet af § 1, stk. 1, nr. 3 i dagældende bekendtgørelse 2013-05-22 nr. 534 om en kort frist for skattenedsættelse af personer med enkle økonomiske forhold, hvorfor fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. er gældende.

SKATs forslag til afgørelse blev sendt den 31. oktober 2017. Afgørelsen blev sendt den 29. januar 2018. Varslingen af ændring af klagers skatteansættelse for indkomståret 2014 er dermed sket inden for den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., ligesom ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. også er overholdt.

Skattestyrelsen kan på baggrund af ovenstående tiltræde Skattestyrelsen Skatteankestyrelsens indstilling om, at lønindberetningerne for klager foretaget af [virksomhed1] ApS i 2014 skal slettes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens lønindkomst for indkomståret 2014 ikke skal annulleres.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

“[...]

Indledningsvist kan der henvises til, at sagen ikke falder ind under skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, alene af den grund, at en arbejdsgiver, der indeholder skat, ikke agerer på vegne af Klager, hvorfor der er en udfordring i forhold til genoptagelse, da Klager har simple økonomiske forhold.

Dette fremgår klart f.eks. af betænkning 1339/1997 side 17, forarbejderne til § 27 og den juridiske litteratur, f.eks. kommenteret Skatteforvaltningslov s. 323 ff.

Klager har ikke medtaget nogen fiktiv indkomst på sin årsopgørelse, og det er grundlæggende en absurd argumentation, at SKAT gør gældende, at det er groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, at medtage en indkomst, som SKAT gør gældende, at den pågældende ikke har haft – altså grundlæggende at indkomsten har været angivet for højt - !

Det er således helt åbenlyst, at afgørelsen ikke tjener noget beskatningsmæssigt formål, og at afgørelsen således alene træffes af andre årsager.

Det er klart i modstrid med Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 der alene finder anvendelse såfremt SKAT træffer afgørelse om en forhøjelse af en indkomst.

Det fremgår klart af den forarbejderne til den gamle skattestyrelseslovs § 35 L 175 [reg.nr.2]/200 og i øvrigt også meget klart af Kammeradvokatens procedure, og sagens afgørelse i SKM2015,427 og SKM 2002,685.

Det fremgår klart af SKM 2002,685, at

”Henset til bestemmelsens formål og forarbejder, samt det i cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999 anførte, finder Landsskatteretten, at § 35, stk. 1, nr. 6, alene må anses at kunne finde anvendelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en for lav skatteansættelse. Retten finder således, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse i den foreliggende sag”

Tilsvarende fremgår af cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999.

Dette er ikke tilfældet i denne sag, hvor SKAT har annulleret en indkomst og hvor afgørelsen åbenlyst ikke tjener noget beskatningsmæssigt formål.

Afgørelsen er således klart ugyldig alene af denne årsag.

***

Det gøres i anden række gældende, at Klager har udført sit arbejde, og modtaget sin honorering herfor, og at det ikke beror på Klagers forhold, at Klagers arbejdsgiver muligvis ikke har håndteret angivelsen af Klagers indkomst korrekt.

Problemstillingen er primært, at Klagers indkomst er angivet til SKAT af de virksomheder, der har ansat Klager og i hvis interesse Klager har udført sit arbejde – og Klager har naturligvis ingen viden om, hvordan Klagers arbejdsgiver håndterer indberetningerne, herunder om de har angivet lønnen ad to gange, eller samlet indberetningerne.

Det er hele kernen i systemet med årsopgørelser for lønmodtagere frem for selvangivelser, idet der herefter alene skal ske en selvangivelse, såfremt indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen.

SKAT anfører selv, korrekt, i den Juridiske vejledning afsnit A.B.1.1.2.1, at

” Den generelle selvangivelsespligt er ikke afskaffet med årsopgørelsen. Det betyder, at skattepligtig indkomst, som ikke er indberettet til SKAT, stadig skal selvangives.”

Hertil blot at anføre, at Klagers indkomst er indberettet til SKAT af arbejdsgiveren.

Kernen i sagen er således blot, at SKAT, finder at det skal komme Klager til skade, at de personer, der har indberettet indkomsten på vegne af virksomhederne, tilsyneladende ifølge SKAT, ikke har haft ordentlig styr på indberetningerne / angivelserne af SKAT.

Jeg skal ikke udtale mig om, hvorvidt dette er korrekt, eller ej, men blot henlede opmærksomheden på, at den virksomhed, hvori Klager har været ansat, har opfyldt sin forpligtelse til at indeholde og angive skatten.

Den afgørende pointe er, at det er arbejdsgiveren, den virksomhed, der har ansat Klager, der har forpligtelsen til at indeholde og angive skatterne, og det er sket.

I nærværende sag er det uomtvistet, at Klager ikke har deltaget i noget svig, ligesom Klager har fået udbetalt sin løn. Lønnen er udbetalt efter indeholdte skatter, og er sædvanlig for det udførte arbejde.

Det korte af det lange er, at Klager har udført sit arbejde for den virksomhed, der har ansat Klager.

***

I nærværende sag har Klager i fuldstændig god tro udført sit arbejde i henhold til sin kontrakt, modtaget sin løn, ligesom der har været indeholdt skat i forbindelse med hver udbetaling i henhold til kildeskattelovens § 46 / 49a, og skatten har været angivet. Hermed er kildeskattelovens § 68/69 opfyldt i henhold til Klager, jf. nedenfor:

§ 68. Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb

til det offentlige.

Det følger ligeledes af § 69, at den der har indeholdt skatter hæfter for betaling af det indeholdte beløb jf. stk. 2 og efter stk. 1, at den som undlader at opfylde sin pligt til indeholdelse er ansvarlig for betaling af det manglende beløb, jf. nedenfor.

§ 69. Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det selskab m.v., der over for det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk. 1 eller 2, hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

[...]”

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse anført:

”Som allerede anført i klagen adskiller sagen sig fra de øvrige sager på området, idet [virksomhed1] ApS ikke er et tomt selskab, uden nogen økonomisk realitet, men et selskab i drift, der naturligt har behov for arbejdskraft.

Der har været en betydelig aktivitet i selskabet i de år, som nærværende sag vedrører, ligesom tidligere kollegaer har bekræftet, at der har været realitet i ansættelsen.

SKM 2016,70 vedrører helt andre faktuelle forhold, idet sagen vedrørte udlån, og ikke erklæringer afgivet af arbejdsgiver vedrørende ansættelsesforhold

SKM 2018,94 vedrørte faktuelle forhold, hvor retten i sine præmisser tillagde det vægt, at

”Retten lægger til grund, at virksomheden G1, hvor A har oplyst, at hun udførte to måneders fuldtidsarbejde fra den 1. september 2013 til den 31. oktober 2013 hverken havde omsætning, lønkonto eller et fast driftssted. Retten konstaterer endvidere, at A over for landsskatteretten, G2’s a-kasse og retten har afgivet delvist uoverensstemmende forklaringer om karakteren af det arbejde, hun angiver at have udført, og om omstændighederne ved opsigelsen af det ansættelsesforhold, som hun angiver at have haft.” [min understregning]

Dette faktum afviger meget markant fra faktum i nærværende sag. Retten fandt blandt andet på baggrund af disse særlige faktuelle omstændigheder, at der var et skærpet krav for dokumentationen for ansættelsen, da den havde formodningen imod sig.

SKM 2017,257 vedrørte en helt anden situation, hvor retten lagde til grund, at realiteten var, at der var udbetalt sorte penge, idet der ikke var indeholdt skat.

Det fremgår også af [virksomhed1] ApS regnskab for 1.7 2013 – 30.06 2014, at der har været betydelig aktivitet i selskabet, samt at der har været 13 ansatte. Dette understøtter tillige, at der er realitet i ansættelsen, ligesom selskabets aktivitet modsvarer det arbejde, der er udført.

Regnskabet, der er det sidste offentliggjorte vedlægges som bilag 1 til nærværende skrivelse.

I relation til ansættelsesfristerne henviser Skattestyrelsen til, at der skulle være handlet groft uagtsom, medens Skatteankestyrelsen henviser til de ordinære ansættelsesfrister henset til, at der teknisk set, ses at være tale om en nedsættelse af indkomsten, således at sagen påtænkes afgjort efter Skatteforvaltningslovens § 26, og dermed ikke ud fra en betragtning om, at der skulle være udvist grov uagtsomhed. ”

Klagerens repræsentant har yderligere anført:

”I forlængelse af tidligere fremsendt materiale fremsendes hermed bekræftelse fra [person2] på, at Klager har udført det arbejde, som tidligere er oplyst.

Det skal oplyses, at [person2] var ejer af 50 % af [virksomhed1] ApS jf. cvr registret. Jeg vedlægger kopi af selskabsudskrift, der dokumenterer dette.

Der foreligger således bekræftelse fra medejer af arbejdsgiverselskabet på, at de faktuelle forhold er som anført.

Det skal igen erindres om, at [virksomhed1] ApS ikke er et tomt selskab uden nogen reel økonomisk realitet eftersom der har været betydelig drift i selskabet, samt en række yderligere ansatte, der tillige har bekræftet, at Klager har været ansat og udført det arbejde, som hun har modtaget løn for.

Dertil kommer, at selskabets aktivitet modsvarer det arbejde, der er udført, at der har været en fysisk butik med åbningstider og talrige ansatte midt inde i [by1].

Det er ikke rimeligt, hvis Klager ikke får medhold i denne sag, idet vi ikke har mulighed for at oplyse sagen bedre end sket, da det ikke er muligt at føre vidner for Landsskatteretten, ligesom Østre Landsret - efter Skatteministeriets påstand - har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske isoleret bevisoptagelse (vidneafhøring) ved domstolene. ”

Klagerens repræsentant har til Skattestyrelsens erklæringssvar anført:

”Jeg skal indledningsvist bemærke, at påstanden og anbringenderne i det hele fastholdes, ligesom anmodningen om retsmøde ligeledes fastholdes.

Jeg har i øvrigt noteret Skatteankestyrelsens indstilling til sagen, og må – igen fremhæve, de relevante faktuelle forhold, der adskiller denne sag væsentligt fra de øvrige sager på dette område:

Det er i øvrigt ikke rimeligt, hvis Klager ikke får medhold i denne sag, henset til at der” alene” foreligger erklæringer idet vi ikke har mulighed for at oplyse sagen bedre end sket, da det ikke er muligt at føre vidner for Landsskatteretten, ligesom Østre Landsret – efter Skatteministeriets påstand – har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske isoleret bevisoptagelse (vidneafhøring) ved domstolene.

Endelig kan henvises til, at det forhold, at arbejdsgiveren tilsyneladende har rodet rundt i sine angivelser m.v., ikke godtgør, at Klager ikke har udført sit arbejde, som bekræftet af arbejdsgiver og øvrige ansatte.”

Klagerens repræsentant har yderligere anført:

”Jeg skal indledningsvist bemærke, at påstanden og anbringenderne i det hele fastholdes, ligesom anmodningen om retsmøde ligeledes fastholdes.

Der vedlægges supplerende redegørelse fra [person5] som yderligere dokumentation for, at [person6] har udført det arbejde, som der er nedlagt påstand om.

Der kan i øvrigt igen henvises til, at [virksomhed1] ApS ligger mindre end 500 meter fra Landsskatterettens kontor, og at der således, som tidligere nævnt, er tale om en aktiv igangværende virksomhed, beliggende midt i [by1] – og ikke et tomt ”skraldespandsselskab” oprettet til lejligheden.

For så vidt angår virksomheden, ses facaden nedenfor, på foto fra Google:

[billede udeladt]”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde på retsmødet påstand om ugyldighed efter skatteforvaltningslovens § 26. Repræsentanten frafaldt påstanden om ugyldighed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det strider imod lovens ordlyd at påberåbe sig ugyldighed ved skattenedsættelser efter denne bestemmelse. Repræsentanten gennemgik i øvrigt sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte yderligere, at nedsættelsen rettelig angår 68.144 kr., og at klagerens tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, for den ene måneds ansættelse har indberettet den pågældende løn to gange, hvilket er en fejl, som ikke kan tillægges klageren.

Klageren forklarede på retsmødet om sine arbejdsopgaver ved [virksomhed1] ApS. Hun oplyste herved indgående om, hvordan hun udførte sine arbejdsopgaver, herunder betjente de relevante maskiner til at stryge med osv.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen fastholdes, og anførte, at det ikke er godtgjort, at der har været en reel ansættelse, og at der mangler kontoudtog eller andre transaktionsspor, som kan dokumentere udbetaling af løn til klageren, samt at indberetning i eIndkomst ikke er tilstrækkelig dokumentation.

Klageren forklarede desuden på mødet, at hun modtog lønnen i kontanter, som hun opbevarede derhjemme. Kontanterne blev anvendt af husstanden til køb af større ting til husholdningen.

Landsskatterettens afgørelse

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages. Af kildeskattelovens § 69, stk. 2, fremgår endvidere, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.

Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.

Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger. Dette kan udledes af SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.

Det fremgår af sagens oplysninger, at [virksomhed1] ApS drev virksomhed med renseri, og at selskabet i henhold til dets årsrapport for perioden fra 1. juli 2013 til 30. juni 2014 havde en bruttofortjeneste på over 1 mio. kr. og personaleudgifter til 13 ansatte. Det fremgår endvidere, at klageren havde indgået en ansættelseskontrakt med selskabet, at klagerens timeløn udgjorde 120 kr., og at klageren har fremlagt lønsedler, der viser en timeløn på 120 kr. og et antal timer, der bestyrker det i ansættelseskontrakten og det af klageren anførte om en arbejdstid på ca. 37 timer om ugen. Endelig fremgår, at klageren under retsmødet forklarede indgående om, hvordan hun udførte sine arbejdsopgaver, herunder betjente de relevante maskiner til at stryge m.v.

På dette grundlag finder Landsskatteretten det betænkeligt at anse klagerens ansættelsesforhold i selskabet for ikke at være reelt.

Dette ændres ikke af, at selskabet ikke har indberettet til eIndkomst i overensstemmelse med klagerens lønsedler, og at selskabet i øvrigt måtte have indberettet forkert.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2014 ikke ændres for så vidt angår lønindkomst, A-skat og AM-bidrag for klagerens ansættelse i [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har på retsmødet anført, at klagerens lønindkomst rettelig angår 68.144 kr. og ikke 105.938 kr., idet [virksomhed1] ApS for den ene måneds ansættelse har indberettet den pågældende løn to gange.

Skattestyrelsen har ikke haft lejlighed til at tage stilling til opgørelsen af klagerens lønindkomst, herunder godskrivning af indeholdt A-skat og AM-bidrag som 1. instans, og Landsskatteretten hjemviser derfor den talmæssige opgørelse af klagerens lønindkomst, herunder godskrivning af indeholdt A-skat og AM-bidrag til fornyet behandling i Skattestyrelsen.