Kendelse af 05-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2022

Journalnr. 18-0002508

Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Konkrete indsætninger	180.274 kr.	0 kr.	182.849 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens selvangivelse er udsøgt af SKAT (nu Skattestyrelsen) i forbindelse med et projekt, som skal undersøge om den selvangivne indkomst er opgjort efter gældende regler.

Det fremgår af SKATs materialeindkaldelse af 5. oktober 2017, at SKAT havde brug for en række oplysninger for at kunne behandle opgørelsen af klagerens skat. SKAT har i forbindelse hermed indkaldt følgende oplysninger:

1.Oplysning om alle klagerens indtægter fra selvstændig virksomhed og fra lønmodtagerarbejde

2.Oplysninger om:

•	Formue ved indkomstårets begyndelse
•	Formue ved indkomstårets udløb
•	Ændringer af formuen i løbet af indkomståret, f.eks. køb og salg af aktiver
•	Øvrigt privatforbrug, som eksempelvis husleje, skolepenge, forbrugsafgifter, biludgifter m.v.

3.Dokumentation for alle klagerens konti – både i Danmark og i udlandet, herunder kopi af alle klagerens kontoudtog for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2016

4.Opgørelse over og dokumentation for indtægter og udgifter i forbindelse med selvstændigvirksomhed i 2015 og 2016.

5.Nærmere redegørelse for om klageren er samlevende med [YP] som er tilmeldt på klagerens adresse.

Repræsentanten har oplyst, at [YP] alene opholder sig kortvarigt om året i Danmark for at se sine børn. [YP] bor og opholder sig i Kina. Det er endvidere oplyst til SKAT, at klageren ikke er samlevende med [YP].

SKAT har ved opgørelsen af klagerens privatforbrug beregnet dette til 75.632 kr.

Klageren har oplyst til SKAT, at hendes privatforbrugsbehov udgør 211.000 kr.

Efter en gennemgang af klagerens bankkontoudskrifter har SKAT konstateret, at der er foretaget en række større indsætninger på konto [...16]. SKAT har anset indsætninger, der er større end 999 kr. for skattepligtige. Indsætningerne ser ud som følgende:

Dato	Tekst	Beløb i kr.
05.01.2016 16.02.2016 01.03.2016 04.05.2016 17.05.2016 26.09.2016 31.10.2016	Client card [...]85 Client card [...]25 Client card [...]02 Client card [...]75 Betaling fra [virksomhed1], England Client card [...]04 Client card [...]73	26.000,00 kr. 19.000,00 kr. 48.000,00 kr. 6.000,00 kr. 9.842,86 kr. 48.006,50 kr. 26.000,00 kr.
I alt 2016		182.849,36 kr.

SKAT har herudover anset følgende hævninger for at udgøre yderligere udgifter til privatforbrug, der ikke er indeholdt i klagerens egen opgørelse:

Dato	Tekst	Beløb i kr.
18.02.2016 14.03.2016 06.04.2016 02.05.2016 17.05.2016 08.06.2016 01.11.2016 02.11.2016	[virksomhed2] [virksomhed3] [virksomhed4] DR licens Vejbidrag Drone DR licens [...]	1.206,50 kr. 2.492,00 kr. 2.275,00 kr. 1.238,50 kr. 1.300,00 kr. 1.016,00 kr. 1.243,50 kr. 1.500,00 kr.
I alt hævninger større end 999 kr.		12.271,50 kr.

SKATs ændring af klagerens indkomst er herefter sammensat som følgende:

Privatforbrug ifølge SKATs oplysninger, jf. bilag 1 Klagerens faktiske forbrug, beregnet, jf. bilag 4: Opgjort hævninger udover 999 kr. jf. bilag 3 til Forhøjelse i alt (255.906 kr. – 75.632 kr.)

75.632 kr. 243.634 kr. 12.272 kr. 255.906 kr. 180.274 kr.

Klageren har fremlagt et lånedokument. Det fremgår af lånedokumentet, at klageren den 26. juli 2016 har lånt 26.000 euro i kontanter af sin far [QH]. Lånedokumentet er underskrevet den 26. juli 2016 i [by1], Kina. Det fremgår af lånedokumentet, at den første tilbagebetaling skal foretages senest den 31. december 2021, mens hele lånebeløbet skal være tilbagebetalt senest den. 31. december 2026. Lånebeløbet tilskrives 12 % i renter årligt.

Klageren har yderligere fremlagt skrivelse fra [QH] dateret 3. marts 2022, hvoraf det fremgår, at den første tilbagebetaling af lånet er udskudt grundet Coronapandemien. Lånet skal dog fortsat være tilbagebetalt senest den 31. december 2026.

Ifølge klagerens repræsentant foreligger der ikke dokumentation for, at lånet er medbragt i kontanter fra Kina. Ifølge klagerens repræsentant har klageren opbevaret kontanterne i en bankboks, hvoraf nogle af disse er indsat på hendes konto løbede.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 med 180.274 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Udgangspunktet for opgørelsen af den skattepligtige indkomst er statsskattelovens §§ 4-6.

Udgangspunktet er, at al indkomst er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter f.eks. ved arbejde som lønmodtagere eller som selvstændig erhvervsdrivende eller som en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Se statsskattelovens § 4.

I statsskattelovens § 4 er en opremsning af forskellige skattepligtige indkomster. Opremsningen er ikke udtømmende. Skattepligten omfatter alle formuegoder af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten er i penge eller andre goder af økonomisk værdi.

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, der betyder, at skattepligtige personer er skattepligtige til Danmark af den fulde indkomst, hvad enten den hidrører fra Danmark eller fra udlandet, jf. statsskattelovens § 4. Det er i princippet uden betydning, om indtægten er erhvervet ved positiv indkomstbestræbelse, eller den opstår uventet.

Et negativt eller meget lavt privatforbrug er en klar indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter, eller der findes en ukendt, ubeskattet formue. De beregnede lave privatforbrug er beregnet som det tilbageblivende beløb, når der er taget højde for hævninger og indsætninger på din konto samt andre kendte oplysninger, og som udgangspunkt er der udeholdt en skattepligtig indkomst svarende til det beregnede privatforbrug tillagt dine oplysninger om det faktiske forbrug.

Efter mødet den 11. januar i [Skattecentret] skal SKAT anføre følgende:

1. At det efter danske normer ikke er det normale at opbevare penge i en bankboks, men at sætte pengene i banken. Der er en stor sikkerhed i den danske bankverden og ikke risiko for at miste penge i forbindelse med en almindelig indlånskonto.
2. At det ikke nytter noget at lave en efteranmeldelse på de 28.000 Euro, du indførte i 2015, og de 26.000 Euro, du indførte i 2016. Beløbene skal anmeldes, straks man ankommer til [Lufthavnen].
3. At der ikke p.t. ses at være mulighed for at tilbagebetale lånene til din far, idet du ikke har nogen indtægt ifølge SKATs oplysninger.
4. At der ikke er nogen konkret tidshorisont for, hvornår du vil få et lønnet arbejde i forhold til produktion af svejsetråd.
5. SKAT skal oplyse om, at du kan søge et bindende svar hos SKAT i forhold til reglerne om gaver fra din far til dig og børnene, samt din mulighed for at råde over børnenes evt. gaver eller evt. lån. Du vil så modtage et skriftligt svar, som du kan støtte ret på. Det kan oplyses at du kan læse mere, og søge på www.skat.dk. Du kan skrive ”bindende svar” i søgefeltet. Det koster 400 kr. at få et bindende svar.

Lån:

Du har oplyst, at du har lånt 28.000 Euro i 2015 og 26.000 Euro i 2016 af din far i Kina. Lånene er ydet i kontanter, som du har taget med tilbage til Danmark. Du har vekslet pengene løbende til danske kr., når der var behov for det og indsat beløbene i banken.

Fysiske personer, der rejser ind eller forlader Danmark med penge m.v. til en værdi af 10.000 Euro eller derover, skal angive beløbet til SKAT. Samtlige medtagne penge m.v., der svarer til værdien af 10.000 Euro eller derover, skal angives til SKAT, uanset hvilken valuta pengene er i, og uanset om pengene er i kontanter, rejsechecks eller værdipapirer.

Den rejsende kan angive beløbet ved at udfylde en blanket og aflevere den til SKAT, der hvor grænsen passeres.

Personer, som rejser ind i eller ud af Danmark, og som medtager penge m.v., har pligt til selv at tage kontakt til SKAT, for at angive disse.

Det er en overtrædelse af toldloven ikke at give SKAT besked. Overtrædelsen kan medføre bødestraf.

Der ses ikke at være udfyldt nogen blanketter til SKAT, og derfor ikke dokumenteret, at du har medbragt pengene fra rejser fra Kina.

Det faktum, at det er dig, der står på lånedokumenterne, og ikke dine børn, gør, at hele beløbet anses for at tilhøre dig. Beløbene er heller ikke indsat på dine børns konti. Du har derfor overtrådt grænsen på 10.000 Euro. Det faktum, at beløbene ifølge dine oplysningerne bruges til privatforbrug, bestyrker kun, at beløbene alene tilhører dig.

SKAT har opgjort indsætningerne på din konto, jf. bilag 2.

Indsætningerne anses for værende skattepligtig indkomst, da det ikke er dokumenteret, hvorfra pengebeløbene stammer. Beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a og personskattelovens § 3, stk. 1.

Det anses ikke for sandsynligt, at du vil være i stand til at tilbagebetale lånene, idet du, siden du kom til Danmark 19.9.2002 og frem til i dag, ikke har haft nogen lønindtægt eller overskud af selvstændig virksomhed, som er oplyst til SKAT. Det faktum, at du også for tidligere år har oplyst, at du har lånt penge gør, at det er yderligere usandsynligt, at lånene kan tilbagebetales.

Det anses også for meget usædvanligt, at et beløb på over 200.000 kr. ikke straks sættes ind på en bankkonto ved ankomsten til Danmark. Et kontantbeløb af denne størrelse vil ikke blive dækket af din forsikring ved evt. indbrud eller brand.

Privatforbrug: Ifølge SKATs oplysninger er dit privatforbrug jf. bilag 1 opgjort til: Hertil skal lægges de faktiske hævninger for indkomståret Dit faktiske forbrug for 2016 er jf. bilag 4 opgjort til: SKAT har herudover opgjort hævninger udover 999 kr. jf. bilag 3 til Forhøjelse i alt (255.906 kr. – 75.632 kr.)

75.632 kr. 243.634 kr. 12.272 kr. 255.906 kr. 180.274 kr.

Du har selv oplyst til SKAT, at dit privatforbrug for 2016 udgør 211.000 kr. I dette beløb er der ikke taget højde for udgifter til tøj, sko, fornøjelser og gaver m.v. Udgift til rejser til Kina fremgår ligeledes ikke af dine kontoudtog fra banken, og du har oplyst, at rejserne er betalt af din far.

Det kan oplyses at SKAT har foretaget forhøjelser af din indkomst for årene 2012 – 2014 med gennemsnitlig 378.816 kr. pr. år. Ændringerne er fastholdt i Landsskatteretten ved afgørelse af 16. november 2016.

Beløbet anses at være skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 stk. 1, litra a og c, skattekontrollovens § 1, § 5 stk. 3, § 6 B og § 16 samt § 1 og § 3 i personskatteloven.

Sammenholdt med dit privatforbrug og rådighedsbeløb er SKAT berettiget til at opgøre din indkomst efter et skøn jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, idet det beregnede privatforbrug ikke anses for at være tilstrækkeligt.

Indsætninger på din konto udgør ifølge bilag 2 182.849,36 kr., men vi forhøjer ”kun” med 180.274 kr.

SKAT lægger til grund, at du har haft indtægter, som SKAT ikke kender til.

Din skattepligtige indkomst er skønsmæssigt ansat under hensyntagen til privatforbrugsberegningen, jf. bilag 1, samt øvrige relevante tilgængelige oplysninger. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og c.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger i deres udtalelse af 2. maj 2018:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Jeg medsender afgørelse fra Landskatteretten for årene 2012-2014. I disse sager blev gaver fra forældrene i Kina ikke medregnet, idet de skærpede beviskrav i henhold til SKM2007.70.HR ikke blev anset for opfyldt.

[person1] vidste, eller burde vide, på baggrund af den tidligere sag, at der skulle udfyldes en blanket og afleveres uopfordret til SKAT når man rejser ind i landet med mere end 10.000 euro. Det er ikke sket, og det anses derfor ikke for dokumenteret, at der er medbragt 28.000 euro i 2015 og 26.000 euro i 2016.

(...)”

Skattestyrelsen har endvidere den 15. juni 2022 fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

Formelt

Selvinkriminering

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at Skattestyrelsen ikke har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet og at der ikke foreligger nogen indikation på, at Skattestyrelsen på tidspunktet forud for afgørelsen og i forbindelse med indhentning af materiale har haft en konkret mistanke om, at klageren har begået et strafbart forhold. Der er derved ikke er sket tilsidesættelse af retssikkerhedslovens § 10 eller krænkelse af artikel 6 i EMRK, der kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Sluttelig afviser Skattestyrelsen, at afgørelsen lider af sagsbehandlingsfejl og fastholder afgørelsens gyldighed.

Materielt

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2016 og subsidiært, at der skal ske hjemvisning til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse foretaget skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2016 på baggrund af en privatforbrugsberegning, faktiske indsætninger og hævninger på klagerens bankkonto. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af manglende privatforbrug. Dette henset til faktiske indsætninger på klagerens bankkonto og finansieringskilden dermed faktisk kan opgøres.

Med henvisning til SKM2008.905.HR og SKM2019.184.BR finder Skattestyrelsen ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at indsætninger på klagerens bankkonti stammer fra lån fra sin far eller fra børnenes far.

Det fremlagte lånedokument ses ikke at være understøttet med tilstrækkelig objektiv dokumentation i form af dokumentation på valutaveksling, dokumentation på medbragte kontanter ved indrejsning til Danmark eller at der er foretaget udbetaling af beløb til klageren. Foruden fremlagt lånedokumentation har klageren ikke dokumenteret pengestrømmene og det vides således ikke om indsætningerne på klagerens bankkonti faktisk stammer fra medbragt kontanter fra Kina, herunder lån fra klagerens far.

Der fremgår ingen indbetalinger/overførsler fra børnenes far af bankkontoudskrifterne for 2016. Såfremt det ud fra klagerens generelle forklaringer skal forstås (mail af 26/10-2017 samt møde med Skattestyrelsen 11/1-2018), at nogle af de kontante indsætninger er penge, som stammer fra børnenes far, er ovenstående forhold ligeledes gældende for disse. Det ses ej, at klagerens forklaringer er understøttet med dokumentation. Der er ikke fremlagt nogen aftale om betaling af børnebidrag eller en forpligtelse hertil og ej heller dokumentation på faktisk modtaget kontanter fra børnenes far i indkomståret 2016.

Vi kan i øvrigt henvise til, at Landsskatteretten tidligere har taget stilling til klagerens indkomstår 2012, 2013 og 2014 og stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Skattestyrelsen finder, at nærværende sag har samme problemstilling som klagerens tidligere skattesag og i hovedtræk samme forhold, der gør sig gældende.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 182.849 kr. jævnfør statsskattelovens § 4 og finder ikke, der forligger grundlag for hjemvisning af afgørelsen til fornyet behandling.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse på 180.274 kr. nedsættes til 0 kr. Subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Sagsfremstilling:

Sagens faktisk omstændigheder

Sagen opstår som følge af, at SKAT har beregnet et negativt privatforbrug for indkomståret 2016 i henhold til det almindelige privatforbrugsberegningsskema, for så vidt angår Klagers indkomst.

Klager har boet i Danmark i 17 år, men stammer oprindeligt fra Kina. Før Klager kom til Danmark, arbejdede Klager som kontor assistent i Kina i to år.

Klager har en uddannelse i engelsk og international handel fra Kina, svarende til en mellemlange videregående uddannelse i Danmark. Efter Klager kom til Danmark, har Klager gået i sprogskole i to år for at lære dansk, og bestod prøve i dansk 3, som er det højest niveau for udlændinge.

Klager har været i praktik i Danmark, blandt andet på biblioteket ved [...], og hos by- og kulturforvaltningen i [by2] kommune i forbindelse med [...] i Shanghai.

Senere gik Klager et år mere i sprogskole for at tage studieprøve og få adgang til en videregående uddannelse i Danmark. Klager blev optaget på [virksomhed5], men stoppede efter ca. 4 måneder på grund af personlig omstændigheder.

Klager bor i dag sammen med sine to børn. Børnenes far har adresse ved Klager, men arbejder det meste af tiden i Kina og er kun i Danmark i korte perioder for at besøge børnene.

Børnenes far har patent på et nyt materiale inden svejsetråd. Klager og børnenes far ejer i fælles et selskab i Danmark. Klager ejer 10 % af selskabet, og børnenes far 90 %. Selskabet har ikke haft nogen aktivitet de sidste år, men det er planen at selskabet skal erhverve en erhvervsejendom i Danmark og opstarte produktion i Danmark i løbet af de næste par år.

På det tidspunkt vil Klager få fast arbejde i selskabet og naturligvis få udbetalt løn derfra. Klager er for nuværende jobsøgende, men får ingen offentlig ydelser i Danmark ud over boligsikring.

Klager har derfor alle de uddannelsesmæssig forudsætninger for at bidrage positivt til det danske samfund, og søger derfor også efter arbejde. Klager har imidlertid ikke, som det fremgår, søgt om hjælp af den danske stat. Klager har i stedet anmodet sine forældre om at låne penge, hvilket også er sket, jf. bilag 2 der viser et optaget lån hos forældrene i både 2015 og 2016.

I relation til beskrivelsen af de faktuelle forhold skal det tillige anføres, at SKAT selv lægger til grund, at Klager rent faktisk har lånt pengene af sine forældre, i relation til at vurdere, om Klager har overtrådt reglerne for indførelse af kontanter til Danmark.

Det gælder imidlertid Ikke den sagsbehandler, der har siddet med denne sagen. Her har sagsbehandleren været helt ligeglad med, hvordan skattemyndigheden i øvrigt har håndteret lånet, idet de mange tusinde kroner, som lånene udgør, ikke er godskrevet klager nogen steder.

Det forholder sig således, at Klager i forbindelse med at medbringe kontanter til Danmark, hvilket Klager har gjort i 2 omgange, 28.000 Euro i 2015, stammende fra det ene lånedokument og 26.000 Euro stammende fra det andet lånedokument, der er fremlagt som bilag 2 har anført, at hun troede at det var 10.000 Euro per rejsende person, og da hun hver gang hun har rejst har haft sine børn med, troede hun at grænsen samlet set var 30.000 Euro.

SKAT lægger imidlertid til grund i relation til at have brudt reglerne om at medbringe kontanter til Danmark, at det er Klager der står på lånedokumenterne, og at det således ikke er børnene der er med til at låne pengene, hvorfor beløbet på 10.000 Euro alene angår hende. Herved må det lægges til grund som et faktum, at SKAT én gang har fastslået, at der er tale om et lån, og at dette lån kun er indgået af hende.

SKAT kan således ikke i forbindelse med privatforbrugsberegningen se bort fra dette lån som et faktum, hvilket Folketingets ombudsmand også har fastslået i rapporten fra 21. marts 2018, hvor netop SKATs sagsbehandling på området bliver kritiseret for ikke at efterleve officialprincippet, samt for ikke at iagttage partsanbringender i tilstrækkelig grad.

Anbringender

Grundlæggende set er sagen opstartet, idet Klager ikke har selvangivet nogen indkomst for hverken 2015 eller 2016. Der er indgivet klage for så vidt angår indkomståret 2015, og vi anmoder om, at sagerne behandles samlet.

SKAT har i forbindelse med sagen haft Klager til møde den 11. januar 2018, hvor Klager blev bedt om at give forklaring på hendes indkomstforhold, og forhold i øvrigt, herunder forhold omkring lån fra sine forældre.

Klagers forklaring er gengivet i SKAT afgørelse på side 5, og gengiver grundlæggende set, hvordan Klager ser på sagen.

Det Klager imidlertid ikke er blevet gjort opmærksom på er, at SKAT også har været i gang med at indsamle information til brug for en straffesag mod Klager, hvilket ses på side 7 i afgørelsen. Heraf fremgår, at SKAT sender sagen videre til ansvarsvurdering.

I den forbindelse vil det være i strid med EMRK artikel 6, hvis en myndighed sidder og laver regulær afhøring eller efterforskning, der ligger uden for myndighedens kompetence.

SKAT har ikke kompetence til at lave efterforskning eller foretage efterforskningsskridt, og i relation til denne sag har SKAT allerede en formodning om, at der kunne foreligge et strafbart forhold, idet Klager ikke har selvangivet nogen indkomst for hverken 2015 eller 2016.

SKAT skulle således have gjort Klager opmærksom på, at det hun fortalte SKAT på mødet den 11 januar 2018, efterfølgende kunne blive brugt mod hende i en ansvarssag.

Det må således være op til Skatteankestyrelsen ad egen drift at efterse, om SKAT i denne sag har forbrudt sig mod EMRKs principper for selvinkriminering, og dermed om sagen er ugyldig, eller om der er kritisable forhold i relation til god sagsbehandlingsskik, som anført af Folketingets ombudsmand i rapporten af 21. marts 2018, der ligeledes kan medføre ugyldighed.

Klager har, som allerede nævnt, ikke haft nogen indkomst i 2015 og 2016, idet Klager ikke har været under uddannelse eller har været i beskæftigelse. Klager har imidlertid ikke ville belaste det danske samfund, og har villet klare sig selv, hvorfor Klager har anmodet familien om økonomisk hjælp, i stedet for at modtage kontanthjælp eller anden offentlig støtte.

Klagers forældre har indvilget i at låne Klager penge, så Klager og dennes familie kunne leve i Danmark. Det fremgår således af bilag 2 at Klager har lånt 28.000 EURO af sine forældre i 2015 og 26.000 EURO af sine forældre i 2016.

SKAT har i stedet for at betragte lånene som lån, og dermed at Klager har haft rigeligt med penge til at leve for, anvendt Klagers manglende selvangivelse til at foretage en skønsmæssig opgørelse over, hvad der efter SKAT opfattelse skulle have været selvangivet af indkomst.

Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at SKAT ikke har anvist, hvorfra denne indkomst skulle stamme.

Klager er ikke i et miljø, hvor der er adgang til at tjene indkomster som ikke bliver selvangivet, og SKAT har ligeledes ikke anvist eller dokumenteret, at det skulle være tilfældet for Klager.

Der er heller ikke nogen skattelov der bestemmer, at man skal have en indkomst, hvis man har andre allerede beskattede midler, som kan understøttes ens underhold.

Det er korrekt, at en selvangivet indkomst på kr. 0 giver anledning til at undersøge, om skatteyderen korrekt har selvangivet kr. 0. Men en 0-selvangivelse er ikke på nogen måde et bevis for, at der er udeholdt indkomster, lige som der ikke skabes formodning herfor.

Klager har således også påvist, at hun rent faktisk er i besiddelse af midler, der ikke er indkomstopgørelsen relevant, idet hun har lånt pengene af sine forældre.

Og netop det forhold, at SKAT blot gennemfører en privatforbrugsberegning er netop noget af det Folketingets ombudsmand påpeger i rapporten af 21. marts 2018 som kritisabelt, idet SKAT, før dette er tilfældet, skal undersøge skatteyderens konkrete forhold og iagttage alle partsanbringender i den sammenhæng, ellers vil der ikke være tale om god forvaltningsskik.

Af opgørelsen fra 2016 fremgår det, at Klager mangler at selvangive 180.274 kr. SKAT kommer frem til dette beløb ved at konstatere, hvad Klager har haft af forbrug. Dette er delvist opgjort af Klager selv, i forbindelse med mødet den 11. januar 2018, hvor SKAT anmodede Klager om at give en oversigt over Klagers udgifter, og delvist som en skøn foretaget af SKAT.

På baggrund af den af Klager udførte opgørelse og det af SKAT delvise foretagne skøn, foretager SKAT en opgørelse over det som SKAT mener Klager har manglet at selvangive.

Det fremgår ikke direkte, men må være underforstået, at SKAT ikke anerkender, at der er lånt penge, og at Klager har disse penge til rådighed, idet pengene der stammer fra lån, og andre indsættelser på klagers konto, ikke er medregnet i opgørelsen over privatforbruget.

Det eneste SKAT medregner er nettoformuenedgangen i hvert enkelt år, altså at Klager har brugt af sin formue, og dermed har haft nettoformuenedgangen til rådighed til forbrug.

Der er således tale om et fuldstændigt mangelfuldt skøn, der ikke er virkelighedsnært, hvilket SKAT slet ikke har hjemmel til at foretage.

Det stemmer også meget overens med det som Folketingets ombudsmand konstaterede og kritiserede i sin rapport af 21. marts 2018.

Korrekt opgjort privatforbrugsberegning

Hvis det lægges til grund, at det udgiftsniveau, som Klager har opgjort, og som SKAT har accepteret og suppleret med et skøn, er retvisende, vil Klager i 2016 have haft udgifter på i alt 243.634 kr.

Det er det privatforbrug, som SKAT har lagt til grund for afgørelsen, og som der derfor kan tage udgangspunkt i.

SKAT har valgt at medregne større hævninger i opgørelsen over privatforbruget, men af den opgørelse, SKATS´ afgørelse underbilag 3 ses, at disse hævninger er til betaling af udgifter, der allerede er medtaget i den opgørelse, som Klager delvist har stået for, og som SKAT via skøn har suppleret.

Det må således lægges til grund, at disse hævninger ikke er af en så speciel karakter, at der ikke allerede er taget højde for disse via opgørelsen i forbindelse med SKATs afgørelse underbilag 4. Derfor er disse ikke medtaget her, hvorfor den af SKAT medtagne post på kr. 12.272 kr. ikke kan genfindes i vores opgørelse.

I den opgjorte post modregner SKAT residualen beregnet i underbilag 1 til SKATs afgørelse, hvilket alene udviser en nettoformuenedgang, altså at der er forbrugt penge af formuen til Klagers underhold.

Værdien af privatforbruget, fratrukket formuenedgangen er (243.634 – 75.632) i alt 168.002 kr. Klager har således haft et forbrug af midler, der er 168.002 kr. større, end nedgangen i nettoformuen.

Derfor er det nødvendigt at se på, hvilke andre midler Klager har haft til rådighed, da Klager ikke har haft nogen indtægt at selvangive.

Her må vi, uanset SKAT har set bort fra lånet, ved beregningen lægge til grund, at Klager har modtaget 26.000 Euro i kontanter fra sin far, idet det er forklaret, og lagt til grund, og der er dokumentation for lånene ved de i bilag 2 fremlagte lånedokumenter for 2015 og 2016.

Det er således et uomgængeligt faktum, at Klager i 2016 har haft en kontantbeholdning på 26.000 Euro til rådighed. Klager har forklaret, at nogle af disse er indsat på Klagers konto løbende, og andre har været opbevaret i bankboks. Og uanset hvor mærkeligt SKAT end måtte finde, at personer opbevarer kontanter i bankboks eller ikke, så er det hverken ulovligt eller unormalt, at folk anvender bankbokse, hvilket gør sig gældende for Klager. Det er ligeledes ikke ulovligt at være i besiddelse af kontanter og slet ikke, når det kan dokumenteres, hvorfra disse stammer.

Derudover har Klager modtaget en indsættelse på kr. 9.842,86. Den stammer fra Klagers børns fars selskab. Det er betaling til børnenes underhold fra børnenes far, og set fra dansk side er det underordnet, om børnenes far anvender sit udenlandske selskab til at overføre pengene til Klager eller en privat konto i udlandet. Faktum er, at det er børnepenge fra børnenes far til Klager. Det er således midler Klager har haft til rådighed, og som ikke er indkomstopgørelsen i Danmark relevant.

Hvis vi samler disse midler Klager beviseligt har til rådighed og anvender Danmarks Statistiks gennemsnitskurser for indkomståret 2016 til omregning af EURO til d.kr., vil Klagers økonomiske rådighed se således ud:

26.000 EURO (kurs 7,434) Betaling [virksomhed1]	=	195.000,00 9.842,86
		204.842,68

Det er imidlertid ikke de eneste midler Klager har haft til rådighed i 2016. Klager har i opgørelsen for indkomståret 2015, hvilket ligger i selvstændig klage, opgjort privatforbruget på samme måde, som er tilfældet for indkomståret 2016.

Det udviste, jf. klagen over indkomståret 2015, et overskud på kr. 135.258 kr.

Disse midler er i henhold til Klagers privatforbrugsberegning ikke forbrugt i 2015, hvorfor de har været til rådighed i indkomståret 2016. Igen skal vi minde om, at vi alene har brugt de tal, som SKAT selv har anvendt i afgørelsen.

Klager har således, for så vidt angår indkomståret 2016, haft 204.842,68 + 135.258 (overskud fra 2015) i alt 340.100 kr. til rådighed.

Når vi modregner de af SKAT opgjorte udgifter på kr. 168.002 kr. vil Klager i 2016 have et positivt privat- forbrug på kr. 340.100 – 168.002 = 172.098 kr.

Selv hvis vi antager, at posten i 2015 på kr. 55.345 og i 2016 på kr. 12.272 kr. skulle betragtes som yderligere private udgifter i henholdsvis 2015 og 2016, vil Klager fortsat have et positivt privatforbrug set over de to indkomstårene på kr. 172.098 – 55.345 – 12.272 kr. i alt 104.481 kr.

Der er således ikke noget grundlag for, at SKAT gennemfører en forhøjelse af Klagers indkomst i 2016, idet privatforbrugsberegningen, når SKAT rent faktisk iagttager de midler Klager beviseligt har haft til rådighed i begge indkomstårene, har et meget stort overskud på sit privatforbrug, endda efter en opgørelse, hvor SKATs egne tal anvendes.

Og SKAT kan ikke se bort fra, at SKAT har lagt til grund, at Klager har lånt pengene af sine forældre, hvilket SKAT jo netop bruger som argument for, at Klager har overtrådt reglerne for at medbringe kontanter til Danmark.

De penge Klager har til rådighed forsvinder ikke blot fordi, SKAT gennemfører en kontrol på baggrund af, at Klager ikke har haft nogen indkomst at selvangive. Det kontante beløb er lånt af Klagers forældre, og er således konstateret til rådighed for Klager g skal således tilgodeskrives Klager ved opgørelsen over privatforbruget.

Den manglende selvangivelse giver SKAT mulighed for at ansætte en skattepligtig indkomst skønsmæssigt, men dette skøn skal være virkelighedsnært og tage alle elementer i betragtning. SKAT har ikke taget alle indsættelserne i betragtning, og heller ikke det faktum, at der rent faktisk har været massive midler til rådighed som følge af de lånte beløb fra faderen i Kina.

SKAT gør tillige gældende, at der ikke er anført nogen blanket for indførelse af kontanter til Danmark, hvorfor det ikke er dokumenteret, at Klager har medbragt kontanter til Danmark, jf. afgørelsens side 5.

Dette er en besynderlig argumentation, idet SKAT jo netop anfører, at Klager kan ifalde bøde for at medbringe kontanter ud over 10.000 EURO. Det er således en ikke-argumentation, for grundlaget for at skulle give en bøde er netop, at Klager skulle have medbragt kontanter.

Og Klager har medbragt disse kontanter, som løbende er indsat på kontoen. Klager var blot i en vildfarelse om grænsen på de 10.000 EURO, idet Klager var af den opfattelse, at det var 10.000 EURO pr. person der rejser sammen, altså både for hende og hendes to børn.

Samme sted i Klagen vil SKAT underkende, at der er tale om et lån, idet SKAT anfører, at det er usandsynligt, at Klager kan tilbagebetale lånet.

SKAT har ikke anført den hjemmel, der giver SKAT grundlag for at underkende eksistensen af låneforholdet, idet SKAT vurderer, at Klager ikke er i stand til at tilbagebetale lånet. Det der derimod skal vurderes i henhold til landsrettens praksis, eksempelvis nyeste dom i SKM 2018.14 ØL, når det anføres, at der er op taget et lån er, om:

1. Tidspunktet for fremlæggelse af lånedokumenter. Her har Klager fremlagt dem i forbindelse med mødet med SKAT den 11. januar 2018
2. At det fremgår, hvornår lånene er udbetalt til skatteyder. Det fremgår af begge de fremlagte lånedokumenter, at lånene er udbetalt kontant på datoen for lånedokumenterne.
3. At det fremgår hvornår lånene skal påbegyndes tilbagebetalt. Der fremgår direkte af lånedokumenterne, at der skal startes tilbagebetaling senest den 31. december 2021 for lånet optaget i 2016 og den 31. december 2020 for lånet påtaget i 2015. Grundet Klagers nuværende økonomiske situation, men familiens forventning om, at den vil bedres, er den første periode afdragsfri, hvorefter der skal laves sædvanlige afdrag.
4. At der er vidnepåtegning på lånedokumenter eller at kreditor på anden vis har sikret deres tilgodehavender hos debitor. Der er ikke vitterlighed på lånet. Lånet kan bedste af alt sammenlignes med andre familielån på anfordringsvilkår, hvor der heller ikke skrives til vitterlighed. Derudover skaldet anføres, at der ikke er nogen formkrav til lånedokumenter generelt i Danmark. Vitterlighed er alene et spørgsmål om, at debitor ikke kan anfægte dokumentets eksistens, eller anføre tvang eller anden ugyldighedsgrund. Men det er ikke en gyldighedsbetingelse for lånenes eksistens, og i fogedretten vil der således ikke kræves vitterlighed på lånedokumentet for at fastslå, at der eksisterer en fordring. Det er tillige ikke noget krav i Danmark, at kreditor påser sine sikringsakter, for at låneforholdet er gyldigt. Det er ikke et forhold der således kan iagttages i bedømmelsen af lånenes eksistens.
5. At der i lånedokumentet er overensstemmelse mellem det i tekst anførte beløb i Euro og det udbetalte beløb i Euro . Det er der her, idet det direkte står, at beløbet er udbetalt i EURO.
6. At der ikke ses at være sammenhæng mellem lånedokumenternes datering og pengeoverførsler til eller indbetalinger til bankkonto. Klager anvender ikke bankkonto som sådan. Klager har – grundet sin oprindelse fra Kina – ikke stor tiltro til den finansielle verden. Derfor opbevarer Klager kontanter i pengeboks, og sætter dem på konto løbende som Klager har haft behov for dette. At SKAT anfører, at det ikke er i overensstemmelse med de danske normer, at man har penge i bankboks, synes jeg ikke at kunne genkend. Vi vil tillige indbringe dette argument for Folketingets ombuds- mand, idet der i Danmark for det første ikke er forbud mod kontanter og for det andet ikke er forbud mod at anvende bankboks. SKAT kan således ikke anvende en argumentation som den der er gengivet på side 5 i afgørelsen, hvorefter det er i strid med de danske normer, at opbevare kontanter i bankboks.

På baggrund af ovenstående er der således fuld overensstemmelse med de forhold, som landsretten har lagt vægt på, for så vidt angår anerkendelse af et låneforhold i familieforhold, hvorfor lånet, og de med lånet udbetalte kontanter, må tillægges Klager som midler til rådighed, som netop er gjort i ovenstående privatforbrugsberegning.

Af disse grunde er det vores opfattelse, at SKATs forhøjelse skal nedsættes til kr. 0, idet de faktuelle forhold viser en økonomisk rådighed/overskud hos Klager, der medfører, at der ikke er noget grundlag for SKAT til at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst.

Ad hjemvisning

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i de opgørelser vi har foretaget, nedlægges der subsidiær påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved SKAT med den begrundelse, at SKAT ikke har dokumenteret, hvorfor alle kontanterne der stammer fra lånene, og indsættelserne på Klagers konto, ikke skal medregnes i privatforbrugsopgørelsen.

SKAT har tillige ikke påvist, hvorfor Klager ikke må være i besiddelse af kontanter stammende fra lånene, lige som SKAT ikke har dokumenteret, hvilket indkomstposter, der skulle stamme fra ikke registreret indkomst.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke giver medhold i den principale påstand, må sagen hjemvises til fornyet behandling, idet SKAT skønsmæssige ansættelse er baseret på et fejlagtigt grundlag, idet SKAT ikke har medregnet påviselige kontantbeholdninger stammende fra lån fra faderen.

(...)”

Repræsentanten har yderligere anført følgende ved skrivelse af 4. marts 2022:

”(...)

Skatteankestyrelsen har den 22. februar anmodet om dokumentation for tilbagebetaling i henhold til de to lånedokumenter, der er fremlagt på sagen, hvorefter det fremgår, at der skulle være startet afbetaling henholdsvis den 31. december 2020 og den 31. december 2021.

Jeg har været i kontakt med Klager om dette forhold, og Klager oplyser, at Klager endnu ikke er påbegyndt tilbagebetalingen, idet Corona har besværliggjort hendes mulighed for at opstarte tilbagebetalingen, idet hun ikke har kunnet få et arbejde.

Klager oplyste mig, at hun har været i kontakt med långiver flere gange telefonisk i perioden 2020 og 2021, og at parterne er blevet enige om at udskyde opstartstidspunktet for tilbagebetalingen til Klager har fået et fast arbejde.

Parterne er dog fortsat enige om, at tilbagebetalingen af lånet skal være fuldført senest i 2025 for det ene lån og i 2026 for det andet lån, i overensstemmelse med begge låns vilkår.

For at bekræfte disse telefoniske samtaler har jeg bedt Klager om at få bekræftelse fra långiver herom, og denne bekræftelse er vedlagt som bilag 3.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 25. maj 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 3. maj 2022:

”(...)

Det er for undertegnede fuldstændig uforståeligt, at der i en sag som denne, hvor Klager har fremlagt to lånedokumenter, der er underskrevet, udarbejdet fra skattesagens opståen og i øvrigt opfylder alle betingelser, at Skatteankestyrelsen underkender disse som dokumentation for, at Klager har optaget disse lån, og at provenuet for disse lån skal medregnes til Klagers formue ved privatforbrugsberegninger, der herefter bliver positiv, og ikke efterlader grundlag for Skattestyrelsen skønsmæssige fastsættelse. Det er i øvrigt i strid med alt praksis på området, idet der netop stilles krav om dokumentation for låneforholdet, hvilket er tilvejebragt i denne sag.

(...)”

Retsmødet

Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender, herunder at klageren har lånt penge af [QH], som skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt SKAT med rette har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 på baggrund af opgørelse af klagerens privatforbrug.

Den konkrete sag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1, i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer)

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer)

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 6. december 2001 offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Er privatforbruget negativt eller lavt, er Skattestyrelsen berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af skatteyderens indkomst ud fra en privatforbrugsberegning.

Ved skønsmæssige forhøjelser skal der udøves et konkret skøn ud fra de foreliggende oplysninger, hvilket kan udledes af Landsskatterettens afgørelse af 24. juli 2019 offentliggjort i SKM2019.473.LSR.

Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).

En skattepligtig der modtager større pengebeløb på sin bankkonto har efter omstændighederne bevisbyrden for, at beløb, som er indsat på klagerens konto, vedrører skattefri eller allerede beskattede midler, hvilket bl.a. kan udledes af SKM2008.905.HR.

Når klageren gør gældende, at der foreligger et lån ydet af et familiemedlem, er bevisbyrden for, at der foreligger et reelt gældsforhold skærpet, jf. SKM2019.184.BR.

Et lånedokument godtgør ikke, at der reelt foreligger et låneforhold, jf. UfR2008.2177H, TfS2009, 163H og UfR2011.1599H. Hertil kræves efter fast højesteretspraksis, at lånedokumentets indhold er bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømme m.v.

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, og stk. 3, at:

“Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

(...)

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.”

Endvidere følger det af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at en person, som er mistænkt for et strafbart forhold, ikke har pligt til at udtale sig om den påståede lovovertrædelse og ikke kan tvinges til at medvirke til opklaringen af det påståede strafbare forhold.

Forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på det tidspunkt, hvor myndighederne indhenter oplysningerne hos personen, foreligger en konkret mistanke om, at der er et strafbart forhold. Det betyder, at oplysninger, der er fremkommet før det tidspunkt, hvor en sigtelse overvejes, ikke vil være omfattet af forbuddet mod selvinkriminering

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med i alt 180.274 kr. Forhøjelsen er sket på baggrund af opgørelsen af klagerens privatforbrug.

I indkomståret 2016 foreligger der konkrete indsætninger på i alt 182.849 kr. Pengestrømmen for indsætningerne kan ikke henføres til [YP], idet der er tale om kontantindsætninger og en enkelt betaling fra [virksomhed1], England.

Efter det oplyste er klageren hverken gift eller samlevende med [YP].

Der foreligger ikke dokumentation, der godtgør, at [YP] har været forpligtet til at betale børnebidrag, eller har skyldt børnebidrag.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at det ikke kan anses for godtgjort, at bankindsætningerne udgør midler, der er undtaget beskatning.

Retten tiltræder derfor, at indsætningerne på i alt 182.849,36 kr. skal medregnes i klagerens skattepligtige indkomst, jf. statsskatteloves § 4. Dette beløb indgår ved vurdering af klagerens privatforbrug som opgjort nedenfor.

Der foreligger ikke dokumentation for, at der er medbragt kontanter fra Kina, eller at kontantindsætninger hidrører fra et eventuelt lån. Der foreligger ikke kontoudskrifter, kvittering for omveksling af euro eller lignende objektiv dokumentation for udbetaling af beløb fra [QH] til klageren.

Lånedokumentet kan ikke føre til et andet resultat, da låneforholdet ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger.

Repræsentantens henvisning til SKM2018.14ØLR kan ikke føre til et andet resultat. I dommen forelå der dokumentation for, at der var medbragt kontanter fra udlandet, men gældsforholdet egentlige beståen var ikke sandsynliggjort. I nærværende sag foreligger der et lånedokument, men ingen dokumentation for, at det er sket udbetaling af det anførte beløb. Dommen og nærværende sag er således ikke sammenlignelige.

Med henvisning til afgørelsen over indkomståret 2015 kan repræsentantens påstand om, at klageren havde overskydende midler fra året før, ikke tages til følge, idet det ikke findes dokumenteret, at der er medbragt kontanter fra Kina.

På denne baggrund finder retten, at de anførte lån ikke kan indgå i klagerens privatforbrugsberegning. Det findes ikke godtgjort, at klageren har haft disse midler til rådighed at leve for.

Det forhold, at der er fremlagt oplysninger om, at tilbagebetaling af lånet er blevet udskudt, ændrer ikke herpå.

Privatforbrugsopgørelsen bygger på tal fra klageren selv. Privatforbrugsopgørelsen er efterjusteret af SKAT på baggrund af udgifter på klagerens bankkontoudtog.

Klagerens repræsentant har ikke fremlagt opgørelser eller lignende der dokumenterer, at der allerede er taget højde for de hævninger, som SKAT har anset for at udgøre yderligere udgifter i klagerens egen opgørelse over privatforbruget.

Idet der ikke foreligger en specificeret opgørelse af privatforbruget, finder retten det ikke dokumenteret, at hævningerne ikke skal indgå i privatforbrugsopgørelsen. Det skal hertil bemærkes, at klagerens opgørelse ikke kan rumme hævningen til musikskole, men alene skoleordningen M.V. [...].

Uanset ovenstående omkring privatforbrugsopgørelsen er det dog rettens opfattelse, at klageren skal beskattes af de konkrete indsætninger, der har været på hendes bankkonto, idet klageren ikke har godtgjort, at der ikke er tale om skattepligtig indkomst.

På baggrund af ovenstående har klagerens således haft 258.481 kr. (182.849+75.632) til rådighed i indkomståret 2016 til at dække et privatforbrug på 255.906 kr. (243.634+12.272), og der er således ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse på baggrund af manglende privatforbrug.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse fra 180.274 kr. til 182.849 kr.

Formalitet

Selvinkriminering

Landsskatteretten finder, at SKAT ikke har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet efter retssikkerhedslovens § 10, som skal tolkes efter EMRK art. 6. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på tidspunktet, hvor myndighederne indhenter oplysninger hos borgeren, foreligger en konkret mistanke om, at der er et strafbart forhold.

De oplysninger, som SKAT har indhentet, har været indhentet med henblik på opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Der ses ikke på dette tidspunkt at have foreligget en konkret mistanke om, at klageren havde begået et strafbart forhold, således at dette kunne give anledning til, at SKAT burde oplyse klageren om hendes rettigheder.

På baggrund heraf finder retten, at SKAT ikke har handlet i strid med selvinkrimineringsforbuddet ved at have indhentet oplysninger fra klageren, og derfor anses afgørelsen ikke for at være ugyldig.

Retten bemærker, at SKAT har handlet i overensstemmelse med officialmaximen. SKAT har indhentet oplysninger således, at afgørelsen kunne træffes på et tilstrækkelig oplyst grundlag.

Endvidere anses der ikke for at være kommet nye oplysninger i sagen, som kunne begrunde en fornyet førsteinstansbehandling.

Endelig finder retten, at der ikke foreligger sagsbehandlingsfejl, som er egnet til at påvirke gyldigheden af SKATs afgørelse.

Landsskatteretten finder derfor, at der hverken er grundlag for ugyldighed af skatteansættelsen, eller grundlag for hjemvisning af sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling, hvorfor klagerens påstand herom ikke kan tages til følge.