Kendelse af 18-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

SKAT har givet afslag på anmodning om omgørelse af omdannelsen pr. 1. januar 2013 af klagerens personlige erhvervsvirksomhed til selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1], efter skatteforvaltningslovens § 29.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 29. juni 1970 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nummer [...2]. Virksomheden var registreret under branchekoden Forlystelsesparker og lign. Ifølge Erhvervsstyrelsen er virksomheden ophørt den 31. marts 2016.

Klageren var i indkomståret 2013 ejer af anparterne i selskabet [virksomhed2] ApS, der var stiftet den 20. december 2012, samt selskabet [virksomhed3] ApS, der var stiftet den 1. juli 1984 og ophørte den 29. januar 2014.

Ifølge Erhvervsstyrelsen stiftede klageren den 27. juni 2013 selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1]. Første regnskabsperiode var 1. januar 2013 til 31. december 2013. Selskabet var registreret under branchekoden Forlystelsesparker og lign. Selskabet skiftede navn den 25. februar 2016 til [virksomhed4] ApS. Det fremgår af stiftelsesdokumentets punkt 3.1, at selskabet stiftedes efter regler om skattefri virksomhedsomdannelse. I punkt 4.1 er det angivet, at kapitalandelen i selskabet er tegnet mod indskud af bogført værdi af klagerens virksomhed.

Det fremgår af udskrifter fra SKAT vedrørende registreringsforhold for selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], at selskabet er momsregistreret fra 1. januar 2016, og at momsregistreringen af klagerens personlige virksomhed er ophørt pr. 31. marts 2016.

Ved brev den 18. april 2017 til SKAT anmodede klagerens revisor om følgende:

”Hermed skal jeg anmode om, at de skattepligtige indkomster allerede selvangivet for indkomstårene 2013 til og med 2015 på CVR-nr.: (...) omgøres til kr. 0 I stedet selvangives på CPR-nr.. [...]. Indkomståret 2016 indgår indtil videre ikke I anmodningen, men medtages, såfremt indberetningsfrister måtte kræve dette.

(...)”

SKAT traf ved den påklagede afgørelse af 23. januar 2018 afgørelse om, at klageren ikke kunne få tilladelse til omgørelse af den skattefri omdannelse fra klagerens personlige virksomhed til selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT anførte som begrundelse, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, om, at dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne, ikke var opfyldt.

Den 24. januar 2018 traf SKAT afgørelse om, at klagerens virksomhedsomdannelse ikke kunne ske skattefrit efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, herunder at klageren ikke kunne opnå dispensation for indsendelsesfristen på 1 måned i lovens § 2, stk. 1, nr. 7, jf. § 2, stk. 5.

Klageren påklagede både afslaget på omgørelse og dispensation for indsendelsesfristen. Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato i j.nr. 19-0016074 stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende afslag på dispensation for indsendelsesfristen.

SKATs sagsbehandlingsforløb

Det fremgår af SKATs sagsnotat vedrørende klageren personligt, at SKAT den 9. oktober 2015 indkaldte regnskabsmateriale. Af et senere notat fremgår det, at SKAT gav klagerens revisor henstand med indsendelse af resterende regnskabsmateriale til den 25. januar 2016. Det fremgår af notatet, at henstanden bl.a. omfattede SKATs sager på klageren personligt og de tre selskaber [virksomhed3] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS.

Den 15. september 2016 holdt klageren og klagerens revisor møde med tre medarbejdere fra SKAT. Det fremgår af notatet fra mødet, at dette drejede sig om arbejdsgiverkontrolforhold i selskabet [virksomhed2] ApS, om bogføringen af indtægter og udgifter i selskabet [virksomhed1] ApS og om reglerne for momsmæssig fællesregistrering, idet revisoren havde oplyst til SKAT, at moms blev indberettet på den personlige virksomheds CVR-nr. Vedrørende klagerens personlige virksomhed fremgår følgende af mødereferatet:

”Indledningsvis spurgte vi til omdannelsen fra personlig ejet virksomhed til selskab pr. 01. januar 2013. Revisor forklarede, at der var tale om skattefri virksomhedsomdannelse. Da vi ikke kan se i vores systemer, at der er indsendt kopi af dokumenterne (i henhold til Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2 stk. 7), bad vi revisor, om at indsende disse nu. Endvidere vil vi meget gerne have tilsendt regnskabet for den personlige virksomhed for indkomståret 2012.

(...)”

SKAT rykkede efterfølgende for dokumenter vedrørende den skattefri omdannelse. De sidste dokumenter blev modtaget den 23. marts 2017, hvor klagerens repræsentant samlet fremsendte følgende dokumenter til SKAT:

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om omgørelse af omdannelsen af klagerens personlige erhvervsvirksomhed [virksomhed1], CVR-nummer [...2], til selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1], efter skatteforvaltningslovens § 29.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

SKAT kan således på baggrund af regler og praksis konkludere, at omgørelse af en virksomhedsomdannelse vil kunne tillades, hvis betingelserne for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.

Indledningsvist kan det konkluderes, at en virksomhedsomdannelse er en privatretlig disposition.

Det er herefter spørgsmålet om de fem betingelser er opfyldt.

Det er SKATs opfattelse, at betingelse nr. 1 – om at dispositionen ikke i overvejende grad må have været båret af hensynet til at spare eller udskyde skat – er opfyldt. Det faktum at en skattefri virksomhedsomdannelse medfører en skatteudskydelse kan ikke føre til andet resultat, jf. SKM2006.629.HR.

Betingelse nr. 2 – om at dispositionen har ført til utilsigtede skattemæssige virkninger – er opfyldt. Den foretagne virksomhedsomdannelse blev gennemført med det formål at opfylde betingelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, og dermed være skattefri. Dette er jf. SKATs brev af 27. marts 2017 ikke tilfældet, og der er dermed tale om utilsigtede skattemæssige virkninger.

Betingelse nr. 3 er ikke opfyldt, idet oplysningerne om den foretagne virksomhedsomdannelse ikke har været indsendt til SKAT rettidigt – derimod er SKAT først på et så sent tidspunkt som september 2016 orienteret om at der er gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse. Det fremgår således, at revisor har indsendt åbningsbalance, vurderingsberetning og vedtægter til virk.dk – jf. revisors brev. Men der er ikke indsendt dokumenter til SKAT rettidigt, jf. virksomhedsomdannelseslovens regler herom. Samtidig er der ikke indsendt de dokumenter, som virksomhedsomdannelsesloven stiller krav om – herunder en opgørelse af anparternes anskaffelsessum. SKAT finder ikke at det er tilstrækkeligt, at der selvangives resultat for selskabet for 2013 – også henset til at der fortsat selvangives resultat i den personlige indkomstopgørelse for 2013. SKAT har her henset til de ovenfor anførte SKM2011.759LSR og SKM2016.218BR/SKM2017.176ØLR og SKM2012.209.HR. Især sidstnævnte understreger, at det er selve dispositionen, som man ønsker omgjort, der skal være lagt klart frem. Det er ikke tilstrækkeligt, at dispositionen kan udledes, at eller at man er i god tro.

Revisor har i sine bemærkninger til SKATs forslag anført, at det materiale SKAT anmoder om i 2017 indsendes uden unødigt ophold. Samtidig anføres, at det faktum, at SKAT foretager kontrol i 2017 af den skattefri virksomhedsomdannelse ikke giver anledning til at materialet skulle have været indsendt tidligere. Revisor anfører, at man har været af den overbevisning at materialet er indsendt til den relevante myndighed, Erhvervsstyrelsen.

SKAT er ikke enig i, at disse argumenter medfører at betingelsen skulle være opfyldt.

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1 nr. 7 bestemmer at ”Ejeren indsender senest 1 måned efter omdannelsen kopi til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter ...”. Det fremgår således klart og tydeligt at told- og skatteforvaltningen skal modtage dokumenterne, og det er således ikke tilstrækkeligt at der er indsendt dokumenter til Erhvervsstyrelsen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 nr. 3 at dispositionen skal være lagt klart frem for SKAT. Der kan her henvises til SKM2006.188VLR, hvor det ikke blev tillagt betydning, at overdragelsen var oplyst til bevillingsmyndighederne.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at Erhvervsstyrelsen er orienteret om, at der er stiftet et selskab m.v. For at betingelsen kan være opfyldt, skal SKAT være oplyst om at der er gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse – og dette senest 1 måned efter omdannelsen.

Da dette ikke er tilfældet her, er det fortsat SKATs opfattelse, at dispositionen ikke har været lagt klart frem.

Det faktum, at SKAT først behandler den skattefri virksomhedsomdannelse i 2017 skyldes i øvrigt netop, at SKAT ikke har modtaget de lovpligtige oplysninger. Tidspunktet for SKATs behandling kan i øvrigt ikke ændre på en lovpligtig frist, ligesom det ikke er afgørende for hvorvidt en skattefri virksomhedsomdannelse kan godkendes.

Det kan i øvrigt oplyses, at SKAT først i september 2016 bliver oplyst om, at der er tale om en skattefri virksomhedsomdannelse, jf. i øvrigt det anførte om møde afholdt i [...] 15. september 2016.

Revisor anfører, at SKAT har haft kendskab til, at der blev drevet virksomhed i selskabsform, ligesom der var sket omregistrering af moms, medarbejdere, a-skat m.v. Disse oplysninger har i øvrigt efter SKATs opfattelse ikke alle været til stede fra 2013.

Det forhold, at selskabet er registreret som momspligtig m.v. ændrer ikke på, at betingelse nr. 3 ikke er opfyldt. Bestemmelsen fordrer, at disposition har været lagt klart frem for SKAT. At SKAT har kendskab til, at selskabet driver virksomhed, angiver moms, selvangiver m.v. er ikke afgørende for om den disposition, der ønskes omgjort, er lagt klart frem. Det er således et krav jf. bestemmelsens ordlyd, at selve dispositionen – den skattefri virksomhedsomdannelse – er lagt klart frem. Den er gennemført i 2013, men SKAT bliver først oplyst herom i september 2016.

SKAT finder derfor fortsat, at betingelse nr. 3 ikke er opfyldt.

Betingelse nr. 4 fordrer, at de privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes gennemført, er enkle og overskuelige. Da faktum er at selskabets stiftelse ikke anfægtes, består de privatretlige virkninger af en tilladelse til omgørelse alene af at virksomheden hæves ud af selskabet, og betingelsen er således opfyldt. Hertil kommer de nødvendige ændringer af selskabets regnskab og udarbejdelsen af regnskab for den personligt drevne virksomhed. Disse anses ligeledes for enkle og overskuelige virkninger.

Betingelse nr. 5 er opfyldt, idet de parter der berøres skatteretligt er dig personligt og selskabet, hvortil virksomhedsomdannelse er sket. Da I begge har tilsluttet jer anmodningen, er betingelsen opfyldt.

SKAT kan dermed ikke tillade omgørelse af den foretagne virksomhedsomdannelse, idet samtlige betingelser i skatteforvaltningslovens § 29 ikke er opfyldt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at betingelserne for at imødekomme anmodningen om omgørelse er opfyldt, og at SKATs afgørelser derfor bør ændres, således at klageren tillades omgørelse af omdannelsen af klagerens personlige erhvervsvirksomhed [virksomhed1], CVR-nummer [...2], til selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nummer [...1], efter skatteforvaltningslovens § 29.

Repræsentanten har begrundet dette med følgende:

”(...)

Vi er ikke enige i SKATs afgørelse – hverken i forhold til nægtelse af omgørelse eller manglende indrømmelse af dispensation efter lovens § 2, stk. 5.

Ad omgørelse

Vi vurderer, at der med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3 ikke er grundlag for at konkludere, at betingelserne om klar og tydelig fremlæggelse af oplysningerne ikke er opfyldt.

Forløbet i forbindelse med omdannelsen og fremsendelse af oplysninger til SKAT har været følgende:

Alle bilag er lagt frem for SKAT på tidspunktet, hvor SKAT foretager en kontrol af den skattefrie omdannelse. Alle bilagene vedrørende den skattefrie virksomhedsomdannelse har været fremsendt til Erhvervsstyrelsen, i og med det har været opfattelsen hos den tidligere revisor, at dette var tilstrækkeligt.

Derfor har det også være muligt uden ophold at kunne fremsende materialet til SKAT, da de anmoder om dette i marts 2017.

Der har gennem hele forløbet været selvangivet og dermed ageret, som om der er foretaget en overdragelse af den personlige virksomhed til selskabet. Derfor har man ageret i henhold til hensigten – omdannet personlige virksomhed til selskab.

Det omfatter også omregistrering af moms, medarbejdere, A-skat m.m. Herudover har der ikke været tvivl om hos arbejdsgiverkontrollen, at det har været et selskab, som de har kontrolleret.

Derfor har alle handlinger foretaget af [person1] tilkendegivet, at der er sket overdragelse af den personlige virksomhed.

SKAT bliver i forbindelse med gennemførelse af arbejdsgiverkontrollen opmærksom på, at der er tale om en skattefri virksomhedsomdannelse. Dette påtales også i forbindelse med kontrolbesøget pr. 15. september 2016, jf. følgende:

”Indledningsvist spurgte vi til omdannelsen af den personlig ejet virksomhed til selskab pr. 1. januar 2013. Revisor forklarede, at der var tale om en skattefri virksomhedsomdannelse. Da vi ikke kan se i vores systemer, at der er indsendt kopi af dokumenterne (i henhold til lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 7), bad vi revisor, om at indsende disse nu. Endvidere vil vi meget gerne have tilsendt regnskabet for den personlige virksomhed for indkomståret 2012”.

Materialet er blevet fremsendt til SKAT. Det, der er helt centralt, er, at SKAT selv fortager forespørgsel hos [person1], om det ikke er korrekt, at der er gennemført en skattefri virksomhedsomdannelse. SKAT er derfor ikke i tvivl om, at dette er foregået, men påtaler ikke at det er et formelt problem. Skatteyder og dennes rådgiver er på dette tidspunkt af den opfattelse, at omdannelsen er godkendt uden ændringer m.v.

SKAT henvender sig imidlertid ca. 6 måneder senere til skatteyder og indkalder materiale i forbindelse med særskilt kontrol af omdannelse, jf. skrivelse af 9. marts 2017.

Denne skrivelse bliver besvaret af [virksomhed5] uden unødigt ophold den 23. marts 2017.

Herefter fremsender SKAT forslag til ændring af den skattepligtige indkomst den 27. marts 2017.

Alle oplysninger blev fremlagt i forbindelse med SKATs indkaldelse af materiale i forhold til gennemførelse af den skattefrie virksomhedsomdannelse, eksempelvis har det jo været muligt for SKAT på baggrund heraf at fremsende forslag til ændring af den skattepligtige indkomst.

Den tidligere revisor har været af den overbevisning, at man har indsendt de relevante dokumenter til den relevante myndighed – Erhvervsstyrelsen. Kontrollen i september 2016 gav ikke anledning til en ændret opfattelse heraf, da dette ikke blev påtalt.

Derfor har man været i god tro ift., at alle forpligtigelser til indsendelse af dokumenter var opfyldt.

SKAT har i den forbindelse henvist til SKM 2016.218 HR, hvor oplysningerne ikke var lagt klart frem for SKAT. Dette er imidlertid ikke en højesteretsdom, men derimod i byretsdom. Samtidig er sagen anket til Landsretten, som har afsagt dom, der er offentliggjort i SKM 2017.176 ØLR.

I den konkrete sag var der sket overdragelse af et varelager. Dette kræver normalt ikke nogen særlige dokumenter, der skal sendes ind til myndighederne. Derfor vurderer vi ikke, at der kan drages analogier til [person1]s situation. Der er i modsætning til i dommen indsendt oplysninger til Erhvervsstyrelsen, det er – hvis man kiggede i de personlige regnskaber – tydeligt, at der er sket en ændring af driften, der er etableret selskaber hos [person1], personligt (aktionær), og der er sket omlægning/omregistrering af moms og arbejdsgiverforhold.

Det har derfor været tydeligt ifølge SKATs registreringer, at der er gennemført en overdragelse/omstrukturering, hvis man havde ledt herefter. Det er måske ikke helt tydeligt, at dette kunne være en skattefri virksomhedsomdannelse, medmindre man har konstateret, at der ikke er selvangivet avancer ved salget i den personlige selvangivelse, jf. de opgjorte avancer foretaget af SKAT ved gennemgangen af omdannelsen.

SKAT anfører desuden ift. den skattefrie omdannelse, at der ikke er indsendt opgørelse af anparternes anskaffelsessum. SKAT har imidlertid selv opgjort denne efter indkaldelse af materiale den 9. marts 2017 (modtaget 23. marts 2017), i det fremsendte forslag pr. 27. marts 2017. Denne opgørelse har man tilsluttet sig, hvorfor det er lagt klart og tydeligt frem, hvad anskaffelsessummen på anparterne har været. Dette skal ses i sammenhæng med, at SKAT med lethed har kunne opgøre denne værdi på baggrund af det fremsendte materiale den 23. marts 2017.

SKAT har i deres afgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 henvist til en række afgørelser:

SKM 2010.834 LSR

Her blev der ikke tilladt omgørelse af en skattefri virksomhedsomdannelse, da det ikke var muligt at tilbageføre indskudte aktiver.

Denne påstand er ikke rejst af SKAT i [person1]s tilfælde, hvorfor denne afgørelse ikke er relevant.

SKM 2011.759 LSR

Her blev det accepteret, at der kunne ske omgørelse, da det alene var anparternes skattemæssige anskaffelsessum, der ikke var oplyst til SKAT.

Vi fastholder, jf. ovenstående, at det skal have haft en skattekontrolmæssig konsekvens, at bilagene ikke er blevet indsendt. Det er ikke tilstrækkeligt, at de ikke har været indsendt, hvis det ikke har haft nogen konsekvens for SKATs mulighed for udførelse af deres kontrol. Dette har efter vores opfattelse ikke være konsekvensen, da SKAT selv ved besøg i virksomheden omtaler den skattefrie virksomhedsomdannelse.

Den tidligere revisor har været af den opfattelse, at man har indsendt materialet korrekt, givetvis fordi dette er praksis for skattefrie omstruktureringer i øvrigt (kun krav om digital registrering). Efter kontrolbesøget indsendes materialet uden ugrundet ophold til SKAT, og der går ca. 6 måneder, inden SKAT vender tilbage og underkender den skattefrie omdannelse alene som følge af for sent indsendt materiale.

Skatteyder og hans rådgiver havde forud herfor ingen forestilling om, at dette ville være SKATs reaktion, idet forespørgslen blev anset som afsluttet i forbindelse med kontrolbesøget og omdannelsen dermed endelig godkendt.

(...)

Sammenfatning

På baggrund af ovenstående er det vores samlede vurdering, at betingelserne for bevilling af en omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldte i dette tilfælde. Vi vurderer særligt, at betingelse i nr. 3 kan anses for værende opfyldt, da man på opfordring har fremsendt dokumentation m.v. for den skattefrie virksomhedsomdannelse.

(...)

Hvis der ikke kan gives medhold på vores primære eller sekundære påstand, da ønskes sagen hjemvist til fornyet behandling, idet der ikke ses at være taget tilstrækkelig hensyn til sagens samlede omstændigheder og skatteyders manglende motiv og egen skyld.

(...)”

På et møde den 11. april 2019 med Skatteankestyrelsen oplyste repræsentanten, at klageren i mange år har drevet familievirksomheden, som er drift af [...]. Beslutningen om skattefri virksomhedsomdannelse blev truffet som led i et generationsskifte med børnene. Klageren og hans ægtefælle er ikke regnskabskyndige og havde valgt en revisor i deres netværk. Revisoren har ikke længere autorisation, men i forbindelse med registreringen af selskabet anvendte han en kollega med autorisation til at gennemføre selskabsdelen.

I en mail den 12. maj 2019 redegjorde repræsentanten således:

”Jeg kan oplyse, at det var [person2]s opfattelse, at der var indsendt alle relevante oplysninger ifm SKAT første henvendelse, herunder også at der var gjort opmærksom på den skattemæssige anskaffelsessum.

Det var hans opfattelse, at der var tale om en samlet virksomhedsomdannelse, idet de to ”specielle” ejendomme var ude af virksomheden og derfor ikke skulle indgå. Der er tale om dels værksted/lager i tilknytning til familiens bolig (blandet bygning) og dels parkeringsanlæg på lejet grund. Begge dele blev anset for at være driften uvedkommende.

Revisor forstår naturligvis de synspunkter, som SKAT er fremkommet med, herunder praksis for hel-omdannelse og del-omdannelse. Det var imidlertid hans forståelse, at der var tale om en helomdannelse, og at der derfor kunne være en negativ anskaffelsessum for aktierne.

Opgørelsen i hans dokumenter, som fremsendt til SKAT, viser ganske rigtig -4,9 mio.DKK.

Imidlertid kan vi konstatere, at der ved denne beregning er glemt at tage hensyn til udskudt skat i balancen, nemlig 3,1 mio.DKK (3.111.352 DKK). Tallet fremgår direkte af alle fremsendte balancer m.v.

SKAT´s sagsbehandler gør ham opmærksom på dette, og derfor er der ikke yderligere diskussion om den endeligt fastsatte beløb på -1,8 mio.DKK (-4.970.837 DKK - 3.111.352 DKK = -1.859.485 DKK). Det er blot bekræfte at være korrekt.

Der er således ikke en faktisk forskel til det beløb, der fremgår af SKATs ansættelse, og så revisors beregning i de fremsendte dokumenter – idet der alene er tale om at posten udskudt skat nu indgår.

Vi finder derfor ikke, at det er korrekt eller rimeligt når SKAT anfører, at der endnu ikke er redegjort for den negative anskaffelsessum. Det har været kendt allerede fra sagens start, og da fejlen konstateres er der jo ikke behov for at foretage yderligere (endsige indsende yderligere).

Der er som bekendt inden formkrav til oplysning om den negative anskaffelsessum.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at:

”I det omfang en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomst- eller ejendomsværdiskat (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2. Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3. Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4. De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5. Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.”

Lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, nr. 7, lyder således:

”Ejeren indsender senest 1 måned efter omdannelsen kopi til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, den opgørelse, der er nævnt i § 2, stk. 3, en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2 og 3, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede eksisterende selskab omfattet af § 1, stk. 2, har fundet sted, jf. dog stk. 5.”

Det fremgår af Højesterets afgørelse af 20. marts 2012 (SKM2012.209.HR), at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, jf. dens forarbejder, skal forstås således, at den disposition, der søges omgjort, fra begyndelsen har været lagt klart frem for den skatteansættende myndighed, således at der for myndighederne ikke har været tvivl om dispositionens eksistens og indhold. Det fremgår endvidere, at omgørelse som udgangspunkt må forudsætte, at den pågældende disposition fremgår eller kan udledes af de relevante selvangivelser.

I SKM2006.188.VLR fremgik en anpartsoverdragelse, der ønskedes omgjort, ikke af selvangivelsen. Det kunne ikke tillægges betydning, at dispositionen var oplyst til bevillingsmyndighederne.

I SKM2018.624.HR fandt Højesteret, at en disposition, der først blev lagt frem, efter skattemyndighederne tog initiativ til at undersøge forholdet, ikke var lagt klart frem fra begyndelsen. Det var uden betydning, at forholdet havde været lagt frem for de amerikanske skattemyndigheder.

I henhold til virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 7, skulle klageren have foranlediget de lovpligtige dokumenter indsendt senest en måned efter stiftelsesdatoen den 27. juni 2013, hvilket ikke skete. Først på et møde med klageren og dennes revisor den 15. september 2016 blev SKAT på egen foranledning orienteret om, at klageren havde foretaget en skattefri virksomhedsomdannelse. Den samlede dokumentation for omdannelsen blev først fremsendt den 23. marts 2017.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at dispositionen ikke har været lagt klart frem for myndighederne, og klageren opfylder derfor ikke betingelserne for omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 3, og SKM2012.209.HR. Det er uden betydning, at omdannelsen var anmeldt korrekt til Erhvervsstyrelsen, og at SKAT vidste, at klageren havde stiftet et selskab, som selvangav skattepligtig indkomst fra 2013, men som ikke var registreret som momspligtig før den 1. januar 2016. SKAT kunne ikke uden nærmere undersøgelser konstatere, at dispositionen, der lå til grund herfor, var en skattefri virksomhedsomdannelse i 2013, se SKM2006.188.VLR og SKM2018.624.HR.

Landsskatteretten har ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for omgørelse i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 5, er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.