Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. marts 2014 under branchekoden 682040 ”Udlejning af erhvervsejendomme” samt bibranchekode 773200 ”Udlejning og leasing af entreprenørmateriale”.

Virksomheden bliver drevet fra klagerens landbrugsejendom beliggende [adresse1], [...], [by1], med et jordareal på 22.820 m².

Ifølge oplysninger fra SKAT består virksomhedens aktiviteter i udlejning af én maskine og udlejning af én plads til campingvogn i 2016. Klagerens repræsentant har oplyst til SKAT, at virksomhedens aktiviteter består i lager- og maskinudlejning til erhverv, samt afgræsning og salg af hø.

Det oprindelige formål med virksomheden var udlejning af hestebokse. Den 22. november 2017 har der endnu ikke været udlejet eller opstaldet heste i hesteboksene. Grundet langvarigt byggeri af lagerhallen er formålet med virksomheden blevet ændret til erhvervsmæssig udlejning. Ifølge oplysninger fra SKAT sendte klageren den 24. februar 2014 ansøgning om nedrivnings- og byggetilladelse, hvoraf det fremgik, at den nye bygning skulle anvendes til garage og 2(1) heste samt diverse opbevaring af maskiner til drift af jorden. Byggeriet blev først færdiggjort i 2015, hvorefter den indretningsmæssige del blev påbegyndt. Byggeriet er færdigmeldt hos [by2] Kommune den 5. november 2015.

Efter en besigtigelse af SKAT på ejendommen den 8. juni 2017 er det oplyst, at der er opført en endnu ikke færdiggjort staldbygning med 3 hestebokse, hvortil der skal tilføjes yderligere 3 hestebokse. De eneste heste på ejendommen var på tidspunktet for besigtigelsen klagerens egne 2 heste.

SKAT har den 23. marts 2018 truffet afgørelse om, at klagerens virksomhed ikke afmeldes fra momsregistrering.

Resultater m.v.

Ifølge oplysninger fra SKAT er der selvangivet følgende resultater i virksomheden i perioden 2014-2016:

Af klagerens saldobalance for indkomståret 2016 fremgår følgende regnskabstal:

Klageren har efter anmodning herom ikke fremsendt virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2014-2016, samt budget for perioden 2018-2022.

Ifølge oplysninger fra SKAT har virksomheden haft momspligtig salg for i alt 3.150 kr. i perioden 2014-2016.

Budgetter

Klagerens repræsentant har overfor SKAT oplyst den forventede lejeindtægt for indkomstårene 2017-2019:

Den 1. april 2018 er der indgået 2 aftaler om lagerleje, der vil indbringe en årlig leje på 55.000 kr. Derudover vil der komme indtægter fra maskinudlejning, ligesom der fortsat er mulighed for udlejning af lokaler.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 81.323 kr., 139.623 kr. og 110.768 kr., idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

SKAT finder ikke efter en samlet vurdering at din virksomhed med den nuværende driftsform vil være rentabel og virksomheden fremover vil kunne give overskud.

Her er blandt andet henset til, at virksomheden siden 2014 har udvist et ikke ubetydeligt underskud – uden at du har gjort tiltag til omlægning af driften i virksomheden, således den kan blive overskudsgivende.

Du har ikke dokumenteret, at du på noget tidspunkt har foretaget forberedende handlinger med henblik på udlejning af lokaler til erhverv og der har kun været indtægter i meget begrænset omfang fra udlejning af en maskine samt opbevaring af en campingvogn.

Herudover mener SKAT, at formålet med ejendommen er at anvende ejendommen til udelukkende private formål.

SKAT anser derfor ikke din virksomhed for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

...”´

SKAT er den 9. maj 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”SKAT fastholder afgørelsen.

SKAT finder ikke at [person1] har dokumenteret at driften i 2014-2016 er sket erhvervsmæssigt.

SKAT mener ikke det har nogen betydning for afgørelsen, at [person1] i 2017 ændrer virksomhedens karakter som beskrevet af revisor til udlejning til andre formål, der nu skulle give overskud.

Det må være den oprindelige hensigt, der skal vurderes, frem til det tidspunkt hvor SKAT tager ansættelserne på til kontrol.

SKAT må således fastholde, at den aktivitet der har været på ejendommen fra til kontroltidspunktet stort set udelukkende har været af privat karakter, Som [person1] ikke har ladet fremgå af hans skatte- og momsregnskaber.

Det er derfor vores vurdering at udgifterne er 100 % private.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 81.232 kr., 139.623 kr. og 110.768 kr. for indkomstårene 2014-2016. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til SKAT til fornyet prøvelse.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Til støtte for ovennævnte påstande gøres det gældende,

atklager har dokumenteret, at driften i årene 2013-2016 tillige er sket erhvervsmæssigt uagtet, at driften ikke har medført overskud, idet driften blev iværksat med varig virksomhed for øje og dermed også akkumuleret, samlet fremtidigt overskud,

atSKATs følgelig har accepteret, at driften i 2017 er at betragte som erhvervsmæssig drift jf. afgørelse af 23. marts 2018.07.04

Det bemærkes i sammenhæng med ovennævnte, at det ikke kan lastes klager, at denne ikke forbindelse med ansøgning om byggetilladelse har anført, at der forventedes erhvervsmæssig drift, idet bemærkes, at intet i de af kommunen hhv. den øvrige forvaltning udarbejdede fortrykte blanketter har henledt eller burde henlede klagers opmærksomhed på en mulighed for at angive, at driften fremtidig skulle være erhvervsmæssig.

Ligeledes kan det supplerende anføres, at klager har udfyldt ansøgningsskemaerne efter konkret vejledning fra kommunen med henblik på at opnå tilladelse til genetablering af de beskadigede bygninger.

Klager har efter råd fra sin revisor momsanmeldt virksomheden, og det har stedse været klagers intension at drive erhvervsvirksomhed i det pågældende byggeri. At denne virksomhed har ændret karakter i forløbet, ændrer ikke på dette udgangspunkt. Følgelig er momsregistreringen sket med rette, og ligeledes er afskrivninger på anlægsinvesteringerne i virksomheden sket med rette.

...”

Klagerens repræsentanten har efter anmodning herom ikke fremsendt en uddybende klage.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren har fratrukket virksomhedsunderskud på henholdsvis 81.232 kr., 139.623 kr. og 110.768 kr. i indkomstårene 2014-2016.

Indkomståret 2014-2015

I indkomståret 2014-2015 har klageren haft et regnskabsmæssigt underskud på henholdsvis 81.232 kr. og 139.623 kr. Landsskatteretten finder ud fra det oplyste, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig. Der er henset til, at klageren i perioden 2014-2016 har haft momspligtig salg på i alt 3.150 kr., og at flere hestebokse i 2017 ikke var færdiggjorte, hvorfor det må lægges til grund, at klageren har haft en meget lav omsætning i virksomheden. Virksomheden har derfor ikke den fornødne intensitet. Derudover lægger Landsskatteretten til grund, at udgifterne afholdt i forbindelse med hesteboksene udgør en privat udgift, Der er henset til, at klagerens 2 heste, var de eneste på ejendommen i juni 2017, hvor SKAT besigtigede ejendommen.

Derudover fremgår det af byggeansøgningen, at der søges om tilladelse til opførelse af hestebokse til 2 heste. Da udgiften anses for privat, kan der ikke fradrag af underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Indkomståret 2016

I indkomståret 2016 har klageren haft et regnskabsmæssigt underskud på 110.768 kr. Klagerens omsætning udgjorde 4.800 kr. Landsskatteretten finder, at omsætningen i virksomheden er af så underordnet omfang at virksomheden ikke kan anses for at være erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Der henvises til SKM2006.21.VLR.

Vedrørende klagerens forventede indtjening i 2017-2019 på henholdsvis 50.000 kr., 75.000 kr. og 90.000 kr. bemærkes det, at klageren ikke har anført de forventede udgifter i virksomheden. Sammenholdes der med indkomståret 2016, hvor klageren i henhold til saldobalancen havde en omsætning på 4.800 kr. og har selvangivet et underskud på 110.768 kr., må det antages, at udgifter og afskrivninger i virksomheden udgør over 100.000 kr. årligt. Det er på det foreliggende grundlag Landsskatterettens vurdering, at der ikke kan rummes et overskud i virksomheden ud fra den forventede indtjening, hvorfor virksomheden ikke har udsigt til at give overskud inden for en kortere årrække.

Den omstændighed, at SKAT har truffet afgørelse om ikke at afmelde klagerens virksomhed fra momsregistrering fra indkomståret 2017, kan ikke føre til, at virksomheden skal anses for erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår. Landsskatteretten har lagt vægt på, at den skattemæssige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig og den momsmæssige vurdering af, om der drives selvstændig økonomisk virksomhed, ikke er identisk, samt at SKAT ikke har ændret vurderingen af virksomheden i de påklagede indkomstår.

Der ses ikke at være fremkommet materiale under sagen, eller være omstændigheder til stede, der gør, at Landsskatteretten ikke kan behandle sagen på det foreliggende grundlag. Der er således ikke grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.