Kendelse af 11-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

Indkomståret 2014

SKAT har som konsekvens af ændringer i det sambeskattede selskab [virksomhed1] ApS ved afgørelse af 13. oktober 2017 ændret sambeskatningsindkomsten for 2014 med 238.547 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at sambeskatningsindkomsten forhøjes med yderligere 5.812 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], blev stiftet 12. april 2007 med det formal at udøve virksomhed med investering og anden aktivitet efter direktionens skøn. Selskabet ejes i lige sameje af [person1] og [person2].

Selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...2] blev startet 29. juli 2010 under branchekoden 855900 Anden undervisning i.a.n.

Der fremgår følgende af CVR-registreret vedrørende [virksomhed3] ApS’ formål:

”Selskabets formål er investering, handel og konsulentvirksomhed samt al virksomhed, som efter direktionens skøn har forbindelse hermed.”

[virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS var sambeskattet i det påklagede indkomstår.

SKAT har ved afgørelse af 13. oktober 2017 forhøjet den skattepligtige indkomst for 2014 for [virksomhed1] ApS med 238.547 kr.

Som konsekvens heraf ændrede SKAT ved afgørelse af 13. oktober 2017 den skattepligtige indkomst for [virksomhed2] ApS tilsvarende.

Ved afgørelse af d.d. har Landsskatteretten forhøjet den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS for 2014 med yderligere 5.812 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har som konsekvens af ændringer i det sambeskattede selskab [virksomhed1] ApS ændret sambeskatningsindkomsten for 2014 med 238.547 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”

[virksomhed3] ApS har i indkomståret 2014 været sambeskattet med datterselskabets [virksomhed1] ApS. SKAT har gennemgået datterselskabets regnskabsgrundlag for indkomståret 2014. Som følge heraf vil SKAT ændre den skattepligtige indkomst med i alt 238.547 kr.

Ifølge selskabsskattelovens § 31, stk. 2 skal indkomsten for datterselskabet [virksomhed1] ApS medregnes i sambeskatningsindkomsten hos administrationsselskabet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af sambeskatningsindkomsten nedsættes.

Som bergundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

” [virksomhed1] ApS, j.nr. [...2], indkomståret 2014

På vegne af mine klienter skal jeg herved påklage den af Skat trufne afgørelse om forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst og moms.

[virksomhed1] ApS er sambeskattet med [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. Som en konsekvens af de foretagne ændringer af indkomsten i [virksomhed1] ApS, er der også ændret indkomst hos [virksomhed4] ApS. Klagen vedrører således også de afledte forhøjelser, men vil ikke blive behandlet særskilt.

Punkt 1 – konto 2770 – rejser

[person1] og [person2] har medbragt deres 2-årige søn [person3] på rejse til USA. Skat har anset rejseomkostninger der vedrører [person3] som private og det er vi enige i.

Vi er dog ikke enige i opgørelsen af andel af private rejseudgifter for [person3]. [person3] har som to-årig naturligvis ikke belastet selskabet med rejseomkostninger udover selve flybilletten på 4.747 kr.

Selskabet kan derfor alene acceptere en forhøjelse på 4.747 kr.

Punkt 2 – konto 3600 – kontorartikler m.m.

Repræsentanten fra SKAT mener ikke at selskabet kan få fradrag for 2 x indkøb foretaget hos [virksomhed5] i [by1]. Indkøbene vedrører stearinlys, batterier, rengøringsartikler, Påske-pap æg samt slik til brug for en workshop hos [virksomhed6] (workshop gimmick) og derfor et led i selskabets aktivitet og dermed fradragsberettiget.

Ligeledes mener SKAT ikke at selskabet kan få fuldt fradrag for indkøb af blomster og planter, selvom det er oplyst og redegjort for hvordan selskabet har indrettet sig i lånte lokaler. Repræsentanten fra SKATs argument er at han ikke har haft mulighed for at konstatere hvor de indkøbte blomster og planter er placeret. Nej, det er jo selvsagt ikke muligt 3 år senere.

Køb af de to planter var indretningseffekter til brug i forbindelse med en udviklingsworkshop på kontoret i [adresse1]. Resten af indkøbet fra [virksomhed7] den 27/4 kan godtages som privat udgift på 662 kr.

Selskabet har indkøbt et sæt (billige) havemøbler til brug i gårdhaven til det nye kontor på [by2], hvor selskabet flyttede ud i sommeren 2014. Det var aftalt at selskabet skulle flytte kontor, og derfor blev der indkøbt havemøbler på tilbud. Disse møbler forblev i gårdhaven på [by2] efter fraflytning af disse lokaler i 2015.

Selskabet arbejder med historier, mennesker og programmer, hvorfor [person2] og [person1] læser mange bøger til brug for eksisterende og evt. nye projekter, management relationer, TV udsendelser mm.

Vi har ved møder forklaret repræsentanten fra SKAT hvilke ting der blev købt hos [virksomhed8]. Alle tingene vedrører indretning og dekoration af kontor på [by2] (lamper, lysestager, vaser, lanterner og nøglebakke).

Samlet set kan selskabet alene acceptere en forhøjelse på 662 kr. vedrørende dette punkt.

Punkt 3 – konto 3603 – Intern fortæring

Vi er ikke enige med repræsentanten fra SKAT i hans vurdering af selskabets omkostninger til bespisning af konsulenter og samarbejdspartnere og det beror formentlig på manglende forståelse af [virksomhed1] virke og aktivitet.

Selskabet havde oprindeligt posteret bespisning overfor potentielle nye kunder, herunder middage og bespisning under møder som repræsentation. Bespisning af konsulenter, samarbejdspartnere m.v. der har arbejdet sammen med [virksomhed1] på allerede eksisterende projekter er ikke repræsentation - det bør anses som en almindelig fuldt fradragsberettiget driftsomkostning, på lige fod med materialer/ansatte eftersom det er forhold der er direkte relateret til de projekter selskabet er hyret til at lave. Det er ikke omkostninger selskabet ville have uden virksomheden og virksomhedens projekter.

Ved SKATs 1. forslag til ændringer i regnskabet, blev selskabet gjort opmærksom på, at bespisning af tilknyttede konsulenter i forbindelse med nye kunder og drøftelser om dette skulle konteres under repræsentation - dette blev opgjort til 26.225 kr. - der således blev flyttet fra restaurantudgifter til repræsentation.

Repræsentanten fra SKAT har herefter anset resten af bespisningsudgifterne fra restauranter som private, samt fordelt alle indkøb fra dagligvarebutikker med 25 % som repræsentation og resten som privat.

Repræsentanten fra SKAT fastholder desuden en andel af udgifter på 6.367 kr. dette på trods af at Skat har fået kopier af de fleste de bilag – og derfor kun kan medgive at der mangler kvittering (der foreligger kun en dankort-bon) på 2.701 kr.

SKAT har vurderet at en [...], hvor [virksomhed1] har inviteret to af sine faste konsulenter med, som repræsentation. Som udgangspunkt mener jeg at dette er en personaleomkostning, da [person4] & [person5] begge en del af [virksomhed1] og i de omkringliggende måneder arbejder det meste af deres tid på [virksomhed1] projekter ([virksomhed6], [finans1] m.v.)

Vi har endnu en gang gennemgået bespisningsudgifterne kritisk og har ud fra hver enkel kvittering, beskrevet med hvilke(n) konsulent(er) og på hvilke(t) projekt(er) selskabet har arbejdet den pågældende dag og eller aften. Herefter bør det være dokumenteret hvordan de faktiske forhold omkring bespisning har været relateret til erhvervsmæssige virksomhed.

Det er korrekt at indkøb i dagligvarebutikker primært har været foretaget nær [person2] og [person1]’s bopæl, fordi det har været det nemmeste, kontorernes centrale placering inde i byen taget i betragtning. Rutinerne har været, at der blev handlet ind i forbindelse med afhentning af sønnen [person3] om eftermiddagen, fordi arbejdsdagen ofte starter tidligt om morgenen med planlagte møder, workshops og andre aftaler. Hvis der har været arbejdet hjemme (hvor konsulenter, samarbejdspartnere m.v. kommer hjem til bopælen og arbejder), så forbliver maden hjemme, ellers tager [person1] den med på kontoret dagen efter. Indkøbene er alle relateret direkte til vores arbejdsdag og virksomhed, og ikke det private hushold som SKAT indikerer.

Fortæring – viderefakturering til kunderne

[virksomhed1] har viderefaktureret projektomkostninger til kunder for i alt 402.654 kr. i 2014. På fakturaer er disse beskrevet som ”rejse og øvrige projektomkostninger”. Det er svært at sige helt nøjagtigt hvor meget der vedrører rejseomkostninger, og hvor meget der vedrører andre udgifter, herunder driftsomkostninger, og dermed især mad og drikke til Louise/Nikolaj og konsulenterne på projekterne. Selskabet har i vedlagte oversigt opgjort et kvalificeret gæt ved gennemgang af hver faktura fra 2014, og estimerer at der er viderefaktureret bespisning for samlet ca. 75.000 kr. i løbet af 2014.

Da kunderne betaler for vores konsulenter, og for de udgifter selskabet har i forbindelse med forplejning på projekterne, og oven i købet har sparet penge på selv at stå for forplejning i lånte lokaler, er det opfattelsen at udgifter til dagligvarer bør være 100 % fradragsberettigede for selskabet.

Samlet har vi herefter opgjort private udgifter og udgifter uden bilag til 36.993, - kr., der således udgør den forhøjelse selskabet kan acceptere under dette punkt, jf. Vedlagte bilag.”

Landsskatterettens afgørelse

For så vidt angår forhøjelse af sambeskatningsindkomsten som følge af forhøjelser af den skattepligtige indkomst i [virksomhed1] ApS henvises til Landsskatterettens afgørelser af d.d. vedrørende dette selskab.

Landsskatteretten har herved forhøjet den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] ApS med yderligere 5.812 kr.

Som konsekvens heraf og i medfør af selskabsskattelovens § 31 ændres SKATs afgørelse således, at den skattepligtige indkomst for klageren forhøjes med yderligere 5.812 kr.