Kendelse af 04-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2020

Faktiske oplysninger

Klageren, klagerens ægtefælle [person1] og ægtefællens søn [person2] udøver bestemmende indflydelse over vagtselskabet [virksomhed1] ApS.

SKATs afgørelse udspringer af en kontrolsag på selskabet [virksomhed1] ApS. SKAT har til brug for gennemgang af selskabets regnskaber anmodet klageren om indsendelse af dokumentation. Klageren har til SKAT oplyst, at selskabet ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale og at SKAT kunne anmode selskabets tidligere bogholder om indsendelse af materialet. SKAT har ikke rettet henvendelse til den tidligere bogholder.

Af SKATs afgørelse vedrørende selskabet fremgår:

”Repræsentanten skriver, at SKAT i henhold til skattekontrollovens § 6 A, stk. 2 2. pkt. har mulighed for at indfinde sig hos den indberetningspligtige og gennemgå relevant materiale.

SKAT finder ikke anledning til at bruge denne bestemmelse. I øvrigt anser vi ikke revisoren for indberetningspligtig.

I henhold til skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 2, har enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag. Såfremt materialet befinder sig hos tredjemand skal denne, efter anmodning fra SKAT udlevere materialet, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3.

SKAT er ikke bekendt med, at selskabets tidligere revisor har selskabets materiale liggende, eller at revisoren for den sags skyld skulle have tilbageholdsret i noget af den skattepligtiges materiale.”

Skatteankestyrelsen har anmodet repræsentanten om oplysning om, hvorvidt han har forespurgt kurator i [virksomhed1] ApS, om de har indhentet regnskabsmateriale fra den tidligere revisor og derfor er i besiddelse af regnskabsmaterialet for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Af mail af 22. november 2019 fra repræsentanten til kurator fremgår:

”I forbindelse med verserende skattesag har Skatteankestyrelsen anmodet mig om, at spørge dig som kurator om du er i besiddelse af regnskabsmateriale for indkomstårene 2013, 2014 og 2015, og i benægtende fald: hvad har du gjort for at indhente regnskabsmateriale vedr. konkursramte”

Skatteankestyrelsen har herefter ikke modtaget yderligere svar eller bemærkninger hertil fra klagerens repræsentant.

SKAT har ved gennemgang selskabets regnskaber m.v. bl.a. konstateret at selskabet i en flerårig periode har delt domiciladresse med klageren og klagerens ægtefælle og at selskabet ikke er registreret som ejer af egne køretøjer, men at der i regnskaberne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 er betalt driftsomkostninger til mindst 3 biler.

SKAT har endvidere konstateret at selskabet i de tre regnskabsår har betalt udgifter til fremmed arbejdskraft for godt 1.200.000 kr.

[virksomhed1] ApS har, ifølge SKAT, i regnskabsåret 2014 bogført 442.807 kr. og i regnskabsåret 2015 bogført 211.040 kr. som foretagne momsbehæftede honorarudbetalinger til fremmed arbejdskraft.

Konto for fremmed arbejde har konto nr. 1315 i selskabets kontoplan. SKAT har konstateret at når/hvis der er påført en tekst på posteringen, inkluderer den som oftest navnene [person1], [person3] og [person2].

Af konto 1315, fremmed arbejde, i selskabets bogføring fremgår:

Indkomståret 2014:

Indkomståret 2015:

SKAT har anset klageren som skattepligtig af 1/3 af posteringerne på konto 1315, fremmed arbejde og har beskattet klageren af 147.500 kr. i indkomståret 2014 og 70.000 kr. i indkomståret 2015

Ved forespørgsel på motorregisteret har SKAT konstateret at klageren personligt, ikke siden 11. januar 2013, har været anmeldt som ejer eller bruger af et køretøj.

SKAT har endvidere, ved forespørgsel på motorregisteret, konstateret, at klagerens ægtefælle [person1] har været registreret som ejer og /eller lejer af følgende køretøjer.

Opel Zafira VAN blev registreret med ægtefællens søn, [person2], som ejer fra den 21. januar 2014.

Ved gennemgang af regnskabsregistreringer for [virksomhed1] ApS har SKAT konstateret at selskabet betaler leje/leasing og øvrige driftsomkostninger på de 3 ovennævnte biler og at selskabet den 15. januar 2015 anmeldes som bruger / leasingtager af en Opel Astra varebil.

Af leasingkontrakten vedrørende Opel Astra fremgår, at aftalen er indgået med [virksomhed2] ApS. Aftalen er underskrevet af [person2] som bruger / tegningsberettiget.

Det fremgår ikke af SKATs afgørelse, at der er foretaget nærmere undersøgelser af anvendelsen af Opel Astra, herunder om der er betalt privat benyttelsesafgift og om der er fradraget moms.

Af de fremlagte regnskabsregistreringer for indkomståret 2014 fremgik blandet andet:

Konto 3110, brændstof indeholder udgifter til [tankstation1], sprinklervæske og benzindunke.

Konto 3140, reparation / vedligeholdelse indeholder både udgifter til biler, vedligehold af lokaler og andre udgifter.

Konto 3142, parkering indeholdelser udgifter til brobizz, færge, parkering m.v..

Konto 3150, leasingudgift indeholder [finans1]

Konto 3670, leje af driftsmidler indeholder posterne: Leasing varebil, leasing bil, billeje, varebil, [finans1].

Af de fremlagte regnskabsregistreringer for indkomståret 2015 fremgik blandet andet:

Konto 3110, brændstof indeholder udgifter til [tankstation2] og poster uden tekst.

Konto 3120, bilforsikring indeholder poster uden tekst

Konto 3130, vægtafgift indeholder poster uden tekst

Konto 3140, reparation / vedligeholdelse indeholder poster uden tekst og teksten [by1]

Konto 3142, parkering indeholdelser udgifter til parkering og broafgift, brobizz, færge og posteringer uden tekst.

Konto 3150, leasingudgift indeholder posteringer uden tekst

Konto 3411, fællesudgifter indeholder leje af bil.

Konto 3670, leje af driftsmidler indeholder [finans2] leasing og poster uden tekst

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil med 44.140 kr. i hvert af indkomstårene 2014 og 2015.

Klageren har i indkomståret 2014 fratrukket befordring mellem hjem og arbejdsplads med i alt 75.600 kr.

Klageren har i perioden fra 1. august 2007 til 10. marts 2014 været registreret med bopæl på adressen [adresse1] i [by2]

I perioden fra 11. marts 2014 til 23. november 2015 har klageren været registreret med bopæl på adressen [adresse2] i [by3]

Siden 24.11.15 har klageren haft bopæl på adressen [adresse3] i [by4]

Ifølge oplysninger fra SKAT har [virksomhed1] ApS i kalenderåret 2013 betalt 48.000 kr. for 12 måneders leje af lokaler i [by5].

I kalenderåret 2014 har [virksomhed1] ApS betalt 329.525 kr. i husleje:

Huslejeudgifter i [by5], 12 mdr. 48.000

Huslejeudgifter [adresse2], [by3] 8 mdr. 125.000

Huslejeudgifter – bilag 50943 bogført 01.12.14156.525

48.000281.525

For så vidt udgiften på 156.525 kr., kan det ifølge SKAT, ikke af selskabets kontokort aflæses hvilken ejendom der betales husleje for med en enkeltpostering.

[virksomhed1] ApS har i kalenderåret 2015 betalt 209.475 kr. i husleje:

Huslejeudgifter i [by5], 12 mdr. 48.000

Huslejeudgifter [adresse2], [by3] 9 mdr. 140.625

Huslejeudgifter [adresse3] 20.850

48.000161.475

Om lejemålene har repræsentanten til SKAT oplyst:

”Har ikke kunnet finde en lejekontrakt vedr. lejemål i [by5], men hertil er der fast overført kr.

4.000 i husleje (inkl. forbrug vedr. el, vand og varme) om måneden til udlejerens konto. Lejligheden er oprindeligt lejet i [person1]s navn men anvendt af firmaet i alle årerne pga. opstart og vedligehold af kunder på Sjælland. Så det er firmaet der i disse år har betalt de 4000 kr. direkte til udlejerens konto.

Der findes ingen kontrakt på lejemålet på [adresse2], [by3]. Det er min stedfars (...) firma, [virksomhed4] ApS, cvr. [...1], som [virksomhed2] ApS (nu [virksomhed1] ApS) har haft lejet ejendommen af, og i den tid vi opholdte os på stedet, udbad vi os en lejekontrakt, som aldrig blev udfærdiget, hvilket vi til sidst også røg i totterne på hinanden over. Men vi modtog faktura fra [virksomhed4] hver måned på kr. 12.500,00 + moms, i alt = 15.625,00 i husleje, ex. El, vand og varme.”

Repræsentanten har til SKAT indsendt en lejekontrakt for lejemålet på [adresse3] i [by4]. Af lejekontrakten, som er underskrevet af klagerens søn på vegne af [virksomhed2] ApS, fremgik blandt andet:

”1.1 Det lejede omfatter stuehus, kontor/butik, fyrrum, maskinhus samt garage på ejendommen matr.nr. [...1], [...], [by6], beliggende [adresse3], [by4] Jf. bilag 1.

...

2.1. Det lejede må ikke uden udlejerens skriftlige samtykke benyttes til andet end beboelse (stuehus), samt erhverv såsom kontor, butik, pakkeri, kursusvirksomhed, eller lignende anvendelse.

...

4.1 Den årlige leje er aftalt tll DKK 166.800,00 som erlægges månedsvis forud hver den 1. med OKK 13.900,00. Lejen overføres til følgende bankkonto: reg.nr. (...), konto. nr. (...) første gang den 01.12.2015 med DKK 13.900,00.

...”

SKAT har beskattet klageren af et skattepligtigt løn accessoires på 50 % af huslejen til [adresse2] og [adresse3] i hver af de to indkomstår, svarende til 140.762 kr. i indkomståret 2014 og 80.737 kr. i indkomståret 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil med 44.140 kr. i indkomstårene 2014 og 2015, værdi af fri bolig med 140.762 kr. i indkomståret 2014 og 80.737 kr. i indkomståret 2015 og skønsmæssigt fastsat honorar fra [virksomhed1] med 147.500 kr. i indkomståret 2014 og 70.000 kr. indkomståret 2015. Endvidere har SKAT beskattet klageren af foretagen befordringsfradrag på 75.600 kr. i indkomståret 2014.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

...

1.2. 1.2.Dine bemærkninger

I mail af 17.07.17 anfører din partsrepræsentant at der ikke er belæg for at beskatte dig af fri bil til rådighed og foreslår i stedet at du indtægtsfører en skønsmæssig andel af udgifter til køb af brændstof.

Din partsrepræsentant begrunder det nævnte løsningsforslag med følgende udsagn:

For [person3] forholder det sig således, at udgiften til erhvervelse af køretøjet er afholdt af dem selv. Det er kun brændstof m.v. der er som er afholdt af selskabet. I væsentlig del af kørslen er afholdt i selskabets interesse, men der er ikke ført kørebog.

På møde hos SKAT den 14.09.2017 udtalte din repræsentant tillige, At han ikke fandt belæg for at du og [person2] skulle beskattes fuldt ud af fri bil, og være afskåret fra at kunne modtage trækfri kørselsgodtgørelse, når nu selskabet (ifølge repræsentanten) kun i begrænset omfang havde afholdt driftsomkostningerne til de 2 personers køretøjer.

Han mente at problemet måtte kunne løses ved at tilbageføre de af selskabet betalte udgifter til autodrift.

...

Da du ikke selv er registreret ejer eller bruger af noget køretøj, er det SKATS formodning at du siden januar 2013 har haft rådighed over den Hyundai Elantra som din ægtefælle [person1] blev registreret ejer af den 03.01.13.

Din partsrepræsentants påstand om at selskabet ”kun” har afholdt udgifter til brændstof, hvorimod du personligt har afholdt omkostninger til køretøjets erhvervelse reparationer m.v. er helt åbenlyst ikke i overensstemmelse med de fakta der kan aflæses i selskabets edb regnskabsposteringer.

Da vagtselskabet [virksomhed1] ApS de facto har finansieret driften af samtlige 3 biler som [person1] er/var registreret ejer eller bruger af, har du i realiteten fået stillet fri bil til rådighed af selskabet.

Fri bil til rådighed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4b.

Værdi af fri bil til rådighed er for alle 3 indkomståre beregnet som

25 % af 160.000 (minimumsbeløb)40.000 kr.

150 % af betalingspligtig miljøtillæg 2.760 kr. = 4.140 kr.

44.140 kr.

...

[virksomhed1] ApS har betalt de løbende driftsomkostninger på det køretøj du har anvendt til befordring mellem hjem og arbejde.

Når du sideløbende med (arbejdsgiver betalt transport), vælger at foretage fradrag for kørsel mellem hjem og arbejde efter bestemmelserne i LL § 9C. stk. 1-4, skal du i henhold til bestemmelsen i LL § 9C stk.7 indtægtsføre et tilsvarende beløb i din personlige indkomst.

...

Det kan ikke af selskabets kontokort aflæses hvilken ejendom der her betales husleje for med en massiv enkeltpostering. Selskabets ledelse har valgt ikke at efterkomme SKAT´s anmodning om at få fremsendt specificerede huslejekontrakter på samtlige selskabets lejemål.

I mangel af behørig dokumentation for hvilket specifikt lejemål der danner grundlag for denne

engangsbetaling på huslejekontoen, vælger SKAT at antage at der er tale om en foretaget huslejebetaling fra selskabet til dig din ægtefælle vedrørende jeres tidligere beboelsesejendom [adresse1] i [by2].

[virksomhed1] ApS har i kalenderåret 2015 betalt 209.475 kr. i husleje fordelt på følgende poster

3.2. Dine bemærkninger

Din partsrepræsentant har i mail af 17.07.2017 argumenteret for at kun 25 % af den husleje som selskabet har betalt vedrørende lejemålet i [by3] har relation til selskabets betaling for din husstands bopæl.

Dette med henvisning til at den lejede ejendom ”angiveligt” har et bebygget areal inkl. kælder på 967 m2, hvoraf beboelsesarealet alene udgør 266 m2.

...

Selskabet stiller bolig til rådighed for dig og din ægtefælle.

Fri bolig til rådighed er skattepligtig i henhold til ligningslovens § 16,

Da [virksomhed1] ApS lejer de ejendomme der stilles til rådighed for din husstand, skal

fri bolig værdifastfastsættes i henhold til ligningslovens § 16 stk. 3 (markedslejen)

Udover at tjene som bopæl for dig og din ægtefælle, tjener den lejede ejendom intet driftsøkonomisk formål for selskabet. Der er således intet grundlag for at anse nogen procentandel af de af selskabet betalte huslejeudgifter som værende afholdt i selskabets egeninteresse.

...

Din partsrepræsentant meddelte på møde hos skat den 14.09.17 at han ikke fandt belæg for at omkostningsposter der i selskabet er bogført som fremmed assistance, skal anses for at være yderligere udbetalt løn til selskabets ledelse.

Og blev på begæring meddelt frist til 01.10.2017 til potentielt at fremfinde og indlevere relevant bilagsdokumentation til SKAT.

...

Samtlige pengebeløb som [virksomhed1] ApS har betalt og bogført på konto 1315 fremmed arbejde, må anses for at være betaling for en række særlige honorarfakturaer udstedt til selskabet af henholdsvis dig selv, din mand [person1] eller dennes søn [person2].

Dette som følge af at det de facto af posteringsteksten på selskabets kontospecifikationer kan aflæses at når/hvis der er påført en tekst ud for posteringerne er der som oftest noteret A/C [person1], [person3] eller [person2]

SKAT har gentagne gange, senest på møde den 14.09.17, bedt dig og din repræsentant om at fremsende behørig bilagsdokumentation der kan dokumentere, hvilke personer/virksomheder der udover du selv, [person1] og [person2] faktuelt har modtaget de honorarer som selskabet har udbetalt via konto for fremmed arbejde.

Du og din repræsentant hat dags dato endnu ikke fremsendt den udbedte bilagsdokumentation.

I mangel af underliggende regnskabsbilag fra [virksomhed1] ApS, skønnes ca. 1/3 af det vederlag som selskabet har omkostningsført under konto for fremmed arbejde i de 2 respektive indkomstår, at være udbetalt til dig.”

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår:

” Klagers påstand 1

Ansættelserne for de påklagede indkomstsår nedsættes til det selvangivende beløb Begrundelse for nedsættelse:

Det bør imødekommes således, som det blev tilkendegivet overfor SKAT, at de til selskabet udlagte beløb til visse udgifter til bilkørsel, indbetales.

Det foretagne skøn hviler på et urigtigt grundlag og en mangelfuldt begrundet.

Der er ikke grundlag for den foretagne beskatning af fribolig

Skats kommentar vedr. begrundelse for nedsættelse vedr. fri bil

A) Klagers repræsentant anmoder på dette punkt i realiteten om omgørelse iht. SFL § 29 af de dispositioner som selskabets ledelse herunder klager selv, har truffet ved at lade selskabet betale hendes samt selskabets øvrige ledelses udgifter til Autodrift.

Følgende 4 betingelser skal ALLE være opfyldt for at der kan meddeles omgørelse:

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige

Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne

De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige

Uden at tage stilling til hvorvidt de 2 første betingelser er opfyldt, er det uomtvisteligt at 3. og 4. betingelse ikke er/var opfyldt.

Specifikt hvad angår den 4 og sidste betingelse, skal det tillige påpeges at selskabets regnskabsførsel ikke tilnærmelsesvis har en forklarings- og detaljeringsgrad der ville gøre det muligt at udlede hvilke specifikke omkostninger til autodrift betalt i selskabet der relaterer sig til det køretøj som [person3] har benyttet.

Det vil kun i meget begrænset omfang være muligt postering for postering i selskabets Edb specifikationer at afgøre hvilket køretøj der er betalt omkostninger på under selskabet respektive udgiftsposter bogført på konto nr. 3110 - 3130 - 3140 og 3150.

Skats kommentar vedr. begrundelse for skønnet udeholdt indtægt samt ansat værdi af fribolig

B og C)Repræsentantens synspunkt er tidligere fremført og kommenteret under sagens behandling.

Klagers påstand 2

Skats kommentar vedr. begrundelse for hjemvisning til fornyet behandling

Klagers repræsentant fremfører ikke nye oplysninger vedrørende punktet, hvorfor SKAT alene skal henvise til det på side 16 i kendelsen af 28.07.17 for [virksomhed1] ApS anførte, der lød som følger:

Skat skal udtale følgende, i relation til partsrepræsentantens udtalelse i brev af 17.07.17. om hhv. "revisor" og begæret møde:

Selskabet har betalt en revisor for at udarbejde årsrapporter, ligesom revisoren har bidraget til de personlige selvangivelser. Det oplyses, at der ikke længere er den bedste relation mellem revisor og skatteyder.

Den problemstilling har ikke noget med SKAT at gøre.

Repræsentanten skriver, at SKAT i henhold til skattekontrollovens § 6 A, stk. 2 2. pkt. har mulighed for at indfinde sig hos den indberetningspligtige og gennemgå relevant materiale.

SKAT finder ikke anledning til at bruge denne bestemmelse. I øvrigt anser vi ikke revisoren for indberetningspligtig.

I henhold til skattekontra/lovens § 6, stk. 1 og 2, har enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag. Såfremt materialet befinder sig hos tredjemand skal denne, efter anmodning fra SKAT udlevere materialet, jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3.

SKAT er ikke bekendt med, at selskabets tidligere revisor har selskabets materiale liggende, eller at revisoren for den sags skyld skulle have tilbageholdsret i noget af den skattepligtiges materiale.

SKAT har derfor ikke tænkt sigt at anvende denne bestemmelse. Det er den skattepligtiges ansvar at regnskab med bilag indsendes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelserne for de påklagede indkomstår nedsættes til det selvangivne beløb.

Subsidiært er der nedlagt påstand om hjemvisning.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Begrundelse for nedsættelse:

Det bør imødekommes således, som det blev tilkendegivet overfor SKAT, at de til selskabet udlagte beløb til visse udgifter til bilkørsel, indbetales.

Der er ikke grundlag for den foretagne beskatning af fri bolig.

Det foretagne skøn hviler på et urigtigt grundlag og er mangelfuldt begrundet.

Begrundelse for hjemvisning:

En tidligere regnskabsansvarlig har bemægtiget sig alt regnskabsmateriale. Under behandlingen af sagen hos SKAT, blev SKAT anmodet om, at bistå med fremskaffelse af materialet, der befinder sig hos denne person. Det afslog SKAT. Ifølge skattekontrolloven § 6 C, stk. 3, burde SKAT have fremskaffet det pågældende materiale.

Hvis sagen verserede for retten, kunne denne afsige en editionskendelse, så materialet ad denne vej blev fremskaffet. Det kan ikke være rigtigt, at sagen skal føres helt frem til domstolene for, at materialet kan fremskaffes.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses for at være hovedanpartshaver, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af anpartskapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes anparter, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, idet hun har ejet mindst 25 pct. af anpartskapitalen sammen med klagerens ægtefælle.

Honorar

Af skattekontrollovens § 6, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelsen nr. 1364 af 13. oktober 2013) fremgår, at enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 6, stk. 3, at beror regnskabsmaterialet m.v. hos tredjemand, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til told- og skatteforvaltningen, som i så fald drager omsorg for, at materialet afleveres til den pågældende tredjemand efter benyttelsen.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger. Officialprincippet modificeres bl.a. derved, at i sager, der rejses ved ansøgning af en borger selv, vil det ofte påhvile borgeren selv at fremskaffe de nødvendige oplysninger. Officialprincippet modificeres derudover af almindelige proportionalitetsbetragtninger.

I nærværende sag har SKAT anmodet klageren om indsendelse af regnskab og underliggende bilag. Klagerens repræsentanten har oplyst SKAT om, at regnskabsmaterialet er i en tidligere bogholders besiddelse, at klageren og repræsentanten ikke kan få udleveret materialet fra den tidligere bogholder og repræsentanten har derfor anmodet SKAT om indhentelse af materiale jf. skattekontrollovens § 6, stk. 3. SKAT har ikke anmodet om bogføringsmateriale fra tredjemand og har ansat klagerens honorar indkomst iht. den fremlagte bogføring, hvoraf fremgik, at der på konto for fremmed arbejde i indkomståret 2014 blandt andet var udbetalinger til klageren og klagerens ægtefælle [person1], ligesom der var bogført udbetalinger uden angivelse af tekst og med teksten ”[person4]”. I indkomståret 2015 var der ikke påført nogen tekst ved de bogførte beløb på konto for fremmed arbejde.

Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne ikke har foretaget de fornødne bestræbelser for at fremskaffe det ønskede materiale. Landsskatteretten finder derfor, at den påklagede afgørelse vedrørende beskatning af honorar, særligt på grund af det manglende tilstrækkelige og oplyste grundlag er behæftet med mangler, der anses for at være konkret væsentlige. Der er herved henset til, at en indkaldelse af materiale hos tredjemand muligvis kunne have vist hvem der har modtaget de bogførte beløb.

Landsskatteretten finder, at manglerne i form af det manglende tilstrækkeligt klarlagte og oplyste grundlag er af et sådant omfang, at sagen, for så vidt beskatning af honorar, hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Bil

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne værdien af vederlagsfri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013), jf. statsskattelovens § 4.

Indkomståret 2014

[virksomhed1] ApS er ikke registreret som ejer eller lejer af biler i indkomståret 2014.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har haft fri bil til rådighed og skal dermed ikke beskattes af fri bil iht. ligningslovens § 16, stk. 1 og 4.

Selskabet har derimod betalt udgifter til biler, hvor klagerens ægtefælle er registreret som enten ejer eller lejer.

Idet det alene er ægtefællen der er registreret som ejer og lejer af bilerne henføres beskatningen af de af selskabet betalte udgifter til klagerens ægtefælle, således at klagerens anvendelse / rådighed over bilerne anses for at være en følge af den fælles husstand. Der er derfor ikke grundlag for beskatning af klageren.

Landsskatteretten nedsætter således SKATs afgørelse for så vidt fri bil fra 44.140 kr. til 0 kr. for indkomståret 2014.

Indkomståret 2015

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A (lovbekendtgørelsen nr. 185 af 18. februar 2014). Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2a. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

SKAT har ikke ved deres sagsbehandling undersøgt, om momsen er fradraget og om der er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, ligesom SKAT ikke har undersøgt, om der har været kørt privat i den af selskabet leasede Opel Astra samt hvem af hovedanpartshaverne der i givet fald skulle have anvendt bilen privat.

SKATs forhøjelse vedrørende beskatning af fri bil, for så vidt den af selskabet leasede Opel Astra hjemvises derfor til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

Af selskabets bogføring fremgår leasingudgifter og udgifter til drift af biler på i alt 340.463,88 kr. Det fremgår ikke, til hvilke biler udgifterne kan henføres. I indkomståret har klagerens ægtefælle og ægtefællens søn været registreret som ejer af private biler. Da selskabet i tidligere indkomstår har betalt udgifter til private biler, har det formodningen for sig, at en del af de bogførte udgifter i indkomståret 2015, ligeledes kan henføres til hhv. klagerens ægtefælle og ægtefællens søns private biler.

Klagerens anvendelse / rådighed over den af ægtefællen ejede bil anses for at være en følge af den fælles husstand. Der er derfor ikke grundlag for beskatning af klageren.

Befordringsfradrag, indkomståret 2014

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Der indrømmes fradrag for det faktiske antal arbejdsdage, hvor der er kørt mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet. Antal dage med kørsel mellem bopæl og arbejdssted skal kunne sandsynliggøres.

Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1 – 4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Det fremgår af ligningslovens § 9C, stk. 7.

Klageren har i indkomståret 2014 selvangivet befordringsfradrag på 75.600 kr.

[virksomhed1] ApS, hvor klageren er hovedanpartshaver og ansat, har betalt de løbende driftsomkostninger på ægtefællens biler, som klageren formodes at have anvendt til befordring mellem hjem og arbejde. Klageren har derfor adgang til arbejdsgiverbetalt befordring og klageren beskattes dermed af det foretagne befordringsfradrag på 75.600 kr. Det bemærkes, at beskatning sker, uanset om der er tale om hel eller delvis fri befordring.

Det anses derfor med rette, at SKAT har beskattet klageren af 75.600 kr. som personlig indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende beskatning af arbejdsgiverbetalt befordring.

Fri bolig

Værdi af helt eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Værdien af boligen ansættes til markedsværdien. Dette fremgår af ligningslovens 16, stk. 3.

Med hensyn til ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, gælder dog at den skattepligtige værdi fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens 16, stk. 9, hvis den skattepligtige har rådighed over boligen, jf. dommen i SKM2009.93.ØLR .

Af cirkulære 2001-01-02 nr. 1 fremgår:

“De ændrede regler for beskatning af personalegoder i form af sommerbolig, lystbåd og helårsbolig finder kun anvendelse for en bestemt personkreds nemlig "en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform".

”Der skal være tale om en væsentlig indflydelse på, hvordan aflønningen sker. Det er således ikke nok, at den pågældende person har indflydelse på sin aflønningsform eksempelvis ved, at den ansatte kan vælge at få en del af sin løn udbetalt i naturalier. Af forhold, der peger i retning af væsentlig indflydelse, kan nævnes besiddelse af en stor del af aktiekapitalen i selskabet og/eller råden over en stor del af stemmeværdien i selskabet uden at den pågældende person er hovedaktionær som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Endvidere kan en meget betydelig løn, en indflydelsesrig position i selskabet via en høj overordnet stilling eller andre forhold, der viser, at den pågældende har væsentlig indflydelse på arbejdsgiveren/selskabets ledelse, pege i retning af, at den pågældende har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.”

Af cirkulæret til ligningsloven (cirkulære nr.72 af 17. april 1996) fremgår af pkt. 12.4.3:

“Har goder karakter af lån af et formuegode i en periode, er den skattemæssige værdi af goder den leje, som godet kan lejes til for låneperioden på det frie marked.
Har godet karakter af sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi af forbruget det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det sparede privatforbrug. Værdiansættelsen af aktiver, der overdrages til eje eller til lån, foretages således med udgangspunkt i adgangen til at råde over aktivet, mens værdiansættelsen af forbrug foretages med udgangspunkt i det faktiske forbrug.”

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet, som har lejet de ejendomme, hvor klageren er registreret med bopæl.

Landsskatteretten finder, at klageren for de omhandlede indkomstår 2014 og 2015 har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, og er dermed omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9, hvorfor han er skattepligtig af fri bolig, som er stillet til rådighed for ham som led i ansættelsesforholdet.

Den skematiske værdiansættelsesregel i ligningslovens § 16, stk. 9 finder dog kun anvendelse i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stilles til rådighed.

Når der er tale om en lejebolig fastsættes værdien til markedslejen efter ligningslovens 16, stk.3. Der kan henvises til SKM2010.415.LSR

Der findes ingen lejekontrakt for adressen [adresse2] i [by3]. Det fremgår af bogføringen i selskabet, at der er betalt husleje på 15.625 kr. pr. måned inkl. moms. Af lejekontrakten for adressen [adresse3] i [by4] fremgår, at der er tale om stuehus og kontor/butik, fyrrum m.v.

Det bemærkes, at selskabet i indkomståret 2014 har bogført en enkelt postering af husleje på i alt 156.525 kr. Der er ikke redegjort for, til hvilken af de lejede ejendomme beløbet er betalt.

For begge de lejede ejendomme gælder, at klageren har ikke redegjort for og dokumenteret, at en del af ejendommen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ligesom det ikke er godtgjort, at klageren ikke har været afskåret fra, at råde privat over hele ejendommen.

Landsskatteretten finder således, at klageren har haft fuld rådighed over ejendommen i indkomstårene 2014 og 2015. Det anses med rette, at det skattepligtige beløb udgør den af selskabet betalte leje. Da klageren sammen med ægtefællen, som også er hovedanpartshaver og ansat i selskabet, har beboet ejendommene anses det med rette, at SKAT har beskattet klageren af 50 % af den betalte udgift til husleje.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedr. beskatning af fri bolig.